1989 LSF 233 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (TILSKUDSREGULERING OG FRIGIVELSE AF DEPONEREDE BELØB)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 22. juni 1989, foretages følgende ændringer
1. I § 10 indsættes efter stk. 33 som nye stykker
» Stk. 34. Det efter reglerne i stk. 3-7 opgjorte tilskud for 1991 forhøjes med 125 mio. kr.
Stk. 35. Det efter reglerne i stk. 3-7 beregnede tilskud for 1991 nedsættes med 667 mio. kr.«
2. Efter § 10 b indsættes
» § 10 c. Indenrigsministeren kan fra den 1. juli 1991 efter anmodning fra en kommune helt eller delvis frigive de af kommunen i henhold til § 10, stk. 17 og 24, indbetalte beløb, jf. stk. 2.
Stk 2. Ved frigivelsen af de indbetalte beløb foretages et fradrag (rentedekort) ved
1) at tillægge det frigivne beløb en forrentning for den i § 10, stk. 20 og 27, nævnte tilbagebetalingsperiode med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. i måneden forud for frigivelsestidspunktet, og
2) at tilbagediskontere det efter nr. 1 beregnede beløb til frigivelsestidspunktet med en årlig rente, der svarer til markedsrenten.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om frigivelsen af indbetalte beløb, herunder om beregningsgrundlaget, efter stk. 1 og 2.«
3. I § 17 indsættes som nyt stk. 25
» Stk. 25. Det efter reglerne i stk. 3-7 opgjorte tilskud forhøjes alene med virkning for 1990 med 85 mio. kr.«
4. I § 19 indsættes som nyt stk. 4
» Stk. 4. Af det efter § 10 opgjorte tilskud for 1991 afsættes 50 mio. kr. til tilskud efter stk. 1.«
5. I § 30, stk. 3, indsættes som 8. pkt.
»Efterreguleringen af forskellen mellem de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar og de endeligt beregnede beløb efter §§ 12 og 17 finder for tilskudsårene 1990 og 1991 sted i det år, hvor forskelsbeløb vedrørende henholdsvis indkomstårene 1989 og 1990 afregnes, jf. kildeskattelovens § 64 A, dog tidligst 2 år efter tilskudsåret.«
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 22. juni 1989, foretages følgende ændringer
1. I § 10 indsættes som nyt stk. 34
»Stk. 34. Det efter reglerne i stk. 3-7 opgjorte tilskud for 1991 forhøjes med 125 mio. kr.«
2. Efter § 10 b indsættes
» § 10 c. Indenrigsministeren kan fra den 1. juli 1991 efter anmodning fra en kommune helt eller delvis frigive de af kommunen i henhold til § 10, stk. 17 og 24, indbetalte beløb, jf. stk. 2.
Stk 2. Ved frigivelsen af de indbetalte beløb foretages et fradrag (rentedekort) ved
1) at tillægge det frigivne beløb en forrentning for den i § 10, stk. 20 og 27, nævnte tilbagebetalingsperiode med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. i måneden forud for frigivelsestidspunktet, og
2) at tilbagediskontere det efter nr. 1) beregnede beløb til frigivelsestidspunktet med en årlig rente, der svarer til markedsrenten.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om frigivelsen af indbetalte beløb, herunder om beregningsgrundlaget, efter stk. 1 og 2.«
3. I § 17 indsættes som nyt stk. 25
»Stk. 25. Det efter reglerne i stk. 3-7 opgjorte tilskud forhøjes alene med virkning for 1990 med 85 mio. kr.«
4. I § 19 indsættes som nyt stk. 4
»Stk. 4. Af det efter § 10 opgjorte tilskud for 1991 afsættes 50 mio. kr. til tilskud efter stk. 1.«
5. I § 30, stk. 3, indsættes som 8. pkt.
»Efterreguleringen af forskellen mellem de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar og de endeligt beregnede beløb efter §§ 12 og 17, finder for tilskudsårene 1990 og 1991 sted i det år, hvor forskelsbeløb vedrørende henholdsvis indkomstårene 1989 og 1990 afregnes, jf. kildeskattelovens § 64 A, dog tidligst 2 år efter tilskudsåret.«
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 22. juni 1989, foretages følgende ændringer
1. I § 10 indsættes efter stk. 33 som nye stykker
» Stk. 34. Det efter reglerne i stk. 3-7 opgjorte tilskud for 1991 forhøjes med 125 mio. kr.
Stk. 35. Det efter reglerne i stk. 3-7 beregnede tilskud for 1991 nedsættes med 667 mio. kr.«
2. Efter § 10 b indsættes
» § 10 c. Indenrigsministeren kan fra den 1. juli 1991 efter anmodning fra en kommune helt eller delvis frigive de af kommunen i henhold til § 10, stk. 17 og 24, indbetalte beløb, jf. stk. 2.
Stk 2. Ved frigivelsen af de indbetalte beløb foretages et fradrag (rentedekort) ved
1) at tillægge det frigivne beløb en forrentning for den i § 10, stk. 20 og 27, nævnte tilbagebetalingsperiode med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. i måneden forud for frigivelsestidspunktet, og
2) at tilbagediskontere det efter nr. 1 beregnede beløb til frigivelsestidspunktet med en årlig rente, der svarer til markedsrenten.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om frigivelsen af indbetalte beløb, herunder om beregningsgrundlaget, efter stk. 1 og 2.«
3. I § 17 indsættes som nyt stk. 25
» Stk. 25. Det efter reglerne i stk. 3-7 opgjorte tilskud forhøjes alene med virkning for 1990 med 85 mio. kr.«
4. I § 19 indsættes som nyt stk. 4
» Stk. 4. Af det efter § 10 opgjorte tilskud for 1991 afsættes 50 mio. kr. til tilskud efter stk. 1.«
5. I § 30, stk. 3, indsættes som 8. pkt.
»Efterreguleringen af forskellen mellem de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar og de endeligt beregnede beløb efter §§ 12 og 17 finder for tilskudsårene 1990 og 1991 sted i det år, hvor forskelsbeløb vedrørende henholdsvis indkomstårene 1989 og 1990 afregnes, jf. kildeskattelovens § 64 A, dog tidligst 2 år efter tilskudsåret.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets hovedindhold.
Regeringen har den 8. maj 1990 indgået aftale med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi og den 9. maj indgået aftale med Amtsrådsforeningen om den amtskommunale økonomi. Som en konsekvens af aftalerne fremsættes hermed forslag om,
- at de generelle tilskud til amtskommunerne alene med virkning for 1990 forhøjes med 85 mio. kr.
- at de generelle tilskud til kommunerne fra 1991 forhøjes med 125 mio. kr.
- at der af de generelle tilskud til kommunerne for 1991 afsættes 50 mio. kr. til en pulje til fordeling til særligt vanskeligt stillede kommuner
- at indenrigsministeren bemyndiges til fra juli 1991 at tilbyde frigivelse af de beløb, som kommunerne har indbetalt i 1988 og 1989, de såkaldte deponeringsbeløb. Ved frigivelsen af indbetalte beløb foretages en rentedekort. De kommuner, som ikke ønsker det pågældende beløb frigivet, får beløbet tilbagebetalt efter de i loven fastsatte bestemmelser.
Det indgår i aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, at der tilbydes kommunerne frigivelse i juli 1991 af deponerede beløb, der med fradrag af rentedekort svarer til i alt 500 mio. kr.
Herudover fremgår det af aftalen, at der tilbydes kommunerne frigivelse af yderligere deponerede beløb i juli 1991, såfremt det måtte vise sig, at visse forudsætninger for det kommunale finansieringsbehov i 1991 ikke realiseres.
Da det således ikke er kendt på forhånd, hvor stort et samlet beløb af deponerede midler, der efter aftalen tilbydes kommunerne frigivet i juli 1991, er lovforslaget udformet som en generel beføjelse for indenrigsministeren til at tilbyde kommunerne frigivelse af deponeringsbeløb, idet forslaget samtidig indeholder hjemmel til den i aftalen anførte renteberegning (rentedekort).
2. Baggrunden for lovforslaget.
2.1. Forhandlingerne med kommunerne.
Den 2. juni 1989 indgik regeringen og Kommunernes Landsforening aftale om den kommunale økonomi i 1990. I aftalen udtrykte parterne enighed om, at der optages forhandlinger om et langsigtet budgetsamarbejde.
Disse forhandlinger har været ført i løbet af foråret og er mundet ud i en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening af 8. maj 1990 om kommunernes økonomi.
Aftalen har et flerårigt sigte.
Det hedder således i aftalen
»Parterne er enige om, at der for årene 1992 til 1994 gennemføres årlige forhandlinger om, at den eventuelle konjunkturbestemte forbedring af den kommunale økonomi omsættes i kommunale skattelettelser, og at udgiftspolitikken udformes parallelt med statens.«
For så vidt angår den kommunale økonomi i 1991 udtrykker aftalen enighed om, at beskatningsniveauet for kommunerne set under eet ikke kan overstige niveauet for 1989 fratrukket 0,2 pct.-points. Om forudsætningerne for aftalen hedder det
»Forudsætningerne for aftalen er
i) at kommunernes samlede skatteindtægter samt nettorenteindtægter i regnskab 1990 for KL-kommunerne set under eet svarer til det budgetterede,
ii) at der gennemføres ændrede boligstøtteregler,
iii) at de kommunale overførselsudgifter, korrigeret for regelændringer, vokser med 300 mio. kr. i 1991 i forhold til budget 1990,
iv) at der med støtte fra Kommunernes Landsforening fremsættes lovforslag om fejludbetaling og forbedret restanceinddrivelse.
Der udbetales forlods et beløb af de for 1987 og 1988 indbetalte deponeringer, som - med fradrag af en rentedekort svarende til markedsrenten - udgør 500 mio. kr., således at 1988 deponeringen udbetales først, og at de senest forfaldne rater af 1987 deponeringen udbetales herefter. Af de 500 mio. kr. kan ingen kommune få udbetalt mere end svarende til en procentdel af beskatningsgrundlaget i 1991, der fastsættes efter forhandling med Kommunernes Landsforening.
Hvis den samlede kommunale belastning ved svigtende opfyldelse af forudsætningerne i) - iv) overstiger 500 mio. kr., udbetales et tilsvarende større beløb af deponeringen.
Hvis lovforslagene under ii) og iv) gennemføres, vil den kommunale andel af besparelsen herved blive inddraget som en engangsreduktion for 1991.
Opgørelsen heraf sker foreløbigt i juni 1991, og deponeringen svarende hertil frigøres i juli 1991. Den samlede garanti kan ikke overstige de deponerede beløb vedrørende 1987 og 1988 med fradrag af rentedekort. Der sker en endelig regulering i juni 1992.
Tidlig tilbagebetaling af deponering med rentedekort er et tilbud til den enkelte kommune.
Der afsættes i 1991 50 mio. kr. af bloktilskudspuljen til kommuner med særlige vanskeligheder, fordelingen heraf sker efter drøftelse med Kommunernes Landsforening.«
Endelig indgår det i aftalen, at de generelle tilskud til kommunerne fra 1991 forhøjes med 125 mio. kr.
2.2. Forhandlingerne med amtskommunerne.
Regeringen har ligeledes i foråret ført forhandlinger med Amtsrådsforeningen om et langsigtet budgetsamarbejde. Forhandlingerne er mundet ud i en aftale af 9. maj 1990 om den amtskommunale økonomi.
Aftalen har ligesom aftalen med kommunerne et flerårigt sigte.
Det hedder herom
»Parterne er enige om, at der for årene 1992 til 1994 gennemføres årlige forhandlinger om, at den eventuelle konjunkturbestemte forbedring af den amtskommunale økonomi omsættes i amtskommunale skattelettelser, og at udgiftspolitikken udformes parallelt med statens under hensyn til forskelle i opgavernes struktur.«
For så vidt angår 1991 hedder det i aftalen
»For 1991 er der enighed om at henstille, at der ikke gennemføres skatteforhøjelser for amtskommunerne set under et d.v.s. at beskatningsniveauet i 1991 ikke vil overstige niveauet for 1990.
De beregningsmæssige forudsætninger for at henstillingen kan overholdes, er følgende
i) afskaffelsen af 800 kr.'s egenbetaling på medicintilskud forøger amternes udgifter til medicin med 530 mio. kr. Bloktilskuddet forøges tilsvarende (600 mio. kr. inklusive Københavns og Frederiksberg kommuner). Bloktilskuddet for 1990 forøges med 85 mio. kr. (heraf vedrører 10 mio. kr. København og Frederiksberg). Hermed er der endeligt gjort op med spørgsmålet om medicinbesparelsen.
ii) Såfremt der gennemføres besparelser på medicinområdet med Amtsrådsforeningens støtte, tilfalder halvdelen af besparelsen amtskommunerne. Der påregnes en amtskommunal andel på mindst 265 mio. kr.
iii) Novemberafregningen for 1989 og den novemberafregning for 1990, som forfalder i 1991, påbegyndes afregnet, når der bliver overskud i amtskommunernes økonomi, jf. denne aftales punkt 1. Realiseres den under ii) nævnte besparelse, modregnes den amtskommunale besparelse herved i udsættelsen af novemberraten for 1990.«
I overensstemmelse med aftalens pkt. i) fremsættes hermed forslag om en engangsforhøjelse af de generelle tilskud til amtskommunerne for 1990 med 85 mio. kr.
Vedrørende aftalens pkt. ii-iii) henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af kildeskatteloven.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Til § 1
Til nr. 1.
Forslaget indebærer en permanent forhøjelse af de generelle tilskud til kommunerne fra 1991 med 125 mio. kr. (1991 pris- og lønniveau). Forhøjelsen vil blive indarbejdet på det aktstykke, som forelægges til Finansudvalgets godkendelse i juni måned 1990.
Til nr. 2.
Bemyndigelsen gives med det formål at tilbyde kommunerne frigivelse fra juli 1991 af de for 1987 og 1988 deponerede beløb mod en rentedekort (jf. nedenfor).
Bemyndigelsen vil umiddelbart blive anvendt til at tilbyde kommunerne frigivelse af deponeringsbeløb i juli 1991 inden for en samlet ramme af 500 mio. kr. efter fradrag for rentedekort.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at tilbyde kommunerne frigivelse af yderligere deponerede beløb i juli 1991 i det omfang det ved en foreløbig opgørelse i juni 1991 måtte vise sig, at de under punkterne i)-iv) i den mellem regeringen og Kommunernes Landsforening indgåede aftale (jf. lovforslagets almindelige bemærkninger) ikke realiseres. En endelig opgørelse heraf foretages efter aftalen i juni 1992. Den endelige opgørelse vil kunne resultere i en forhøjelse af de tilbudte frigivne deponeringsbeløb.
For de kommuner, der ikke ønsker deponeringsbeløb frigivet i juli 1991, vil tilbagebetalingen ske efter de i lovens § 10, stk. 20 henholdsvis 27, anførte regler. De til disse kommuner tilbudte frigivne beløb vil blive overført til puljen af frigivne beløb for de øvrige kommuner.
De samlede deponeringsbeløb udgør for 1987 1.145,3 mio. kr. og for 1988 338,6 mio. kr. Deponeringsbeløbene for 1987 skal efter lovens § 10, stk. 20, tilbagebetales til kommunerne med 1/3 i hvert af årene 1992, 1993 og 1994. De for 1988 deponerede beløb skal efter § 10, stk. 27, tilsvarende tilbagebetales med 1/3 i hvert af årene 1993, 1994 og 1995. Det fremgår endvidere af bestemmelserne, at de deponerede beløb henstår uforrentede i deponeringsperioden, mens der i tilbagebetalingsperioden (1992-94 henholdsvis 1993-95) skal ske en forrentning med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. De nærmere regler om forrentning og tilbagebetaling er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 755 af 2. december 1987 om opgørelse af udgiftsrammer for 1987 og indbetaling m.v. af indbetalingspligtige beløb (deponering) i 1988 for kommuner og nr. 150 af 10. marts 1989 om opgørelse og indbetaling m.v. af indbetalingspligtigt beløb (deponering) i 1989 for kommuner og amtskommuner m.m.
Efter aftalen med Kommunernes Landsforening skal rammen for tilbudte frigivne deponeringsbeløb i juli 1991 på 500 mio. kr. med eventuelt tillæg for manglende realisering af forudsætninger (og med fradrag for rentedekort) udfyldes
- først ved tilbud om frigivelse af de for 1988 deponerede beløb,
- dernæst ved tilbud om frigivelse af de seneste tilbagebetalingsrater af de for 1987 deponerede beløb først.
Det indgår endvidere i aftalen, at indenrigsministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening kan fastsætte en maksimumsgrænse - målt i procent af beskatningsgrundlaget - for den enkelte kommunes tilbud om frigivelse af deponeringsbeløb i juli 1991. Formålet med denne maksimumsgrænse er at sprede frigivelsen af deponeringsbeløb over flere kommuner.
Ved frigivelse af deponerede beløb i juli 1991 skal der ifølge aftalen med Kommunernes Landsforening ske en rentedekort, beregnet ud fra en årlig rente svarende til markedsrenten. Markedsrenten vil blive opgjort som det af Nationalbanken oplyste gennemsnit af effektiv obligationsrente ifølge den af Nationalbanken senest offentliggjorte kvartalsoversigt.
Baggrunden for rentedekorten er, at der ikke i tilbuddet om tidligere frigivelse af deponerede beløb skal ligge en rentefordel i forhold til situationen, hvor beløbene var kommet til udbetaling som oprindelig bestemt. De tilbudte frigivne deponeringsbeløb i juli 1991 efter rentedekort vil blive beregnet på følgende måde
På grundlag af Nationalbankens diskonto pr. 1. juni 1991 beregnes en forrentning af de deponerede beløb for tilbagebetalingsårene (1992-94 henholdsvis 1993-95) efter bestemmelserne i ovennævnte bekendtgørelser. De herved fremkomne forrentede deponeringsbeløb tilbagediskonteres herefter til 1991 med markedsrenten, jf. ovenfor.
Tilbuddet om frigivelse af deponerede beløb til den enkelte kommune i juli 1991 vil herefter ifølge de aftalte regler, jf. ovenfor, blive beregnet således
Der tilbydes først den enkelte kommune frigivelse af de for 1988 deponerede beløb (med rentedekort), dernæst frigivelse af de for 1987 deponerede beløb (med rentedekort), først de senest forfaldne rater, idet tilbuddet til den enkelte kommune dog ikke kan overstige den fastsatte maksimumsgrænse.
Maksimumsgrænsen vil blive fastsat på grundlag af det samlede beløb, der tilbydes frigivet i juli 1991, samt antallet af kommuner, som ønsker frigivelse.
Til nr. 3.
Med forslaget forhøjes de generelle tilskud til amtskommunerne alene med virkning for 1990 med 85 mio. kr. (1990 pris- og lønniveau). Forhøjelsen vil blive indarbejdet som en midtvejsregulering af tilskuddet for 1990 på det aktstykke, som forelægges til Finansudvalgets godkendelse i juni måned 1990.
Til nr. 4.
Forslaget indebærer, at der af de generelle tilskud til kommunerne for året 1991 afsættes et beløb på 50 mio. kr. til en pulje til fordeling til særligt vanskeligt stillede kommuner. En sådan bestemmelse gælder ligeledes i 1990, hvor der i overensstemmelse med aftalen for 1990 med Kommunernes Landsforening på finansloven blev afsat det tilsvarende beløb.
Beløbet fordeles af indenrigsministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening til kommuner med særlige vanskeligheder.
Til nr. 5.
Forslaget er en følge af ændringerne i medfør af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, hvorefter der sker udsættelse af afregningen af forskelsbeløb vedrørende 1989 og eventuelt også 1990 for amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner.
Forslaget er fremsat, idet Amtsrådsforeningen har udtrykt ønske om, at udskydelsen af afregningen af forskelsbeløb - af hensyn til at undgå at gennemførelsen af lovforslaget giver anledning til udsving i de enkelte amtskommuners likviditet - følges af en tilsvarende udskydelse af efterregulering af tilskud og udligning vedrørende beskatningsgrundlag. Efterreguleringen vil dog ikke kunne ske tidligere end efter de gældende regler, hvorefter efterreguleringen sker to år efter tilskudsåret.
Efter 2. behandling den 30. maj 1990
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Ændringsforslag stillet uden for betænkningen
Af indenrigsministeren
Til § 1
3) Nr. 1 affattes således
» 1. I § 10 indsættes efter stk. 33 som nye stykker
» Stk. 34. Det efter reglerne i stk. 3-7 opgjorte tilskud for 1991 forhøjes med 125 mio. kr.
Stk. 35. Det efter reglerne i stk. 3-7 beregnede tilskud for 1991 nedsættes med 667 mio. kr.«»
Bemærkninger
Til nr. 3
I forhold til det fremsatte lovforslag foreslås indsat et nyt stk. 35 i lovens § 10.
Der er tale om en konsekvensændriing, hvis formål er at sikre finansiering af puljen til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden efter ændringsforslag til § 19 i forslag til lov om kommunal beskæftigelsesindsats (L 52).
I Kommunernes Landsforenings forslag til en ny finansieringsmodel for en aktiv arbejdsmarkedsindsats fra februar 1990 hedder det
»Puljen til fordeling til kommunerne erstatter to eksisterende ordninger
- det nuværende tilskud via Arbejdsministeriet til beskæftigelsesprojekter og
- det nuværende pligtbeløb for kommunernes indsats for de ikkeforsikrede ledige på 130 kr. pr. indbygger med tilhørende udligningsordning.«
Dette ændringsforslag sigter imod at overføre det sidstnævnte beløb til en puljeordning efter disse principper. Kommunernes Landsforening er enig i denne finansiering af puljeordningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag til § 19 i forslag til lov om kommunal beskæftigelsesindsats (L 52).
Nedsættelsen vil blive indarbejdet på det aktstykke om den kommunale bloktilskudspulje for 1991, som forelægges til Finansudvalgets godkendelse i juni måned 1990.
Ingen
Nr LSF 233
Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Tilskudsregulering og frigivelse af deponerede beløb)
Fremsat af indenrigsministeren (Thor Pedersen) Ændringsforslag stillet den 22. ma
den 15. maj 1990
Vedtaget ved tredjebehandling den 1. juni 1990
Lov nr. 392 af 13/06/1990