1989 BTL 12 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ET TEKNOLOGINÆVN (UDSKYDELSE AF LOVREVISION) NR L 12 1989-90, 1. SAMLING

Bilag

3 notater om Teknologinævnets arbejde, organisatoriske placering og om den fremtidige budgetramme for nævnet

Notat om det idemæssige grundlag for Teknologinævnets arbejde

Nævnets formål

Det er nævnets opgave at følge og iværksætte helhedsvurderinger af den teknologiske udviklings betydning for samfundet og den enkelte borger samt at støtte og fremme en folkelig debat om disse spørgsmål.

Nævnet søger at tilvejebringe et fremtidsorienteret grundlag som bidrag til Folketingets og offentlighedens debat om den teknologiske udvikling. Nævnet bør derfor løbende være med til at forsyne debatten med relevante argumenter og påpegning af muligheder i udviklingen.

Nævnet beskæftiger sig ikke med egentlig lovforberedende arbejde.

Nævnet tilstræber at formulere spørgsmål og at være med til at sætte dagsorden for debatten - men kommer ikke med færdige løsningsforslag. Nævnet iværksætter udredningsarbejder og ikke forskning. Der bygges på den bedst mulige faglige ekspertise på området - men den ukonventionelle visdom og lægmandsholdninger inddrages også.

Afgrænsning og perspektiv

Nævnet beskæftiger sig med teknologivurdering, dvs. vurdering af samspillet mellem teknik, mennesker og samfund. Det er ikke vurderingen af den konkrete teknik eller den enkelte »duppedit«, der er interessant, men de ændringer for mennesker, miljø og samfundsforhold i øvrigt, som den åbner op for.

Arbejdet bør være fremadskuende, men normalt altid med et konkret udgangspunkt. Dvs. at en konkret hændelse eller problemstilling nu (f.eks. erkendelse af en drivhuseffekt, stillingtagen inden investering i et hybridnet, opdagelse af kold fusion eller fremstilling af en gensplejset sukkerroe) kan foranledige nævnet til at forestå en fremadskuende vurdering af konsekvenser og muligheder som følge af denne hændelse eller problemstilling.

Nævnets »kendetegn«

Nævnet tilstræber at være uafhængigt af sektor- og partsinteresser og indgår i et tæt samspil med især Folketinget om anvendelsen af resultaterne af arbejdet.

Nævnet søger at afdække, hvilke konsekvenser (herunder konflikter og interessesammenstød) der kan tænkes at opstå i samfundet på grund af nye teknologier.

Men nævnet forsøger ikke alene at belyse konflikterne, men også, hvor det er muligt, at indfange uerkendte nye muligheder for den enkelte og samfundet, forårsaget af den teknologiske udvikling.

Nævnets indsats bør tilstræbe at føre til teknologiforståelse og teknologiproblematisering som grundlag for handling og at modvirke den teknologiangst, der fører til handlingslammelse.

Nævnet bør søge at opnå et overblik over udviklingen og de samfundsmæssige forhold omkring teknologiernes udvikling. Til støtte herfor bestræber nævnet sig på at være udkigspost mod udlandet på det teknologivurderingsmæssige område og at være det organ i landet, der ved, hvad der foregår af væsentlige debatter og forskning uden for Danmark på dette område.

Nævnet søger at formidle en dialog mellem fagfolk og lægfolk i bred forstand, både i forbindelse med den proces, der fører til helhedsvurderinger, og i forbindelse med formidlingen af de færdige resultater.

Nævnet bestræber sig på at få fastslået, på hvilke områder der er basis for bred enighed blandt eksperter og befolkning, og på hvilke områder der foreligger væsentlige konflikter.

Nævnets informationsvirksomhed tilstræber at være gedigen og saglig.

Nævnets metode

Nævnet arbejder på følgende områder, i prioriteret rækkefølge

* Temaarbejde på udvalgte områder.

* Høringer i samarbejde med Folketinget om aktuelle emner.

* Overbliksskabelse.

* Støtte til forskningsformidling.

Det grundige arbejde er temaarbejdet, som normalt gennemføres over 1-2 år. Der bør være tale om helhedsvurderinger af emner, der berører mange mennesker, og som ikke allerede er belyst ved andre tilsvarende undersøgelser.

I tilknytning til tema-arbejdet gives der tilskud til lokal debat om de emner, der behandles inden for temaet.

Helhedsvurderingerne bør være tværfaglige, tværsektorielle, og inddrage både eksperter og lægfolk, samt være åbne over for forskelle i holdninger og værdisæt for herigennem at fremme en konstruktiv debat. Vurderingerne »oversættes«, om fornødent, fra ekspertniveau til et sprog, som almindelige mennesker kan forstå.

Det er ikke nævnet selv, der foretager vurderingerne, men nævnet har ansvaret for processens tilrettelæggelse.

Nævnet tilstræber også hurtige reaktioner på aktuelle emner. Det sker gennem de offentlige høringer og via det overbliksskabende arbejde (nyhedsbrev m.v.).

Nævnet giver ikke tilskud til andres forsknings- og udredningsvirksomhed. Men nævnet kan støtte formidlingsdelen i de teknologivurderingsprojekter, som nævnet finder der er særlig grund til at interessere sig for, med det sigte at sikre bredt kendskab til deres resultater.

Nævnet bør have et sekretariatsmæssigt beredskab, der kan styre temaarbejdet, gennemføre høringer, forestå det overbliksskabende arbejde og behandle sager om tilskud til forskningsformidling. Men beredskabet bør ikke være af en karakter, så folketingsmedlemmerne løbende kan rekvirere oversigtspapirer i nævnet.

Nævnets medlemmer forsøger ikke at tage stilling til indholdet i alt det materiale, som nævnet lader udarbejde, eller står som formidler af. Men på konkrete emneområder vil nævnet - således som det også tidligere har været tilfældet - foretage en samlet vurdering på baggrund af det materiale, der er udarbejdet. Dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med tema-arbejdet.

Ambitionsniveau

Nævnet bestræber sig på at bygge sit arbejde på det bedst mulige faglige og videnskabelige grundlag, der er til rådighed, uanset om man må gå til udlandet efter ekspertisen. Denne målsætning bør gælde både mhp. analyse- og udredningsarbejdet og mhp. formidlingsarbejdet og de overbliksskabende aktiviteter. Men nævnet er ikke et forskningsråd og har ikke til opgave at blåstemple, hvilke vurderinger der er videnskabeligt korrekte. Der skal blot sikres et alsidigt fagligt grundlag som bedst muligt ståsted for de vurderinger, der foretages, og for den brede, folkelige debat.

Nævnet tilstræber en forsvarlig popularisering af problemstillinger i den teknologiske udvikling, til gavn for den brede debat.

Nævnet søger at opdyrke et system til »early warning«. Dvs. nævnet forsøger at indfange den vigtigste fremtidige udvikling i forholdet mellem teknologi og samfund. Nævnet tilstræber dog ikke at prøve at indfange »det hele«, men satser på at lave talentfulde »warnings« på udvalgte områder (med åbent erkendt risiko for at det er de »forkerte« områder, der tages op).

Folkelig debat

Koblingen til den offentlige debat og det folkeoplysende netværk bør stadig være en central side af nævnets arbejdsfacon. De vigtigste målgrupper for nævnets arbejde er altid Folketinget og Folkeoplysningen. Men i øvrigt bestemmes målgrupperne af det konkrete emne, der behandles.

Nævnet bestræber sig på at levere materialer til det folkeoplysende arbejde, men forestår ikke selv lokale debatarrangementer (derimod kan nævnet via tema-arbejdet og høringer forestå debat-arrangementer på nationalt plan). Nævnet bruger de eksisterende folkeoplysende organisationer mhp. den lokale debat, bl.a. gennem anvendelse af den »model«, som blev brugt i forbindelse med debatten om sundhedsteknologi. Dvs. at der udarbejdes et kvalificeret debatmateriale (f.eks. pjece og film), hvorefter det er op til de lokale foreninger m.m. selv at bruge dette materiale til lokal debat.

