1989 LSF 223 FORSLAG TIL LOV OM EN SATSREGULERINGSPROCENT

§ 1. Som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster

m.v. fastsættes for hvert finansår en satsreguleringsprocent.

Satsreguleringsprocenten fastsættes året før det finansår, hvori

satsreguleringsprocenten skal anvendes, jf. §§ 2-4.

§ 1. Som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster

mv. fastsættes for hvert finansår en satsreguleringsprocent.

Satsreguleringsprocenten fastsættes året før det finansår, hvori

satsreguleringsprocenten skal anvendes, jf. §§ 2-4.

§ 2. Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0 nedsat eller forhøjet med satstilpasningsprocenten, jf. § 4, stk. 2 eller 3.

Stk. 2. De beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten, er de aktuelle indtil da gældende.

§ 2. Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0 nedsat eller forhøjet med satstilpasningsprocenten, jf. § 4, stk. 2 eller 3.

Stk. 2. De beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten, er de aktuelle, indtil da gældende.

§ 3. For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som afvigelsen mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag m.v. for LO-arbejdere i året to år forud for det pågældende finansår og 2,0. Tilpasningsprocenten beregnes med een decimal.

§ 3. For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som afvigelsen mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag mv. for LO-arbejdere i året to år forud for det pågældende finansår og 2,0. Tilpasningsprocenten beregnes med een decimal.

§ 4. For hvert finansår beregnes en satstilpasningsprocent.

Stk. 2. Hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er lavere end 2,0, svarer satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten.

Stk. 3. Hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er højere end 2,0, anvendes et beløb svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3, til et puljebeløb. Satstilpasningsprocenten svarer til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3.

§ 4. For hvert finansår beregnes en satstilpasningsprocent.

Stk. 2. Hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er lavere end 2,0, svarer satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten.

Stk. 3. Hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er højere end 2,0, anvendes et beløb svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3, til et puljebeløb. Satstilpasningsprocenten svarer til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3.

§ 5. Finansministeren bekendtgør hvert år i juni måned størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten samt af puljebeløbet for det følgende finansår. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af tilpasningsprocenten m.v.

§ 5. Finansministeren bekendtgør hvert år i juni måned størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten samt af puljebeløbet for det følgende finansår. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af tilpasningsprocenten mv.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. For finansåret 1991 fastsættes tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og puljebeløbet alle til 0. Satsreguleringsprocenten for finansåret 1991 er 2,0.

Stk. 3. For finansåret 1992 beregnes tilpasningsprocenten som afvigelsen mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag m.v. for LO-arbejdere i 1990 og den gennemsnitlige procentvise årsindkomstudvikling i 1990 for modtagere af overførselsindkomster. Tilpasningsprocenten for finansåret 1992 fastsættes til 0, hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten i 1992, er lavere end den gennemsnitlige årsindkomstudvikling i 1990 for modtagere af overførselsindkomster.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. For finansåret 1991 fastsættes tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og puljebeløbet alle til 0. Satsreguleringsprocenten for finansåret 1991 er 2,0.

Stk. 3. For finansåret 1992 beregnes tilpasningsprocenten som afvigelsen mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag mv. for LO-arbejdere i 1990 og den gennemsnitlige procentvise årsindkomstudvikling i 1990 for modtagere af overførselsindkomster. Tilpasningsprocenten for finansåret 1992 fastsættes til 0, hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten i 1992, er lavere end den gennemsnitlige årsindkomstudvikling i 1990 for modtagere af overførselsindkomster.

Bemærkninger til lovforslaget

Folketinget vedtog den 18. maj 1989 en dagsorden om regulering af overførselsindkomsterne. Ifølge denne dagsorden skal regeringen udarbejde forslag til en fremtidig regulering af alle overførselsindkomster i takt med årslønsudviklingen for de beskæftigede.

Regeringen, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti indgik den 3. april 1990 en aftale om den fremtidige regulering af overførselsindkomsterne, som udmønter denne dagsorden. Som led i aftalen fremsættes dette lovforslag om den fremtidige regulering af overførselsindkomster mv.

Ved overførselsindkomster forstås offentlige ydelser, der bl.a. udbetales som kompensation for bortfald af arbejdsindtægter samt som tilskud afhængig af familie- og boligforhold. Det drejer sig om arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, uddannelsesstøtte, kontanthjælp efter bistandsloven, efterløn, førtids- og folkepension, børnetilskud, boligstøtte mv. Der henvises i denne forbindelse til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om reguleringer af overførselsindkomster mv., som udmønter anvendelsen af satsreguleringsprocenten på de forskellige overførselsindkomster.

Lovforslaget tilsigter at skabe et beregningsgrundlag, hvorved takten i årslønsudviklingen ekskl. sociale bidrag mv. for LO-arbejdere bestemmer reguleringen af overførselsindkomsterne.

I forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om reguleringer af overførsler mv. foreslås dyrtidsregulering af overførsler mv. afskaffet og erstattet af en regulering med finansårets satsreguleringsprocent. Endvidere foreslås det, at al gældende regulering af ydelser og indtægtsgrænser mv. i henhold til L 948 af 23.12.1986 om ændring af automatiske reguleringsbestemmelser i tilknytning til statens udgiftsbudget, samt i anden lovgivning, hvor der forudsættes en regulering efter tilsvarende princip, med virkning fra 1991 erstattes af en regulering med finansårets satsreguleringsprocent. Der vil fra 1991 ikke længere blive fastsat en reguleringsprocent på finansloven. I stedet vil overførsler mv. blive reguleret med satsreguleringsprocenten.

For hvert finansår er finansårets satsreguleringsprocent som udgangspunkt 2,0. I det omfang den procentvise lønudvikling for LO-arbejdere i året to år forud for finansåret afviger fra 2,0, bestemmes satsreguleringsprocenten som 2,0 nedsat eller forhøjet med en satstilpasningsprocent. Beregningen af satstilpasningsprocenten sker på baggrund af en opgørelse af finansårets tilpasningsprocent.

Finansårets tilpasningsprocent er afvigelsen mellem den faktiske procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag mv. for en LO-arbejder i året to år forud for finansåret og den foreløbige regulering af overførselsindkomsterne på 2,0 pct.

Finansårets satstilpasningsprocent beregnes på grundlag af tilpasningsprocenten. Såfremt den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er lavere end 2,0, svarer satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten.

Såfremt den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten er højere end 2,0, fordeles tilpasningsprocenten på et puljebeløb og en satstilpasningsprocent. Puljebeløbet er den stigning i overførselsindkomsterne, som tilpasningsprocenten, dog højst 0,3, vil give anledning til. Satstilpasningsprocenten er den del af tilpasningsprocenten, der overstiger 0,3.

Satsreguleringsprocenten er 2,0 nedsat med satstilpasningsprocenten, hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er lavere end 2,0. Satsreguleringsprocenten er 2,0 forhøjet med satstilpasningsprocenten, hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er højere end 2,0.

Regeringen stiller forslag til udmøntning af et eventuelt puljebeløb inden påbegyndelsen af det finansår, som puljebeløbet vedrører. Ved udmøntning er det hensigten, at puljebeløbet fordeles forholdsmæssigt mellem pensionister og øvrige overførselsindkomstmodtagere i forhold til deres samlede andel af overførslerne. Såfremt der ikke opnås tilslutning til puljens anvendelse, vil der inden finansårets start blive stillet forslag om en forhøjelse af satsreguleringsprocenten svarende til den del af puljen, som ikke er udmøntet.

Overførselsindkomster mv. reguleres fremtidig een gang årligt almindeligvis pr. 1. juli med finansårets satsreguleringsprocent. Ved reguleringen med satsreguleringsprocenten er det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres.

Finansministeren bekendtgør hvert år i juni måned tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten samt puljebeløbet for det følgende finansår.

Årslønnen opgøres ud fra Dansk Arbejdsgiverforenings kvartalsvise lønstatistik for arbejderlønnen. Årslønnen beregnes ved omregning af den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. overtidstillæg til en årsløn. Årslønnen reduceres med en fuldtidsbeskæftiget lønmodtagers egne sociale bidrag mv., dvs. i 1990 med lønmodtagerens bidrag til ATP og AUD. Herudover vil årslønnen blive reduceret med eventuelle nye sociale bidrag mv.

Der vil fremtidig udover bidragene til ATP og AUD kunne blive tale om at indregne virkningen af sociale bidrag mv., der er lovgivningsmæssigt eller overenskomstmæssigt fastsat. Ved opgørelsen af årslønsudviklingen skal der eksempelvis tages hensyn til indførelse af nye arbejdsmarkedspensionsbidrag.

Satsreguleringsprocenten er 2,0 i 1991, idet tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten fastsættes til 0. Denne satsreguleringsprocent sikrer stort set overensstemmelse mellem den forventede lønudvikling ekskl. sociale bidrag for en LO-arbejder i 1991 og årsindkomstudviklingen for modtagere af overførselsindkomster.

En satsregulering på 2,0 procent pr. 1. juli 1991 vil for dagpengemodtagere og enlige pensionister betyde en indkomstudvikling på 2,2-2,4 procent fra 1990 til 1991, jf. tabel 1.

Det økonomiske Sekretariat har i sin oversigt fra februar 1990 skønnet, at årslønsudviklingen incl. sociale bidrag bliver 2 1/2 procent i 1991. Årslønsudviklingen ekskl. sociale bidrag må skønnes at være noget lavere, formentligt i størrelsesordenen 2-2 1/2 procent.

Tabel 1. Skøn for indkomstudvikling 1991.

-------------------------------------------------------------------- 1990 1991 Vækst -------------------------------------------------------------------- -------- Kr. -------- Pct. LO-arbejder, incl. sociale bidrag .................. - - 2 1/2 (* 1) LO-arbejder, ekskl. sociale bidrag .................. - - 2-2 1/2 Dagpengemaksimum ................ 126.452 129.269 2,2 Fuldt grundbeløb + pensionstillæg for enlig pensionist ................ 55.188 56.514 2,4 --------------------------------------------------------------------

1) Skøn Økonomisk Oversigt, februar 1990

Anm.: Pensionsydelser er forudsat reguleret til pristal 109 den 1. juli 1990. Det skal bemærkes, at indkomstudviklingen fra 1990 til 1991 er påvirket af, på hvilket tidspunkt på året indkomststigningerne i 1990 og 1991 finder sted.

Reguleringen af dagpengemaksimum pr. 1. juli 1990 med finanslovens reguleringsprocent på 2,5 procent får først helårsvirkning i 1991. Forhøjelsen pr. 1. juli 1990 giver derfor - isoleret set - anledning til en stigning i dagpengemodtagerens årsindkomst på 1,2 procent i 1991. Tilsvarende får reguleringen på 2,0 procent pr. 1. juli 1991 kun halvårsvirkning i 1991, og den giver derfor yderligere anledning til en stigning i dagpengemodtagerens indkomst på 1,0 procent i 1991. Den samlede indkomstudvikling for dagpengemodtageren fra 1990 til 1991 bliver derfor 2,2 procent jf. tabel 1.

For en enlig pensionist er indkomstudviklingen fra 1990 til 1991 sammensat af en stigning på 1,4 procent som følge af helårsvirkningen af en dyrtidsportion pr. 1. juli 1990 og en stigning på 1,0 procent som følge af reguleringen på 2,0 procent pr. 1. juli 1991.

For finansåret 1992 fastsættes tilpasningsprocen- ten ud fra afvigelsen mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag for LO-arbejdere og den gennemsnitlige årsindkomstudvikling for modtagere af overførselsindkomster i 1990. Hvis årslønsudviklingen er lavere end indkomstudviklingen for modtagere af overførselsindkomster i 1990, fastsættes satstilpasningsprocenten for finansåret 1992 til 0.

De økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget fremgår af forslaget til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om reguleringer af overførsler mv.

Ingen

Nr LSF 223

Forslag til Lov om en satsreguleringsprocent

Fremsat af finansministeren (Henning Dyremose)

den 26. april 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. maj 1990

Lov nr. 385 af 13/06/1990