1989 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL DANSKE INVESTERINGER I ØSTLANDENE NR L 63 1989-90, 1. SAMLING

Bilag

Henvendelse fra Teknologirådets Styregruppe for Vedvarende Energi

Sdr. Ydby, d. 23.10.89

Kommentar fra Teknologirådets Styregruppe for Vedvarende Energi til Udenrigsministeriets notat af 22. september 1989 om vestlig støtte til reformpolitikken i Østlandene med særligt henblik på Polen og Ungarn. ØP.III.j.nr. 400.E.9. Der overvejes særlig lovgivning med henblik på at lave en selvstændig Investeringsfond for Østlandene med en statslig bevilling på 300 mio. kr. I notatet peges på ordninger for investeringsgarantier, investeringsbeskyttelsesaftaler og andre former for støtte.

De økonomiske rammer for ordningen er

Investeringsgarantier 500 mio. kr. (garantisum) Investeringer i Østlandene 150 mio. kr. Andre former for støtte administration m.v. 150 mio. kr.

Til de i notatet fremførte initiativer har vi følgende kommentarer og ændringsforslag

I. Regional opdeling.

»Polen og Ungarn« bør udvides til også at omfatte DDR, Estland, Letland og Litauen, Hviderusland, Ukraine og evt. andre Sovjet-republikker.

Den politiske udvikling med reformer og selvstændiggørelse i alle disse områder betyder, at vi bør udstrække ordningen til flere end de to anførte lande. Der er allerede fra mange sider kontakter til de andre lande, som ønsker dansk teknologi og knowhow i deres omstillingsproces.

Det er vigtigt, at vi fra dansk side hurtigt kan komme ind i stater, der netop er ved at åbne sig. Det vil give Danmark et forspring og en goodwill, der vil komme os til gode, efterhånden som markederne åbner sig og forholdene normaliseres.

Betydelige vestlige investeringer og støtteordninger styres nu imod Polen og Ungarn, som kan vise sig at have vanskeligheder med tilstrækkelig effektivt så hurtigt at absorbere hjælpen fra de mange forskellige lande og internationale organisationer. Derfor kan det vise sig at være en fordel for Danmark at lede noget af vores støtte til andre Østlande.

I notatets side 5 tales da også om, at retsgrundlaget for lov om støtteordninger skal omfatte Østeuropa og Sovjetunionen.

II. Afgrænsning af den danske indsats.

Forslaget om støtte er bragt frem for offentligheden med særlig henvisning til de alvorlige miljøproblemer i Østlandene. Investeringer og forbedringer indenfor miljø- og energisektoren i Østeuropa kan give os selv større miljøfordele end tilsvarende hjemlige tiltag.

Imidlertid går notatet langt videre end til miljø- og energiinitiativer, eftersom dansk bistand foreslås også at omfatte landbrug, bankvæsen (!), fiskeri, boligbyggeri og arbejdsmiljø. Som eksempel på samarbejdsmuligheder indenfor fiskeriområdet nævnes en fornyelse og modernisering af Polens fiskerflåde på danske værfter.

Miljøforbedringsaspektet vil stort set gå tabt, hvis de danske midler bliver spredt på denne måde, og især dersom den bindes til produktion på danske virksomheder.

Derfor foreslås det, at de danske midler prioriteres med henblik på en anvendelse, så man hurtigt uden flere års forudgående forskning og forsøg opnår de størst mulige miljøfordele generelt, ved at kendt og velafprøvet dansk teknologi og viden indenfor miljø og energi overføres.

Danmark har internationalt gjort sig bemærket som foregangsland indenfor miljøteknologi, effektiv energiudnyttelse og vedvarende energi. Det foreslås derfor, at de danske midler prioriteres med henblik på en anvendelse, så at danske virksomheder, organisationer og institutter leverer basisteknologi og viden til Østlandene på en måde, så at der ved siden af eksport kan igangsættes produktion af anlæg og udstyr i Østlandene indenfor energi- og miljøområdet, hvilket vil give en optimal udnyttelse af den danske bistand.

Østlandene har i modsætning til udviklingslandene en betydelig industriel kapacitet og et højt uddannelsesniveau for ingeniører og andre relevante teknikere. Ved således at udnytte Østlandenes egne teknologiske og menneskelige ressourcer bliver de gensidige fordele af den danske indsats særlig stor. Effekten af den danske bistand vil f.eks. på denne måde kunne mangedobles, idet ordningen kan udløse betydelige lokale bidrag i form af materialer og menneskelig arbejdskraft og industriel kapacitet.

III. Konkrete samarbejdsmuligheder.

På energiområdet taler notatet om samarbejde indenfor fjernvarme, røgrensning og effektivisering af eltransmissionsnettet, specielt i Polen. For Ungarns vedkommende nævnes energibesparelser, halmforbrænding og behovet for renoveringsopgaver indenfor energisektoren iøvrigt.

På disse områder har Danmark megen relevant viden, men samarbejdet bør udvides til at omfatte hele bredden af danske miljø- og energiteknologier, herunder integrerede processer og kombinerede anlæg. På energiområdet skal nævnes vindmøller, biogasanlæg, solvarme, kraftvarmeanlæg m.v. På energibesparelsesområdet har Danmark omfattende viden indenfor procesenergi, forbedret elforbrugende apparatur i husholdninger og industri, forbrugeroplysning m.v., hvor særlig store gevinster kan opnås.

Den danske indsats bør som nævnt ikke kun rettes imod Polen og Ungarn. Også andre Østlande og delstater er yderst motiverede for at samarbejde med Danmark. Her kan henvises til en samarbejdsaftale mellem det rådgivende ingeniørfirma COWIconsult og Sovjetunionen om vindmølleparker i Estland, Ukraine og Armenien samt mellem Danmarks Tekniske Højskole og Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi på den ene side og Videnskabernes Akademi i Ukraine på den anden side om samarbejde om energieffektive teknologier og vedvarende energi. (Se aftale og presseudklip (ej optrykt her)).

Tilsvarende samarbejdsordninger vil dansk erhvervsliv og danske institutter kunne opnå med de fleste af Østlandene, der har et stort efterslæb med hensyn til teknologi og viden indenfor energi- og miljøområdet.

Det vil være helt urimeligt - som anført i notatet - at lade samarbejdet ske gennem det nyvedtagne dansk/slesvigholstenske energiforskningsinstitut i betragtning af, at der findes adskillige danske virksomheder, universiteter og videncentre, som har årelang erfaring på de her relevante områder og allerede opererer internationalt. Derfor bør de økonomiske midler disponeres således, at de direkte tilgår danske virksomheder og institutter, som er relevante aktører på området.

IV. Forslag til administration af midlerne.

Notatet peger på side 10 på vigtigheden af, at midlerne til bistand og samarbejde (150 mio. kr.) administreres således, at der ikke opbygges ny administration og bureaukrati, som vil kunne forsinke hele processen. Der nævnes som eksempel, at til miljøministeriet allokeres midler til miljøprojekter, som derefter administreres af miljøministeriet selv.

Tilsvarende skal her bringes i forslag, at midler til energiområdet allokeres til Styregruppen for Vedvarende Energi, som pr. 1. januar 1990 overføres fra industri- til energiministerieregi. Styregruppen har mange års erfaring i fremme af projekter indenfor vedvarende energi, energiplanlægning og energibesparelser med særligt henblik på produktion i mindre og mellemstore virksomheder.

Endvidere har Styregruppen som særligt indsatsområde haft udvikling af ulandsteknik og senest eksportfremmeordninger for vedvarende energi, hvilket har ført til oprettelse af et særligt eksportkontor. Der oprettes efter behov koordineringsgrupper med erfarne fagfolk på de forskellige indsatsområder; og der vil kunne ske en tilpasning således, at personer med Østlandserfaring indgår.

Ved brug af denne ordning vil en hurtig og smidig projektadministration kunne opnås, samtidig med at koordinering med andre danske initiativer på miljø- og energiområdet uden videre opnås.

På vegne af

Teknologirådets Styregruppe for Vedvarende Energi

Niels I. Meyer, formand Preben Maegaard

Bilag: (ej optrykt her) Kopi af hensigtserklæring » » artikel i Information 03.10.89 » » » i Thisted Dagblad 06.10.89

Udenrigsministerens kommentar til henvendelsen af 23. oktober 1989 fra

Styregruppen for Vedvarende Energi Teknologirådets Styregruppes henvendelse af 23. oktober 1989 indeholder en række betragtninger om prioriteringen af den danske indsats i forhold til Østlandene. Jeg deler den opfattelse, at energi- og miljøaspekterne må få en høj prioritering i det videre arbejde.

Styregruppens henvendelse er fordelt til medlemmerne af det Interministerielle Østlandeudvalg og vil blive videregivet til IØ-fonden, når denne er etableret, således at styregruppens synspunkter kan indgå i de videre overvejelser vedrørende prioritering af de danske projekter.

Udvalget har i en række møder behandlet lovforslaget sammen med

forslag til folketingsbeslutning om en investeringsfond og en

investeringsgarantiordning for Østlandene (af Kelm-Hansen (S) m.fl.)

og har herunder stillet spørgsmål til udenrigsministeren, som denne

har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlig og mundtlig henvendelse fra Teknologirådets Styregruppe for Vedvarende Energi. Det skriftlige materiale fra gruppen er optrykt som bilag til betænkningen sammen med udenrigsministerens kommentar hertil.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) har med tilfredshed bemærket, at ministeren under første behandling af forslagene fastslog, at der blev tale om en fælles daglig ledelse af IFU og IØ-fonden, og at administrationen kom til at foregå samme sted, f.eks. ved at der blev oprettet et nyt kontor inden for IFU's organisation. Med hensyn til bestyrelsen kan der ligeledes blive tale om et vist personsammenfald.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lægger vægt på, at der ved administrationen af denne lov tages betydeligt hensyn til miljø- og energiaspektet, og at den ekspertise, som Styregruppen for Vedvarende Energi besidder, jf. det som bilag optrykte materiale, aktivt bliver inddraget.

Et andet mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) lægger vægt på, at IØ-fonden vil støtte udviklingen af primærerhvervene, f.eks. ved rådgivning inden for landbruget.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Fischer (KF) fmd. Pia Christmas-Møller (KF) Per Stig Møller (KF) Bjørn Elmquist (V) Steenholdt (Grønl.) Mogens Elvensø (FP) Jørgen Estrup (RV) nfmd. Duetoft (CD) Glønborg (KRF) Helle Degn (S) Graversen (S) Kelm-Hansen (S) Lykketoft (S) Rosing (S) Erik B. Smith (S) Riishøj (SF) Ebba Strange (SF)

Ingen

Nr BTL 63

Betænkning over Forslag til lov om støtte til danske investeringer i Østlandene

Nr L 63 1989-90, 1. samling

Afgivet af Udenrigsudvalget

Afgivet: 19891205