1989 BTL 135 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP OG LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (KOMMUNAL GARANTI VED FRAFLYTNING, AFLASTNINGSBOLIGER, INDBERETNING OG BEBOERINDSKUDSLÅN M.V.) NR L 135 1989-90, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 5

I hvor mange tilfælde har en kommune fået et kontant overskud ud af ombygningen? Hvilke kommuner har haft et sådant overskud, og hvor store har disse overskud været?

Svar

Indledningsvis skal finansieringsforholdene i forbindelse med en kommunes ombygning af en af kommunen ejet ejendom til ældreboliger belyses ved et konstrueret (forenklet) eksempel

Det antages, at en kommune ejer et ældre gældfrit plejehjem med plads til 20 beboere. Ved den seneste offentlige vurdering er plejehjemmet blevet ansat til en værdi af 5 mio. kr. Kommunen ønsker nu at ombygge dette plejehjem til nye ældreboliger og regner med en ombygningsudgift på 4 mio. kr., hvorved der kan etableres 10 nye ældreboliger. Kommunen vil selv eje og drive disse ældreboliger. Det gældende rammebeløb i kommunens område forudsættes at være 640.000 kr.

I henhold til ældreboliglovens § 6, stk. 2, beregnes lån og støtte ved kommunalt ejede ejendomme, der ombygges til ældreboliger, på grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til ombygning. I nærværende eksempel er summen af ejendomsværdien og ombygningsudgiften 9 mio. kr.

Rammebeløbet begrænser imidlertid den maksimale anskaffelsessum, som kommunen kan finansiere ved hjælp af ældreboligloven til (10x640.000 kr.) = 6.400.000 kr. Det er således ved kommunalt ejede ejendomme altid det laveste af de to beløb, henholdsvis summen af ejendomsværdien og ombygningsudgiften og rammebeløbet, som fastlægger overgrænsen for den anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved finansieringen. Anskaffelsessummen på 6.400.000 kr. finansieres i henhold til ældreboligloven på følgende måde

85 pct. indekslån 5.440.000 kr. 13 pct. kommunal grundkapital 832.000 kr. 2 pct. beboerindskud 128.000 kr. --------------------------------------------- I alt 6.400.000 kr. --------------------------------------------- Af den kommunale grundkapitalandel på 13 pct. kan kommunen låne de 4 pct. For kommunen giver dispositionen følgende likviditetspåvirkning: Låne- og indskudsprovenu: (5.440.000 + 128.000 kr. 5.568.000 kr. - afholdte ombygningsudgifter -4.000.000 kr. --------------------------------------------- I alt netto 1.568.000 kr. ---------------------------------------------

Det ses af beregningen, at kommunens mulighed for at belåne værdien af det eksisterende plejehjem bevirker et låneprovenu, som er stort nok til både at opveje de 13 pct.s kommunal grundkapital og øge kommunens likviditet med godt 1,5 mio. kr. Det skal understreges, at der ikke herved er tale om, at kommunen bliver rigere, men blot at den omlægger en del af sin formue i mere likvid retning.

Såfremt kommunen kun havde kunnet belåne de afholdte ombygningsudgifter på 4 mio. kr. og ikke også ejendomsværdien, ville kommunen have oplevet en likviditetsstramning på 13 pct. af 4 mio. kr., svarende til 520.000 kr. Af disse 520.000 kr. ville kommunen dog som nævnt have kunnet låne 4/13, svarende til 160.000 kr.

Hvis reglerne havde været som i sidstnævnte tilfælde, ville en anden mulighed f.eks. være, at kommunen i stedet for at ombygge det ældre plejehjem ville have solgt det til anden side til en pris, der svarer til ejendomsværdien på 5 mio. kr., og i stedet have opført 10 nye ældreboliger til omkostninger, der svarer til rammebeløbet på 640.000 kr. pr. bolig.