Nævnet kan også bygge videre på den model, der er anvendt i forbindelse med det bioteknologiske udviklingsprogram, hvor nævnet har lagt en del af midlerne til oplysning og debat ud til Dansk Folkeoplysnings Samråd. Nævnet bør i den forbindelse se det som sin opgave at arbejde for, at der afsættes midler til oplysning og debat i forbindelse med alle større teknologifremmeprogrammer.

Autoritet

Nævnet tilstræber at være synlig i debatten.

Nævnet søger at opnå sin autoritet ved at formulere de relevante spørgsmål og dermed levere stof til eftertanke og brændstof til en levende og alsidig debat og ikke ved at præsentere sig som en del af »magtapparatet« som leverandør af de rigtige svar.

Nævnet bør se det som sin opgave gennem sin deltagelse i den offentlige debat at vænne befolkningen til, at eksperterne er uenige, og at det er helt naturligt, at de er det - og at dette ikke fritager den enkelte for selv at tage stilling.

Nævnet bør være det sted, som pressen henvender sig til, for at få gode råd m.h.t. hvem man kan snakke med for at følge en historie op, når en ny teknologisk udvikling har fundet sted. Men nævnet bør ikke nødvendigvis være det sted, som pressen henvender sig til for at få en udtalelse om denne nye teknologiske udvikling.

Forholdet mellem 9-mandsudvalg, nævn og sekretariat

Folketingets 9-mandsudvalg

Udvalget søges inddraget i problemformuleringsfasen i forbindelse med tema-arbejdet, og holdes derudover løbende orienteret om udviklingen i nævnets arbejde.

En gang om året drøfter nævnet de kommende tre års arbejdsprogram med udvalget på basis af årsberetningen.

Nævnet

Nævnet fastsætter og afgrænser de temaer, der skal behandles, og godkender den plan, der udarbejdes for deres gennemførelse.

Nævnet godkender den problemformulering, der laves i de igangsatte projekter, og foretager en sammenfattende vurdering og evaluering af de konklusioner, som projekterne fører frem til.

Nævnet prioriterer anvendelsen af de økonomiske midler gennem godkendelse af budget for nævnets samlede drift samt budget for de enkelte projekter.

Nævnets medlemmer kan indgå som individuelle ressourcepersoner i de projekter og aktiviteter, der igangsættes.

Sekretariatet

Sekretariatet betjener nævnet, udarbejder oplæg til problemformuleringer og til konklusioner, styrer projektgennemførelserne og formidlingen af resultaterne.

Notat om nævnets fremtidige organisatoriske placering Ifølge den gældende lov er nævnet sikret en høj grad af uafhængighed. Det gælder både m.h.t. udpegning af medlemmer, sekretariatets funktionsbetingelser og økonomien.

Udvalget lægger afgørende vægt på at opretholde nævnets status som et uafhængigt organ, idet man finder, at uafhængigheden er af afgørende betydning, hvis intentionerne og troværdigheden i det idemæssige grundlag skal tilgodeses.

Udpegning af nævnets medlemmer

Ifølge den gældende lov indstiller 16 nærmere angivne organisationer, institutioner, råd m.m. i alt 11 medlemmer til nævnet i henhold til den fordeling, som er fastlagt ved lovens § 2. Der skal indstilles både en mand og en kvinde. Folketingets 9-mandsudvalg bestemmer herefter, om det skal være manden eller kvinden blandt de to indstillede personer, der skal være medlem af nævnet.

9-mandsudvalget udpeger herudover selv 4 personer direkte, hvoraf den ene samtidig er nævnets formand.

Den formelle beskikkelse af samtlige medlemmer foretages herefter af undervisningsministeren efter indstilling fra 9-mandsudvalget.

Det er ved sammensætningen af nævnet også fremover afgørende, at nævnet skal have til opgave at indgå i et tæt samspil med Folketinget, jf. det idemæssige grundlag. Det er derfor væsentligt, at det er Folketinget, der har udpeget nævnets medlemmer. Udvalget har ingen bemærkninger til, at det er undervisningsministeren, der har ansvaret for den formelle beskikkelse.

