Legislator Case Law & Legislation
198914K00127 DK

1989 BTL 127 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. MED FLERE LOVE NR L 127 1989-90, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1989 127 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Andelskasseforeningen,

Danmarks Sparekasseforening,

Danske Bankfunktionærers Landsforening,

Danske Sparekassefunktionærers Landsforening,

De Danske Provinsbankers Forening,

Den Danske Bankforening og

Fælleskassen, Samøkonomi - J. A. K. Andelskasse.

Der er af industriministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af industriministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af industriministeren under nr. 1-7, nr. 9-13 og nr. 15-18 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men mindretallet kan dog stemme for alle de stillede ændringsforslag.

Mindretallet har med stor interesse læst henvendelsen fra Danmarks Sparekasseforening af 11. april 1990 (bilag 25) og er enig i de kritikpunkter, der rejses fra foreningen.

Også selv om Sparekasseforeningens gode forslag bliver honoreret, vil forslaget stadig være alt for restriktivt. Et frit marked også inden for den finansielle sektor kræver mindst mulig offentlig kontrol og styring. Imidlertid vil lovforslaget være en del bedre, såfremt de af Sparekasseforeningen foreslåede ændringer blev vedtaget.

Medmindre der stilles nødvendige ændringsforslag til imødekommelse af Sparekasseforeningens rimelige indvendinger, vil Fremskridtspartiet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af industriministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, RV, CD og KRF)

Til § 1

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 1, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 37 a, stk. 1,» til: »§ 37 a, stk. 2,», og i 2. pkt. ændres »§ 37 a, stk. 7,» til: »§ 37 a, stk. 9,».

2) Nr. 6 affattes således

» 6. § 4 a affattes således

»§ 4 a. I en andelskasse skal der være indbetalt en andelskapital på mindst et beløb svarende til modværdien af 5 mio. ECU. Antallet af andelshavere skal være mindst 50, der hver skal indbetale mindst 1.000 kr.

Stk. 2. Finanstilsynet kan efter en konkret vurdering tillade en mindre indbetalt andelskapital, dog ikke under et beløb svarende til modværdien af 1 mio. ECU, såfremt andelskassen i sine vedtægter har begrænset sig til kun at have forretningssteder i een bestemt kommune.«»

3) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af § 15 f, stk. 1, ændres »1979« til: »1977«.

4) I den under nr. 17 foreslåede affattelse af § 15 f, stk. 4, ændres »§ 4 a, 2. pkt.« til: »§ 4 a, stk. 1, 2. pkt.«

5) I den under nr. 22 foreslåede affattelse af § 21 a, stk. 9, ændres »§ 37 a, stk. 1,» til: »§ 37 a, stk. 2,».

6) Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer

»01. I § 23, stk. 3, ændres »§ 1, stk. 3,» til: »§ 1, stk. 4,».

7) I det under nr. 25 foreslåede § 24, stk. 2, 2. pkt., ændres »75 pct.« til: »100 pct.«

8) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer

»02. I § 24, stk. 2, der bliver stk. 4, ophæves 1. pkt.«

9) Nr. 29 affattes således

»29. § 26 affattes således

»§ 26. Tilsynet kan undtage fra bestemmelserne i § 23, stk. 1, § 24, stk. 2, 2. pkt., og § 25.«»

10) I den under nr. 37 foreslåede affattelse af § 43, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 6, stk. 4,» til: »§ 6, stk. 6 og 7,».

11) I det under nr. 42 foreslåede § 48, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 44, stk. 2,» til: »§ 44 a, stk. 2,».

12) I den under nr. 44 foreslåede affattelse af § 49, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 6, stk. 2 og 3« til: »§ 6, stk. 2-4«.

13) Efter nr. 46 indsættes som nyt nummer

»03. I § 50, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7« til: »§ 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8«.'

14) I det under nr. 50 foreslåede § 50 a, stk. 2, udgår nr. 10, og i stedet indsættes efter nr. 9 som nye numre

»10) til Folketingets Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget,

11) til kommisssionsdomstole, nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21, eller«.

Nr. 11 bliver herefter nr. 12.

15) I den under nr. 50 foreslåede § 50 a affattes stk. 4, således

»Stk. 4. Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk. 2 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«

16) Efter nr. 51 indsættes som nyt nummer

»04. I § 52 d, stk. 2, ændres »egenkapitalen, jf. § 21« til: »kernekapitalen, jf. § 21 a«.

17) Efter nr. 53 indsættes som nyt nummer

»05. I § 54, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 2, nr. 7,» til: »§ 1, stk. 2, nr. 8,».«

Til § 4

18) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.«

Bemærkninger

Til nr. 1, 3, 5, 6, 10-13, 16 og 17

De foreslåede ændringer er enten konsekvensrettelser af nærværende lovforslag eller ændringer af rent redaktionel karakter.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring indebærer, at Finanstilsynet i konkrete tilfælde, hvor dette skønnes forsvarligt, kan tillade, at en andelskasse, der i sine vedtægter har begrænset sig til kun at have forretningssteder i een bestemt kommune, ikke opfylder kapitalkravet i stk. 1. Finanstilsynet skal dog mindst kræve en indbetalt andelskapital på et beløb svarende til modværdien af 1 mio. ECU. Den vedtægtsmæssige begrænsning vedrører alene en geografisk begrænsning af andelskassens forretningssteder. Andelshavere og kunder kan således godt være hjemmehørende i en anden kommune.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af den under nr. 2 foreslåede ændring.

Til nr. 7

Ved den foreslåede ændring forhøjes grænsen for et pengeinstituts samlede besiddelse af kapitalandele fra 75 pct. til 100 pct. Ændringen imødekommer det almindelige ønske om, at de finansielle virksomheder i rimeligt omfang kan tilføre risikovillig kapital til erhvervsvirksomheder.

Til nr. 8

30-procent-begrænsningen for et pengeinstituts erhvervelse eller belåning af aktie-, garanti- eller andelskapitalen i et andet pengeinstitut foreslås ophævet. Da udenlandske banker ikke er underkastet denne begrænsning, vil en opretholdelse af reglen bevirke en såkaldt omvendt diskrimination til skade for danske pengeinstitutter.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring indebærer, at Finanstilsynets mulighed for at dispensere fra bestemmelserne i bank- og sparekasselovens § 24, således som den nu er foreslået, begrænses.

Der findes ikke behov for en adgang til at dispensere fra § 24, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., da et pengeinstituts beholdning af kapitalandele i andre selskaber kan overstige de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, såfremt pengeinstituttet har fradraget den overskydende del af beholdningen af kapitalandele i pengeinstituttets ansvarlige kapital, jf. stk. 3.

For så vidt angår stk. 4 er forslaget en konsekvensændring af den under nr. 8 foreslåede ændring.

Til nr. 14

Ved den foreslåede ændring præciseres formuleringen af undtagelserne til tavshedspligten for Finanstilsynet. Folketingets adgang til at få fortrolige oplysninger vedrørende danske pengeinstitutter er således betinget af, at procedurerne, som er omtalt i den nu forslåede nr. 10, iværksættes.

Til nr. 15

Den foreslåede udformning af bestemmelsen har til hensigt at sikre, at alle danske myndigheder, der modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, vil være undergivet samme vidtgående tavshedspligt.

Til nr. 18

Da nærværende lovforslag implementerer en række EF-direktiver, foreslås det, at lovændringen først træder i kraft på Grønland, når dette fastsættes ved kongelig anordning. Herved er der mulighed for at høre Grønlands Landsstyre forinden ikraftsættelsen på Grønland.

Flemming Hansen (KF) nfmd. Grove (KF) Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Jens Peter Jensen (V) Kirsten Jacobsen (FP) Larsen-Ledet (RV) Sonja Albrink (CD) Lysholm Christensen (KRF) Svend Andersen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lissa Mathiasen (S) Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Bjørn Westh (S) Birthe Hansen (SF) Rahbæk Møller (SF)

Betænkning over lovforslag 1989 127 Valid

Nr BTL 127

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. med flere love

Nr L 127 1989-90, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19900419

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →