1989 BTL 7 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (KOMMUNEAFTALEN) NR L 7 1989-90, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en mundtlig henvendelse fra HK Kommunal og en skriftlig henvendelse fra Mogens Jørgensen, Allerød.

Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede og støttede ændringsforslag. Mindretallet ønsker i øvrigt at udtale følgende

Med lovforslagene L 6 og L 7 fjernes det folkevalgte element i betydelig udstrækning fra skatte- og vurderingssystemet. Eksempelvis vil skatteforvaltningerne blive den eneste kommunale forvaltning, hvor ingen folkevalgt har adgang til enkeltsager. Borgerne vil ikke fremover kunne henvende sig til nogen folkevalgt med konkrete skattesager, som det hidtil er sket i forhold til ligningskommissionerne. De hidtidige ligningskommissioner omdannes til såkaldte skatteankenævn, hvor borgerne alene kan rejse en sag skriftligt og begrundet.

Skatterådene og amtsligningsrådene nedlægges med den konsekvens, at Landsskatteretten bliver overbebyrdet med længere ventetider og med risiko for endnu flere diskutable afgørelser end hidtil som følge af arbejdspresset. Med den nuværende skatteministers manglende lyst til at anke skattesager, kan det få katastrofale konsekvenser såvel økonomisk som med hensyn til en uklar retstilstand på skatteområdet, hvilket igen medfører retsusikkerhed for borgerne.

Som en følge af den aftale, der er indgået imellem regeringen, Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti, skal antallet af ansatte inden for skatte- og toldområdet reduceres med 5.000 årsværk (fuldtidsbeskæftigede), hvilket ikke kan undgå at få katastrofale konsekvenser for lignings- og kontrolindsatsen.

Socialdemokratiet forhandlede med regeringen om en aftale om en ny skattestruktur og en ansvarlig personaleudvikling. Forhandlingerne var meget tæt på at lykkes på det tidspunkt, hvor regeringen valgte at indgå en aftale med Fremskridtspartiet om finansloven for 1990. Også her valgte regeringen altså det snævrest mulige flertal til højre i stedet for at indgå en aftale med Socialdemokratiet, som kunne være afsluttet på et grundlag, der næsten var opnået enighed om.

Med de ændringsforslag, som Socialdemokratiet har stillet, kan man se, hvilken aftale regeringen kunne have opnået og dermed fået skabt den meget tiltrængte ro på skatteområdet.

Ændringsforslagene indeholder nogle formuleringer om »den centrale told- og skatteforvaltning«. Disse formuleringer medfører ikke nogen accept af de administrative ændringer, som skatteministeren har foretaget uden om Folketinget, men er alene udtryk for, at Socialdemokratiet har anvendt ændringsforslagene i den form, som de er oversendt fra Skatteministeriet efter anmodning om hjælp til den tekniske udformning gennem Folketingets Skatteudvalg. Ændringsforslagene er i øvrigt så komplicerede, at det er forudsat, at Skatteministeriet har udarbejdet forslagene i overensstemmelse med de fremførte ønsker, som fremgår af bemærkningerne til de stillede ændringsforslag.

På det tidspunkt, hvor et flertal i udvalget besluttede at afgive betænkning (kl. ca. 03.00 den 11. december 1989) efter et uafbrudt og hektisk udvalgsarbejde om en stor mængde lovforslag, blev der ikke levnet oppositionspartierne nogen mulighed for en nærmere vurdering af ændringsforslagene.

Vedtages Socialdemokratiets ændringsforslag ved 2. behandling, vil der blive stillet ændringsforslag til 3. behandling, som sikrer de eksisterende organer (skatteråd, amtsligningsråd og ligningskommissioner) i den nuværende form en mulighed for at afslutte deres arbejde på en ordentlig måde gennem overgangsbestemmelser.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet henviser i øvrigt til SF's ordførertale under lovforslagets 1. behandling.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og CD)

Til § 1

1) Nr. 1-15 udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (udvalget med undtagelse af S, SF og CD)

2) Efter nr. 15 indsættes som nye numre

»01. I § 2, stk. 5, § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 3. pkt., § 24, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., samt i § 27, 2. pkt., ændres »ministeren for skatter og afgifter« til: »skatteministeren«, og i § 4, stk. 4, 2. pkt., ændres »Ministeren for skatter og afgifter« til: »Skatteministeren«.

02. I § 2 A og § 25, stk. 1, ændres »statsskattedirektoratets« til: »den centrale told- og skatteforvaltnings«.'

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og CD)

3) Nr. 16-20 udgår.

4) I nr. 21 indsættes efter »39, stk. 2, 1. og 2. pkt.,»: »39 A, 2. pkt., § 42, stk. 4, 1. pkt.,».

5) Nr. 22 og nr. 23 udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (udvalget med undtagelse af S, SF og CD)

6) Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer

»03. I § 45, stk. 1, 2. pkt., ændres »statsskattedirektoratet« til: »den centrale told- og skatteforvaltning«, og i stk. 2, 2. pkt., ændres »Statsskattedirektoratet« til: »Den centrale told- og skatteforvaltning«.'

Af et mindretal (S)

Til § 2

7) Nr. 2 udgår.

Til § 3

8) Nr. 1 udgår.

9) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 3, stk. 6, 4. pkt., ændres »Den kommunale skattemyndigheds« til: »Ligningskommissionens«.

10) Nr. 4 udgår.

11) Nr. 5 affattes således

»5. I § 4 A, stk. 1, ændres »amtsligningsråd« til: »skatteankenævn«.'

12) Nr. 6 affattes således

»6. § 4 A, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Skatteankenævnet kan ændre afgørelser efter stk. 2. Ligningsrådet kan ændre de af skatteankenævnet trufne afgørelser.«»

13) Nr. 8 udgår.

14) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 9, stk. 2, ændres »de kommunale skattemyndigheder« til: »ligningskommissionerne«, og »Skattemyndighedernes« ændres til: »Ligningskommissionernes«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og CD)

Til § 4

15) Paragraffen udgår.

Til § 5

16) Nr. 1 udgår.

Af et mindretal (S)

17) I nr. 3 indsættes efter »skatteankenævnet« ordene: »», den kommune« ændres 4 steder til: »det amt«».

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og CD)

18) Nr. 4 udgår.

Af et mindretal (S)

19) Nr. 5 udgår.

20) I den under nr. 6 foreslåede § 27, stk. 5, ændres »den kommunale skattemyndigheds« til: »ligningskommissionens«, og »den kommunale skattemyndighed« ændres til: »ligningskommissionen«.

21) Nr. 7 affattes således

»7. I § 32 D, stk. 1, sidste pkt., ændres »et amtsskatteinspektorat« til: »en regional told- og skatteforvaltning«.'

22) Nr. 8 udgår.

Til § 6

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og CD)

23) I nr. 2 ændres »1. pkt.« til: »3. pkt.«.

24) I nr. 3 ændres »3. pkt.« til: »1. pkt.«.

25) I nr. 5 ændres »3 steder« til: »4 steder«.

Af et mindretal (S)

26) I nr. 5 indsættes efter »skatteankenævnet« ordene: »», den kommune« ændres 4 steder til: »det amt«».

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og CD)

27) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»01. I § 48, stk. 1, sidste pkt., og stk. 4, sidste pkt., og i § 48 A, stk. 4, sidste pkt., ændres »Ministeren for skatter og afgifter« til: »Skatteministeren«.'

Til § 7

Af et mindretal (S)

28) Nr. 1 udgår.

Til § 8

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og CD)

29) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 5, stk. 2, 1. pkt., og i § 5 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »4 uger« til: »1 måned«.'

Af et mindretal (S)

30) Nr. 2 og nr. 3 udgår.

Til § 9

31) Nr. 2 og nr. 3 udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og CD)

Til § 10

32) Nr. 2 udgår.

