1989 BTL 86 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LØNSUMSAFGIFT FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR DEN FINANSIELLE SEKTOR NR L 86 1989-90, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra
Assurandør-Societetet
Danmarks Sparekasseforening
Den Danske Bankforening og
Foreningen af Gensidige Forsikringsselskaber.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling i overensstemmelse med mindretallets indstilling i betænkningen over skatteministerens lovforslag (nr. L 88) om omlægninger i selskabsbeskatningen m.v. og mener i øvrigt, at det er betænkeligt med en så kraftig særbeskatning af den finansielle sektor, der står over for en stærkt øget international konkurrence.
Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, men kan dog tiltræde de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (KF, SF, V, FP, RV, CD og KRF)
Til § 7
1) I stk. 1, 1. pkt., ændres beløbet »575« til: »500«.
Til § 19
2) I stk. 4, 1. pkt., ændres »19« til: »18«.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
De foreslåede ændringer er af redaktionel karakter.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Hans Strunge (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Ingen
Nr BTL 86
Betænkning over Forslag til lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor
Nr L 86 1989-90, 1. samling
Afgivet af Skatteudvalget
Afgivet: 19891211