1989 BTL 91 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING OG LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN (KVOTER FOR 1990, ÆNDRET FINANSIERING AF DET STØTTEDE BOLIGBYGGERI OG AF BYFORNYELSESARBEJDER M.V.) NR L 91 1989-90, 1. SAMLING

Bilag 1

Boligselskabernes Landsforening12. december 1989

Til Folketingets Boligudvalg

Vedr.: L 91 - forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri m.fl. Boligselskabernes Landsforening skal hermed rette fornyet henvendelse om ovennævnte lovforslag, idet vi specielt skal gøre indsigelser imod de for udvalget forelagte besvarelser på spørgsmålene om den tilbagevirkende kraft af de ændrede løbetider for indekslånene i almennyttigt byggeri.

Boligministeriet har således i et svar på spørgsmål 5 henvist til udtalelser fra Justitsministeriet, som ifølge det oplyste skulle udtale, at der ved tilsagnet til almennyttigt byggeri ikke gives tilsagn om bidrag til betaling af indekslån med bestemte vilkår, men derimod til betaling af et indekslån på tidspunktet for bygherrens effektuering af lånet.

Landsforeningen må bestride rigtigheden af disse oplysninger. Ved ethvert tilsagn til almennyttigt byggeri er anført følgende: »Vedlagte almindelige bestemmelser og vilkår er gældende for byggeriet«.

Tilsagnet er videre bilagt »Almindelige bestemmelser og vilkår for tilsagn om støtte. . .«. (Seneste udgave maj 1989).

Disse almindelige bestemmelser henviser udtrykkeligt til de gældende cirkulærer og regler for bl.a. ydelse af indekslån, herunder henvises således til Boligministeriets cirkulære af 23.4.1982 om støtte til almennyttigt boligbyggeri, der finansieres med indekslån.

I disse regler er løbetiden klart fastlagt i form af afdragsprocenten og reglerne for den årlige regulering af ydelserne, jf. også bestemmelserne i § 4, stk. 16 og 19, i lov om indeksregulerede realkreditlån.

Der er således ingen tvivl om, at løbetiden er fastlagt med tilsagnet, og at Boligministeriets besvarelse på dette punkt derfor er ukorrekt.

Landsforeningen må derfor anfægte lovligheden af et sådant indgreb med tilbagevirkende kraft: Indgrebet vil betyde såvel en forringelse af ejerens økonomiske situation (d.v.s. boligforeningens eller boligselskabets situation) som en forringelse af beboernes økonomiske situation, idet der skal accepteres indeksregulering af kapitaludgifterne i ca. dobbelt så lang tid som efter de hidtil gældende regler.

Landsforeningen må endvidere gøre opmærksom på den helt uholdbare argumentation, som Boligministeriet har anført som begrundelse for forskelsbehandlingen af almennyttigt byggeri og byggeriet af private andelsboliger.

Ved besvarelse af spørgsmål 2 anføres således, at det ikke for private andelsboliger er muligt over tiden at opnå præcis den samme beboerbetaling med IS 35-lån som med IS 20-lån.

Dette er positivt forkert. Det er selvsagt muligt at konstruere et støttesystem, som vil give andelshaverne eksakt de samme vilkår i de første ca. 25 år som under gældende regler. Konstruktionen vil blive mere kompliceret at forstå, da der ganske rigtigt som anført af Boligministeriet gør sig det specielle forhold gældende, at der i private andelsboliger findes en vis egenbetaling af renteudgifterne, som kan forrykke regnestykket, men det er udelukkende et spørgsmål om teknik, og da det drejer sig om et begrænset antal boliger, kan vi ikke se nogen som helst begrundelse for denne forskelsbehandling.

Ud fra ovenstående mener landsforeningen at kunne konkludere: For det første er det ikke muligt at lovgive med tilbagevirkende kraft i relation til løbetiden på de almennyttige indekslån, og den af Boligministeriet anførte argumentation er ukorrekt. For det andet er den af Boligministeriet anførte argumentation for forskelsbehandlingen af de private andelsboligforeninger sammenlignet med de almennyttige byggerier forkert og i realiteten af rent politisk karakter.

Landsforeningen skal derfor kraftigt henstille, at den i Lovforslagets § 6 foreslåede tilbagevirkende kraft af løbetidsforlængelsen afvises.

Med venlig hilsen

p.f.v.

Henning Mikkelsen Gert Nielsen

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 29

Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen fra Boligselskabernes Landsforening (bilag 29). Ministeren bedes endvidere indhente Justitsministeriets kommentarer til henvendelsen, særligt for så vidt angår spørgsmålet, om løbetiden er fastlagt ved afgivelse af tilsagnet.

Svar

Boligministeriet har indhentet vedlagte udtalelse af 13. december 1989, hvortil henvises.

Til landsforeningens bemærkninger om, at det er forkert, når Boligministeriet i besvarelsen af spørgsmål 2 oplyser, at det for private andelsboliger ikke er muligt over tiden at opnå præcist den samme beboerbetaling med IS 35-lån som med IS 20-lån. Landsforeningen anfører i denne forbindelse, at det selvsagt er muligt at konstruere et støttesystem, som vil give andelshaveren eksakt de samme vilkår i de første ca. 25 år som under gældende regler.

Hertil bemærkes, at beboernes betaling i alle IS 35-lån (både for almennyttige boliger, andelsboliger, ungdomsboliger, ældreboliger og i forbindelse med byfornyelse) er fastsat som en fast procentdel af den regulerede bogførte hovedstol i lånets 2. termin. Ydelsesstøtten, d.v.s. statens eller kommunens støtte til betaling af ydelserne på indekslånene, udgør herefter det beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling. Med denne konstruktion er det som anført i besvarelsen af spørgsmål 2 ikke muligt over tiden at opnå præcis den samme beboerbetaling med IS 35-lån som med IS 20-lån for private andelsboliger.

Boligministeriet mener imidlertid heller ikke, at det i praksis vil være muligt at gennemføre et alternativt system for beregning af beboerbetaling i private andelsboliger, som vil give andelshaveren eksakt de samme vilkår i de første ca. 25 år som under gældende regler. Et sådant system vil således forudsætte, at beboerbetaling beregnes på grundlag af helt andre lån (nemlig IS 20-lån) end de lån, der i praksis er benyttet til finansieringen af andelsboligerne. Et sådant system vil for det første volde overordentlig store administrative problemer, og for det andet vil det være nødvendigt at foretage beregningerne ud fra en fiktivt ansat kurs på IS 20-lånet.

Boligministeriet må derfor fastholde, at argumentationen i besvarelsen af spørgsmål 2 er fuldt korrekt.

Justitsministeriet13. december 1989

Lovafdelingen

Boligministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K. Boligministeriet har anmodet Justitsministeriet om en udtalelse til brug for besvarelsen af spørgsmål 29 fra Boligudvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om indeksregulerede realkreditlån (L 91 - bilag 31).

Spørgsmålet har følgende ordlyd

»29. Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen fra Boligselskabernes Landsforening (bilag 29). Ministeren bedes endvidere indhente Justitsministeriets kommentarer til henvendelsen, særligt for så vidt angår spørgsmålet, om løbetiden er fastlagt ved afgivelse af tilsagnet.«

I den anledning skal Justitsministeriet udtale følgende

1. Ved skrivelse af 20. juni 1989, der vedlægges, har Justitsministeriet udtalt følgende

»2. Det overvejes at ændre indekslåneloven, således at grundløbetiden for indekslån til opførelse af almennyttigt boligbyggeri ændres fra 20 år til 35 år.

Hverken lov om boligbyggeri eller de almindelige bestemmelser og vilkår for ydelse af støtte indeholder bestemmelser om indekslånenes løbetid.

Efter Justitsministeriets opfattelse gives der ved tilsagnet om støtte således ikke tilsagn om bidrag til betaling af et indekslån med bestemte vilkår, men derimod til betaling af et indekslån på de vilkår for optagelse af indekslån, der gælder på tidspunktet for bygherrens effektuering af lånet.

En sådan forlængelse af løbetiden vil således ikke indebære et indgreb i en allerede erhvervet rettighed, og Justitsministeriet finder på denne baggrund intet til hinder for, at en ændring af indekslåneloven, således at løbetiden forlænges, også kan finde anvendelse for bygherrer, der har modtaget tilsagn om støtte, men ikke effektueret lånet inden for lovens ikrafttræden.«

2. Justitsministeriet er efter de nu fremkomne oplysninger enig med Boligselskabernes Landsforening i, at tilsagnet er givet med henvisning til de på tilsagnstidspunktet gældende regler.