Dette ville netto have kunnet øge kommunens likviditet med (5,0 mio. - 9 pct. af 6,4 mio. kr.) = 4.424.000kr. Det er her forudsat, at kommunen ligesom i tilfældet ovenfor tilvejebringer de 4/13 af grundkapitalen ved lån.

Likviditetsforøgelsen er i dette tilfælde væsentlig større end i den ombygningssituation, hvor kommunen - som det er tilfældet i dag - kan belåne det ældre plejehjem.

Det fremgår af regneeksemplet, at den likviditetsforøgelse, som en kommune vil kunne få fra et ombygningsprojekt af en af kommunen ejet ejendom, afhænger af størrelsen af henholdsvis rammebeløbet, ombygningsudgifterne og værdien af den eksisterende ejendom. Da der først og fremmest vil skulle ombygges ældre og utidssvarende plejehjem, der ved ombygningen må undergå en gennemgribende forandring, vil ombygningsudgifterne i mange tilfælde være så store, at kommunen kun vil opnå en begrænset likviditetsforøgelse.

Såfremt man kunne overveje ikke at ville tillade en kommune ved ombygning til ældreboliger at belåne den eksisterende ejendom (f.eks. et ældre plejehjem), kommer man let i den situation, at mange kommuner i stedet vil vælge at sælge de ældre plejehjem og overlade det til andre (f.eks. almennyttige selskaber og selvejende institutioner) at opføre og stå for driften af fremtidens ældreboliger.

Jeg skal oplyse, at bestemmelsen om, at værdien af ejendommen kan indgå i anskaffelsessummen, når kommunen er ejer af ejendommen, kom ind i loven på foranledning af Kommunernes Landsforening, der netop påpegede, at det ikke var rimeligt, at kommunerne skulle sælge ejendommene for at realisere friværdien.

Boligministeriet er ikke i besiddelse af materiale, der viser, i hvor mange ombygningstilfælde en kommune har opnået en likviditetsforbedring.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og boligministerens besvarelse

heraf optrykkes som bilag til betænkningen.

Der er af boligministeren, udvalget og nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget ønsker at præcisere, at når der i ændringsforslag nr. 2 og 3 indgår ordet »genhuses«, beskriver det den situation, at en beboer i et plejehjem eller i en beskyttet bolig, hvortil der ikke er knyttet lejekontrakt, tildeles en lejlighed i en ældrebolig eller ældreegnet almennyttig bolig (med lejekontrakt og på lejelovgivningens almindelige vilkår).

Det er i den forbindelse uden betydning, om beboeren midlertidigt i ombygningsperioden har beboet en anden bolig.

Det er ligeledes uden betydning, om beboeren flytter tilbage til den ombyggede bolig.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af boligministeren og det af udvalget under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2, 4, 5 og 6 stillede ændringsforslag.

Udgangspunktet for Socialdemokratiet er hensynet til de ældre, hensynet til at sikre tryghed og skabe stabile rammer for de ældre. Det har de krav på. Det skylder vi dem. På denne baggrund har det for Socialdemokratiet været afgørende at få sikret, at personer i forbindelse med genhusning efter ombygning af deres bolig økonomisk bliver sikret. Det vil sige, at såvel indskud som istandsættelse ved fraflytning er et mellemværende mellem kommunen og udlejeren, således at beboeren eller dennes bo bliver holdt skadesløs. Ikke mindst fordi beboeren ingen indflydelse har på beslutningen om ændringen af boligens status, finder vi det afgørende vigtigt, at dette hensyn sikres.

Desværre må det konstateres, at det ikke har været muligt at komme igennem med dette hensyn i Folketinget, hvilket Socialdemokratiet dybt skal beklage. Resultatet, som et flertal har besluttet, bliver, at det vil være op til den enkelte kommune selv at afgøre, hvorledes den vil behandle sine ældre. På denne baggrund vil Socialdemokratiet udtrykke håbet om, at alle kommuner landet over vil vise medmenneskelige hensyn, når de skal vurdere disse sager.

Det bør landet over manifesteres, at det hensyn, et flertal i Folketinget ikke vil tage, fremover vil blive varetaget af vores kommuner til gavn og glæde for de ældre.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4, 5 og 6 stillede ændringsforslag.

Mindretallet ønsker i øvrigt at bemærke følgende

Lovforslaget, som drejer sig om beboerindskud ved ombygning af plejehjem til ældreboliger, burde have været en nem lille sag, som alle her i Folketinget kunne stå sammen om at få løst til gavn for plejehjemsbeboerne.

Allerede den 7. april 1989 skrev Fremskridtspartiets boligpolitiske ordfører til de øvrige boligpolitiske ordførere og gjorde dem opmærksom på problemet. Boligudvalget havde boligministeren i samråd den 11. marts 1989, og nu står vi et år efter med et lovforslag, som regeringen påstår vil løse problemet. Det er en sandhed med så store modifikationer, at ordet »løsning« nok får en hul betydning. Boligministerens forslag løser nemlig ikke problemet. Det er stadig væk op til kommunerne, hvordan de vil behandle plejehjemsbeboerne. Kommunerne kan selv bestemme, om de vil yde lån eller betale det indskud, der bliver tale om. Det er urimeligt. De plejehjemsbeboere, der her er tale om, har hverken ønsket at skifte bolig eller haft nogen indflydelse på den beslutning, kommunen har foretaget om at ombygge deres plejehjem til ældreboliger.

Det eneste rigtige er at pålægge kommunerne at betale det beboerindskud, der bliver tale om. Det var netop det, der startede sagen, at Frederikshavn Kommune ikke ville.

Det af Fremskridtspartiet under nr. 2 stillede ændringsforslag om at pålægge kommunerne at betale beboerindskuddene for de plejehjemsbeboere, der flytter tilbage efter endt ombygning, har ikke kunnet opnå nødvendig tilslutning i Boligudvalget, uanset at bl.a. Socialistisk Folkeparti under 1. behandling af lovforslaget den 23. januar 1990 gav udtryk for, at det var meget utilfreds med kommunernes behandling af de ældre. Men Socialistisk Folkeparti har åbenbart stillet sig tilfreds med, at kommunerne også fremover skal kunne behandle plejehjemsbeboerne, som de har lyst til.

Det andet problem, der under 1. behandling blev rejst, var spørgsmålet om, at kommunerne ved ombygning af plejehjem kunne opnå et kontant overskud til brug for deres slunkne kommunekasse. Dette problem var et flertal indstillet på at gøre noget ved, men under udvalgsarbejdet har det vist sig, at flertallet alligevel har ligget under for Kommunernes Landsforenings pression på dette område. Flertallet har påstået, at det ikke kunne være rimeligt, at kommunerne skulle blive tvunget til at sælge plejehjemmene for at opnå den samme likviditetsforbedring. Den påstand holder ikke i virkeligheden, for hvem i alverden skulle være køber til et plejehjem specielt i den situation, ejendomsmarkedet befinder sig i i dag? Når man fortsat giver kommunerne mulighed for denne kreative boligtænkning, må det tages som et udtryk for, at kommunerne her får kompensation for de besparelser, regeringen ad anden vej søger at indføre.

Ældreboligloven skal være en lov, hvorefter man bygger ældreboliger, og som fastsætter regler herfor og ikke noget som helst andet.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2, 4, 5 og 6 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (FP)

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 6, stk. 2, indsættes som 4. pkt.

»Ved ombygning af kommunalt ejede plejehjem medregnes en eventuel friværdi i den eksisterende ejendom ikke ved beregning af støtten efter stk. 1.«»

Af et mindretal (S og FP), tiltrådt af et mindretal (CD)

2) Nr. 1 affattes således

» 1. § 16, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Kommunen yder et beløb til dækning af det i stk. 1, 1. pkt., nævnte indskud,

1) når en beboer på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til ældrebolig, genhuses i ældrebolig eller ældreegnet almennyttig bolig, eller

2) når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«»

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af S, FP og CD)

3) Nr. 1 affattes således

» 1. § 16, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Kommunen kan i stedet for at yde et lån efter § 47, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte yde et beløb til dækning af det i stk. 1, 1. pkt., nævnte indskud,

1) når en beboer på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til ældrebolig, genhuses i ældrebolig eller ældreegnet almennyttig bolig, eller

2) når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«»

Af udvalget, tiltrådt af boligministeren

4) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

» 02. I § 16 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen med fradrag af foretagen modregning efter stk. 1, 2. pkt.

Stk. 5. Staten refunderer kommunens udgifter efter stk. 3-4 med 2/3.«»

Til § 2

Af et mindretal (S og FP), tiltrådt af et mindretal (CD)

5) Paragraffen udgår.

Til § 3

Af et mindretal (S og FP), tiltrådt af et mindretal (CD)

6) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. § 1, nr. 1, 02 og 3, har dog virkning fra den 1. juli 1987.«

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af S, FP og CD)

7) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. § 1, nr. 1, 02 og 3, og § 2 har dog virkning fra den 1. juli 1987.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Når det gennem boligministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 5 (bilag 12, der er optrykt som bilag til betænkningen) er påvist, at kommunerne kan få kontant overskud ved disse ombygninger, er det helt uacceptabelt, hvis beboerne ikke friholdes økonomisk. Ændringsforslaget bevirker tillige, at kommunerne ikke længere skal kunne belåne friværdien af den eksisterende ejendom. Derfor skal den eventuelle friværdi ikke længere kunne medregnes i beregningen af støtten.

Til nr. 2, 4, 5 og 6

Ændringsforslagene betyder, at det pålægges kommunerne at betale både indskud og istandsættelse ved fraflytning for de beboere, der boede på plejehjemmet før ombygningen til ældreboliger. De ældre skal ikke stilles ringere ved overgang til ældreboliger, end de var, da de i sin tid flyttede ind på plejehjemmet. Da det er kommunerne, der træffer beslutning om ombygning, må det også være rimeligt, at de påtager sig det økonomiske ansvar for de beboere, der i forbindelse med ombygningen får ændret deres status fra at være plejehjemsbeboere til at blive lejere. Ingen af disse beboere har bedt om at blive flyttet.

Til nr. 3, 4 og 7

Under hensyn til, at beboerne ikke nødvendigvis har haft nogen indflydelse på boligens ombygning til ældrebolig, og at det derfor måske kan forekomme mindre rimeligt, at der ved lejemålets ophør påhviler beboeren eller dennes bo en forpligtelse til tilbagebetaling af det efter lovgivningen om individuel boligstøtte ydede indskudslån, foreslås det, at der gives den enkelte kommune mulighed for at vælge at undlade at kræve det beløb tilbagebetalt, som medgår til betaling af fraflytningsudgifterne. I det omfang det beløb, kommunen har udbetalt til dækning af indskuddet, overstiger fraflytningsudgifterne, tilfalder det overskydende beløb kommunen.

Lizzie Lichtenberg (KF) Sterup (KF) Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) nfmd. Elsebeth Kock-Petersen (V) Kirsten Jacobsen (FP) Jørgen Estrup (RV) Sonja Albrink (CD) Lysholm Christensen (KRF) Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Grete Schødts (S) Lissa Mathiasen (S) Holger K. Nielsen (SF) Bjørn Poulsen (SF) Pelle Voigt (SF)

Ingen

Nr BTL 135

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om individuel boligstøtte (Kommunal garanti ved fraflytning, aflastningsboliger, indberetning og beboerindskudslån m.v.)

Nr L 135 1989-90, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19900329