1989 LSF 224 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM REGULERINGER AF OVERFØRSLER M.V. (ÆNDREDE REGULERINGSBESTEMMELSER) (* 1)

Kapitel 1

Socialministeriet

Kapitel 1

Socialministeriet

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 31, stk. 3, ændres »450 kr.« til: »600 kr.«

2. § 49, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) Grundbeløb efter §§ 12 og 13 udgør 40.836 kr. årlig.«

3. § 49, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3, samt §§ 69-72, forhøjet med 9 procent og afrundet efter stk. 6, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

4. § 49, stk. 6, 7 og 9, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 6.

5. § 61 affattes således

» § 61. Socialministeren hører Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg om ændringer af pensionsbeløb ud over dem, der følger af satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelsenr. 497 af 4. juli 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 31, stk. 3, ændres »450 kr.« til: »600 kr.«.

2. § 49, stk. 1, nr. 1, affattes således: »1) Grundbeløb efter §§ 12 og 13 udgør 40.836 kr. årlig.«.

3. § 49, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3, samt §§ 69-72, forhøjet med 9 procent og afrundet efter stk. 6, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

4. § 49, stk. 6, 7 og 9, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 6.

5. § 61 affattes således

» § 61. Socialministeren hører Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg om ændringer af pensionsbeløb ud over dem, der følger af satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelsenr. 497 af 4. juli 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 31, stk. 3, ændres »450 kr.« til: »600 kr.«.

Kapitel 2

Undervisnings- og Forskningsministeriet

Kapitel 2

Undervisnings- og Forskningsministeriet

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989, som ændret bl.a. ved lov nr. 853 af 20. december 1989 og senest ved lov nr. 256 af 25. april 1990, foretages følgende ændringer

1. § 37, stk. 7, 1. pkt., affattes således

»De beløb, der er nævnt i stk. 2 og 5, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

2. § 37, stk. 8, ophæves.

3. § 44, stk. 3, 1. pkt., affattes således

»Den faste revalideringsydelse, der er nævnt i § 43, stk. 2, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

4. § 58, stk. 12, 1. pkt., affattes således

»De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

5. I § 84, stk. 2, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

6. I § 118, stk. 1, 3. pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

7. § 145 ophæves.

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989, som senest ændret ved lov nr. 853 af 20. december 1989 og lov nr. 211 af 3. april 1990, foretages følgende ændringer

1. § 37, stk. 7, 1. pkt., affattes således

»De beløb, der er nævnt i stk. 2 og 5, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

2. § 37, stk. 8, ophæves.

3. § 44, stk. 3, 1. pkt., affattes således: »Den faste revalideringsydelse, der er nævnt i § 43, stk. 2, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

4. § 58, stk. 12, 1. pkt., affattes således: »De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

5. I § 84, stk. 2, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

6. I § 118, stk. 1, 3. pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

7. § 145 ophæves.

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989, som senest ændret ved lov nr. 853 af 20. december 1989 og lov nr. 211 af 3. april 1990, foretages følgende ændringer

1. § 37, stk. 7, 1. pkt., affattes således

»De beløb, der er nævnt i stk. 2 og 5, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

2. § 37, stk. 8, ophæves.

§ 2. Tilskud ydes for eet år ad gangen til den del af låntagers studiegæld, der overstiger halvdelen af den beregnede årsindkomst, jf. stk. 2 og § 4. Tilskudsåret går fra 1. april til 31. marts.

Stk. 2. Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder. Ved beregningen af årsindkomsten ses der bort fra tilskud ydet i henhold til denne eller tidligere lov i det indkomstår, der ligger til grund for beregningen af indkomstgrundlaget, og der tillægges 75 pct. af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige formue, der overstiger 46.900 kr.

Stk. 3. Hvis den efter stk. 2 beregnede årsindkomst med fradrag af det i stk. 2, 2. pkt., nævnte formuetillæg er mindre end en årsindkomst opgjort på grundlag af det dagpengebeløb, der for samme indkomstår er fastsat i medfør af § 51, stk. 2, jf. § 54 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., anvendes dagpengeindkomsten, dog med tillæg af 75 pct. af den del af låntagers skattepligtige formue, som overstiger 46.900 kr.

Stk. 4. De i stk. 2-3 nævnte formuebeløb reguleres på grundlag af reguleringspristallet for juli forud for hvert tilskudsår. Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til pristallet for januar 1988. Den nævnte procentvise regulering beregnes med een decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste 100-kronebeløb.

3. § 4, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tilskudsprocenten er den til enhver tid fastsatte officielle diskonto pr. 1. januar forud for det pågældende tilskudsårs begyndelse med tillæg af højst 7 point afhængig af den beregnede årsindkomst efter følgende skala

-------------------------------------------------------------------- Beregnet årsindkomst Tillægspoint -------------------------------------------------------------------- lig dagpengeårsindkomst (§ 2,stk.3) 7,0 over dagpengeårsindkomst - 141.699 6,0 141.700 - 188.499 5,0 188.500 - 236.499 4,0 236.500 - 283.399 3,0 283.400 og derover 0 » --------------------------------------------------------------------

4. § 4, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Den i stk. 2 fastsatte indkomstskala, bortset fra dagpengeårsindkomsten efter § 2, stk. 3, reguleres een gang årligt for tilskudsåret med satsreguleringsprocenten for det finansår, hvor tilskudsåret begynder, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes til nærmeste 100-kronebeløb. Det er de aktuelle afrundede beløb i det foregående tilskudsår, der reguleres med satsreguleringsprocenten.«.

§ 2. - - -

Stk. 2. Støtten efter stk. 1 fastsættes for 1 år ad gangen, regnet fra den 1. juli. Tilskudet udgør 37 kr. pr. time. Beløbet reguleres een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

§ 2. - - -

Stk. 3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, reguleres ved indkomstårets slutning med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet for april i indkomståret er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før. De årlige procentvise ændringer opgøres på grundlag af reguleringspristallet, der har januar 1988 = 100, og afrundes til hele procenter. Hvis indkomståret ikke er sammenfaldende med kalenderåret, sker reguleringen på grundlag af reguleringspristallet for april i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, sammenholdt med reguleringspristallet for april året før. Den procent, hvormed reguleringspristallet i et indkomstår er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før, kan kun danne grundlag for een pristalsregulering af samme afskrivningsgrundlag. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages pristalsreguleringen ved slutningen af det første indkomstår.

Stk. 4. Indkomstårets skattemæssige afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som består af det efter stk. 3 opgjorte beløb med tillæg af fem sjettedele af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.

Stk. 5. Afskrivning skal foretages med hele procenter og kan højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Er den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4 med tillæg af en sjettedel af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, 3.500 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Der pristalsreguleres ikke i det år, hvori saldoen fradrages fuldt ud.

Kapitel 3

Arbejdsministeriet

Kapitel 3

Arbejdsministeriet

§ 3

I lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel affattes § 9, stk. 2, 2. pkt., således

»Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 3

I lov nr. 852 af 20. december 1989, om dagpenge ved sygdom eller fødsel, affattes § 9, stk. 2, 2. pkt. således

»Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 3

I lov nr. 852 af 20. december 1989, om dagpenge ved sygdom eller fødsel, affattes § 9, stk. 2, 2. pkt. således

»Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 3. - - -

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tillige anvendelse på driftsmidler med en anskaffelsespris på 4.500 kr. eller derunder, selv om levetiden er 3 år eller derover. Fra og med indkomståret 1989 reguleres de 4.500 kr. efter reguleringspristallet, der har januar 1988 = 100. Reguleringen foretages på grundlag af pristallet for oktober måned i året forud for indkomståret. Beløbet forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 98,9. Den nævnte procentvise ændring beregnes med en decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

- - -

§ 3. - - -

Stk. 2. Henlæggelser til investeringsfonds kan ikke benyttes til forlods afskrivning på maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis anskaffelsespris er 4.500 kr. eller derunder, såfremt den skattepligtige i henhold til afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller 2, vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. De 4.500 kr. pristalsreguleres efter afskrivningslovens § 3, stk. 2.

- - -

Kapitel 4

Kulturministeriet

Kapitel 4

Kulturministeriet

§ 4

I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og senest ved lov nr. 855 af 20. december 1989, affattes § 25 a, stk. 1, således

»Ydelserne i §§ 2, 3, 4, 10 a, 10 b og 15, stk. 1, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 4

I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som bl.a. ændret ved § 7 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og senest ændret ved lov nr. 855 af 20. december 1989 affattes § 25 a, stk. 1 således

»Ydelserne i §§ 2, 3, 4, 10a, 10b og 15, stk. 1 reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 4

I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som bl.a. ændret ved § 7 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og senest ændret ved lov nr. 855 af 20. december 1989 affattes § 25 a, stk. 1 således

»Ydelserne i §§ 2, 3, 4, 10a, 10b og 15, stk. 1 reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 4. Tilskud beregnes for eet tilskudsår ad gangen som en procent (tilskudsprocenten), jf. stk. 2, af den del af låntagers tilskudsberettigende studiegæld, der overstiger halvdelen af den beregnede årsindkomst, jf. § 2.

Stk. 2. Tilskudsprocenten er den til enhver tid fastsatte officielle diskonto pr. 1. januar forud for det pågældende tilskudsårs begyndelse med tillæg af højst 7 points afhængig af den beregnede årsindkomst efter følgende skala

-------------------------------------------------------------------- Beregnet årsindkomst Tillægspoint -------------------------------------------------------------------- lig dagpengeårsindkomst (§ 2,stk.3) 7,0 over dagpengeårsindkomst - 137.599 6,0 137.600 - 183.099 5,0 183.100 - 229.699 4,0 229.700 - 275.199 3,0 275.200 og derover 0 --------------------------------------------------------------------

Stk. 3. Den i stk. 2 fastsatte indkomstskala, bortset fra dagpengeårsindkomsten efter § 2, stk. 3, reguleres på grundlag af reguleringspristallet for juli 21 måneder forud for tilskudsårets begyndelse. Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til pristallet for januar 1988. Reguleringen beregnes med een decimal, og de fremkomne beløb afrundes nedad til nærmeste 100-kronebeløb.

§ 4 c. Bidrag efter § 1, stk. 1, nr. 2, jf. § 4 b, pristalsreguleres hver den 1. januar på grundlag af forskellen i reguleringspristallet mellem nærmest forudgående juli måned og reguleringspristallet for juli 1988. Reguleringspristallet beregnes i henhold til lov om beregning af et reguleringspristal.

Stk. 2. Regulering efter stk. 1 sker første gang med virkning for satsen fra 1. januar 1990. Arbejdsministeren bekendtgør hvert år de regulerede bidrags størrelse.

§ 4. Statstilskud til zoologiske haver, ydes som et driftstilskud og udgør årligt 18 pct. af havens driftsudgifter. Tilskuddet udbetales på grundlag af det af ministeren for kulturelle anliggender godkendte budget og reguleres endeligt på grundlag af det af ministeren godkendte regnskab. Tilskuddet til den enkelte zoologisk have kan dog ikke overstige 3.834.500 kr., medmindre særlig hjemmel opnås på Finansloven. Beløbet udgør i 1986 5.583.689 kr. og reguleres fra 1987 een gang årligt med en procentsats, der fastsættes på Finansloven for det pågældende år. Statstilskud kan betinges af, at der fra anden side ydes et nærmere fastsat tilskud til haven.

Kapitel 5

Indenrigsministeriet

Kapitel 5

Indenrigsministeriet

§ 5

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 472 af 4. august 1988, som ændret bl.a. ved lov nr. 355 af 1. juli 1988 og senest ved § 2 i lov nr. 250 af 25. april 1990, affattes § 23, stk. 2, således

»Stk. 2. Beløbet i stk. 1, tillagt 9 procent, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet, der reguleres efter 1. pkt., afrundes til nærmeste hele beløb, der kan deles med 10. Reguleringen efter 1. pkt. får virkning for de dødsfald, der indtræffer den 1. juli eller senere.«

§ 5. - - -

Stk. 3. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan dog højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procentvise stigning i reguleringspristallet for april i indkomståret, i forhold til reguleringspristallet for april året før. Ændringen opgøres på grundlag af reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100, og afrundes til hele procenter. Hvis indkomståret ikke er sammenfaldende med kalenderåret, sker reguleringen på grundlag af reguleringspristallet for april i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, sammenholdt med reguleringspristallet for april året før. Den procent, hvormed reguleringspristallet i et indkomstår er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før, kan kun danne grundlag for hensættelser til konsolidering een gang. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages hensættelsen for det første indkomstår.

2. I § 18, stk. 3, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

§ 5

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 12. december 1986, som ændret ved lov nr. 355 af 1. juli 1988 og senest ved lov nr. 710 af 22. november 1989 affattes § 23, stk. 2 således

»Stk. 2. Beløbet i stk. 1, tillagt 9 procent, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet, der reguleres efter 1. pkt., afrundes til nærmeste hele beløb, der kan deles med 10. Reguleringen efter 1. pkt. får virkning for de dødsfald, der indtræffer den 1. juli eller senere.«.

§ 5

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 12. december 1986, som ændret ved lov nr. 355 af 1. juli 1988 og senest ved lov nr. 710 af 22. november 1989 affattes § 23, stk. 2 således

»Stk. 2. Beløbet i stk. 1, tillagt 9 procent, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet, der reguleres efter 1. pkt., afrundes til nærmeste hele beløb, der kan deles med 10. Reguleringen efter 1. pkt. får virkning for de dødsfald, der indtræffer den 1. juli eller senere.«.

23. - - -

Stk. 2. For hver fulde 3 points' udsving over eller under 100 i reguleringspristallet for oktober forhøjes eller nedsættes den i stk. 1 omhandlede hjælp med 3 pct., og det herved fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering. Reguleringen får virkning for dødsfald, der indtræffer efter reguleringens ikrafttræden. Ændringen har gyldighed fra den førstkommende 1. april.

§ 5. Det i § 2, stk. 3, nævnte grundbeløb udgør i 1987 og følgende år, efter pristalsreguleringen i juli 1986, 4,91 kr. Grundbeløbet reguleres fra 1987 een gang årligt med en procentsats, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

§ 5. - - -

Stk. 2. Ud over det i stk. 1 nævnte tilskud ydes der i perioden 1976-77- -1990-91 af statskassen et særligt tilskud til Københavns kommune. For regnskabsåret 1976-77 beregnes tilskudet således, at det sammen med den forøgelse af Københavns kommunes tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier, der skyldes nærværende lov, er lig med det mindste af følgende to beløb: enten 90 pct. af Københavns kommunes nettoudgifter til drift af institutioner for sindslidende i regnskabsåret 1976-77 (inkl. forrentning, men ekskl. afskrivning) eller antallet af sygedage ved kommunens institutioner for sindslidende i 1975-76 multipliceret med den gennemsnitlige sygedagsudgift i 1975-76 ved statshospitalerne i Glostrup og Viborg samt plejehjemmet i Ballerup og plejehjemmet »Søndermarken«, reguleret efter de forventede pris- og lønstigninger fra 1975-76 til 1976-77. For perioden 1977-78- -1990-91 svarer kommunens årlige tilskud til tilskudet i 1976-77 reguleret i overensstemmelse med ændringer i bruttofaktorindkomsten og aftrappet med 1/15 årligt.

§ 5. Anskaffelsessummen reguleres med samme procent som ændringen i reguleringspristallet for januar, der har januar 1980=100, regnet fra anskaffelsesåret til afståelsesåret og afrundet til hele procenter. Danmarks Statistik beregner et særligt reguleringspristal for årene 1975 til 1979, der har januar 1980=100, og som fra år til år nøje følger reguleringspristallets udvikling i disse år. Skatteministeren offentliggør dette særlige pristal.

Stk. 2. Den pristalsregulerede anskaffelsessum forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. Tillægget gives dog ikke for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme kalenderår som anskaffelsen. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, nedsættes tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen for hele ejendommen og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, udgør tillægget kun så stor en del af 10.000 kr. årlig, som svarer til den skattepligtiges andel af ejendommen. Det beløb, den pristalsregulerede anskaffelsessum herefter kan forhøjes med, pristalsreguleres efter stk. 1, fra det kalenderår, tillægget vedrører, til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.

Stk. 3. Den pristalsregulerede anskaffelsessum forhøjes endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes ikke. Ved afgørelsen af, om vedligeholdelsesudgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradraget efter ligningslovens § 15 J. Udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger, der er fradraget i den skattepligtige indkomst efter afskrivningslovens § 21, stk. 2, medregnes ikke. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der vedrører den afståede del af ejendommen. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 2, 3. pkt. Reglerne i 2., 3. og 4. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, som den skattepligtige har afholdt. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 2, 4. pkt. Reglerne i 2., 3. og 4. pkt. gælder tilsvarende. Den del af vedligeholdelses- og forbedringsudgifterne, som den pristalsregulerede anskaffelsessum herefter kan forhøjes med, pristalsreguleres efter stk. 1 fra kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller forbedringens fuldførelse til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.

§ 5. Er der som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, fremkommet en negativ saldo, der ikke er udlignet ved anskaffelser eller på den i stk. 2 anførte måde, skal den negative saldo pristalsreguleret efter § 2, stk. 3. Er den pristalsregulerede negative saldo ikke udlignet ved anskaffelser foretaget senest i løbet af det følgende indkomstår, skal den udlignes helt derved, at beløbet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.

Stk. 2. Den skattepligtige kan i det indkomstår, hvori en negativ saldo fremkommer, udligne saldoen helt eller delvis ved at medregne beløbet eller en del af dette i den skattepligtige indkomst for nævnte indkomstår.

Stk. 3. Skatteministeren kan, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, forlænge fristen for udligning af et negativt saldobeløb. Den negative saldo pristalsreguleres i så fald ved slutningen af hvert indkomstår, indtil saldoen er fuldt udlignet ved anskaffelser. Det negative saldobeløb skal dog ikke pristalsreguleres for det år, hvori saldoen udlignes. Tilladelsen kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for skattebetalingen.

§ 5. - - -

Stk. 2. Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede formuegoder overstiger 127.400 kr. Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum skal kontohaveren være berettiget til at medregne værdien af varelager ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller dagspris i stedet for det ved etableringen anskaffede varelager. For bygninger m.v., hvor anskaffelsessummen efter § 19 A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. skal omregnes til kontantværdi, indgår kontantværdien ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum. Det er endvidere en betingelse for, at etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, at kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang.

- - -

2. § 5, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Beløbsgrænsen i stk. 2 reguleres efter personskattelovens § 20.«.

§ 5. - - -

Stk. 5. Beløbsgrænsen i stk. 2 reguleres fra og med indkomståret 1989 efter reguleringspristallet, der har januar 1988 = 100. Reguleringen foretages på grundlag af pristallet for oktober måned i året forud for indkomståret. Beløbet forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 98,9. Den nævnte procentvise ændring beregnes med een decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

- - -

3. I § 7, stk. 2, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« to steder.

4. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »4.500 kr.« til: »4.400 kr.«.

5. § 7, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«.

Kapitel 6

Boligministeriet

Kapitel 6

Boligministeriet

§ 6

I lov om forsørgelse af militære invalider og sådannes efterladte i de sønderjyske landsdele, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 16. december 1986, som ændret ved lov nr. 355 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. § 31, stk. 1, 1.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»De beløb, der kommer til udbetaling i medfør af §§ 6, 7, 8, 14, 18, 23 og 24, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

2. § 31, stk. 2, ophæves.

§ 6

I lov om forsørgelse af militære invalider og sådannes efterladte i de sønderjyske landsdele, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 16. december 1986, som ændret ved lov nr. 355 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. § 31, stk. 1, 1. - 3. pkt. ophæves, og i stedet indsættes

»De beløb, der kommer til udbetaling i medfør af §§ 6, 7, 8, 14, 18, 23 og 24, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

2. § 31, stk. 2, ophæves.

§ 6

I lov om forsørgelse af militære invalider og sådannes efterladte i de sønderjyske landsdele, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 16. december 1986, som ændret ved lov nr. 355 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. § 31, stk. 1, 1. - 3. pkt. ophæves, og i stedet indsættes

»De beløb, der kommer til udbetaling i medfør af §§ 6, 7, 8, 14, 18, 23 og 24, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

2. § 31, stk. 2, ophæves.

§ 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2, 5, 8, 8 a og 9, reguleres en gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det på gældende år. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb. Undervisnings- og forskningsministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

§ 6. - - -

Stk. 3. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til fondet. Tilskuddet for 1986 fastsættes til 50 mill. kr. Tilskuddet for 1987 fastsættes til 50,100 mill. kr. Tilskuddet reguleres fra 1988 een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Kapitel 7

Sundhedsministeriet

Kapitel 7

Sundhedsministeriet

§ 7

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 13. september 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, ændres »46.900 kr.« til: »50.600 kr.«

2. § 2, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. De i stk. 2-3 nævnte formuebeløb reguleres een gang årligt for tilskudsåret med satsreguleringsprocenten for det finansår, hvor tilskudsåret begynder, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De efter reguleringen fremkomne beløb afrundes til nærmeste 100-krone-beløb. Det er de aktuelle afrundede beløb i det foregående tilskudsår, der reguleres med satsreguleringsprocenten.«

3. § 4, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tilskudsprocenten er den til enhver tid fastsatte officielle diskonto pr. 1. januar forud for det pågældende tilskudsårs begyndelse med tillæg af højst 7 point afhængig af den beregnede årsindkomst efter følgende skala: Beregnet årsindkomst Tillægspoint

Lig dagpengeårsindkomst (§ 2, stk. 3) 7,0

Over dagpengeårsindkomst - 141.699 6,0

141.700 - 188.499 5,0

188.500 - 236.499 4,0

236.500 - 283.399 3,0

283.400 og derover 0 »

4. § 4, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Den i stk. 2 fastsatte indkomstskala bortset fra dagpengeårsindkomsten efter § 2, stk. 3, reguleres een gang årligt for tilskudsåret med satsreguleringsprocenten for det finansår, hvor tilskudsåret begynder, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes til nærmeste 100-krone-beløb. Det er de aktuelle afrundede beløb i det foregående tilskudsår, der reguleres med satsreguleringsprocenten.«

§ 7

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 13. september 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, ændres »46.900 kr.« til: »50.600 kr.«.

2. § 2, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. De i stk. 2-3 nævnte formuebeløb reguleres een gang årligt for tilskudsåret med satsreguleringsprocenten for det finansår, hvor tilskudsåret begynder, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De efter reguleringen fremkomne beløb afrundes til nærmeste 100-kronebeløb. Det er de aktuelle afrundede beløb i det foregående tilskudsår, der reguleres med satsreguleringsprocenten.«.

3. § 4, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tilskudsprocenten er den til enhver tid fastsatte officielle diskonto pr. 1. januar forud for det pågældende tilskudsårs begyndelse med tillæg af højst 7 point afhængig af den beregnede årsindkomst efter følgende skala

-------------------------------------------------------------------- Beregnet årsindkomst Tillægspoint -------------------------------------------------------------------- lig dagpengeårsindkomst (§ 2,stk.3) 7,0 over dagpengeårsindkomst - 141.699 6,0 141.700 - 188.499 5,0 188.500 - 236.499 4,0 236.500 - 283.399 3,0 283.400 og derover 0 » --------------------------------------------------------------------

4. § 4, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Den i stk. 2 fastsatte indkomstskala, bortset fra dagpengeårsindkomsten efter § 2, stk. 3, reguleres een gang årligt for tilskudsåret med satsreguleringsprocenten for det finansår, hvor tilskudsåret begynder, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes til nærmeste 100-kronebeløb. Det er de aktuelle afrundede beløb i det foregående tilskudsår, der reguleres med satsreguleringsprocenten.«.

§ 7

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 13. september 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, ændres »46.900 kr.« til: »50.600 kr.«.

2. § 2, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. De i stk. 2-3 nævnte formuebeløb reguleres een gang årligt for tilskudsåret med satsreguleringsprocenten for det finansår, hvor tilskudsåret begynder, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De efter reguleringen fremkomne beløb afrundes til nærmeste 100-kronebeløb. Det er de aktuelle afrundede beløb i det foregående tilskudsår, der reguleres med satsreguleringsprocenten.«.

§ 7. - - -

Stk. 2. For de i stk. 1, litra c og f, nævnte bygninger m.v. udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet i medfør af § 19 A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. Den uafskrevne del af anskaffelsessummen beregnes som den pristalsregulerede anskaffelsessum med fradrag af de pristalsregulerede afskrivninger.

Stk. 3. Anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis anskaffelsespris er 4.500 kr. eller derunder, berettiger ikke til at hæve beløb efter stk. 1, såfremt den skattepligtige i henhold til afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller 2, vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. De 4.500 kr. pristalsreguleres efter afskrivningslovens § 3, stk. 2. Kontrahering om bygning af et skib berettiger ikke til at hæve beløb efter stk. 1.

§ 7. Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen, idet det således beregnede beløb nedsættes med årets pristalsregulering af den afskrivningsberettigede saldoværdi for skibe og driftsmidler. Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter § 8 og kapitalafkastsatsen efter § 9. Bliver det beregnede kapitalafkast negativt, ses der bort fra kapitalafkastet. Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud, jf. herved § 12, sidste pkt., samt § 14, stk. 2.

Kapitel 8

Skatteministeriet

Kapitel 8

Skatteministeriet

§ 8

I lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 22. december 1989, affattes § 6 således

» § 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2, 5, 8, 8 a og 9, forhøjes den 1. januar 1991 med 3,47 pct. De regulerede beløb forhøjes derefter med yderligere 1 pct.

Stk. 2. De efter stk. 1 forhøjede beløb reguleres een gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. Reguleringen efter 1. pkt. sker første gang med virkning den 1. januar 1992. Ved regulering efter 1. pkt. er det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres.

Stk. 3. De efter regulering fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.«

§ 8

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 22. december 1989 affattes § 6 således

» § 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2, 5, 8, 8a og 9, forhøjes den 1. januar 1991 med 3,47 pct. De regulerede beløb forhøjes derefter med yderligere 1 pct.

Stk. 2. De efter stk. 1 forhøjede beløb reguleres een gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. Reguleringen efter 1. pkt. sker første gang med virkning den 1. januar 1992. Ved regulering efter 1. pkt. er det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres.

Stk. 3. De efter regulering fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.«.

§ 8

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 22. december 1989 affattes § 6 således

» § 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2, 5, 8, 8a og 9, forhøjes den 1. januar 1991 med 3,47 pct. De regulerede beløb forhøjes derefter med yderligere 2 pct.

Stk. 2. De efter stk. 1 forhøjede beløb reguleres een gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. Reguleringen efter 1. pkt. sker første gang med virkning den 1. jnauar 1992. Ved regulering efter 1. pkt. er det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres.

Stk. 3. De efter regulering fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.«.

§ 8. - - -

Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår pristalsreguleres den uafskrevne del af anskaffelsessummen efter § 2, stk. 3. Afskrivning kan beregnes med indtil 30 pct. af det pristalsregulerede beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Afskrivning skal altid foretages med hele procenter. Er anskaffelsessummen inden afskrivning nedbragt til 3.500 kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Afskrivningsgrundlaget pristalsreguleres ikke i det år, hvori beløbet fradrages fuldt ud. Herefter kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger.

Stk. 3. Afholdes der med hensyn til de i dette afsnit omhandlede driftsmidler udgifter til forbedring, kan afskrivning beregnes på disse udgifter efter reglerne i stk. 1 og 2 på samme måde som på anskaffelsesudgifter vedrørende sådanne driftsmidler. Forbedringsudgifter afskrives sammen med det driftsmiddel, de vedrører. Forbedringsudgifter pristalsreguleres ikke i det år, hvori udgiften afholdes.

Kapitel 9

Finansministeriet

Kapitel 9

Finansministeriet

§ 9

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. juli 1989, som ændret ved § 1 i lov nr. 840 af 20. december 1989, affattes § 47 således

» § 47. Dagpengenes højeste beløb udgør 2.454 kr. for en uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli, hvis dette er en mandag, og ellers fra den mandag, der ligger nærmest den 1. juli, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 6.«

§ 9

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. juli 1989 som ændret ved § 1 i lov nr. 840 af 20. december 1989 affattes § 47 således

» § 47. Dagpengenes højeste beløb udgør 2.454 kr. for en uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli, hvis dette er en mandag, og ellers fra den mandag, der ligger nærmest den 1. juli, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 6.«.

§ 9. - - -

Stk. 2. Dagpenge efter stk. 1 kan ikke udgøre mere end 2.397 kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Reguleringen sker med virkning fra den mandag, der ligger nærmest reguleringstidspunktet. Socialministeren bekendtgør de regulerede beløb, herunder timetallet efter 1. pkt.

§ 9

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. juli 1989 som ændret ved § 1 i lov nr. 840 af 20. december 1989 affattes § 47 således

» § 47. Dagpengenes højeste beløb udgør 2.454 kr. for en uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli, hvis dette er en mandag, og ellers fra den mandag, der ligger nærmest den 1. juli, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 6.«.

§ 9. Afstås et af de i dette afsnit omhandlede driftsmidler, kan der ikke for afståelsesåret beregnes afskrivning på det solgte driftsmiddel. Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke pristalsreguleres i dette år. Såfremt afståelsessummen overstiger det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse, forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, skal den del af avancen, som svarer til forholdet mellem de i tidligere indkomstår foretagne skattemæssige afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Ved beregningen af det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse fragår de for de enkelte indkomstår beregnede afskrivninger.

Stk. 2. Hvis afståelsessummen er mindre end det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, kan den del af forskelsbeløbet, som svarer til forholdet mellem de skattemæssige afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger, fradrages i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Ved beregningen af det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse finder stk. 1, 4. pkt., tilsvarende anvendelse.

Kapitel 10

Økonomiministeriet

Kapitel 10

Økonomiministeriet

§ 10

I lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. februar 1989, affattes § 2, stk. 2, 3. pkt., således

»Beløbet reguleres een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 10

I lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. februar 1989 affattes § 2, stk. 2, 3. pkt. således

»Beløbet reguleres een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 10

I lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. februar 1989 affattes § 2, stk. 2, 3. pkt. således

»Beløbet reguleres een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 10. Udgår et af reglerne i dette afsnit omfattet driftsmiddel af driften i anledning af en skade, der er overgået det, kan der ikke afskrives på driftsmidlet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke pristalsreguleres i dette år. Såfremt den i anledning af skaden eventuelt udbetalte forsikrings- eller erstatningssum med tillæg af beløb, der måtte blive indvundet ved afståelse af det skadelidte driftsmiddel, er mindre end det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, kan der ske fradrag i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet, af en del af forskelsbeløbet opgjort efter bestemmelsen i § 9, stk. 2. Overstiger den eventuelle forsikrings- eller erstatningssum med tillæg af beløb, der måtte blive indvundet ved afståelse af det skadelidte driftsmiddel, det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, medregnes en efter reglerne i § 9, stk. 1, beregnet del af forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst. Ved beregningen af det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse finder § 9, stk. 1, 4. pkt., tilsvarende anvendelse.

- - -

Kapitel 11

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Kapitel 11

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 11

I lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 17. februar 1989, foretages følgende ændringer

1. § 4 c, stk. 1, affattes således

»Bidrag efter § 1, stk. 1, nr. 2, jf. § 4 b, reguleres hver den 1. januar med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. Ved regulering efter 1. pkt. er det de aktuelle indtil da gældende bidragssatser, der reguleres.«

2. § 4 c, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Reguleringen efter stk. 1 sker første gang med virkning for satsen fra 1. januar 1991. De regulerede bidrags størrelse bekendtgøres hvert år af arbejdsministeren samtidig med bidrag efter § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 4.«

§ 11

I lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 17. februar 1989, foretages følgende ændringer

1. § 4c, stk. 1, affattes således

»Bidrag efter § 1, stk. 1, nr. 2, jf. § 4b, reguleres hver den 1. januar med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. Ved regulering efter 1. pkt. er det de aktuelle indtil da gældende bidragssatser, der reguleres.«.

2. § 4c, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Reguleringen efter stk. 1 sker første gang med virkning for satsen fra 1. januar 1991. De regulerede bidrags størrelse bekendtgøres hvert år af arbejdsministeren samtidig med bidrag efter § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 4.«.

§ 11

I lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 17. februar 1989, foretages følgende ændringer

1. § 4c, stk. 1, affattes således

»Bidrag efter § 1, stk. 1, nr. 2, jf. § 4b, reguleres hver den 1. januar med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. Ved regulering efter 1. pkt. er det de aktuelle indtil da gældende bidragssatser, der reguleres.«.

2. § 4c, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Reguleringen efter stk. 1 sker første gang med virkning for satsen fra 1. januar 1991. De regulerede bidrags størrelse bekendtgøres hvert år af arbejdsministeren samtidig med bidrag efter § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 4.«.

§ 11. - - -

Stk. 2. Ejere og lejere af boliger skal efter anmodning fra Danmarks Statistik afgive de yderligere oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af reguleringspristallet.

§ 12

I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. juni 1989, affattes § 5 således

» § 5. Det i § 2, stk. 3, nævnte grundbeløb udgør i 1990 og følgende år 5,50 kr. Grundbeløbet reguleres fra 1991 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 12

I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. juni 1989 affattes § 5 således

» § 5. Det i § 2, stk. 3, nævnte grundbeløb udgør i 1990 og følgende år 5,50 kr. Grundbeløbet reguleres fra 1991 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 12

I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. juni 1989 affattes § 5 således

» § 5. Det i § 2, stk. 3, nævnte grundbeløb udgør i 1990 og følgende år 5,50 kr. Grundbeløbet reguleres fra 1991 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 12 Det af Danmarks Statistik offentliggjorte reguleringspristal med basis januar 1988 anvendes ved pristalsreguleringen efter 1. januar 1989 i henhold til denne lov.

Stk. 2. Det pristal pr. juli 1956, som i henhold til § 4, stk. 2, og § 6, stk. 1, danner grundlag for beregning af grundbeløb og pristalsreguleret ydelse, fastsættes til 16,1.

§ 13

I lov om statstilskud m.v. til zoologiske haver, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 23. december 1986, som ændret ved § 12 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, ændres i § 4, stk. 1, 4. pkt., »og reguleres fra 1987 een gang årligt med en procentsats, der fastsættes på finansloven for det pågældende år« til: »og reguleres een gang årligt fra 1991 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 13

I lov om statstilskud mv. til zoologiske haver, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 23. december 1986, som ændret ved § 12 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 ændres i § 4, stk. 1, 4. pkt.

»og reguleres fra 1987 een gang årligt med en procentsats, der fastsættes på finansloven for det pågældende år« til: »og reguleres een gang årligt fra 1991 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 13

I lov om statstilskud mv. til zoologiske haver, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 23. december 1986, som ændret ved § 12 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 ændres i § 4, stk. 1, 4. pkt.

»og reguleres fra 1987 een gang årligt med en procentsats, der fastsættes på finansloven for det pågældende år« til: »og reguleres een gang årligt fra 1991 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 14

I lov nr. 212 af 16. maj 1984 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om den kommunale momsfond, som ændret ved § 4 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 8 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, affattes § 6, stk. 3, således

»Stk. 3. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til fondet. Tilskuddet for 1986 fastsættes til 50 mio. kr. Tilskuddet for 1987 fastsættes til 50,100 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra 1991 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 14

I lov nr. 212 af 16. maj 1984 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om den kommunale momsfond, som ændret ved § 4 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 8 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 affattes § 6, stk. 3, således

»Stk. 3. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til fondet. Tilskuddet for 1986 fastsættes til 50 mill. kr. Tilskuddet for 1987 fastsættes til 50,100 mill. kr. Tilskuddet reguleres fra 1991 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 14

I lov nr. 212 af 16. maj 1984 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om den kommunale momsfond, som ændret ved § 4 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 8 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 affattes § 6, stk. 3, således

»Stk. 3. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til fondet. Tilskuddet for 1986 fastsættes til 50 mill. kr. Tilskuddet for 1987 fastsættes til 50,100 mill. kr. Tilskuddet reguleres fra 1991 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 15

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 22. juni 1989, foretages følgende ændringer

1. § 21, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Merudgiftsbehovet efter stk. 1 fastlægges i gennemsnit til 2.600 kr. pr. indvandrer og flygtning i alt og 12.100 kr. pr. 6-16-årig. Beløbene reguleres een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.«

2. § 22, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Tilskuddet reguleres fra 1991 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 15

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 22. juni 1989, foretages følgende ændringer

1. § 21, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Merudgiftsbehovet efter stk. 1 fastlægges i gennemsnit til 2.600 kr. pr. indvandrer og flygtning i alt og 12.100 kr. pr. 6-16 årig. Beløbene reguleres een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.«.

2. I § 22, stk. 3, 3. pkt., ændres »Tilskuddet reguleres fra 1988 een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år« til: »Tilskuddet reguleres fra 1991 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 15

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 22. juni 1989, foretages følgende ændringer

1. § 21, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Merudgiftsbehovet efter stk. 1 fastlægges i gennemsnit til 2.600 kr. pr. indvandrer og flygtning i alt og 12.100 kr. pr. 6-16 årig. Beløbene reguleres een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.«.

§ 16

I lov nr. 328 af 26. juni 1975 om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 432 af 14. september 1983, § 2 i lov nr. 211 af 16. maj 1984 og senest ved § 1 i lov nr. 948 af 23. december 1986, indsættes i § 5, stk. 2, som 6. pkt.

»Fra 1. januar 1991 reguleres tilskuddet een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 16

I lov nr. 328 af 26. juni 1975 om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 432 af 14. september 1983, § 2 i lov nr. 211 af 16. maj 1984, samt § 1 i lov nr. 948 af 23. december 1986, indsættes i § 5, stk. 2, som 6. pkt.

»Fra 1. januar 1991 reguleres tilskuddet een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 16

I lov nr. 328 af 26. juni 1975 om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 432 af 14. september 1983, § 2 i lov nr. 211 af 16. maj 1984, samt § 1 i lov nr. 948 af 23. december 1986, indsættes i § 5, stk. 2, som 6. pkt.

»Fra 1. januar 1991 reguleres tilskuddet een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 17

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, som ændret ved § 4 i lov nr. 375 af 7. juni 1989, og § 2 i lov nr. 249 af 25. april 1990, affattes § 34, stk. 1, 1. pkt., således

»De nedenfor nævnte beløb reguleres een gang årligt med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct.«

§ 17

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, som ændret ved lov nr. 375 af 7. juni 1989 affattes § 34, stk. 1, 1. pkt., således

»De nedenfor nævnte beløb reguleres een gang årligt med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct.«.

§ 17

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, som ændret ved lov nr. 375 af 7. juni 1989 affattes § 34, stk. 1, 1. pkt., således

»De nedenfor nævnte beløb reguleres een gang årligt med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct.«.

§ 18

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og senest ved lov nr. 857 af 20. december 1989, affattes § 28, stk. 1, således

»Begravelseshjælpen i henhold til § 16 reguleres een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 18

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og senest ved lov nr. 857 af 20. december 1989 affattes § 28, stk. 1, således

»Begravelseshjælpen i henhold til § 16 reguleres een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 18

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og senest ved lov nr. 857 af 20. december 1989 affattes § 28, stk. 1, således

»Begravelseshjælpen i henhold til § 16 reguleres een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 18. - - -

Stk. 3. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, foretages årligt med procentdele af den afskrivningsberettigede, pristalsregulerede værdi, men summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100 med fradrag af de normalafskrivningsprocenter, der i alt kunne være anvendt, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi samt eventuelle udgifter til ombygning og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 1. pkt.

