1989 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM VARMEFORSYNING NR L 60 1989-90, 1. SAMLING

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til energiministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 14

»Ministeren bedes tilstille udvalget et overslag over fordelingen af oliefyrede blokvarmecentraler i naturgas- og fjernvarmeområder samt en vurdering af selskabsøkonomiske konsekvenser ved tilslutning til disse.«

Spørgsmål 15

»Ministeren bedes redegøre for de samfundsøkonmiske konsekvenser m.v. ved en decentral kraftvarmeudbygning.«

Spørgsmål 16

»Ministeren bedes redegøre for de samfundsøkonomiske omkostninger ved 800 MW eludbygning 1990-1996 indeholdende en sammenligning mellem central/decentral udbygning.«

Svar

I besvarelse af spørgsmål 14, 15 og 16 fremsender jeg vedlagt

- Overslag over fordelingen af oliefyrede blokvarmecentraler i naturgas- og fjernvarmeområder, 14. marts 1990, med kommentarer.

- Notat af 22. februar 1990 vedrørende de samfundsøkonomiske konsekvenser m.v. ved en decentral kraftvarmeudbygning.

- Notits af 9. marts 1990 om de samfundsøkonomiske omkostninger ved 800 MW eludbygning 1990-1996.

Jeg medsender endvidere Energistyrelsens notat af 26. marts 1990, der nærmere belyser metoder og forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger, der fremgår af notat af 22. februar 1990 og notits af 9. marts 1990.

OVERSLAG OVER FORDELING AF OLIEFYREDE

BLOKVARMECENTRALER I NATURGAS- OG FJERNVARMEOMRÅDER

--------------------------------------------------------------------- Skønnet budgetfor- Naturgas- bedring Fjernvarmeområder Skønnet områder for merdæk- gassel- nings- skaber bidrag Varmeeffekt MW Antal PJ/år Mio. kr. Antal PJ/år Mia.kr. (netto) (nuværdi) (netto) (nuværdi) --------------------------------------------------------------------- 0.12-0.25 1.100 1.6 141 1.200 1.9 0.6-0.8 0.25-0.50 430 1.4 124 700 2.4 0.7-0.9 0.5-1.0*) 70 0.4 35 100 0.7 0.2-0.3 --------------------------------------------------------------------- I alt 1.600 3.4 300 2.000 5.0 1.5-2.0

*) ca. 10 pct. af denne kategori er fueloliefyrede centraler.

Ovenstående fordelinger er skønnede ud fra oplysninger fra VKO-registret og Energistyrelsens energidatabase.

Tilslutning af alle 1.600 centraler anslås skønsmæssigt til en budgetmæssig forbedring for naturgasselskaberne på 300 mio. kr. i nutidsværdi. I denne vurdering indgår, at en del af centralerne i forvejen er forudsat tilsluttet i gasselskabernes budgetter. Det skønnes, at denne forbedring kan fordeles proportionalt svarende til nettovarmebehov.

Kommentarer til overslag vedrørende tilslutning af blokcentraler i fjernvarmeområder

Vurderingen omfatter oliefyrede blokcentraler med varmeeffekt på 0.12 til 1 MW beliggende i fjernvarmeområder - i alt svarende til et samlet nettovarmebehov på 5 PJ/år.

På grundlag af statistikker over fjernvarmepriser kan skønnes, at mertilslutning af et nettovarmebehov på 5 PJ/år vil give fjernvarmeselskaberne en forøget årlig omsætning på omkring 500 mio. kr. (ekskl. moms). Heri er ikke medregnet tilslutningsafgifter som antages at modsvare udgifter til stik.

Fratrækkes energiafgifter, driftsudgifter og brændselsudgifter, fremkommer et forøget årligt dækningsbidrag, som skønsmæssigt udgør ca. 250 mio. kr.

For at beregne nutidsværdien af forbedringen for fjernvarmeselskaber må sammenlignes med et referencegrundlag. Der regnes med en reference, hvor 40 pct. af de blokcentraler, der skal udskifte oliefyr, i stedet tilslutter sig fjernvarmen.

Hvis tilslutning af blokcentraler i stedet gennemføres over 2 år, vil nutidsværdien af det øgede dækningsbidrag, som skyldes fremskyndelse af tilslutningen, skønsmæssigt udgøre 1.5-2 mia. kr. set over en 20-årig periode.

Notat vedrørende de samfundsøkonomiske konsekvenser m.v

ved en decentral kraftvarmeudbygning

De hidtidige erfaringer med elaftalen fra 1986 har vist, at der er betydelige samfundsøkonomiske og miljømæssige fordele ved at basere en del af eludbygningen på decentrale kraftvarmeværker.

Potentialet for decentral kraftvarme

Det samlede potentiale for udbygning med decentrale kraftvarmeværker vurderes på nuværende tidspunkt af Energistyrelsen til ca. 1.700 MW, heraf 1.400 MW i omkring 300 eksisterende fjernvarmeområder og 300 MW i industri og gartnerier. Potentialet er beregnet under forudsætning af fuld tilslutning til fjernvarmenettene. 450 MW decentral kraftvarme er allerede under etablering som følge af aftalen fra 1986.

Den videre udbygning tænkes tilrettelagt således, at der startes med de største værker i tilknytning til naturgasnettet. Det drejer sig om dels ca. 35 byer, der i dag har kulfyret fjernvarme, dels ca. 15 større byer med overvejende naturgasbaseret fjernvarme. Under forudsætning af fuld tilslutning til fjernvarmenettene vil denne omlægning resultere i knap 650 MW eleffekt.

Samfundsøkonomi

Realisering af det fulde decentrale potentiale på 1.700 MW vil give en samfundsøkonomisk besparelse over levetiden på 3-5 mia. kr. i forhold til en udbygning med kulfyrede elværker og en fortsættelse af den eksisterende fjernvarmeforsyning. Se tabellen.

--------------------------------------------------------------------- Potentiale Investering Nuværdibesparelse MW (el) mia. kr. (* 1) mia. kr. (* 2) --------------------------------------------------------------------- Affalds- kraftv. (* 3) 50 0.7 0.2-0.5 Decentral kraftv. (* 4) 1.400 9.8 2.5-3.5 Industriel kraftv. 200 1.2 0.4-0.8 Gartnerier 50 0.3 0.1-0.2 Sparet udb. på centrale kraft- varmeværker -12.0 --------------------------------------------------------------------- I alt 1.700 0.0 3.2-5.0 ---------------------------------------------------------------------

(* 1) Bygger på oplysninger fra ELSAM/ELKRAFT.

(* 2) Kalkulationsrente 7 pct. p.a., Energiministeriets brændselsprisprognose.

(* 3) Affaldskraftvarmeværker inden for allerede kraftvarmeforsynede områder.

(* 4) Inkl. 1986-aftalens 450 MW. Den samfundsøkonomiske besparelse ligger overvejende i brændselsbesparelsen ved samproduktion.

I de samfundsøkonomiske beregninger er ikke indregnet værdien af de miljømæssige fordele ved en yderligere udbygning med decentral kraftvarme. Etablering af 1.400 MW decentral kraftvarme på fjernvarmeområdet vil ifølge Energistyrelsen føre til en nedgang i udledning af CO2 på 4 mio. tons, af NOx på 8.000 tons og af SO2 på 6.000 tons (der er forudsat afsvovlning på kulkraftværkerne).

Hurtig udbygning

Der er flere forhold, der taler for en hurtig udbygning med decentral kraftvarme.

Der vil i 90'erne være behov for ny elkapacitet. Hvis denne ikke baseres på decentral kraftvarme, bliver det nødvendigt med en udbygning i områder, hvor varmen ikke kan nyttiggøres. Dette vil gøre det vanskeligt at leve op til de miljømæssige målsætninger, som regeringen har tilkendegivet.

En udskydelse af den decentrale kraftvarmeudbygning vil endvidere kollidere med elbesparelser, der eventuelt kan slå igennem sidst i 90'erne.

De kulfyrede fjernvarmeværker vil helt overvejende være afskrevne ved omlægningen til decentral kraftvarme. Den restværdi, der i praksis måtte være bundet i kulkedlerne, vil langtfra opveje de økonomiske fordele, der er forbundet med etablering af samproduktion. Dertil kommer, at kulkedlerne forventes nyttiggjorte som spids- og reservelast.

Energiministeriet vil lægge en ramme for omstillingen til decentral kraftvarme, som dels indebærer, at kun samfundsøkonomisk fornuftige projekter iværksættes, dels at varmemarkederne udnyttes optimalt i forhold til den ønskede elkapacitet, og dels at udbygningstakten tilpasses behovene for ny elkapacitet.

Elprisen

I den samfundsøkonomiske beregning er den producerede elektricitet fra decentrale værker værdisat i overensstemmelse med de omkostninger, elproduktionen på nye store kulfyrede enheder ville medføre.

I overensstemmelse hermed afregner elforsyningen elektriciteten fra decentrale værker til elselskabernes egen produktionspris.

Det betyder, at elprisen ikke vil stige som følge af den decentrale udbygning, idet det er forudsat, jf. afsnittet om brugerøkonomi, at varmepriserne om fornødent øges ved omlægning af de kulfyrede værker.

Derimod vil en omlægning af naturgasbaserede fjernvarmeværker ikke i al væsentlighed føre til højere varmepriser med den gældende gastarif og ovennævnte elafregningspris.

Brugerøkonomi

Der er i dag generelt store variationer i varmeprisen mellem de enkelte kulfyrede fjernvarmeværker.

En overgang fra kulfyret fjernvarme til naturgasfyret decentral kraftvarme vil kunne medføre mindre prisstigninger for forbrugerne. Prisstigninger vil variere bl.a. efter fjernvarmeværkernes størrelse, således at stigningerne forventes at være mindst på store fjernvarmeværker og størst på mindre fjernvarmeværker. Prisstigningerne pr. år for et almindeligt parcelhus skønnes til

Årlig prisstigning ved overgang fra et mindre kulfyret fjernvarmeanlæg til decentral kraftvarme 1.400 kr.

Årlig prisstigning ved overgang fra et større kulfyret fjernvarmeanlæg til decentral kraftvarme 200 kr. Det skal understreges, at skønnet er baseret på gennemsnitsbetragtninger. I praksis vil prisændringen variere for de enkelte fjernvarmeværker alt efter virkningsgraden, valg af teknologi m.v. Der er i beregningerne ikke taget hensyn til fremtidige miljøomkostninger ved røgrensning m.v. for de kulfyrede fjernvarmeværker.

For værker, der i dag er baseret på naturgas, vil en omlægning til kraftvarme ikke føre til prisstigninger samlet set, jf. ovenfor.

Dansk industri

I fremtiden vil det være af afgørende betydning med en effektiv energiudnyttelse i elproduktionen. Derfor forventes traditionelle kulfyrede kraftværker at udgøre et vigende marked med en skærpet konkurrence fra store internationale koncerner, mens elteknologier, der baseres på naturgas og kulgas, forventes at vinde frem. Det gælder ikke kun i Danmark, men også i Europa i almindelighed. Det skal i den forbindelse erindres, at naturgasbaserede værker har en betydelig højere elvirkningsgrad end kulbaserede anlæg.

Energistyrelsen vurderer, at naturgasbaseret decentral kraftvarme i gennemsnit kan forventes at give en dansk andel, som ligger på stort set samme niveau som i traditionelle kulfyrede kraftværker. Muligheden for dansk industri ligger hovedsageligt i produktion af gasmotorer, kedler, pumper, styringsanlæg samt leverancer i tilknytning til selve byggeriet.

Med den øgede udbygning med decentral kraftvarme, der lægges op til, vil der over de næste 10-15 år være et stabilt marked i Danmark for naturgasbaserede værker, hvilket kan give danske leverandører et mere solidt grundlag end hidtil for at foretage de ressourcemæssige prioriteringer og investeringer, der er nødvendige for at kunne gøre sig gældende på området.

Udover de fordele for industrien, der er forbundet med leverancer til den decentrale kraftvarmeudbygning, vil dansk industri også kunne drage fordele af udbygningen ved at etablere industriel egenproduktion af kraftvarme, hvilket kan reducere virksomhedernes samlede energiudgifter.

Det skal endelig præciseres, som anført ovenfor, at den decentrale kraftvarmeudbygning ikke vil medføre højere elpriser for industrien.

Notits om samfundsøkonomiske omkostninger

ved 800 MW eludbygning 1990-1996

Sammenligninger mellem central/decentral udbygning

1. Indledning

Denne notits belyser samfundsøkonomiske omkostninger ved udbygning med elproduktionskapacitet. Først belyses samfundsøkonomiske konsekvenser ved den udbygning, der skal gennemføres frem til 1996. Herefter skitseres mulighederne efter år 1996.

2. Før 1996

Behovet for eleffekt frem til midten af 90'erne udgør 600-800 MW. Notitsen belyser konsekvenser af udbygninger på 800 MW med tre forskellige udbygningsalternativer

- udbygning med centrale kulblokke,

- udbygning med centrale naturgasfyrede anlæg (»combined cycle«),

- udbygning med decentral kraftvarme, industrikraftvarme og »boosting« af de eksisterende kulfyrede værker.

Centrale kulblokke

De 800 MW etableres centralt som moderne kulstøvfyrede anlæg. Blokkene placeres på de eksisterende værker af hensyn til havne- og ledningsfaciliteter, hvorfor der ikke påregnes øget samproduktion af varme og el.

Centrale kombianlæg på naturgas

De 800 MW etableres centralt som større gasfyrede »combined cycle« anlæg, hvor der er adgang til naturgas- og ledningsfaciliteter m.v. Også disse blokke forventes placeret i tilknytning til eksisterende kraftværker.

Decentral udbygning, industrikraftvarme og »boosting«

Udbygningen prioriteres, dvs. de samfundsøkonomisk gunstigste projekter står forrest. Den decentrale udbygning sker som 350 MW kombianlæg på naturgas eller naturgas/affald i de større byer, som ikke allerede har kraftvarme eller indgår i 450 MW-rammen fra 1986 (dvs. dels kulfyrede, dels naturgasforsynede fjernvarmeværker). Der etableres 50 MW-gasmotorer i mindre fjernvarmebyer. En række ældre, mellemstore kraftvarmeenheder »boostes« (effekttilgang i alt 300 MW). Endvidere etableres 100 MW industriel naturgasbaseret kraftvarme, som fortrænger oliefyring m.v. Yderligere påregnes iværksat forsøgsprojekter med kulforgasning.

3. Beregningsresultater

800 MW eludbygningen er belyst ud fra elværksoplysninger og med to sæt samfundsøkonomiske brændselspriser. Beregningerne er opgjort over 20 år og kalkulationsrente 7 pct. p.a.

- Energiministeriets aktuelle brændselsprisprognose fra februar 1990.

- Naturgasrapportens prisnet - 16 dollars/tønde.

Tabel 1 - 800 MW eludbygning. Investeringer og samfundsøkonomi

--------------------------------------------------------------------- Udbygningsstrategi Investeringer Samfundsøkonomisk 1990-1996 omkostning (NV) mia. kr. mia. kr. EM febr. 1990 »16$/tønde« Centrale kulblokke 5.6 13.1 11.4 Centrale NG-kombianlæg 4.0 12.2 9.3 Decentral + »boosting« 4.3 10.7 8.2 ---------------------------------------------------------------------

Beregningsresultaterne fremgår af ovenstående tabel 1. Såvel en central udbygning med naturgasfyrede anlæg som en udbygning baseret på decentral kraftvarme og »boosting« giver lavere samfundsøkonomiske omkostninger end kulalternativet. Laveste omkostninger fås med det decentrale alternativ.

4. Udbygningsmuligheder efter 1996

Effektbehov efter 1996 og frem til år 2000 kan imødekommes på flere måder

- Central udbygning med kulblokke

- Kombianlæg på gas

- Nye internationale effektaftaler

- Elbesparelser og belastningsudjævning

- Videre udbygning med decentrale anlæg

- Elforbindelse mellem ELKRAFT/ELSAM, evt. som transitaftale gennem Sverige.

Der vil først i løbet af nogle år skulle træffes bindende beslutning herom.

Det til rådighed værende restpotentiale for decentral kraftvarme er 600 MW. Potentialet findes i mindre byer m.v., hovedsagelig med naturgasfyring, men også en del kulfyrede. I det decentrale alternativ, der indgår i tabel 2, er regnet med 500 MW som gasmotorer m.v. og 100 MW som combined-cycle-anlæg. Endvidere indgår i dette alternativ et restpotentiale for industriel kraftvarme på 100 MW og 50 MW i gartnerier.

Tabel 2 - 750 MW eludbygning. Investeringer og samfundsøkonomi. Restpotentiale

--------------------------------------------------------------------- Udbygningsstrategi Investeringer Samfundsøkonomisk 1996- omkostning (NV) mia. kr. mia. kr. EM febr. 1990 »16$/tønde« Centrale kulblokke 5.3 12.2 10.7 Centrale NG-kombianlæg 3.8 11.4 8.7 Decentral + industri 5.0 10.9 9.0 ---------------------------------------------------------------------

Beregningerne illustrerer, at en yderligere decentral udbygning efter 1996 også vil være samfundsøkonomisk attraktiv, medmindre oliepriserne falder betydeligt under det nuværende niveau.

5. Afslutning

Energiministeriet vil med hjemmel i varmeforsynings- og elforsyningsloven fastlægge de nærmere rammer for omstillingen til decentral kraftvarme. De vil indebære, at alene samfundsøkonomiske projekter gennemføres, og at varmemarkederne udnyttes optimalt i forhold til den ønskede elkapacitet. Samtidig vil udbygningstakten på den ene side blive tilpasset behovet for ny elkapacitet samtidig med, at den på den anden side må afspejle de praktiske muligheder for at følge med behovet for ny elkapacitet.

Notat vedrørende forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger af en decentral kraftvarmeudbygning

1. Indledning

I notatet gennemgås de forudsætninger, der danner grundlag for de samfundsøkonomiske beregninger i

- Notat vedrørende de samfundsøkonomiske konsekvenser m.v. ved en decentral kraftvarmeudbygning, Energiministeriet 22. februar 1990.

- Notits om samfundsøkonomiske omkostninger ved 800 MW eludbygning 1990-1996, Energiministeriet 9. marts 1990.

2. Beregningsmetoder

Notatet af 22. februar 1990 omhandler konsekvenserne ved realisation af det samlede potentiale for en udbygning med decentrale værker. Der er taget udgangspunkt i de eksisterende forsyningsforhold i de enkelte byer. Beregningerne forudsætter den nuværende brændselsanvendelse og fuld tilslutning af potentielle fjernvarmebrugere. Der er set bort fra tilslutning af nybyggeri.

Den samfundsøkonomiske besparelse fremkommer som nutidsværdi af omkostningerne ved adskilt el- og varmeproduktion fratrukket omkostningerne ved decentral el- og kraftvarmeproduktion. De miljømæssige konsekvenser er overslagsmæssigt opgjort.

I notitsen af 9. marts 1990 er der gennemført beregninger af en mindre og prioriteret eludbygning på 800 MW, og det er forudsat, at de samfundsøkonomisk gunstigste projekter gennemføres først. Udbygningen med decentral kraftvarme er ikke fastlagt ud fra konkrete forsyningsforhold, men antages at kunne indpasses, da potentialet er væsentligt større. Beregningsresultaterne viser nutidsværdien af de samlede omkostninger ved elforsyningen fratrukket værdien af den erstattede varmeproduktion.

3. Specifikke forudsætninger

I begge beregninger er benyttet de samme forudsætninger om specifikke investeringer, brændselspriser m.v.

Den beregnede 800 MW eludbygning er sammensat på følgende måde

- Der forventes etableret kombiværker (combined cycle anlæg) med en eleffekt på omkring 350 MW som led i kulafvikling og omlægning på eksisterende gasfyrede fjernvarmeværker. Kulafviklingen gennemføres på de største værker med en skønnet eleffekt på omkring 200 MW, og omlægning til kraftvarmeforsyning på gasfyrede fjernvarmeværker forventes at medføre en eleffekt på omkring 150 MW.

- Der forventes etableret et antal mellemstore gasmotorbaserede kraftvarmeanlæg med en samlet eleffekt på ca. 50 MW.

- Der er regnet med 100 MW naturgasbaseret kraftvarme i industrien, hvor der overvejende fortrænges olie.

- I forbindelse med de store kraftvarmesystemer forventes etableret 300 MW naturgasbaseret kapacitet, f.eks. som »boosting«.

Denne udbygning sammenlignes med en tilsvarende central udbygning, dels med 800 MW kulfyret elkapacitet og dels med 800 MW naturgasfyrede kombiværker.

Den følgende tabel angiver de anvendte beregningsforudsætninger for de sammenlignelige teknologier

--------------------------------------------------------------------- Invest D & V (* 1) Virkningsgrad. Fortrængt Mkr/MW %/år el varme fjv-brændsel --------------------------------------------------------------------- 200 MW NG-kombi 6 3 45 45 kul 150 MW NG-kombi 6 3 45 45 NG 50 MW NG-gasmotor 7 4 37 53 NG 100 MW NG-gasturbine (industri) 6 2 32 58 olie 300 MW NG-boosting 4 2 52 0 - --------------------------------------------------------------------- 800 MW kulstøvs- fyring 7 4 45 0 - --------------------------------------------------------------------- 800 MW NG-kombi 5 2 52 0 - ---------------------------------------------------------------------

(* 1) De årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i pct. af investeringerne. Den årlige fuldlast-drifttid er sat til 5000 timer.

Der regnes over 20 år med 7 pct. rente. De fleste anlægstyper vil kunne holde længere, eventuelt efter levetidsforlængelse eller renovering. En længere levetid vil alt andet lige forbedre økonomien relativt for de kulfyrede værker.

Brændselspriser: Der er regnet med priserne i den kommende Energihandlingsplan, se tabellen.

---------------------------------------------------- kr./GJ*) Dampkul FJV-kul NG Olie ---------------------------------------------------- Handlingsplanen 15 22 25 27 ----------------------------------------------------

*) Balancerede brændselspriser over 20 år med 7 pct. rente.

Der er for de centrale løsninger (kulstøvsfyring, »boosting« og centrale kombiværker) ikke regnet med kraftvarmeudnyttelse. Nye kraftvarmeværker i eksisterende kraftvarmeområder vil i praksis kunne give en lille forbedring af brændselsudnyttelsen i forbindelse med kraftvarmeproduktionen.

Det skal dog bemærkes, at dette forhold stort set er uden betydning for den foretagne sammenligning mellem de tre udbygningsløsninger, som alle består af en væsentlig del eleffekt på eksisterende kraftværkspladser, og hvor der i alle tilfælde antages en varmevirkningsgrad på 0.

Der er med hensyn til de decentrale kraftvarmeværker ikke regnet med sparede investeringer og driftsomkostninger på fjernvarmesiden. Det ville give et lille plus til decentral kraftvarme, hvis disse blev medregnet.

Der er ikke regnet med byggerenter. Disse betyder mest for kulfyrede elværker. Der er endvidere antaget rent regneteknisk, at de 800 MW etableres på en gang. I virkeligheden sker der faset opbygning. Ved en udbygning med store blokke vil det være vanskeligere at tilpasse kapaciteten nøjagtigt til forbruget end ved en udbygning med små blokke.

Disse to forhold ville give et lille plus til decentral kraftvarme, hvis de blev medregnet.

Spørgsmål 21

»Vil ministeren bekræfte, at kursudvikling og rentestigning vil kunne inddrages under bestemmelsen om særlige forhold i forbindelse med fastsættelse af lånelofter for de regionale selskaber?»

Svar

Af bemærkningerne til mit ændringsforslag af 20. marts 1990 til forslaget til lov om varmeforsyning (L 60) fremgår, at de beregninger, der ligger til grund for udformningen af lånerammerne, blandt andet er baseret på en forudsætning om en årlig realrente på 6 pct. over hele perioden. Naturgasselskaberne har i den forløbne tid i gennemsnit finansieret til en lavere realrente. Der er således i udformningen af lånerammerne taget hensyn til udsving i kursudvikling og renteudvikling.

Det følger heraf, at der som udgangspunkt ikke vil være behov for at justere lånelofterne under hensyn til ændringer i kursudvikling eller renteudvikling. I overensstemmelse med det anførte i bemærkningerne vil udviklingen på disse områder således kun kunne føre til ændringer i lånelofterne under helt særlige forhold.

Spørgsmål 22

»Ministeren bedes redegøre for, hvor megen energi - specielt elektricitet - der anvendes til fremstilling af de brændselspiller, der bl.a. bruges i Assens.«

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har svaret følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»Energiforbruget ved fremstilling af brændselspiller/-briketter af træ eller halm til fyringsformål kan opdeles i en række faser, især energiforbrug til indsamling og transport, til eventuel tørring og til selve fremstillingsprocessen (presningen af formbrændslet).

Det antages som udgangspunkt, at det samlede energiforbrug (ekskl. indsamling og transport) udgør ca. 2,5-5 pct. af energiindholdet i det færdige formbrændsel, især afhængig af energiforbruget til tørring.

Med hensyn til specielt elektricitetsforbruget i selve fremstillingen af brændselspiller er dette afhængig af brændselspillernes form, anlæggenes produktionskapacitet, driftsformer m.v. Elektricitetsforbruget ved fremstilling af brændselspiller antages som udgangspunkt at udgøre 15-35 pct. af de samlede driftsudgifter.

Sammenfattende må det således generelt vurderes, at energi- og elforbruget til fremstilling af halm- og træpiller eller briketter kan variere betydeligt, men dog er af ringe betydning i forhold til energiindholdet i det færdige produkt.

De brændselspiller, der anvendes i fjernvarmeforsyningen i Assens, er fremstillet og leveret af Assens Træpille Industri. Assens Træpille Industri har af bl.a. konkurrencehensyn ikke ment at kunne oplyse Energistyrelsen om elektricitetsforbruget pr. ton færdige brændselspiller. Virksomheden har dog til styrelsen oplyst, at pilleteringen sker på grundlag af træaffald fra virksomhedens møbel- og vinduesfremstilling, hvor træet i forvejen er ovntørret, og at det væsentligste elektricitetsforbrug er knyttet til selve pressemaskinanlægget.

Spørgsmål 23

»Med henblik på at sikre de værker, der har lang afskrivningsperiode, anmoder udvalget om oplysning om, hvorvidt ministeren vil give tilsagn om individuel forhandling med alle fjernvarmeværker, som skal overgå fra kul til naturgas med henblik på brugerøkonomiske og samfundsøkonomiske aspekter.«

Svar

Af ændringsforslaget til lov om varmeforsyning fremgår, at energiministeren fastlægger omstillingstidspunktet for bl.a. de værker, som skal overgå fra kul til naturgasanvendelse. Omstillingen skal være gennemført eller fastlagt i godkendte projekter senest 1. januar 1996.

Den overordnede tidsplan for omstillingen vil i overensstemmelse med bemærkningerne til ændringsforslaget indgå i en forudsætningsskrivelse, som er retningsgivende for den tidsmæssige prioritering af omlægningen. Samtidig vil der under hensyn hertil blive fastsat frister for udarbejdelse af projekter om overgang til decentral kraftvarme.

Når projekterne om værkernes overgang til decentral kraftvarme foreligger, vil der kunne ske drøftelser om de nærmere tidspunkter i lyset af den overordnede tidsplan, som er fastlagt i ændringsforslaget og fremgår af forudsætningsskrivelsen.

Der vil i den forbindelse kunne blive taget hensyn til de enkelte værkers særlige tekniske og økonomiske forhold.

Spørgsmål 24

»Det bedes oplyst, i hvilket omfang kulfyrede værker anvendes til affaldsforbrænding, der skulle have været forbrændt på kontrollerede forbrændingsværker.«

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har svaret følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»Etablering af kulforbrændingsanlæg på fjernvarmeværker kræver ud over godkendelse efter varmeforsyningsloven en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (listevirksomheder). De seneste godkendelser herom er fra 1984-85, da omstilling til kulanvendelse helt overvejende ophørte med Energiministeriets forudsætningsskrivelse af 25. marts 1985 til amter og kommuner.

Såfremt man på et miljøgodkendt kulanlæg vil begynde på også at afbrænde affald (dagrenovation og lignende) forudsætter dette, at der opnås en ny, supplerende miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Hverken Miljøstyrelsen eller Energistyrelsen er bekendt med, at sådanne supplerende godkendelser er givet, eller med, at der uden godkendelse og dermed ulovligt anvendes affald i kulanlæg. Hertil kommer, at det kan være funktionsmæssigt og teknisk vanskeligt helt eller delvis at erstatte kul med affald uden større kedelombygninger m.v.«

Spørgsmål 25

»Det bedes oplyst, hvilken vægt der efter ministerens mening bør tillægges skærpede miljøkrav (rensning) for de 30 kulfyrede fjernvarmeværker ved sammenligning af brugernes nuværende varmeudgifter og kommende udgifter efter overgang til gasfyrede kraftvarmeværker.«

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har svaret følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»Af Miljøstyrelsens gældende luftvejledning fra 1974 fremgår bl.a. en emissionsgrænse på 300 mg/m3 for partikeludsendelse. Miljøstyrelsen er i forbindelse med de planlagte ændringer af miljøbeskyttelsesloven (»miljøreformen«) ved at udarbejde en ny luftvejledning. Der opereres her forslagsvis med en emissionsgrænse på 100 mg/m3 for partikeludsendelse.

Hverken Miljøstyrelsen eller Energistyrelsen er bekendt med, hvor mange af de i spørgsmålet nævnte 30 kulfyrede værker der vil få problemer med at leve op til den nye grænseværdi. Hertil kommer, at eksisterende anlæg som udgangspunkt kun skal overholde den nye grænse, såfremt miljømyndighederne anvender hjemmelen i forslaget til ny miljøbeskyttelseslov om ændringer i eksisterende godkendelser.

For svovlindhold er den gældende grænse max. 0,9 pct. af brændselsmængden (vægtprocent). Miljøministeriet har ikke aktuelle overvejelser om at ændre på den gældende grænse, hvilket bl.a. må ses i sammenhæng med, at der ikke siden 1985 er sket en yderligere kuludbygning på fjernvarmeværker, og at det i varmeplanlægningen siden da har været en målsætning at begrænse kulanvendelsen.

Det tilføjes, at de miljømæssige fordele vil indgå i de samfundsøkonomiske vurderinger ved den omlægning til renere brændsler, der følger af ændringsforslaget.'

Spørgsmål 26

»Udvalget anmoder om nøjagtige beregninger over konvertibilitetsomkostningerne til naturgas, og i den forbindelse ønskes, at ministeriets tal sættes i relation til beregninger fra Kulklubben og Danske Fjernvarmeværkers Forening.«

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som er fremkommet med følgende gennemgang, hvortil jeg kan henholde mig.

Omstilling fra kulfyret fjernvarme til decentral kraftvarme baseret på naturgas

Indledning

Nærværende gennemgang omhandler de økonomiske konsekvenser ved fjernvarmeværkers omlægning fra kulfyret varmeproduktion til kraftvarmeproduktion baseret på naturgas. De økonomiske konsekvenser søges belyst både fra samfunds- og selskabsøkonomiske synsvinkler.

Omlægningen til naturgasbaseret decentral kraftvarme indebærer investeringer i kraftvarmeanlæggene, som sammen med omkostninger til anvendelse af naturgas samt driften indgår ved de samfundsøkonomiske beregninger.

Fra de nævnte omkostninger er trukket værdien af den elektricitet, som produceres på kraftvarmeværket. Elektriciteten er værdisat ud fra gældende principper, hvorefter den producerede el værdisættes svarende til de omkostninger, der ville være medgået til en tilsvarende elproduktion i det samlede elsystem.

Resultaterne er angivet som nuværdien af de samlede omkostninger og indtægter over en 20-årig periode med en kalkulationsrente på 7 pct. p.a.

Ved de samfundsøkonomiske beregninger for fortsat kulfyring indgår alene drifts- og brændselsomkostninger, hvorimod investeringer i fyringsanlæg er udeladt, uanset at beregningerne er foretaget over en 20-årig periode.

De selskabsøkonomiske konsekvenser er belyst ved en balanceret varmepris. Den balancerede varmepris angiver den konstante reale pris over perioden, som vil give dækning for de foretagne investeringer og løbende omkostninger.

Samfundsøkonomi

De økonomiske virkninger ved omlægning af varmeproduktion fra kulfyring til naturgasbaseret kraftvarmeproduktion afhænger af fjernvarmemarkedets størrelse.

Med henblik på at give konsekvensvurderinger for et bredt udsnit af varmeværker er der gennemført beregninger for værker med et varmesalg på hhv. 75 TJ, 150 TJ, 300 TJ og 750 TJ.

For de tre mindste varmemarkeder er beregningerne gennemført for to forskellige niveauer for anlægsinvesteringer i forbindelse med etablering af decentral kraftvarme.

Variationerne i anlægsinvesteringerne skønnes at have størst betydning på de mindste varmemarkeder og er derfor ikke vurderet for tilfældet med den største varmeproduktion.

Nedenstående tabel viser de samfundsøkonomiske resultater.

-------------------------------------------------------- Naturgasbaseret kraftvarme Varme- Middel Lave Fortsat marked invest. invest. kulfyring TJ mio. kr. mio. kr. -------------------------------------------------------- 75 TJ 17 12 19 150 TJ 28 18 38 300 TJ 37 18 76 750 TJ 45 45 190 -------------------------------------------------------

Tabel 1. De tilbagediskonterede samfundsøkonomiske omkostninger over en 20-årig periode ved varmeproduktion.

Af tabel 1 fremgår, at der er betydelige samfundsøkonmiske fordele forbundet med en omlægning til naturgasbaseret decentral kraftvarme, specielt hvad angår de større værker.

Selskabsøkonomi

Der er foretaget selskabsøkonomiske beregninger dels for de to investeringsniveauer og dels under forudsætning af forskellige niveauer for finansieringsomkostninger.

-------------------------------------------------------- Naturgasbaseret kraftvarme Varme- Middel Lave Fortsat marked invest. invest kulfyring TJ kr./GJ kr./GJ kr./GJ -------------------------------------------------------- 75 71 65 61 150 67 61 61 300 61 56 61 750 55 55 61 --------------------------------------------------------

Tabel 2. Balancevarmepriser for naturgasbaseret kraftvarmeproduktion ved en realrente på 3 pct. p.a.

-------------------------------------------------------- Naturgasbaseret kraftvarme Varme- Middel Lave Fortsat marked invest. invest kulfyring TJ kr./GJ kr./GJ kr/GJ -------------------------------------------------------- 75 76 69 61 150 72 66 61 300 65 59 61 750 58 58 61 --------------------------------------------------------

Tabel 3. Balancevarmepriser for naturgasbaseret kraftvarmeproduktion ved en realrente på 4,8 pct. p.a.

Balancevarmeprisen ved fortsat kulfyring er beregnet til 61 kr./GJ, idet der ikke er forudsat reinvesteringer i anlæggene.

Af tabel 2 fremgår, at ved en realrente på 3 pct. p.a. vil omlægning til kraftvarmeproduktion være selskabsøkonomisk fordelagtig på større varmemarkeder. Der vil være selskabsøkonomisk ligeværdighed for varmemarkeder omkring 150 TJ, medens der vil være en fordyrelse af varmeprisen på mindre varmemarkeder på op til 10 kr./GJ.

Tabel 3 viser principielt de samme tendenser, idet den varmeværksstørrelse, hvor der er selskabsøkonomisk ligeværdighed, dog ligger omkring 300 TJ, ligesom fordyrelsen ved varmeproduktionen på mindre værker er beregnet til op til 15 kr./GJ.

De angivne resultater vil generelt påvirkes af forskydninger mellem brændselspriserne.

Særlig betydning forventes forholdet mellem naturgas- og kulprisen at have, idet kulprisen øver indflydelse på elafregningen.

Med hensyn til de to forudsatte realrenter kan anføres, at renten på 3 pct. p.a. forventes at være sandsynlig ved indexerede annuitetslån, hvor varmeværk eller kommunerne er bygherre, medens renten på 4,8 pct. p.a. forventes at beskrive de finansieringsmuligheder, som vil være aktuelle, såfremt et elværk uden adgang til indeksfinansiering er bygherre.

Denne forskel i finansieringsmulighederne indebærer, at den selskabsøkonomiske varmeproduktionspris generelt må forventes at være højere på elværksejede anlæg, således som dette fremgår af tabel 2 og 3.

Ovennævnte prisforskel bør sammenholdes med den risikobyrde, varmeværket vil have som bygherre, således som denne bl.a. fremgår af bemærkningerne vedrørende forskydninger i brændselspriserne.

Yderligere bør nævnes, at de angivne balancevarmepriser udtrykker driftsøkonomiske produktionsomkostninger. Varmeprisen an forbruger vil indeholde en række øvrige faste omkostningselementer, som ikke påvirkes af en brændselsomlægning.

Dette indebærer bl.a., at prisen an forbruger vil variere relativt mindre end angivet i tabel 2 og 3. Samtidig betyder det, at i de tilfælde, hvor balanceprisen er mindst ved decentral kraftvarmeproduktion, vil det være hensigtsmæssigt at foretage omlægningen umiddelbart, uafhængig af om det eksisterende anlæg er helt afskrevet regnskabsmæssigt, idet fortsatte afskrivninger er faste omkostninger, som skal afholdes under alle omstændigheder, og som ikke påvirker det forhold, at varmeproduktionen faktisk bliver billigere ved omlægningen.

