1989 BTL 119 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDBYGNING AF FÆRGETERMINALEN I HELSINGØR NR L 119 1989-90, 1. SAMLING

Bilag

21. marts 1990

Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K Til udvalgets orientering fremsendes vedlagt en redegørelse af 20. marts 1990 fra DSB om forhandlingerne vedrørende Helsingør-Helsingborg-overfarten.

Redegørelsen belyser baggrunden for, at jeg den 15. marts 1990 anmodede om en udsættelse af Folketingets 3. behandling af lovforslag L 119 om udbygning af færgeterminalen i Helsingør.

Som omtalt i redegørelsen er de udestående forhandlingsspørgsmål mellem DSB, SJ og SFL nu løste, hvorfor jeg forventer snarest at kunne genoptage lovforslagets 3. behandling på Folketingets dagsorden.

Med venlig hilsen

Knud Østergaard

DSB

20. marts 1990

Redegørelse om forhandlingerne vedrørende Helsingør-Helsingborg overfarten

Baggrund

Hensigtserklæringen af 21. september 1988 mellem DSB, SJ og SFL forudsætter, at der mellem parterne indgåes en egentlig samsejlingsaftale om den fremtidige drift af den fælles H-H overfart, og at der i den forbindelse etableres et mellem DSB og SFL fælles drifts- og markedsføringsselskab, idet SJ samtidig trækker sig ud af det hidtidige overfartssamarbejde med DSB.

DSB, SFL og SJ har gennem længere tid forhandlet om det nærmere indhold af den nævnte samsejlingsaftale og det var påregnet, at aftalen kunne indgåes senest den 1. marts 1990.

2 aftaler

Da SFL er et selvstændigt aktieselskab, 100 pct. ejet af SJs datterselskab Swedcarrier, ønskede SJ på et tidligt tidspunkt i forhandlingerne, at DSB skulle indgå 2 aftaler, nemlig een med SFL om det fremtidige overfartssamarbejde og det fælles selskab, og een med SJ primært vedrørende SJs udtræden af DSB/SJ overfarten og af det nye DSB/SFL selskab, samt om den fremtidige overførsel af jernbanepassagervogne på overfarten. På DSBs side har det endvidere været vigtigt at få fastslået SJs overordnede forpligtelser i relation til det nye samarbejde, idet SJ jo ejer SFL.

Uenighederne

Baggrunden for, at forhandlingerne i sidste fase trak ud over den påregnede underskriftsdato den 1. marts 1990 var, at SJ ikke kunne acceptere, at DSB, såfremt SFL i en hypotetisk situation skulle blive afhændet til en konkurrent, da måtte have ret til at godkende den potentielle køber, subsidiært at genforhandle og i givet fald opsige de indgåede aftaler og stå frit. Det skal i denne forbindelse pointeres, at SJs generaldirektør har tilskrevet DSB, at SJ/Swedcarrier ikke har aktuelle planer om at sælge SFL.

Da H-H overfarten er en af DSBs betydeligste og samtidig i transittrafikken gennem Danmark indgår som den vigtigste fødelinie til Rødby-Puttgarden overfarten, kunne DSB på ingen måde acceptere aftalemæssigt at være forpligtet til i givet fald at videreføre det tætte og intime overfartssamarbejde, der nu er lagt op til med SFL og SJ, såfremt SJ solgte SFL til et rederi, DSB ikke ville kunne acceptere at samarbejde med af konkurrencemæssige eller andre årsager.

Hertil kom, ligeledes i de afsluttende forhandlingsfaser, at SJ igen bragte spørgsmålet om erstatningskrav ind i drøftelserne. Også dette fandt DSB helt uantageligt og i direkte modstrid med den samarbejdsånd, som etableringen af fællesoverfarten forudsætter.

DSB tilgodeset

Uenigheden mellem DSB og SJ om såvel DSBs muligheder for at genforhandle og i givet fald at opsige aftalerne, som om SJs erstatningskrav, er nu bilagt. I aftalerne er nu indføjet bestemmelser, hvorefter DSB kan udtræde af samarbejdet, såfremt SFL sælges til en konkurrent, DSB ikke kan acceptere, og såfremt genforhandlingen af aftalerne ikke giver et for DSB tilfredsstillende resultat. Hvad angår spørgsmålet om erstatning, har SJ nu helt frafaldet at kunne rejse erstatningskrav mod DSB som følge af udsættelsen på dansk side.

Der er således nu opnået enighed om to aftalers indhold, og de er herefter klar til at blive underskrevet samtidig med Folketingets forventede vedtagelse af lovforslaget om udbygning af færgeterminalen i Helsingør.

Aftalen med SFL

Ifølge aftalen med SFL skal der som nævnt etableres et fælles drifts- og markedsføringsselskab på overfarten. Een fælles overfartsledelse skal disponere såvel færger som terminalbetjeningen på begge sider af Sundet og tillige have det økonomiske ansvar for de samlede overfartsaktiviteter. DSB og SFL skal som moderrederier mod betaling stille den nødvendige færgekapacitet, de nødvendige terminal- og landanlæg og det nødvendige personale til rådighed for selskabet.

Det er således ikke forudsat, at fællesskabet skal eje aktiver af betydning, eller at det til overfarten knyttede personale skal ansættes i selskabet.

Det er aftalt, at selskabet etableres som dansk aktieselskab med hjemsted i Helsingør. I aftalen har DSB taget forbehold for Finansudvalgets godkendelse af et aktstykke om DSBs deltagelse i en sådan selskabsdannelse.

Med det nævnte forbehold for salg af SFL og sædvanligt forbehold for misligholdelse er DSBs aftale med SFL uopsigelig indtil den 1. januar 1997. Dette giver DSB garanti for, at terminal- og færgeinvesteringerne i Helsingør er sikret den nødvendige stabilitet i indtægts- og konkurrencemæssig henseende. SJ stiller sig som ejer af SFL bag denne aftale og er i den betydning medunderskriver på aftalen, hvilket DSB har lagt vægt på.

Aftalen med SJ

Foruden at gentage den nævnte opsigelsesbestemmelse i tilfælde af SJs salg af SFL retter DSBs aftale med SJ sig primært mod de to jernbanevirksomheders fremtidige samarbejde om overførslen af passagertog på overfarten. Efter aftalen træder SJ den 1. januar 1991 ud af den fælles DSB/SJ overfart, hvorefter DSB ikke længere skal dele overfartens nettoresultat med SJ. Til gengæld for, at SJ afstår fra sin resultatandel, forpligter DSB sig til frem til og med 1996 som modydelse at give SJ en rabat på overførslen af svenske jernbanevogne. Da denne rabat beløbsmæssigt vil være mindre end SJs forventede resultatandel under den nuværende samarbejdsordning, betyder SJs udtræden af overfartssamarbejdet en økonomisk gevinst for DSB, som vil vokse i takt med den forventede udvikling i overførslen af person- og lastbiler m.v.

DSBs aftale med SJ indeholder tillige forpligtelser vedrørende gensidige tilbud om medejerskab i tilfælde af, at en af parterne opretter eller engagerer sig i nye færgeruter mellem Danmark og Sverige. Herved sikrer DSB sig mod en eventuel ensidig SJ-deltagelse i nye overfarter, der eventuelt kunne forringe det markedsmæssige grundlag for H-H overfarten.

Trafikken på de to nye terminaler er, med sædvanligt forbehold for force majeure, i aftalerne nu fastlagt til at blive påbegyndt den 1. november 1991, ligesom forholdene i overgangsperioden fra færdiggørelsen ca. 1. juni 1991 af anlæggene på svensk side til den 1. november samme år, hvor terminalen i Helsingør påregnes at stå færdig, er aftalt og reguleret.

Værftskontrakt

Sideløbende med forhandlingerne med SJ og SFL er der også blevet forhandlet med de værfter, som har været inde i opløbet om bygningen af de to nye færger til H-H overfarten.

Valget er faldet på et norsk værft, nemlig Langsten Slip og Båtbyggeri AB ved Ålesund. Dette værft har givet det mest fordelagtige tilbud og kan levere færgerne til tiden, ligesom færgerne helt opfylder de krav, DSB og SFL har været enige om at stille til det nye færgekoncept på overfarten.

For at fastholde værftets tilbud ud over udløbsdatoen har trafikministeren givet DSB bemyndigelse til at underskrive en af anlægslovens vedtagelse betinget kontrakt med værftet. Dette skete den 9. marts 1990.

