1989 LSF 227 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (FORHØJELSE AF BUNDFRADRAGET FOR 6 PCT.-SKATTEN)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov nr. 210 af 30. marts 1990, ændres i § 8, stk. 1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«
§ 1
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov nr. 210 af 30. marts 1990, ændres i § 8, stk. 1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«.
§ 1
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov nr. 210 af 30. marts 1990, ændres i § 8, stk. 1, 1. pkt., »130.000 kr.« til: »140.000 kr.«.
§ 2
Loven har virkning fra og med indkomståret 1992. For indkomståret 1991 udgør grundbeløbet for bundfradraget i personskattelovens § 8, stk. 1, 1. pkt., 136.500 kr.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven har virkning fra og med indkomståret 1992. For indkomståret 1991 udgør grundbeløbet for bundfradraget i personskattelovens § 8, stk. 1, 1. pkt., 136.500 kr.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Med baggrund i, at der siden skattereformens ikrafttræden i 1987 er sket en utilsigtet vækst i antallet af skatteydere, der omfattes af progressiv beskatning, stiller regeringen forslag om en særlig forhøjelse af 6 pct.-skattegrænsen.
6 pct.-skatten, der blev indført med skattereformen, omfattede i 1987 1.485.000 skatteydere med indkomst over 130.000 kr. Siden da er der sket en væsentlig stigning i antallet af 6 pct.-skatteydere. Således anslås det, at knap 1,7 mill. skatteydere ville blive omfattet af 6 pct.-skatten i 1991 i tilfælde af, at grænsen alene reguleres med 2 pct. Det vil sige, at ca. 200.000 flere skatteydere end i 1987 skulle betale 6 pct.-skat.
Det foreslås derfor, at grundbeløbet for 6 pct.-skattegrænsen forhøjes med 6.500 kr. i 1991 og yderligere med 3.500 kr. fra og med 1992.
En sådan forhøjelse af grundbeløbet for beregning af 6 pct.-skatten indebærer, at skønsmæssigt 140.000 personer slipper for 6 pct.-skat i 1991, og fra 1992 skønnes antallet af 6 pct.-skatteydere at blive bragt tilbage til knap 1,5 mill. svarende til niveauet i 1987.
2. For indkomståret 1991 foreslås grundbeløbet (1987-niveau) for bundfradraget ved beregning af 6 pct.-skatten som nævnt forhøjet med 6.500 kr. til 136.500 kr., og fra og med indkomståret 1992 foreslås grundbeløbet fastsat til 140.000 kr.
For 1990 udgør det regulerede bundfradrag 144.900 kr. Regulering med alene 2 pct. efter personskattelovens § 20, jf. det af finansministeren fremsatte forslag til lov om en satsreguleringsprocent og forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om regulering af overførsler m.v., ville føre til et bundfradrag på 147.700 kr. i 1991. Nærværende lovforslag indebærer en yderligere forhøjelse af 6 pct.-skattegrænsen for 1991 på 7.400 kr. til 155.100 kr. I 1992 forhøjes grænsen med 4.000 kr. til 159.100 kr., hvortil kommer regulering efter personskattelovens § 20.
Den foreslåede ekstra forhøjelse på 7.400 kr. af 6 pct.-skattegrænsen skønnes at reducere provenuet af statsindkomstskatten med ca. 0,9 mia. kr. i 1991. I 1992, hvor grænsen foreslås yderligere forhøjet, skønnes provenutabet forøget med ca. 0,4 mia. kr. til i alt ca. 1,3 mia. kr. (1991-niveau).
6 pct.-skatten vil herefter i 1991 omfatte ugifte skatteydere med indkomst (personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst) over 155.100 kr. og ægtepar med samlet indkomst over 310.200 kr. For en ugift skatteyder betyder forhøjelsen, at skatten lettes med 444 kr., når indkomsten overstiger 155.100 kr. For et ægtepar, hvis samlede indkomst overstiger 310.200 kr., er skattelettelsen det dobbelte eller 888 kr.
I 1992 lettes skatten yderligere med 240 kr. (1991-niveau) for ugifte skatteydere, hvis indkomst overstiger 6 pct.-skattegrænsen, og for ægtepar vil skattelettelsen være på 480 kr.
Den foreslåede forhøjelse af bundfradraget for 6 pct.-skatten medfører ingen administrative konsekvenser.
Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 210 af 30. marts 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 6041, 6231, 7825, 8062; tillæg A, 4867.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til §§ 1 og 2
Grundbeløbet for det gældende bundfradrag for 6 pct.-skatten udgør 130.000 kr. (1987-niveau). Grundbeløbet reguleres en gang årligt efter reguleringstallet i personskattelovens § 20.
Forhøjelsen af bundfradraget for indkomståret 1991 sker teknisk ved, at grundbeløbet efter bestemmelsen, der er angivet i 1987-niveau, forhøjes med 6.500 kr. til 136.500 kr, jf. § 2.
Fra og med indkomståret 1992 udgør grundbeløbet for 6 pct.-skattens bundfradrag 140.000 kr., jf. § 1.
Reguleringstallet for 1990 udgør 111,4. Med en satsreguleringsprocent på 2 for 1991 fås et reguleringstal på 113,6. Det foreslåede grundbeløb på 136.500 kr. giver således et bundfradrag for 1991 på 155.100 kr.
§ 2
Loven har virkning fra og med indkomståret 1992. For indkomståret 1991 udgør grundbeløbet for bundfradraget i personskattelovens § 8, stk. 1, 1. pkt., 136.500 kr.
Ændringsforslag til 2. behandling
Af Jens Thoft (SF)
Til titlen
1) Titlen affattes således
»Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven
(Forhøjelse af grundbeløbet og satsen for 3 pct.-fradraget)»
Til § 1
2) Paragraffen affattes således
»§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved § 27 i forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om regulering af overførsler m.v. (Ændrede reguleringsbestemmelser) (L 224) som vedtaget af Folketinget den 17. maj 1990, ændres i § 8 F, 1. pkt., »3 pct.« til: »5 pct.«, og i 1., 2. og 3. pkt. ændres »3.200 kr.« til: »3.500 kr.«»
Til § 2
3) Paragraffen affattes således
»§ 2
Loven har virkning fra og med indkomståret 1992. For indkomståret 1991 udgør procentsatsen i ligningslovens § 8 F, 1. pkt., 4,5 pct., og grundbeløbet i 1., 2. og 3. pkt. udgør 3.400 kr.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 3, idet bestemmelserne om 3 pct.-fradraget findes i ligningsloven og ikke i personskatteloven.
Til nr. 2 og 3
SF foreslår, at regeringens forslag om ekstraordinær forhøjelse af 6. pct.-fradraget udgår og erstattes af en forhøjelse af 3 pct.-fradraget og loftet for dette fradrag.
Idet der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5 fra Skatteudvalget, ønsker SF at forhøje 3 pct.-fradraget over to år til i alt 5 pct. Denne del af forslaget kommer utvetydigt de lavestlønnede til gavn og virker reelt som en nedsættelse af de lavestlønnedes marginalskatteprocent med 2 procentpoints. Endelig foreslår SF, at loftet for 3 pct.-fradraget løftes fra 3.700 kr. til 3.900 kr. i 1991 og til 4.100 kr. i 1992. Rent teknisk gøres dette i ændringsforslagene ved at angive beløbene som grundbeløb i 1987-niveau. Under forudsætning af en 2 pct.-regulering i såvel 1991 og 1992 vil beløbsgrænserne udgøre henholdsvis 3.900 kr. og 4.100 kr. i årets prisniveau.
Hermed har SF brugt omtrent samme provenu som regeringen over de to år, men skattelettelsen falder nu langt mere entydigt på lav- og mellemindkomstgrupperne, hvilket også fremgår af skatteministerens beregninger, jf. L 227, bilag 5.
SF understreger, at der ikke er fremkommet dokumentation for, at der er råd til skattelettelserne, ligesom SF gør opmærksom på, at det fandt det langt mere hensigtsmæssigt, hvis pengene - om de fandtes - blev brugt til at finansiere initiativer på beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
Med ændringsforslagene har SF ønsket at vise en vej til at give skattelettelser til lav- og mellemindkomstgrupperne i stedet for regeringens forslag, der giver skattelettelser entydigt til mellem- og højindkomstgrupperne.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Løvig Simonsen (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne sum overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.
- - -
Ingen
Nr LSF 227
Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Forhøjelse af bundfradraget for 6 pct.-skatten)
Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen) Ændringsforslag stillet den 25. maj
den 2. maj 1990
Vedtaget ved tredjebehandling den 1. juni 1990
Lov nr. 423 af 13/06/1990