Det bør dog bemærkes, at for et givet fjernvarmeværk kan individuelle forhold have væsentlig betydning for resultatet af en konkret beregning. Blandt andet er afstanden til eksisterende naturgasnet samt den aktuelle brændselsanvendelse parametre, som kan have betydning ved individuelle vurderinger.

Forudsætninger

De i det foregående angivne beregningsresultater baserer sig på de brændselsprisprognoser, som er anvendt i EP 2000, medens overslagene for anlægsinvesteringer ved etablering af decentral kraftvarmeproduktion er opstillet på baggrund af energihandlingsplanens bilag vedrørende elproduktionsteknologier.

Hvad angår de selskabsøkonomiske beregninger er for den del af naturgassen, som afregnes til fjernvarmetarif, anvendt en konstant pris på 77 kr./GJ for hele den 20-årige periode.

Tilsvarende er for kul til fjernvarmeproduktion, som er afgiftsbelagt, og som indgår i beregningerne for fortsat kulfyring, anvendt en konstant pris på 49 kr./GJ.

Ved beregningerne for decentral kraftvarme er i øvrigt anvendt følgende forudsætninger

--------------------------------------------------------------------- Varme Cm MW Total Invest. Lave D & V i % af virknings- i mio./ invest. grad MW Middel --------------------------------------------------------------------- 75 TJ 1 3.5 90 8 7 4 150 TJ 1 7.0 90 8 7 3 300 TJ 1 14.0 90 7 6 3 750 TJ 1 35.0 90 6 6 3 ---------------------------------------------------------------------

Med hensyn til fordelingen af elproduktionen er følgende forudsat

Spidslast 1140 timer/år 22 pct. Højlast 1610 timer/år 31 pct. Lavlast 2450 timer/år 47 pct. Samlet benyttelsestid 5200 timer/år

Den angivne benyttelsestid fører til en dækningsgrad af varmeproduktionen på 87 pct.

Endelig er der ved beregningerne for fortsat kulfyring forudsat en virkningsgrad på 88 pct. og driftsomkostninger på 6 kr./GJ produceret varme.

Spørgsmål 27

»Det bedes oplyst, i hvilket omfang sildeolie bruges i fjernvarmeværker, og hvor meget staten skønnes at tabe i omkostninger.«

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har svaret følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 20 (L 60 - bilag 13), forefindes der ikke en central oversigt over fjernvarmeværker, der anvender sildeolie i varmeproduktionen. Efter Energistyrelsens skøn drejer det sig aktuelt om en samlet årlig mængde på ca. 30.000-40.000 t, fordelt på ca. 30-40 værker.

Tages der udgangspunkt i 40.000 t sildeolie, svarer dette brændværdimæssigt til ca. 37.000 t fuelolie. Afgiften på fuelolie udgør 1980 kr./t, og afgiftsbeløbet for 37.000 t udgør herefter ca. 70 mio. kr.

Sildeolien fortrænger dog formentlig flere brændselstyper, olie, naturgas, kul og lokale brændsler og dermed brændsler med forskellige afgifter (olie og kul) og uden afgifter (naturgas og lokale ressourcer). Det er derfor på det foreliggende grundlag ikke muligt at give et nogenlunde sikkert skøn over statens provenutab ve anvendelsen af sildeolie.«

Spørgsmål 28

»Ministeren bedes kommentere tallene i vedlagte brev af 11. april 1990 fra Vinderup Varmeværk.«

Svar

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 26 om økonomiberegninger for forskellige værkstyper og -størrelser og til besvarelsen af spørgsmål 23 om de generelle retningslinjer for omlægningen.

Bilag 2

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet om øget anvendelse af kraftvarme, naturgas og andre miljøvenlige brændsler samt om eludbygningen i 90'erne

I

Regeringen og Socialdemokratiet har drøftet muligheden for at øge anvendelsen af kraftvarme, naturgas og andre miljøvenlige brændsler.

Parterne er enige om forslagene i den nu fremlagte redegørelse og i de ændringsforslag til varmeforsyningsloven, som er oversendt til Folketinget.

Forslagene vil give væsentlige samfundsøkonomiske og miljømæssige fordele og vil samtidig medføre en betydelig forbedring af gasprojektets økonomi, ligesom det kommunale engagement i gasprojektet styrkes.

Forslagene udgør en væsentlig del af den nye energihandlingsplan, som regeringen vil fremlægge i begyndelsen af april måned.

II

De ovennævnte forslag har væsentlige konsekvenser for 90'ernes udbygning af elproduktionsapparatet.

Regeringen og Socialdemokratiet er enige om, at de kommende års eludbygning af miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn skal tilrettelægges således, at der opnås en øget effektivitet i det samlede elsystem og således, at anvendelsen af renere energiteknologier og brændsler øges. Det betyder blandt andet, at samproduktionen af el og varme skal fremmes mest muligt for at sikre en optimal udnyttelse af overskudsvarmen fra elproduktion.

Hovedlinjerne for de kommende års eludbygning vil herefter være

1. Udbygningen med ny eleffekt skal fortrinsvis gennemføres i form af omstilling af eksisterende fjernvarmeværker til decentral kraftvarmeproduktion.

Det forudsættes i den forbindelse, at konverteringen af de kulfyrede fjernvarmeværker til gasfyret decentral kraftvarmeproduktion i det væsentlige er gennemført inden den 1. januar 1996, således som det fremgår af energiministerens redegørelse af 20. marts 1990.

2. Der skal i øget omfang anvendes naturgas i det centrale kraftværkssystem.

Det forudsættes, at de igangværende forhandlinger om naturgasleverancer mellem elværkerne og DONG afsluttes snarest. Det forudses samtidig, at en væsentlig del af gasanvendelsen i det centrale elsystem sker i forbindelse med renovering og »boosting« af eksisterende enheder. En sådan anvendelse af naturgassen kan tilvejebringe en betydelig forøget eleffekt.

3. Udbygningen med vindkraft skal fortsættes. Elværkernes engagement i udbygningen bør efter udløbet af den eksisterende 100 MW-aftale videreføres i mindst samme omfang som hidtil. Målsætningen er, at der inden 1. januar 1994 opstilles yderligere 100 MW.

Elværkernes deltagelse i udbygningen og udviklingen på vindkraftområdet tilrettelægges i øvrigt i overensstemmelse med anbefalingerne i Energiministeriets og elværkernes fælles rapport om vindkraftudbygningen.

De ovennævnte retningslinjer sigter primært på eludbygningen frem til midten af 1990'erne. Eludbygningen herefter vil blandt andet afhænge af mulighederne for en fortsat decentral udbygning, forholdene på brændselsmarkedet, mulighederne for at gennemføre elbesparelser samt udviklingen på det teknologiske område.

Forsknings- og udviklingsaktiviteterne fastholdes ikke mindst med henblik på at fremme udviklingen af vedvarende energi og introduktionen af nye miljøvenlige kul- og gasteknologier, herunder brændselsceller m.v.

§ 02. For eksisterende produktionsanlæg gælder, at de på et af energiministeren fastsat tidspunkt, jf. dog stk. 2, skal overgå til kraftvarmeforsyning, anvendelse af naturgas eller lignende miljøvenligt brændsel i overensstemmelse med de forudsætninger, der meddeles af energiministeren efter § 3, stk. 2.

Stk. 2. Projekter til gennemførelse af bestemmelsen i stk. 1 skal være godkendt senest den 1. januar 1996.

§ 02 indebærer i modsætning til de øvrige bestemmelser i lovforslaget og de øvrige ændringsforslag en direkte handlepligt for forsyningsvirksomhederne m.v. til gennemførelse af omlægningen. Bestemmelsen forudsætter samtidig, at energiministeren og kommunerne i forhold til det enkelte forsyningsselskab konkretiserer forpligtelsen dels med hensyn til tidsfrister og dels med hensyn til de nærmere betingelser for den fremtidige forsyning. For så vidt angår energiministeren vil den nærmere fastlæggelse ske i de forudsætninger, der efter forhandling meddeles efter lovforslagets § 3, stk. 2.

Disse forudsætninger vil inden for samfundsøkonomiske rammer bl.a. fastlægge generelle og konkrete tidsfrister og betingelser, herunder prioriteringsforudsætninger, for valg af brændsel, eleffektivitet, dimensionering og tilslutningsforhold.

Det forventes, at i alt ca. 200 byer vil blive forsynet med kraftvarme. Af disse er ca. 30 byer i dag fjernvarmeforsynet med kul, ca. 150 byer med naturgas og resten med andre brændsler (affald, olie m.v.).

Udbygningen med decentral kraftvarme og omlægningen til mere miljøvenlige brændsler påtænkes faseopdelt med henblik på at prioritere udbygningen.

I udbygningens føste fase (1990-1994) sigtes mod, at de resterende fjernvarmeværker beliggende i centrale kraftvarmeområder tilsluttes kraftvarmesystemet hurtigst muligt. Endvidere indgår i første fase en omlægning til decentral kraftvarme i 20-30 større byer hovedsageligt i Jylland og på Fyn.

Kulafviklingen indledes på de største værker (omkring 10-15) med en skønnet eleffekt på omkring 200 MW. Desuden påregnes omkring 6-10 værker, som i dag er gasfyrede fjernvarmeværker, konverteret til decentral kraftvarme, eventuelt i forbindelse med forbrænding af affald, med en forventet effekt på omkring 150 MW. Disse værker forudses etableret i det væsentlige som »combined cycle« anlæg i Elsams område. Herudover kan forventes et antal mellemstore naturgaskraftvarmeanlæg etableret i mellemstore og mindre byer (i alt ca. 50 MW).

I midterfasen (1994-1996) forventes omlægningen til decentral kraftvarme videreført med henblik på at konvertere resten af de kulfyrede værker og mellemstore gasfyrede fjernvarmeværker, hovedsageligt i Elsam-området.

Endvidere gennemføres en omlægning til mere miljøvenlige brændsler på fjernvarmeværker uden for de kollektive systemer med hovedvægten i denne fase.

I tredje fase (1996-1998) gennemføres omlægningen af de mindre gasfyrede værker og den resterende omstilling til miljøvenlige brændsler.

De angivne planlægningsprincipper og effektskøn for udbygningen med decentral kraftvarme m.v. vil i praksis blive modificeret af de forskellige lokalt bestemte omstændigheder. Fremdriften vil endvidere være under indflydelse af de brugsøkonomiske forhold og forsyningsselskabernes planer.

I tillæg til omlægningerne som følge af ændringsforslaget forventes endvidere over perioden etableret industriel kraftvarme foreløbig skønnet til ca. 200-300 MW.

Det vil påhvile kommunalbestyrelsen i forhold til det enkelte forsyningsselskab at udmønte de generelle påbud i lovbestemmelsen på den måde, som det nærmere er fastlagt i de af energiministeren udstedte forudsætninger. Kommunerne skal derfor gennem anvendelse af de sædvanlige procedurer efter varmeforsyningslovens kapitel 2 sørge for, eventuelt i form af påbud, at projekter for omlægning af eksisterende produktionsanlæg forelægges kommunalbestyrelsen, at godkende projekterne, såfremt de opfylder de gældende betingelser, og at pålæg om gennemførelse indgår i godkendelsen i overensstemmelse med de frister, der fastlægges af energiministeren.

Der henvises herved i øvrigt til lovforslagets § 4, stk. 2, hvorefter energiministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsens godkendelse i henhold til § 4, stk. 1, i særlige tilfælde i stedet for meddeles af eller efter forudgående samtykke af energiministeren. Efter den foreslåede § 02 skal omlægningen gennemføres, og et selvstændigt påbud herom fra energiministeren er i den forbindelse ikke påkrævet.

Ad nr. 7, den foreslåede § 03

Med den foreslåede § 03 fastslås kommunernes ansvar for at følge udviklingen i tilslutningen til de kollektive varmeforsyningsanlæg i kommunen. Gennem forsyningsselskabernes redegørelser sikres det samtidig, at kommunalbestyrelsen til stadighed er i besiddelse af et vidensgrundlag, som sætter den i stand til at vurdere udviklingen i tilslutningen og mulighederne for at fremme tilslutningen.

Kommunalbestyrelsen forudsættes på grundlag af redegørelsen at vurdere, om de pågældende anlægs initiativer for øget afsætning er tilstrækkelige, eller om der er behov for, at kommunalbestyrelsen ved anvendelse af lovens styringsmidler understøtter den af forsyningsvirksomhederne planlagte indsats og sikrer, at den planlagte tilslutning rent faktisk realiseres. Reglen åbner mulighed for, at anlæggets planlagte markedsføringsinitiativer og kommunalbestyrelsens styringsmidler kombineres for at sikre øget tilslutning og afsætning. Kommunalbestyrelsens beslutning om tilslutningspligt og bidragspligt efter §§ 8-10 vil således eksempelvis kunne basere sig på tilsagn fra anlægget om ydelse af særlige introduktions- eller mængderabatter, særlige finansieringsordninger eller lignende.

Ad nr. 8

Efter de gældende regler, der er fastsat af indenrigsministeren i medfør af lov om kommunernes styrelse, har de regionale naturgasselskaber i overensstemmelse med de almindelige principper for kommunal låntagning adgang til at optage lån til investeringsudgiften ved distribution af naturgas. Naturgasselskaberne har herudover adgang til at lånefinansiere driftsunderskuddet, inklusive renter og afdrag ved naturgasdistribution.

Selskabernes låneadgang til de nævnte udgifter er i praksis ubegrænset, og da der er tale om kommunale interessentskaber, hæfter interessentkommunerne på tilsvarende måde ubegrænset for selskabernes gæld. Den negative udvikling i naturgasprojektets økonomi har medført, at selskabernes nettogæld og dermed også den kommunale hæftelse ultimo 1988 udgjorde i størrelsesordenen 15,6 mia. kr., og der er udsigt til en forøgelse af gælden også i de kommende år. På denne baggrund foreslås, at energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der begrænser de regionale selskabers låntagning og regulerer afviklingen af selskabernes gæld.

Reglerne vil blive udformet således, at der skabes sikkerhed for, at selskabernes økonomi, herunder selskabernes låntagning, tilrettelægges på en sådan måde, at gælden afvikles inden et nærmere fastsat tidspunkt. Reglerne vil derfor bl.a. fastsætte højestebeløb for, hvad det enkelte regionale naturgasselskabs samlede gæld kan være år for år (lånerammer) frem til det tidspunkt, hvor gælden forudsættes at være afviklet. En konsekvens heraf vil være, at selskabet ikke kan optage lån ud over det niveau, som er forudsat i den fastsatte låneramme, samt at selskabets gæld skal nedbringes i den forudsatte takt.

Energiministerens redegørelse af 20. marts 1990, afsnit 3.6., indeholder en nærmere omtale af, hvorledes lånerammerne vil blive fastsat. Selskabernes gæld forudsættes afviklet i perioden omkring år 2005 og ikke senere end år 2010.

De beregninger, der ligger til grund for udformningen af lånerammerne, er blandt andet baseret på en forudsætning om en årlig realrente på 6 pct. over hele perioden. Naturgasselskaberne har i den forløbne tid i gennemsnit finansieret til en lavere realrente. Der er således i udformningen af lånerammerne taget hensyn til udsving i kursudviklingen og renteudviklingen.

Såfremt selskaberne får nye opgaver, der ligger uden for deres hidtidige virkefelt, vil det kunne blive nødvendigt at justere de lånerammer, der vil blive fastsat i reglerne. Bortset herfra vil de fastsatte højestebeløb for selskabernes gæld kun kunne ændres under helt særlige forhold. Fastsættelsen af højestebeløb for selskabernes gæld indebærer, at finansieringsbehov ud over de fastsatte højestebeløb må dækkes ved egenfinansiering, det vil sige selskabets interessentkommuner må år for år foretage de fornødne kapitalindskud i selskabet uanset årsagen til det øgede kapitalbehov.

Det foreslås, at fastsættelsen af selskabernes lånerammer sker efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg, samt at ændringer af lånerammerne kun vil kunne ske efter forelæggelse for udvalget.

Lovforslaget giver alene energiministeren bemyndigelse til at regulere størrelsen af de regionale naturgasselskabers låntagning og gældsafvikling. Selskabernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. vil i øvrigt fortsat være reguleret i de regler, der fastsættes af indenrigsministeren i medfør af loven om kommunernes styrelse, der bl.a. regulerer, hvilke udgifter selskaberne kan lånefinansiere, hvad der henregnes til selskabernes låntagning, og vilkårene for selskabernes låntagning m.v. Selskabernes virksomhed, herunder spørgsmål om selskabernes overtrædelse af reglerne om begrænsning af selskabernes låntagning og om afvikling af selskabernes gæld, er omfattet af det kommunale tilsyn i henhold til den kommunale styrelseslov.

Ad nr. 9

Bestemmelsen sikrer, at energiministeren kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte lånerammerne.

Ad nr. 10

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at lovforslaget ikke blev vedtaget inden den 1. februar 1990.

Helge Adam Møller (KF) Eva Møller (KF) Else Theill Sørensen (KF) Svend Erik Hovmand (V) Svend Heiselberg (V) Behnke (FP) Elisabeth Arnold (RV) Duetoft (CD) fmd. Inger Stilling Pedersen (KRF) Graversen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Helge Mortensen (S) Poul Nielson (S) Ingrid Rasmussen (S) Taanquist (S) Riishøj (S) nfmd. Stillinger (SF)

§ 03. Det påhviler kommunalbestyrelsen at følge udviklingen i tilslutningen til den kollektive varmeforsyning i kommunen. Med henblik herpå skal virksomheder, der leverer fjernvarme og naturgas, hvert andet år og første gang senest den 1. januar 1991 forelægge kommunalbestyrelsen en redegørelse for tilslutningen til anlægget. Såfremt de nævnte virksomheder driver kollektiv varmeforsyning i flere kommuner, skal redegørelsen omfatte udviklingen i tilslutningen, dels i hver enkelt kommune, dels i det samlede forsyningsområde.

Stk. 2. Redegørelsen skal nærmere belyse den stedfundne og forventede udvikling i tilslutningen til anlægget og de initiativer, som er planlagt med henblik på at øge tilslutningen.

Stk. 3. Som grundlag for behandlingen i kommunalbestyrelsen skal redegørelsen ledsages af projekter, der belyser de tekniske og økonomiske forudsætninger for anvendelsen af de i §§ 8-10 nævnte styringsmidler.«

Af energiministeren, tiltrådt af udvalget

Ny paragraf

8) Efter § 26 indsættes som ny paragraf

»§ 04. Energiministeren bemyndiges til efter forhandling med indenrigsministeren samt efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg at fastsætte regler om begrænsning af de regionale naturgasselskabers låntagning og om afvikling af selskabernes gæld.«

Af energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 28

9) Efter »§§ 26« indsættes: »,04«.