Den gældende ordning indstilles derfor uændret.

Sekretariatets forhold

Ifølge den gældende lov er sekretariatet indplaceret under undervisningsministeriet, men personalet ansættes og afskediges efter indstilling fra nævnets formand. Formandens indstilling er bindende.

Indplaceringen under undervisningsministeriet har sikret, at personalet er ansat efter samme overenskomster og på samme vilkår som statens øvrige personale. Men placeringen af sekretariatet har derudover været en rent teknisk ordning, idet personalet ikke har haft nogen forbindelse med undervisningsministeriets organisation, f.eks. mhp. samarbejdsudvalg, intern rokering m.m. Ansættelsesområdet har således alene været Teknologinævnets sekretariat.

Udvalget lægger grundlæggende vægt på, at sekretariatets uafhængighed opretholdes, dvs. at ansættelses- og afskedigelseskompetencen ligger hos nævnets formand. Udvalget ser heller ingen særlige gevinster ved at sekretariatet placeres under andre organisatoriske former, f.eks. som en integreret del af Folketingets sekretariat. Tværtimod vil en sådan placering formentlig være uhensigtsmæssig i betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for nævnet.

Den hidtidige ordning har efter udvalgets skøn fungeret smidigt og fuldt ud tilfredsstillende. Udvalget indstiller derfor, at denne ordning videreføres.

Fastlæggelse af budgetmæssige rammer

Ved vedtagelsen af den oprindelige lov i 1985 blev der indgået et politisk forlig om de midler, der skulle afsættes til nævnets virksomhed i perioden 1986-88, som blev fastholdt for 1989 og 1990 ved vedtagelsen af den nugældende lov i 1988. Det har i den forløbne periode været diskuteret, i hvilket omfang nævnet skulle underkastes de administrative besparelser, som andre statslige styrelser o.l. har været underlagt.

Udvalget lægger i forhold til den fremtidige budgetsituation vægt på, at nævnet skal fungere i tæt samspil med Folketinget med den opgave at bidrage til, at Tinget kan debattere den teknologiske udvikling på et fremtidsorienteret grundlag. En række af nævnets aktiviteter vil således blive igangsat efter direkte aftale med Folketingets 9-mandsudvalg og evt. også Folketingets udvalg for videnskab og forskning.

Denne særlige rolle i forhold til Folketinget, gør det efter udvalgets opfattelse ønskeligt, at der i forbindelse med den nye lovs vedtagelse indgås et bredt politisk forlig, som kan fastlægge de budgetmæssige rammer for de aktiviteter, der skal finde sted i nævnets regi i de kommende år.

Det forudsættes, at de konkrete bevillinger optages som normalt på de årlige forslag til finanslove under hensyntagen til det indgåede politiske forlig.

Notat vedr. den fremtidige budgetramme for nævnet I nedenstående oversigt er der angivet et skøn over behovet for størrelsen af den årlige ramme for nævnets fremtidige virksomhed. Der er tale om et maksimumsskøn, som bygger på de drøftelser, der har været i udvalget af udfyldningen af de 4 prioriterede arbejdsområder, jf. idegrundlaget.

Skønnet bør derfor danne udgangspunkt for den endelige prioritering af de midler, der skal afsættes til nævnets virke, således at der bliver en sammenkædning mellem den endelige ramme og det ambitionsniveau/aktivitetsomfang, der ønskes opnået inden for de 4 prioriterede arbejdsområder.

Til sammenligning er der i oversigten med udgangspunkt i de 11,6 mio. kr., der er afsat til nævnet i 1990 på forslag til finanslov, forsøgt angivet en skønsmæssig fordeling af rammen i 1990, baseret på de hidtidige former for aktivitet i nævnet og den nuværende bestand af 11 midlertidigt ansatte medarbejdere. Men denne fordeling er ikke udtryk for et forslag til ramme, den tjener blot som et sammenligningsgrundlag.

