Legislator Case Law & Legislation
198912K00231 DK

1989 LSF 231 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Lovforslag som fremsat 1989 231 Valid

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, som ændret ved § 4 i lov nr. 375 af 7. juni 1989 og ved § 2 i lov nr. 249 af 25. april 1990, foretages følgende ændring

Efter § 11 indsættes

»§ 11 a. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller kapitel VIII eller VIII A i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævn henholdsvis boligret med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi.«

Lovforslag som fremsat 1989 231 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

I regeringens forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte, L 195, som øjensynlig ikke skal fremmes, er der en bestemmelse, som til dels er uafhængig af forslaget om at forringe boligstøtten, og som under alle omstændigheder er fornuftig. (Der henvises til Folketingstidende 1989-90, tillæg A sp. 4927 og forhandlingerne sp. 6882).

Det drejer sig om, at kommunerne som en del af bestræbelserne på at svække stigningstakten i boligstøtteudgifterne får mulighed for at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for boligret og huslejenævn.

Det har vist sig, at adskillige udlejere udnytter det eksisterende boligstøttesystem og herved bliver i stand til at opkræve for høje huslejer, hvilket er et reelt problem for mange kommuners økonomi.

Det er derfor vigtigt, at kommunerne også uden fuldmagt får mulighed for at indbringe sådanne sager for huslejenævn henholdsvis boligret.

Lovforslag som fremsat 1989 231 Valid

Nr LSF 231

Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Fremsat af Holger K. Nielsen (SF) Agerschou (SF) Leif Hermann (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Bjørn Poulsen (SF) Ebba Strange (SF) Pelle Voigt (SF)

den 10. maj 1990

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →