1989 LSF 219 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSGARANTI OG RENTETILSKUD M.M. VED UDLÅN TIL YNGRE JORDBRUGERE

§ 1

I lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1-3, affattes således

»Landbrugsministeren kan godkende, at lån som nævnt i § 1 ydes til jordbrugere, der

1) første gang erhverver en jordbrugsbedrift, hvorpå ansøger tager jordbrug som hovederhverv,

2) er under 40 år ved bedriftens overtagelse,

3) opfylder de uddannelseskrav, der fastsættes af landbrugsministeren,

4) ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne og

5) opfylder et egenkapitalkrav, jf. § 4 a.

Stk. 2. Det er en betingelse, at jordbrugeren

1) senest 6 måneder efter overtagelsen tager fast bopæl på bedriften,

2) tager jordbrug som hovederhverv på bedriften og

3) selv driver bedriften udelukkende for egen regning og risiko.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at der kan ydes lån til jordbrugere, som tager hovederhverv på en allerede erhvervet jordbrugsbedrift efter en tidligere etablering som jordbruger uden jordbrug som hovederhverv.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Bedriften skal kræve en arbejdsindsats på mindst 1 heltidsbeskæftiget.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3. I § 2 indsættes som stk. 6 og 7

»Stk. 6. Egenkapitalkravet nedsættes med 1/3 for jordbrugere, der har gennemført en overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der kan godkendes som overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen.

Stk. 7. Landbrugsministeren kan, når særlige omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1, nr. 3, stk. 2 og 4.«

4. § 4, stk. 1 og 2, affattes således

»Udmålingsgrundlaget for lånet er den konstaterede handelspris omregnet til kontantværdi. Den konstaterede handelspris skal korrigeres for ændringer i besætning, driftsinventar og driftsmateriel, der er sket inden ansøgningstidspunktet. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering fastsatte kontante handelsværdi. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontantværdi.

Stk. 2. Lånet ydes som et kontantlån og udgør 17,5 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 600.000 kr., men ikke 2.500.000 kr., og 10 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 2.500.000 kr., men ikke 4.000.000 kr.«

5. I § 4 indsættes som stk. 5 og 6

»Stk. 5. Lån kan ydes til en jordbrugers erhvervelse af en anpart på mindst halvdelen af en jordbrugsbedrift. Lånet udmåles efter stk. 2 i forhold til anpartens værdi, og der kan kun ydes lån til een jordbruger pr. bedrift. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, anvendes med fornøden tilpasning ved ydelse af lån til erhvervelse af en anpart.

Stk. 6. I udmålingsgrundlaget efter stk. 1 kan ikke medregnes værdien af landbrugsaktiver, hvortil en ansøger har modtaget tilskud efter anden lovgivning.«

6. Efter § 4 indsættes

»§ 4 a. Egenkapitalkravet efter § 2, stk. 1, nr. 5, udgør forskellen mellem et beløb på 20 pct. af udmålingsgrundlaget og lånet.

Stk. 2. Egenkapitalkravet kan ikke overstige et beløb svarende til størrelsen af lånet, hvis udmålingsgrundlaget er mindre end 4.000.000 kr.

Stk. 3. Ved fælleslån efter § 12 skal anpartserhververne tilsammen have en egenkapital, der svarer til egenkapitalkravet for en enkelterhverver ved samme udmålingsgrundlag.

Stk. 4. Ved fælleslån efter § 12 nedsættes kravet til egenkapital forholdsmæssigt, hvis en eller flere ansøgere har en overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen, jf. § 2, stk. 6.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af egenkapitalen.«

7. § 6 affattes således

»§ 6. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i den pågældende ejendom efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af den godkendte handelsværdi, jf. § 4, stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om omregning af de foranstående pantehæftelser til kontantværdi. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler til sikring af, at lånet ikke respekterer pantehæftelser, der indeholder urimelige vilkår.«

8. § 7, stk. 1, affattes således

»Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for lån efter denne lov. I den periode, hvor landbrugsministeren betaler ydelser og bidrag, skal lånet ved tilladelsens meddelelse efter tilbagerykningen være pantesikret inden for 95 pct. af den kontante handelsværdi, jf. § 4, stk. 3, og efter denne periodes udløb inden for 85 pct. af den kontante handelsværdi.«

9. § 8 affattes således

»§ 8. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog § 10, samt hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis bedriftens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end jordbrug.

Stk. 3. Lånet kan forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 2, stk. 2 og 4, jf. § 2, stk. 7, ikke længere er opfyldt. Lånet kan endvidere forlanges indfriet, hvis det er overtaget af låntagerens ægtefælle eller et selskab i henhold til § 10 og betingelserne herfor ikke længere er opfyldt.

Stk. 4. Et fælleslån efter § 12 kan forlanges indfriet helt eller delvis, hvis en eller flere af de anpartserhververe, der ved udmålingen af fælleslånet opfyldte lovens betingelser, ikke længere opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, jf. § 2, stk. 7, og § 12, stk. 6. Lånet kan endvidere forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 12, stk. 3 og 5, ikke længere er opfyldt.

Stk. 5. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte ejendom, skal det skyldige lånebeløb af låntager nedbringes til et beløb, der svarer til restgælden på et lån, der på det oprindelige ansøgningstidspunkt kunne ydes til den resterende anpart.

Stk. 6. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis handelsværdien nedbringes ved salg af en del af bedriften.«

10. § 9 affattes således

»§ 9. Landbrugsministeren kan tillade, at et skyldigt lånebeløb overføres til en ny ejendom på de hidtidige vilkår, hvis en låntager erhverver anden jordbrugsbedrift eller anpart heraf og bosætter sig på denne bedrift. Låntager må på ansøgningstidspunktet ikke være fyldt 45 år og skal opfylde det uddannelsesmæssige krav for så vidt angår den nye bedrift.

Stk. 2. Ved overførsel af det skyldige lånebeløb, jf. stk. 1, må lånebeløbet ikke overstige det lån, der kunne ydes efter § 4. Lånet skal være pantesikret i den erhvervede ejendom som anført i § 7 og kan respektere nødvendig låntagning til finansiering af erhvervelsen under hensyntagen til frigjorte midler ved salget af den tidligere ejede bedrift.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan, hvis en eller flere af anpartshaverne afhænder deres anpart i en bedrift, hvortil der er ydet et fælleslån efter § 12, tillade, at det skyldige lånebeløb af andelen af fælleslånet overføres til en ny bedrift, jf. stk. 1 og 2.«

11. § 10, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Erhverver og overtager et aktie- eller anpartsselskab i overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme et væksthusgartneri eller en planteskole, hvori lånet indestår, kan landbrugsministeren tillade, at selskabet kan overtage lånet på betingelse af, at låntageren

1) tegner selvskyldnerkaution for lånet,

2) har flertallet af stemmer i selskabet som ejer af aktier eller anparter,

3) opfylder bopælspligten efter § 2,

4) som ansvarlig daglig leder af selskabet selv forestår ejendommens drift og

5) har dette arbejde som fuldtidsbeskæftigelse og væsentligste indtægtskilde.«

12. I § 10 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Tilladelse efter stk. 2 kan tidligst gives 7 år efter, at lånet er udbetalt.«

13. § 11 ophæves.

14. § 12 affattes således

»§ 12. Til flere jordbrugere, der i fællesskab erhverver en jordbrugsbedrift, kan ydes et fælleslån. Dette lån udgør det efter § 4, stk. 2, fastsatte beløb multipliceret med

1) 1,8, hvis antallet af anpartserhververe er 2,

2) 2,7, hvis antallet af anpartserhververe er 3,

3) 3,2, hvis antallet af anpartserhververe er 4,

4) 3,7, hvis antallet af anpartserhververe er 5 eller derover.

Stk. 2. Et fælleslån kan højst udgøre 30 pct. af udmålingsgrundlaget.

Stk. 3. Ved fælleslån efter stk. 1 skal bedriften kræve en arbejdsindsats på mindst 1 heltidsbeskæftiget pr. anpartserhverver.

Stk. 4. Opfylder en eller flere af anpartserhververne ikke lovens betingelser, udmåles lånet efter stk. 1 efter værdien af de øvrige anparter og antallet af øvrige anpartserhververe. Den krævede arbejdsindsats efter stk. 3 opgøres efter antallet af øvrige anpartserhververe.

Stk. 5. Det er en betingelse for ydelse af lån efter stk. 1, at lovens betingelser opfyldes af mindst 2 anpartserhververe, der tilsammen erhverver anparter svarende til mindst halvdelen af bedriften.

Stk. 6. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, anvendes med fornøden tilpasning ved ydelse af fælleslån.

Stk. 7. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af fælleslån.«

15. § 13 affattes således

»§ 13. Bestemmelserne i §§ 4 og 12 finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse, hvis bedriften erhverves af et personligt ansvarligt interessentskab eller lignende eller et kommanditselskab. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af lån til sådanne fællesskaber.«

16. § 14 affattes således

»§ 14. En låntager, der ikke har opnået maksimumlån efter § 4, kan, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, opnå et eller flere nye lån, der højst kan udmåles på grundlag af det resterende udmålingsgrundlag efter § 4, stk. 2.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan alene ydes med hensyn til erhvervelse og overtagelse inden 7 år fra den belånte ejendoms overtagelse af

1) tillægsjord eller anden landbrugsejendom til sammenlægning med ejendommen,

2) anden landbrugsejendom eller anpart heraf til samdrift i overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme,

3) anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom og

4) den eller de resterende anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der tidligere er ydet lån.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af lån efter stk. 1, jf. stk. 2, herunder om egenkapitalkravet, jf.§ 4 a.«

17. § 16 affattes således

»§ 16. Af de ydelser og bidrag, der er nævnt i § 5, betaler landbrugsministeren

1) 100 pct. i de første 8 halvårsterminer af lånets løbetid,

2) 80 pct. i den 9. og 10. halvårstermin af lånets løbetid,

3) 60 pct. i den 11. og 12. halvårstermin af lånets løbetid og

4) 40 pct. i den 13. og 14. halvårstermin af lånets løbetid.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at lånet, jf. § 5, forrentes og afdrages med en fast kvartårlig ydelse, samt at betalinger i medfør af stk. 1 sker i forhold hertil.

Stk. 3. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter loven.«

18. § 18 ophæves.

19. I § 19, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 8, 3. og 4. pkt.« til: »§ 8, stk. 3 og 4.«

20. § 21, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at regler fastsat efter § 4, stk. 3, og efter § 6, 3. pkt., med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse ved tilbagerykning af lån, der er ydet efter lov om udlån til yngre jordbrugere. Endvidere kan landbrugsministeren fastsætte regler om den beløbsmæssige vægtning af de foranstående pantehæftelser i forhold til lån, der er ydet efter lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.«

§ 1

I lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 150 af 17. april 1985, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1-3, affattes således

»Landbrugsministeren kan godkende, at lån som nævnt i § 1 ydes til jordbrugere, der

1) første gang erhverver en jordbrugsbedrift, hvorpå ansøger tager jordbrug som hovederhverv,

2) er under 40 år ved bedriftens overtagelse,

3) opfylder de uddannelseskrav, der fastsættes af landbrugsministeren,

4) ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne, og

5) opfylder et egenkapitalkrav, jf. § 4 a.

Stk. 2. Det er en betingelse, at jordbrugeren

1) senest 6 måneder efter overtagelsen tager fast bopæl på bedriften,

2) tager jordbrug som hovederhverv på bedriften, og

3) selv driver bedriften udelukkende for egen regning og risiko.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at der kan ydes lån til jordbrugere, som tager hovederhverv på en allerede erhvervet jordbrugsbedrift efter en tidligere etablering som jordbruger uden jordbrug som hovederhverv.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Bedriften skal kræve en arbejdsindsats på mindst 1 heltidsbeskæftiget.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3. I § 2 indsættes som stk. 6 og 7

»Stk. 6. Egenkapitalkravet nedsættes med 1/3 for jordbrugere, der har gennemført en overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om hvilke uddannelser, der kan godkendes som overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen.

Stk. 7. Landbrugsministeren kan, når særlige omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1, nr. 3, stk. 2 og 4.«

4. § 4, stk. 1 og 2 affattes således

»Udmålingsgrundlaget for lånet er den konstaterede handelspris omregnet til kontantværdi. Den konstaterede handelspris skal korrigeres for ændringer i besætning, driftsinventar og driftsmateriel, der er sket inden ansøgningstidspunktet. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering fastsatte kontante handelsværdi. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontantværdi.

Stk. 2. Lånet ydes som et kontantlån og udgør 17,5 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 700.000 kr., men ikke 2.500.000 kr., og 10 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 2.500.000 kr., men ikke 4.000.000 kr.«

5. I § 4 indsættes som stk. 5 og 6

»Stk. 5. Lån kan ydes til en jordbrugers erhvervelse af en anpart på mindst halvdelen af en jordbrugsbedrift. Lånet udmåles efter stk. 2 i forhold til anpartens værdi, og der kan kun ydes lån til een jordbruger pr. bedrift. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, anvendes med fornøden tilpasning ved ydelse af lån til erhvervelse af en anpart.

Stk. 6. I udmålingsgrundlaget efter stk. 1 kan ikke medregnes værdien af landbrugsaktiver, hvortil en ansøger har modtaget tilskud efter anden lovgivning.«

6. Efter § 4 indsættes

»§ 4a. Egenkapitalkravet efter § 2, stk. 1, nr. 5, udgør forskellen mellem et beløb på 20 pct. af udmålingsgrundlaget og lånet.

Stk. 2. Egenkapitalkravet kan ikke overstige et beløb svarende til størrelsen af lånet, hvis udmålingsgrundlaget er mindre end 4.000.000 kr.

Stk. 3. Ved fælleslån efter § 12 skal anpartserhververne tilsammen have en egenkapital, der svarer til egenkapitalkravet for en enkelterhverver ved samme udmålingsgrundlag.

Stk. 4. Ved fælleslån efter § 12 nedsættes kravet til egenkapital forholdsmæssigt, hvis en eller flere ansøgere har en overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen, jf. § 2, stk. 6.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af egenkapitalen.«

7. § 6 affattes således

»§ 6. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i den pågældende ejendom efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af den godkendte handelsværdi, jf. § 4, stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om omregning af de foranstående pantehæftelser til kontantværdi. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler til sikring af, at lånet ikke respekterer pantehæftelser, der indeholder urimelige vilkår.«

8. § 7, stk. 1, affattes således

» Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for lån efter denne lov. I den periode, hvor landbrugsministeren betaler ydelser og bidrag, skal lånet ved tilladelsens meddelelse efter tilbagerykningen være pantesikret inden for 95 pct. af den kontante handelsværdi, jf. § 4, stk. 3, og efter denne periodes udløb inden for 85 pct. af den kontante handelsværdi.«

9. § 8 affattes således

»§ 8. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvist.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog § 10, samt hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis bedriftens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end jordbrug.

Stk. 3. Lånet kan forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 2, stk. 2 og 4, jf. § 2, stk. 7, ikke længere er opfyldt. Lånet kan endvidere forlanges indfriet, hvis det er overtaget af låntagerens ægtefælle eller et selskab i henhold til § 10, og betingelserne herfor ikke længere er opfyldt.

Stk. 4. Et fælleslån efter § 12 kan forlanges indfriet helt eller delvist, hvis en eller flere af de anpartserhververe, der ved udmålingen af fælleslånet opfyldte lovens betingelser, ikke længere opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, jf. § 2, stk. 7, og § 12, stk. 6. Lånet kan endvidere forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 12, stk. 3 og 5, ikke længere er opfyldt.

Stk. 5. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte ejendom, skal det skyldige lånebeløb af låntager nedbringes til et beløb, der svarer til restgælden på et lån, der på det oprindelige ansøgningstidspunkt kunne ydes til den resterende anpart.

Stk. 6. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis handelsværdien nedbringes ved salg af en del af bedriften.«

10. § 9 affattes således

»§ 9. Landbrugsministeren kan tillade, at et skyldigt lånebeløb overføres til en ny ejendom på de hidtidige vilkår, hvis en låntager erhverver anden jordbrugsbedrift eller anpart heraf og bosætter sig på denne bedrift. Låntager må på ansøgningstidspunktet ikke være fyldt 45 år og skal opfylde det uddannelsesmæssige krav for så vidt angår den nye bedrift.

Stk. 2. Ved overførsel af det skyldige lånebeløb, jf. stk. 1, må lånebeløbet ikke overstige det lån, der kunne ydes efter § 4. Lånet skal være pantesikret i den erhvervede ejendom som anført i § 7 og kan respektere nødvendig låntagning til finansiering af erhvervelsen under hensyntagen til frigjorte midler ved salget af den tidligere ejede bedrift.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan, hvis en eller flere af anpartshaverne afhænder deres anpart i en bedrift, hvortil der er ydet et fælleslån efter § 12, tillade, at det skyldige lånebeløb af andelen af fælleslånet overføres til en ny bedrift, jf. stk. 1 og 2.«

11. § 10, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Erhverver og overtager et aktie- eller anpartsselskab i overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme et væksthusgartneri eller en planteskole, hvori lånet indestår, kan landbrugsministeren tillade, at selskabet kan overtage lånet på betingelse af, at låntageren

1) tegner selvskyldnerkaution for lånet,

2) har flertallet af stemmer i selskabet som ejer af aktier eller anparter,

3) opfylder bopælspligten efter § 2,

4) som ansvarlig daglig leder af selskabet selv forestår ejendommens drift, og

5) har dette arbejde som fuldtidsbeskæftigelse og væsentligste indtægtskilde.«

12. I § 10 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Tilladelse efter stk. 2 kan tidligst gives 7 år efter, at lånet er udbetalt.«

13. § 11 ophæves.

14. § 12 affattes således

»§ 12. Til flere jordbrugere, der i fællesskab erhverver en jordbrugsbedrift, kan ydes et fælleslån. Dette lån udgør det efter § 4, stk. 2, fastsatte beløb multipliceret med

1) 1,8, hvis antallet af anpartserhververe er 2,

2) 2,7, hvis antallet af anpartserhververe er 3,

3) 3,2, hvis antallet af anpartserhververe er 4,

4) 3,7, hvis antallet af anpartserhververe er 5 eller derover.

Stk. 2. Et fælleslån kan højst udgøre 30 pct. af udmålingsgrundlaget.

Stk. 3. Ved fælleslån efter stk. 1 skal bedriften kræve en arbejdsindsats på mindst 1 heltidsbeskæftiget pr. anpartserhverver.

Stk. 4. Opfylder en eller flere af anpartserhververne ikke lovens betingelser, udmåles lånet efter stk. 1, efter værdien af de øvrige anparter og antallet af øvrige anpartserhververe. Den krævede arbejdsindsats efter stk. 3 opgøres efter antallet af øvrige anpartserhververe.

Stk. 5. Det er en betingelse for ydelse af lån efter stk. 1, at lovens betingelser opfyldes af mindst 2 anpartserhververe, der tilsammen erhverver anparter svarende til mindst halvdelen af bedriften.

Stk. 6. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, anvendes med fornøden tilpasning ved ydelse af fælleslån.

Stk. 7. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af fælleslån.«

15. § 13 affattes således

»§ 13. Bestemmelserne i §§ 4 og 12, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse, hvis bedriften erhverves af et personligt ansvarligt interessentskab eller lignende eller et kommanditselskab. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af lån til sådanne fællesskaber.«

16. § 14 affattes således

»§ 14. En låntager, der ikke har opnået maksimumlån efter § 4, kan, hvis lovens betingelser iøvrigt er opfyldt, opnå et eller flere nye lån, der højst kan udmåles på grundlag af det resterende udmålingsgrundlag efter § 4, stk. 2.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan alene ydes med hensyn til erhvervelse og overtagelse inden 7 år fra den belånte ejendoms overtagelse af

1) tillægsjord eller anden landbrugsejendom til sammenlægning med ejendommen,

2) anden landbrugsejendom eller anpart heraf til samdrift i overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme,

3) anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom, og

4) den eller de resterende anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der tidligere er ydet lån.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastætte nærmere regler for ydelse af lån efter stk. 1, jf. stk. 2, herunder om egenkapitalkravet, jf.§ 4a.«

17. § 16 affattes således

»§ 16. Af de ydelser og bidrag, der er nævnt i § 5, betaler landbrugsministeren

1) 100 pct. i de første 8 halvårsterminer af lånets løbetid,

2) 80 pct. i den 9. og 10. halvårstermin af lånets løbetid,

3) 60 pct. i den 11. og 12. halvårstermin af lånets løbetid, og

4) 40 pct. i den 13. og 14. halvårstermin af lånets løbetid.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at lånet, jf. § 5, forrentes og afdrages med en fast kvartårlig ydelse, samt at betalinger i medfør af stk. 1 sker i forhold hertil.

Stk. 3. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter loven.«

18. § 18 ophæves.

19. I § 19, stk. 2, 2. pkt. ændres »§ 8, 3. og 4. pkt.« til: »§ 8, stk. 3 og 4.«

20. § 21, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at regler fastsat efter § 4, stk. 3, og efter § 6, 3. pkt., med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse ved tilbagerykning af lån, der er ydet efter lov om udlån til yngre jordbrugere. Endvidere kan landbrugsministeren fastsætte regler om den beløbsmæssige vægtning af de foranstående pantehæftelser i forhold til lån, der er ydet efter lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.«

§ 1

I lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1-3, affattes således

»Landbrugsministeren kan godkende, at lån som nævnt i § 1 ydes til jordbrugere, der

1) første gang erhverver en jordbrugsbedrift, hvorpå ansøger tager jordbrug som hovederhverv,

2) er under 40 år ved bedriftens overtagelse,

3) opfylder de uddannelseskrav, der fastsættes af landbrugsministeren,

4) ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne og

5) opfylder et egenkapitalkrav, jf. § 4 a.

Stk. 2. Det er en betingelse, at jordbrugeren

1) senest 6 måneder efter overtagelsen tager fast bopæl på bedriften,

2) tager jordbrug som hovederhverv på bedriften og

3) selv driver bedriften udelukkende for egen regning og risiko.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at der kan ydes lån til jordbrugere, som tager hovederhverv på en allerede erhvervet jordbrugsbedrift efter en tidligere etablering som jordbruger uden jordbrug som hovederhverv.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Bedriften skal kræve en arbejdsindsats på mindst 1 heltidsbeskæftiget.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3. I § 2 indsættes som stk. 6 og 7

»Stk. 6. Egenkapitalkravet nedsættes med 1/3 for jordbrugere, der har gennemført en overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der kan godkendes som overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen.

Stk. 7. Landbrugsministeren kan, når særlige omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1, nr. 3, stk. 2 og 4.«

4. § 4, stk. 1 og 2, affattes således

»Udmålingsgrundlaget for lånet er den konstaterede handelspris omregnet til kontantværdi. Den konstaterede handelspris skal korrigeres for ændringer i besætning, driftsinventar og driftsmateriel, der er sket inden ansøgningstidspunktet. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering fastsatte kontante handelsværdi. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontantværdi.

Stk. 2. Lånet ydes som et kontantlån og udgør 17,5 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 600.000 kr., men ikke 2.500.000 kr., og 10 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 2.500.000 kr., men ikke 4.000.000 kr.«

5. I § 4 indsættes som stk. 5 og 6

»Stk. 5. Lån kan ydes til en jordbrugers erhvervelse af en anpart på mindst halvdelen af en jordbrugsbedrift. Lånet udmåles efter stk. 2 i forhold til anpartens værdi, og der kan kun ydes lån til een jordbruger pr. bedrift. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, anvendes med fornøden tilpasning ved ydelse af lån til erhvervelse af en anpart.

Stk. 6. I udmålingsgrundlaget efter stk. 1 kan ikke medregnes værdien af landbrugsaktiver, hvortil en ansøger har modtaget tilskud efter anden lovgivning.«

6. Efter § 4 indsættes

»§ 4 a. Egenkapitalkravet efter § 2, stk. 1, nr. 5, udgør forskellen mellem et beløb på 20 pct. af udmålingsgrundlaget og lånet.

Stk. 2. Egenkapitalkravet kan ikke overstige et beløb svarende til størrelsen af lånet, hvis udmålingsgrundlaget er mindre end 4.000.000 kr.

Stk. 3. Ved fælleslån efter § 12 skal anpartserhververne tilsammen have en egenkapital, der svarer til egenkapitalkravet for en enkelterhverver ved samme udmålingsgrundlag.

Stk. 4. Ved fælleslån efter § 12 nedsættes kravet til egenkapital forholdsmæssigt, hvis en eller flere ansøgere har en overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen, jf. § 2, stk. 6.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af egenkapitalen.«

7. § 6 affattes således

»§ 6. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i den pågældende ejendom efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af den godkendte handelsværdi, jf. § 4, stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om omregning af de foranstående pantehæftelser til kontantværdi. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler til sikring af, at lånet ikke respekterer pantehæftelser, der indeholder urimelige vilkår.«

8. § 7, stk. 1, affattes således

»Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for lån efter denne lov. I den periode, hvor landbrugsministeren betaler ydelser og bidrag, skal lånet ved tilladelsens meddelelse efter tilbagerykningen være pantesikret inden for 95 pct. af den kontante handelsværdi, jf. § 4, stk. 3, og efter denne periodes udløb inden for 85 pct. af den kontante handelsværdi.«

9. § 8 affattes således

»§ 8. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog § 10, samt hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis bedriftens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end jordbrug.

Stk. 3. Lånet kan forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 2, stk. 2 og 4, jf. § 2, stk. 7, ikke længere er opfyldt. Lånet kan endvidere forlanges indfriet, hvis det er overtaget af låntagerens ægtefælle eller et selskab i henhold til § 10 og betingelserne herfor ikke længere er opfyldt.

Stk. 4. Et fælleslån efter § 12 kan forlanges indfriet helt eller delvis, hvis en eller flere af de anpartserhververe, der ved udmålingen af fælleslånet opfyldte lovens betingelser, ikke længere opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, jf. § 2, stk. 7, og § 12, stk. 6. Lånet kan endvidere forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 12, stk. 3 og 5, ikke længere er opfyldt.

Stk. 5. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte ejendom, skal det skyldige lånebeløb af låntager nedbringes til et beløb, der svarer til restgælden på et lån, der på det oprindelige ansøgningstidspunkt kunne ydes til den resterende anpart.

Stk. 6. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis handelsværdien nedbringes ved salg af en del af bedriften.«

10. § 9 affattes således

»§ 9. Landbrugsministeren kan tillade, at et skyldigt lånebeløb overføres til en ny ejendom på de hidtidige vilkår, hvis en låntager erhverver anden jordbrugsbedrift eller anpart heraf og bosætter sig på denne bedrift. Låntager må på ansøgningstidspunktet ikke være fyldt 45 år og skal opfylde det uddannelsesmæssige krav for så vidt angår den nye bedrift.

Stk. 2. Ved overførsel af det skyldige lånebeløb, jf. stk. 1, må lånebeløbet ikke overstige det lån, der kunne ydes efter § 4. Lånet skal være pantesikret i den erhvervede ejendom som anført i § 7 og kan respektere nødvendig låntagning til finansiering af erhvervelsen under hensyntagen til frigjorte midler ved salget af den tidligere ejede bedrift.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan, hvis en eller flere af anpartshaverne afhænder deres anpart i en bedrift, hvortil der er ydet et fælleslån efter § 12, tillade, at det skyldige lånebeløb af andelen af fælleslånet overføres til en ny bedrift, jf. stk. 1 og 2.«

11. § 10, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Erhverver og overtager et aktie- eller anpartsselskab i overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme et væksthusgartneri eller en planteskole, hvori lånet indestår, kan landbrugsministeren tillade, at selskabet kan overtage lånet på betingelse af, at låntageren

1) tegner selvskyldnerkaution for lånet,

2) har flertallet af stemmer i selskabet som ejer af aktier eller anparter,

3) opfylder bopælspligten efter § 2,

4) som ansvarlig daglig leder af selskabet selv forestår ejendommens drift og

5) har dette arbejde som fuldtidsbeskæftigelse og væsentligste indtægtskilde.«

12. I § 10 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Tilladelse efter stk. 2 kan tidligst gives 7 år efter, at lånet er udbetalt.«

13. § 11 ophæves.

14. § 12 affattes således

»§ 12. Til flere jordbrugere, der i fællesskab erhverver en jordbrugsbedrift, kan ydes et fælleslån. Dette lån udgør det efter § 4, stk. 2, fastsatte beløb multipliceret med

1) 1,8, hvis antallet af anpartserhververe er 2,

2) 2,7, hvis antallet af anpartserhververe er 3,

3) 3,2, hvis antallet af anpartserhververe er 4,

4) 3,7, hvis antallet af anpartserhververe er 5 eller derover.

Stk. 2. Et fælleslån kan højst udgøre 30 pct. af udmålingsgrundlaget.

Stk. 3. Ved fælleslån efter stk. 1 skal bedriften kræve en arbejdsindsats på mindst 1 heltidsbeskæftiget pr. anpartserhverver.

Stk. 4. Opfylder en eller flere af anpartserhververne ikke lovens betingelser, udmåles lånet efter stk. 1 efter værdien af de øvrige anparter og antallet af øvrige anpartserhververe. Den krævede arbejdsindsats efter stk. 3 opgøres efter antallet af øvrige anpartserhververe.

Stk. 5. Det er en betingelse for ydelse af lån efter stk. 1, at lovens betingelser opfyldes af mindst 2 anpartserhververe, der tilsammen erhverver anparter svarende til mindst halvdelen af bedriften.

Stk. 6. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, anvendes med fornøden tilpasning ved ydelse af fælleslån.

Stk. 7. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af fælleslån.«

15. § 13 affattes således

»§ 13. Bestemmelserne i §§ 4 og 12 finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse, hvis bedriften erhverves af et personligt ansvarligt interessentskab eller lignende eller et kommanditselskab. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af lån til sådanne fællesskaber.«

16. § 14 affattes således

»§ 14. En låntager, der ikke har opnået maksimumlån efter § 4, kan, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, opnå et eller flere nye lån, der højst kan udmåles på grundlag af det resterende udmålingsgrundlag efter § 4, stk. 2.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan alene ydes med hensyn til erhvervelse og overtagelse inden 7 år fra den belånte ejendoms overtagelse af

1) tillægsjord eller anden landbrugsejendom til sammenlægning med ejendommen,

2) anden landbrugsejendom eller anpart heraf til samdrift i overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme,

3) anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom og

4) den eller de resterende anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der tidligere er ydet lån.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af lån efter stk. 1, jf. stk. 2, herunder om egenkapitalkravet, jf.§ 4 a.«

17. § 16 affattes således

»§ 16. Af de ydelser og bidrag, der er nævnt i § 5, betaler landbrugsministeren

1) 100 pct. i de første 8 halvårsterminer af lånets løbetid,

2) 80 pct. i den 9. og 10. halvårstermin af lånets løbetid,

3) 60 pct. i den 11. og 12. halvårstermin af lånets løbetid og

4) 40 pct. i den 13. og 14. halvårstermin af lånets løbetid.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at lånet, jf. § 5, forrentes og afdrages med en fast kvartårlig ydelse, samt at betalinger i medfør af stk. 1 sker i forhold hertil.

Stk. 3. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter loven.«

18. § 18 ophæves.

19. I § 19, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 8, 3. og 4. pkt.« til: »§ 8, stk. 3 og 4.«

20. § 21, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at regler fastsat efter § 4, stk. 3, og efter § 6, 3. pkt., med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse ved tilbagerykning af lån, der er ydet efter lov om udlån til yngre jordbrugere. Endvidere kan landbrugsministeren fastsætte regler om den beløbsmæssige vægtning af de foranstående pantehæftelser i forhold til lån, der er ydet efter lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.«

§ 2

Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 2

Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 2

Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 3

Stk. 1. Loven finder anvendelse for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden ikke har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981, eller lån og tilskud i henhold til lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.

Stk. 2. Lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere gælder fortsat for jordbrugere, der ved denne lovs ikrafttræden har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven finder anvendelse for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden ikke har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981, eller lån og tilskud i henhold til lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.

Stk. 2. Lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere gælder fortsat for jordbrugere, der ved denne lovs ikrafttræden har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget er en revision af loven om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere (lov nr. 150 af 17. april 1985).

Lovforslaget tilsigter at forbedre grundlaget for yngre jordbrugeres etablering ved bl. a. at forhøje lånene og øge mulighederne for at give lån ved fælleserhvervelser. Der foreslås samtidig indført et egenkapitalkrav, hvis størrelse er afhængig af den forudgående uddannelse. Endvidere vil der blive stillet krav om flerårige budgetter.

Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i delrapport 3 »Landbrugets finansiering - realkredit og etablering« (Betænkning nr. 1186) fra det af landbrugsministeren den 15. december 1987 nedsatte udvalg vedrørende struktur, finansiering og ejerforhold i landbruget.

Det er udvalgets opfattelse, at den gældende yngre jordbrugerordning har givet de unge jordbrugere den tilsigtede fortrinsstilling ved etablering.

I gennemgangen af oplysningerne om støttemodtagerne under den gældende ordning har udvalget især hæftet sig ved, at støttemodtagernes etablering sker på et overordentligt spinkelt egenkapitalgrundlag.

På baggrund heraf og en tilkendegivelse fra landbrugsministeren om, at der bør ske en forbedring af ordningen, har udvalget overvejet ændringer i støtteordningen.

Udvalget foreslår, at det bliver et vilkår for støtte, at der er en vis egenkapital til stede forud for etablering og ejendomserhvervelse.

Udvalget foreslår samtidig, at bevilling og støtte skal være betinget af, at der foreligger et realistisk budget.

Det er udvalgets opfattelse, at der kun bør ydes støtte til den del af etableringen, der overstiger en vis minimumsstørrelse.

Udvalget foreslår, at reglerne om sikkerhed for yngre jordbrugerlånet forenkles således, at lånet skal have sikkerhed inden for en bestemt procentdel af ejendommens handelsværdi.

Det har tidligere været foreslået at sammenkæde gennemførelse af en overbygningsuddannelse til »det grønne bevis« med en forøgelse af støtten. Udvalget har overvejet to metoder til at forbedre ordningen for ansøgere, der har gennemført en overbygningsuddannelse. I den første metode forhøjes lånet. I den anden metode sænkes kravet om egenkapital før erhvervelse til f. eks. 2/3 af egenkapitalen for ansøgere, der opfylder det normale uddannelseskrav.

Udvalget foreslår, at den periode, hvor staten betaler lånets ydelser, forlænges fra de nuværende 5 år til 7 år, idet det dog samtidig foreslås, at statens andel af ydelserne på lånet aftrappes i de sidste 3 år.

Udvalget foreslår, at den af regeringen afsatte pulje med henblik på at fremme etablering af andelsbrug og andre landbrugsfællesskaber anvendes til at forbedre yngre jordbrugerordningen i de tilfælde, hvor to eller flere etablerer sig på en jordbrugsbedrift.

2. Den gældende ordning

Lovgrundlaget for ordningen er lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.

Efter den gældende ordning ydes støtten i form af statsgaranti for et yderligt placeret realkreditlån og betaling af ydelserne på lånet i de første 5 år.

Følgende betingelser kræves opfyldt for at opnå støtte

- Ansøgeren skal være under 40 år.

- Ansøgeren skal etablere sig for første gang.

- Ansøgeren skal tage jordbrug som hovederhverv. Kravet indebærer, at mere end halvdelen af arbejdstiden skal anvendes ved selvstændigt jordbrug, og at mindst halvdelen af den samlede indkomst hidrører herfra.

- Ansøgeren skal opfylde et uddannelseskrav.

- Ansøgeren skal drive bedriften for egen regning og risiko.

- Ansøgeren skal tage fast bopæl på bedriften senest 6 måneder efter overtagelsen.

Støtten ydes i form af, at staten betaler ydelsen i de første 10 halvårsterminer på et lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond. Lånet ydes som et 20-årigt annuitetslån på kontantlånsbasis. Der ydes 100 pct. statsgaranti for lånet. Låntager beskattes af støttebetalingerne, men kan fratrække renter og administrationspræmie ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Det statsgaranterede låns størrelse beregnes som en andel af bedriftens kontante handelsværdi, dog højst af en handelsværdi på 1 mio. kr. Denne andel varierer med renteniveauet og udgjorde i januar 1990 21,5 pct. svarende til et maksimalt lån på 215.000 kr.

Der er mulighed for forhøjet lån i tilfælde, hvor 2 eller flere sammen etablerer sig på en jordbrugsbedrift.

Det statsgaranterede lån skal sikres ved oprykkende panteret inden for 90 pct. af handelsværdien med tillæg af lånet. Dette medfører, at for ejendomme med en handelsværdi over ca. 2 mio. kr. vil lånet blive placeret inden for 100 pct. af ejendommens handelsværdi. Lånet kan senere rykke tilbage for nye lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift. Tilbagerykningsgrænsen er 90 pct. af handelsværdien.

Der kan ydes forholdsmæssigt lån ved en jordbrugers erhvervelse af en anpart på halvdelen eller derover af en jordbrugsbedrift.

Der er mulighed for at give supplerende lån til køb af tillægsjord, anden landbrugsejendom til sammenlægning eller samdrift og til køb af anden jordbrugsbedrift efter salg af den første ejendom. Dette kan gives i tilfælde, hvor maksimalt lån ikke tidligere er optaget.

Støtteelementet ved en markedsrente på 10 pct. udgør ca. 46 pct. af lånebeløbet.

Den gældende ordning er tilpasset således, at den overvejende del af låntagerne falder ind under EF-reglerne i RFO 797/85 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet. EF refunderer 50 pct. af statens udgifter ved ordningen, hvis låntageren opfylder forordningens krav om hovederhverv, uddannelse, førstegangsetablering samt et krav om, at bedriften kræver en arbejdsindsats svarende til mindst en heltidsbeskæftiget. I de senere år er der modtaget EF-refusion vedrørende ca. 65 pct. af udgifterne.

Antallet af etableringer med lån og tilskud efter reglerne i yngre jordbrugerordningen har været svingende i takt med ændringer i de økonomiske vilkår og fremtidsudsigter for jordbrugserhvervet.

Oversigt over antal etableringer 1981-1989

1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 761 816 894 832 872 818 648 508 517 Om behandlingen af lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere henvises til Folketingstidende 1984/85, spalte 2460, 2901, 7888, 8253, A 1631, B 947, C 270.

3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås en række ændringer af den gældende ordning med det sigte at gøre støttemodtagerne bedre rustede til at påbegynde jordbrugsvirksomhed og til at immødegå økonomiske problemer ved driften af ejendommen, herunder generelle konjunkturudsving. Der er både tale om en forbedring af støtten og om en stramning af betingelserne for støtte.

Reglerne om udmåling af lån ændres. De lån, der kan ydes efter loven, vil for ejendomme med en værdi over ca. 2 mio. kr. blive øget væsentligt i forhold til den gældende ordning. Til ejendomme med en værdi under 0,7 mio. kr. bortfalder støttemulighederne. Hvor flere erhverver en bedrift i fællesskab, kan lånet øges allerede ved en værdi på ca. 1,5 mio. kr. Der kan ydes lån til erhvervelse af en anpart af en ejendom, hvis anparten udgør mindst halvdelen af ejendommen. Hvor flere samtidigt erhverver anparter i en ejendom, kan lån ydes efter reglerne for flere jordbrugere, der i fællesskab erhverver en jordbrugsbedrift.

Størrelsen af lånet ved forskellige udmålingsgrundlag er vist i tabel 1.

Tabel 1. Yngre jordbrugerlån og egenkapitalkrav, ved forskellige udmålingsgrundlag, uden

overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen

-------------------------------------------------------------------- § 12 ------------------------------------------ § 4 Antal erhververe af bedriften ------------------------------------------ 2 3 4 5 -------------------------------------------------------------------- Ved 700.000 kr.: YJ-lån, gældende ordning 150.500 150.500 150.500 150.500 150.500 YJ-lån, forslag 0 0 0 0 0 Egenkapitalkrav 0 0 0 0 0 Ved 1.000.000 kr.: YJ-lån, gældende ordning 215.000 215.000 215.000 215.000 215.000 YJ-lån, forslag 52.500 94.500 141.750 168.000 194.250 Egenkapitalkrav 52.500 52.500 52.500 52.500 52.500 Ved 2.000.000 kr.: YJ-lån, gældende ordning 215.000 387.000 430.000 430.000 430.000 YJ-lån, forslag 227.500 409.500 600.000 600.000 600.000 Egenkapitalkrav 172.500 172.500 172.500 172.500 172.500 Ved 2.500.000 kr.: YJ-lån, gældende ordning 215.000 387.000 537.500 537.500 537.500 YJ-lån, forslag 315.000 567.000 750.000 750.000 750.000 Egenkapitalkrav 185.000 185.000 185.000 185.000 185.000 Ved 3.000.000 kr.: YJ-lån, gældende ordning 215.000 387.000 537.500 645.000 645.000 YJ-lån, forslag 365.000 657.000 900.000 900.000 900.000 Egenkapitalkrav 235.000 235.000 235.000 235.000 235.000 Ved 4.000.000 kr.: YJ-lån, gældende ordning 215.000 387.000 537.500 666.500 774.000 YJ-lån, forslag 465.000 837.000 1.200.000 1.200.000 1.200.000 Egenkapitalkrav 335.000 335.000 335.000 335.000 335.000 Ved 5.000.000 kr.: YJ-lån, gældende ordning 215.000 387.000 537.500 666.500 774.000 YJ-lån, forslag 465.000 837.000 1.255.500 1.488.000 1.500.000 Egenkapitalkrav 535.000 535.000 535.000 535.000 535.000 Ved 6.000.000 kr.: YJ-lån, gældende ordning 215.000 387.000 537.500 666.500 774.000 YJ-lån, forslag 465.000 837.000 1.255.500 1.488.000 1.720.500 Egenkapitalkrav 735.000 735.000 735.000 735.000 735.000 --------------------------------------------------------------------

Det foreslås, at grundlaget for udmåling af lånet bliver den konstaterede handelspris, dog højst en ved vurdering fastsat handelsværdi.

Ydelse af lån foreslås gjort betinget af, at det gennem flerårige realistiske budgetter med indregning af alle relevante forhold godtgøres, at låntageren kan afdrage og forrente gælden og sikre familien en passende indkomst. Det skal herunder påses, at bedriften har tilstrækkelig produktionsomfang og indtjeningsevne til, at den kan yde bidrag til familiens økonomi i overensstemmelse med kravet om hovederhverv. Bevilling af støtte vil være betinget af, at der foreligger en samlet finansieringsplan vedrørende købet af ejendommen og etablering af driften med fornødne finansieringstilsagn, og af at der føres et driftsregnskab for bedriften.

Der foreslås indført et krav om egenkapital ved etablering. Lån og egenkapital skal tilsammen udgøre 20 pct. af værdien af bedriften. Ved fælleserhvervelser skal deltagerne tilsammen have en egenkapital, der svarer til, hvad en enkelterhverver af den samme ejendom skal præstere.

Størrelsen af egenkapitalkravet ved forskellige udmålingsgrundlag er vist i tabel 1.

For unge landmænd, der har suppleret landmandsuddannelsen med overbygningsuddannelsen »det grønne diplom« eller gennemført uddannelsen som »agrarøkonom«, vil kravet til egenkapital blive nedsat til 2/3 af kravet til låntagere, der alene har erhvervet »det grønne bevis«. For de andre jordbrugserhverv vil der blive fastsat tilsvarende bestemmelser.

Egenkapitalen defineres som den disponible nettoformue incl. landbrugsaktiver. Egenkapitalen omfatter således finansielle aktiver og landbrugsaktiver med fradrag af fremmedkapital, der vedrører disse aktiver. Egenkapitalen opgøres forud for købet af jordbrugsbedriften.

Det foreslås, at tilskud ydes til låntagere i 7 år mod 5 år i den gældende ordning. I de 3 sidste år aftrappes tilskuddet. Støtteelementet udgør ca. 51 pct.

Der foreslås indført en mulighed for at give støtte til den jordbruger, der efter sin etablering som deltidsbruger begynder at drive jordbrug som hovederhverv. Dette kan ske enten på den samme bedrift eller på en nyerhvervet bedrift.

Ved overgang til hovederhverv på den samme bedrift vil det være den oprindelige konstaterede handelspris eller den dagældende kontante handelsværdi, der skal anvendes som udmålingsgrundlag. Der vil ikke kunne forventes en tidsbegrænset dispensation fra kravene om uddannelse og hovederhverv, da disse krav i disse situationer må forudsættes opfyldt.

Der foreslås indført et krav om, at bedriften skal have en sådan karakter, at bedriften giver beskæftigelse til mindst 1 heltidsbeskæftiget. Kravet svarer til EF-bestemmelserne.

Efter de gældende regler kan der gives dispensation fra hovederhvervskravet i op til 2 år og i særlige tilfælde op til 3 år. Det er hensigten fremover kun undtagelsesvis at give dispensation. Denne ændring skal ses i sammenhæng med de nye regler for etablering efter en periode som deltidsjordbruger.

Vedrørende hovederhvervskravet er det en betingelse, at jordbrugeren anvender mere end halvdelen af sin arbejdstid på bedriften og opnår mindst halvdelen af sin samlede indkomst fra bedriften.

Vedrørende tidsfristen for opfyldelse af uddannelseskravet vil den maksimale dispensationsfrist blive fastsat til 2 år. Denne bestemmelse vil kun blive brugt i særlige tilfælde, da erfaringen har vist, at det oftest vil være vanskeligt at kombinere etablering som jordbruger med gennemførelse af jordbrugsuddannelsen. For så vidt angår overbygningsuddannelsen til jordbrugsuddannelsen er det hensigten ikke at give mulighed for tidsbegrænset dispensation, da længerevarende fravær fra bedriften af uddannelsesmæssige grunde vil øge risikoen for økonomisk sammenbrud på bedriften.

Reglerne om pantesikkerhed og rykning for lån foreslås ændret. Det foreslås, at lånet i tilskudsperioden på ca. 7 år sikres inden for 95 pct. af den kontante handelsværdi, hvorefter lånet i tilfælde af rykning skal være sikret inden for 85 pct. Dette forslag skal ses i lyset af de foreslåede forbedrede låne- og tilskudsmuligheder.

Endvidere foreslås en række ajourføringer og redaktionelle omskrivninger af bestemmelserne.

4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Efter lovforslaget forventes statens udgifter til ydelsestilskud at udgøre følgende beløb, mio. kr.

1990 1991 1992 1993 1994 Ydelsestilskud 69,8 82,9 89,4 89,6 90,8 Information m.v. 0,2 0,3 - - - ------------------------------------------------------- I alt 70,0 83,2 89,4 89,6 90,8

Udgiften til ydelsestilskuddet indeholder såvel afløbet af den gældende ordning som udgifterne ved etablering under den foreslåede ordning. Det er forudsat, at den nye ordning træder i kraft den 1. januar 1991.

I forhold til finansloven for 1990 skønnes lovforslaget at medføre merudgifter i 1991 på 1,2 mio. kr., i 1992 på 2,4 mio. kr. og i 1993 på 2,6 mio. kr.

Det skønnes, at de nye regler vil medføre et årligt udgiftsniveau efter 7 år på 101,9 mio. kr. Der er forudsat 750 enkelterhvervelser i beregningerne.

Lovforslagets forbedringer vedrørende støtte til etablering, hvor 2 eller flere jordbrugere i fællesskab erhverver en jordbrugsbedrift, samt den rådgivning, som forventes iværksat med henblik på etablering af fællesskaber, må antages at øge antallet af fælleserhvervelser. Merudgiften herved vil blive afholdt af rammen på 50 mio. kr., der er afsat til fremme af landbrugsfællesskaber og andelsbrug. Der er beregningsmæssigt forudsat 20 etableringer pr. år med tre deltagere og et udmålingsgrundlag på 3 mio. kr. Dette svarer til et årligt udgiftsbehov efter 7 år på 12,8 mio. kr.

De øvrige merudgifter ved lovforslaget vil blive kompenseret af de besparelser, der er en følge af det foreslåede bortfald af muligheden for at yde afdragsbidrag til jordbrugslån.

Lovforslagets krav om egenkapital og budgetter må forventes at forbedre den unge jordbrugers økonomiske overlevelsesevne og muligheder for at modstå svingninger i økonomien. Det må forventes, at dette på længere sigt vil reducere udgifterne til indløsning af statsgaranterede lån.

Udgifterne til indløsning af statsgaranterede lån skønnes på finansloven for 1990 at udgøre følgende beløb, mio. kr.

1991 1992 1993 Indløsning af statsgaranti 11,0 11,0 11,0

Merudgifterne ved lovforslaget vil medføre forøget refusion fra EF. Refusionen udgør 50 pct. af ydelsestilskuddet til de ansøgere, som opfylder betingelserne for refusion.

EF-refusionen skønnes at udgøre følgende beløb, mio. kr.

1991 1992 1993 1994 EF-refusion 21,7 26,6 30,6 33,1

Merindtægten skønnes at udgøre 1,2 mio. kr. i 1992 og 3,6 mio. kr. i 1993. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.

Det er beregningsmæssigt forudsat, at den andel af udgifterne, hvortil der ydes refusion fra EF forhøjes fra ca. 65 pct. under den gældende ordning til 90 pct. under den foreslåede ordning.

Til gennemførelse af en informationskampagne vedrørende de nye og ændrede regler påregnes afholdt udgifter til informationsmateriale og informationsmøder. Der vil endvidere blive afholdt udgifter i forbindelse med ændring af administrative edb-systemer i Landbrugsministeriet. De nævnte udgifter påregnes afholdt i finansårene 1990 og 1991 af de til ordningen bevilgede tilskudsmidler, og de påregnes ikke at ville overstige 500.000 kr. i alt. Forslag herom vil blive optaget på Forslag til tillægsbevillingslov 1990 og Forslag til finanslov for 1991.

5. Lovforslagets administrative konsekvenser

Loven vil som hidtil blive administreret af Dansk Landbrugs Realkreditfond og med Jordbrugsdirektoratet som tilsyns- og klageinstans.

På baggrund af bl.a. indførelse af et egenkapitalkrav og et ændret budgetkrav må ansøgningsskemaet forventes udvidet i forhold til den gældende ordning. Det er hensigten, at kun de særlige sagkyndige landøkonomiske konsulenter, der er udpeget efter forbedringsloven, fremover kan medvirke ved udarbejdelse og attestation af ansøgningsskemaer.

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

6. Notifikation for EF-Kommissionen

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

7. Høring

Lovforslaget har været forelagt Danmarks Landboungdom, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danske Husmandsforeninger og De danske Landboforeninger.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kravet om uddannelse vil normalt anses for opfyldt, når ansøgeren har erhvervet »det grønne bevis«.

Som ny betingelse foreslås, at flerårige budgetter med indregning af alle relevante forhold skal godtgøre, at låntageren har mulighed for at afdrage og forrente gælden og sikre familien en passende indkomst. Sammen med budgettet skal der foreligge en finansieringsplan vedrørende købet af ejendommen og etablering af bedriften samt fornødne finansieringstilsagn. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Ligeledes som ny betingelse foreslås krav om en vis egenkapital. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3 og 6.

Om lån til jordbrugere, som tager jordbrug som hovederhverv på en allerede erhvervet bedrift eller på en nyerhvervet bedrift efter en tidligere etablering som deltidsjordbruger, henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

En heltidsbeskæftiget svarer til 1800 timer pr. år. Bedriftens arbejdskraftbehov opgøres normalt efter gennemsnitstal.

Til nr. 3

Efter forslaget vil kravet til egenkapital blive lempet for ansøgere, der har gennemført en overbygningsuddannelse til »det grønne bevis«. Det er hensigten at fastsætte, at kravet om en overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen for landmænd kan opfyldes ved uddannelserne »grønt diplom« og »agrarøkonom«. Der vil blive fastsat tilsvarende bestemmelser for de andre jordbrugserhverv.

Til nr. 4

Den konstaterede handelspris er den pris, der fremgår af salgsdokumentet. Der vil blive fastsat bestemmelser om, at denne pris omregnes til kontantværdi efter Realkreditrådets omregningsregler.

Til nr. 5

Efter forslaget udmåles lånet efter anpartens værdi, medens lån efter gældende lov udmåles forholdsmæssigt. Der kan kun ydes lån efter § 4 til een erhverver pr. bedrift. Der skal erhverves en anpart på mindst halvdelen af en jordbrugsbedrift. Hvis der er flere erhververe, anvendes § 12.

Bestemmelsen i § 4, stk. 6, tilsigter at undgå, at der ydes tilskud til samme investering efter flere støtteordninger.

Til nr. 6

Egenkapitalen defineres som den disponible nettoformue incl. landbrugsaktiver. Egenkapitalen omfatter således finansielle aktiver og landbrugsaktiver med fradrag af fremmedkapital, der vedrører disse aktiver. Egenkapitalen opgøres forud for købet af jordbrugsbedriften. Der fastsættes nærmere bestemmelser for opgørelse af egenkapitalen ved deltidsjordbrugeres overgang til hovederhverv.

De finansielle aktiver dokumenteres på grundlag af skattemæssige opgørelser og bankudskrifter vedrørende opsparingskonti.

Landbrugsaktiverne omfatter besætning og driftsinventar. Aktiverne dokumenteres på grundlag af opgørelser og købsfakturaer og evt. ved særskilt vurdering til låneefterretning.

Gæld, der er optaget til tilvejebringelse af finansielle aktiver eller køb af landbrugsaktiver, fratrækkes. Gælden dokumenteres på grundlag af skattemæssige og regnskabsmæssige opgørelser.

Den nærmere fastlæggelse af i hvilken form dokumentationen skal foreligge, og den nærmere afgrænsning af hvilke finansielle aktiver, der kan medregnes, fastsættes ved bekendtgørelse.

Der skal være tale om en disponibel formue, dvs. friværdi i en fast ejendom tilhørende ansøger kan ikke medregnes ved opgørelse af egenkapitalen. Berigtiges en del af købesummen som gave, kan denne ligeledes ikke medregnes. Kravet er, at egenkapitalen skal være disponibel og likvid.

Ved opgørelse af egenkapitalen kan ægtefællens formue medregnes, hvis ægtefællens formue indgår ved berigtigelsen af handelen, eller iøvrigt stilles til rådighed for driften uden vederlag.

Til nr. 7

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Den kontante handelsværdi, der anvendes ved afgørelse af, om rykning kan finde sted, skal opgøres på tilbagerykningstidspunktet.

Til nr. 9

Den foreslåede nye § 8 er en ajourføring og redaktionel omskrivning af de gældende bestemmelser.

Til nr. 10

Ved ændringen fremhæves bopælskravet og kravet om tilsvarende pantesikkerhed i den nye ejendom. Endvidere udvides bestemmelsen til også at omfatte overførelse af en del af et fælleslån efter § 12.

Til nr. 11

Ved ændringsforslaget tilsigtes en ajourføring af bestemmelserne.

Til nr. 12

Tilladelse efter § 10, stk. 2, kan tidligst gives efter 7 år, svarende til den periode, hvor der ydes støtte.

Til nr. 13

Den gældende lovs § 11 om lån ved anpartserhvervelse foreslås afløst af bestemmelserne i § 4, stk. 5, samt reglen i § 14, stk. 2, nr. 4.

Til nr. 14

Der henvises til tabel 1 i de almindelige bemærkninger.

Det er en betingelse, at mindst 2 anpartshavere, der opfylder lovens betingelser, tilsammen erhverver mindst halvdelen af bedriften. Forudsat landbrugslovens betingelser er opfyldt, kan en anpartserhverver, der ikke opfylder betingelserne for ydelse af lån, gå ind i et landbrugsfællesskab, uden at de andre anpartserhververes lånemuligheder bortfalder.

Til nr. 15

Den foretagne ændring er en ajourføring af bestemmelserne.

Til nr. 16

Bestemmelsen i § 14, stk. 2, er udvidet til også at omfatte supplerende lån til erhvervelse af en anpart af en jordbrugsbedrift og den eller de resterende anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der tidligere er ydet dellån. 7-års reglen foreslås nu også at omfatte erhvervelse af den eller de resterende anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der tidligere er ydet lån. I den gældende ordning gælder en 10- års frist. Der vil blive fastsat nærmere bestemmelser om opgørelse af egenkapitalkravet ved ydelse af supplerende lån.

Til nr. 17

Efter bestemmelsen i § 16, stk. 3, skal landbrugsministeren godkende Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag vedrørende lån ydet efter denne lov. Der foreslås endvidere mulighed for at yde lån med kvartårlige terminer. En sådan ændring forudsættes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.

Til nr. 18

Den tidligere bestemmelse er overflødig og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 19 og 20

De foretagne ændringer er en ajourføring af bestemmelserne.

Til § 2

Da forslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, bestemmer landbrugsministeren efter forslaget tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Loven forventes at træde ikraft den 1. januar 1991.

Til § 3

Efter bestemmelsen vil jordbrugere, som ved lovens ikrafttræden har fået bevilget lån og tilskud under den gældende eller tidligere lov, eller som har en ansøgning under behandling, ikke kunne få lån under den foreslåede lov. Disse jordbrugere vil evt. kunne opnå lån efter den gældende lovs § 11 og § 14, dvs. de kan få suppleret deres lån ved køb af 2. halvpart efter § 11, stk. 2, eller ved køb af tillægsjord og anden landbrugsejendom til sammenlægning og ved køb af anden bedrift efter salg af den først erhvervede bedrift efter § 14.

Efter 2. behandling den 22. maj 1990

§ 3

Stk. 1. Loven finder anvendelse for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden ikke har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981, eller lån og tilskud i henhold til lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.

Stk. 2. Lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere gælder fortsat for jordbrugere, der ved denne lovs ikrafttræden har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov.

Ingen

Nr LSF 219

Forslag til Lov om ændring af lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere

Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)

den 26. april 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. maj 1990

Lov nr. 416 af 13/06/1990