Af energiministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 31

10) Stk. 1 affattes således

»Loven træder i kraft den 15. juni 1990.«

Bemærkninger

Til nr. 1-10

Ændringsforslagenes baggrund og sigte er nærmere beskrevet i energiministerens redegørelse til Folketinget af 20. marts 1990 om øget anvendelse af kraftvarme, naturgas og andre miljøvenlige brændsler.

Ændringsforslagene nr. 8 og 9 skal sikre en konsolidering af naturgasprojektet. I øvrigt ligger hovedvægten i ændringsforslagene på følgende tre områder: fremme af samproduktion af el og varme gennem etablering af decentrale kraftvarmeanlæg, øget anvendelse af mindre forurenende energikilder som naturgas, kraftvarmeforsyning og biobrændsler og styrkelse af det kommunale engagement og ansvar over for de kollektive forsyningssystemer.

Ad nr. 1

Formålsbestemmelsen i lovforslagets § 1 fremhæver, at lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi inden for varmeforsyningen.

Samproduktion af el og varme medfører væsentlige miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele i kraft af den mere effektive ressourceudnyttelse. Ændringsforslaget præciserer i overensstemmelse hermed, at lovens overordnede formål indebærer, at samproduktion af el og varme skal fremmes mest muligt.

Ad nr. 2

Ændringsforslaget er nærmere omtalt i energiministerens redegørelse af 20. marts 1990, afsnit 3.2. Ændringsforslaget indebærer, at yderligere ca. 4.000 blokvarmecentraler bliver omfattet af lovens regler om kollektive varmeforsyningsanlæg.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 7, den foreslåede § 02, hvorefter eksisterende produktionsanlæg skal overgå til kraftvarmeforsyning, anvendelse af naturgas eller lignende miljøvenligt brændsel.

Energiministeren vil i de forudsætninger, der meddeles efter lovforslagets § 3, stk. 2, fastlægge de nærmere betingelser og tidsfrister, der skal lægges til grund for blokvarmecentralers overgang til kraftvarmeforsyning, anvendelse af naturgas eller lignende miljøvenligt brændsel. Der henvises herved til ændringsforslag nr. 7, den foreslåede § 02.

Med hensyn til den nærmere procedure for den angivne omlægning skal ændringsforslaget endvidere ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 7, den foreslåede § 01, hvorefter kommunalbestyrelsen på grundlag af de af energiministeren fastlagte forudsætninger pålægger (bl.a.) blokvarmecentraler at udarbejde projekter om omstilling af produktionsanlægget og anvendelse af bestemte energiformer, jf. lovforslagets § 7, og efter kommunalbestyrelsens godkendelse af projektet i henhold til lovforslagets § 4 pålægger blokvarmecentralen at gennemføre projektet. Den gældende minimumsfrist for gennemførelsen af sådanne projekter på 1 år fra godkendelsen, jf. energiministerens bekendtgørelse nr. 98 af 19. marts 1982, forudses i det væsentlige opretholdt.

For så vidt angår tilfælde, hvor det bliver aktuelt, at en blokvarmecentral etablerer selvstændig (decentral) kraftvarmeproduktion, henvises til ændringsforslag nr. 5 og nr. 7, de foreslåede §§ 01 og 02.

Ad nr. 3-5

De foreslåede ændringer i nr. 3 og 4 er tekniske konsekvenser af ændringsforslag nr. 5. Bestemmelsen i ændringsforslag nr. 5 medfører, at det vil påhvile kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter, der belyser mulighederne for, at anlæg over 1 MW overgår til kraftvarmeproduktion. Samtidig vil kommunalbestyrelsen efter ændringsforslag nr. 7, den foreslåede § 01, kunne pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde sådanne projekter. Ændringsforslaget tilsigter at styrke og udbygge mulighederne for øget anvendelse af samproduktion af varme og el ved konvertering til kraftvarmeproduktion. Kommunalbestyrelsen kan, når projektet er godkendt i henhold til lovforslagets § 4, påbyde projektet gennemført inden en vis frist efter lovforslagets § 6, stk. 3. Der henvises med hensyn til opfyldelsen af påbudet til ændringsforslag nr. 6.

Ad nr. 6

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at der med ændringsforslag nr. 5 åbnes mulighed for, at et anlæg ændres med henblik på overgang til kraftvarmeproduktion. Reglen indebærer, at anlægget ikke vil være forpligtet til selv at etablere kraftvarmeproduktion. Anlægget vil alene være forpligtet til at acceptere, at andre kan få adgang til at etablere kraftvarmeproduktionen. Andres opfyldelse af påbudet kan tage form af overtagelse af det pågældende produktionsanlæg, eventuelt kun delvis, f.eks. ved at visse arealer eller bygninger stilles til rådighed for andre, der ønsker at etablere kraftvarmeproduktionen.

Den nærmere gennemførelse heraf vil nødvendiggøre forhandlinger om afståelsesoverenskomster eller forpagtning og indgåelse af kontrakter om de nærmere vilkår herfor. I mangel af mindelig overenskomst herom fastsættes vilkårene herfor efter de almindelige regler, jf. lovforslagets § 6, stk. 4, sidste pkt., af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje.

Andres gennemførelse af projektet vil eventuelt også efter en justering af det tidligere godkendte projekt eller efter ny behandling i kommunalbestyrelsen efter § 6, jf. § 4, kunne gennemføres ved etablering af et helt nyt kraftvarmeproduktionsanlæg, eventuelt også i form af et anlæg, der ejes i fællesskab af det pågældende varmeforsyningsanlæg og den eller de andre, der måtte ønske at etablere et sådant fælles kraftvarmeproduktionsanlæg.

Et varmeforsyningsanlæg, der ikke ønsker at forestå eller deltage i etableringen af et kraftvarmeproduktionsanlæg, vil i alle tilfælde skulle forpligtes til at aftage varmeproduktion fra det kraftvarmeanlæg, der måtte blive etableret af andre. Kommunalbestyrelsen kan pålægge en sådan forpligtelse gennem påbud om varmeforsyningsanlæggets overgang til kraftvarmeforsyning efter lovforslagets § 7, jf. § 4. Leveringsvilkår for varmeleverancer er omfattet af lovforslagets almindelige prisbestemmelser, jf. §§ 17-20.

Ad nr. 7, den foreslåede § 01

Den foreslåede § 01 skal ses i sammenhæng med de nye bestemmelser i ændringsforslag nr. 5 og 7, den foreslåede § 02, hvorefter eksisterende produktionsanlæg inden for nærmere betingelser og tidsfrister skal overgå til kraftvarmeforsyning, anvendelse af naturgas eller lignende miljøvenligt brændsel. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen kan pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde de projekter, der er nævnt i lovforslagets §§ 6 og 7.

Pålæg om udarbejdelse af de pågældende projekter bør ledsages af nærmere retningslinjer for, hvad projektet kan eller skal indeholde. Kommunalbestyrelsen skal herved virke for en realisering af den omlægning, der følger af ændringsforslag nr. 7, den foreslåede § 02, herunder basere sig på de forudsætninger, der meddeles af energiministeren i medfør af § 3, stk. 2. Der henvises herved til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 7, den foreslåede § 02.

Bestemmelsen har i øvrigt betydning i tilfælde, hvor flere kollektive varmeforsyningsanlæg er involveret i de projekter, der er nævnt i lovforslagets §§ 6 og 7. Kommunalbestyrelsen får med bestemmelsen mulighed for at pålægge et bestemt anlæg eller enkelte anlæg i forening at udarbejde projektet omfattende flere kollektive varmeforsyningsanlæg. Valget af det eller de varmeforsyningsanlæg, der skal varetage projektudarbejdelsen, vil være bestemt af især praktiske hensyn. Det kan således være hensigtsmæssigt, at et større varmeforsyningsanlæg som f.eks. kraftvarmeværker eller naturgasselskaber pålægges at udarbejde projektet. Det forudsættes, at kommunen pålægger det pågældende anlæg at inddrage alle involverede parter og herved sikrer den fornødne koordination og informationsudveksling til brug for udarbejdelsen af projektet. Kommunalbestyrelsen kan efter lovforslagets § 6, stk. 2, jf. nr. 7, den foreslåede § 01, pålægge andre involverede parter at indsende de fornødne oplysninger til det pågældende varmeforsyningsanlæg.

De nærmere regler for kommunens behandling af projektet efter § 4, herunder for inddragelse af andre parter, vil blive fastlagt i en bekendtgørelse efter § 5.

Ad nr. 7, den foreslåede § 02

Sigtet med den foreslåede § 02 er at fremskynde samproduktionen af varme og el samt overgangen til mere miljøvenlige brændsler mest muligt. Der henvises herved til energiministerens redegørelse af 20. marts 1990, afsnit 3.1. og 4., hvor sigtet med omlægningen er nærmere beskrevet.

Omlægningen skal være gennemført eller fastlagt i godkendte projekter senest 1. januar 1996. Omlægninger, der ikke er gennemført på det pågældende tidspunkt, forudsættes realiseret inden for en kortere periode herefter.

Af bestemmelsens placering fremgår, at den alene angår produktionsanlæg, der er kollektive varmeforsyningsanlæg efter lovforslagets § 2 og ændringsforslag nr. 2. Ved eksisterende anlæg forstås anlæg, der er godkendt eller etableret inden lovens ikrafttræden. For fremtidige anlæg vil der i de forudsætninger, som udstedes af energiministeren efter § 3, stk. 2, blive fastlagt tilsvarende retningslinjer, som for eksisterende anlæg.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til energiministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af disse spørgsmål vil blive optrykt som bilag til

den trykte betænkning tillige med en aftale mellem regeringen og

Socialdemokratiet om øget anvendelse af kraftvarme, naturgas og

andre miljøvenlige brændsler samt om eludbygning i 90'erne.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Dansk Skovforening,

Egvad Kommune,

Kommunernes Landsforening,

Kulklubben,

Reno-Sam og

Danske Fjernvarmeværkers Forening.

Der er af energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af energiministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker at fremsætte følgende bemærkninger

Lov om varmeforsyning er en rammelov. Hvorvidt loven lever op til målsætningerne, bestemmes derfor i meget høj grad af den daglige administration af loven.

Socialistisk Folkeparti forventer, at forvaltningen af loven vil tage udgangspunkt i Brundtlandrapportens målsætninger om nedbringelse af energiforbruget og omlægning til mere miljøvenlige brændsler. Denne målsætning er omtalt i regeringens Brundtlandhandlingsplan, hvor det dog indtil nu kniber meget med hensyn til præcisering af de virkemidler, der i praksis skal sikre nedbringelse af bl.a. elforbruget.

Det er Socialistisk Folkepartis opfattelse, at de positive erfaringer med hensyn til amtskommunernes medvirken ved varmeplanlægningen fortsat skal kunne udnyttes, hvis der i en amtskommune er ønske herom. Det kan dreje sig om samordning af den kommunale planlægning, finansiering og prisudligning. I modsat fald vil der ske en svækkelse af kvaliteten i varmeplanlægningen.

Loven har baggrund også i det netop indgåede forlig mellem Socialdemokratiet og regeringen om styrkelse af naturgasprojektets økonomi. Socialistisk Folkeparti kan tilslutte sig hovedsigtet i forliget og derfor også de ændringer, der følger som konsekvens af forliget i varmeforsyningsloven. Socialistisk Folkeparti kan fuldt ud støtte omstilling af kulfyrede fjernvarmeværker til decentral naturgasfyret kraftvarme. Der vil imidlertid i visse tilfælde kunne opstå konflikt mellem anvendelse af naturgas og anvendelse af rent indenlandske brændsler, f.eks. træflis, biomasse m.v. Socialistisk Folkeparti opfordrer til, at ønsket om fremme af naturgasanvendelsen ikke svækker tilskyndelse til anvendelse af indenlandske brændsler, hvor der herved sikres en miljømæssig gevinst. Desuden er det vigtigt, at de værker, der miljømæssigt forsvarligt allerede har omstillet til indenlandske brændsler, ikke straffes økonomisk. Socialistisk Folkeparti opfordrer til konkrete forhandlinger med de berørte værker om den tidsmæssigt optimale omstilling til naturgas, således at der tages hensyn til afskrivningsprofil og til den teknologisk og brændselsmæssigt mest optimale tidsfølge for omstillingen.

Der er under udvalgsbehandlingen blevet rejst spørgsmål om, i hvilken grad der i fjernvarmeværker, der ikke bruger naturgas, fyres med henholdsvis kul, træflis, affald, fiskeolie m.v., og hvorvidt der fra de pågældende værker gives præcise oplysninger om deres brændselsforbrug. Der er også rejst spørgsmål om, hvor meget elforbrug der benyttes ved fremstillling af disse brændsler, således at den samlede energibesparelse reelt er meget lille, ja måske nul. Socialistisk Folkeparti opfordrer til, at der sikres et fuldt korrekt vidensgrundlag, sådan at de kommende års omstilling derved kan gennemføres miljømæssigt optimalt. Desuden er det af største vigtighed, at der sikres de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker og små gasfyrede kraftvarmeværker en minimumspris, der gør værkerne attraktive at opføre. Dersom et lovindgreb vil være nødvendigt for at sikre en gunstig minimumspris for den solgte elektricitet, vil Socialistisk Folkeparti medvirke positivt herved. Det vil også gælde, dersom en miljøafgift på husstande og virksomheder, der i kollektive varmeforsyningsområder ikke tilslutter sig, kommer på tale, eksempelvis i forbindelse med omlægning af energiafgifterne til miljøafgifter.

Socialistisk Folkeparti kan støtte et stop/moratorium for yderligere udbygning med individuel naturgasfyring, sådan at potentialet for kraftvarme baseret på naturgas og indenlandske miljøvenlige brændsler udnyttes fuldt ud.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet kan alene støtte de af energiministeren stillede ændringsforslag under nr. 1, 8 og 10.

Fremskridtspartiet støtter de tre ændringsforslag med følgende motivering

Ændringsforslag nr. 1 tilkendegiver, at varmeforsyningen skal tilrettelægges således, at der sker mest mulig samproduktion mellem elektricitet og varme.

Efter Fremskridtspartiets opfattelse er det et godt grundlæggende synspunkt. Det skal dog tilføjes, at mindretallet er imod tvangstilslutning til det fjernvarmenet, som er en følge af varmeproduktionen. Fjernvarme er i mange situationer en god løsning. Men løsningen må være så god, at private og erhvervsmæssige kunder tilslutter sig, fordi det er en fordel for dem.

Ændringsforslag nr. 8 giver mulighed for, at energiministeren kan bremse gældsætningsvanvidet i de regionale naturgasselskaber. En sådan begrænsning burde have været indført allerede i 1979, således at der aldrig var opstået gæld i naturgasselskaberne.

Fremskridtspartiet tror imidlertid ikke på, at denne hjemmel løser de økonomiske problemer i naturgasselskaberne. DONG skal likvideres og hele naturgasnettet overlades til professionelle erhvervsfolk. I 10 år har politikere og embedsmænd søgt at få naturgasnettet til at fungere. Det må være slut nu. En samlet gæld på mellem 30 og 40 mia. kr. kan ikke bortforklares.

Ændringsforslag nr. 10 er udelukkende en teknisk ændring af ikrafttrædelsesdatoen.

Når Fremskridtspartiet indstiller lovforslaget til forkastelse, skyldes det ikke mindst, at forliget mellem regeringen og Socialdemokratiet har forringet forslaget meget betragteligt. Derudover har Fremskridtspartiet den opfattelse, at energisektoren i videst muligt omfang skal være privatdrevet og styret af fri konkurrence. Ingen offentlige tilskud, ingen ødelæggende afgifter og ingen offentlig indblanding. Fri markedsøkonomi er også for energisektoren den bedste vej frem.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan støtte de af ministeren under nr. 1, 2, 6, 8, 9 og 10 stillede ændringsforslag. Mindretallet ønsker i øvrigt at udtale

Mindretallet er enig med regeringen i, at udbygningen af den decentrale kraftvarmeproduktion er rigtig. Mindretallet er imidlertid uenig i, at man atter overfører skjulte tilskud fra statskassen til naturgasselskaberne. Dette sker, fordi de afgifter, der i dag betales på kul i varmeværkerne, for fremtiden vil tilgå som fortjeneste fra den afgiftsfri gas. Mindretallet har ved talrige lejligheder peget på, at man for at få gennemskuelighed og hindre mytedannelse i stedet burde støtte naturgassen via finansloven.

Mindretallet vender sig endvidere mod tvangen over for varmeværkerne, fordi man ikke giver de pågældende værker mulighed for at udnytte de foretagne investeringer fuldt ud. Kulværkerne opstod på opfordring af Folketinget, idet man ud fra leveringsmæssige begrundelser ønskede at skifte olie ud med kul. Det er derfor urimeligt, at Folketinget så hurtigt ønsker kul udskiftet med gas. Gennem henvendelser fra adskillige værker til udvalget har man påpeget, at man ønskede en mere glidende overgang. Det er umuliggjort af den indgåede aftale, der ligger bag disse ændringer af varmeforsyningsloven.

Endelig er Centrum-Demokraterne ike enig i bedømmelsen af kullets samfundsmæssige værdi. Centrum-Demokraterne finder, at også i fremtiden vil kul være en væsentlig del af energigrundlaget i Danmark, og Centrum-Demokraterne savner en generel udbygningsplan for de centrale kraftværker, der kan klare fremtidens efterspørgsel på energi.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) kan støtte de af ministeren under nr. 1, 2, 6, 8, 9 og 10 stillede ændringsforslag, men vil undlade at stemme for lovforslaget ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af energiministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.«

Af energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 2

2) Stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) Blokvarmecentraler med en varmekapacitet på mere end 0,25 MW, herunder kraftvarmecentraler med en eleffekt op til 25 MW.«

Af energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP, CD og KRF).

Til § 6

3) I stk. 1, nr. 2, ændres »og« til: »,».

4) Stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) at anlægget samkøres med andre anlæg, og«.

5) Efter stk. 1, nr. 3, indsættes som nyt nummer

»4) at anlæg over 1 MW overgår til kraftvarmeproduktion.«

Af energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

6) I stk. 4 udgår 1. pkt., og i stedet indsættes som nye punktummer

»Hvis et privat kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1-3, kan det kræve, at kommunen overtager anlægget. Hvis et kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter stk. 3, jf. stk. 1, nr. 4, om etablering af produktionsanlæg til kraftvarmeforsyning, vil det være forpligtet til at lade andre overtage etablering og drift af anlægget og i fornødent omfang stille eksisterende faciliteter, produktionsanlæg m.v. til rådighed.«

Af energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP, CD og KRF)

Nye paragraffer

7) Efter § 7 indsættes som nye paragraffer

»§ 01. Kommunalbestyrelsen kan pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde de i §§ 6 og 7 nævnte projekter.

Ingen

Nr BTL 60

Betænkning over Forslag til lov om varmeforsyning

Nr L 60 1989-90, 1. samling

Afgivet af Det Energipolitiske Udvalg

Afgivet: 19900502