§ 18 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., ansættes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 6, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, ansættes til den i lovens § 2, stk. 6, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 40 pct. af saldoværdien. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, skal ved formueopgørelsen ansættes til den pristalsregulerede uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb. Skibe og maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit V A, ansættes til den i lovens § 34 C nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 40 pct. af saldoværdien. Negativ saldoværdi kan ikke fradrages ved formueopgørelsen.

§ 19

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov nr. 210 af 30. marts 1990, affattes § 20 således

» § 20. De i §§ 7, 10, 15, 16 og 18 nævnte grundbeløb og det i § 8 nævnte bundfradrag reguleres efter et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med een decimal.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indkomst- og fradragsbeløb forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1990 111,4.«

§ 19

I lov om indkomstskat og formueskat for personer mv. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov nr. 210 af 30. marts 1990, affattes § 20 således

» § 20. De i §§ 7, 10, 15, 16 og 18 nævnte grundbeløb og det i § 8 nævnte bundfradrag reguleres efter et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med een decimal.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indkomst- og fradragsbeløb forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1990 111,4.«.

§ 19

I lov om indkomstskat og formueskat for personer mv. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov nr. 210 af 30. marts 1990, affattes § 20 således

» § 20. De i §§ 7, 10, 15, 16 og 18 nævnte grundbeløb og det i § 8 nævnte bundfradrag reguleres efter et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med een decimal.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indkomst- og fradragsbeløb forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1990 111,4.«.

§ 19 A. - - -

Stk. 2. Afskrivningsgrundlaget reguleres ved slutningen af hvert indkomstår med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet for april i indkomståret er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før. De årlige procentvise ændringer opgøres på grundlag af reguleringspristallet, der har januar 1988 = 100, og afrundes til hele procenter. Grundlaget kan dog ikke reguleres i anskaffelsesåret. Hvis indkomståret ikke er sammenfaldende med kalenderåret, sker reguleringen på grundlag af reguleringspristallet for april i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, sammenholdt med reguleringspristallet for april året før. Den procent, hvormed reguleringspristallet i et indkomstår er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før, kan kun danne grundlag for en pristalsregulering af samme afskrivningsgrundlag. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages pristalsreguleringen ved slutningen af det første indkomstår.

Stk. 3. I de i § 20 omhandlede tilfælde pristalsreguleres såvel den del af anskaffelsessummens kontantværdi, der danner grundlag for skattemæssige afskrivninger, som den øvrige del af anskaffelsessummens kontantværdi.

§ 20

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, som senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 1, affattes således

»Anskaffelsessummen reguleres med den procent, beregnet med en decimal, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret fra anskaffelsesåret til afståelsesåret. For årene 1985 til 1989 anvendes et særligt reguleringstal, som i 1985 er 90,6, i 1986 94,0, i 1987 97,1, i 1988 101,6 og i 1989 106,7.«

2. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

3. I § 5, stk. 2, sidste pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« og »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

4. I § 5, stk. 3, 1. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

5. I § 5, stk. 3, sidste pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« og »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

§ 20

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, som senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 1, affattes således

»Anskaffelsessummen reguleres med den procent, beregnet med en decimal, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret fra anskaffelsesåret til afståelsesåret. For årene 1985 til 1989 anvendes et særligt reguleringstal, som i 1985 er 90,6, i 1986 94,0, i 1987 97,1, i 1988 101,6 og i 1989 106,7.«.

2. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

3. I § 5, stk. 2, sidste pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« og »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

4. I § 5, stk. 3, 1. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

5. I § 5, stk. 3, sidste pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« og »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

§ 20. De i §§ 7, 8, 10, 15, 16 og 18 nævnte beløbsgrænser reguleres efter et reguleringstal, der for hvert år fastsættes ved lov. De nævnte indkomst- og fradragsbeløb forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 2. Såfremt reguleringstallet for et år ikke er fastsat ved lov senest den 1. juli forud for årets begyndelse, reguleres indkomstbeløbene i stedet efter reguleringstallet for det forudgående år. Dette reguleringstal forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed det er ændret i forhold til reguleringstallet for året før. Den procentvise ændring beregnes med to decimaler. Det ændrede reguleringstal beregnes med een decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1987 100 og for indkomståret 1988 104. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1990 111,4.

§ 20

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, som senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 1, affattes således

»Anskaffelsessummen reguleres med den procent, beregnet med en decimal, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret fra anskaffelsesåret til afståelsesåret. For årene 1985 til 1989 anvendes et særligt reguleringstal, som i 1985 er 90,6, i 1986 94,0, i 1987 97,1, i 1988 101,6 og i 1989 106,7.«.

2. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

3. I § 5, stk. 2, sidste pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« og »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

4. I § 5, stk. 3, 1. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

5. I § 5, stk. 3, sidste pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« og »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

§ 21

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 23. marts 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, reguleres ved indkomstårets slutning med den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Reguleringstallet for et år kan kun danne grundlag for een regulering af samme afskrivningsgrundlag. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages reguleringen ved slutningen af det første indkomstår. Procenten beregnes med een decimal.«

2. I § 2, stk. 5, sidste pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

3. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tillige anvendelse på driftsmidler med en anskaffelsespris på 4.400 kr. eller derunder, selv om levetiden er 3 år eller derover. Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«

4. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

5. I § 5, stk. 1, 2. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

6. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

7. I § 5, stk. 3, 3. pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

8. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

9. I § 8, stk. 2, 3. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

10. I § 8, stk. 2, 6. pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

11. I § 8, stk. 3, sidste pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

12. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

13. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

14. I § 9, stk. 1, sidste pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

15. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

16. I § 9, stk. 2, sidste pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

17. I § 10, stk. 1, 2. pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

18. I § 10, stk. 1, 3. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

19. I § 10, stk. 1, 4. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

20. I § 10, stk. 1, sidste pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

21. § 19 A, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Afskrivningsgrundlaget reguleres ved slutningen af hvert indkomstår med den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Grundlaget kan dog ikke reguleres i anskaffelsesåret. Reguleringstallet for et år kan kun danne grundlag for een regulering af samme afskrivningsgrundlag. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages reguleringen ved slutningen af det første indkomstår. Procenten beregnes med een decimal.«

22. I § 19 A, stk. 3, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

23. I § 21, stk. 3, 1. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

24. I § 21 A, stk. 2, sidste pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

25. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret«.

26. I § 22, stk. 1, 2. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

27. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret«.

28. I § 22, stk. 3, 2. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

29. I § 23, stk. 1, 1. pkt., ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret«.

30. I § 23, stk. 1, sidste pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

31. I § 24, stk. 2, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

32. I § 24, stk. 3, sidste pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

33. I § 26, 1. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

34. I § 26 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

35. I § 26 A, stk. 2, 2. pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

36. I § 27, 2. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« to steder.

37. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« to steder.

38. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

39. I § 29, stk. 1, 4. pkt., ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret« og »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

40. I § 29, stk. 1, 5. pkt., ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

41. I § 29, stk. 1, 8. pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

42. I § 29 S, stk. 1, 1. pkt., ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret«.

43. I § 30, stk. 2, 2. pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

§ 21

I lov om skattemæssige afskrivninger mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 23. marts 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, reguleres ved indkomstårets slutning med den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Reguleringstallet for et år kan kun danne grundlag for een regulering af samme afskrivningsgrundlag. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages reguleringen ved slutningen af det første indkomstår. Procenten beregnes med een decimal.«.

2. I § 2, stk. 5, sidste punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

3. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tillige anvendelse på driftsmidler med en anskaffelsespris på 4.400 kr. eller derunder, selv om levetiden er 3 år eller derover. Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«.

4. I § 5, stk. 1, 1. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

5. I § 5, stk. 1, 2. punktum, ændres »pristalsregulerede« ændres til: »regulerede«.

6. I § 5, stk. 3, 2. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

7. I § 5, stk. 3, 3. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

8. I § 8, stk. 2, 2. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

9. I § 8, stk. 2, 3. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

10. I § 8, stk. 2, 6. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

11. I § 8, stk. 3, sidste punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

12. I § 9, stk. 1, 2. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

13. I § 9, stk. 1, 3. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

14. I § 9, stk. 1, sidste punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

15. I § 9, stk. 2, 1. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

16. I § 9, stk. 2, sidste punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

17. I § 10, stk. 1, 2. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

18. I § 10, stk. 1, 3. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

19. I § 10, stk. 1, 4. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

20. I § 10, stk. 1, sidste punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

21. § 19 A, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Afskrivningsgrundlaget reguleres ved slutningen af hvert indkomstår med den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Grundlaget kan dog ikke reguleres i anskaffelsesåret. Reguleringstallet for et år kan kun danne grundlag for een regulering af samme afskrivningsgrundlag. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages reguleringen ved slutningen af det første indkomstår. Procenten beregnes med een decimal.«.

22. I § 19 A, stk. 3, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

23. I § 21, stk. 3, 1. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

24. I § 21 A, stk. 2, sidste punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

25. I § 22, stk. 1, 1. punktum, ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret«.

26. I § 22, stk. 1, 2. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

27. I § 22, stk. 3, 1. punktum, ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret«.

28. I § 22, stk. 3, 2. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

29. I § 23, stk. 1, 1. punktum, ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret«.

30. I § 23, stk. 1, sidste punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

31. I § 24, stk. 2, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

32. I § 24, stk. 3, sidste punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

33. I § 26, 1. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

34. I § 26 A, stk. 2, 1. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

35. I § 26 A, stk. 2, 2. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

36. I § 27, 2. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« to steder.

37. I § 29, stk. 1, 2. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« to steder.

38. I § 29, stk. 1, 3. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

39. I § 29, stk. 1, 4. punktum, ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret« og »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

40. I § 29, stk. 1, 5. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

41. I § 29, stk. 1, 8. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

42. I § 29 S, stk. 1, 1. punktum, ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret«.

43. I § 30, stk. 2, 2. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

§ 21. - - -

Stk. 2. Merudgiftsbehovet efter stk. 1 fastlægges i gennemsnit til 2.600 kr. pr. indvandrer og flygtning i alt og 12.100 kr. pr. 6-16 årig. Beløbene reguleres fra 1990 een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

2. I § 22, stk. 3, 3. pkt., ændres »Tilskuddet reguleres fra 1988 een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år« til: »Tilskuddet reguleres fra 1991 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 21

I lov om skattemæssige afskrivninger mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 23. marts 1990, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, reguleres ved indkomstårets slutning med den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Reguleringstallet for et år kan kun danne grundlag for een regulering af samme afskrivningsgrundlag. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages reguleringen ved slutningen af det første indkomstår. Procenten beregnes med een decimal.«.

2. I § 2, stk. 5, sidste punktum ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

3 § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tillige anvendelse på driftsmidler med en anskaffelsespris på 4.400 kr. eller derunder, selv om levetiden er 3 år eller derover. Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«.

4. I § 5, stk. 1, 1. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

5. I § 5, stk. 1, 2. punktum, ændres »pristalsregulerede« ændres til: »regulerede«.

6. I § 5, stk. 3, 2. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

7. I § 5, stk. 3, 3. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

8. I § 8, stk. 2, 2. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

9. I § 8, stk. 2, 3. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

10. I § 8, stk. 2, 6. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

11. I § 8, stk. 3, sidste punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

12. I § 9, stk. 1, 2. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

13. I § 9, stk. 1, 3. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

14. I § 9, stk. 1, sidste punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

15. I § 9, stk. 2, 1. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

16. I § 9, stk. 2, sidste punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

17. I § 10, stk. 1, 2. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

18. I § 10, stk. 1, 3. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

19. I § 10, stk. 1, 4. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

20. I § 10, stk. 1, sidste punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

personskattelovens § 20.'.

21. § 19 A, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Afskrivningsgrundlaget reguleres ved slutningen af hvert indkomstår med den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Grundlaget kan dog ikke reguleres i anskaffelsesåret. Reguleringstallet for et år kan kun danne grundlag for een regulering af samme afskrivningsgrundlag. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages reguleringen ved slutningen af det første indkomstår. Procenten beregnes med een decimal.«.

22. I § 19 A, stk. 3, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

23. I § 21, stk. 3, 1. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

24. I § 21 A, stk. 2, sidste punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

25. I § 22, stk. 1, 1. punktum, ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret«.

26. I § 22, stk. 1, 2. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

27. I § 22, stk. 3, 1. punktum, ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret«.

28. I § 22, stk. 3, 2. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

29. I § 23, stk. 1, 1. punktum, ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret«.

30. I § 23, stk. 1, sidste punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

31. I § 24, stk. 2, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

32. I § 24, stk. 3, sidste punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

33. I § 26, 1. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

34. I § 26 A, stk. 2, 1. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

35. I § 26 A, stk. 2, 2. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

36. I § 27, 2. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« to steder.

37. I § 29, stk. 1, 2. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« to steder.

38. I § 29, stk. 1, 3. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

39. I § 29, stk. 1, 4. punktum, ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret« og »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

40. I § 29, stk. 1, 5. punktum, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

41. I § 29, stk. 1, 8. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

42. I § 29 S, stk. 1, 1. punktum, ændres »pristalsreguleret« til: »reguleret«.

43. I § 30, stk. 2, 2. punktum, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

§ 21. - - -

Stk. 3. Afholdes udgiften til ombygning eller forbedring på en bygning m.v., der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, er beregningsgrundlaget det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v. anskaffet før denne dato, opgøres beregningsgrundlaget som den del af ejendomsværdien, der kan henføres til afskrivningsberettigede bygninger m.v. Ved opgørelsen benyttes den seneste ejendomsværdi, der er ansat inden begyndelsen af det indkomstår, hvori udgiften til ombygningen eller forbedringen afholdes. Er denne ejendomsværdi årsreguleret efter vurderingslovens § 2 A inden det nævnte indkomstårs begyndelse, benyttes i stedet den årsregulerede ejendomsværdi.

- - -

§ 21 A. - - -

Stk. 2. Udgifter, der i medfør af stk. 1 er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst, indgår ikke i afskrivningsgrundlaget. Udgifterne medregnes dog i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med salg opgøres efter reglerne i § 29. Ved denne opgørelse, pristalsreguleres udgiften efter § 19 A, stk. 2, fra året efter anskaffelsen og indtil det år, hvori afståelse finder sted.

§ 22

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. april 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 2, ændres »127.400 kr.« til: »125.900 kr.«

2. § 5, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Beløbsgrænsen i stk. 2 reguleres efter personskattelovens § 20.«

3. I § 7, stk. 2, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« to steder.

4. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »4.500 kr.« til: »4.400 kr.«

5. § 7, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 22

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. april 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 2, ændres »127.400 kr.« til: »125.900 kr.«

2. § 5, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Beløbsgrænsen i stk. 2 reguleres efter personskattelovens § 20.«.

3. I § 7, stk. 2, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede« to steder.

4. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »4.500 kr.« til: »4.400 kr.«.

5. § 7, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«.

§ 22. - - -

Stk. 3. I hvert af årene 1984, 1985 og 1986 udgør tilskuddet efter stk. 1 i alt 10,490 mio. kr. Tilskuddet for 1987 udgør 21 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra 1988 een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Tilskuddet fordeles til de pågældende kommuner efter befolkningstal, antal 16-19-årige, transporteret fragtmængde og sejltid.

§ 22. På de i § 18, stk. 1, litra a), nævnte bygninger kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 6 pct. årlig af anskaffelsessummens kontantværdi pristalsreguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 2. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med indtil 2 pct. af anskaffelsessummens pristalsregulerede kontantværdi. Ved anskaffelsesåret forstås det indkomstår, hvori bygningen erhverves eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afskrivningssatser samt den i stk. 1, 2. pkt., nævnte sum (60) af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 50 år efter opførelsen. Forhøjelsen af afskrivningssatserne udgør forskellen mellem på den ene side den sats, som skulle anvendes, såfremt bygningen skulle afskrives med lige store årlige beløb over levetiden, regnet fra opførelsen, og på den anden side den i stk. 1, 2. pkt., nævnte afskrivningssats på 2 pct. Summen af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes til et tal lig med 10 gange den sats, hvortil den i stk. 1, 1. pkt., nævnte afskrivningssats på 6 pct. er forhøjet.

Stk. 3. på de i § 18, stk. 1, litra b), nævnte bygninger kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 4 pct. årlig af anskaffelsessummens kontantværdi pristalsreguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 2. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 40, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med 1 pct. af anskaffelsessummens pristalsregulerede kontantværdi. Reglen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 100 år efter opførelsen.

- - -

§ 22

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. april 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 2, ændres »127.400 kr.« til: »125.900 kr.«

§ 23

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, ændres »4.500 kr.« til: »4.400 kr.«

2. § 3, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 23

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, ændres »4.500 kr.« til: »4.400 kr.«.

2. § 3, stk. 2, 2. pkt. affattes således

»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«.

§ 23. På særlige installationer i bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 18, kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 8 pct. årlig af anskaffelsessummens kontantværdi pristalsreguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 2. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 80, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummens pristalsregulerede kontantværdi.

- - -

§ 23

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, ændres »4.500 kr.« til: »4.400 kr.«.

2. § 3, stk. 2, pkt. 2. affattes således: »Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovene § 20.«.

§ 24

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 255 af 25. april 1990, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan dog højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Procenten beregnes med een decimal.«

2. I § 18, stk. 3, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

§ 24

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter mv., (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989, som senest ændret ved forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Realkreditinstitutters omdannelse til aktieselskaber og fusion af fonde m.v.) (L 143) som vedtaget af Folketinget den 17. april 1990, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan dog højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Procenten beregnes med een decimal.«.

2. I § 18, stk. 3, ændres »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

§ 24. Undlades afskrivning efter § 23, stk. 2, helt eller delvis, medfører det ikke ret til forhøjede skattemæssige afskrivninger i senere indkomstår eller til at udstrække afskrivningerne over en længere periode end den, hvorover installationen ellers kunne afskrives.

Stk. 2. Afskrivningsgrundlaget kan ikke pristalsreguleres, og der kan ikke foretages skattemæssig afskrivning i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.

Stk. 3. Ophører den skattepligtige med at anvende bygningen til formål, der berettiger til afskrivning, kan skattemæssig afskrivning på bygningen ikke foretages i de indkomstår, hvor sådan anvendelse ikke har fundet sted. Der kan heller ikke pristalsreguleres for sådanne indkomstår.

§ 24

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter mv., (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989, som senest ændret ved forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Realkreditinstitutters omdannelse til aktieselskaber og fusion af fonde m.v.) (L 143) som vedtaget af Folketinget den 17. april 1990, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan dog højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Procenten beregnes med een decimal.«.

§ 25

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989, ændres i § 7, stk. 1, »pristalsregulering« til: »regulering«.

§ 25

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989, ændres i § 7, stk. 1, »pristalsregulering« til: »regulering«.

§ 25 a. Ydelserne i §§ 2, 3, 4, 10a, 10b og 15, stk. 1, reguleres een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

§ 25

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989, ændres i § 7, stk. 1, »pristalsregulering« til: »regulering«.

§ 26

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 33 A, stk. 10, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

2. I § 33 C, stk. 3, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

§ 26

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer mv. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 33 A, stk. 10, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

2. I § 33 C, stk. 3, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

§ 26. Hvis der på en bygning eller installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvor skaden indtræffer, kun beregnes af den del af erhvervelsessummens pristalsregulerede kontantværdi, som svarer til forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart forinden. Med hensyn til udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, finder reglen i § 21 anvendelse, jf. dog § 26 A.

§ 26 A. - - -

Stk. 2. Såfremt det beløb, der anvendes til genopførelse, ikke er større end forsikrings- eller erstatningssummen, foretages de årlige afskrivninger med procentdele af de pristalsregulerede afskrivningsberettigede anskaffelses- og forbedringsudgifter m.v., der var afholdt, før skaden skete. I indkomstårene efter skadens indtræden kan de samlede afskrivninger højst udgøre det beløb, hvortil de nævnte udgifter var nedskrevet ved udgangen af det seneste indkomstår før skadens indtræden, idet beløbet pristalsreguleres efter § 19 A, stk. 2. Uanset genopførelsen medregnes de fra og med anskaffelsesåret anvendte afskrivningsprocenter ved opgørelsen af den afskrivningsprocent, der kan afskrives med efter § 22, stk. 1, § 22, stk. 2, og § 23, stk. 1.

- - -

§ 26

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer mv. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 33 A, stk. 10, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

§ 27

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 255 af 25. april 1990, ændres i § 18 A, stk. 1, »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

§ 27

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov nr. 210 af 30. marts 1990, ændres i § 18 A, stk. 1, »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

§ 27. Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, kan der foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivningen sker. Fradraget svarer til det før nedrivningen pristalsregulerede afskrivningsgrundlag, nedsat med de skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger og med den eventuelle afståelsessum for materialer m.v. Det samme gælder, når en afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt. Fradrag efter 1. pkt. kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst 5 år før nedrivningen har ejet bygningen og i dette tidsrum har anvendt den til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning.

§ 27

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov nr. 210 af 30. marts 1990, ændres i § 18 A, stk. 1, »pristalsregulerede« til: »regulerede«.

§ 28

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 255 af 25. april 1990, ændres i § 7, stk. 5, »forbrugerprisindeks, nettoprisindeks eller reguleringsprisindeks.« til: »forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.«

§ 28

»I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som senest ændret ved lov nr. 74 af 3. februar 1989 , ændres i § 7, stk. 5, »forbrugerprisindeks, nettoprisindeks eller reguleringsprisindeks.« til: »forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.«.

§ 28. Begravelseshjælpen i henhold til § 16 reguleres een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.'

§ 28

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som senest ændret ved lov nr. 74 af 3. februar 1989, ændres i § 7, stk. 5, »forbrugerprisindeks, nettoprisindeks eller reguleringsprisindeks.« til: »forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.«.

Stk. 5. Mindsterenten er 2 1/2 pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter, og som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks, nettoprisindeks eller reguleringsprisindeks.

§ 29

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 12. januar 1972, som ændret ved § 10 i lov nr. 255 af 16. juni 1980 og ved § 4 i lov nr. 355 af 1. juli 1988, affattes § 12, stk. 1 og 2, således

»Det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks med basis 1980 anvendes ved pristalsreguleringen efter 1. januar 1991 i henhold til denne lov. Der anvendes et simpelt gennemsnit af forbrugerprisindekset for maj, juni og juli.

Stk. 2. Det pristal pr. juli 1956, som i henhold til § 4, stk. 2, og § 6, stk. 1, danner grundlag for beregning af grundbeløb og pristalsreguleret ydelse, fastsættes til 25,8.«

§ 29

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 12. januar 1972, som ændret ved § 10 i lov nr. 255 af 16. juni 1980 og ved § 4 i lov nr. 355 af 1. juli 1988 affattes § 12, stk. 1 og 2 således

»Det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks med basis 1980 anvendes ved pristalsreguleringen efter 1. januar 1991 i henhold til denne lov. Der anvendes et simpelt gennemsnit af forbrugerprisindekset for maj, juni og juli.«.

Stk. 2. Det pristal pr. juli 1956, som i henhold til § 4, stk. 2 og § 6, stk. 1, danner grundlag for beregning af grundbeløb og pristalsreguleret ydelse, fastsættes til 25,8.'.

§ 29. Ved salg af bygninger samt særlige installationer i bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 18, forholdes der i overensstemmelse med § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat m.v. Den særlige indkomst omfatter den ved salget eventuelt indvundne fortjeneste, dog højst et beløb lig summen af samtlige skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger, herunder de pristalsregulerede forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger på det solgte formuegode. Ved denne opgørelse pristalsreguleres forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger på den i § 19 A, stk. 2, anførte måde fra året efter anskaffelsen eller forlods afskrivningen og indtil det år, hvori afståelse finder sted. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v., der efter eventuel forlods afskrivning eller forskudsafskrivning er pristalsreguleret indtil det år, hvori afståelse finder sted, og med fradrag af de skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger, bortset fra forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. De skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger beregnes som en procentdel af det beløb, hvorpå afskrivningene kunne foretages i året før afståelsesåret. Denne procentdel udfindes ved at sammentælle de efter anskaffelsen anvendte afskrivningsprocenter. Er der foretaget forlods afskrivning i et senere indkomstår end anskaffelsesåret, er det dog de afskrivningsprocenter, der er anvendt fra og med det år, hvori forlods afskrivningen er foretaget, der skal sammentælles og beregnes af det beløb, hvorpå afskrivningerne kunne foretages i året før afståelsesåret. I dette tilfælde skal de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger tillige pristalsreguleres fra året efter det år, hvori afskrivningen er foretaget, og indtil det år, hvori afståelse finder sted. Eventuelt tab kan hverken fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst eller ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

§ 29 S. På dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 10 pct. af anskaffelsessummens kontantværdi, pristalsreguleret efter bestemmelserne i § 19 A. Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvor anlægget sælges.

- - -

§ 29

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 12. januar 1972, som ændret ved § 10 i lov nr. 255 af 16. juni 1980 og ved § 4 i lov nr. 355 af 1. juli 1988 affattes § 12, stk. 1 og 2 således

»Det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks med basis 1980 anvendes ved pristalsreguleringen efter 1. januar 1991 i henhold til denne lov. Der anvendes et simpelt gennemsnit af forbrugerprisindekset for maj, juni og juli.«.

Stk. 2. Det pristal pr. juli 1956, som i henhold til § 4, stk. 2 og § 6, stk. 1, danner grundlag for beregning af grundbeløb og pristalsreguleret ydelse, fastsættes til 25,8.'.

§ 30

I lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 12. januar 1972, ændres i § 11, stk. 2, »reguleringspristallet« til: »nettoprisindekset«.

§ 30

I lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 12. januar 1972, ændres i § 11, stk. 2., »reguleringspristallet« til: »nettoprisindekset«.

§ 30. - - -

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, formindskes saldoværdien for driftsmidler og skibe som nævnt i afsnit I og III med den del af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som vedrører det solgte formuegode. Denne del af saldoen beregnes ved, at anskaffelsessummen pristalsreguleres efter § 2, stk. 3, og afskrives med de afskrivningsprocenter, der er anvendt i de enkelte indkomstår. Ved salg af driftsmidler og skibe, som er omfattet af afsnit V A, formindskes saldoværdien efter § 34 C i stedet med anskaffelsessummen.

- - -

§ 30

I lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 12. januar 1972, ændres i § 11, stk. 2., »reguleringspristallet« til: »nettoprisindekset«.

§ 31

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1991. § 30 træder dog i kraft den 1. august 1990.

Stk. 2. §§ 1-10 og §§ 12-18 har virkning for de reguleringer, der beregnes fra 1. januar 1991 og senere.

Stk. 3. Reguleringerne efter §§ 1-6 sker første gang med virkning for de ved lovens ikrafttræden gældende beløb forhøjet efter de indtil da gældende bestemmelser om regulering.

Stk. 4. §§ 19-28 har virkning fra og med indkomståret 1991.

Stk. 5. § 29 anvendes ved regulering af indekstillæg for 1991 og senere.

Stk. 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2-5 og § 6, stk. 4, i lov nr. 128 af 12. marts 1988, reguleres i overensstemmelse med § 49, stk. 5, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3. Den 1. januar 1991 forhøjes de angivne fradragsbeløb i § 49, stk. 1, nr. 2 og 4, i lov om social pension, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 390 af 10. juni 1987 og § 5, nr. 3, i lov nr. 128 af 12. marts 1988, med 9 pct. Regulering efter § 2, stk. 5, i lov nr. 390 af 10. juni 1987, jf. § 5, nr. 5, i lov nr. 128 af 12. marts 1988, sker første gang den 1. juli 1994 med satsreguleringsprocenten for finansåret 1994, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 7. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 5 og 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 22. december 1989, reguleres efter lov om Statens Uddannelsesstøtte § 6, som ændret ved nærværende lovs § 8.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 31

§ 31. Loven træder i kraft den 1. januar 1991, § 30 træder dog i kraft den 1. august 1990.

Stk. 2. §§ 1-10 og §§ 12-18 har virkning for de reguleringer, der beregnes fra 1. januar 1991 og senere.

Stk. 3. Reguleringerne efter §§ 1-6 sker første gang med virkning for de ved lovens ikrafttræden gældende beløb, forhøjet efter de indtil da gældende bestemmelser om regulering.

Stk. 4. §§ 19-28 har virkning fra og med indkomståret 1991.

Stk. 5. § 29 anvendes ved regulering af indekstillæg for 1991 og senere.

Stk. 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2-5 og § 6, stk. 4, i lov nr. 128 af 12. marts 1988, reguleres i overensstemmelse med § 49, stk. 5, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3. Den 1. januar 1991 forhøjes de angivne fradragsbeløb i § 49, stk. 1, nr. 2 og 4, i lov om social pension, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 390 af 10. juni 1987 og § 5, nr. 3, i lov nr. 128 af 12. marts 1988, med 9 pct. Regulering efter § 2, stk. 5, i lov nr. 390 af 10. juni 1987, jf. § 5, nr. 5, i lov nr. 128 af 12. marts 1988, sker første gang den 1. juli 1994 med satsreguleringsprocenten for finansåret 1994, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 7. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 5 og 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 22. december 1989, reguleres efter lov om statens uddannelsesstøtte § 6, som ændret ved nærværende lovs § 8.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Folketinget vedtog den 18. maj 1989 en dagsorden om regulering af overførselsindkomsterne. Ifølge denne dagsorden skal regeringen udarbejde forslag til en fremtidig regulering af alle overførselsindkomster i takt med årslønsudviklingen for de beskæftigede.

Regeringen, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti indgik den 3. apri1 1990 en aftale om den fremtidige regulering af overførselsindkomsterne, som udmønter denne dagsorden. Som led i aftalen fremsættes dette lovforslag om ændring af forskellige bestemmelser om reguleringer og overførsler. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om en satsreguleringsprocent, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Ifølge lovforslaget om en satsreguleringsprocent skal overførselsindkomster mv. fremtidig reguleres med en satsreguleringsprocent, der afspejler årslønsudviklingen ekskl. sociale bidrag mv. for en LO-arbejder.

Overførsler mv., der efter gældende regler reguleres med finanslovens reguleringsprocent, skal fremtidig reguleres med satsreguleringsprocenten.

Ligeledes skal overførsler mv., der efter gældende regler reguleres med reguleringspristallet, fremover reguleres med satsreguleringsprocenten. Dog skal pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing (indekskontrakter) reguleres med forbrugerprisindekset.

I overensstemmelse med ovennævnte aftale foreslås endvidere ændringer af pensionsloven. Grundbeløbet for samgifte pensionister foreslås hævet, således at det herefter er på samme niveau som grundbeløbet for andre pensionister. Med henblik på at reducere samspilsproblemerne yderligere foreslås aftrapningsintervallet for beregning af personlige tillæg for samgifte pensionister forlænget svarende til det dobbelte af aftrapningsintervallet for enlige pensionister. Endelig foreslås bestemmelsen om den særlige høring af kontaktudvalget ændret, således at kontaktudvalget fremtidig høres om anvendelse af puljebeløb, der afsættes ifølge forslag til lov om beregning af en satsreguleringsprocent.

Med vedtagelsen af lov nr. 948 af 23. december 1986 om ændring af automatiske reguleringsbestemmelser i tilknytning til statens udgiftsbudget blev den automatiske dyrtidsregulering afskaffet for de fleste overførselsindkomster på statens udgiftsbudget. Efter de ved denne lov gennemførte ændringer reguleres en lang række ydelser og tilskud med en reguleringsprocent, der fastsættes ved en tekstanmærkning på finansloven. Disse ydelser og tilskud skal fremover reguleres med en satsreguleringsprocent, der beregnes ud fra årslønsudviklingen ekskl. sociale bidrag mv. for en LO-arbejder.

Efter forslaget vil der fra og med 1991 ikke længere blive fastsat en reguleringsprocent på finansloven. I stedet vil overførsler mv. blive reguleret med en satsreguleringsprocent.

Den automatiske dyrtidsregulering blev i 1986 opretholdt for statens uddannelsesstøtte og de sociale pensioner. Med vedtagelsen af ændringerne i lov om statens uddannelsesstøtte i 1989 er den automatiske dyrtidsregulering af statens uddannelsesstøtte ophævet, og uddannelsesstøtten skal fra 1991 reguleres med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Ifølge forslaget skal reguleringen fra 1991 i stedet ske svarende til årslønsudviklingen ekskl. sociale bidrag mv. for LO-arbejdere.

De sociale pensioner dyrtidsreguleres efter de gældende regler. Det foreslås at erstatte dyrtidsreguleringen af de sociale pensioner med en regulering med satsreguleringsprocenten, således at der bliver en ensartet regulering af alle overførselsindkomster.

Det foreslås, at overførselsindkomster mv. fremtidig reguleres een gang årligt, almindeligvis den 1. juli, med den for året gældende satsreguleringsprocent. På reguleringstidspunktet reguleres således de indtil da gældende beløb med den satsreguleringsprocent, som finansministeren året før har bekendtgjort for det pågældende finansår. Der henvises iøvrigt til det samtidig fremsatte lovforslag om en satsreguleringsprocent.

For beløbsgrænser i lov om individuel boligstøtte og ydelser ifølge lov om statens uddannelsesstøtte skal reguleringen ske den 1. januar. Da satsreguleringsprocenten ikke behøver være endeligt fastsat før i december måned i året inden finansåret, foreslås det af administrative hensyn, at reguleringen af disse beløbsgrænser og ydelser sker med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket finansårets tilpasningsprocent. Tilpasningsprocenten vil være fastsat i juni måned inden finansåret, medens satsreguleringsprocenten ikke behøver være endeligt fastsat før i december måned inden finansåret, da den kan afhænge af, om der opnås tilslutning til udmøntning af eventuelle puljebeløb.

Som en konsekvens af ophævelsen af dyrtidsreguleringen stilles selvstændigt lovforslag om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal til lov om beregning af et nettoprisindeks. Et sådant indeks forudsættes i lov om indeksregulerede realkreditlån og i lov om realrenteafgift.

Områder, hvor reguleringspristallet efter gældende regler benyttes som reguleringsordning, vil fremtidig blive reguleret på anden vis.

Satsreguleringsprocenten skal således fremtidig regulere ydelser efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre og efter lov om forsørgelse af militære invalider og sådannes efterladte i de sønderjyske landsdele. Ligeledes vil satsreguleringsprocenten fremtidig regulere beløbsgrænser, som efter gældende regler dyrtidsreguleres i lov om tilskud til afvikling og eftergivelse af studiegæld.

Som konsekvens af ophævelsen af lov om beregning af et reguleringspristal foreslås det, at reguleringsbestemmelsen for lønmodtagernes bidrag til AUD-fonden til dækning af udgifter til arbejdstilbudsloven fremover skal fastsættes svarende til årslønsudviklingen ekskl. sociale bidrag mv. for LO-arbejdere.

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing (indekskontrakter) vil det fremtidig være forbrugerprisindekset, der benyttes ved den årlige regulering.

Fra og med indkomståret 1991 foreslås reguleringstallet i personskattelovens § 20 reguleret med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen for 1991 fastsættes til 2,0 pct., og reguleringstallet vil stige fra 111,4 i 1990 til 113,6 i 1991, dvs. beløbsgrænser i skattelovgivningen vil blive reguleret med 2,0 pct. fra 1990 til 1991.

Regulering efter et reguleringstal blev indført fra og med indkomståret 1984, og den årlige regulering blev fastsat ud fra regeringens indkomstpolitiske målsætning. Efter skattereformen i 1987 har stigningen i reguleringstallet afspejlet udviklingen i den gennemsnitlige personlige indkomst ekskl. sociale pensioner.

For 1990 blev reguleringstallet forhøjet med 3 pct. i forhold til 1989. Reguleringstallet for 1991 skal efter den gældende lovgivning være fastsat ved lov senest den 1. juli 1990, ellers reguleres det automatisk med samme procentvise stigning som året før, dvs. med 3 pct.

De provenumæssige konsekvenser af den foreslåede regulering vil afhænge af den regulering, der ville være blevet fastsat efter den gældende lovgivning.

En række andre grundlag og beløbsgrænser i skattelovgivningen reguleres årligt på grundlag af reguleringspristallet. Det drejer sig bl.a. om afskrivningsgrundlaget for maskiner, driftsmidler og bygninger mv., småaktivgrænsen i afskrivningsloven, investeringsfondsloven og etableringskontoloven, samt den andel af foreningsformuen, som registreringspligtige foreninger med fradragsret kan hensætte til konsolidering. Også ved opgørelsen af fortjenesten efter ejendomsavancebeskatningsloven reguleres anskaffelsessummen i takt med reguleringspristallet. Reguleringspristallet foreslås ophævet, og de nævnte grænser skal fremover reguleres efter reguleringstallet i personskattelovens § 20.

Administrative konsekvenser

Det følger af lovforslaget, at pensionslovens beløb i fremtiden alene vil blive reguleret een gang om året, den 1. juli. Efter de hidtidige reguleringsregler kan pensionsbeløbene reguleres den 1. januar og den 1. juli. Det vil administrativt være en fordel, at der alene sker een årlig regulering. Der skal dog stadig hver 1. januar foretages en årlig fastsættelse af de pensionsbeløb, der fra dette tidspunkt skal udbetales, hvilket sker såvel på grundlag af det opgjorte indkomstgrundlag som efter de aktuelle oplysninger vedrørende skattefastsættelsen.

Den foreslåede ændring af reguleringen for en række beløbsgrænser mv. i skattelovgivningen skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser af den ny reguleringsmetode afhænger af den fremtidige pris- og lønudvikling. I den gældende lovgivning er prisudviklingen bestemmende for reguleringen af overførslerne, mens det fremtidig vil være lønudviklingen, der vil være bestemmende for reguleringen af overførslerne.

Merudgifterne ved lempelsen af aftrapningen af de personlige tillæg for gifte pensionister skønnes at blive ca. 25 mill. kr. på årsbasis.

Merudgifterne til forhøjelse af grundbeløbet for de samgifte pensionister udgør ca. 690 mill. kr. på årsbasis i 1991.

Vedrørende de økonomiske konsekvenser af den ændrede regulering af beløbsgrænser i skattelovgivningen henvises til ovenstående bemærkninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som led i aftalen om den fremtidige regulering af overførselsindkomsterne gennemføres en lempelse af samspilsproblemerne for gifte pensionister. Det beløb, efter hvilket der sker en nedsættelse af tildelte personlige tillæg med 1 procent, forhøjes fra 450 kr. til 600 kr. For gifte pensionister påbegyndes aftrapningen ved en grænse for ekstraindtægter på 21.600 kr. årligt. Aftrapningsintervallet vil med forslaget blive forlænget fra 45.000 kr. til 60.000 kr. Aftrapningen af tildelte personlige tillæg til gifte pensionister vil herved ophøre ved en supplerende indkomst på 81.600 kr., hvor den i dag ophører ved en supplerende indkomst på 66.600 kr. (prisniveau januar 1990). Aftrapningsintervallet for gifte pensionister vil herefter udgøre det dobbelte af intervallet for enlige pensionister.

Til nr. 2

Det foreslås at forhøje grundbeløbet for samgifte pensionister til samme beløb som for enlige pensionister.

Såvel grundbeløbet som pensionstillægget vil herefter være af samme størrelse for alle pensionister, uafhængigt af om de pågældende er enlige eller gift med en pensionist.

Til nr. 3 og 4

Pensionsydelserne er senest blevet reguleret den 1. juli 1989, da stigningen i reguleringspristallet for oktober 1989 ikke udløste en regulering pr. 1. januar 1990. Fradragsbeløbene reguleres efter gældende regler kun een gang årligt den 1. januar efter reguleringspristallet for forudgående oktober. Såvel pensionsydelser som fradragsbeløbenes størrelse svarer i første halvår af 1990 til lovens satser (pristal 100) reguleret med 6 pct.

Lovforslaget får virkning første gang for reguleringen den 1. juli 1991. Både pensionsydelser og fradragsbeløb skal reguleres efter forslaget fra dette tidspunkt. De beløb, der reguleres, er lovens satser forhøjet med 9 pct. Det vil sige de beløb, som pensionsbeløbene forventes at udgøre den 1. juli 1990, og som fradragsbeløbene vil udgøre den 1. januar 1991, jf. lovforslagets § 31, stk. 6.

Til nr. 5

Som konsekvens af, at den fremtidige regulering af pensionerne mv. nu er fastlagt, svarende til årslønsudviklingen for LO-arbejderne, foreslås bestemmelsen om den særlige høring af Kontaktudvalget ændret.

Det foreslås, at Kontaktudvalget i fremtiden høres om ændringer af pensionsbeløb ud over dem, der følger af satsreguleringsprocenten. Det er hensigten at høre Kontaktudvalget om anvendelse af puljebeløb, jf. § 4 i det samtidig fremsatte lovforslag om en satsreguleringsprocent, når størrelsen af et evt. puljebeløb er bekendtgjort. Om puljebeløbet henvises iøvrigt til bemærkningerne til det nævnte lovforslag.

Til § 2

Til nr. 1, 2 og 4-6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om en satsreguleringsprocent. Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Bestemmelsen i bistandslovens § 44 træder først i kraft den 1. oktober 1990. Som grundlag for den fremtidige regulering anvendes derfor beløbssatsen for revalideringsydelsen pr. denne dato.

Bruttorevalideringsydelsen reguleres iøvrigt den 1. oktober 1990, således at ydelsen fra dette tidspunkt vil svare til dagpengenes maksimale beløb pr. 1. juli 1990.

Til nr. 7

I overensstemmelse med forslaget om ændring af pensionslovens § 61, og iøvrigt på baggrund af den forventede udvikling med hensyn til udbetaling af fuld pension til plejehjemsbeboere, foreslås § 145 ophævet.

Til § 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af det samtidig fremsatte lovforslag om en satsreguleringsprocent.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af det samtidig fremsatte lovforslag om en satsreguleringsprocent.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det foreslås, at beløbet, der kan ydes som begravelseshjælp, lovens sats, 6.410 kr. (pristal 100), forhøjet med 9 pct., reguleres med satsreguleringsprocenten.

Til § 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af det samtidig fremsatte lovforslag om en satsreguleringsprocent.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Formuegrænsen er angivet med det beløb, der anvendes ved tilskudsberegningen for tilskudsåret 1990-91.

Til nr. 2

Efter den hidtidige reguleringsbestemmelse reguleres formuebeløbet på grundlag af reguleringspristallet for juli forud for hvert tilskudsår.

Det foreslås, at formuebeløbet for fremtiden reguleres med satsreguleringsprocenten for det finansår, hvori tilskudsåret begynder.

Til nr. 3

Skalaen for den beregnede årsindkomst er angivet med de beløb, der anvendes ved tilskudsberegningen i tilskudsåret 1990-91.

Til nr. 4

Efter den hidtidige reguleringsbestemmelse reguleres skalaen for den beregnede årsindkomst på grundlag af reguleringspristallet for juli 21 måneder forud for tilskudsårets begyndelse.

Det foreslås, at skalaen for fremtiden reguleres for tilskudsåret med satsreguleringsprocenten for det finansår, hvor tilskudsåret begynder.

Den beregnede årsindkomst vil herved blive reguleret med en satsreguleringsprocent, der via satstilpasningsprocenten bygger på lønudviklingen 2 år forud for det finansår, hvor tilskudsåret begynder. Indkomstgrundlaget, der ligger til grund for den beregnede årsindkomst, beregnes på grundlag af indkomstforholdene i det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder. Det vil således også sige forholdene i året 2 år forud for det finansår, hvori tilskudsåret begynder. Der vil på denne måde blive overensstemmelse mellem grundlaget for satsreguleringsprocenten og indkomstgrundlaget.

Til § 8

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, reguleres overførselsindkomster fremover almindeligvis pr. 1. juli. Ved lov nr. 859 af 20. december 1989 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte blev støtteåret med virkning fra 1. januar 1991 omlagt, så det svarer til kalenderåret i stedet for som hidtil uddannelsesåret 1. august til 31. juli. For at undgå de administrative problemer - i form af uigennemskuelighed og meddelelser om ændring af støttesatser, fribeløb, indkomst- og formuegrænser mv. midt i støtteåret - der ville følge af en regulering pr. 1. juli, foreslås reguleringen af uddannelsesstøtten foretaget pr. 1. januar med virkning for hele støtteåret.

Af den i stk. 1 foreslåede forhøjelse af lovens grundbeløb for støtteåret 1991 er de 3,47 pct. fastsat på det hidtidige reguleringsgrundlag indtil 31. december 1990, medens der foreslås yderligere 1 pct. fra 1. januar 1991, fordi reguleringen for 1991 er rykket et halvt år frem i forhold til de fleste andre overrførselsindkomster, der reguleres med 2 pct. den 1. juli 1991.

Det er i stk. 2 foreslået, at reguleringen i de følgende støtteår sker den 1. januar med 2 pct. tillagt eller fratrukket finansårets tilpasningsprocent, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen for uddannelsesstøtten sker således et halvt år tidligere end for de fleste andre overførselsindkomster.

Til § 9

Efter den hidtidige reguleringsbestemmelse reguleres dagpengene een gang årligt den 1. juli med en procent, det fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Det foreslås, at den fremtidige regulering sker med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 10

Efter den hidtidige reguleringsbestemmelse reguleres støtten een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Det foreslås, at den fremtidige regulering sker med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 11

Til nr. 1

Efter den hidtidige reguleringsbestemmelse pristalsreguleres lønmodtagernes bidrag til AUD-fonden til dækning af udgifter til arbejdstilbudsloven hver den 1. januar på grundlag af forskellen i reguleringspristallet mellem nærmest forudgående juli måned og reguleringspristallet for juli 1988.

Da lov om beregning af et reguleringspristal ophæves med virkning fra 1. august 1990, foreslås den fremtidige regulering foretaget med 2,0 pct. nedsat eller forhøjet med finansårets tilpasningsprocent, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til nr. 2

Bestemmelsen betyder, at den ændrede regulering vil blive lagt til grund for den bekendtgørelse, der udsendes af arbejdsministeren i september måned 1990 vedrørende satserne for 1991.

Til § 12

Efter den hidtidige reguleringsbestemmelse reguleres grundbeløbet een gang årligt med en procentsats, der fastsættes på finansloven for det pågældende finansår.

Det foreslås, at den fremtidige regulering sker med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 13

Efter den hidtidige reguleringsbestemmelse reguleres maksimumsbeløbet for tilskuddet til den enkelte zoologiske have een gang årligt med en procentsats, der fastsættes på finansloven for det pågældende finansår.

Det foreslås, at den fremtidige regulering sker med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 14

Efter den hidtidige reguleringsbestemmelse reguleres størrelsen af tilskuddet til den kommunale momsfond een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende finansår.

Det foreslås, at den fremtidige regulering sker med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 15

Til nr. 1

Efter den hidtidige reguleringsbestemmelse reguleres tilskuddet til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge een gang årligt med en procent, der fastlægges på finansloven for det pågældende finansår.

Det foreslås, at den fremtidige regulering sker med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til nr. 2

Efter den hidtidige reguleringsbestemmelse reguleres tilskuddet een gang årligt med en procent, der fastlægges på finansloven for det pågældende finansår.

Det foreslås, at den fremtidige regulering sker med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 16

Efter den hidtidige reguleringsbestemmelse reguleres overgangstilskuddet til Københavns kommune een gang årligt med en procent, der fastlægges på finansloven for det pågældende finansår.

Det foreslås, at den fremtidige regulering sker med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 17

Efter den hidtidige reguleringsbestemmelse reguleres beløb ved beregning af boligstøtte een gang årligt den 1. januar med en procent, der er fastsat på finansloven for det foregående år.

Det foreslås, at den fremtidige regulering sker den 1. januar med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældrende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 18

Efter den hidtidige reguleringsbestemmelse reguleres begravelseshjælpen een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Det foreslås, at den fremtidige regulering sker med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 19

Ved forslaget ændres den hidtidige regulering af en række beløbsgrænser i skattelovgivningen. Der er bl.a. tale om personfradrag samt beløbsgrænserne for 6 og 12 pct.'s-skat og formueskat. Disse beløbsgrænser reguleres efter personskattelovens § 20, derved at der ved lov er fastsat et reguleringstal for det pågældende indkomstår. Reguleringen efter § 20 har efter skattereformen tilsigtet at følge den forventede indkomstudvikling.

Efter lovforslaget skal reguleringstallet i personskatteloven for fremtiden reguleres med 2,0 pct. nedsat eller forhøjet med en tilpasningsprocent, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Dette gælder også de beløbsgrænser mv. i skattelovgivningen, der hidtil er blevet pristalsreguleret. Herved reguleres samtlige beløbsgrænser mv. i skattelovgivningen i takt med årslønsudviklingen excl. sociale bidrag for LO-arbejdere.

Personskattelovens § 20 ændres således, at reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet for 1990 fastsættes i lovforslaget til 111,4, svarende til, hvad det udgør efter de gældende regler i personskattelovens § 20. Ændringer som følge af satsreguleringsprocenten sker for 1991 ud fra dette reguleringstal. Det er derfor ikke nødvendigt at ændre de beløbsgrænser mv. i skattelovgivningen, der reguleres efter § 20 i personskatteloven. For 1991 er tilpasningsprocenten 0, og reguleringstallet forhøjes med 2,0 pct. og bliver 113,6. Det betyder, at personfradrag og skalagrænser mv. reguleres med 2,0 pct. fra 1990 til 1991. De følgende år reduceres eller forhøjes de 2,0 pct. med den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent, hvorefter det nye reguleringstal beregnes. For 1992 fastsættes tilpasningsprocenten dog til 0, hvis årslønsudviklingen for LO-arbejdere ekskl. sociale bidrag mv. i 1990 er lavere end den gennemsnitlige årsindkomstudvikling i 1990 for modtagere af overførselsindkomster.

Til § 20

Efter ejendomsavancebeskatningsloven beskattes fortjeneste ved afståelse af fast ejendom med en ejertid på under 8 år.

Ved opgørelse af fortjenesten reguleres anskaffelsessummen i takt med ændringen i reguleringspristallet fra januar i anskaffelsesåret til januar i afståelsesåret. I 1988 blev reguleringspristallet »nulstillet«, dvs. fastsat til 100. I forbindelse hermed blev der fastsat særlige reguleringspristal for de foregående 6 år til brug for beregning af skattepligtig ejendomsavance. Disse særlige reguleringspristal er udregnet af Danmarks Statistik og følger udviklingen i reguleringspristallet for 1982-87. Reguleringspristallet er for januar 1990 109,6.

Efter forslaget skal anskaffelsessummen fra og med 1991 i stedet reguleres efter ændringen i reguleringstallet i personskattelovens § 20. Reguleringstallet i personskattelovens § 20 fastsættes i lovforslaget til 111,4 for 1990, svarende til, hvad tallet udgør efter den gældende personskattelov for 1990.

For årene 1985 til 1990 skal anskaffelsessummen fortsat reguleres i takt med udviklingen i reguleringspristallet for de pågældende år. Der er derfor med udgangspunkt i et reguleringstal for 1990 på 111,4 for årene 1985 til 1989 fastsat særlige reguleringstal, som følger reguleringspristallets udvikling fra 1985 til 1990.

Til § 21

Til nr. 1,3 og 21

Som følge af den foreslåede generelle regulering med satsreguleringsprocenten foreslås reglerne om pristalsregulering af saldoværdien for driftsmidler mv. i afskrivningslovens § 2, stk. 3, beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver i § 3, stk. 2, og af afskrivningsgrundlaget for bygningsafskrivninger i lovens § 19 A, stk. 2, ændret.

Saldoværdien for driftsmidler og afskrivningsgrundlaget for bygninger foreslås fremover reguleret efter ændringen i reguleringstallet i personskattelovens § 20. Småaktivgrænsen foreslås tilsvarende reguleret efter personskattelovens § 20. I nr. 2 foreslås grundbeløbet for småaktivgrænsen fastsat til 4.400 kr. i 1987-niveau. Med en regulering efter reguleringstallet i personskattelovens § 20 bliver grænsen i 1990 5.000 kr. svarende til den gældende pristalsregulerede grænse.

Til nr. 2,4 -20 og 22-43

Den foreslåede regulering af afskrivningsgrundlagene med reguleringstallet i personskattelovens § 20 ændrer ikke reglerne om opgørelse af fortjeneste og genvundne afskrivninger. Ved salg af en bygning er beskatningen af fortjenesten efter afskrivningslovens § 29 fortsat begrænset til maksimalt de genvundne afskrivninger. I opgørelsen af de genvundne afskrivninger for bygninger, der er anskaffet den 1. januar 1982 og senere, indgår også de pristalsregulerede afskrivninger efter de hidtil gældende regler.

Til § 22

Til nr. 1-2

Efter etableringskontolovens § 5, stk. 2, anses selvstændig erhvervsvirksomhed for etableret, når der er anskaffet aktiver for 127.400 kr. Denne beløbsgrænse reguleres efter lovens § 5, stk. 5, efter reguleringspristallet for oktober måned. Beløbsgrænsen er i 1990 140.300 kr. Det foreslås, at beløbsgrænsen i stedet reguleres efter reguleringstallet i personskattelovens § 20. Grundbeløbet for etablering foreslås fastsat til 125.900 kr. i 1987-niveau. Med regulering efter personskattelovens § 20 svarer det til den gældende pristalsregulerede grænse for indkomståret 1990.

Til nr. 3

Den i nr. 3 foreslåede ændring er en konsekvensændring.

Til nr. 4-5

Småaktivgrænsen i etableringskontolovens § 7, stk. 3, på 4.500 kr., som henviser til småaktivgrænsen i afskrivningslovens § 3, stk. 2, foreslås tilsvarende reguleret efter reguleringstallet i personskattelovens § 20. Der henvises til bemærkningerne til § 21, nr. 1, 3 og 21.

Til § 23

Småaktivgrænsen i investeringsfondslovens § 3, stk. 2, foreslås ligeledes reguleret efter reguleringstallet i personskattelovens § 20. Der henvises til bemærkningerne til § 21, nr. 1, 3 og 21.

Til § 24

Ifølge fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3, kan fradrag for registreringspligtige foreningers hensættelse til konsolidering af foreningsformuen foretages med et beløb, der højst kan udgøre en andel af foreningsformuen, som svarer til den procent, hvormed reguleringspristallet for april i indkomståret er ændret i forhold til reguleringspristallet for året før.

Det foreslås, at foreningers fradrag til konsolidering fremover reguleres med en procent (opgjort med 1 decimal) svarende til ændringen i reguleringstallet efter den foreslåede affattelse af personskattelovens § 20.

Til § 25-27

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne i afskrivningsloven.

Til § 28

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af reguleringspristallet.

Til § 29

I henhold til den gældende lov om pristalsreguleret aldersdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 12. januar 1972, § 12, stk. 1, og lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende anvendelse af reguleringspristallet, lov nr. 255 af 16. juni 1980 samt lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende anvendelse af reguleringspristallet, lov nr. 355 af 1. juli 1988, anvendes det af Danmarks Statistik offentliggjorte reguleringspristal med basis januar 1988 ved pristalsregulering i henhold til loven.

Da Danmarks Statistik pr. 1. august 1990 ophører med at offentliggøre reguleringspristallet, må den ovennævnte bestemmelse ændres i overensstemmelse hermed.

Som grundlag for beregningen af pristalsreguleret ydelse i henhold til lov. nr. 260 af 2. oktober 1956 om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing anvendtes i årene indtil 1963 et pristal pr. juli 1956 på 415 med detailpriserne pr. juli 1914 som basis.

I 1963 indførtes et reguleringspristal, som pr. juli 1963 var 101, samtidig med at 1914-pristallet var 511. I januar 1971 da reguleringspristallet var steget til 145 med juli 1963 som basis, skiftede reguleringspristallet basis til januar 1971=100. I januar 1975 var reguleringspristallet steget til 147,0 med januar 1971 som basis. Herefter skiftede reguleringspristallet igen basis til januar 1975=100. I januar 1980 var reguleringspristallet steget til 145,5 med januar 1975 som basis, hvorefter der igen skiftedes basis til januar 1980=100. I januar 1988 var reguleringspristallet steget til 164,2 med januar 1980 som basis, og man skiftede da basis til januar 1988=100. I juli 1989 var reguleringspristallet steget til 107,8. Samtidig var forbrugerprisindekset for maj, juni og juli 173,1, 172,6 og 172,6. Et simpelt gennemsnit heraf er 172,8. Disse ændringer fører til, at pristallet pr. juli 1956 (415 med basisåret 1914) omregnes til

415 101 100 100 100 100 172,8 415------------------------------------ = 25,8 511 145 147 145,5 164,2 107,8

med basis 1980.

Til § 30

Der er tale om en konsekvensændring som følge af det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal.

Til § 31

Til stk. 3

Det præciseres med forslaget til denne bestemmelse, at det er de aktuelle beløb, der skal reguleres med satsreguleringsprocenten.

Satsreguleringsprocenten finder således anvendelse første gang på de beløb, der er nævnt i de forskellige love, tillagt de forhøjelser, der er foretaget efter disse loves hidtidige reguleringsbestemmelser. Det vil sige de pr. 1. januar 1991 gældende, opregulerede beløb.

Til stk. 4

Det foreslås, at bestemmelserne i §§ 19-28 har virkning fra og med indkomståret 1991.

Til stk. 6

De særlige forhøjelser af fradragsbeløbene, der blev vedtaget i forbindelse med lettelse af pensionisternes samspilsproblemer, jfr. lov nr. 390 af 10. juni 1987 og lov nr. 128 af 12. marts 1988, gældende til og med 1. januar 1993, reguleres på tilsvarende vis som de øvrige pensionsbeløb mv., jf. dette forslag § 1.

Fradragsbeløbene for grundbeløb og pensionstillæg forhøjes den 1. januar 1991 til lovens beløb tillagt 9 pct. Det vil sige en forhøjelse på knap 3 pct. i forhold til det nuværende niveau, pr. 1. januar 1990. Disse fradragsbeløb og pensionsbeløbene iøvrigt vil ved lovforslagets ikrafttræden herefter svare til de i pensionslovens angivne beløb tillagt 9 pct., jf. også forslagets § 31, stk. 3.

Efter ændringsloven til pensionsloven, lov nr. 390 af 10. juni 1987, jf. lov nr. 128 af 12. marts 1988, udskydes reguleringen af fradragsbeløbene for personligt tillæg i perioden frem til 1. januar 1994. Efter dette lovforslag skal fradragsbeløbene i fremtiden reguleres een gang årligt den 1. juli. Det foreslås derfor, at reguleringen af fradragsbeløbene for personligt tillæg udskydes til den 1. juli 1994. De bekendtgjorte satsreguleringsprocenter for årene indtil 1994 medfører ikke ændring af fradragsbeløbene for personligt tillæg den 1. juli 1994 eller senere.

Til stk. 7

De beløb, der er nævnt i de med virkning indtil 31. juli 1993 fastsatte overgangsregler for visse uddannelsessøgende, som har påbegyndt en støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, foreslås reguleret på samme måde som de i lov om statens uddannelsesstøtte i øvrigt anførte beløb.

§ 31. - - -

Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og 450 kr. for gifte i indtægtsgrundlaget efter § 29.

2. § 49, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) Grundbeløb efter §§ 12 og 13 udgør 40.836 kr. årlig.«.

§ 31. Reguleringspristallet for januar og juli måneder benyttes ved dyrtidsreguleringer af de beløb, der kommer til udbetaling i medfør af §§ 6, 7, 8, 14, 18, 23 og 24. Beløbene forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 100 og med 2 pct. for hver fulde 2 points udsving i reguleringspristallet under 100. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering. Beløb, der kommer til udbetaling i medfør af § 18, afrundes til nærmeste kronebeløb, medens de øvrige beløb afrundes til nærmeste med 12 delelige beløb i kroner.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte ændringer har gyldighed fra henholdsvis 1. april og 1. oktober.

§ 33 A. - - -

Stk. 10. Udlægsmodtagernes afskrivningsgrundlag pristalsreguleres ikke i det indkomstår, hvor udlægget finder sted.

2. I § 33 C, stk. 3, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

§ 33 C. - - -

Stk. 3. Erhververens afskrivningsgrundlag pristalsreguleres ikke i det indkomstår, hvor erhvervelsen finder sted.

§ 34. De nedenfor nævnte beløb reguleres en gang årligt med en procent, der er fastsat på finansloven for det foregående år.

1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 10.300 kr., jf. § 7, stk. 4.

2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr., jf. § 7, stk. 5.

3) Standardbeløb for varmetillæg på 15 kr., jf. § 11, stk. 4.

4) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 5.900 kr., jf. § 14, stk. 1, nr. 2.

5) Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 111.500 kr., jf. § 18, stk. 1.

6) Grænsebeløbets minimumsbeløb på 6.300 kr., jf. § 18, stk. 1. Reguleringsbeløbet på 800 kr. i § 18, stk. 2.

7) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 41.100 kr., jf. § 21, stk. 1, 1. pkt.

8) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 21.696 kr., jf. § 22, stk. 1, 1. pkt.

9) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 6.300 kr., jf. § 24, stk.6.

10) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 732 kr., jf. § 29.

11) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.296 kr., jf. § 30.

12) Minimumsbeløb for den årlige huslejeudgift i kommunal pensionistbolig på 3.100 kr. henholdsvis 2.400 kr., jf. § 59, stk. 2.

13) Maksimumsbeløb for husstandsindkomsten i kommunale pensionistboliger på 103.100 kr., jf. § 59, stk. 3.

§ 37. - - -

Stk. 7. De beløb, der er nævnt i stk. 2 og 5, reguleres een gang årlig med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. De særlige ydelser til unge under 23 år reguleres som stipendier efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

Stk. 8. Den årlige regulering efter stk. 7, 1. pkt., foretages ikke i 1989.

3. § 44, stk. 3, 1. pkt., affattes således

»Den faste revalideringsydelse, der er nævnt i § 43, stk. 2, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 44. - - -

Stk. 3. Den faste revalideringsydelse, der er nævnt i § 43, stk. 2, reguleres en gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Socialministeren bekendtgør størrelsen af det regulerede beløb.

4. § 58, stk. 12, 1. pkt., affattes således

»De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 47. Dagpengenes højeste beløb udgør 2.334 kr. for en uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli, hvis dette er en mandag, og ellers fra den mandag, der ligger nærmest den 1. juli, med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 6.

§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb

1) Grundbeløb efter §§ 12 og 13 udgør 40.836 kr. årlig, dog 38.904 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager anden pension end invaliditetsydelse.

3. § 49, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3, samt §§ 69-72, forhøjet med 9 procent og afrundet efter stk. 6, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

4. § 49, stk. 6, 7 og 9, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 6.

§ 49 - - -

Stk. 5. Ved dyrtidsregulering den 1. januar og 1. juli af beløb nævnt i stk. 1, nr. 1, 3 og 6-12, stk. 3, samt §§ 69-72 anvendes reguleringspristallet for foregående oktober og april.

Stk. 6. Ved dyrtidsregulering den 1. januar af fradragsbeløb nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 53), anvendes reguleringspristallet for foregående oktober.

Stk. 7. Beløbene, der reguleres efter stk. 5 og 6, forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3 og 6-12, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 5, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 9. Chefen for Socialstyrelsen bekendtgør inden 10. juni og 10. december de regulerede beløb, der har gyldighed fra henholdsvis 1. juli og 1. januar.

5. § 61 affattes således

»§ 61. Socialministeren hører Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg om ændringer af pensionsbeløb ud over dem, der følger af satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 58. - - -

Stk. 12. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.

5. I § 84, stk. 2, ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

§ 61. Socialministeren og Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg forhandler inden fremsættelse af forslag om ændringer af pensionsbeløb.

§ 84. - - -

Stk. 2. Beløbet til personlige fornødenheder pristalsreguleres efter de regler, der gælder for regulering af pensionen.

6. I § 118, stk. 1, 3. pkt., ændres »pristalsreguleres« til: »reguleres«.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 118. Ved optagelse i de i § 112, stk. 2, nævnte særlige plejehjem, der er bestemt til længerevarende ophold, finder betalingsreglerne for almindelige plejehjem tilsvarende anvendelse. For personer under 60 år på særlige plejehjem for yngre, udgør beløbet til personlige fornødenheder dog 19.800 kr. årligt. Beløbet pristalsreguleres efter de regler, der gælder for regulering af pensionen.

7. § 145 ophæves.

§ 145. Inden der fremsættes forslag om ændringer i lovens regler om folke- og førtidspensionisters beløb til personlige fornødenheder under ophold på institution, optager socialministeren forhandling med Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg.

Særlige noter

(* 1) Betænkning afgivet som samlebetænkning over lovforslagene L 223, L 224 og L 226 registreret under DOKNAVN = BT L 223 19900510

Nr LSF 224

Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om reguleringer af overførsler m.v. (Ændrede reguleringsbestemmelser) (* 1)

Fremsat af finansministeren (Henning Dyremose)

den 26. april 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. maj 1990

Lov nr. 386 af 13/06/1990