Legislator Case Law & Legislation
198914K00073 DK

1989 BTL 73 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BYGGELOVEN, BRANDLOVEN OG KOMMUNEPLANLOVEN (ANKEREFORM, OVERFØRSEL AF BEBYGGELSESREGULERENDE BESTEMMELSER OG BRANDVÆRNSFORANSTALTNINGER TIL BYGGELOVEN SAMT OVERFØRSEL AF GÅRDRYDNING TIL BYFORNYELSESLOVEN M.V.) NR L 73 1989-90, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1989 73 Valid

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål

Vil boligministeren sikre, at en eventuel nyordning for skorstensrensning og brandsyn ikke vil medføre øgede udgifter for husejerne, samt at brandsikkerheden ikke forringes?

Svar

Som tidligere oplyst er der nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra Skorstensfejerlauget, Skorstensfejernes Fagforbund, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Energiministeriet og Boligministeriet. I det igangværende udvalgsarbejde lægges afgørende vægt på ved udarbejdelsen af forslag til kommende regler på området, at brandsikkerheden ikke forringes, og at husejerne ikke belastes med øgede udgifter.

Jeg vil tage udgangspunkt i de indstillinger, udvalget når frem til, ved udarbejdelsen af de kommende forenklede og moderniserede regler på området.

Betænkning over lovforslag 1989 73 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlig henvendelse fra Foreningen af Statsamtsjurister.

Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) udtaler, at det er afgørende vigtigt, at borgernes retssikkerhed ikke forringes ved indskrænkningen af klageadgangen efter byggeloven. Mindretallet havde gerne set, at der i denne forbindelse blev tilført statsamterne ressourcer til at klare den nye opgave som eneste klageinstans på området.

I forbindelse med ændringerne af bestemmelserne om skorstensrensning havde mindretallet gerne set, at lovforslaget afventede færdiggørelsen af det udvalgsarbejde, der er indledt mellem Skorstensfejerlauget, Skorstensfejersvendenes Fagforbund, amter og kommuner samt de relevante ministerier, og som ifølge svar fra boligministeren til udvalget forventes færdiggjort medio 1990. Mindretallet går ud fra, at boligministeren vil anvende sin bemyndigelse ifølge lovforslaget i overensstemmelse med de anbefalinger, dette udvalgsarbejde ender med.

Ændringsforslag

Af boligministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 4

1) I stk. 1 ændres »1. april 1990« til: »1. juli 1990«.

2) I stk. 4 ændres »1. april 1990« 2 steder til: »1. juli 1990«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Lovens ikrafttrædelsesdato ændres i konsekvens af det fremskredne tidspunkt til 1. juli 1990.

Lizzie Lichtenberg (KF) Sterup (KF) Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) nfmd. Elsebeth Kock-Petersen (V) Kirsten Jacobsen (FP) Jørgen Estrup (RV) Sonja Albrink (CD) Lysholm Christensen (KRF) Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Grete Schødts (S) Lissa Mathiasen (S) Holger K. Nielsen (SF) Bjørn Poulsen (SF) Pelle Voigt (SF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Et af udvalgets spørgsmål og boligministerens besvarelse heraf optrykkes som bilag til tillægsbetænkningen.

Boligministeren har i et samråd over for Boligudvalget tilkendegivet, at hun er indstillet på at orientere udvalget om de indstillinger, som det udvalg, der er nedsat med deltagelse af Skorstensfejerlauget, Skorstensfejernes Fagforbund, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Energiministeriet, vil komme med, forinden indstillingerne udmønter sig i bekendtgørelser i henhold til lovforslagets § 1, nr. 7.

Udvalget har modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelse fra Oliefyrservicebranchens Registreringsudvalg og Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) lægger afgørende vægt på, at boligministeren over for udvalget har tilkendegivet, at de fremtidige regler for skorstensfejning udformes således, at brandsikkerheden ikke mindskes, og at udgifterne for boligejerne ikke øges.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Mindretallet kan tilslutte sig de forenklinger og afbureaukratiseringer, som lovforslaget indeholder. Imidlertid medfører lovforslaget også en stramning af gældende lov på en række områder.

Fremskridtspartiet mener således ikke, at reglerne om udstykning, matrikulering eller arealoverførsel skal skærpes. Fremskridtspartiet mener heller ikke, at kommunalbestyrelserne skal godkende parcellers facadelængde. Det offentlige skal ikke blande sig yderligere i drift og vedligeholdelse af tekniske installationer. Der må erindres om, at jo mere offentlig kontrol og regulering af byggemarkedet der er indført, jo mere byggesjusk, flere indeklimaproblemer osv. er der opstået.

Dengang da det var håndværkererfaringer og godt fagligt arbejde, der var grundlaget for byggeriet, var problemerne langt mindre end nu, hvor politikere, embedsmænd og såkaldte teknikere blander sig i hver detalje.

En samlet afvejning af lovforslaget gør derfor, at Fremskridtspartiet må afvise forslaget i dets nuværende form. Hvis der inden afstemningen om hele lovforslaget ved 3. behandling sker en liberalisering af de statsstyringer, som her er nævnt, vil Fremskridtspartiet kunne støtte forslaget.

Lizzie Lichtenberg (KF) Sterup (KF) Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) nfmd. Elsebeth Kock-Petersen (V) Kirsten Jacobsen (FP) Jørgen Estrup (RV) Sonja Albrink (CD) Lysholm Christensen (KRF) Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Løvig Simonsen (S) Lissa Mathiasen (S) Holger K. Nielsen (SF) Bjørn Poulsen (SF) Pelle Voigt (SF)

Betænkning over lovforslag 1989 73 Valid

Nr BTL 73

Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven, brandloven og kommuneplanloven (Ankereform, overførsel af bebyggelsesregulerende bestemmelser og brandværnsforanstaltninger til byggeloven samt overførsel af gårdrydning til byfornyelsesloven m.v.)

Nr L 73 1989-90, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19900329

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →