1989 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (REDUKTION AF DEN STØTTEBERETTIGENDE BOLIGUDGIFT, NEDSÆTTELSE AF URIMELIGE HUSLEJER)

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, som ændret ved § 4 i lov nr. 375 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 5, ændres: »kan« til: »skal«.

2. I § 11 indsættes efter stk. 5

»Stk. 6. Boligudgiften, opgjort efter stk. 1-5, reduceres i 1990 med 80 kr. pr. måned, i 1991 med 115 kr. pr. måned og fra og med 1992 med 150 kr. pr. måned.«.

3. Efter § 11 indsættes

» § 11 a. For lejligheder, omfattet af kap. II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller kap. VIII eller VIII A i lov om leje, kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævn henholdsvis boligret med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi.«.

4. I § 15, stk. 1, ændres: »vej- og kloakbidrag o.lign.« til: »vejbidrag«.

5. I § 29 og i § 34, stk. 1, nr. 10, ændres: »732 kr.« til: »220 kr.«.

6. I § 30 og i § 34, stk. 1, nr. 11, ændres: »1.296 kr.« til: »440 kr.«.

§ 1

I lov om induviduel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, som ændret ved § 4 i lov nr. 375 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 5, ændres: »kan« til: »skal«.

2. I § 11 indsættes efter stk. 5

»Stk. 6. Boligudgiften, opgjort efter stk. 1-5, reduceres i 1990 med 80 kr. pr. måned, i 1991 med 115 kr. pr. måned og fra og med 1992 med 150 kr. pr. måned.«.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrøende lov om individuel boligstøtte

Folketingsåret 1981-82

Sp. 63, 696, A 7.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling)

Sp. 373, 635, 2255, 2889, A 895, B 55, 59, C 51.

Loven stadfæstet 10. marts 1982. (Lovtidende nr. 64).

Folketingsåret 1982-83

Sp. 1572, 1735, 3248, 3755, A 1235, B 783, 869, C 191.

Loven stadfæstet 22. december 1982. (Lovtidende nr. 708).

Folketingsåret 1983-84

Sp. 1244, 1853, 3100, 3314, A 957, B 133, C 155.

Loven stadfæstet 21. december 1983. (Lovtidende nr. 612).

Folketingsåret 1983- 84 (2. samling)

Sp. 4987, 5207, 6344, 6691, A 4013, B 753; C 463.

Loven stadfæstet 23. maj 1984. (Lovtidende nr. 242).

Folketingsåret 1985-86

Sp. 3638, 3934, 4191, 4650, A 2375, B 521, C 189.

Loven stadfæstet 19. december 1985. (Lovtidende nr. 578).

Sp. 5961, 6660. 12148, 12502, A 3693, B 1979, C 1031.

Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovtidende nr. 299).

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5951, B 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 2522, 2992, 4416, 4812, A 1963.

Loven stadfæstet 19. december 1986. (Lovtidende nr. 929).

Sp. 3440, 4160.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 3440, 4128, 11850, 12128.

Loven stadfæstet 10. juni 1987. (Lovtidende nr. 379).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 2003, 2391.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1987-88 (2. samling)

Sp. 50, 313, 674, 860.

Loven stadfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 353).

Sp. 56, 322, 675, 860.

Loven stadfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 357).

Folketingsåret 1988-89

Sp. 100, 425, 7148.

Sp. 7589, 8448, 10463, 11414.

Loven stadfæstet 7. juni 1989. (Lovtidende nr. 375).

Folketingsåret 1989-90

Sp. 4627, 4869.

Sp. 4782, 5467.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 4-6, har virkning fra 1. juli 1990. For boligstøttemodtagere, omfattet af § 1, nr. 4, kan kloakbidrag og lign., udover 80 kr. pr. måned dog medregnes i boligudgiften i 1990. I 1991 kan bidrag udover 115 kr. pr. måned medregnes, og fra og med 1992 bidrag udover 150 kr. pr. måned.

§ 3

Forslag til revision af denne lov fremsættes for Folketinget inden udgangen af 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

De offentlige udgifter til individuel boligstøtte udgør årligt ca. 5 mia. kr., og udgiften er stærkt stigende. De samlede udgifter til boligstøtte stiger således i øjeblikket med 800 mio. kr. årligt.

På denne baggrund indeholder lovforslaget ændringsforslag, som er et led i regeringens bestræbelser på at modvirke den indbyggede opdrift i de offentlige udgifter på boligområdet.

Lovforslaget fremsættes til afløsning af L 171, hvori indgik en ændring af det støtteberettigende huslejebegreb, hvorefter der ikke i fremtiden vil kunne ydes boligstøtte til udgifter til vand til husholdningsforbrug, vandafledningsafgift, kloakbidrag, renovation, etablering og drift af eget fællesantenneanlæg samt eventuelle udgifter til programforsyning udefra, f.eks. fra hybridnet.

For at fastholde de besparelser, der i forbindelse med FL 90 blev aftalt på boligstøtteområdet, foreslås det, at der fremfor indførelse af et ændret huslejebegreb fra 1. juli 1990, i stedet i 2. halvår af 1990 foretages en reduktion af den støtteberettigende boligudgift med et fast beløb på 80 kr. pr. måned, i 1991 med et fast beløb på 115 kr. pr. måned og fra og med 1992 et fast beløb på 150 kr. pr måned.

Det bemærkes, at der vil blive nedsat et udvalg, der skal foretage en vurdering af, hvorledes der kan ske en opdeling af de udgifter, der indgår i huslejen, herunder i hvilket omfang en sådan opdeling er egnet til at motivere boligtagernes adfærd med henblik på en reduktion af de udskilte udgifter. Dette udvalgsarbejde gennemføres med henblik på, at der inden udgangen af 1992 kan fremsættes lovforslag vedrørende ændring af lejeloven m.fl., der igangsætter udlejers/andelsboligforeningens pligt til at oplyse størrelsen af udgifterne til vand, vandafledning etc., baseret på de faktiske forhold med hensyn til boligudgifternes sammensætning. Det er således resultatet af udvalgsarbejdet, der skal danne baggrund for den senere indførelse af et huslejebegreb, der motiverer til ressourcebevidst adfærd.

Det er meningen, at huslejereduktionen skal slå igennem for alle, der modtager individuel boligstøtte. Det er derfor ikke tanken, at en reduktion af boligstøtten skal kompenseres.

I. Fra og med 1. juli 1990 foreslås beregningshuslejen efter § 11 at blive reduceret med et fast beløb på 80 kr. pr. måned. I 1991 vil støttemodtagerne få reduceret beregningshuslejen med 115 kr. pr. måned, og fra og med 1992 med 150 kr. pr. måned.

For ejere foreslås, at kloakbidrag m.v. ikke skal kunne indgå i den låneberettigende boligudgift efter lovens § 15 fra 1. juli 1990. Skulle nogen ejer have sådanne udgifter, der overstiger 80 kr. i 1990, 115 kr. i 1991 og 150 kr. fra 1992, kan den overskydende del dog medregnes.

II. Det foreslås, at adgangen for kommunerne til at nedsætte for høj leje i boligstøttemæssig henseende gøres pligmæssig. Samtidig foreslås, at kommunen får adgang til at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for boligret og huslejenævn. Forslaget vil således give kommunerne mulighed for at medvirke til at bremse de stærkt stigende udgifter til individuel boligstøtte.

Økonomiske og administrative konsekvenser

I. Reduktion af den støtteberettigende boligudgift.

Virkningen på boligstøtteberegningen af reduktionen af boligudgiften foreslås indført gradvist over en 3-årig periode.

De samlede offentlige besparelser skønnes med en vis usikkerhed, som det fremgår af nedenstående oversigt, at udgøre 125 mio. kr. i 1990, 325 mio. kr. i 1991 og 385 mio. kr. fra og med 1992.

Oversigt over offentlige besparelser ved reduktion af boligudgiften til brug ved boligstøtteberegning

--------------------------------------------------------------------- Mio. kr. 1990 1991 1992 1993 --------------------------------------------------------------------- Boligsikring i alt 31 81 96 96 - Stat 12 32 38 38 - Kommune 19 49 58 58 Boligydelse i alt 94 244 289 289 - Stat 70 183 217 217 - Kommune 24 61 72 72 Samlet besparelse 125 325 385 385 - Stat 82 215 255 255 - Kommune 43 110 130 130 ---------------------------------------------------------------------

Afhængig af støttemodtagernes status vil reduktionen i støtten i 1990 variere mellem 0 kr. og 480 kr. I 1991 vil der blive tale om en maksimal reduktion pr. husstand på 1.335 kr. årligt og i 1992 på 1.680 kr.

Et lille antal husstande, der i forvejen modtager boligstøtte på under ca. 2.000 kr. årligt, vil med de gældende regler herved risikere at miste deres boligstøtte, idet den med de foreslåede reduktioner beregnede støtte bliver mindre end lovens minimumsbeløb på 804 kr. årligt for tilskud og 1.416 kr. årligt for lån (1990-niveau).

Det foreslås derfor samtidig, at det minimale tilskudsbeløb, der udbetales, reduceres til 240 kr. årligt og det minimale lånebeløb tilsvarende til 480 kr. årligt (1990-niveau).

II. Krav om, at kommunen skal nedsætte urimelige huslejer, bl.a. ved adgangen til at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet/boligretten.

Det er ikke muligt på forhånd at skønne, hvor mange husstande, der i givet fald vil få huslejen nedsat ifølge det foreslåede krav om, at en kommune skal nedsætte urimelige huslejer.

Det skønnes dog, at ikke alle kommuner benytter den nuværende »kan«-bestemmelse i loven, og forslaget må derfor antages at give visse offentlige besparelser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende boligstøttelovs § 11, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen ved boligstøtteberegningen nedsætte lejen, såfremt den i væsentlig grad overstiger lejen for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed.

Det foreslås, at det gøres til en pligt for kommunerne i relation til boligstøtteberegningen at nedsætte lejen i disse tilfælde, således at der ikke kan ydes boligstøtte til for høje huslejer.

Såfremt der foreligger eller senere afsiges huslejenævnskendelse eller dom vedrørende lejens størrelse, forudsættes, at kommunen som udgangspunkt følger denne afgørelse, medmindre lejen af kommunen nedsættes yderligere på grund af luksuriøst udstyr og lignende. Der henvises endvidere til bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at der i hver enkelt boligstøttesag skal ske reduktion af boligudgiften. For at ingen støttemodtager - på grund af de procentuelle vedligeholdelsestillæg til boligudgiften efter lovens § 11, stk. 3 - skal kunne opleve et fradrag i huslejen, der er større end de foreslåede faste beløb, foreslås reduktionsbestemmelsen placeret som § 11, stk. 6. Det foreslås endvidere, at kommunen skal foretage reduktionen efter, at kommunen har vurderet, om der er grundlag for at nedsætte lejen efter § 11, stk. 5, hvis den væsentligt overstiger lejen for tilsvarende lejligheder m.v. Dette betyder, at boligudgiften reduceres med de foreslåede beløb for alle støttemodtagere omfattet af § 11.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås i fortsættelse af forslag nr. 1, at der gives kommunerne adgang til, også uden fuldmagt fra lejeren, at indbringe spørgsmålet om lejens faktiske størrelse, dvs. den husleje, lejeren skal betale sin udlejer, for huslejenævnet i kommuner, hvor boligreguleringsloven er gældende, og for boligretten i øvrige kommuner. Kommunen kan herunder anke sådanne sager, indbragt af kommunen.

Herved undgås, at en lejer, hvis leje nedsættes i relation til boligstøtteberegningen, jf. den foreslåede nr. 1, fortsat kommer til at betale den høje leje til udlejer, fordi lejeren, f.eks. af angst for chikane, ikke selv har villet indbringe lejespørgsmålet for huslejenævnet/boligretten.

Endvidere kan den foreslåede bestemmelse gøre det lettere for kommunerne at få konstateret den leje, til hvilken boligstøtte skal ydes, jf. bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 4

Det foreslås, at ejere ikke fremover skal kunne opnå boligstøtte til betaling af kloakbidrag og lignende, som f.eks. bidrag til rensningsanlæg.

Samtidig foreslås der indført loft over virkningen af denne reduktion i boligudgiften. De foreslåede lofter foreslås fastsat til samme (faste) beløb, hvormed boligudgiften reduceres for lejere/andelshavere efter forslaget til ændring af § 11. I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 og 6

Lovens minimunsbeløb for udbetaling af boligsikring og boligydelse i form af tilskud (§ 29) foreslås nedsat fra 732 kr. til 220 kr. årligt, svarende til en nedsættelse fra 804 kr. til 240 kr. årligt i 1990-niveau. Tilsvarende foreslås lovens minimumsbeløb for udbetaling af boligydelse i form af lån nedsat fra 1.296 kr. til 440 kr. årligt, svarende til en nedsættelse fra 1.416 kr. til 480 kr. årligt i 1990-niveau.

Baggrunden for nedsættelsen er, at boligstøttemodtagere så vidt muligt ikke skal opleve en større reduktion i støtten, end den reduktion, der følger af nedsættelsen af den støtteberettigende husleje.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Dog foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 2 og 4 (reduktion af boligudgiften) samt nr. 5 og 6 (nedsættelse af lovens mindstebeløb for udbetaling af boligstøtte i form af tilskud/lån), har virkning fra 1. juli 1990.

Som anført i bemærkningerne vedrørende lovforslagets økonomiske og administrative konseksenser, foreslås, at virkningen på boligstøtteberegningen indføres gradvist over en 3-årig periode. For lejere/andelshavere fremgår dette direkte af § 1, nr. 2. For ejere fremgår det af overgangsreglen i § 2, stk. 2.

Til § 3

Det er hensigten med den foreslåede revisionsbestemmelse, at der fremsættes lovforslag på grundlag af det udvalgsarbejde, der er nævnt i de almindelige bemærkninger.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 11. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fællesboligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum.

Stk. 2. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug, fradrages et beløb, der svarer til de sædvanlige udgifter hertil.

Stk. 3. Har lejeren pligt til at istandsætte det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 10 pct. Påhviler pligten kun delvis lejeren, forhøjes dog kun med 5 pct. Påhviler vedligeholdelsespligten kun delvis lejeren i medfør af § 10 a, i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen med 5 pct. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 10 og 5 pct.

Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jfr. § 34, stk. 1, nr. 3. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden fradrages der ved fastsættelse af bruttoetagearealet et areal, der svarer til den forholdsmæssige del af arealet for hele lejligheden efter antallet af værelser.

Stk. 5. Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen.

4. I § 15, stk. 1, ændres: »vej- og kloakbidrag o.lign.« til: »vejbidrag«.

§ 15. Ved opgørelse af boligudgiften kan ejere efter ansøgning få medregnet

1) 80 pct. af udgifter til renter og afdrag på lån i ejendommen, og

2) vej- og kloakbidrag o.lign., der hviler på ejendommen.

5. I § 29 og i § 34, stk. 1, nr. 10, ændres: »732 kr.« til: »220 kr.«.

§ 29. Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 732 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 10.

6. I § 30 og i § 34, stk. 1, nr. 11, ændres: »1.296 kr.« til: »440 kr.«.

§ 30. Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det opgjorte lånebeløb er mindre end 1.296 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 11.

Ingen

Nr LSF 195

Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Reduktion af den støtteberettigende boligudgift, nedsættelse af urimelige huslejer)

Fremsat af Boligministeren (Agnete Laustsen)

den 23. februar 1990