1989 LSF 234 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (AFREGNING AF INDKOMSTSKAT OG KIRKELIGE AFGIFTER MELLEM STATEN, KOMMUNERNE OG AMTSKOMMUNERNE)

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, som ændret bl.a. ved § 10, nr. 2, lov nr. 888 af 29. december 1989 og senest ved § 13 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 64, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der opgøres ved beregning af slutskat for det foregående kalenderår, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen det samlede forskelsbeløb til kommunen den 1. november i det år, hvori slutskatten beregnes.«

2. Efter § 64 indsættes i afsnit V

»§ 64 A. For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1989.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1990.

Stk. 3. Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i stk. 1, bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse af tidspunktet for afregningen af disse beløb.«

§ 1, nr. 1, har virkning for forskelsbeløb, der vedrører kalenderåret 1989 og senere kalenderår.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, som ændret ved § 10, nr. 2, lov nr. 888 af 29. december 1989 og senest ved § 13 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 64, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der opgøres ved beregning af slutskat for det foregående kalenderår, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen det samlede forskelsbeløb til kommunen den 1. november i det år, hvori slutskatten beregnes.«

2. Efter § 64 indsættes i afsnit V

»§ 64 A. For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg kommuner udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1989.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og Københavns og Frederiksberg kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1990.

Stk. 3. Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i stk. 1, bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse af tidspunktet for afregningen af disse beløb.«

§ 1, nr. 1, har virkning for forskelsbeløb, der vedrører kalenderåret 1989 og senere kalenderår.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Formål

Lovforslaget er en opfølgning af aftalen af 2. juni 1989 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om den kommunale økonomi i 1990 og - for amtskommunernes vedkommende - af henstillingen af samme dato vedrørende amtskommunernes budgetter for 1990, sammenholdt med den aftale mellem regeringen og Amtsrådsforeningen om den amtskommunale økonomi, der er indgået den 9. maj 1990.

I aftalen af 2. juni 1989 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om den kommunale økonomi i 1990 anføres det således i pkt. 3, 2. afsnit

»1/36-delsordningen afvikles med virkning første gang for betalinger vedrørende året 1989.«

I henstillingen af 2. juni 1989 vedrørende amtskommunernes budgetter for 1990 hedder det i pkt. 7

»En negativ novemberrate for 1990 udsættes.«

Dette punkt er udbygget i aftalen af 9. maj 1990 mellem regeringen og Amtsrådforeningen om den amtskommunale økonomi, hvori det i pkt. 2, iii, hedder

»Novemberafregningen for 1989 og den novemberafregning for 1990, som forfalder i 1991, påbegyndes afregnet, når der bliver overskud i amtskommunernes økonomi, jf. denne aftales punkt 1. Realiseres den under ii) nævnte besparelse, modregnes den amtskommunale besparelse herved i udsættelsen af novemberraten for 1990«. (Den under ii) nævnte besparelse vedrører det eventuelle resultat af en analyse af udgifterne til medicintilskud).

I aftalens punkt 1 hedder det, at »parterne er enige om, at der for årene 1992 til 1994 gennemføres årlige forhandlinger om, at den eventuelle konjunkturbestemte forbedring af den amtskommunale økonomi omsættes i amtskommunale skattelettelser, og at udgiftspolitikken udformes parallelt med statens under hensyn til forskelle i opgavernes struktur.«

Lovforslaget går således ud på at ændre reglerne i kildeskattelovens § 64 om efterregulering af de forskudsbeløb af indkomstskat og kirkelige afgifter, der af statskassen udbetales til kommuner og amtskommuner.

I tilfælde, hvor efterreguleringen for et givet år er i en (amts)kommunes favør, får (amts)kommunen udbetalt en del af forskelsbeløbet den 1. november i året efter og resten over 3 år - de såkaldte 36-delsrater. Denne regel foreslås ændret således, at hele forskelsbeløbet udbetales den 1. november i det efterfølgende år, d.v.s. reglerne om 36-delsraterne bortfalder (lovforslagets § 1, nr. 1).

I tilfælde, hvor efterreguleringen er i statens favør, skal (amts)kommunen tilbagebetale forskelsbeløbet til statskassen den 1. november i året efter. Det foreslås, at amtskommuner, der skal tilbagebetale forskelsbeløb den 1. november 1990 vedrørende 1989 samt Københavns og Frederiksberg kommuner, hvis nogen af dem skal tilbagebetale sådanne, får udsættelse med betalingen. Endvidere foreslås det, at indenrigsministeren bemyndiges til helt eller delvis at udsætte tilbagebetalingen af eventuelle forskelsbeløb den 1. november 1991 vedrørende 1990 for amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Tidspunktet for tilbagebetalingen af amtskommunernes novemberrater fastsættes efter forhandling med Amtsrådsforeningen. Tidspunktet for betaling af novemberrater for København og Frederiksberg fastsættes efter forhandling med disse kommuner (lovforslagets § 1, nr. 2).

2. Baggrund og indhold

Den personlige indkomstskat til staten, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter opkræves samlet af staten (Told- og Skattestyrelsen). I kildeskattelovens § 64 er der fastsat nærmere regler om, hvorledes staten afregner den kommunale andel af skatterne. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår amtskommunerne. Hvor der i det følgende tales om kommuner, omfatter udtrykket både primærkommuner, herunder Københavns og Frederiksberg kommuner, og amtskommuner. De kirkelige afgifter udbetales til primærkommunerne, som afregner disse videre til de kirkelige kasser. Hvor der i det følgende tales om de kommunale skatter, er de kirkelige afgifter medregnet heri.

I henhold til kildeskattelovens § 64, stk. 2, kan den enkelte kommune forlange, at der ved begyndelsen af hver måned af statskassen udbetales den et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat svarende til 1/12 af det årlige beløb, der efter kommunens budget udgør dens indtægt ved indkomstskat af personer.

Såfremt slutskatterne overstiger de udbetalte forskudsbeløb, udbetales det samlede forskelsbeløb i henhold til kildeskattelovens § 64, stk. 3, til kommunen af statskassen den 1. november i året efter det budgetår, hvori forskudsbeløbene er blevet udbetalt, så længe der er tale om forskelsbeløb, der ikke overstiger 3 pct. af de udbetalte forskudsbeløb. Hvis et forskelsbeløb overstiger denne grænse, udbetales den overskydende del med et tillæg på 12 pct. med 1/36 pr. måned i de følgende 3 år.

Overstiger de udbetalte forskudsbeløb slutskatterne, skal kommunen i henhold til gældende lovs § 64, stk. 4, tilbagebetale beløbet til statskassen den 1. november i året efter budgetåret.

Hvis forskelsbeløbet overstiger 3 pct. af summen af de udbetalte forskudsbeløb, forhøjes den overskydende del af forskelsbeløbet med et tillæg, der p.t. udgør 14 pct.

Det foreslås at ændre de omtalte regler på følgende 3 punkter

1. Ved tilbagebetaling af forskelsbeløb til kommuner udbetales det samlede forskelsbeløb uanset størrelsen den 1. november i året efter det år, hvori forskudsbeløbene er blevet udbetalt. 36-delsrater vedrørende forskelsbeløb for årene til og med 1988 udbetales efter de hidtidige regler.

2. Amtskommuner, der skal tilbagebetale forskelsbeløb den 1. november 1990 vedrørende 1989, får udsættelse med tilbagebetalingen. Denne udsættelse med tilbagebetaling omfatter også Københavns og Frederiksberg kommuner.

3. Indenrigsministeren bemyndiges til for amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg kommuner helt eller delvis at udsætte tilbagebetalingen af eventuelle forskelsbeløb den 1. november 1991.

Bemyndigelsen vil i overensstemmelse med den i afsnit 1 omtalte aftale blive anvendt til efter forhandling med de berørte parter at udsætte tilbagebetalingen af den del af de samlede amtskommunale forskelsbeløb den 1. november 1991 vedrørende 1990, som overstiger de eventuelle amtskommunale besparelser i 1991 ved ændringer i reglerne for medicintilskud.

Tidspunktet for og størrelsen af tilbagebetalingen af de udsatte novemberrater fastsættes af indenrigsministeren efter forhandling med de pågældende parter. Efter aftalens tekst skal tilbagebetalingen påbegyndes, når der blivere overskud i amtskommunernes økonomi, jf. afsnit 1.

Når tilbagebetalingen er tilendebragt, omsættes konjunkturoverskud i skattenedsættelser, jf. aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen af 9. maj 1990, hvori det hedder

»Parterne er enige om, at der for årene 1992 til 1994 gennemføres årlige forhandlinger om, at den eventuelle konjunkturbestemte forbedring af den amtskommunale økonomi omsættes i amtskommunale skattelettelser, og at udgiftspolitikken udformes parallelt med statens under hensyn til forskelle i opgavernes struktur.«

3. Økonomiske konsekvenser

Forslaget har totalt set ingen provenumæssige virkninger, men indebærer provenumæssige forskydninger mellem årene, da det vedrører tidspunktet for afregningen af forskelsbeløbet til (amts)kommunerne.

Det kan dog nævnes, at (amts)kommunerne set under eet vil få en likviditetsfordel, idet forskelsbeløbet efter forslaget skal udbetales på een gang i stedet for delvis at strækkes over 36 måneder.

Amtskommunerne får ligeledes set under eet en likviditetsfordel i 1990 og 1991, idet betalingen af forskelsbeløbene vedrørende 1989 og eventuelt også 1990 udsættes. Forskelsbeløbene vedrørende 1989 og 1990 skønnes på nuværende tidspunkt at blive hhv. ca. 0,9 mia. kr. og ca. 0,3 mia. kr. for amtskommunerne, inkl. Københavns og Frederiksberg kommuner.

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, som ændret ved § 10, nr. 2, i lov nr. 888 af 29. december 1989 og senest ved § 13 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 64, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der opgøres ved beregning af slutskat for det foregående kalenderår, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen det samlede forskelsbeløb til kommunen den 1. november i det år, hvori slutskatten beregnes.«

§ 2

§ 2

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 64.Staten afregner over for den enkelte kommune den del af slutskatterne, der udgør kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.

Stk. 2. Den enkelte kommune kan forlange, at der ved begyndelsen af hver måned af statskassen udbetales den et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Den månedlige udbetaling skal svare til en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det for kommunen til enhver tid gældende overslag udgør dens indtægt ved indkomstskat og kirkelige afgifter af personer.

Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der opgøres ved beregning af slutskat for det foregående kalenderår, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen forskelsbeløbet til kommunen efter følgende regler

a) Overstiger forskelsbeløbet ikke 3 pct. af summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i det foregående kalenderår, udbetales det samlede forskelsbeløb den 1. november i det år, hvori slutskatten beregnes.

b) Overstiger forskelsbeløbet 3 pct. af summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i det foregående kalenderår, udbetales der den 1. november et til de nævnte 3 pct. svarende beløb. Den resterende del af det samlede forskelsbeløb udbetales med 1/36 pr. måned, første gang ved begyndelsen af januar måned i det kalenderår, som følger efter det år, hvori slutskatten beregnes. Til det beløb, der udbetales med 1/36 pr. måned, ydes et tillæg på 12 pct.

Stk. 4. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter et mindre beløb end summen af de udbetalte månedlige beløb, modregnes forskelsbeløbet med eventuelt tillæg efter 2. pkt. snarest muligt fra den 1. november i det år, hvori slutskatten beregnes, i de månedlige beløb, der tilkommer kommunen efter stk. 2. Overstiger forskelsbeløbet 3 pct. af de udbetalte månedlige beløb, forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af forskelsbeløbet med en procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli 2 år forud for det år, hvori slutskatten beregnes. En kommune kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal indkomstsskat og kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det pågældende kalenderår til statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved beregning af forskelsbeløbet efter 1. pkt.

Stk. 5. Den 1. november hvert år sker der endvidere afregning af de beløb af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter, der som følge af ændringer i skatteansættelserne, bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning. De her nævnte skattebeløb afregnes med et tillæg af 6 pct. for hvert år, der er forløbet efter den i stk. 3 og 4 nævnte 1. november. Medfører afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller uerholdelighed af skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, at der foreligger udækkede beløb af sådan restskat m.v., bærer den eller de komuner, der er berettiget til kommunal indkomstskat for det år, hvortil restskatten m.v. er overført, en forholdsmæssig anpart af tabet.

Stk. 6. Kommunens andel af indkomstskatten af dødsboer afregnes af staten samtidig med afregningen efter stk. 3-5.

Stk. 7. Staten afregner over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale et beløb, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, derefter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de skattepligtige slutskatter.

Stk. 8. Bestemmelserne i stk. 1-5 og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat.

2. Efter § 64 indsættes i afsnit V

»§ 64 A. For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg kommuner udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1989.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og Københavns og Frederiksberg kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1990.

Stk. 3. Tidspunkterne for afregning af de beløb, der er nævnt i stk. 1, bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse af tidspunktet for afregningen af disse beløb.«

Ingen

Nr LSF 234

Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Afregning af indkomstskat og kirkelige afgifter mellem staten, kommunerne og amtskommunerne)

Fremsat af indenrigsministeren (Thor Pedersen)

den 15. maj 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 1. juni 1990

Lov nr. 393 af 13/06/1990