Til § 11

33) I nr. 3 ændres »§ 30, stk. 2« til: »§ 25, stk. 2«.

Til § 12

34) Nr. 1 udgår.

35) I nr. 3 udgår »og stk. 4, 2. pkt., », og efter »§ 20, stk. 1, 4. pkt.,» indsættes: »og«.

36) I nr. 5 ændres »forvaltningens« til: »Forvaltningens«.

Til § 13

37) Paragraffen udgår.

Til § 14

38) Paragraffen udgår.

Til § 15

39) Nr. 1 affattes således

»1. I § 34, stk. 2, 1. pkt., ændres »udgøre 1,2 pct.« til: »beregnes på grundlag«.'

40) Nr. 2 udgår.

Til § 16

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (udvalget med undtagelse af S, SF og CD)

41) I stk. 1 ændres »1. januar« til: »1. april«, og »5« ændres til: »3«.

Af et mindretal (S)

42) I stk. 1 ændres »dog stk. 2-5« til: »dog stk. 2«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og CD)

43) Stk. 2 og stk. 4 udgår.

Stk. 3 og stk. 5 bliver herefter stk. 2 og stk. 3.

Af et mindretal (S)

44) Stk. 5 udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (udvalget med undtagelse af S, SF og CD)

Ny paragraf

45) Efter § 16 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

Stk. 1. Vurderingsformanden træffer indtil videre de afgørelser, som det efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984, som ændret ved lov nr. 197 af 29. marts 1989, er pålagt vurderingsrådet at træffe.

Stk. 2. Der foretages ikke valg af vurderingsmænd og stedfortrædere for vurderingsmænd efter lovens ikrafttrædelse.«

Bemærkninger

Til nr. 1, 3 og 5

Ændringerne er en følge af en aftale, der er indgået mellem regeringen, Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet den 7. december 1989.

Ifølge aftalen skal de i kommuneaftalen indeholdte strukturændringer på vurderingsområdet justeres, således at vurdering af faste ejendomme indtil videre skal foretages af vurderingsformændene, som dermed bliver eneste medlem af vurderingsrådene, og 1. klageinstans skal være skyldrådene. Der udarbejdes indtil videre ikke kommunale vurderingsplaner. Partierne bag aftalen har ønsket vurderingsarbejdets placering, vurderingskredsenes antal og geografiske udstrækning samt antallet af vurderingskonsulenter nærmere belyst, før der træffes endelig afgørelse om vurderingsområdets fremtidige struktur. Det er derfor aftalt, at der hurtigt nedsættes et sagkyndigt udvalg, som skal fremlægge en redegørelse om disse spørgsmål senest 1. april 1990.

Ændringsforslagene medfører i overensstemmelse med denne aftale, at forslagene om ophævelse af en række bestemmelser i vurderingsloven udgår. Der henvises endvidere til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 45.

Til nr. 2, 4 og 6

Ændringsforslagene medfører, at myndighedsbetegnelserne ændres på samme måde som i resten af lovforslaget i de bestemmelser i vurderingsloven, der var forslået ophævet i lovforslaget.

Til nr. 7-14, 17, 19-22, 26, 28, 30-31, 42 og 44

Socialdemokratiet har gennem Folketingets Skatteudvalg anmodet Skatteministeriet om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til L 6 og L 7

1. Ligningskommissionerne bevares som ansættende myndighed. Ligningsplanen vedtages af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra ligningskommissionen, som forpligtes til løbende at underrette kommunalbestyrelsen om ligningsarbejdet. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ressourcetildelingen og skatteforvaltningens organisation. Størrelsen af ligningskommissionerne skal være på mellem 5 og 9 personer.

Borgerne kan henvende sig mundtligt og skriftligt til ligningskommissionen og kan anmode om personligt møde med denne som ansættende myndighed, hvorimod ligningskommissionerne ikke længere skal være klageinstans.

2. Der oprettes regionale skatteankenævn (eet i hvert amt samt København og Frederiksberg), som skal varetage de opgaver, som de nuværende skatteråd og amtsligningsråd hidtil har taget sig af. Skatteankenævnene bliver således første klageinstans samt ansættende myndighed i revisionssager, hvor amtsskatteinspektoraterne ændrer tidligere foretagne ansættelser, som er afgjort kommunalt under ligningskommissionens ansvar. De regionale skatteankenævn skal have mellem 5 og 9 medlemmer, hvoraf et medlem skal opfylde kriterierne for at kunne udnævnes til landsdommer.

Landsskatteretten bliver første klageinstans i sager, hvor skatteankenævnene har været ansættende myndighed.

3. Der foretages ingen ændringer i vurderingsorganisationen på nuværende tidspunkt.

4. Arbejdsgiverkontrollen forbliver i kommunerne og integreres i det almindelige ligningsarbejde.

5. Inddrivelse af A-skat og selskabsskat forbliver i kommunerne på nuværende tidspunkt.

6. 3-års-fristen i § 40, stk. 1, i L 6 opretholdes, men med den undtagelse, at når det drejer sig om væsentlige ansættelsesændringer over 30.000 kr., opretholdes fristen på 5 år.

Ad 3 - Vurderingsorganisationen: Der er behov for at få den nuværende vurderingsorganisation tilpasset den tekniske udvikling med anvendelse af edb. Derfor bør der gennemføres et hurtigt udredningsarbejde med deltagelse af bl.a. praktiske folk fra Skyldrådsforeningen og Statsskattedirektoratet. Dette udredningsarbejde skal være tilendebragt senest medio 1990 med henblik på fremsættelse af lovforslag i begyndelsen af folketingsåret 1990-91. Der skal fortsat opretholdes en statslig vurderingsorganisation med betydelig vægt på det folkevalgte lægmandselement.

Ad 4 - Arbejdsgiverkontrollen skal blive i kommunerne sammen med ligningsopgaven. Det er efter forslagsstillernes opfattelse helt forfejlet at adskille arbejdsgiverkontrollen fra ligningen i en periode, hvor alle tilsyneladende er enige om, at den fremtidige ligningsindsats fortrinsvis skal foretages i virksomhederne også i relation til lønmodtagerselvangivelserne. Netop i den forbindelse er arbejdsgiverkontrollen en vigtig indgangsnøgle. Flyttes arbejdsgiverkontrollen, er der risiko for, at der kan opstå nye problemer med selvangivelserne, da de årlige oplysningssedler fra arbejdsgiverne er helt afgørende for, at den fortrykte selvangivelse kan praktiseres. Den nære kontakt, som den kommunale arbejdsgiverkontrol har oparbejdet til virksomhederne, har været helt afgørende for, at oplysningssedlerne er fremkommet rettidigt og har gennemgået en fejlrettelse, forinden de indberettes til Statsskattedirektoratet.

Ad 5 - Når inddrivelse af A-skat og selskabsskat er opretholdt uændret, er det ud fra ønsket om at få foretaget en fuldstændig gennemgang af al offentlig inkassovirksomhed. Der er uden tvivl store forenklingsmuligheder på dette område. Forslaget om at flytte inddrivelse af A-skat og selskabsskat fra kommunerne til staten skaber lige så mange problemer, som det løser, og kan virke som spærrebom for de ændringer, der er behov for for at få opbygget et rationelt offentligt inkassosystem uden dobbeltfunktioner.

Ad 6 - Store arbejdskrævende ligningsopgaver er meget tidkrævende. En så kontant 3-års-regel om ikke at foretage ansættelsesændringer efter tre år kan i en række situationer forhindre et effektivt ligningsarbejde i forhold til de tunge sager. Derfor går forslaget ud på, at skattemyndighederne kan gå op til 5 år tilbage, såfremt det drejer sig om væsentlige beløb - i forslaget beløb over 30.000 kr.