Den endelige kontrakt underskrives snarest efter, at lovforslaget om udbygning af færgeterminalen i Helsingør er vedtaget.

Umiddelbart efter vedtagelsen af anlægsloven kan således alle forudsatte aftaler og kontrakter underskrives, hvorved det nødvendige grundlag for at kunne udbyde anlægsarbejderne i Helsingør vil være til stede. Disse anlægsarbejder påregnes herefter igangsat ca. 1. juli i år med planlagt færdiggørelsestidspunkt 1. november 1991.

Den første færge er aftalt leveret 1. oktober 1991, hvorefter samsejlingen på de nye fællesterminaler kan indledes den aftalte dato 1. november 1991.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller ligeledes lovforslaget til vedtagelse uændret og ønsker at bemærke følgende

Socialistisk Folkeparti støtter forslaget om udbygning af færgeterminalen i Helsingør, fordi det både vil betyde forbedrede forhold for passagererne og betyde bedre trafikale forhold for Helsingørs borgere ved, at biltrafikken ikke berører byen, som det sker i dag.

Ligeledes er der andre fordele ved projektet, bl.a. mindre vibrationer fra færgerne og mindre forurening fra bilerne, hvilket klart fremgår af de undersøgelser, der har været foretaget.

Socialistisk Folkeparti har med det formål at skaffe penge til byggeriet af terminalen foreslået, at Helsingør Kommune overtog projektet - hvad kommunen i øvrigt var velvillig over for.

Dette forslag har baggrund i, at Socialistisk Folkeparti ikke kan støtte, at penge ved et eventuelt færgesalg af »Peder Paars« og »Niels Klim« på Kalundborg-Århus-overfarten skal bruges til terminalbyggeri samt køb af ny færge til Helsingør-Helsingborg-linjen.

Dette salg vender Socialistisk Folkeparti sig stadig imod og vil, hvis DSB ser ud til at få held med at sælge de to færger, have spørgsmålet herom til afstemning i folketingssalen ved en 2. (sidste) behandling af det af Socialistisk Folkeparti fremsatte forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af færgerne »Peder Paars« og »Niels Klim« på Kalundborg-Århus-overfarten (B 26), jf. Folketingstidende, forhandlingerne sp. 1291, sp. 2928 samt tillæg A sp. 1649.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller også lovforslaget til vedtagelse uændret, idet mindretallet ønsker at bemærke, at der ved lovens vedtagelse ikke foreligger nogen viden om, hvorfra midlerne til projektets finansiering skal hentes. På denne baggrund anbefaler CD stærkt, at der oprettes et særskilt aktieselskab, der bliver i stand til at optage de fornødne lån.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Ikast (KF) Helge Adam Møller (KF) Aagaard (KF) Svend Heiselberg (V) Helge Sander (V) Ernst B. Schmidt (FP) Larsen-Ledet (RV) nfmd. Arne Melchior (CD) Inger Stilling-Pedersen (KRF) J. K. Hansen (S) fmd. Tove Lindbo Larsen (S) Helge Mortensen (S) Jimmy Stahr (S) Stavad (S) Søgaard (S) Tommy Dinesen (SF) Ole Henriksen (SF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at 3. behandling af lovforslaget blev udsat,

anmodet om at få lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Udvalget har herefter behandlet dette i et møde og har herunder

stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret

mundtligt.

Som bilag til tillægsbetænkningen er optrykt en redegørelse af 20. marts 1990 fra DSB om forhandlingerne vedrørende Helsingør-Helsingborg-overfarten, som udvalget har modtaget af trafikministeren.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Ikast (KF) Helge Adam Møller (KF) Aagaard (KF) Svend Heiselberg (V) Helge Sander (V) Ernst B. Schmidt (FP) Larsen-Ledet (RV) nfmd. Arne Melchior (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) J. K. Hansen (S) fmd. Tove Lindbo Larsen (S) Helge Mortensen (S) Jimmy Stahr (S) Stavad (S) Søgaard (S) Tommy Dinesen (SF) Ole Henriksen (SF)

Ingen

Nr BTL 119

Betænkning over Forslag til lov om udbygning af færgeterminalen i Helsingør

Nr L 119 1989-90, 1. samling

Afgivet af Trafikudvalget

Afgivet: 19900308