Legislator Case Law & Legislation
198912K00242 DK

1989 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF VISSE OLIEPRODUKTER

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Lovforslag som fremsat 1989 242 Valid

§ 1

I lov om afgift af visse olieprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 14. oktober 1988, som ændret senest ved § 22 i lov nr. 825 af 19. december 1989, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1989 242 Valid

§ 1, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) petroleum: 176 øre pr. l.«

Lovforslag som fremsat 1989 242 Valid

§ 1

I lov om afgift af visse olieprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 14. oktober 1988, som ændret senest ved § 22 i lov nr. 825 af 19. december 1989, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1989 242 Valid

§ 1, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) petroleum: 176 øre pr. liter.«.

Lovforslag som fremsat 1989 242 Valid

§ 1, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) petroleum: 176 øre pr. liter.«.

Lovforslag som fremsat 1989 242 Valid

§ 1 . . . . .

4) petroleum: 176 øre pr. liter. Dog er der afgiftsfrihed for petroleum, som afsættes i beholdere på 10 liter eller afsættes til mellemhandlere udelukkende til aftapning på sådanne beholdere.

Lovforslag som fremsat 1989 242 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. For virksomheder, der den 13. august 1990 var registreret efter lov om afgift af visse olieprodukter, finder loven anvendelse på petroleum, der fra og med den 14. august 1990 udleveres fra virksomheden eller angives til fortoldning.

Stk. 3. For virksomheder, der efter § 3, stk. 1, skal registreres efter lov om afgift af visse olieprodukter, finder loven anvendelse på petroleum, der fra og med den 15. august 1990 udleveres fra virksomheden.

Lovforslag som fremsat 1989 242 Valid

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse på petroleum, der fra og med den 14. august 1990 udleveres fra registrerede virksomheder eller angives til fortoldning.

Lovforslag som fremsat 1989 242 Valid

§ 3

Stk. 1. Virksomheder, der ikke allerede er registreret efter lov om afgift af visse olieprodukter, men som den 15. august 1990 har en beholdning af petroleum, skal anmelde sig til registrering inden den 21. august 1990 hos told- og skatteregionerne. Registreringen har virkning fra og med den 15. august 1990. Registreringspligten omfatter alene virksomheder, der på denne dato har en beholdning af ikke tidligere afgiftsberigtiget petroleum på mere end 1.000 l.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om afgift af visse olieprodukter finder anvendelse for virksomheder, som registreres efter stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Registrering efter stk. 1 bortfalder, når virksomhedens beholdning af ikke afgiftsberigtiget petroleum er afsat eller forbrugt. Registrering medfører ikke ret til afgiftsfri tilførsel af olieprodukter.

Stk. 4. De i stk. 1 nævnte virksomheder skal sammen med anmeldelsen til registrering fremsende en opgørelse over lagerbeholdninger af ikke afgiftsberigtiget petroleum pr. 15. august 1990.

Stk. 5. Virksomheder med en beholdning af ikke afgiftsberigtiget petroleum skal give told- og skattevæsenet adgang til at efterse virksomhedernes beholdninger af petroleum og gennemgå forretningsbøger og regnskabsmateriale m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skattevæsenet fornøden vejledning og hjælp ved eftersyn m.v.

Stk. 6. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger i forbindelse med registreringspligten efter stk. 1 og 4, straffes med bøde. § 22, stk. 3 og 4, og § 23 i lov om afgift af visse olieprodukter finder tilsvarende anvendelse.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1989 242 Valid

§ 3

Stk. 1. Virksomheder, der ikke allerede er registreret efter lov om afgift af visse olieprodukter, men som har en beholdning af petroleum, skal anmelde sig til registrering inden den 21. august 1990 hos told- og skatteregionerne. Registreringen har virkning fra og med den 14. august 1990. Registreringspligten omfatter alene virksomheder, der på denne dato har en beholdning af ikke tidligere afgiftsberigtiget petroleum på mere end 40.000 liter.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om afgift af visse olieprodukter finder anvendelse for virksomheder, som registreres efter stk. 1, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3. Registrering efter stk. 1 bortfalder, når virksomhedens beholdning af ikke afgiftsberigtiget petroleum er afsat eller forbrugt. Registrering medfører ikke ret til afgiftsfri tilførsel af olieprodukter.

Stk. 4. De i stk. 1 nævnte virksomheder skal sammen med anmeldelsen til registrering fremsende en opgørelse over lagerbeholdninger af ikke afgiftsberigtiget petroleum pr. 14. august 1990.

Stk. 5. Virksomheder, der registreres efter stk. 1, kan ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde petroleum fradrage indtil en mængde af ialt 40.000 liter. Fradraget skal foretages i størst muligt omfang, indtil denne mængde er opbrugt.

Stk. 6. Virksomheder med en beholdning af ikke afgiftsberigtiget petroleum skal give told- og skattevæsenet adgang til at efterse virksomhedernes beholdninger af petroleum og gennemgå forretningsbøger og regnskabsmateriale m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skattevæsenet fornøden vejledning og hjælp ved eftersyn m.v.

Stk. 7. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger i forbindelse med registreringspligten efter stk. 1 og 4, straffes med bøde. § 22, stk. 3 og 4, og § 23 i lov om afgift af visse olieprodukter finder tilsvarende anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Det foreslås, at den gældende afgiftsfritagelse for petroleum, der sælges i beholdere på 10 liter, bortfalder. Herefter vil petroleum i 10-liter dunke blive beskattet som anden petroleum med 176 øre pr. liter.

Beskatningen af gasolie (fyringsolie) og petroleum bliver således den samme.

Baggrunden for forslaget er, at den særlige afgiftsfritagelse for petroleum i dunke i stigende omfang har medført, at petroleum erstatter fyringsolie i almindelige oliefyr (villafyr).

Til kompensation for pensionisterne foreslår socialministeren samtidig særlige regler om tillæg til pensionister, der fyrer med dunkpetroleum.

Salget af dunkpetroleum er vokset kraftigt i 1990. Forslaget forhindrer, at en stadig større del af olieafgiftsprovenuet tabes på grund af afgiftsbetinget stigende anvendelse af afgiftsfri dunkpetroleum.

I første halvår af 1990 kan det beregnes, at det ekstraordinære salg af dunkpetroleum har medført et provenutab på ca. 75 mill. kr. Salget er siden vokset yderligere og vil kunne medføre en meget betydelig nedgang i olieafgiftsprovenuet, hvis afgiftsbegunstigelsen for dunkpetroleum ikke bringes til ophør.

Herudover øges olieafgiftsprovenuet ved, at der lægges afgift på den del af salget af dunkpetroleum, der ikke er betinget af afgiftsforskelle. I såvel 1988 som 1989 var salget af dunkpetroleum ca. 30 mill. liter. Årsvirkningen ved at afgiftsbelægge denne mængde er en provenugevinst på ca. 55 mill. kr. For 1990 anslås denne provenuvirkning til ca. 15 mill. kr.

En væsentlig del af afgiftsprovenuet af det fremtidige salg af dunkpetroleum vil blive modsvaret af større udgifter til det nye særlige tillæg til pensionister, der fyrer med dunkpetroleum, jf. det samtidig fremsatte lovforslag herom.

Told- og skattevæsenets administrationsomkostninger ved lovens gennemførelse anslås til ialt 125.000 kr.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at den gældende afgiftsfritagelse for petroleum i dunke bortfalder, så denne petroleum beskattes som anden petroleum med 176 øre pr. liter.

Til § 2

Det foreslås, at afgiften på petroleum i dunke har virkning fra dagen efter lovforslagets fremsættelse, dvs. fra den 14. august 1990. Det sker for i videst muligt omfang at bremse hamstring af afgiftsfri petroleum.

Til § 3

Ikke registrerede virksomheder skal have en bevilling til at indkøbe og sælge petroleum uden afgift. Det foreslås at inddrage disse virksomheder under afgiftspligten, hvis de har et lager af en vis størrelse. Hvis ikke sådanne lagre blev inddraget under afgiftspligten, ville salget af afgiftsfri petroleum kunne fortsætte i længere tid.

Der foreslås af administrative grunde en grænse på 40.000 liter. Virksomheder, der hermed inddrages under afgiftspligten, skal derfor ikke svare afgift af de første 40.000 liter, der afsættes.

Lovforslag som fremsat 1989 242 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af forslaget

I lov om afgift af visse olieprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 14. oktober 1988, som ændret senest ved § 22 i lov nr. 825 af 19. december 1989, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1989 242 Valid

Nr LSF 242

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse olieprodukter

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 13. august 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 14. august 1990

Lov nr. 574 af 14/08/1990

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →