1989 LSF 214 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF AKTIER M.V. OG LOV OM BESKATNING VED FUSION AF AKTIESELSKABER M.V. (BESKATNING AF FORTJENESTE VED LIKVIDATIONSUDLODNING OG VED AFSTÅELSE AF ANDELSBEVISER M.V. I VISSE ANDELSSELSKABER OG FORENINGER)

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 250 af 25. april 1990, foretages følgende ændring

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændring

1. § 2 b, stk. 1, affattes således

»Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i andelsselskaber, der er eller har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i foreninger, der er eller har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og hvis formål er eller har været at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden, lignende måde, når udlodningen finder sted i det indkomstår, hvori andelsselskabet eller foreningen endeligt opløses.«

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 250 af 25. april 1990, foretages følgende ændring

§ 2 b, stk. 1, affattes således

»Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i andelsselskaber, der er eller inden for de seneste 10 år har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i foreninger, der er eller inden for de seneste 10 år har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og hvis formål er eller har været at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden, lignende måde, når udlodningen finder sted i det indkomstår, hvori andelsselskabet eller foreningen endeligt opløses.«

§ 2

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 2. august 1989, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 255 af 25. april 1990, indsættes i § 11, stk. 1, som 3. pkt.

»Modtagne aktier i det fortsættende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af denne bestemmelse.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for udlodning af likvidationsprovenu i selskaber m.v., der endeligt opløses den 17. april 1990 eller senere og for fusioner af selskaber m.v. og for afståelse af andelsbeviser, aktier m.v., der finder sted den 17. april 1990 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Folketinget vedtog ved lov nr. 311 af 25. maj 1987 på foranledning af et lovforslag fra SF at indsætte § 2 b i aktieavancebeskatningsloven. Hermed forhindrede man, at der i andelsselskaber og lign., der bliver beskattet efter de lempelige regler for kooperationsbeskatning, og i foreninger, der ikke beskattes af handel med medlemmer, kunne opsamles ubeskattede formuer, der herefter ved udlodning ved likvidation eller ved salg af andelen kunne tilflyde andelshaveren skattefrit som følge af 3-års-reglen i aktieavancebeskatningsloven.

Bestemmelsen har da også fra 1987 og til i dag opfyldt sit formål.

Imidlertid tyder meget på, at der er udviklet en ny måde, hvorpå man kan undvige beskatning af den opsparede kapital i andelsselskaber, så pengene uden beskatning kan trækkes ud til privatforbrug. Da pengene er opsamlet i andelsselskabet med den særlig lave andelsbeskatning - ofte fuldstændig skattefrit - vil det betyde, at meget store beløb helt undviger beskatning, altså at de ophobede overskud/gevinster på intet tidspunkt underlægges beskatning.

Konstruktionen går ud på, at al erhvervsaktivitet og alle fysiske aktiver sælges ud af andelsselskabet. Herefter starter andelsselskabet en eller anden form for ny erhvervsmæssig aktivitet, som ikke retter sig mod de hidtidige andelshavere. Da andelsselskabet herefter ikke opfylder betingelserne for den lempelige andelsbeskatning, vil andelsselskabet med de nye aktiviteter blive skattepligtigt efter de almindelige regler for aktieselskaber. Derved opnår de hidtidige andelsbeviser status i skattemæssig henseende som aktier og bliver omfattet af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Efter disse regler er der skattefrihed af fortjenesten ved salg af aktierne efter 3 års ejertid for mindretalsaktionærer.

Derved opstår der et hul i skattelovgivningen, som ingen tidligere har været opmærksom på. Man kombinerer to regelsæt, som hver for sig er sammenhængende og tilsigter, at indtjeningen altid skal beskattes een gang. Virkningen er i den skitserede kombination, at dette ikke sker.

Ideen i den eksisterende andelsbeskatning er, at pengene kan indtjenes i selskabet uden beskatning. Til gengæld beskattes beløb, der udloddes til andelshaverne, som almindelig indkomst.

Det modsatte er tilfældet i aktieselskabsbeskatningen. Her beskattes indtjeningen i aktieselskaberne, men til gengæld er fortjenester ved realisation af aktierne efter 3 års ejertid for mindretalsaktionærer skattefri.

Det har altså ikke på noget tidspunkt været lovgivernes mening, at indtjening både skal være skattefri i selskabet og skattefri, når beløbene udloddes til ejerne. Hensigten er, at fortjenesten altid skal beskattes een gang.

Da den nyudviklede konstruktion ikke lever op til denne klare forudsætning i vores skattelovgivning, må der foretages en justering som foreslået i nærværende lovforslag.

Afvises det stillede forslag, vil konsekvensen være, at de milliarder, der er opsamlet stort set ubeskattede i andelsselskaberne, i årene fremover også vil kunne udloddes fuldstændig skattefrit til forbrug.

Denne retstilstand vil samfundsøkonomisk være uholdbar og i modstrid med intentionerne bag de eksisterende regler for beskatningen af såvel andelsselskaberne som aktieselskaberne.

Det kan endvidere blive dødsstødet til den danske andelsbevægelse, da incitamentet til at sælge erhvervsaktiviteterne ud af bestående andelsselskaber for derefter at realisere fortjenesterne skattefrit vil være meget stærkt.

Det er derfor forståeligt, at folk i andelsbevægelsen med stor bekymring iagttager, hvorledes andelsbevægelsen gang på gang udsættes for kritik for rendyrket skattetænkning. Således gav formanden for Danske Andelsselskaber, Martin Nielsen, på generalforsamlingen den 28. marts 1990 udtryk for - med henvisning til den nye spekulationsmulighed - at »det aldrig har været meningen, at man - skattefrit - skulle kunne sælge sit andelsselskab til helt andre former for ejerskab«.

Når muligheden for at undvige beskatning bliver alment kendt, kan det forudses, at der vil udvikle sig omfattende skattespekulation. Der vil uden tvivl opstå virksomhedskonstruktioner, som vil organisere sig som andelsselskaber med det ene formål at opsamle skattefrie beløb til senere skattefri udlodning.

For at forhindre disse uheldige virkninger stilles der forslag om, at andelsselskaber, der har været omfattet af den lempelige andelsselskabsbeskatning, fortsat vil være omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne i § 2 b. Konsekvensen heraf er, at de opsamlede beløb i et andelsselskab vil forblive ubeskattede i selskabet, også selv om det optager nye erhvervsmæssige aktiviteter, der ikke retter sig mod andelshaverne. Derimod indtræder en beskatning af fortjenesten, når andelsbeviserne afhændes, uanset om de sælges til tredjemand, til selskabet eller i forbindelse med udlodning af likvidationsprovenu.

Opsamlede beløb, som investeres erhvervsmæssigt af selskabet, vil således ikke medføre beskatning i første omgang. Beskatning indtræder senere, nemlig når andelshaveren sælger sin andel eller modtager likvidationsudlodning. Reglen betyder, at incitamentet til at bevare kapitalen i selskabet for at geninvestere pengene vil være stærkere med de foreslåede regler end med de nugældende. Der er altså i lovforslaget taget alle tænkelige erhvervsmæssige hensyn, idet beskatningen først indtræder, når fortjenesten realiseres af de enkelte andelshavere med mulighed for øget privatforbrug.

Provenumæssigt skønnes lovforslaget at forhindre, at der årligt udloddes skattefrie avancer af en betydelig størrelsesorden. Det er svært at sætte tal på provenugevinsten i de enkelte år, men lovforslagets vedtagelse vil uden tvivl medføre et milliardprovenu over en årrække. Endvidere vil det forhindre et øget privatforbrug med baggrund i ubeskattede fortjenester, som der ikke er produktionsmæssig dækning for.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

I bestemmelsen sidestilles »har været« med »er«, således at ændring i selskabets skattemæssige status ikke medfører, at andelsbeviset forsvinder for § 2 b-beskatningen. Modellen, der er anvendt, er i øvrigt identisk med den, Folketinget anvendte i forbindelse med stoppet for investeringsfondsfiduserne på Grønland.

Til § 2

Efter lovforslaget har den ændrede bestemmelse virkning for alle afståelser eller udlodninger efter lovforslagets fremsættelse, jf. reglerne ved indførelsen af paragraffen i 1987.

Det er således uden betydning, hvornår andelen er erhvervet, eller hvornår selskabet skattemæssigt har skiftet karakter.

Efter 2. behandling den 29. maj 1990

§ 2 b, stk. 1, affattes således

»Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i andelsselskaber, der er eller inden for de seneste 10 år har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i foreninger, der er eller inden for de seneste 10 år har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og hvis formål er eller har været at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden, lignende måde, når udlodningen finder sted i det indkomstår, hvori andelsselskabet eller foreningen endeligt opløses.«

§ 2

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 2. august 1989, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 255 af 25. april 1990, indsættes i § 11, stk. 1, som 3. pkt.

»Modtagne aktier i det fortsættende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af denne bestemmelse.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder kun anvendelse på andele i selskaber m.v., der efter lovens ikrafttræden har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i foreninger, der efter lovens ikrafttræden har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og hvis formål efter lovens ikrafttræden har været at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden, lignende måde.

Stk. 3. Loven finder dog ikke anvendelse på andele i selskaber m.v., der inden den 17. april 1990 har truffet endelig beslutning om aktivitetsændring m.v., som medfører ophør af skattepligt som nævnt i stk. 2 ved udgangen af det indkomstår, der er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, men som først udløber efter lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder kun anvendelse på andele i selskaber m.v., der efter lovens ikrafttræden har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i foreninger, der efter lovens ikrafttræden har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og hvis formål efter lovens ikrafttræden har været at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden, lignende måde.

Stk. 3. Loven finder dog ikke anvendelse på andele i selskaber m.v., der inden den 17. april 1990 har truffet endelig beslutning om aktivitetsændring m.v., som medfører ophør af skattepligt som nævnt i stk. 2 ved udgangen af det indkomstår, der er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, men som først udløber efter lovens ikrafttræden.

Ingen

Nr LSF 214

Forslag til Lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. og lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v. (Beskatning af fortjeneste ved likvidationsudlodning og ved afståelse af andelsbeviser m.v. i visse andelsselskaber og foreninger)

Fremsat af Jens Toft (SF) Rahbæk Møller (SF) Bjørn Poulsen (SF) Ole Stavad (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S)

den 17. april 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 1. juni 1990

Lov nr. 356 af 01/06/1990