1989 BTL 116 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UNGDOMSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG DAGHØJSKOLER NR L 116 1989-90, 1. SAMLING

§ 01. De ungdomskostskoler, der er etableret ved lovens ikrafttræden, kan videreføres som kommunale skoler. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkårene for skolernes fortsatte godkendelse og drift. Staten kan yde tilskud til disse skoler.

§ 02. Hver ungdomskostskole ledes af en forstander. Til varetagelse af undervisningen kan ansættes heltidsbeskæftigede, deltidsbeskæftigede og timelønnede lærere. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om grundlaget for stillingernes normering.

Stk. 2. Stillinger som forstander og som heltidsbeskæftiget lærer normeres på en skoleplan for ungdomskostskolen. Stillingerne er tjenestemandsstillinger omfattet af de bestemmelser i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, som er gældende for tjenestemænd i folkeskolen.

Stk. 3. For tjenestemandsstillingerne efter stk. 2 finder reglerne i § 6, stk. 1-3, § 10, stk. 2, og § 12, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. For ikketjenestemandsansatte pædagogiske medarbejdere finder § 13 tilsvarende anvendelse.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslagets 2. behandling i Folketinget er det fra kommunal side henstillet, at der gives mulighed for at videreføre de tre eksisterende ungdomskostskoler i kommunalt regi, hvilket ikke er muligt, hvis de omdannes til efterskoler.

Det foreslås derfor at optage en bestemmelse i lovforslaget, der giver mulighed for at videreføre disse skoler efter de hidtidige retningslinjer. Det vil sige, at udgifterne til ungdomskostskolerne som hidtil afholdes af vedkommende kommune eller forbund af kommuner, og således at der fortsat kan ydes statstilskud til skolerne. Der forudsættes dog samtidig at ske en administrativ forenkling ved beregningen af statstilskuddet, idet dette vil blive ydet efter enklere regler, beregnet som et beløb pr. årselev efter samme principper, som anvendes ved ydelse af statstilskud til produktionsskoler.

Der forudsættes som hidtil optaget en særskilt bevilling hertil på finansloven (svarende til § 21.09.11.51.01. Ungdomskostskoler, LB 236 1987).

Reglerne om løn- og ansættelsesvilkår for skolernes forstandere og lærere videreføres i overensstemmelse med den hidtil gældende ordning. For at reducere det administrative arbejde med de tre ungdomskostskoler agter ministeren dog ved udarbejdelsen af de nærmere regler efter § 02, stk. 1, at foretage en tilnærmelse af ungdomskostskolens regler til de for ungdomsskolen og folkeskolen gældende.

Henvisningerne i § 02, stk. 3, må for så vidt angår § 6, stk. 1, forstås således, at det er skolebestyrelsen, der er den kompetente ansættelsesmyndighed. For så vidt angår § 10, stk. 2, er forstanderen ansvarlig over for ungdomskostskolens bestyrelse.

Ole Bernt Henriksen (KF) Per Stig Møller (KF) Flemming Jensen (KF) Povl Brøndsted (V) Helge Sander (V) nfmd. Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Duetoft (CD) Lysholm Christensen (KRF) Hanne Andersen (S) Jytte Andersen (S) Søren Hansen (S) Qvist Jørgensen (S) Jimmy Stahr (S) Birthe Hansen (SF) Ingerlise Koefoed (SF) fmd. Stillinger (SF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 53

I § 25 og bemærkningerne hertil nævnes, at kulturministeren kan yde tilskud til daghøjskoler. I bemærkningerne nævnes nogle af de hidtidige finansieringskilder for daghøjskoler.

a) Efter hvilke kriterier vil der blive ydet statstilskud til daghøjskoler?

b) Hvor meget vil der blive afsat på de årlige finanslove til statstilskud eller daghøjskoler?

c) Hvordan sikres det, at statstilskuddet ydes efter objektive kriterier?

d) Hvordan sikres det, at daghøjskoler, der ike hidtil har modtaget tilskud via cirkulæret af 22. september 1986 eller lov nr. 840 af 21. december 1988 ikke kommer i 2. række, når statstilskuddet skal fordeles?

e) Vil en kommunal/amtskommunal godkendelse og finansiering automatisk udløse statstilskud?

Svar

Statstilskuddet vil på samme måde som statstilskuddet til produktionsskolerne blive ydet som et tilskud pr. årselev, hvor den bevilling, der er til rådighed til statstilskud, fordeles forholdsmæssigt efter antallet af årselever på alle skoler, der er godkendt (modtager tilskud) af kommunalbestyrelser/amtsråd. Fordelingen sker således på et rent objektivt grundlag.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne

har besvaret skriftligt.

Udvalget har modtaget en skriftlig henvendelse fra AOF's Landsorganisation, FOF's Landsorganisation og LOF's Landsorganisation.

Nogle af de skriftlige spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af kulturministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det af kulturministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) konstaterer med tilfredshed, at kulturministeren over for udvalget har tilkendegivet,

- at en lokal afdelingsbestyrelse af et oplysningsforbund kan godkendes som initiativtager og bestyrelse til en daghøjskole, uden at kommuner kan stille yderligere formkrav, og

- at den statslige bevilling til ungdomskostskoler er på 12,7 mio. kr.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) kan ikke stemme for det af ministeren stillede ændringsforslag og indstiller lovforslaget til forkastelse.

Mindretallet finder, at man hellere bør føre en sådan erhvervspolitik, at man på en naturlig måde kan beskæftige de unge mennesker.

Ændringsforslag

Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Nyt kapitel

1) Efter § 26 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 01

Ungdomskostskoler

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 65

Kan ministeren bekræfte, at kommunalbestyrelsen ikke har myndighed til at stille formelle krav om bestyrelsens sammensætning, såfremt et oplysningsforbunds lokalafdeling ønsker at oprette en daghøjskole og søger om tilskud i henhold til § 25?

Svar

Kommunalbestyrelsens (eventuelt amtsrådets) godkendelse af vedtægterne for daghøjskoler, der efter § 22 etableres som selvejende institutioner, skal ses i lyset af, at kommunalbestyrelsen derefter yder tilskud til skolen.

Om kommunalbestyrelsen vil yde tilskud til sådan undervisning, der rækker ud over de forpligtelser, der har påhvilet kommunen efter fritidsundervisningsloven, og som vil påhvile den efter forslaget til lov om støtte til folkeoplysning, er som hidtil en frivillig sag.

Det tilkommer naturligvis ikke kommunalbestyrelsen at øve indflydelse på, hvem kredsen bag den selvejende institution vælger til bestyrelsen.

Det kan meget vel være de samme personer, som udgør bestyrelsen i et lokalt oplysningsforbund.

Spørgsmål nr. 66

I bekræftende fald, vil ministerens tilkendegivelse fremgå af bekendtgørelsen til L 116?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål nr. 65.

En bestemmelse om, at kredsen bag den selvejende institution frit kan vælge bestyrelsen, må anses for overflødig.

Spørgsmål nr. 67

Ministeren bedes beskrive, hvilke regelsæt og procedurer der vil være gældende ved oprettelsen og godkendelsen af daghøjskoler i henhold til

a) L 115

b) L 116

samt specielt redegøre for forskellene på de forskellige regelsæt.

Svar

Ønskes der til virksomheden tilskud fra kommunen/amtskommunen og staten efter bestemmelsen i § 25 i forslaget til lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler (L 116), etableres en selvejende institution, hvis vedtægter efter bestemmelsen i § 22 godkendes af den eller de kommunalbestyrelser/amtsråd, der yder tilskud.

Ønskes alene tilskud efter bestemmelserne i kapitel 4 i forslaget til lov om støtte til folkeoplysning (L 115), indgiver kredsen, jf. § 3, ansøgning om tilskud efter bestemmelsen i § 6.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af de skriftlige spørgsmål og ministerens besvarelse

heraf er optrykt som bilag til denne betænkning.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Arbejdernes oplysningsforbund, AOF,

Bestyrelsen for Handbjerghus Ungdomskostskole,

Bestyrelsen for Sydjysk Ungdomskostskole,

Bestyrelsen for Tårupgård Ungdomskostskole,

Brusgård Produktionshøjskole,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Kvindesamfund,

