1989 BTL 76 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE TIL HÅNDARBEJDSLÆRER NR L 76 1989-90, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Husholdningslærerforeningen,

Haandarbejdets Fremmes Seminarium,

Håndarbejdsseminariernes forstandere,

Håndarbejdsseminariet, Den Danske Husflidshøjskole, Kerteminde,

Lærergruppen ved Hellerup Håndarbejdsseminarium,

Nykøbing F. Håndarbejdsseminarium og Håndarbejdsskole,

Odense Fagskole & Håndarbejdsseminarium,

Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet og

Studerende ved Hellerup Håndarbejdsseminarium.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder, at der er behov for en revision af den gældende lov, der kan forbedre håndarbejdslærernes beskæftigelsesmuligheder, både gennem anderledes og bedre kvalifikationer end til de traditionelle områder (almen fritidsundervisning og de frie skoler) og ved at tilstræbe at forberede håndarbejdslærerne på nye og utraditionelle områder som f.eks. daghøjskoler, produktionsskoler og indvandrerprojekter, bl.a. familieprojekter og efterskoler m.v. Mindretallet ønsker ikke, at uddannelsen skal pege på folkeskolen, fordi uddannelsen mangler pædagogisk sigte over for børn.

Mindretallet havde gerne set denne lovrevision som et element i en større sammenhængende uddannelsesreform for lignende uddannelser, der kan give de unge en mere åben tværfaglig og eksperimenterende uddannelse.

I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget er der fremkommet et gennemgående ønske om og behov for en forlængelse af håndarbejdslæreruddannelsen fra de foreslåede 21/2 til 3 år. Der er nævnt mange begrundelser, herunder bl.a., at de andre skandinaviske lande som minimum har 3 års uddannelsestid. Mindretallet har sympati for denne tanke, men efter en afvejning af de økonomiske muligheder i forhold til en udvidelse og i betragtning af vores ønske om, at så mange midler som muligt anvendes til oprettelse af flere uddannelsespladser, ønsker mindretallet ikke at stille ændringsforslag om forlængelse af uddannelsestiden. Mindretallet finder imidlertid, at der skal gennemføres en fornyet diskussion om eventuel forlængelse af uddannelsestiden, så snart de økonomiske muligheder er til stede.

Lovforslaget indeholder mulighed for, at to seminarier kan bevare deres særordning med hensyn til afslutning af uddannelsen uden eksamen. Ordningen er et tilbud, som giver den studerende mulighed for at udvikle evner og kreative færdigheder i et uddannelsesforløb, der ikke er eksamensrettet. Mindretallet ønsker, at ministeren fastsætter regler, som giver mulighed for på et senere tidspunkt at afslutte uddannelsen på et af de seminarier, der har eksamen.

Der er primært tale om en kvindeuddannelse, og med de skærpede krav på arbejdsmarkedet finder mindretallet, at det er vigtigt, at ministeren i det videre arbejde fastsætter nærmere regler om efteruddannelse og videreuddannelse.

Det fremgår af lovforslagets § 4, at undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse erhvervet ved andre institutioner kan indgå i uddannelsen. Mindretallet er enig i indholdet, men lægger vægt på fortolkningen af denne besttemmelse. Mindretallet opfatter bestemmelsen således, at der kan ske meritoverførsel i lighed med reglerne inden for videregående uddannelser, faglige og relevante uddannelser. Der skal åbnes mulighed for, at elementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution eller en anden faglig og relevant uddannelse kan træde i stedet for elementer i håndarbejdslæreruddannelsen. Mindretallet finder, at formuleringen i lovforslagets bemærkninger til § 4 er for snæver, og ønsker den nævnte fortolkning indført.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har stillet ændringsforslag, der lever op til principperne om decentralisering af ansvar til den enkelte institution, ved, at det enkelte seminarium afgør, om det ønsker en opdeling af uddannelsen i en 1. og en 2. del, semesterordninger eller har ønske om at planlægge uddannelsen i et samlet hele.

