1989 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS FREMSKAFFELSE AF JORD OG UDLÅN TIL JORDBRUGSMÆSSIGE FORMÅL M.M. OG VISSE ANDRE LOVE (OPHÆVELSE AF UDLÅNSORDNING, BEGRÆNSNING AF JORDKØB, BORTFALD AF JORDFONDEN M.V.)

Kapitel 1

Statens udlån til jordbrugsmæssige formål

A. Lånemuligheder m.m.

§ 1

I lov nr. 181 af 28. april 1971 om statens udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 14. februar 1983, som ændret ved § 2 i lov nr. 381 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer

1. §§ 1-17 ophæves.

2. §§ 18 og 19 affattes således

Ȥ 18. Landbrugsministeren kan ved aftale med ejeren erhverve fast ejendom

1) for som led i strukturudviklingen at fremskaffe jord til oprettelse eller supplering af jordbrug eller at tilvejebringe en bedre jordfordeling mellem jordbrug,

2) hvis det i særlige tilfælde skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til bevarelse af landskabet eller det landbrugsmæssige miljø, eller

3) for at fremskaffe jord til oprettelse af havekolonier.

§ 1

I lov nr. 181 af 28. april 1971 om statens udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 14. februar 1983 som ændret ved § 2 i lov nr. 381 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer

1. §§ 1-17 ophæves.

2. §§ 18 og 19 affattes således

Ȥ 18. Landbrugsministeren kan ved aftale med ejeren erhverve fast ejendom

1) for som led i strukturudviklingen at fremskaffe jord til oprettelse eller supplering af jordbrug eller at tilvejebringe en bedre jordfordeling mellem jordbrug,

2) hvis det i særlige tilfælde skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til bevarelse af landskabet eller det landbrugsmæssige miljø, eller

3) for at fremskaffe jord til oprettelse af havekolonier.

§§ 1-17. Ophæves.

§ 1. Som led i statens bestræbelser for at fremme strukturudviklingen inden for landbruget kan landbrugsministeren i forbindelse med sammenlægning eller jordsupplering af landbrugsejendomme yde lån af statskassen til køb af jord.

Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af lån, at det erhvervede areal har en hensigtsmæssig beliggenhed i forhold til lånsøgerens ejendom, og at ejendommen efter jordsuppleringen på længere sigt må anses for egnet til opretholdelse som en bæredygtig driftsenhed.

Stk. 3. Hvis den samlede ejendoms jordtilliggende efter jordsuppleringen vil overstige 35 ha, ydes der kun lån til den del af jorderhvervelsen, der bringer ejendommens jordtilliggende op på 35 ha. Arealer, der er tilplantet og pålagt fredskovspligt, samt søarealer, strandbredder og andre arealer, der er helt uden dyrkningsmæssig værdi, kan fradrages ved beregningen af det samlede jordtilliggende.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fravige den i stk. 3 nævnte arealgrænse, når jordens kvalitet tilsiger dette, dog ikke ud over 50 ha.

§ 1. Ved administrationen af denne lov bistås landbrugsministeren af jordbrugskommissionerne. For hvert kommissionsområde udnævner landbrugsministeren efter forhandling med Specialarbejderforbundet i Danmark en med arbejderboliger på landet kyndig landarbejder, som tiltræder kommissionen ved behandlingen af sager efter denne lov.

§ 1. Ved administrationen af denne lov bistås landbrugsministeren af de i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. nævnte jordbrugskommissioner. For hvert kommissionsområde udnævner landbrugsministeren efter forhandling med Specialarbejderforbundet i Danmark en med arbejderboliger på landet kyndig landarbejder, som tiltræder kommissionen ved behandlingen af sager efter denne lov.

§ 2

I lov nr. 449 af 23. september 1947 om opførelse af arbejderboliger på landet, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 8. december 1987, foretages følgende ændringer

1. § 1, 1. pkt., affattes således

»Ved administrationen af denne lov bistås landbrugsministeren af jordbrugskommissionerne.«

2. §§ 11 a-11 d ophæves.

3. § 21, stk. 5, sidste pkt., ophæves.

4. § 67 ophæves.

§ 2

I lov nr. 449 af 23. september 1947 om opførelse af arbejderboliger på landet, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 8. december 1987, foretages følgende ændringer

1. § 1, 1. pkt. affattes således

»Ved administrationen af denne lov bistås landbrugsministeren af jordbrugskommissionerne.«

2. §§ 11a-11d ophæves.

3. § 21, stk. 5, sidste pkt., ophæves.

4. § 67 ophæves.

§ 2. Som led i statens bestræbelser for at fremme gennemførelse af en hensigtsmæssig jordfordeling mellem jordbrug kan landbrugsministeren i forbindelse med en jordfordeling mellem en flerhed af ejendomme yde lån af statskassen

1) til køb af jord til sammenlægning eller supplering efter reglerne i §§ 1 og 4,

2) til opførelse af bygninger, herunder opførelse af nyt stuehus, i forbindelse med udflytning af ejendommens bygninger,

3) til erhvervelse af bestående ejendom, eventuelt uden for jordfordelingsområdet og

4) til midlertidig finansiering af jordoverdragelser.

§ 2. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Afgiften til statskassen indbetales enten i rede penge eller i obligationer efter disses værdi.

§ 2.- - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Afgiften til statskassen indbetales enten i rede penge eller i obligationer efter disses værdi. De indgåede beløb henlægges under finansministeriet til en særlig fond (jordfond), hvis midler skal anvendes til jorderhvervelse eller til udlån til mindre jordbrugere.

§ 3

I lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 16. september 1986, som ændret ved lov nr. 384 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

2. § 9, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

3. I § 11, stk. 2, 3. pkt., udgår », der afgiver midlerne til den i nærværende lovs § 2 omhandlede jordfond«.

§ 3

I lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 16. september 1986 som ændret ved lov nr. 384 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

2. § 9, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

3. I § 11, stk. 2, 3. pkt., udgår: », der afgiver midlerne til den i nærværende lovs § 2 omhandlede jordfond«.

§ 3. Til oprettelse af nye selvstændige gartnerier på ikke over 5 ha middelgod jord kan landbrugsministeren yde lån af statskassen til køb af jord.

Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af lån i henhold til stk. 1, at ejendommen på længere sigt må anses for egnet til opretholdelse som en bæredygtig driftsenhed.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1990, jf. dog stk. 2, 3, 4 og 7.

Stk. 2. §§ 1-15 og 16, stk. 1-3, i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. finder stadig anvendelse for tilbudte og ydede lån.

Stk. 3. § 16, stk. 4, i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. finder endvidere stadig anvendelse for ansøgninger om dispensation for bopælskravet, der er indgivet inden den 1. juli 1990.

Stk. 4. § 17 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. finder stadig anvendelse for ansøgninger om overtagelse af lån, der er indgivet inden den 1. juli 1990.

Stk. 5. De i medfør af lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. ydede statslån kan overtages på uændrede vilkår ved ejendomsovertagelse i forbindelse med hensidden i uskiftet bo.

Stk. 6. Provenuet ved salg af fast ejendom, der erhverves efter lovens ikrafttræden, tillægges i 1990 årets bevilling til jordkøb, forudsat at der opnås en tilsvarende forøgelse af indtægten ved salg af fast ejendom. Beløb, som i 1990 er afsat til jordkøb, herunder salgsprovenu, og til anlægsarbejder i medfør af §§ 18 og 27 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., men som ikke anvendes, kan anvendes i et senere finansår.

Stk. 7. De ophævede bestemmelser om kontering af indtægter og afholdelse af udgifter under Jordfonden finder fortsat anvendelse indtil den 1. januar 1991. Hvis ansøgning er indgivet inden den 1. juli 1990, kan jordrenteafløsningslån ydes af Jordfonden. Den 1. januar 1991 bortfalder Jordfonden, og dens aktiver og passiver overgår til statskassen.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 1990, jf. dog stk. 2, 3, 4 og 7.

Stk. 2. §§ 1-15 og 16, stk. 1-3, i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. finder stadig anvendelse for tilbudte og ydede lån.

Stk. 3. § 16, stk. 4, i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. finder endvidere stadig anvendelse for ansøgninger om dispensation for bopælskravet, der er indgivet inden den 1. juli 1990.

Stk. 4. § 17 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. finder stadig anvendelse for ansøgninger om overtagelse af lån, der er indgivet inden den 1. juli 1990.

Stk. 5. De i medfør af lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. ydede statslån kan overtages på uændrede vilkår ved ejendomsovertagelse i forbindelse med hensidden i uskiftet bo.

Stk. 6. Provenuet ved salg af fast ejendom, der erhverves efter lovens ikrafttræden, tillægges i 1990 årets bevilling til jordkøb, forudsat at der opnås en tilsvarende forøgelse af indtægten ved salg af fast ejendom. Beløb som i 1990 er afsat til jordkøb, herunder salgsprovenu, og til anlægsarbejder i medfør af lovens §§ 18 og 27, men som ikke anvendes, kan anvendes i et senere finansår.

Stk. 7. De ophævede bestemmelser om kontering af indtægter og afholdelse af udgifter under Jordfonden finder fortsat anvendelse indtil den 1. januar 1991. Hvis ansøgning er indgivet inden den 1. juli 1990, kan jordrenteafløsningslån ydes af Jordfonden. Den 1. januar 1991 bortfalder Jordfonden, og dens aktiver og passiver overgår til Statskassen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

A. Indledning

Med lovforslaget foreslås,

at ophæve muligheden for at opnå statslån til køb af jord,

at ophæve muligheden for gældsovertagelse efter udlånsloven m.v.,

at statens opkøb af landbrugsjord m.v. begrænses,

at Jordfonden bortfalder,

at ophæve muligheden for at yde lån til jordrenteafløsning, og

at den resterende administration efter udlånsloven generelt moderniseres og forenkles.

Af disse ændringer er ophævelsen af muligheden for at opnå statslån til køb af jord og begrænsningen af statens opkøb af landbrugsjord gennemført for 1990 i kraft af, at bevillingerne på finansloven for 1990 til disse to formål henholdsvis bortfaldt og blev nedsat.

Lovforslaget er i overensstemmelse med regeringens handlingsplan for afbureaukratisering af 13. december 1988, hvor det foreslås at ophæve ordningen med at yde favorable statslån efter udlånsloven og med visse undtagelser at ophæve ordningen med køb af jord og pålæg af forkøbsret.

Samtidig må lovforslaget ses i sammenhæng med de i juni 1989 gennemførte ændringer af landbrugsloven som et led i regeringens politik med henblik på at opnå et selvbærende og konkurrencedygtigt landbrugserhverv.

Om behandlingen af lov nr. 181 af 28. april 1971 om statens udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. henvises til Folketingstidende 1970-71, spalte 4258, 4747, 5838, 5965, A2849, B1335, 1535, C737. Loven er ændret ved lov nr. 223 af 26. april 1973 jf. Folketingstidende 1972-73, spalte 3511, 4336, 5499, 5565, A5437, B1291, C1257, lov nr. 291 af 14. juni 1974 jf. Folketingstidende 1973-74, spalte 2089, 4606, 7275, 7415, A1729, B593, C315, lov nr. 699 af 21. december 1982 jf. Folketingstidende 1982-83, spalte 1039, 1461, 3286, 3576, A883, B775, C139, og lov nr. 381 af 7. juni 1989 jf. Folketingstidende 1988-89, spalte 6749, 7315, 10543, 10822, 11350 samt lovforslag L217 af 22. februar 1989, betænkning af 17. maj 1989, tillægsbetænkning af 24. maj 1989 og tilføjelse til tillægsbetænkning af 31. maj 1989.

Om behandlingen af de seneste ændringer af lov nr. 449 af 23. september 1947 om opførelse af arbejderboliger på landet henvises til Folketingstidende 1985-86, spalte 728, 987, 6363, 7185, A1007, B615, 645, C239.

Om behandlingen af de seneste ændringer af lov nr. 563 af 4. oktober 1919 om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom henvises til Folketingstidende 1988-89, spalte 1894, 2773, 10504, 10845 samt betænkning af 17. maj 1989 og tillægsbetænkning af 24. maj 1989.

B. Udlån til køb af jord

1. De gældende regler

Ordningen med statslån til køb af jord m.v. har fungeret ved, at Jordbrugsdirektoratet efter ansøgning indsendt gennem den stedlige jordbrugskommission ydede statslån til køb af suppleringsjord til mindre landbrugsejendomme, herunder til jordsupplering af landbrugsejendomme i forbindelse med jordfordeling og til oprettelse, sammenlægning eller jordsupplering af gartnerier. Endelig har der kunnet ydes statslån til opførelse af bygninger, herunder opførelse af nyt stuehus i forbindelse med udflytning af en ejendoms bygninger samt til erhvervelse af bestående ejendom uden for jordfordelingsområdet.

Til jordkøb efter lovens § 1 er lånestørrelsen 30.000 kr., mens der til jordkøb efter lovens § 2 kan ydes lån fra 30.000 - 80.000 kr. I forbindelse med udflytning af ejendomme er der ydet lån på op til 250.000 kr. I de senere år har ca. 2/3 af de bevilgede lån været lån efter § 2.

Lånene har en rentefod på 6,5 pct. p.a. og løber normalt i 30 år. Renten forhøjes dog efter 15 eller 20 år.

Der er i perioden siden 1971 udbetalt lån til ca. 7000 låntagere med et samlet lånebeløb på ca. 300 mill. kr.

2. Baggrund for lovforslaget

I de senere år har der været en stærkt faldende interesse hos jordbrugerne for at anvende ordningen. I perioden 1980-85 blev der således årligt bevilget ca. 400-700 lånetilsagn, mens der siden 1986 kun er bevilget ca. 200 lånetilsagn årligt.

I 1988 og 1989 er der i hvert af årene udbetalt lån for 9,6 mill. kr.

Årsagen til den faldende interesse for ordningen er blandt andet den relativt ringe lånestørrelse, som kan opnås under ordningen, og almindelige realkreditlåns renteniveau. Hertil kommer, at målgruppen grundet strukturudviklingen er blevet mindre som følge af, at færre end tidligere inden for 35 ha-grænsen opfylder betingelsen om jordbrug som hovederhverv.

3. Lovforslagets indhold

Ved lovændringen ophører muligheden for at opnå statslån til køb af jord samt for at overtage lån ydet efter udlånsloven.

Endvidere ophører muligheden for, at landbrugsministeren kan meddele dispensation fra bopælskravet. Lånet vil herefter altid forfalde til indfrielse, hvis debitor ikke længere har bopæl på ejendommen.

Ansøgninger om overtagelse af lån samt om dispensation fra bopælskravet, der er modtaget i Jordbrugsdirektoratet eller den stedlige jordbrugskommission inden lovens ikrafttrædelse, vil dog blive behandlet.

Som følge heraf, og af at der er et antal udestående lånetilsagn, må der forventes en længere afviklingsperiode i Jordbrugsdirektoratet og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Ved ophævelse af muligheden for at overtage statslån i forbindelse med ejerskifte forventes opnået en væsentlig ressourcebesparelse i Jordbrugsdirektoratet og i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

C. Statens erhvervelse og videresalg af jord

1. Arealbeholdningen

Statens jordkøb efter udlånsloven er hidtil sket til Jordfonden. Dennes samlede arealbeholdning er i 1988 opgjort til ca. 10.000 ha.

Længerevarende arealbesiddelser udgør heraf ca. 7.300 ha. Det er især vildmoserne, Kalø gods, forlandsarealer foran digerne ud mod Vadehavet og kolonihaver ved København.

Midlertidige arealbesiddelser udgør ca. 2.000 ha, som består af frijorder og udstykningsegnede ejendomme, der søges afhændet til supplering af landbrugsejendomme, eventuelt gennem jordfordeling. Hovedparten heraf er beliggende i Sønderjylland.

Resten af arealerne, ca. 700 ha, består hovedsagelig af mose- og hedearealer, hvis fremtidige anvendelse er under planlægning.

2. Opkøb og videresalg

I overensstemmelse med lovens kapitel II varetager Jordbrugsdirektoratet opkøb af jord samt pålæggelse af forkøbsret med henblik på senere erhvervelse.

Ifølge loven kan sådanne opkøb ske

- for at skaffe jord til supplering af landbrugsejen- domme, herunder i forbindelse med jordfordeling,

- til oprettelse af gartnerier og havekolonier,

- af hensyn til landskabet og det landbrugsmæssige miljø, og

- af hensyn til digesikring.

Opkøbene har i de senere år været koncentreret om opkøb af ejendomme, der er velegnede til at indgå i jordfordeling, og af frijorder i Sønderjylland. Statsregnskabet for 1988 udviser erhvervelser for 7,8 mill. kr. og afhændelser for 8,5 mill. kr. På finansloven for 1989 var beløbene for køb og salg budgetteret til hhv. 12,1 mill. kr. og 7,2 mill. kr.

Der har imidlertid i 1989 kun været anvendt en mindre del af bevillingen til jordkøb, 4,4 mill. kr., idet udbuddet af egnede jorder har været beskedent. Der er i 1989 sket salg for 8,5 mill. kr.

Forkøbsret pålægges frijord, der er egnet som suppleringsjord for landbrug.

3. De særlige forhold i Sønderjylland

Den almindelige udskiftning af landsbyjorderne, der i kongeriget blev gennemført fra slutningen af 1700-tallet, blev ikke gennemført tilsvarende systematisk i hertugdømmerne. Derimod har den tyske tradition for at dele ejendommene mellem arvingerne medført en tendens til udparcellering og et meget stort antal frijorder, d.v.s. landbrugsparceller, der ikke hører under en landbrugsejendom med bygninger, og som derfor ikke ved senere lovgivning er undergivet landbrugspligt.

Oprettelsen af Jordlovsudvalget og Jordfonden faldt tidsmæssigt sammen med genforeningen, og der knyttede sig oprindeligt et vist nationalpolitisk sigte til aktiviteterne i Sønderjylland.

Formålet med opkøb af frijorder er idag at tilvejebringe jord til anvendelse ved jordfordeling og supplering af bedrifter med behov herfor samt i overensstemmelse med principperne i landbrugsloven at hindre fjerneje.

Forkøbsret er i Sønderjylland pålagt næsten al eksisterende frijord. I 1989 blev forelagt 31 handler vedrørende forkøbsretsbelagt frijord, og i 5 tilfælde har Jordbrugsdirektoratet anvendt forkøbsretten. Dette sker som nævnt, hvis der ellers kan blive tale om fjerneje, men ikke hvis erhververen er en landmand i området, uanset om jorden tillægges en ejendom og derved pålægges landbrugspligt.

4. Samarbejdet med Miljøministeriet

I forbindelse med gennemførelsen af lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken (lov nr. 111 af 12. marts 1988) blev indgået en aftale om en særlig anvendelse af hjemmelen til pålæg af forkøbsret og opkøb i udlånsloven. Det hedder herom i betænkningen afgivet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg af 25. februar 1988: »Der pålægges forkøbsret til staten/Jordfonden på alle landbrugsejendomme inden for lovens geografiske område (...) Formålet er bl.a. at sikre, at landbrugsejendomme i området ikke erhverves som 2. ejendom, men forbliver aktive heltids/deltidslandbrug med fast bopæl for ejeren. Det bemærkes, at der allerede er tinglyst forkøbsret på alle frijorder i privat eje.«

Også i forbindelse med Skjern Å-projektet er det hensigten, at Jordbrugsdirektoratet i medfør af udlånsloven skal foretage de fornødne arealopkøb jf. akt nr. 127 af 7. februar 1990, hvori der er givet tilslutning til anvendelse af 25 mill. kr. til ejendomserhvervelser i det berørte område.

5. Lovforslagets indhold

Lovforslaget tilsigter at begrænse opkøbsaktiviteterne væsentligt, således at der som altovervejende hovedregel alene sker opkøb af frijorder samt opkøb i forbindelse med samarbejdet med Miljøministeriet og andre myndigheder efter særskilt bevilling. Adgangen til pålæg af forkøbsret opretholdes.

Med hensyn til de erhvervede frijorder er det hensigten, at disse hurtigst muligt skal videresælges som landbrugspligtig jord ved udbud til erhververe, der opfylder landbrugslovens betingelser for erhvervelsen.

Lovforslaget medfører også i denne henseende en betydelig besparelse.

Blandt Jordfondens længerevarende arealbesiddelser søges som led i handlingsplanen for afbureaukratisering vildmoserne og Kalø Gods afhændet. Det er derimod ikke hensigten af afhænde forlandsarealer og kolonihavearealer.

Jordbrugsdirektoratets hidtidige adgang til, medmindre særlige forhold foreligger, at gennemføre handel med fast ejendom uden forelæggelse for Told- og Skattestyrelsen og de bevilgende myndigheder opretholdes, idet en sådan fremgangsmåde ikke er praktisk realisabel i forbindelse med den ret store omsætning af mange mindre parceller, og idet Jordbrugsdirektoratet råder over den fornødne ekspertise.

D. Bortfald af Jordfonden

Jordfonden er oprettet ved lov nr. 563 af 4. oktober 1919 om majoraternes overgang til fri ejendom.

Fondens aktiviteter består ud over besiddelse af fast ejendom i, at fonden står som kreditor for lån og jordrenteforpligtelser efter den ældre lovgivning om statshusmandsbrug m.v., som udlånsloven formelt er en videreførelse af.

Endvidere afholder Jordfonden udgifterne til jordbrugskommissionerne, Jordlovsudvalget og Jordbrugsdirektoratet, idet overførslerne til de to førstnævnte myndigheder dog bortfalder med den nye administration af landbrugsloven.

Jordfonden har altid været fuldt ud statsejet, og der foreligger ikke nogen særlig fundats eller vedtægt. Jordfonden har således ikke karakter af at være en selvstændig juridisk person, men er alene en rammebetegnelse for visse af statens aktiviteter på jordlovsområdet.

Jordfonden er optaget på finansloven under § 11.30. I statsregnskabets status indgår Jordfonden under »aktiver for særlige fonde«, pr. 31. december 1988 med en nettoformue på 766,2 mill. kr.

Alle udgifter skal afholdes inden for den årlige finanslovsbevilling, og alle indtægter tilfalder reelt Statskassen, uanset konteringen under Jordfonden. Afskaffelsen af fonden får derfor ikke anden virkning end en ændring af finanslov og statsregnskab, således at aktiviteterne konteres direkte under Jordbrugsdirektoratet. Statens finansielle status vil blive forbedret med Jordfondens nettoformue. Finansministeriet har tilsluttet sig, at Jordfonden udgår senest i forbindelse med indførelse af den nye kontoplan pr. 1. januar 1991.

E. Modernisering og forenkling i øvrigt

Ud over de nævnte hovedpunkter tilstræbes ved lovforslaget en ajourføring af loven og en forenkling af administrationen.

Landbrugsministeren bemyndiges således til i videre omfang at delegere sin kompetence efter loven og til at afskære klageadgang i overensstemmelse med de gennemførte ændringer af landbrugsloven.

Også for de efter den ældre statshusmands- og jordlovgivning ydede udlån af Statskassen og Jordfonden bortfalder adgangen til gældsovertagelse ved ejerskifte. Adgangen til jordrenteafløsningslån bortfalder, også efter landarbejderboligloven.

Der falder som konsekvens af Jordfondens ophævelse et antal bestemmelser bort i landarbejderboligloven og lensafløsningsloven.

Administrationen af de udestående fordringer har efter lovændringen karakter af almindelig finansforvaltning og varetages, når Jordbrugsdirektoratet har afsluttet behandlingen af de resterende ansøgninger om gældsovertagelser m.v., udelukkende af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

F. Lovforslagets statsfinansielle og administrative konsekvenser

Lovforslaget indebærer i forhold til tidligere finansår en betydelig besparelse i de statslige udgifter. Besparelsen er indarbejdet i finansloven for 1990.

Der var afsat 10,0 mill. kr. på finansloven for 1989, konto § 11.05.74.02. udlån til jordbrugsmæssige formål m.v. På finansloven for 1990 er der ikke afsat midler for 1990 eller for budgetoverslagsårene 1991-93.

Nettoudgiften ved køb og salg af fast ejendom, § 11.30.20.72.02 og § 11.30.20.82.01 blev i finansloven for 1989 budgetteret til at udgøre 6,1 mill. kr. i 1990. Efter lovændringen budgetteres med et overskud i 1990-1992. På længere sigt fra og med 1993 forventes dog en årlig udgift på 1,7 mill. kr. om året.

Der henstår i forbindelse med mindreforbrug i tidligere finansår en genbevillingssaldo, primo 1989 på 8,9 mill. kr. Dette beløb vil ikke blive anvendt bortset fra i enkelte tilfælde, hvor disponering eller forberedelse af jordfordeling er sket før 1. januar 1990, men betaling først sker senere.

I tabellerne nedenfor opgøres det budgetterede ressourceforbrug og den forventede besparelse. De anførte udgifter under gældende lov er de på finansloven for 1989 budgetterede beløb videreført til 1993 og opskrevet til 1990-niveau. Besparelserne ved nærværende lovforslag er - bortset fra en besparelse på 0,6 mill. kr. på kontiene § 11.30.20.74.01. og 03. - gennemført for 1990 ved vedtagelsen af finansloven og er indregnet i denne.

G. Lovforslagets finansielle og administrative konsekvenser for primær- og amtskommuner

For jordbrugskommissionerne og dermed for amtskommunerne, der efter de nye regler i landbrugsloven skal sekretariatsbetjene disse, bortfalder yderligere administration med hensyn til den ophævede låneordning.

Der er aftalt efterregulering af forhøjelsen af de amtskommunale bloktilskud i forbindelse med, at amterne fremtidig skal afholde timebetalingen til kommissionsmedlemmerne. Der er derfor ikke på dette punkt anledning til at genoverveje den aftalte forhøjelse, idet besparelsen automatisk vil indgå i beregningen af efterreguleringen.

Med hensyn til amternes egne administrative opgaver kan disse ikke påregnes reduceret væsentligt i forhold til det hidtil budgetterede.

Det vil jf. nedenfor under bemærkningerne til § 1, nr. 10 senere blive overvejet at inddrage amterne i administrationen af jordkøbsordningen.

Lovforslaget har ikke umiddelbare konsekvenser for primærkommunerne.

H. Høring

Lovforslaget har været forelagt De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Danmarks Landboungdom, Dansk Erhvervsgartnerforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Realkreditrådet, Den danske Landinspektørforening, Den danske Bankforening, Danmarks Sparekasseforening og Kolonihaveforbundet for Danmark.

Tabel 1. Statens besparelse på udgifter til lån

-------------------------------------------------------------------- Mill. kr. (1990 FL-niveau) 1990 1991 1992 1993 -------------------------------------------------------------------- § 11.20.05.74.02 14,7 14,4 14,1 13,8 § 11.30.20.74.01-04 0,8 1,4 1,4 1,4 -------------------------------------------------------------------- I alt 15,5 15,8 15,5 15,2 -------------------------------------------------------------------- Tabel 2. Statens besparelse på udgifter til jordkøb, jordpleje m.v. -------------------------------------------------------------------- Mill. kr. (1990 FL-niveau) 1990 1991 1992 1993 -------------------------------------------------------------------- A. Gældende lov § 11.30.20.70.01. Anlægsudgifter 7,1 7,1 7,1 7,0 § 11.30.20.72.02. Jordkøb 12,1 11,8 11,6 11,3 § 11.30.20.80.01 og 82.01. Indtægter ved salg m.v. -6,3 -6,3 -6,3 -6,3 -------------------------------------------------------------------- I alt, gældende lov 12,9 12,6 12,4 12,0 -------------------------------------------------------------------- B. Ny lov § 11.30.20.70.01. Anlægsudgifter 5,6 5,2 4,8 4,7 § 11.30.20.72.02. Jordkøb 3,0 5,0 5,0 5,0 § 11.30.20.80.01. Indtægter ved salg m.v. -6,0 -6,3 -5,3 -3,3 -------------------------------------------------------------------- I alt, ny lov 2,6 3,9 4,5 6,4 -------------------------------------------------------------------- Difference 10,3 8,7 7,9 5,6 -------------------------------------------------------------------- Tabel 3. Administrativ besparelse -------------------------------------------------------------------- Mill. kr. (1990 FL-niveau) 1990 1991 1992 1993 -------------------------------------------------------------------- Jordbrugsdirektoratet, udlån Årsværk 1,0 2,1 2,4 2,6 Lønudgifter 0,2 0,4 0,4 0,4 Øvrige udgifter - - 0,1 0,1 -------------------------------------------------------------------- Besparelse i alt 0,2 0,4 0,5 0,5 -------------------------------------------------------------------- Jordbrugsdirektoratet, jordkøb m.v. Årsværk 1,0 2,1 2,9 2,9 Lønudgifter 0,2 0,4 0,5 0,5 Øvrige udgifter 0,7 1,2 1,4 1,4 -------------------------------------------------------------------- Besparelse i alt 0,9 1,6 1,9 1,9 -------------------------------------------------------------------- Hypotekbanken, udlån Årsværk - 0,5 1,0 2,0 Lønudgifter - 0,1 0,2 0,4 -------------------------------------------------------------------- Besparelse i alt - 0,1 0,2 0,4 -------------------------------------------------------------------- I alt årsværk 2,0 4,7 6,3 7,5 I alt adm. m.v. 1,1 2,1 2,6 2,8 -------------------------------------------------------------------- Tabel 4. Statens samlede besparelse ved forslaget -------------------------------------------------------------------- Mill. kr. (1990 FL-niveau) 1990 1991 1992 1993 -------------------------------------------------------------------- Udlån jf. tabel 1 15,5 15,8 15,5 15,2 Jordkøb jf. tabel 2 10,3 8,7 7,9 5,6 Administration jf. tabel 3 1,1 2,1 2,6 2,8 Fradrag af mindre indtægt ved udleje § 11.30.04.41-49 -2,1 -3,0 -3,8 -3,8 -------------------------------------------------------------------- Besparelse i alt 24,8 23,6 22,2 19,8 --------------------------------------------------------------------

Da besparelsen i det væsentlige er indregnet i finansloven for 1990, udgør den yderligere besparelse ved lovforslaget dog kun 0,6 mill. kr. i 1990.

Forslaget vil endvidere medføre besparelse til særskilt vederlæggelse til jordbrugskommissionerne, jf. de almindelige bemærkninger afsnit G.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Landbrugsministeren vil ikke længere i forbindelse med sammenlægning eller jordsupplering af landbrugsejendomme eller gartnerier samt ved udflytning af ejendomme kunne yde lån af Statskassen.

Landbrugsministeren vil ikke længere kunne meddele tilladelse til, at statslån ydet efter udlånsloven kan overtages af den nye ejer ved ejerskifte.

Landbrugsministeren vil ikke længere kunne tillade, at statslånet ikke forfalder til indfrielse, hvis debitor fraflytter ejendommen.

Til nr. 2

I § 18 bortfalder de særlige hjemmeler til erhvervelse af jord med henblik på etablering af gartnerier og til erhvervelse af forlandsarealer. Erhvervelser som de nævnte vil dog kunne gennemføres også efter den ændrede formulering, og forlandsarealer ved Vadehavet vil fortsat blive erhvervet i enkelte tilfælde.

Hjemmelen til erhvervelse af jord til oprettelse af havekolonier opretholdes, men der skønnes ikke aktuelt behov for anvendelse heraf.

Som anført under de almindelige bemærkninger er det hensigten i det væsentlige at begrænse opkøbene til frijord samt til erhvervelser i forbindelse med særlige naturbevarende eller -genoprettende projekter.

Frijord vil som hovedregel blive videresolgt til supplering, men da der med de seneste ændringer af landbrugsloven er åbnet mulighed for frastykning af bygningerne på en ejendom, der ejes som landbrugsejendom nr. 2, vil større parceller i nogle tilfælde i forbindelse med pålæg af landbrugspligt kunne videresælges som en sådan ejendom nr. 2, jf. også bemærkningerne til nr. 7.

I § 19 ophæves stk. 2 og 3, idet det almindeligvis tilstræbes, at bestemmelser af bevillingsmæssig karakter samles i finansloven. Det er imidlertid hensigten på de årlige finanslove at søge adgangen til genbevilling af uforbrugte beløb opretholdt og som noget nyt at søge adgang til, at salgssummer tillægges årets bevilling.

Der vil derfor på finansloven for 1991 og følgende år blive søgt optaget bestemmelse om, at provenuet ved salg af fast ejendom tillægges årets bevilling til jordkøb, forudsat at der opnås en tilsvarende forøgelse i forhold til det budgetterede af den samlede indtægt ved salg af fast ejendom, samt at beløb, som er afsat til jordkøb, herunder salgsprovenu, og til anlægsarbejder i medfør af lovens §§ 18 og 27, men som ikke anvendes, kan anvendes i senere finansår.

For 1990 er sådanne bestemmelser optaget i lovforslagets § 4.

En lignende bestemmelse om genanvendelse af salgsprovenu findes i § 3, stk. 2, i naturforvaltningsloven, lov nr. 339 af 24. maj 1989.

Genanvendelse af salgsprovenu forudsætter, at nettoudgiften ved køb og salg af jord ikke overstiger det budgetterede, og der bliver således ikke tale om nogen statslig merudgift. Der bliver derimod adgang til en smidig regulering af aktivitetsniveauet i forhold til udbuddet af frie jorder og efterspørgslen efter suppleringsjord. Bestemmelsen vil alene blive anvendt med hensyn til salgssummer for arealer, der erhverves efter lovændringen.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring, idet § 20 herefter relaterer sig til § 18, nr. 1 og 2.

Til nr. 4

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 5

Der er tale om konsekvensændringer på grund af, at Jordfonden bortfalder. Udgifterne afholdes iflg. § 19 af Statskassen.

Til nr. 6 og 7

Den nye § 28 er udtryk for en modernisering og forenkling af de hidtil gældende regler for videresalg i §§ 28 og 29.

Udbuddet forudsættes normalt at ske i overensstemmelse med Finansministeriets cirkulære af 28. august 1984 om almindelige regler for salg af statens faste ejendomme med de ændringer, der følger af opgavens karakter. Salg vil således ske for højeste bud over et fastsat minimumsbeløb afgivet af en jordbruger, der opfylder landbrugslovens betingelser for erhvervelse.

Som § 28 er udformet, vil der dog være et vist spillerum for, hvorledes køberkredsen defineres i de enkelte tilfælde. Der vil således være mulighed for, at større parceller udbydes som suppleringsjord eller ejendom nr. 2, mens mindre parceller kun udbydes til supplering. Der vil blive lagt vægt på, at der fastlægges klare og standardiserede regler for udbudsvilkårene.

Der må forventes et vist tab på de indgåede handler, idet de erhvervede parceller generelt har en højere værdi som frie jorder end som landbrugspligtig jord. Ved at der rejses krav om pålæggelse af landbrugspligt opnås, at forkøbsretten herefter kan ophæves, da der ikke igen vil opstå behov for erhvervelse af det pågældende areal. Dette medfører på længere sigt en administrativ besparelse.

Hvis der i området er en jordfordeling under gennemførelse, kan der i forbindelse med afhændelsen tages særlige hensyn, således at en jordbruger f.eks. efter en konkret aftale kan tilgodeses, hvis dette er en forudsætning for den pågældendes positive medvirken, ligesom der i disse tilfælde vil blive taget de samme særlige arronderingsmæssige hensyn, som i øvrigt ligger til grund for jordfordelingen. Prisen vil ikke kunne fastsættes under den anslåede markedsværdi af arealet.

§ 4. I forbindelse med sammenlægning eller jordsupplering af gartnerier kan landbrugsministeren yde lån af statskassen til køb af jord.

Stk. 2. Reglerne i § 1, stk. 2-4, gælder også for de i stk. 1 nævnte lån.

§ 5. Landbrugsministeren kan yde ejere af landbrugsejendomme og gartnerier, der er omfattet af en udviklingsplan, der er godkendt i henhold til lov om støtte til modernisering af jordbrugsbedrifter, lån af statskassen til overtagelse af jordfondens udgifter til fælles vandingsanlæg. jf. § 27, stk. 2.

§ 6. Ved statens afhændelse af ejendomme eller arealer efter reglerne i § 29, stk. 1, til jordbrugsmæssige formål kan landbrugsministeren yde lån af statskassen til delvis berigtigelse af købesummen.

§ 7. Landbrugsministeren kan fastsætte maksimumsbeløb for de i §§ 1-6 omhandlede lån.

§ 8. Af statskassens midler kan der i hvert finansår disponeres over et beløb på 32 mill. kr. til tilsagn om lån i henhold til §§ 1-6.

Stk. 2. Er der i et finansår ikke disponeret over hele det beløb, der er stillet til rådighed i det pågældende finansår, kan landbrugsministeren efter forhandling med finansministeren disponere over det resterende beløb i det følgende finansår.

§ 9. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for indsendelse af ansøgninger om de i §§ 1-6 omhandlede lån, for ansøgningernes behandling og for bevilling af lånene.

B. Lånevilkår

§ 9. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. De nærmere regler for nævnenes arbejde samt vederlaget derfor fastsættes af justitsministeren.

§ 9. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. De nærmere regler for nævnenes arbejde samt vederlaget derfor fastsættes af justitsministeren. Udgifterne ved nævnene udredes af den i § 2 omhandlede fond.

§ 10. Lån i henhold til §§ 1-5 med undtagelse af midlertidige finansieringslån i henhold til § 2, nr. 4, forrentes med 61/2 pct. p.a.

Stk. 2. For lån i henhold til § 2, nr. 4, og § 6 fastsættes renten af landbrugsministeren.

Stk. 3. Renten af lån i henhold til § 1, § 2, nr. 1, og § 4, som ydes ejere af landbrugsejendomme og gartnerier til jordkøb til gennemførelse af en godkendt udviklingsplan, forhøjes fra og med den 41. halvårstermin til en rentesats, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto på nævnte tidspunkt med et tillæg på ikke over 5 points, fastsat af landbrugsministeren under hensyn til markedsrenten. Forhøjelsen gælder for resten af lånenes løbetid. Renten af lån i henhold til § 1, § 2, nr. 1, og § 4, som i øvrigt ydes ejere af landbrugsejendomme og gartnerier, forhøjes på samme måde fra og med den 31. halvårstermin. Det samme gælder renten af lån i henhold til § 2, nr. 2, til opførelse af driftsbygninger, når opførelsen ikke sker til gennemførelse af en godkendt udviklingsplan.

Stk. 4. Renten af lån i henhold til § 6 med en længere løbetid end 20 år for lån til jordkøb til gennemførelse af en udviklingsplan og 15 år for lån til jordkøb uden udviklingsplan forhøjes efter reglerne i stk. 3, hvis lånene i forvejen forrentes med en lavere rente.

Stk. 5. Ud over rente svares et bidrag på 0,2 pct. p.a. af hovedstolen til dækning af administrationsudgifter.

§ 11. Lån i henhold til §§ 1-5 med undtagelse af midlertidige finansieringslån i henhold til § 2, nr. 4, afdrages i løbet af ca. 30 år.

Stk. 2. Lån i henhold til § 2, nr. 4, afdrages over et åremål, der fastsættes af landbrugsministeren og højest må udgøre 10 år.

Stk. 3. Lån i henhold til § 6 afdrages over et åremål, der fastsættes af landbrugsministeren.

§§ 11 a-11 d. Ophæves.

§ 11 a. Der kan af jordfonden ydes lån til hel eller delvis berigtigelse af afløsningssummen, såfremt ejeren opfylder de i § 22, stk. 1, 2. pkt., nr. 1, 4 og 5, fastsatte betingelser for overtagelse af statslån i forbindelse med ejerskifte.

Stk. 2. Når særlige forhold taler derfor, kan lån ydes, selv om ejeren ikke opfylder betingelserne i stk. 1.

§ 11 b. Lånebeløb, der ikke sikres efter reglen i § 11, stk. 4, skal sikres med betryggende panteret i ejendommen. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilket omfang lån efter § 11 a står tilbage for lån ydet af realkreditinstitutterne.

§ 11 c. Lån efter § 11 a, stk. 1, forrentes med 10 pct. p.a. og afdrages over højest 15 år.

§ 11 d. Vilkårene for lån i henhold til § 11 a, stk. 2, fastsættes af landbrugsministeren. Der skal i almindelighed fastsættes væsentlig strengere vilkår end for lån efter § 11 a, stk. 1.

Stk. 2. Reglerne i kap. III, afsnit B, finder kun anvendelse på lån efter § 11 a, stk. 2, eller på ejendomme, hvori der indestår sådanne lån, for så vidt dette fastsættes i lånevilkårene.

§ 11. - - -

Stk. 2. Derefter vil der af de besiddelser, for hvilke besidderne endnu ikke måtte have benyttet den dem i denne lov givne adgang til overtagelse til fri ejendom, være at svare en årlig afgift til statskassen af 11/5 pct. af deres værdi, forsåvidt der påhviler dem hjemfaldsret, og for andre besiddelser af 1 pct. Afgiften fastsættes på grundlag af de i lenskontoret i henhold til lov af 2. maj 1914, § 6, indregistrerede værdier og erlægges halvårlig forud, henholdsvis 1. januar og 1. juli. Indbetalingen sker til Finansministeriet.

§ 11. - - -

Stk. 2. Derefter vil der af de besiddelser, for hvilke besidderne endnu ikke måtte have benyttet den dem i denne lov givne adgang til overtagelse til fri ejendom, være at svare en årlig afgift til statskassen af 11/5 pct. af deres værdi, forsåvidt der påhviler dem hjemfaldsret, og for andre besiddelser af 1 pct. Afgiften fastsættes på grundlag af de i lenskontoret i henhold til lov af 2. maj 1914, § 6, indregistrerede værdier og erlægges halvårlig forud, henholdsvis 1. januar og 1. juli. Indbetalingen sker til finansministeriet, der afgiver midlerne til den i nærværende lovs § 2 omhandlede jordfond.

§ 12. Renter og afdrag samt administrationsbidrag betales med faste halvårlige ydelser. I de i § 10, stk. 3 og 4, nævnte tilfælde ændres de halvårlige ydelser fra og med henholdsvis den 41. og den 31. halvårstermin.

Stk. 2. Er et lån anvist i rater, betales der først afdrag på lånet i den termin, der følger 1/2 år efter, at lånet er anvist fuldt ud.

§ 13. Lånene skal sikres ved betryggende panteret i ejendommen med oprykkende prioritet efter de hæftelser, der hviler på ejendommen.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for lånenes pantesikkerhed.

§ 14. Landbrugsministeren fastsætter regler for, i hvilket omfang pantebreve for lån efter denne lov står tilbage for lån ydet af realkreditinstitutterne.

C. Ansøgerens kvalifikationer m.m.

Bilag

I dette bilag er lovbestemmelserne

gengivet, som de vil fremtræde,

hvis Folketinget vedtager

lovforslaget uændret.

Desuden er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

Ad § 1 (Lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m.)

§ 15. For at opnå eller overtage lån skal ansøgeren

1) være fyldt 20 år og ikke være ude af rådighed over sit bo samt være statsborger i et af De europæiske Fællesskabers medlemslande,

2) ikke være over 55 år gammel,

3) lægge sin væsentligste arbejdsindsats i landbrug, henholdsvis gartneri, og opfylde de uddannelseskrav, der fastsættes af landbrugsministeren efter forhandling med De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger, for så vidt angår landbrugere, og med vedkommende interesserede gartneriorganisationer, for så vidt angår gartnere, og

4) ikke råde over så betydelige midler, at han uden at komme i likviditetsvanskeligheder må anses for at være i stand til at afholde de udgifter, til hvis afholdelse lån søges.

Stk. 2. Betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, skal ikke være gældende ved ansøgning om lån i henhold til § 2.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan dispensere fra betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter selskaber og andre sammenslutninger kan opnå eller overtage lån efter denne lov.

D. Andre bestemmelser

§ 16. Ejeren af en ejendom, hvori der indestår statslån i henhold til denne lov, er forpligtet til at holde ikke blot de til ejendommen hørende bygninger, men også besætning og inventar, driftsmateriel m.v. forsikret mod brandskade for den fulde værdi, for bygningernes vedkommende i et af staten anerkendt brandforsikringsselskab.

Stk. 2. Ejeren har pligt til på samme måde at holde markens afgrøde forsikret mod haglskade, ejendommens bygninger forsikret mod stormskade og glas i drivhuse og mistbænke m.m. forsikret mod haglskade og stormskade.

Stk. 3. Ejeren skal selv drive ejendommen forsvarligt. Er ejendommen forsynet med beboelse, er ejeren forpligtet til selv at bebo den.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan dispensere fra reglen i stk. 3, 2. pkt.

§ 17. De i §§ 1-6 omhandlede lån forfalder til betaling i tilfælde af ejerskifte.

Stk. 2. Såfremt det er foreneligt med statens pantesikkerhed, kan landbrugsministeren tillade, at en ny ejer, der opfylder betingelserne i § 15, overtager lånet.

Stk. 3. Når ganske særlige forhold taler derfor, kan det tillades en ny ejer, der ikke opfylder de nævnte betingelser, at overtage lånet, eventuelt på skærpede lånevilkår.

§ 18. Landbrugsministeren kan ved aftale med ejeren erhverve fast ejendom

1) for som led i strukturudviklingen at fremskaffe jord til oprettelse eller supplering af jordbrug eller at tilvejebringe en bedre jordfordeling mellem jordbrug,

2) hvis det i særlige tilfælde skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til bevarelse af landskabet eller det landbrugsmæssige miljø, eller

3) for at fremskaffe jord til oprettelse af havekolonier.

§ 18. Landbrugsministeren kan ved aftale med ejeren erhverve fast ejendom

1) for som led i strukturudviklingen at fremskaffe jord til supplering af bestående jordbrug eller at tilvejebringe en bedre jordfordeling mellem jordbrug,

2) for at fremskaffe jord til oprettelse af gartnerier,

3) for at fremskaffe jord til oprettelse af havekolonier,

4) hvis det i særlige tilfælde skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til bevarelse af landskabet eller det landbrugsmæssige miljø,

5) hvis det i særlige tilfælde skønnes hensigtsmæssigt for vedligeholdelsen og udbygningen af forlandsarealer i forbindelse med digesikring.

Stk. 2. Til de i stk. 1, nr. 1, 4 og 5, nævnte formål kan fast ejendom endvidere erhverves ved anvendelse af statens forkøbsret efter §§ 20-26.

§ 19. Erhvervelse af fast ejendom til de i § 18 nævnte formål samt anlægsarbejder i medfør af § 27 sker inden for de beløb, der årligt afsættes på finansloven.«

3. I § 20, stk. 1, ændres »stk. 1, nr. 1, 4 og 5« til: »nr. 1 og 2«.

4. I § 24, stk. 1, udgår »bestyrelsen af de«.

5. I § 27, stk. 1 og 2, udgår »Udgifterne afholdes af jordfonden.«

6. § 28 affattes således

» § 28. Ejendomme og arealer, der er erhvervet af landbrugsministeren i medfør af § 18, nr. 1, skal så vidt muligt anvendes til supplering af bestående jordbrug, medmindre der er grundlag for oprettelse af nye landbrugsejendomme eller for afhændelse til anden offentlig myndighed.

Stk. 2. Udbudet af de i medfør af § 18, nr. 1, erhvervede arealer sker især under hensyn til,

1) at afhændelsen sker på de for staten bedst mulige økonomiske vilkår,

2) at afhændelsen sker under hensyntagen til ejendoms- og erhvervsstrukturen, og

3) at afhændelsen fremmer en jordfordeling, hvis en sådan gennemføres i det pågældende område.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan bortforpagte uafhændede arealer.«

7. § 29 ophæves.

8. § 30 affattes således

» § 30. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om statens opkøb, anvendelse og videresalg af jord i medfør af denne lov.«

9. § 30 a affattes således

» § 30 a. Landbrugsministeren kan bemyndige jordbrugskommissionerne, de kommunale og amtskommunale myndigheder, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning samt Jordbrugsdirektoratet eller anden styrelse under Landbrugsministeriet til at udøve beføjelser efter denne lov eller efter bestemmelser fastsat efter loven.

Stk. 2. Klage over de i stk. 1 nævnte myndigheders afgørelse efter bemyndigelse kan indgives til landbrugsministeren, jf. dog stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der alene kan klages over retlige spørgsmål.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan henlægge sin beføjelse til at træffe afgørelse i klagesager til en styrelse under Landbrugsministeriet. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller en styrelse under Landbrugsministeriet ikke kan påklages.«

10. § 35 ophæves.

11. I § 37, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter »lån«: », herunder til at fastsætte, at lånene ikke kan overtages ved ejerskifte«.

12. § 37, stk. 3-7, ophæves.

§ 19. Erhvervelse af fast ejendom til de i § 18 nævnte formål samt anlægsarbejder i medfør af § 27 sker inden for de beløb, der årligt afsættes på finansloven.«

3. I § 20, stk. 1, ændres »stk. 1, nr. 1, 4 og 5« til: »nr. 1 og 2«.

4. I § 24, stk. 1, udgår: »bestyrelsen af de«.

5. I § 27, stk. 1 og 2, udgår: »Udgifterne afholdes af jordfonden.«.

6. § 28 affattes således

» § 28. Ejendomme og arealer, der er erhvervet af landbrugsministeren i medfør af § 18, nr. 1, skal så vidt muligt anvendes til supplering af bestående jordbrug, medmindre der er grundlag for oprettelse af nye landbrugsejendomme eller for afhændelse til anden offentlig myndighed.

Stk. 2. Udbuddet af de i medfør af § 18, nr. 1, erhvervede arealer sker især under hensyn til,

1) at afhændelsen sker på de for staten bedst mulige økonomiske vilkår,

2) at afhændelsen sker under hensyntagen til ejendoms- og erhvervsstrukturen, og

3) at afhændelsen fremmer en jordfordeling, hvis en sådan gennemføres i det pågældende område.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan bortforpagte uafhændede arealer.«.

7. § 29 ophæves.

8. § 30 affattes således

» § 30. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om statens opkøb, anvendelse og videresalg af jord i medfør af denne lov.«.

9. § 30 a affattes således

» § 30 a. Landbrugsministeren kan bemyndige jordbrugskommissionerne, de kommunale og amtskommunale myndigheder, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning samt Jordbrugsdirektoratet eller anden styrelse under Landbrugsministeriet til at udøve beføjelser efter denne lov eller efter bestemmelser fastsat efter loven.

Stk. 2. Klage over de i stk. 1 nævnte myndigheders afgørelse efter bemyndigelse kan indgives til landbrugsministeren, jf. dog stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der alene kan klages over retlige spørgsmål.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan henlægge sin beføjelse til at træffe afgørelse i klagesager til en styrelse under Landbrugsministeriet. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller en styrelse under Landbrugsministeriet ikke kan påklages.«.

10. § 35 ophæves.

11. I § 37, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter »lån«: », herunder til at fastsætte, at lånene ikke kan overtages ved ejerskifte«.

12. § 37, stk. 3-7, ophæves.

§ 19. Erhvervelse af fast ejendom til de i § 18 nævnte formål samt anlægsarbejder i medfør af § 27 sker inden for de beløb, der årligt afsættes på finansloven.

§ 19. Erhvervelse af fast ejendom til de i § 18, stk. 1, nævnte formål finansieres af jordfonden.

Stk. 2. Af statskassens midler kan der i hvert finansår overføres et beløb til jordfonden til erhvervelse af fast ejendom til de i § 18, stk. 1, nævnte formål.

Stk. 3. Er der i et finansår ikke disponeret over hele det beløb, der er stillet til rådighed i det pågældende finansår, kan landbrugsministeren efter forhandling med finansministeren disponere over det resterende beløb i det følgende finansår.

Stk. 4. Fast ejendom, der er erhvervet efter reglerne i § 18, stk. 1, nr. 4, og som ved planlægning udlægges til ikke-jordbrugsmæssige formål, kan efter forhandling mellem landbrugsministeren og boligministeren eller ministeren for kulturelle anliggender overføres fra jordfonden til statskassen på de årlige finanslove.

§ 20. Til fremskaffelse af jord til de i § 18, nr. 1 og 2, omhandlede formål kan forkøbsret for staten pålægges såvel landbrugsejendomme som landbrugsjord og udyrkede arealer, der ikke udgør en del af en landbrugsejendom.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

§ 20. Til fremskaffelse af jord til de i § 18, stk. 1, nr. 1, 4 og 5, omhandlede formål kan forkøbsret for staten pålægges såvel landbrugsejendomme som landbrugsjord og udyrkede arealer, der ikke udgør en del af en landbrugsejendom.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

§ 21. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. Når ejeren inden 3 måneder efter, at en overdragelse af ejendommen til anden mand er bortfaldet i medfør af reglerne i stk. 2, skriftligt over for landbrugsministeren fremsætter krav derom, overtager staten ejendommen. Kan der ikke mellem landbrugsministeren og ejeren opnås enighed om overtagelsessummen, fastsættes denne af dertil af retten udmeldte mænd under særlig hensyntagen til de ejendommen påhvilende forpligtelser. Statens overtagelse sker til genafhændelse af ejendommen med eller uden statslån og forpligtelser i henhold til nærværende lov, og overtagelsespligten gælder ikke, såfremt ejendommens tilstand eller ejendommen påhvilende særlige hæftelser og forpligtelser væsenligt nedsætter statens muligheder for nævnte genafhændelse.

Stk. 6. - - -

§ 21. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. Når ejeren inden 3 måneder efter, at en overdragelse af ejendommen til anden mand er bortfaldet i medfør af reglerne i stk. 2, skriftligt over for landbrugsministeren fremsætter krav derom, overtager staten ejendommen. Kan der ikke mellem landbrugsministeren og ejeren opnås enighed om overtagelsessummen, fastsættes denne af dertil af retten udmeldte mænd under særlig hensyntagen til de ejendommen påhvilende forpligtelser. Statens overtagelse sker til genafhændelse af ejendommen med eller uden statslån og forpligtelser i henhold til nærværende lov, og overtagelsespligten gælder ikke, såfremt ejendommens tilstand eller ejendommen påhvilende særlige hæftelser og forpligtelser væsenligt nedsætter statens muligheder for nævnte genafhændelse. Statens overtagelsessum udredes af jordfonden.

Stk. 6. - - -

§ 24. I det omfang vederlaget for den erhvervede ejendom ikke består i pengeydelse, kan det af landbrugsministeren forlanges omsat til et pengebeløb, som i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

§ 24. I det omfang vederlaget for den erhvervede ejendom ikke består i pengeydelse, kan det af landbrugsministeren forlanges omsat til et pengebeløb, som i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af de i lov om bestyrelsen af de offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

§ 27. Landbrugsministeren kan på indkøbte arealer lade udføre grundforbedringsarbejder, vejanlæg og læplantningsarbejder samt i særlige tilfælde elforsynings-, varmeforsynings-, vandforsynings- og kloakeringsanlæg. Ministeren kan endvidere lade foretage beplantning på arealer, der er uegnede til landbrug.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan lade udføre vandingsanlæg på indkøbte arealer. Landbrugsministeren kan endvidere efter aftale med ejeren lade udføre vandingsanlæg på andre arealer.

§ 27. Landbrugsministeren kan på indkøbte arealer lade udføre grundforbedringsarbejder, vejanlæg og læplantningsarbejder samt i særlige tilfælde elforsynings-, varmeforsynings-, vandforsynings- og kloakeringsanlæg. Ministeren kan endvidere lade foretage beplantning på arealer, der er uegnede til landbrug. Udgifterne afholdes af jordfonden.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan lade udføre vandingsanlæg på indkøbte arealer. Landbrugsministeren kan endvidere efter aftale med ejeren lade udføre vandingsanlæg på andre arealer. Udgifterne afholdes af jordfonden.

§ 28 vedrører alene arealer, der er erhvervet i medfør af § 18, nr. 1. Der fastsættes ikke noget tilsvarende regelsæt for de i medfør af § 18, nr. 2, erhvervede arealer, idet vilkårene for videresalg i disse tilfælde kan være afhængige af det konkrete regelgrundlag for et givet naturprojekt. Reglerne i § 28 vil dog være vejledende også på dette område.

Heller ikke arealer, som er erhvervet før lovændringen, herunder Jordfondens længerevarende arealbesiddelser omfattes umiddelbart af bestemmelsen.

Adgangen til, at en del af salgssummen berigtiges ved et pantebrev til Statskassen, bortfalder ligesom lovens øvrige udlånsmuligheder.

Hvis det under særlige omstændigheder skønnes hensigtsmæssigt, at en del af salgssummen berigtiges ved et sælgerpantebrev til Statskassen, kan dette aftales uden udtrykkelig lovhjemmel.

Til nr. 8

Der tilsigtes med den ændrede formulering af § 30 alene en kortere og klarere bemyndigelsesbestemmelse end den nugældende § 30. Der er således ikke tale om nogen realitetsændring.

Der kan ved videresalg af arealer stilles betingelser vedr. køberens fremtidige anvendelse heraf.

Udstedelse af retningslinier vedr. naturprojekter vil ske i samarbejde med miljøministeren.

Til nr. 9

Der tilsigtes med den ændrede formulering af § 30a en ajourføring af bestemmelserne om delegation og klageadgang.

Bestemmelserne svarer i det væsentlige til de tilsvarende bestemmelser i landbrugslovens § 30a, stk. 1, 3 og 4.

Den resterende udlånsadministration vil som anført være placeret i Hypotekbanken, idet Jordbrugsdirektoratet dog færdigbehandler de ansøgninger om gældsovertagelse m.v., der indgives inden lovens ikrafttræden. Erhvervelse og videresalg af jorder varetages fortsat af Jordbrugsdirektoratet. Når den nye jordlovsadministration i medfør af landbrugsloven er gennemført og har haft en vis indkøringsperiode, vil det imidlertid blive taget op til overvejelse, om der er mulighed for en uddelegering af jordkøbsordningen til jordbrugskommissionen og amtskommunen, primært i Sønderjyllands amt.

Hvis et videresalg forudsætter en tilladelse efter landbrugsloven, gælder ved behandlingen af ansøgningen herom de i medfør af landbrugsloven fastsatte administrationsbestemmelser, herunder den kommissionsmedlemmerne tillagte vetoret.

Til nr. 10

Reglerne i lovens §§ 31-35 om jordlovsadministrationen er i det væsentlige ophævet i forbindelse med gennemførelsen af de nye administrationsbestemmelser i landbrugsloven, hvis § 30 fremover vil være grundlaget for nedsættelsen af jordbrugskommissionerne.

§ 28. Ejendomme og arealer, der er erhvervet af landbrugsministeren i medfør af § 18, nr. 1, skal så vidt muligt anvendes til supplering af bestående jordbrug, medmindre der er grundlag for oprettelse af nye landbrugsejendomme eller for afhændelse til anden offentlig myndighed.

Stk. 2. Udbuddet af de i medfør af § 18, nr. 1, erhvervede arealer sker især under hensyn til,

1) at afhændelsen sker på de for staten bedst mulige økonomiske vilkår,

2) at afhændelsen sker under hensyntagen til ejendoms- og erhvervsstrukturen, og

3) at afhændelsen fremmer en jordfordeling, hvis en sådan gennemføres i det pågældende område.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan bortforpagte uafhændede arealer.

§ 28. Ejendomme og arealer, der er erhvervet af landbrugsministeren til jordbrugsmæssige formål, skal så vidt muligt anvendes til supplering af bestående jordbrug, fortrinsvis i forbindelse med en modernisering i henhold til lov om støtte til modernisering af jordbrugsbedrifter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan bortforpagte uafhændede arealer.

§ 29. Ophæves.

§ 29. Afhændelse af arealer til jordbrugsmæssige formål, jf. § 28, stk. 1, sker mod en salgssum, der fastsættes af landbrugsministeren, dog ikke under grundværdien. Salgssummen skal betales til jordfonden. Statslån kan ydes efter reglerne i § 6.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan afhænde stamparceller m.v. til andre formål og på andre vilkår end nævnt i stk. 1. For salgssummen eller en del af denne kan der udstedes pantebrev til jordfonden.

§ 30. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om statens opkøb, anvendelse og videresalg af jord i medfør af denne lov.

§ 30. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af jord, der erhverves af staten med henblik på oprettelse af havekolonier, herunder regler om udlejning og om vilkår for afhændelse.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler om drift og anvendelse af jord, der erhverves af staten i henhold til § 18, stk. 1, nr. 4, herunder regler om udlejning.

§ 30 a. Landbrugsministeren kan bemyndige jordbrugskommissionerne, de kommunale og amtskommunale myndigheder, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning samt Jordbrugsdirektoratet eller anden styrelse under Landbrugsministeriet til at udøve beføjelser efter denne lov eller efter bestemmelser fastsat efter loven.

Stk. 2. Klage over de i stk 1 nævnte myndigheders afgørelse efter bemyndigelse kan indgives til landbrugsministeren, jf. dog stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der alene kan klages over retlige spørgsmål.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan henlægge sin beføjelse til at træffe afgørelse i klagesager til en styrelse under Landbrugsministeriet. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller en styrelse under Landbrugsministeriet ikke kan påklages.

§ 30 a. Landbrugsministeren kan bemyndige jordbrugsdirektoratet til at træffe afgørelser, der efter loven eller regler udfærdiget efter loven er henlagt til ham.

Stk. 2. Afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i henhold til stk. 1, kan påklages til landbrugsministeren. Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 35 er imidlertid ikke fuldt ud ophævet i forbindelse med ændringen af landbrugsloven, idet det har været nødvendigt at opretholde bestemmelsen, hvorefter Jordbrugsdirektoratets udgifter afholdes af Jordfonden. Ved nærværende lovforslag bortfalder også denne bestemmelse.

Til nr. 11

Pantebrevene for de efter statshusmandsloven og de ældre jordlove ydede lån af Jordfonden og Statskassen rummer bestemmelse om, at lånene ikke kan overtages ved ejerskifte. Hidtil har der dog været fastsat regler, hvorefter lånene efter ansøgning kunne overtages på skærpede vilkår jf. senest Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 22. juni 1989.

Det præciseres i § 37, stk. 2, at det kan fastsættes, at lånene ikke kan overtages ved ejerskifte, idet det er hensigten at lade denne mulighed bortfalde. Hensidden i uskiftet bo vil ikke blive betragtet som ejerskifte.

Til nr. 12

§ 35. Ophæves.

§ 35. Udgifterne til Jordbrugsdirektoratet afholdes af Jordfonden og bevilges på de årlige finanslove.

§ 37, stk. 3, afløses efter forslaget af § 30a, der også omfatter de i medfør af § 37 udstedte bekendtgørelser.

Bestemmelserne i § 37, stk. 4-7, omhandler forskellige særlige udlånsformer uden praktisk betydning, bortset fra jordrenteafløsningslån, der endnu ydes i enkelte tilfælde.

Mange husmandsbrug og et antal landarbejderboligparceller er i perioden 1919-1967 afhændet af staten på jordrentevilkår, hvilket indebærer, at der halvårligt - principielt til evig tid - skal erlægges jordrente med den fastsatte procentsats, normalt 4 pct. p.a., af grundværdien iflg. den offentlige vurdering.

Jordrenten kan afløses ved kontant indbetaling af grundværdien, og af de oprindeligt ca. 13.500 jordrentehæftelser resterede pr. 11. december 1989 kun 953 husmandsbrug og 229 landarbejderboliger.

En fortsat afløsning er af administrative grunde ønskelig, men adgangen til berigtigelse af afløsningssummen ved lån er næppe noget væsentligt incitament. I 1989 blev således kun ydet lån i forbindelse med 5 ud af 48 afløsninger.

Til § 2

Ydelse af lån til jordrenteafløsning ophører også, når der er tale om landarbejderboliger. Desuden udgår henvisninger til Jordfonden og henvisningen til lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. i § 1.

Mulighederne for en yderligere forenkling og modernisering af regelsættet om de efter tidligere lovgivning statsstøttede arbejderboliger på landet er under overvejelse.

Til § 3

Ændringerne i lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom er redaktionelle følger af, at Jordfonden bortfalder.

Til § 4

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder anvendelse, hvis ansøgning er indgivet til Jordbrugsdirektoratet eller den stedlige jordbrugskommission inden lovens ikrafttrædelse.

Ved bestemmelsen i stk. 5 gives der mulighed for, at statslånet kan overtages på uændrede vilkår ved ejendomsovertagelse i forbindelse med hensidden i uskiftet bo.

Med hensyn til bestemmelsen i stk. 6 henvises til det ovenfor vedr. lovforslagets § 1, nr. 2, vedr. ændringen af § 19 anførte.

Bestemmelsen i stk. 7 skyldes det praktiske hensyn til, at Jordfonden ophæves ved begyndelsen af et finansår, hvorved en række formelle omkonteringer inden for finanslovssystemet kan undgås.

§ 37. - - -

Stk. 2. Landbrugsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte bestemmelser vedrørende ejendomme, der er oprettet, og lån, der er ydet i henhold til lov nr. 339 af 9. juni 1948 med tillægslove eller de ældre jordlove, hvorved den for ejendommene eller lånene hidtil gældende retsstilling opretholdes med de ændringer, som denne lov eller lovgivningen i øvrigt gør nødvendige. Landbrugsministeren bemyndiges endvidere til ved bekendtgørelse at ændre betingelserne for overtagelse af de nævnte lån, herunder til at fastsætte, at lånene ikke kan overtages ved ejerskifte.

§ 37. - - -

Stk. 2. Landbrugsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte bestemmelser vedrørende ejendomme, der er oprettet, og lån, der er ydet i henhold til lov nr. 339 af 9. juni 1948 med tillægslove eller de ældre jordlove, hvorved den for ejendommene eller lånene hidtil gældende retsstilling opretholdes med de ændringer, som denne lov eller lovgivningen i øvrigt gør nødvendige. Landbrugsministeren bemyndiges endvidere til ved bekendtgørelse at ændre betingelserne for overtagelse af de nævnte lån.

Stk. 3. Landbrugsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at bestemme, at administrationen af den i stk. 1 og 2 nævnte bekendtgørelse skal varetages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, hvis afgørelser kan indbringes for landbrugsministeren. Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 4. Landbrugsministeren bemyndiges til i særlige tilfælde, hvor der inden denne lovs ikrafttræden er truffet dispositioner i tillid til, at der kunne opnås lån i henhold til § 34, stk. 5, § 50, stk. 2 og 3, § 55, stk. 1, litra b, litra c (for så vidt angår forbedret kulturtilstand) og litra d-e, § 59, stk. 1, og § 61, stk. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. april 1967, at yde lån til de omhandlede formål.

Stk. 5. Når en landbrugsejendom, der er omfattet af bestemmelserne i § 1 i den hidtil gældende lov nr. 240 nr. 240 af 7. juni 1952 om visse landbrugsejendommes brug og overgang til selveje, overdrages den hidtidige bruger til selveje, kan landbrugsministeren yde erhververen lån til overtagelse af ejendommens jord og bygninger.

Stk. 6. Jordrenteafløsningslån afholdes af jordfonden og bevilges på de årlige finanslove.

Stk. 7. Lån i henhold til stk. 4-5 afholdes af statskassen og bevilges på de årlige finanslove. Landbrugsministeren giver nærmere regler for bevilling af lånene og fastsætter vilkårene for lånene.

Ad § 2 (Lov om arbejderboliger på landet)

§ 67. Ophæves.

§ 67. De til lovens administration medgående udgifter afholdes af jordfonden og bevilges på de årlige finanslove.

Ad § 3 (Lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom)

Ingen

Nr LSF 221

Forslag til Lov om ændring af lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. og visse andre love (Ophævelse af udlånsordning, begrænsning af jordkøb, bortfald af Jordfonden m.v.)

Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)

den 26. april 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. maj 1990

Lov nr. 418 af 13/06/1990