Til nr. 15

Ændringsforslaget medfører, at bestemmelsen om, at hjemstedskommunen altid selv skal beholde mindst en tredjedel af den kommunale del af selskabsskatterne, udgår.

Kommunernes Landsforening har ønsket, at der foretages yderligere undersøgelser af konsekvenserne af fordelingsreglen. Det må anses for hensigtsmæssigt, at eventuelle ændringer af de nugældende fordelingsregler afventer resultatet af dette undersøgelsesarbejde. Når resultatet foreligger, vil spørgsmålet blive taget op på ny.

Til nr. 16 og 18

Ændringerne medfører, at forslagene om at ophæve ligningslovens henvisninger til bestemmelser og myndighedsbetegnelser i vurderingsloven udgår.

Til nr. 23, 24, 25 og 27

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 29

Ændringsforslaget medfører, at 4-ugers-fristerne i selskabsskatteloven ændres til frister på 1 måned på samme måde som frister i andre skattelove ændres fra ugefrister til månedsfrister.

Til nr. 32

Ændringen er en følge af, at forslagene om at ophæve en række af vurderingslovens bestemmelser udgår. Ejendomsavancebeskatningslovens henvisninger til reglerne i vurderingsloven opretholdes således.

Til nr. 33

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag, der samtidig er stillet til skattestyrelsesloven (L 6).

Til nr. 34, 37 og 38

Ændringerne er en følge af, at forslagene om ophævelse af flere af vurderingslovens bestemmelser udgår.

Til nr. 35 og 36

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 39

Ændringsforslaget medfører ingen realitetsændringer, men medfører alene, at affattelsen gøres uafhængig af, hvilken procentsats der fastsættes ved stempling af overdragelsesdokumenter.

Til nr. 40

Ændringen er begrundet i, at forslaget om at ophæve reglerne om årsomvurderinger i vurderingslovens § 2 udgår.

Til nr. 41

Ændringsforslaget medfører, at den generelle ikrafttrædelse udskydes i 3 måneder, således at såvel de kommunale som de statslige forvaltninger får bedre tid til at tilrettelægge og forberede de nødvendige ændringer. Den ændrede ikrafttrædelsesdato falder sammen med afslutningen af det nuværende ligningsår og påbegyndelsen af ligningsåret vedrørende indkomståret 1989.

Til nr. 43

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at de paragraffer, som der henvises til i lovforslagets § 16, stk. 2 og stk. 4, med få undtagelser udgår.

Ændringsforslaget medfører, at de foreslåede ændringer til vurderingsloven og stempelloven nu er omfattet af stk. 1 og dermed træder i kraft den 1. april 1990.

Til nr. 45

Ændringsforslaget medfører, at vurderingsarbejdet kan foretages af vurderingsformændene alene med bistand fra de kommunale vurderingssekretariater, og at der ikke sker nyudnævnelse af vurderingsmænd og stedfortrædere efter lovens ikrafttræden.

Vurderingsformændene træffer således indtil videre samtlige de afgørelser, som efter vurderingsloven er henlagt til vurderingsrådet.

Ændringsforslaget indebærer, at reglerne om vurderingsrådet formelt opretholdes indtil videre. Reelt erstattes vurderingsrådet den 1. april 1990 af vurderingsformanden. Dette skyldes, at der ikke må kunne opstå tvivl om, at vurderingsformændene skal udføre samtlige de funktioner, som er henlagt til vurderingsrådet efter de gældende regler.

Denne overgangsordning skal i overensstemmelse med aftalen af 7. december 1989 fungere, indtil et udvalgsarbejde til belysning af vurderingsområdet er afsluttet, og der er truffet endelig beslutning om områdets fremtidige struktur. Efter aftalen skal det sagkyndige udvalg fremlægge sin redegørelse senest 1. april 1990.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Hans Strunge (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Ingen

Nr BTL 7

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Kommuneaftalen)

Nr L 7 1989-90, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19891211