Mindretallet har endvidere stillet ændringsforslag, der vil sikre en demokratisk ledelse af seminarierne, hvor alle grupper af ansatte og studerende har reel indflydelse på styringen og driften af institutionen.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis ændringsforslag sikrer en tidssvarende uddannelse og demokrati på den enkelte uddannelsesinstitution.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF)

Til § 1

1) Paragraffen affattes således

»§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende praktiske og teoretiske forudsætninger for at formidle viden om og færdigheder i håndarbejds- og håndværksfag, at medvirke til at bevare og videreudvikle fagenes kulturtraditioner og til at fremme forståelse af fagenes betydning i social og folkelig sammenhæng.«

Til § 2

2) Paragraffen affattes således

»§ 2. Uddannelsen varer 21/2 år. Det enkelte håndarbejdsseminarium afgør, om det ønsker en opdeling af uddannelsen.

Stk. 2. Uddannelsen omfatter følgende hovedelementer

1) Håndarbejdsfag.

2) Kulturelle fag.

3) Samfunds-, forbruger- og økonomifag.

4) Pædagogiske fag, herunder praktik.

5) Specialefag.

6) Supplerende fag.

7) Erhvervsrettet praktik.

8) Udarbejdelse af en selvstændig opgave.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for uddannelsen, herunder om uddannelsens afslutning.«

Til § 9

3) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. De ansatte skal i bestyrelsen være repræsenteret af 2 lærere og af 1 fra gruppen af øvrige ansatte. De studerende udpeger 2 repræsentanter.«

Til § 12

4) I stk. 1 indsættes efter »forstanderen« ordene: »og bestyrelsen«.

5) I stk. 2 indsættes som nyt punktum efter 2. pkt.

»Seminarierådet vælger selv sin formand og udpeger repræsentanter til seminariets bestyrelse.«

6) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Beføjelser, der er tillagt bestyrelsen eller forstanderen, kan efter undervisnings- og forskningsministerens nærmere bestemmelse overlades til seminarierådet. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter i øvrigt nærmere regler for seminarierådenes virksomhed.«

7) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Der oprettes lærerråd og studerendes råd, som undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for med hensyn til funktion, virke og kompetence.«

Til § 14

8) Paragraffen affattes således

»§ 14. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om efteruddannelse af håndarbejdslærere og af seminarielærere samt om mulighed for videreuddannelse og meritoverførsel ved en videregående uddannelse.«

Bemærkninger

Til nr. 2

Det enkelte seminarium afgør, om det ønsker en opdeling af uddannelsen i en 1. og 2. del, i semesterordninger eller ønsker at se uddannelsen i et samlet hele. Det falder godt i tråd med tankerne om decentralisering og ansvar til den enkelte institution.

Til nr. 3-7

Med disse ændringsforslag vil forslagsstillerne sikre alle grupper af ansatte indflydelse på driften af seminarierne og på uddannelsens indhold. Samtidig vil forslagsstillerne fastlægge seminarierådets kompetence i forhold til bestyrelsen og her ligeledes sikre alle grupper indflydelse. I denne forbindelse kan undervisnings- og forskningsministeren henlægge beføjelser til seminarierådet efter indstilling fra elever eller grupper af ansatte.

Ad nr. 7.

Formålet med ændringsforslaget er at give de ansatte og de studerende øget indflydelse og ansvar. Det forudsættes, at lærerråd, studerendes råd og bestyrelse selv anmoder om, at seminarierådet skal have tillagt øgede beføjelser, og at det er lærerråd og de studerendes råd, der udpeger repræsentanterne for lærerne og for de studerende i bestyrelsen.

Til nr. 8

Ændringsforslaget tilsigter at give håndarbejdslærere mulighed for at kvalificere sig til videregående studier og opnå meritoverførsel i denne forbindelse.

Eva Møller (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Else Winther Andersen (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Ingen

Nr BTL 76

Betænkning over Forslag til lov om uddannelse til håndarbejdslærer

Nr L 76 1989-90, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19900424