Dansk Oplysnings Forbund,

Dansk Ungdoms Fællesråd,

Danske Produktionshøjskolers Lærerforening,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Faglige Pensionister og Efterlønsmodtagere,

Folkeligt Oplysnings Forbund (Landsorganisationen),

Foreningen af Daghøjskoler i Danmark,

Horsens Kommune (Ungdomsskolen),

Idrættens Fællesråd,

Kommunernes Landsforening,

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, LVU,

Landsforeningen af Produktionsskoler,

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,

Landsforeningen Ungdomsringen,

Landsorganisationen i Danmark, LO,

Liberalt Oplysnings Forbund,

Samrådet af Amtskonsulenter for Fritidsundervisere,

Voksenpædagogisk Center i Københavns Kommune og

Voksenpædgogisk Center i Viborg Amtskommune.

Der er af kulturministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Kulturministeren har over for udvalget tilkendegivet, at der intet er til hinder for, at f.eks. en lokalbestyrelse for et oplysningsforbund kan udgøre bestyrelsen for en daghøjskole.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan stemme for de stillede ændringsforslag og vil i øvrigt redegøre for sin endelige stilling ved 3. behandling.

Et flertal inden for dette mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) udtaler følgende

Socialdemokratiet har igennem mange år arbejdet for lovgivningsmæssige rammer for daghøjskolernes virksomhed, som har været banebrydende for den pædagogiske udvikling.

Socialdemokratiet finder, at daghøjskolernes virksomhed udgør det mest opløftende element i den uddannelsespolitiske verden.

Derfor er det positivt, at der med denne lov sikres strukturelle rammer for den fremtidige udvikling, selv om vi havde fundet det naturligt, at disse var sikret til folkeoplysning.

Desværre er der ikke med loven sikret økonomiske rammer på et forsvarligt niveau. Ved betænkningsafgivelsen er der kun sikkerhed for, at de centrale cirkulærepenge på 18 mio. kr. udgør det økonomiske grundlag.

Socialdemokratiet finder, at der skabes bedre økonomiske muligheder bl.a. igennem de aktuelle forhandlinger om en ungdomsgaranti og vil derfor afvente disse forhandlingsresultater før sin endelige stillingtagen ved 3. behandling.

Socialdemokratiet er tilfreds med de forbedringer, der er skabt enighed om under udvalgsbehandlingen

- Formålsparagraffen er blevet bredere, således at både arbejdsledige, beskæftigede, bistandsklienter, pensionister og efterlønsmodtagere kan deltage i daghøjskolevirksomhed,

- muligheden for kortere kurser og

- mere fleksibel tilrettelæggelse er sikret.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker at udtale følgende

Mindretallet udtrykte ved 1. behandling tilfredshed med principperne i lovforslaget. Under udvalgsbehandlingen har kulturministeren imødekommet en række af mindretallets ønsker, især vedrørende bestemmelserne om daghøjskoler. Det gælder en bredere definition af deltagerkredsen, mere fleksible undervisningsrammer og mere præcise bestemmelser vedrørende løn- og ansættelsesvilkår.

Et uafklaret punkt er dog de økonomiske midler, som stilles til rådighed. Mindretallet vil derfor lade sin endelige stillingtagen afvente, til dette spørgsmål er afklaret.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 13

1) Paragraffen affattes således

»§ 13. Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for ikke tjenestemandsansatte pædagogiske medarbejdere i ungdomsskolen.«

Til § 21

2) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Virksomheden skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.«

Til § 22

3) Stk. 2 udgår.

Til § 23

4) I stk. 1 udgår ordene »i dagtimerne«, og »6« ændres til: »5«.

5) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Der kan dog etableres kurser af kortere varighed som introduktion og lignende.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

Til § 25

6) Paragraffen affattes således

»§ 25. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet yder tilskud til daghøjskoler. Tilskud ydes endvidere af kulturministeren efter objektive kriterier. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om daghøjskolevirksomhed og om tilskud hertil.

Ny paragraf

7) Efter § 25 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Deltagelse i daghøjskoleundervisning efter denne lov er ikke betinget af bopæl i den kommune, i hvilken undervisningen finder sted. Kommunen kan dog kræve godtgørelse for udgifter i forbindelse med undervisning fra deltagerens hjemstedskommune. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse forlange oplysning om navn og fødselsdato for deltagelse i undervisning. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 30

8) I stk. 1 ændres »1. august 1990« til: »1. januar 1991«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Med den foreslåede formulering præciseres, at finansministeren kan delegere sin kompetence til ressortministeren. Samtidig er det ved formuleringen ikke udelukket, at finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, indgår kollektiv overenskomst om løn- og andre ansættelsesvilkår for de af bestemmelsen omfattede grupper af ansatte.

Til nr. 2

Efter fremsættelsen af lovforslaget er der fra flere sider rejst kritik af formuleringen af den deltagerkreds, der sigtes til. Der er blandt andet henvist til, at den synes at udelukke personer, der ikke er arbejdsløse, f.eks. pensionister.

Det har ikke været tanken at udelukke disse eller andre grupper, der hidtil har deltaget i daghøjskolevirksomhed.

Det foreslås derfor med den ændrede formulering at tydeliggøre, hvilken deltagerkreds der sigtes til.

Til nr. 3

Der er fra flere sider rejst kritik af, at folkehøjskoler skulle have en særstilling med hensyn til etablering af daghøjskolevirksomhed.

Det foreslås derfor at lade bestemmelsen udgå.

Folkehøjskoler, der ønsker at drive sådan virksomhed, skal således godkendes af den eller de finansierende kommuner.

Til nr. 4

Daghøjskolevirksomhed forudsættes som hidtil normalt at foregå i dagtimerne, men på baggrund af tilkendegivelser fremkommet under lovforslagets behandling foreslås bestemmelsen affattet således, at den ikke hindrer, at virksomheden i visse tilfælde udstrækkes også til aftentimerne.

I overensstemmelse med ønske fremsat under behandlingen foreslås endvidere kravet om det mindste daglige timetal nedsat fra 6 til 5.

Til nr. 5

Erfaringerne viser, at daghøjskoleforløb skal have en vis længde, for at de processer, der karakteriserer et daghøjskoleforløb, kan etableres.

Man vil dog ikke udelukke, at skolerne kan etablere kurser af kortere varighed som introduktion og lignende til egentlige daghøjskoleforløb.

Til nr. 6

Ændringsforslaget sikrer, at der sker en ensartet, objektiv vurdering i forbindelse med anvendelsen af de statslige tilskud som angivet i ministerens svar på udvalgets spørgsmål 53, der optrykkes som bilag til betænkningen.

Til nr. 7

Formålet er at sikre, at alle borgere i Danmark, der er omfattet af formålsparagraffen, kan benytte sig af et daghøjskoletilbud.

Dette gøres ved at give kommuner, der ikke har etableret daghøjskoler, en forpligtelse til at refundere de udgifter, som kommuner, der har etableret daghøjskoler, har i forbindelse med kursisters deltagelse i daghøjskolekurser.

Ændringsforslaget sikrer også, at der ikke bliver forskel på, om en daghøjskole er etableret i henhold til forslag til lov om støtte til folkeoplysning (L 115) eller nærværende lovforslag.

Til nr. 8

Ændringsforslaget er en følge af forslaget om ændring af ikrafttrædelsestidspunktet for lov om støtte til folkeoplysning (L 115). De to forslag er så nøje sammenhængende, blandt andet ved gensidig repræsentation i styrelsesorganerne, at det er nødvendigt, de træder i kraft samtidig.

Ole Bernt Henriksen (KF) Per Stig Møller (KF) Flemming Jensen (KF) Povl Brøndsted (V) Helge Sander (V) nfmd. Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Duetoft (CD) Lysholm Christensen (KRF) Hanne Andersen (S) Søren Hansen (S) Qvist Jørgensen (S) Lissa Mathiasen (S) Jimmy Stahr (S) Birthe Hansen (SF) Ingerlise Koefoed (SF) fmd. Stillinger (SF)

Ingen

Nr BTL 116

Betænkning over Forslag til lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler

Nr L 116 1989-90, 1. samling

Afgivet af Kulturudvalget

Afgivet: 19900517