--------------------------------------------------------------------- Aktivitet Forslag »Som nu« Kr. Ansatte Kr. Ansatte --------------------------------------------------------------------- Tema-arbejde og teknologivurdering 4.600.000 6.580.000 - Temaer 2.000.000 - - Diverse projekter - 4.200.000 - Lokal debat 1.500.000 1.500.000 - Fast ansatte 1.100.000 (5) 880.000 (4) Høringer 1.440.000 920.000 - Høringerne 1.000.000 700.000 - Fast ansatte 440.000 (2) 220.000 (1) Overblik/formidling 2.260.000 620.000 - Støvsugning 50.000 - - International kontaktnet 500.000 - - Blad 1.000.000 400.000 - Årsberetning 50.000 - - Fast ansatte 660.000 (3) 220.000 (1) Forskningsformidling 1.110.000 1.110.000 - Tilskud til formidlings- projekter 1.000.000 1.000.000 - Fast ansatte 110.000 (0,5) 110.000 (0,5) Ikke-henførbare udgifter 2.800.000 2.300.000 - Husleje 500.000 350.000 - Fast ansatte 1.100.000 (4,5) 1.100.000 (4,5) - Kontorhold 900.000 700.000 - Nævnet 300.000 150.000 --------------------------------------------------------------------- Total 12.210.000 (15) 11.530.000 (11) ---------------------------------------------------------------------

I budgetopstillingen er der forudsat 15 »fast« ansatte i forslaget til nyt budget mod 11 midlertidigt ansatte i øjeblikket. (En del af de 15 »fast« ansatte kan muligvis være åremålsansatte, således som der også er lagt op til i forbindelse med nybesættelsen af sekretariatschefstillingen, men hensynet til erfaringsopbygning og metodeudvikling og til muligheden for at tiltrække kvalificerede medarbejdere nødvendiggør en vis kontinuitet og fasthed i ansættelsesforholdene).

Antallet af ansatte er i høj grad aktivitetsafhængigt, og i opstillingen er der søgt foretaget en skønsmæssig henførsel af personel på de enkelte aktiviteter. Herudover er der regnet med 4 1/2 ansatte til varetagelse af de tværgående, ikke-henførbare aktiviteter (nævnsbetjening, intern administration, journal, arkiv, regnskab, edb, forsendelse og ledelse).

Budgetoversigten »som nu« bygger på FFL 1990s ramme på 11,6 mio. kroner, som fordeler sig med 4,8 mio. kroner fra den »oprindelige« bevilling til nævnet, og 6,8 mio. kroner fra det bioteknologiske udviklingsprogram.

EDB og flytning

Det vil være nødvendigt i en indkøringsperiode at afsætte en del af midlerne til investering i nyt edb-anlæg, idet det nuværende anlæg kører på kanten af sin kapacitet. Det vil desuden ligeledes være nødvendigt at afsætte midler til flytning og indretning af nye lokaler, idet de nuværende lokaleforhold er meget trange ift. det aktuelle aktivitetsniveau.

Skønnet over maksimumsrammen

Skønnet udtrykker det nødvendige omfang af den faste stab i organisationen, hvis de 4 prioriterede arbejdsopgaver i øvrigt fuldt ud skal gennemføres, således som de er beskrevet i de arbejdspapirer, der har været fremlagt i 9-mandsudvalget. I så fald er det nødvendigt med et basisbudget på 15 ansatte (hvoraf en del dog kan være ansat på åremål) (til en pris på ca. 3,3 mio. kroner) og noget mere i husleje end i dag (ca. 500.000 kr.).

Den model for sekretariatets struktur, der ligger til grund for dette bud på 15 ansatte, er følgende

(Der gøres opmærksom på, at den fysiske fordeling af personer på enheder i organisationsstrukturen ikke helt svarer til den aktivitetsmæssige fordeling af ansatte, der er angivet i budgetforslaget. Dette skyldes at nogle aktiviteter går på tværs mellem enhederne - f.eks. udarbejder publikationsenheden publikationer i forbindelse med projektenhedens tema-arbejde).

1 sekreratiatschef og 5 ACere, 2 bibliotekarer og 6 HKere ansat i 3 enheder

Sekretariatsenheden (Nævnsbetjening, tilskudssager, regnskab, journal): 4 personer.