Efter Justitsministeriets opfattelse medfører denne henvisning imidlertid ikke beskyttelse mod, at låneordningen omlægges som foreslået.

Beskyttelse mod en omlægning, der kan medføre tab, opnås først, når der af långiver, d.v.s. et realkreditinstitut, er givet et lånetilsagn. I disse tilfælde medfører forslagets § 7, stk. 2, at låntager sikres mod tab som følge af låneomlægningen, og Justitsministeriet finder derfor, at lovforslaget ikke kan give anledning til betænkeligheder.

Hans Engell

Christian Trønning

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Boligselskabernes Landsforening og

Kommunernes Landsforening.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet har noteret sig, at boligministeren har oplyst, at der med henblik på at opnå en kraftig reduktion fra 1991 i den samlede offentlige direkte støtte til nybyggeriet af private andelsboliger iværksættes en undersøgelse af de aktuelle vilkår for nybyggede andelsboliger. Undersøgelsen skal bl.a. belyse udformningen og kvaliteten af de nye andelsboliger, disses støttemæssige stilling i forhold til andre boligtyper samt forholdet mellem boligudgiften i nybyggede andelsboliger og andre boligtyper. Herudover skal der tilvejebringes et regelsæt, således at begrebet selvgroede andelsboligforeninger får et præcist og veldefineret indhold.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet må tage til efterretning og beklage, at det under behandlingen af lovforslaget ikke har været muligt at få en drøftelse af en samlet og langsigtet boligpolitik. Boligministeren, regeringspartierne og finanslovsstøttepartierne har afvist en sådan drøftelse med henvisning til, at lovforslaget var fremsat med henblik på en besparelse på finansloven.

De foreslåede besparelser, hvoraf nogle er illusoriske, betyder alle på længere sigt en fordyrelse af boligudgifterne for beboerne i det støttede byggeri som følge af forlængelsen af lånenes løbetider med samme årlige ydelser. Forslaget om nedsættelsen af kvoterne for almennyttige boliger vil efter oplysninger givet af boligministeren til udvalget betyde en nedgang i beskæftigelsen i byggebranchen på 1.600 årsarbejdere. Boligministeren har endvidere oplyst, at denne nedgang i beskæftigelsen vil betyde en stigning i dagpengeudgifterne på 187 mio. kr., såfremt der ikke findes anden beskæftigelse for de pågældende. Inddrages endvidere den indirekte beskæftigelseseffekt, vil dagpengeudgifterne yderligere forøges med 153 mio. kr. Den samlede forøgelse af dagpengeudgifterne ved gennemførelse af regeringens forslag vil således kunne udgøre op til 340 mio. kr. imod besparelser på højst 81 mio. kr.

Mindretallet kan tilslutte sig den foreslåede finansieringsomlægning under forudsætning af, at statens fordele anvendes til opretholdelse af uændrede kvoter for almennyttige boliger for de kommende år, og at den individuelle boligstøtte ikke forringes.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede og de af mindretallet tiltrådte ændringsforslag.

Mindretallet mener ikke, at der er nogen saglig begrundelse for regeringens nedskæring af kvoterne for det støttede byggeri i 1990. Der er fortsat et stort udækket behov for almennyttige boliger og ungdomsboliger, og der er ikke tale om nogen reel besparelse. Tværtimod vil der i 1990 blive tale om en væsentlig belastning af statens budget gennem forhøjede dagpengeudbetalinger og færre skatte- og momsindtægter. Mindretallet skal i denne forbindelse henvise til ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 7-9 og 10.

Efter mindretallets opfattelse vil finansieringsomlægningen give en væsentlig belastning for såvel lejerne som staten på længere sigt. Dette er ikke mindst problematisk, når man i forhold til det almennyttige byggeri ændrer finansieringen med tilbagevirkende kraft.

Som påpeget af formanden for Kommunernes Landsforening vil finansieringsomlægningen for ungdomsboligbyggeriet få som konsekvens, at der vil ske en belastning af de kommuner, som bygger mange ungdomsboliger. Dette gælder ikke mindst de byer, som har mange uddannelsessøgende. Mindretallet har noteret sig, at boligministeren i svaret på spørgsmål nr. 17 tilkendegiver, at hun vil »optage forhandlinger med Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner med det sigte at finde en model, der i højere grad afspejler de faktiske behov for ungdomsboliger«. Mindretallet finder imidlertid, at denne hensigtserklæring er for upræcis, og at finansieringen ikke burde være ændret, før disse forhandlinger er tilendebragt.

Mindretallet er af den principielle opfattelse, at andelsboligkvoten bør reserveres de »selvgroede andelsboligforeninger«, og at en del af andelsboligkvoten derfor burde overflyttes til den almennyttige kvote.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet tiltrådte ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF)

1) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 48, stk. 2, ændres »7.000« til: »10.000«.

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (CD)

2) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 48, stk. 2, ændres »7.000« til: »8.500«.

Af et mindretal (SF)

3) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 48 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Statsstøtte kan endvidere ydes med henblik på opkøb af indtil 4.000 boligenheder i den eksisterende ejerboligmasse.«»

4) I den under nr. 34 foreslåede ændring af § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »2.500« til: »4.000«.

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (CD)

5) Nr. 34 affattes således

» 34. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »statsstøtte« til: »støtte« og »1989« til: »1990«.'

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF og CD)

Til § 3

6) Paragraffen udgår.

Til § 6

7) Paragraffen affattes således

» § 6

De hidtil gældende regler i lov om boligbyggeri bevarer deres gyldighed for byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn om støtte inden den 1. januar 1990.«

Bemærkninger

Til nr. 1

For at dække behovet foreslås en almennyttig kvote på 10.000.

Til nr. 2 og 5

Ændringsforslagene sikrer, at kvoterne forbliver uændrede i 1990 i forhold til 1989.

Til nr. 3

Det foreslås, at der gives mulighed for at omdanne eksisterende ejerboliger til almennyttige boliger.

Den generelle situation på ejerboligmarkedet er præget af mange tvangsauktioner og mange tomme boliger.

For de fleste boligejere, hvis bolig kommer på tvangsauktion, er alternativet, at de må flytte ind i en almennyttig bolig. Det vil derfor både menneskeligt og samfundsøkonomisk være en fordel, at de får mulighed for at omdanne deres eksisterende bolig til en almennyttig bolig.

Der skal således gives mulighed for, at en almennyttig afdeling opkøber en ejerbolig, som herefter omfinansieres på samme måde som finansieringen af nybyggede boliger i boligbyggeriloven.

Foruden opkøb af boliger, som p.t. er beboede, skal der gives mulighed for at opkøbe tomme ejerboliger, hvilket ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel vil give en langt bedre udnyttelse af den eksisterende boligmasse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til punkt 2 i beslutningsforslag nr. B 32 om indsats for boligejere i økonomiske vanskeligheder.

Til nr. 6

Erfaringer fra byfornyelsesarbejdet viser, at forbedringernes levetid sjældent er 35 år, svarende til de nye låns løbetid. Den lange løbetid vil derfor være til ugunst for modernisering og renovering af enkeltejendomme.

Til nr. 7

Ændringsforslaget betyder, at der ikke sker ændring med tilbagevirkende kraft for de byggerier, hvortil der er givet tilsagn før den 1. januar 1990.

Lizzie Lichtenberg (KF) Collet (KF) Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) nfmd. Elsebeth Kock-Petersen (V) Kirsten Jacobsen (FP) Jørgen Estrup (RV) Sonja Albrink (CD) Lysholm Christensen (KRF) Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Hans Strunge (S) Lissa Mathiasen (S) Holger K. Nielsen (SF) Jørn Jespersen (SF) Pelle Voigt (SF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har modtaget skriftlig henvendelse fra Boligselskabernes Landsforening. Denne henvendelse og et af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå er medtaget som bilag til denne betænkning.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil ligeledes redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Lizzie Lichtenberg (KF) Collet (KF) Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) nfmd. Elsebeth Kock-Petersen (V) Kirsten Jacobsen (FP) Jørgen Estrup (RV) Sonja Albrink (CD) Lysholm Christensen (KRF) Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Hans Strunge (S) Lissa Mathiasen (S) Holger K. Nielsen (SF) Bjørn Poulsen (SF) Pelle Voigt (SF)

Ingen

Nr BTL 91

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om indeksregulerede realkreditlån (Kvoter for 1990, ændret finansiering af det støttede boligbyggeri og af byfornyelsesarbejder m.v.)

Nr L 91 1989-90, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19891210