Legislator Case Law & Legislation
198914K00117 DK

1989 BTL 117 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM MÆRKNING AF TOBAKSVARER OG OM TJÆREINDHOLD I CIGARETTER NR L 117 1989-90, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1989 117 Valid

§ 2, stk. 2 og stk. 3, anses for at være for restriktive. Det foreslås derfor, at bestemmelserne udgår.

Til nr. 2

Med det foreliggende lovforslag er det første gang, at der i Danmark ved lovgivning fastsættes regler vedrørende mærkning af tobaksvarer og regler vedrørende det maksimale tjæreindhold i cigaretter.

Der har således heller ikke tidligere været fastsat regler om kontrol på området, og det er derfor vanskeligt at forudse, hvor indgribende kontrolforanstaltninger der vil være behov for at kunne tage i anvendelse.

I lovforslagets § 2, stk. 1, er det fastsat, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn og kontrol, og i disse bestemmelser kan der pålægges den, der fremstiller, indfører eller forhandler tobaksvarer, pligt til at give sundhedsministeren alle relevante oplysninger, herunder oplysninger af regnskabsmæssig karakter.

En tilsvarende hjemmel findes på levnedsmiddelområdet, hvor man i forbindelse med kontrol med overholdelsen af levnedsmiddelloven har mulighed for regnskabsmæssig indsigt. Muligheden bruges dog kun i begrænset omfang og ikke for at undersøge avanceforhold og lignende, som er kontrolformål uvedkommende.

Især i to situationer kan adgang til regnskabsmæssige oplysninger være hensigtsmæssig, dels når det ikke er muligt gennem laboratorieundersøgelser at efterspore et anvendt stof, dels i tilfælde, hvor analyse ville være mulig, men hvor den pågældende vare ikke kan opspores. I disse tilfælde vil det ofte af regnskabsmateriale fremgå, hvilke indkøbte delprodukter der er indgået i den færdige vare.

Tobaksindustrien har anført, at man finder ordlyden i lovforslagets helt generelle hjemmel til regnskabsmæssig indsigt for vidtgående i forhold til det formål, der skal varetages med lovforslaget. Man har i den forbindelse påpeget, at fremstillingen af tobaksprodukter er betydelig mere enkel og overskuelig, end tilfældet er med mange forskelligartede levnedsmidler.

Jeg finder det derfor rimeligt at præcisere, at sigtet med en regnskabsmæssig oplysningspligt ikke er at undersøge f.eks. avanceforhold og lignende i virksomhederne, men alene at skabe mulighed for om nødvendigt ad den vej at kontrollere, at bestemmelserne vedrørende mærkning og tjæreindhold i cigaretter bliver overholdt. Det bør ikke på forhånd udelukkes, at der i den forbindelse kan blive behov for indsigt i regnskabsmateriale, men denne mulighed vil herefter alene være tilgodeset ved, at virksomheder, der fremstiller, indfører eller forhandler tobaksvarer, i henhold til den ændrede § 2, stk. 2, i lovforslaget stadig vil være forpligtet til at stille »alle relevante oplysninger«, der kan belyse de pågældende specifikke forhold om mærkning og om tjæreindhold, til rådighed.

Karen Højte Jensen (KF) Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF) Jørgen Winther (V) Mølgaard Jensen (V) Pia Kjærsgaard (FP) fmd. Kirsten Lee (RV) Lis Noer Holmberg (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Dorte Bennedsen (S) Anna-Marie Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Torben Lund (S) nfmd. Qvist Jørgensen (S) Ingrid Rasmussen (S) Ingerlise Koefoed (SF) Birgitte Husmark (SF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Udvalget har fra sundhedsministeren modtaget meddelelse om, at direktivforslaget om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om maksimalt tjæreindhold i cigaretter blev vedtaget af Rådet i EF på møde i Rådet og af sundhedsministrene forsamlet i Rådet den 17. maj 1990.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan tilslutte sig lovforslaget, der sikrer opfyldelsen af de to nu vedtagne direktivforslag fra De Europæiske Fællesskaber om mærkning af tobaksvarer og om tjæreindhold i cigaretter.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Karen Højte Jensen (KF) Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF) Jørgen Winther (V) Mølgaard Jensen (V) Pia Kjærsgaard (FP) fmd. Kirsten Lee (RV) Lis Noer Holmberg (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Dorte Bennedsen (S) Anna-Marie Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Torben Lund (S) nfmd. Qvist Jørgensen (S) Ingrid Rasmussen (S) Ingerlise Koefoed (SF) Birgitte Husmark (SF)

Betænkning over lovforslag 1989 117 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af sundhedsministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af sundhedsministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) kan tiltræde det af sundhedsministeren stillede ændringsforslag, men vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for det af mindretallet under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Fremskridtspartiet bemærker, at sundhedsministeren i lovforslaget har medtaget væsentlig mere, end Fremskridtspartiet har tilsluttet sig i Folketingets Markedsudvalg.

Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 2

Af et mindretal (FP og CD)

1) Stk. 2 og 3 udgår.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

Af sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, RV og KRF)

2) I stk. 2 udgår », herunder oplysninger af regnskabsmæssig karakter,».

Bemærkninger

Til nr. 1

Betænkning over lovforslag 1989 117 Valid

Nr BTL 117

Betænkning over Forslag til lov om mærkning af tobaksvarer og om tjæreindhold i cigaretter

Nr L 117 1989-90, 1. samling

Afgivet af Sundhedsudvalget

Afgivet: 19900426

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →