1989 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM DE ERHVERVSGYMNASIALE UDDANNELSER TIL HØJERE HANDELSEKSAMEN OG HØJERE TEKNISK EKSAMEN

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger merkantile og tekniske erhvervsgymnasiale uddannelser.

Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges således, at de giver egnede unge en erhvervsgymnasial uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse, og som bidrager til de unges personlige udvikling og til deres forståelse af samfundet og dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om de erhvervsgymnasiale uddannelser efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet eller udvalget for hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. §§ 16-18.

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger merkantile og tekniske erhvervsgymnasiale uddannelser.

Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges således, at de giver egnede unge en erhvervsgymnasial uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse, og som bidrager til de unges personlige udvikling og til deres forståelse af samfundet og dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om de erhvervsgymnasiale uddannelser efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet eller udvalget for hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. §§ 16 - 18.

Kapitel 2

Adgang til uddannelserne

Kapitel 2

Adgang til uddannelserne

§ 2. Uddannelserne udbydes af erhvervsskoler, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt hertil.

Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges som skoleundervisning og varer 2 år.

§ 2. Uddannelserne udbydes af erhvervsskoler, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt hertil.

Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges som skoleundervisning og varer 2 år.

Kapitel 3

Indholdet af uddannelserne

Kapitel 3

Indholdet af uddannelserne

§ 3. En uddannelse gennemføres enten inden for det merkantile område eller inden for det tekniske område, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der kan tilrettelægges erhvervsgymnasial enkeltfagsundervisning for unge med henblik på, at elever individuelt kan sammensætte en uddannelse af elementer fra forskellige gymnasiale uddannelser. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 3. En uddannelse gennemføres enten inden for det merkantile område eller inden for det tekniske område, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der kan tilrettelægges erhvervsgymnasial enkeltfagsundervisning for unge med henblik på, at elever individuelt kan sammensætte en uddannelse af elementer fra forskellige gymnasiale uddannelser. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

Kapitel 4

Eksamen

Kapitel 4

Eksamen

§ 4. Elever kan begynde en erhvervsgymnasial uddannelse efter gennemførelse af en 2. skoleperiode i erhvervsuddannelserne.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren godkender efter indstilling fra de udvalg, der er nævnt i § 17, hvilke 2. skoleperioder der kan danne grundlag for optagelse efter § 5.

Stk. 3. Hvis erhvervsuddannelsernes 1. og 2. skoleperiode inden for det merkantile område er sammenlagt til een periode efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser, kan ministeren efter indstilling fra udvalget godkende, at denne periode træder i stedet for 2. skoleperiode efter stk. 1 og 2.

§ 4. Elever kan begynde en erhvervsgymnasial uddannelse efter gennemførelse af en 2. skoleperiode i erhvervsuddannelserne.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren godkender efter indstilling fra de udvalg, der er nævnt i § 17, hvilke 2. skoleperioder der kan danne grundlag for optagelse efter § 5.

Stk. 3. Hvis erhvervsuddannelsernes 1. og 2. skoleperiode inden for det merkantile område er sammenlagt til een periode efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser, kan ministeren efter indstilling fra udvalget godkende, at denne periode træder i stedet for 2. skoleperiode efter stk. 1 og 2.

Kapitel 5

Tilskud

Kapitel 5

Tilskud

§ 5. Elever, der har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, optages efter ansøgning i en erhvervsgymnasial uddannelse og i den ønskede 2. skoleperiode, jf. § 4, hvis de efter erhvervsskolens vurdering forventes at kunne følge undervisningen i den erhvervsgymnasiale uddannelse på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid.

Stk. 2. Optagelsen i den erhvervsgymnasiale uddannelse er betinget af, at skolen på grundlag af gennemførelsen af erhvervsuddannelsens 2. skoleperiode fortsat forventer, at eleven kan følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid, og at skolen har plads, jf. § 7.

Stk. 3. Elever, der har gennemført 2. skoleperiode efter stk. 1, kan vælge at fortsætte i den pågældende erhvervsuddannelse.

§ 5. Elever, der har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, optages efter ansøgning i en erhvervsgymnasial uddannelse og i den ønskede 2. skoleperiode, jf. § 4, hvis de efter erhvervsskolens vurdering forventes at kunne følge undervisningen i den erhvervsgymnasiale uddannelse på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid.

Stk. 2. Optagelsen i den erhvervsgymnasiale uddannelse er betinget af, at skolen på grundlag af gennemførelsen af erhvervsuddannelsens 2. skoleperiode fortsat forventer, at eleven kan følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid, og at skolen har plads, jf. § 7.

Stk. 3. Elever, der har gennemført 2. skoleperiode efter stk. 1, kan vælge at fortsætte i den pågældende erhvervsuddannelse.

Kapitel 6

Rådgivning m.v.

Kapitel 6

Rådgivning m.v.

§ 6. Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse, eller som har mindst tilsvarende kvalifikationer, optages efter ansøgning i en erhvervsgymnasial uddannelse, hvis de efter erhvervsskolens vurdering forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid, og hvis skolen har plads, jf. § 7.

Stk. 2. Skolen kan gøre optagelse efter stk. 1 betinget af, at eleven følger bestemte valgfag eller gennemfører supplerende undervisning.

§ 6. Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse, eller som har mindst tilsvarende kvalifikationer, optages efter ansøgning i en erhvervsgymnasial uddannelse, hvis de efter erhvervsskolens vurdering forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid, og hvis skolen har plads, jf. § 7.

Stk. 2. Skolen kan gøre optagelse efter stk. 1 betinget af, at eleven følger bestemte valgfag eller gennemfører supplerende undervisning.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, hvor mange elever hver skole kan optage efter § 5, stk. 1, og fastsætte antallet af pladser i de erhvervsgymnasiale uddannelser. Ved afgørelsen efter § 5, stk. 2, og § 6 af, om skolen har plads til de kvalificerede elever, er eleverne ligestillede. Ministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om adgangskrav og om optagelse i de erhvervsgymnasiale uddannelser og i den ønskede 2. skoleperiode.

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, hvor mange elever hver skole kan optage efter § 5, stk. 1, og fastsætte antallet af pladser i de erhvervsgymnasiale uddannelser. Ved afgørelsen efter § 5, stk. 2, og § 6 af, om skolen har plads til de kvalificerede elever, er eleverne ligestillede. Ministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om adgangskrav og om optagelse i de erhvervsgymnasiale uddannelser og i den ønskede 2. skoleperiode.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 8. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne om fordeling af eleverne.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en skole at etablere erhvervsgymnasial uddannelse eller at optage et bestemt antal elever.

§ 8. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne om fordeling af eleverne.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en skole at etablere erhvervsgymnasial uddannelse eller at optage et bestemt antal elever.

§ 9. De erhvervsgymnasiale uddannelser indeholder fag fra en erhvervsgymnasial fagrække, der er godkendt af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra begge udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser, og eventuelt fag fra andre ungdomsuddannelser.

Stk. 2. Uddannelserne sammensættes efter indstilling fra udvalget for uddannelsen således, at omkring to tredjedele af undervisningen er obligatoriske fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække og resten af undervisningen er valgfag.

Stk. 3. En væsentlig del af fagene fra den erhvervsgymnasiale fagrække udbydes på flere niveauer. Eleverne skal vælge mindst to fag på højt niveau.

§ 9. De erhvervsgymnasiale uddannelser indeholder fag fra en erhvervsgymnasial fagrække, der er godkendt af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra begge udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser, og eventuelt fag fra andre ungdomsuddannelser.

Stk. 2. Uddannelserne sammensættes efter indstilling fra udvalget for uddannelsen således, at omkring to trediedele af undervisningen er obligatoriske fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække, og resten af undervisningen er valgfag.

Stk. 3. En væsentlig del af fagene fra den erhvervsgymnasiale fagrække udbydes på flere niveauer. Eleverne skal vælge mindst to fag på højt niveau.

§ 10. De obligatoriske fag er fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække.

Stk. 2. Valgfagene er

1) fag, der er overbygningsfag på obligatoriske fag,

2) andre fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække og

3) fag, der kan tilgodese elevernes særlige interesseområder og behov.

Stk. 3. Eleven kan inden for de efter § 11, stk. l, fastsatte regler vælge valgfag blandt fag, der tilbydes af en anden gymnasial uddannelsesinstitution.

§ 10. De obligatoriske fag er fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække.

Stk. 2. Valgfagene er

1) fag, der er overbygningsfag på obligatoriske fag,

2) andre fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække og

3) fag, der kan tilgodese elevernes særlige interesseområder og behov.

Stk. 3. Eleven kan inden for de efter § 11, stk. l, fastsatte regler vælge valgfag blandt fag, der tilbydes af en anden gymnasial uddannelsesinstitution.

§ 11. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for uddannelsen regler om sammensætningen af valgfag, herunder om, at elever, der er optaget efter § 5, stk. l, skal vælge bestemte valgfag i 2. skoleperiode, og at visse kombinationer af valgfag giver ret til særlige betegnelser på eksamensbeviset.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for uddannelsen regler om, at de enkelte skoler skal tilbyde bestemte valgfag til elever, der er optaget i en erhvervsgymnasial uddannelse.

§ 11. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for uddannelsen regler om sammensætningen af valgfag herunder om, at elever, der er optaget efter § 5, stk. l, skal vælge bestemte valgfag i 2. skoleperiode, og at visse kombinationer af valgfag giver ret til særlige betegnelser på eksamensbeviset.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for uddannelsen regler om, at de enkelte skoler skal tilbyde bestemte valgfag til elever, der er optaget i en erhvervsgymnasial uddannelse.

§ 12. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler herom.

Stk. 2. Der tilbydes eleverne individuel uddannelses- og erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

§ 12. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler herom.

Stk. 2. Der tilbydes eleverne individuel uddannelses- og erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

§ 13. Elever, der har gennemført uddannelsen inden for det merkantile område, afslutter uddannelsen med højere handelseksamen. Elever, der har gennemført uddannelsen inden for det tekniske område, afslutter uddannelsen med højere teknisk eksamen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, herunder om prøver, eksamensopgaver, censorer, karakterer, eksamensbeviser m.v, jf. § 18.

§ 13. Elever, der har gennemført uddannelsen inden for det merkantile område, afslutter uddannelsen med højere handelseksamen. Elever, der har gennemført uddannelsen inden for det tekniske område, afslutter uddannelsen med højere teknisk eksamen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, herunder om prøver, eksamensopgaver, censorer, karakterer, eksamensbeviser m.v, jf. § 18.

§ 14. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter, fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler i forbindelse med uddannelsesforsøg, for elever i enkeltfagsundervisning og for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.

§ 14. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter, fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler i forbindelse med uddannelsesforsøg, for elever i enkeltfagsundervisning og for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.

§ 15. Undervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 3 til skolerne.

§ 15. Undervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 3 til skolerne.

§ 16. Erhvervsuddannelsesrådet, der er nedsat efter lov om erhvervsuddannelser, er rådgivende for undervisnings- og forskningsministeren i spørgsmål om de erhvervsgymnasiale uddannelser i almindelighed, herunder om uddannelsernes sammenhæng med erhvervsuddannelserne og om koordinering af de erhvervsgymnasiale uddannelser.

§ 16. Erhvervsuddannelsesrådet, der er nedsat efter lov om erhvervsuddannelser, er rådgivende for undervisnings- og forskningsministeren i spørgsmål om de erhvervsgymnasiale uddannelser i almindelighed, herunder om uddannelsernes sammenhæng med erhvervsuddannelserne og om koordinering af de erhvervsgymnasiale uddannelser.

§ 17. Erhvervsuddannelsesrådet nedsætter et udvalg for uddannelsen til højere handelseksamen og et udvalg for uddannelsen til højere teknisk eksamen.

Stk. 2. Udvalgene sammensættes med repræsentation for arbejdsmarkedet, for de videregående uddannelser, for de institutioner, der gennemfører uddannelserne, herunder for lærernes og elevernes organisationer inden for de erhvervsgymnasiale områder, og for undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. I hvert udvalgs forretningsorden fastsættes antallet af medlemmer og tilforordnede, samt hvem der udpeger medlemmerne og de tilforordnede. Udvalgenes forretningsorden godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 4. Udvalgenes sekretariatsfunktion varetages af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

§ 17. Erhvervsuddannelsesrådet nedsætter et udvalg for uddannelsen til højere handelseksamen og et udvalg for uddannelsen til højere teknisk eksamen.

Stk. 2. Udvalgene sammensættes med repræsentation for arbejdsmarkedet, for de videregående uddannelser, for de institutioner, der gennemfører uddannelserne, herunder for lærernes og elevernes organisationer inden for de erhvervsgymnasiale områder, og for undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. I hvert udvalgs forretningsorden fastsættes antallet af medlemmer og tilforordnede, samt hvem der udpeger medlemmerne og de tilforordnede. Udvalgenes forretningsorden godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 4. Udvalgenes sekretariatsfunktion varetages af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

§ 18. Udvalget for hver uddannelse afgiver indstilling til undervisnings- og forskningsministeren om uddannelsens formål, struktur, adgangskrav, optagelsesforhold, sammensætning, fagmål og eksamensforhold.

Stk. 2. Udvalgene bistår Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål, der vedrører uddannelserne.

§ 18. Udvalget for hver uddannelse afgiver indstilling til undervisnings- og forskningsministeren om uddannelsens formål, struktur, adgangskrav, optagelsesforhold, sammensætning, fagmål og eksamensforhold.

Stk. 2. Udvalgene bistår Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål, der vedrører uddannelserne.

§ 19. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om lærernes undervisningskompetence.

Stk. 2. En betingelse for at opnå godkendelse af undervisningskompetence er, at læreren har en relevant uddannelsesbaggrund på niveau med et hovedfag.

Stk. 3. Lærere skal senest 2 år efter ansættelsen bestå en af undervisnings- og forskningsministeren godkendt pædagogisk prøve. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra dette krav.

§ 19. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om lærernes undervisningskompetence.

Stk. 2. En betingelse for at opnå godkendelse af undervisningskompetence er, at læreren har en relevant uddannelsesbaggrund på niveau med et hovedfag.

Stk. 3. Lærere skal senest 2 år efter ansættelsen bestå en af undervisnings- og forskningsministeren godkendt pædagogisk prøve. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra dette krav.

§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med skolernes undervisning og eksamen i henhold til denne lov.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give skolerne pålæg i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af, at skolen kan udbyde erhvervsgymnasial uddannelse.

§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med skolernes undervisning og eksamen i henhold til denne lov.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give skolerne pålæg i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af, at skolen kan udbyde erhvervsgymnasial uddannelse.

§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg.

§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg.

§ 22. Loven om arbejdsskadeforsikring finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår elevers eventuelle skader under uddannelserne, der skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.

§ 22. Loven om arbejdsskadeforsikring finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår elevers eventuelle skader under uddannelserne, der skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.

§ 23. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

§ 23. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

§ 24. Tilskud til befordring ydes i henhold til § 28 i lov om gymnasiet m.v.

§ 24. Tilskud til befordring ydes i henhold til § 28 i lov om gymnasiet m.v.

§ 25. Loven træder i kraft 1. januar 1991.

Stk. 2. §§ 16-18 og § 20 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Når udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser er nedsat, overgår kompetencen til under de hidtil gældende regler at rådgive vedrørende uddannelserne til Erhvervsuddannelsesrådet og udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser efter denne lovs bestemmelser.

Stk. 4. Godkendelse efter de hidtil gældende regler af, at en skole gennemfører kursus til højere handelseksamen eller uddannelse til højere teknisk eksamen, gælder som godkendelse efter denne lovs § 2.

Stk. 5. Det 1-årige kursus til højere handelseksamen gennemføres efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter, i hvilket omfang loven finder anvendelse på de uddannelser, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, herunder for de elever, der er begyndt på en erhvervsfaglig basisuddannelse før lovens ikrafttræden.

§ 25. Loven træder i kraft 1. januar 1991.

Stk. 2. §§ 16 - 18 og § 20 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Når udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser er nedsat, overgår kompetencen til under de hidtil gældende regler at rådgive vedrørende uddannelserne til Erhvervsuddannelsesrådet og udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser efter denne lovs bestemmelser.

Stk. 4. Godkendelse efter de hidtil gældende regler af, at en skole gennemfører kursus til højere handelseksamen eller uddannelse til højere teknisk eksamen, gælder som godkendelse efter denne lovs § 2.

Stk. 5. Det 1-årige kursus til højere handelseksamen gennemføres indtil videre efter de hidtil gældende regler og ophører efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse tidligst i 1994.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter, i hvilket omfang loven finder anvendelse på de uddannelser, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, herunder for de elever, der er begyndt på en erhvervsfaglig basisuddannelse før lovens ikrafttræden.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

A. Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for forslaget

Undervisnings- og forskningsministeren har i bemærkningerne til forslag til lov om erhvervsuddannelser tilkendegivet, at der vil blive fremsat et særskilt lovforslag om højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), der dels tager udgangspunkt i, at uddannelserne til hhx og htx er rene skoleuddannelser, der i væsentlig grad danner grundlag for elevernes videregående uddannelse, og dels tager udgangspunkt i, at uddannelserne fortsat skal være en del af det samlede system af erhvervsmæssige grunduddannelser, som meddeles af erhvervsskolerne.

Baggrunden for disse bemærkninger var, at lov om erhvervsuddannelser og lov om erhvervsskoler betyder ændrede forudsætninger for uddannelserne hhx og htx med hensyn til de institutionelle rammer (større selvbestemmelse for skolerne), med hensyn til rekrutteringsgrundlaget (efg-basisuddannelserne falder væk) og med hensyn til styringsforhold (Erhvervsuddannelsesudvalget for Handels- og Kontorområdet ophører).

Stort set alle kender det almene gymnasium og højere forberedelseseksamen. Langt færre kender kursus til højere handelseksamen, og kun få kender uddannelsen til højere teknisk eksamen.

Denne forskel i synlighed og vel også i status er et problem, især i en periode, hvor der er et stort behov for at styrke den erhvervsrettede del af uddannelsessystemet.

Uddannelserne til hhx og htx skal fortsat være erhvervsrettede uddannelser, der bl.a. i videreuddannelsessammenhæng giver baggrund for et forløb, der især retter sig mod beskæftigelse i det private erhvervsliv, men naturligvis også sigter mod at kunne være værdifulde for den offentlige sektor.

Lovforslaget skal ses i lyset af behovet for at styrke og synliggøre uddannelserne til hhx og htx, der med deres erhvervsmæssige sigte er et bidrag til styrkelse af samfundets private sektor.

Lovforslaget prioriterer samtidig elevernes mulighed for individuelle valg af fag, således at den enkelte kan planlægge sin egen uddannelse og sin karriere ved at lægge vægt på fag af særlig betydning for den ønskede videreuddannelse og ved valg af erhvervs- eller brancheretning. Eleverne får efter forslaget mulighed for niveauvalg, svarende til det eksisterende kursus til højere handelseksamen og til gymnasiet. Det forudsættes sikret, at faget dansk er på et niveau mindst svarende til fagets niveau i højere forberedelseseksamen.

De erhvervsgymnasiale uddannelser vil ikke være rettet mod specifikke beskæftigelsesområder, og det er derfor ikke en del af formålet med uddannelserne, at de skal give umiddelbart grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse inden for afgrænsede faglige områder. Det er således ikke tanken, at uddannelserne i sig selv skal give eleverne en fuldstændig erhvervskompetence i formel forstand, idet de forudsættes suppleret med yderligere teoretisk eller praktisk uddannelse.

Lovforslaget åbner mulighed for, at elever kan tilrettelægge individuelt kombineret gymnasial uddannelse af elementer fra forskellige gymnasiale uddannelser, herunder uddannelser efter anden lovgivning, tilrettelagt som enkeltfag for unge.

Om lovforslagets indhold skal det særligt bemærkes

1. Adgangen til de erhvervsgymnasiale uddannelser går gennem den indledende del af en erhvervsuddannelse.

2. Eleverne har mulighed for - på grundlag af en hhx- henholdsvis htx-egnethedsvurdering foretaget af erhvervsskolen - at gå direkte i en godkendt 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse. På det merkantile område vil adgangsvejen, så længe 1. og 2. skoleperiode er sammenlagt, være denne sammenlagte periode.

3. Krav om en egnethedsvurdering med samme kriterier af alle elever inden fortsættelse i den erhvervsgymnasiale uddannelse.

4. Mulighed for, at elever, der vælger om i den godkendte 2. skoleperiode, kan fortsætte i erhvervsuddannelsen.

5. Et rådgivningssystem, der knytter de erhvervsgymnasiale uddannelser sammen med erhvervsuddannelserne samtidig med, at sammensætningen af de direkte rådgivende udvalg omfatter repræsentation for de videregående uddannelser og for de handelsskoler og tekniske skoler, der gennemfører uddannelserne. Af hensyn til uddannelsernes orientering mod erhvervslivets behov vil de rådgivende organer have en overvægt af repræsentation fra arbejdsmarkedet.

2. De nuværende uddannelser

a. Det nuværende kursus til højere handelseksamen

Kursus til højere handelseksamen er en 2-årig erhvervsfaglig eksamensuddannelse med et betydeligt alment indhold. Kurset bygger direkte på den 1-årige efg-basisuddannelse inden for handels- og kontorområdet, og det samlede forløb efter grundskolen er således i alt 3 år.

Uddannelsen etableredes i 1888 og fandt sin foreløbig endelige form omkring 1920. Fra omtrent samme tidspunkt (1917) etableredes et 1-årigt kursus for studenter, som nu også optager hf'ere. Den første bekendtgørelse om højere handelseksamen blev udstedt af Undervisningsministeriet i 1927. I perioden frem til 1975 skete der kun få forandringer.

I 1975 blev kursus til højere handelseksamen retningsdelt. I 1981 blev retningsdelingen forenklet, således at man alene opererede med en økonomisk og en sproglig retning.

Kurset blev senest revideret i 1986. Man forlod ved den lejlighed retningsdelingen til fordel for en ret vidtgående tilvalgsordning. Det blev i den forbindelse stillet som krav til eleverne, at de skulle opnå højt niveau i 2 fremmedsprog og i en erhvervsøkonomisk disciplin. Herudover blev moderne teknologi og afsætningsmæssige discipliner opprioriteret relativt kraftigt.

I 1982 blev kursus til højere handelseksamen spredt til alle handelsskoler. I midten af 1970-erne fandtes kurset på godt halvdelen af skolerne.

I de seneste 10 år er tilgangen til det 2-årige kursus næsten 3-doblet. I 1979 blev der optaget godt 3.000 elever. I 1989 blev der optaget godt 9.000. Herved bliver så godt som alle egnede optaget.

I den tilsvarende periode er tilgangen til det 1-årige kursus steget med omkring 50%. I 1979 blev der optaget ca. 1.500 elever. I 1989 blev der optaget ca. 2.200. Der afvises et betydeligt antal ansøgere.

På grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik om den årgang, som afsluttede hhx (2-årigt) i 1984, kan oplyses følgende om de pågældendes uddannelsessituation i 1986

23% havde påbegyndt en videregående uddannelse (hovedsagelig en mellemlang videregående uddannelse, f.eks. ha). Knap 35% havde påbegyndt en efg 2.dels-uddannelse eller en lærlingeuddannelse, og ca. 3% fordelte sig på anden uddannelse.

De resterende knapt 39% havde ikke påbegyndt en ny heltidsuddannelse. Det er ikke oplyst, hvor stor en del af disse, som har fundet beskæftigelse på grundlag af hh-uddannelsen, ligesom det er uoplyst, hvor mange der er under deltidsuddannelse med eller uden et samtidigt ansættelsesforhold. Til sammenligning kan oplyses, at ca. 29%, henholdsvis ca. 35% af studenter og hf'ere fra samme årgang ikke havde påbegyndt ny uddannelse.

Følgende antal elever påbegyndte i 1989: hhx (2-årigt): 9.167, htx: 1.239, gymnasiet: 20.127 og hf (2-årigt): 7.378.

b. Den nuværende htx-uddannelse

Htx-uddannelsen er en 2-årig erhvervsgymnasial uddannelse tilrettelagt direkte i forlængelse af en efg- basisuddannelse inden for det tekniske- og håndværksmæssige område. Det samlede forløb efter 9. klasse i grundskolen er altså ligesom kursus til højere handelseksamen 3-årigt. Uddannelsen sigter mod videreuddannelse især i teknisk retning og er bygget op af teknologiske fag, herunder værkstedsmæssig undervisning, naturvidenskabelige fag, sprogfag, herunder dansk, og af samfundsfag. De centrale fag i uddannelsen har et niveau svarende til gymnasiets mellemniveau. Htx-uddannelsen er i 2. år opdelt i en byggeteknisk-, en maskinteknisk-, en el-teknisk- og en procesteknisk linie. Uddannelsesforløbet er lagt til rette med relativt stor vægt på tekniske emner, der ofte bliver brugt som udgangspunkt for teorien i f.eks. de naturvidenskabelige fag. Unge med htx-uddannelse opfylder efter en praktikperiode i en virksomhed direkte såvel de teoretiske og almene som de faglige krav, der stilles ved adgang til de videregående teknikeruddannelser og til teknika.

Htx-uddannelsen blev etableret som forsøg i 1982. Baggrunden herfor var et ønske om at bidrage til en bredere vifte af uddannelsesmuligheder efter efg-basisuddannelserne og om at skabe en ny og relevant adgangsvej til videregående uddannelse i teknisk retning. Det havde her betydning, at færre og færre faglærte fortsatte på teknikum, medens andelen af studenter, der måtte supplere med et 1/2-årigt værkstedskursus, steg markant.

En anden del af baggrunden for etablering af forsøg med htx-uddannelsen var behovet for at styrke de tekniske skolers statusmæssige placering. Brede uddannelsesmuligheder på skolen skulle give en bredere og kvalitativt bedre rekruttering.

I 1982 omfattede forsøget med htx-uddannelsen de tekniske skoler i Sønderborg, Aalborg og København. Første optagelse omfattede ca. 100 elever.

Forsøgsperioden strakte sig frem til foråret 1988, hvorefter uddannelsen efter en evaluering blev permanentgjort med en mindre justering af de enkelte fag. Ved samme lejlighed fik htx-uddannelsen tillagt almen studiekompetence, således at dimittenderne nu principielt er ligestillet med studenter, hf'ere og hhx'ere med hensyn til videreuddannelsesmuligheder.

I løbet af forsøgsperioden blev uddannelsen udbygget, og der blev i 1989 optaget godt 1200 elever fordelt på 19 skoler. I 1990 bliver uddannelsen udbudt af yderligere 3 skoler, og der bliver yderligere ca. 100 pladser.

I 1987 blev htx-forsøget evalueret, og der blev lavet en undersøgelse af elevernes valg af uddannelse.

Af 1987-årgangens 226 elever valgte 49% teknika, 21% DTH/DIA/AUC, 21% en videregående teknikeruddannelse og 9% valgte andet, hvilket dækker over arkitektuddannelsen og andre videregående uddannelser. Ved undersøgelsen blev der ikke registreret elever for at anvende htx som grundlag for beskæftigelse.

3. Adgang

Uddannelserne er som anført nu 2-årige og bygger på de 1-årige erhvervsfaglige basisuddannelser. Adgangen til uddannelserne er betinget af, at erhvervsskolen på grundlag af basisuddannelsen finder eleven egnet, og af, at der er plads.

Da efg-basisuddannelserne forsvinder med den ny lov om erhvervsuddannelser, bliver det nødvendigt med nye adgangsveje til de erhvervsgymnasiale uddannelser. Disse skal dels sikre mulighed for, at egnede elever, der i grundskolen har valgt en erhvervsgymnasial uddannelse, kan optages direkte, og dels mulighed for, at elever, der på anden måde har påbegyndt en erhvervsuddannelse, kan fortsætte i en erhvervsgymnasial uddannelse.

Det vil fortsat være en målsætning at skaffe plads til alle kvalificerede ansøgere.

4. Sammenhæng med erhvervsuddannelserne

De erhvervsgymnasiale uddannelsers placering på erhvervsskolerne, den fælles rekruttering og sammenhængen med erhvervsuddannelserne i øvrigt skal sikre skolerne et bredere elevgrundlag, en mulighed for en ny faglig inspiration og en mere nuanceret sammensætning af lærerkorpset. Tilsvarende betyder et gymnasialt islæt på erhvervsskolen en bedre statusmæssig placering for skolen, hvilket især har betydning ved rekrutteringen af de unge.

De erhvervsgymnasiale uddannelsers sammenhæng med erhvervsuddannelserne kommer efter forslaget bl.a. til udtryk derved, at en erhvervsgymnasial uddannelse kan begyndes på to måder, der begge indebærer, at eleven gennemfører 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse

1. Elever, der fra begyndelsen vælger en erhvervsgymnasial uddannelse, kan optages i uddannelsen og i en adgangsgivende 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse, hvis erhvervsskolen finder eleven egnet til den erhvervsgymnasiale uddannelse, og hvis skolen har plads. Optagelsen i den erhvervsgymnasiale uddannelse er dog betinget af, at skolen efter elevens gennemførelse af 2. skoleperiode fortsat finder eleven egnet til uddannelsen, og af, at skolen fortsat har plads til eleven.

2. Elever, der efter at have påbegyndt en erhvervsuddannelse ønsker at skifte til en erhvervsgymnasial uddannelse, kan optages efter gennemførelse af 2. skoleperiode, hvis skolen finder eleven egnet til uddannelsen og har plads til eleven.

De to elevgrupper er ligestillet med hensyn til optagelse, således at skolen - hvis den ikke har plads til alle kvalificerede ansøgere - altid optager de bedst kvalificerede.

Elever, der ikke fortsætter i en erhvervsgymnasial uddannelse efter 2. skoleperiode, kan fortsætte i den pågældende erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.

Det 1-årige kursus til højere handelseksamen videreføres efter de nuværende regler i en periode mindst frem til 1994. De, der har valgt studentereksamen eller hf efter 1991, har valgt med kendskab til, at det 1-årige kursus ophører, og kan søge kurser efter lov om åben uddannelse, hvis de har behov for supplering i merkantil retning.

5. Høring af lovforslaget

Lovforslaget er fremkommet på grundlag af et udkast, der har været til udtalelse i Erhvervsuddannelsesrådet, arbejdsmarkedets hovedorganisationer, organer, der repræsenterer de videregående uddannelser, som de erhvervsgymnasiale uddannelser sigter imod, skoleleder- og lærerorganisationer inden for området samt i relevante ministerier.

På grundlag af høringen og efter drøftelser med Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening er udkastet blevet justeret, især med henblik på at styrke sammenhængen til erhvervsuddannelserne.

6. Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vil ikke medføre merudgifter. Eventuelle mindreudgifter som konsekvens af, at egnede elever kan vælge en godkendt 2. skoleperiode efter § 4, stk. 2, som alternativ til de indledende dele af en erhvervsuddannelse, f.eks. både en 1. og 2. skoleperiode, vil afhænge af, hvordan eleverne vil vælge at påbegynde uddannelserne.

7. Administrative konsekvenser

Htx på flere skoler vil stille forøgede krav til Undervisnings- og Forskningsministeriets tilsyn med uddannelserne og med eksamen. Ressourcerne hertil må findes via omprioritering inden for Undervisnings- og Forskningsministeriets rammer.

B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Til § 1

Uddannelsernes formål rummer både uddannelsen til højere handelseksamen og uddannelsen til højere teknisk eksamen.

De to uddannelser danner sammen et erhvervsgymnasialt uddannelsesområde, der er tilrettelagt i sammenhæng med erhvervsuddannelserne. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger.

De erhvervsgymnasiale uddannelser er rene skoleuddannelser. Erhvervsuddannelserne er derimod vekseluddannelser, hvor virksomhedsophold er en meget væsentlig del af forløbet. De erhvervsgymnasiale uddannelser er meget brede og sigter på, at eleverne gennem uddannelsen erhverver generelle og teoretisk funderede kvalifikationer.

Elever fra de erhvervsgymnasiale uddannelser vil derfor ofte kunne kombinere deres videreuddannelse med beskæftigelse.

Erhvervsuddannelserne tager sigte på, at eleverne opnår umiddelbar erhvervskompetence på grundlag af specifikke kvalifikationer inden for bestemte håndværksmæssige, industrielle og merkantile brancheområder.

De erhvervsgymnasiale uddannelser har derimod ikke til formål at give umiddelbart grundlag for beskæftigelse.

Forskellene i erhvervskompetence er bl.a. udtrykt igennem et styringsprincip, hvor arbejdsmarkedet efter forslaget har en rådgivende rolle, idet uddannelserne ikke på forhånd er rettet mod en bestemt organisatorisk eller funktionel indplacering på arbejdsmarkedet.

Uddannelserne til højere handelseksamen og til højere teknisk eksamen retter sig mod forskellige områder. Formuleringen af det fælles formål, som er indeholdt i forslaget, er derfor meget overordnet. Det er hensigten at udstede en specifik uddannelsesbekendtgørelse for hver af de to uddannelser indeholdende et mere præcist formål, konkrete adgangsforhold, uddannelsesopbygning, fagrækker, eksamensbestemmelser m.v.

I denne sammenhæng vil der, ud over de faglige forskelle, være behov for bestemmelser, herunder formålsformuleringer, der mere specifikt afstemmer og sammenkæder de uddannelsesmæssige forhold inden for henholdsvis det merkantile og det teknisk/håndværksmæssige område. Det forudsættes, at Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling i denne sammenhæng.

Ordene »efter indstilling« betyder i lovforslaget en udtalelse, som ikke er bindende for ministeren. Initiativet til udtalelsen kan i alle tilfælde tages såvel af ministeren som af det pågældende rådgivningsorgan.

Formålet indeholder en forudsætning om, at eleverne er egnede til at gennemføre uddannelsen. Egnethedsvurderingen foretages af erhvervsskolen og gentages ved påbegyndelsen af den egentlige uddannelse. Den gentagne egnethedsvurdering er ønskelig både af hensyn til vejledningseffekten for de unge og af hensyn til effektiviteten og kvaliteten i uddannelsessystemet. Elever kan vælge at fortsætte i en erhvervsuddannelse.

Ved optagelse på højere uddannelsesinstitutioner på grundlag af hhx og htx forudsættes en fortsat ligestilling med gymnasiet og højere forberedelseseksamen. Det vil sige, at hhx og htx giver almen studiekompetence. Optagelse i en specifik videregående uddannelse vil - alt efter valget af højniveaufag i den erhvervsgymnasiale uddannelse - kunne forudsætte, at der suppleres med enkeltfagskurser eller lignende.

Formålet forudsætter endelig, at uddannelserne tilrettelægges som ungdomsuddannelser, således at eleverne får indsigt i en række almene fag og emner som for eksempel dansk, historie, kulturelle forhold, samfundsmæssige forhold og fremmedsprog. De almene fag i de erhvervsgymnasiale uddannelser vil ofte være præget af uddannelsernes sigte og vil således på en lang række områder være forskellige fra gymnasiets og hf's i indhold og metode, men ikke i niveau, idet der i sammenlignelige fag etableres sammenlignelige niveauer i alle de gymnasiale uddannelser.

Til § 2

Uddannelserne er tilrettelagt i sammenhæng med erhvervsuddannelserne både med hensyn til adgangsvejene og dele af indholdet. Det er derfor en stor fordel, at uddannelserne gennemføres på erhvervsskolerne, idet de fælles adgangsveje med mulighed for at vælge om er en styrke for begge uddannelsesområder.

Hvor indholdet er fælles, kan skolen trække på fælles lærere og andre fælles ressourcer i form af laboratorier, edb-faciliteter, værksteder m.v.

Uddannelserne gennemføres som normal dagundervisning. Varigheden af de egentlige erhvervsgymnasiale uddannelser er 2 år. Det samlede forløb efter grundskolen af både hhx- og htx-uddannelserne er 21/2 eller 3 år alt efter den indledende vej gennem erhvervsuddannelsessystemet. Når de faglige udvalg på det merkantile område har valgt at sammenlægge 1. og 2. skoleperiode, vil hhx-forløbet for alle elever være 3-årigt. Htx-forløbet vil være 3-årigt, når eleverne vælger at gennemføre både 1. og 2. skoleperiode.

Til § 3

Uddannelserne opdeles i merkantil retning til højere handelseksamen, der gennemføres på handelsskoler, og teknisk retning til højere teknisk eksamen, som gennemføres på tekniske skoler.

Uddannelserne har normalt karakter af sammenhængende ungdomsuddannelser, men der gives hjemmel til, at undervisningen kan udbydes som enkeltfag for unge. Herved åbnes der mulighed for at bruge de gymnasiale enkeltfagsordninger til at erhverve en kombineret gymnasial uddannelse. Denne tilrettelægges som ungdomsuddannelse uden deltagerbetaling for undervisningen. En kombineret eksamen skal sammensættes inden for på forhånd fastsatte rammer, og eksamen vil ikke umiddelbart få betegnelsen højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen. Betingelserne for at sammensætte en fuld eksamen og betegnelsen for en kombineret eksamen fastsættes af ministeren i forbindelse med etablering af en sådan ordning. Der vil herved blive lagt vægt på, at en kombineret eksamen skal leve op til uddannelsernes generelle formål, jf. § 1, stk. 2. De almindelige høringsregler finder anvendelse. Der forudsættes en afgrænsning i forhold til lov om åben uddannelse, hvorefter der udbydes enkeltfagsundervisning som erhvervsrettet voksenuddannelse med deltagerbetaling.

Til kapitel 2

Adgang til uddannelserne

Til § 4

Uddannelsernes sammenhæng med erhvervsuddannelserne fremgår bl.a. af, at adgangen går gennem de indledende dele af en erhvervsuddannelse. Som supplement til de adgangsveje, der er efter erhvervsuddannelsesloven, fastsættes der efter forslaget en ny vej gennem en dertil godkendt 2. skoleperiode, der er karakteriseret ved en fagsammensætning, der på mange områder er velegnet som startgrundlag i en erhvervsgymnasial uddannelse. Elever, der følger den godkendte 2. skoleperiode, vil skulle vælge bestemte valgfag, jf. bemærkningerne til § 11.

Inden for det merkantile område vil 1. og 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse kunne sammenlægges efter bestemmelserne i erhvervsuddannelsesloven. I så fald vil den elev, der er fundet egnet, skulle følge en godkendt sammenlagt periode med bestemte valgfag.

Til § 5

Som anført i bemærkningerne til § 4 er der en adgangsvej til de erhvervsgymnasiale uddannelser gennem en godkendt 2. skoleperiode eller eventuelt en godkendt sammenlagt periode inden for det merkantile område.

Betingelsen for at kunne benytte denne adgangsvej er, at erhvervsskolen finder eleven egnet til erhvervsgymnasial uddannelse. Egnethedskriteriet vil omfatte modenhed og almen baggrund. I erhvervsskolens vurdering vil indgå karakteroplysninger fra elevens grundskole samt eventuelt en personlig samtale. Af kapacitetsgrunde kan der ske begrænsninger i, hvor mange elever der kan optages i den godkendte adgangsvej.

Optagelsen i den egentlige erhvervsgymnasiale uddannelse forudsætter fortsat egnethed. Af kapacitetsgrunde kan det være nødvendigt at begrænse optagelsen. Elever, der ikke fortsætter i den erhvervsgymnasiale uddannelse, kan vælge at fortsætte i erhvervsuddannelsen.

Til § 6

Elever, der ønsker optagelse i den egentlige erhvervsgymnasiale uddannelse på grundlag af den indledende del af en erhvervsuddannelse til og med 2. skoleperiode, og eventuelle andre med tilsvarende kvalifikationer, gennemgår den samme egnethedsvurdering som eleverne efter § 5, også med forbehold om, at der er plads. Eleverne fra en erhvervsuddannelse kan komme med forskellige forudsætninger, f.eks. fra en 2. skoleperiode, der ikke er godkendt efter § 4.

Der er derfor åbnet mulighed for at bestemme, at disse elever skal vælge bestemte valgfag under den erhvervsgymnasiale uddannelse eller gennemføre supplerende undervisning med henblik på at komplementere de specifikke forudsætninger for at kunne nå de samlede uddannelsesmål.

Til § 7

Selv om det er målet at skabe fri adgang til de erhvervsgymnasiale uddannelser, er der, indtil dette nås, behov for at kunne fastsætte regler om kapacitetsbegrænsning. Dette gælder både optagelsen på grundlag af en egnethedsvurdering i godkendte 2. skoleperioder i erhvervsuddannelserne, og for påbegyndelsen af den erhvervsgymnasiale uddannelse. Elever, der optages på grundlag af den indledende del af en erhvervsuddannelse, er ligestillet med elever, der er optaget efter § 5. Der lægges vægt på elevens generelle niveau.

Til § 8

Bestemmelsen fastsætter frit skolevalg og en decentral optagelsesprocedure. Der åbnes mulighed for, at undervisnings- og forskningsministeren kan pålægge bestemte skoler at gennemføre uddannelsen.

Til kapitel 3

Indholdet af uddannelserne

Til § 9

Uddannelserne er bygget op af fag, der indgår i en godkendt erhvervsgymnasial fagrække. Desuden kan indgå fag, der er fælles med gymnasiet og hf.

Fagene i den erhvervsgymnasiale fagrække vil have et mål og et indhold, der er direkte afstemt efter uddannelsens formål, og derfor vil dansk, matematik, fremmedsprog m.v. have et andet indhold end de tilsvarende fag i gymnasiet. Dog vil niveauerne være sammenlignelige.

De udvalg for hver uddannelse, der nedsættes efter § 17, rådgiver ministeren om den erhvervsgymnasiale fagrække, herunder om, på hvilket niveau hvert fag skal kunne indgå. Hvert udvalg rådgiver desuden om sammensætningen af uddannelsen og om fagenes mål og indhold, jf. § 18. Fagenes niveauer vil blive indpasset i klart definerede kategorier, der er fælles med gymnasiet og hf. Kategoriseringen, der for de gymnasiale uddannelser omfatter tre niveauer, vil give god mulighed for merit ved skift mellem ungdomsuddannelserne og god mulighed for at fastsætte ensartede krav om eventuel supplering ved optagelse af elever fra forskellige gymnasiale uddannelser i videregående uddannelse.

Det skal bemærkes, at alle fag tænkes niveauindplaceret, også fag, der ikke indgår i andre af de gymnasiale uddannelser, og at der også arbejdes med generelle niveauindplaceringer i erhvervsuddannelserne.

For at sikre uddannelsernes samlede niveau er det et krav, at mindst 2 fag skal vælges på højt niveau, hvilket svarer til kravet i det almene gymnasium. Højniveaufagene behøver derimod ikke at være fag, der svarer til fag i det almene gymnasium. Eksempler på højniveaufag kan således både være matematik, økonomi og teknologi.

Omkring en trediedel af undervisningen vil være valgfag. Rækken af valgfag fastsættes i uddannelsesbekendtgørelserne efter indstilling fra hvert udvalg.

Til § 10

Vedrørende indholdet af den erhvervsgymnasiale fagrække henvises til bemærkningerne til § 9. De valgfag, der i bestemmelsen betegnes som overbygningsfag på obligatoriske fag, er en videreførelse af obligatoriske fag til højt niveau. Eleverne skal efter § 9 vælge to fag på højt niveau. De forskellige fremmedsprog og teknikområder (liniefag i htx), som eleverne skal vælge imellem, vil også være valgfag. Inden for det tekniske område vil der som noget nyt i forhold til den nuværende uddannelse til htx kunne indgå valg af teknologi på højt niveau inden for det valgte teknikområde. Herved gives mulighed for særligt at rette uddannelsen mod de videregående teknikeruddannelser inden for teknikområdet, herunder mod bestemte teknikeruddannelser.

Valgfagene giver desuden mulighed for et undervisningsforløb tilpasset den enkelte elevs forudsætninger ved optagelsen. Herved gives bedre mulighed for optagelse af elever fra den indledende del af forskellige erhvervsuddannelser. Desuden rummer valgfagene mulighed for tilpasning til forskellige niveaukombinationer og forskellige erhvervsmæssige retninger ved afslutningen af uddannelserne. Det er hensigten at fastsætte regler for sammensætning af valgfag og om skolernes udbud af valgfag med hjemmel i § 11, se herom i bemærkningerne til § 11.

Til § 11

Bindinger af valgkombinationer, krav om valg mellem teknikområder m.v. og krav til skolerne om udbud af bestemte valgfag fastsættes i uddannelsesbekendtgørelserne. Bestemmelsen gælder såvel elever optaget i 2. skoleperiode efter § 5, stk. 1, som elever i selve uddannelsen. Elever, der gennemfører en 2. skoleperiode eller eventuelt den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode på grundlag af en egnethedsvurdering og optagelse i en erhvervsgymnasial uddannelse, kan forpligtes til i 2. skoleperiode at gennemføre bestemte valgfag, der retter uddannelsen direkte mod den erhvervsgymnasiale uddannelse. Krav til kombinationer m.v. i selve uddannelserne skal sikre, at elevernes valg ikke forflygtiger uddannelsesformålene og uddannelsernes profil. Valgfagene giver desuden eleverne mulighed for at påbegynde undervisningen med et niveau, der tager hensyn til allerede erhvervede kvalifikationer. Såvel elevernes valg af niveau i de enkelte fag som valg af de teknikfag, der tidligere var linjefag i htx, indgår efter forslaget som valgfag. Kravene til skolernes udbud skal sikre eleverne mulighed for at vælge bestemte, særligt relevante fag, f.eks. højniveaufag, der er nødvendige for optagelse i de videregående uddannelser, den erhvervsgymnasiale uddannelse er særligt rettet imod.

Til § 12

Bestemmelsen giver hjemmel til specialundervisning og til uddannelses- og erhvervsvejledning.

Til kapitel 4

Eksamen

Til § 13

Eksamen bevarer sin betegnelse for hvert område. Der gives hjemmel til at udarbejde nærmere eksamensregler. Der forudsættes en parallelitet med gymnasiet og hf med hensyn til censurregler, karakterskala m.v. Opgaveudarbejdelsen vil dog normalt foregå særskilt af hensyn til fagenes erhvervsmæssige toning m.v.

Til kapitel 5

Tilskud

Til § 14

Reglerne på tilskudsområdet er udarbejdet under hensyn til taxameterbevillingssystemet, som med lov om erhvervsskoler er indført som tilskudssystem på erhvervsskolerne. Dette bevillingssystem sikrer, at bevillingerne følger elevstrømmen og giver en hensigtsmæssig fleksibilitet for skolerne.

Der er hjemmel for særlige tilskudsregler ved forsøg og for uddannelser sammensat af enkeltfag fra forskellige gymnasiale uddannelser. De særlige tilskudsregler for enkeltfag forudsættes at sikre, at der for den enkelte skole bliver foretaget en omregning til årselever, således at der etableres et forholdsmæssigt beregningsgrundlag, også når elever fordeler uddannelsen på flere skoler og skoletyper. Der forudsættes endvidere en afgrænsning af enkeltfagsundervisning efter denne lov for unge uden deltagerbetaling i forhold til enkeltfag, der udbydes med deltagerbetaling efter lov om åben uddannelse. Der er også mulighed for særlige tilskud ud fra regionale hensyn til skoler med lille elevtilgang. Disse særlige tilskud skal ydes efter principper, der tilrettelægges i samråd med Finansministeriet.

Tilskud efter denne lov og tilskud efter andre uddannelseslove suppleres med tilskud til de fælles udgifter efter lov om erhvervsskoler. Tilskuddene anvendes som et samlet hele.

Til § 15

I stk. 1 slås det fast, at undervisningen er vederlagsfri.

Med udgangspunkt i, at undervisningsmidler efter stk. 2 normalt udleveres gratis til eleverne, kan der efter stk. 3 træffes bestemmelse om, at eleverne i et begrænset omfang selv skal anskaffe undervisningsmidler. Dette gælder således ordbøger, lommeregnere, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier. Herudover åbnes der mulighed for, at eleverne i et vist omfang selv køber og dermed kommer til at eje lærebøger, der kan have varig værdi for de pågældende elever. Det forudsættes dog, at det offentlige som hidtil afholder størsteparten af udgifterne til de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen.

Det forhold, at eleverne for fremtiden vil komme til i et vist omfang selv at anskaffe undervisningsmidler, betyder i realiteten en tilsvarende forøgelse af midlerne til bogindkøb.

Til kapitel 6

Rådgivning m.v.

Til § 16

For at sikre, at de erhvervsgymnasiale uddannelser fortsat er en del af det samlede system af de erhvervsmæssige grunduddannelser, har Erhvervsuddannelsesrådet efter forslaget den overordnede og koordinerende, rådgivende rolle.

Til § 17

Erhvervsuddannelsesrådet nedsætter 2 underudvalg med repræsentation for arbejdsmarkedets parter. Desuden omfatter udvalgene repræsentation for de videregående uddannelser, herunder en repræsentation, der afspejler uddannelsernes generelle studiekompetence, og en repræsentation for de uddannelsesinstitutioner, som hver uddannelse især retter sig mod. Erhvervsskolerne forudsættes repræsenteret ved skoleledernes organisationer (Sammenslutningen af ledere af tekniske skoler og Handelsskolernes forstander- og inspektørforening), lærernes organisationer (Akademikernes Centralorganisation og Dansk Teknisk Lærerforening henholdsvis Handelsskolernes Lærerforening) samt elevernes eventuelle organisationer på området. Undervisnings- og Forskningsministeriet repræsenteres også i udvalgene.

Udvalgenes forretningsorden fastsætter antallet af repræsentanter, disses status som medlemmer eller tilforordnede, og hvem udpegningsretten skal tillægges. Desuden fastsættes regler om valg af formand m.v., afstemningsregler og regler om eventuelle mindretalsindstillingers status i forretningsordenerne. Disse forudsættes derfor godkendt af undervisnings- og forskningsministeren særligt af hensyn til rådgivning, der vedrører forudsætningerne for optagelse i videregående uddannelser, koordinering til andre gymnasiale uddannelser, eksamensforhold m.v. Af hensyn til sammensætningen af udvalgene og koordineringen indstilles forretningsordenen af Erhvervsuddannelsesrådet. Undervisnings- og forskningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne for udvalgene.

Til § 18

Udvalgenes kompetence omfatter forhold af specifik betydning for hver af de to uddannelser. Det forudsættes, at udvalgene behandler både de spørgsmål, der har betydning for uddannelsernes studiekompetence, og de spørgsmål, der har betydning for orienteringen mod erhvervslivet. Udvalgene vil endvidere kunne bistå Erhvervsuddannelsesrådet ved behandling af generelle og koordinerende spørgsmål.

Kompetencen mellem Erhvervsuddannelsesrådet og udvalgene er fordelt, således at dobbeltbehandling i almindelighed ikke kan forekomme.

Tidligere skulle skoler med uddannelse til htx nedsætte lokale undervisningsudvalg, hvis opgave var at formidle kontakt mellem elever og erhvervsliv under uddannelsen og ved dens afslutning. Alle skoler kan fremover selv vælge, om man ønsker at nedsætte sådanne udvalg.

Til kapitel 7

Forskellige bestemmelser

Til § 19

Krav til lærerkvalifikationer svarer niveaumæssigt til gymnasiets og hf's. Der stilles krav om relevant uddannelse på hovedfagsniveau, herunder ingeniøruddannelse eller handelshøjskoleuddannelse, hvor hovedfagsniveauet kan nås ad flere veje, f.eks. gennem en hd-uddannelse i kombination med specialistviden erhvervet gennem beskæftigelse. Det skal fortsat tillægges betydelig vægt, at alle lærere normalt har mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Der tilsigtes en fleksibel anvendelse af de lærere, der opfylder de generelle kvalifikationskrav. Kravet om pædagogisk uddannelse og prøve svarer til det generelt gældende på erhvervsskolerne og er således ikke fagspecifikke som i det almene gymnasium.

Der vil i normalt omfang blive forhandlet løn- og ansættelsesforhold for lærerne med de respektive organisationer.

Til § 20

Undervisnings- og forskningsministeren har tilsyn med skolerne efter lov om erhvervsskoler. Der er dog behov for en mere direkte ministeriel styring af og kontrol med skoleuddannelser, der er rettet mod, at eleverne kan optages i de videregående uddannelser. Ministeriets hovedansvar for sådanne uddannelser gør derfor en supplerende tilsynsbestemmelse nødvendig. Bestemmelsen svarer til forslag til lov om gymnasiet m.v.

Til § 21

Bestemmelsen giver hjemmel til dispensation fra loven med henblik på uddannelsesforsøg.

Til § 22

Eleverne får adgang til erstatning for eventuelle skader, der indtræffer som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold. Især i de tekniske uddannelser er der risikobetonet undervisning med farlige maskiner, kemikalier og lignende. Den økonomiske risiko påhviler staten. En parallel til bestemmelsen findes i lov om erhvervsuddannelser. Her bærer staten også risikoen, når skoleperioden ikke er omfattet af en uddannelsesaftale og dermed af en arbejdsskadeforsikring. Reglerne om elevers eventuelle skader bør være ens i erhvervsskolernes ungdomsuddannelser.

Til § 23

Hjemmelen til at fastsætte klageregler er fælles for uddannelseslovene. Det er hensigten stærkt at begrænse de typer af enkeltafgørelser, der skal kunne indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Til § 24

Eleverne vil blive berettiget til den for ungdomsuddannelserne generelt gældende adgang til tilskud til befordring.

Til kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Til § 25

Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft samtidig med lov om erhvervsuddannelser og lov om erhvervsskoler. Elever fra det sidste hold basisuddannelser i 1990/91 vil dog blive optaget efter de hidtil gældende regler samtidig med, at der optages elever efter forslagets § 5 første gang i august 1991.

Lovens bestemmelser om udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser træder i kraft straks efter lovens bekendtgørelse, således at udvalgene straks kan nedsættes og sammen med Erhvervsuddannelsesrådet overtage rådgivningen for de nuværende uddannelser. Herved undgås et dobbelt rådgivningssystem i perioden indtil 1. januar 1991, hvor lovens øvrige bestemmelser træder i kraft.

Det 1-årige kursus til hhx for studenter m.v. fortsætter mindst til 1994, hvor studenter og hf'ere har valgt uddannelse med viden om, at det 1-årige kursus til hhx ophører.

Bortset fra opretholdelse ved overgangsbestemmelser bortfalder Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 5. november 1986 om højere handelseksamen og nr. 167 af 8. marts 1989 om uddannelse til højere teknisk eksamen (htx-uddannelsen) samtidig med lovens ikrafttræden. De er udstedt med hjemmel i lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler og lov om godkendelse af handelsskoler og tekniske skoler og tilskud m.v. til disse skoler. Begge love ophæves ved § 30, stk. 4, i lov om erhvervsskoler med virkning fra l. januar 1991.

Ingen

Nr LSF 202

Forslag til Lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen

Fremsat af Undervisnings- og forskningsministeren (Ole Vig Jensen fg.)

den 14. marts 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. maj 1990

Lov nr. 434 af 13/06/1990