Projektenheden (Tema-arbejde, høringer, blad, netværk): 6 personer.

Publikationsenheden (Teknisk fremstilling af publikationer, salg og distribution, bibliotek): 4 personer.

Stillingsfordelingen foreslås som følger

Sekretariatschef

1 ACer

Sekretariatsenhed

1 ACer (Nævnsmøder, årsberetning, tilskud til lokal debat, tilskud til forskningsformidling)

1 HKer (Chefsekretær, personale, anskaffelser, møder)

1 1/2 HKer (Journal, bogholderi og regnskab)

1/2 EDB-assistent (Drift og vedligeholdelse af EDB).

Projektenhed

2 ACere (Styring af 2 tema-arbejder)

1 HKer (Sekretær for ACere i tema-arbejdet)

Herudover ansættes »løs« arbejdskraft (forskeroplæg, sammenfatninger, studentermedhjælp, korttidsansættelse af HKere og ACere på konkrete projekter) i fornødent omfang i forbindelse med temaerne, finansieret over den ramme, der er afsat til denne aktivitet (2 mio. kr.).

1 ACer (Høringer i samarbejde med forskningsudvalget)

1 HKer (Sekretær på høringer, tilmeldingsadministration)

Herudover ansættes »løs« arbejdskraft (forskeroplæg, sammenfatning, studentermedhjælp, korttidsansættelse af HKere og ACere på konkrete projekter) i fornødent omfang i forbindelse med arbejdet med høringerne, finansieret over den ramme, der er afsat til denne aktivitet (1 mio. kr.).

1 ACer (Indholdsmæssig redigering af blad, ansvarlig for netværkskontakter)

Herudover ansættes »løs« arbejdskraft (forskeroplæg, sammenfatninger, studentermedhjælp, korttidsansættelse af HKere og ACere på konkrete projekter) i fornødent omfang i forbindelse med bladarbejdet, finansieret over den ramme, der er afsat til denne aktivitet (1 mio. kr.).

Publikationsenhed

2 bibliotekarer (Teknisk styring af publikationsfremstilling, registrering af overblik, sekretariat for netværksarbejde, bibliotek).

2 HKere (Abonnementer, fakturering, forsendelse m.v.).

Budgetrammen: »Samme som nu«

Denne ramme er blot et forsøg på at bygge på nævnets faktiske årlige aktivitetsomfang i 1988 og 1989 både til bioteknologi og andre projekter. Udgifterne er forsøgt fordelt svarende til aktivitetsopdelingen i budgetforslaget, men det er kun til illustration, fordi aktiviteterne ikke hidtil har været defineret som temaarbejde, forskningsformidling osv. Rammen er altså ikke noget forslag til, hvorledes budgettet faktisk skal fordeles på aktiviteterne fremover.

Basisbudgetter bygger på en forudsætning om et fast personale på ca. 11 personer (svarende til det faktiske personale i 1989, inkl. 2 midlertidigt projektansatte).

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Udvalget har fra Udvalget vedrørende Teknologinævnet modtaget 3 notater om Teknologinævnets arbejde, organisatoriske placering og om den fremtidige budgetramme for nævnet. Disse notater optrykkes som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) anbefaler samtidig, at Teknologinævnet gøres permanent.

Et mindretal (Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. En vedtagelse af lovforslaget ville indebære en foreløbig femårig forlængelse af Teknologinævnets virksomhed. Mindretallet finder, at nævnet i stedet skal ophøre med sin virksomhed snarest.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) ønsker i øvrigt at henvise til det af Fremskridtspartiet i folketingsåret 1988-89 fremsatte lovforslag (L 97) om ophævelse af lov om et teknologinævn. I dettet lovforslag blev der redegjort for Fremskridtspartiets bevæggrund til at foreslå Teknologinævnet nedlagt.

Eva Møller (KF) fmd. Else Theill Sørensen (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl Sørensen (V) Hanne Severinsen (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm-Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Ingen

Nr BTL 12

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om et teknologinævn (Udskydelse af lovrevision)

Nr L 12 1989-90, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19891208