Legislator Case Law & Legislation
198914K00085 DK

1989 BTL 85 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (AFGIFTSFORHØJELSE FOR PERSONMOTORKØRETØJER OG SMÅ VAREBILER) NR L 85 1989-90, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1989 85 Valid

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 4

Ministeren bedes tilstille udvalget en oversigt over udviklingen af størrelsen af vægtafgifter sammenholdt med udviklingen i pristallet.

Svar

I følgende tabel er vist udviklingen i forbrugerprisindekset siden vægtafgiften for personbiler sidst blev forhøjet 1. september 1976.

Der er desuden vist, hvordan vægtafgiften skulle have udviklet sig, hvis denne var blevet reguleret med forbrugerprisindekset.

--------------------------------------------------------------------- forbruger- vægtafgift Vægtafgift bruger- for personbil reguleret prisindeks (801-1.100 kg) efter udviklingen i forbruger- priserne Kr./år Kr./år -------------------------------------------------------------------- Sep. 1976 100 1458 1458 1977 108 1458 1578 1978 119 1458 1737 1979 131 1458 1904 1980 147 1458 2138 1981 164 1458 2388 1982 180 1458 2630 1983 193 1458 2812 1984 205 1458 2989 1985 215 1458 3130 (* b) 1986 222 1458 3244 1987 231 1458 3374 1988 242 1458 3528 1989 (* a) 253 1458 3688 1990 (* a) 260 2260 3795 --------------------------------------------------------------------

(* a) Forventet.

(* b) Hvis vægtafgiften for en personbil (801-1.100 kg) var blevet reguleret efter udviklingen i forbrugerpriserne, skulle vægtafgiften i 1985 have udgjort 3.130 kr. om året.

Spørgsmål 5

Der bedes udarbejdet et ændringsforslag, der indebærer, at biler, der er mere end 35 år gamle, pålægges vægtafgift efter veteranbilstaksten.

Svar

Hermed fremsendes i 80 eksemplarer et ændringsforslag til lov om ændring af vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (afgiftsforhøjelse for personmotorkøretøjer og små varebiler), hvorefter vægt- og udligningsafgiften for biler, der er mere end 35 år gamle, nedsættes til 1/4.

Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 1, bilag 2, hvor jeg gav udtryk for, at det er min opfattelse, at en bil skal være 40 år gammel for at kunne anses for veteranbil.

Ændringsforslag

til

forslag til lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

(Afgiftsforhøjelse for personmotorkøretøjer og små varebiler)

Af skatteministeren . . . . . .

Til § 1

1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»§ 15, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Af køretøjer, der har været registreret i 35 år, svares fra den første afgiftsperiode i det følgende år vægtafgift og udligningsafgift med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.«

Bemærkninger

Forslaget medfører, at køretøjer automatisk vil blive anset som veterankøretøjer, når de har været registreret i 35 år.

Med virkning fra og med den første afgiftsperiode, der begynder efter det år, køretøjer opnår denne alder, vil der kun blive opkrævet 1/4 af de normale satser i § 3 og § 4.

Betænkning over lovforslag 1989 85 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af disse spørgsmål og svarene herpå (spørgsmål 4

og 5) er tillige optrykt som bilag til denne betænkning.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlig og mundtlig henvendelse fra Dansk Veteranbilklub og skriftlig henvendelse fra Pensionisternes Fællesråd.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, er medforslagsstiller til ændringsforslag nr. 1, stemmer imod ændringsforslag nr. 2 og henviser i øvrigt til sit bidrag i betænkning over skatteministerens lovforslag (nr. L 87) om afgift af benzin.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det ændringsforslag, mindretallet er medforslagsstiller til, og vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 2 og 3.

Mindretallet mener, at den foreslåede afgiftsforhøjelse, som det også fremgår af svaret på udvalgets spørgsmål nr. 4, kun er en delvis opskrivning af vægtafgiften i forhold til prisudviklingen. Alligevel kan mindretallet stemme for lovforslaget som angivet ovenfor. SF er betænkelig ved ændringen i fordelingen af vægtafgiften og benzinafgiften, når lovforslaget sammenholdes med skatteministerens lovforslag (nr. L 87) om afgift af benzin.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de ændringsforslag, mindretallet har stillet eller er medforslagsstiller til.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et flertal (S, SF og CD)

1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. § 15, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Af køretøjer, der regnet fra det tidspunkt, hvor køretøjet første gang er registreret, er ældre end 35 år, svares fra den første afgiftsperiode i det følgende år vægtafgift og udligningsafgift med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.«»

Af et mindretal (CD)

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»02. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Køretøjer, der tilhører personer, som er fyldt 67 år, er fritaget for vægt- og udligningsafgift.«»

Til § 2

3) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Afgiftsforhøjelsen i § 1, nr. 1 og 2, får virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. juli 1990 eller senere.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget medfører bl.a., at køretøjer automatisk vil blive anset som veterankøretøjer, når de har været registreret i 35 år.

Med virkning fra og med den første afgiftsperiode, der begynder efter det år, køretøjet opnår denne alder, vil der kun blive opkrævet 1/4 af de normale satser i § 3 og § 4.

Til nr. 2 og 3

Forslagsstillerne mener, at der i denne forbindelse bør tages særligt hensyn til personer over 67 år, og vil gerne pege på, at pensionister sædvanligvis ikke præsterer et stort antal kørte km om året. En nedsættelse af benzinafgiften vil for pensionistgruppen ikke opveje den øgede udgift til vægtafgift.

En forhøjelse af vægtafgiften vil ramme ældrebefolkningen, der typisk har en beskeden indkomst, så hårdt, at mange pensionister formentlig ikke vil have råd til at køre bil.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Hans Strunge (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Betænkning over lovforslag 1989 85 Valid

Nr BTL 85

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Afgiftsforhøjelse for personmotorkøretøjer og små varebiler)

Nr L 85 1989-90, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19891211

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →