1989 LSF 174 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER M.V. (SKATTESTYRELSESLOVEN)

Bilag 1

Lov nr. 143 af 13. april 1983 om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v.

(som ændret ved lov nr. 227 af 22. april 1987, lov nr. 363 af 1. juli 1988 og lov nr. 823 af 19. december 1989)

Kapitel 1. De lokale skattemyndigheder §§ 1- 11

§ 1

I lov nr. 824 af af 19. december 1989 om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven) foretages følgende ændringer

1. Lovens titel ændres til: » Skatteforvaltningsloven », i § 4, stk. 4 og 5, ændres »kapitel 3« til: »afsnit V«, i § 5 ændres »§§ 21 og 22« til: »kapitel 11«, i § 14, stk. 4, sidste pkt. , ændres »§ 21« til: »§ 63«, i § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 36« til: »§ 23«, og i 2. pkt. ændres »§ 21« til: »§ 63«, i § 20, stk. 1, ændres »§§ 23-30« til: »kapitel 12«, og i stk. 7 ændres »§ 29« til: »§ 71«.

2. Før kapitel 1 indsættes: » Afsnit I Skattemyndighedernes organisation og opgaver ».

3. Efter »Kapitel 3« ændres »Klage og domstolsprøvelse« til: »Fælles regler«.

4. »Kapitel 4 Særlige bestemmelser« ophæves, og §§ 34-36 flyttes, således at de bliver §§ 21-23.

5. § 37 ophæves.

6. § 38 flyttes, således at den bliver § 24.

7. Efter § 38, som bliver § 24, indsættes

»Afsnit II

Bindende forhåndsbesked og selvangivelse

§ 1. Enhver, for hvem det findes af væsentlig betydning, kan hos ligningsrådet få svar (forhåndsbesked) på spørgsmål af den i stk. 2 omhandlede art.

Stk. 2. Forhåndsbesked efter stk. 1 gives om spørgsmål vedrørende almindelig eller særlig indkomstskat, kulbrinteskat, selskabsskat eller formueskat, afgift og tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift efter lov om frigørelsesafgift samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A.

Stk. 3. Bindende forhåndsbesked kan i almindelighed ikke indhentes om den skatte- eller afgiftsmæssige virkning af en disposition, der er gennemført.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 anvendes ikke, når forhåndsbesked kan indhentes efter kildeskattelovens § 33 A, stk. 4.

§ 1. Udgifter betalt til bistand i skattesager dækkes efter reglerne i denne lov. Bistanden skal være ydet af advokat, statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jfr. § 4, stk. 1, nr. 6, i lov om tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed, et medlem af Dansk Revisor Union eller af personer, der kan sidestilles hermed.

Stk. 2. Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

§ 1. Under skattemyndighedernes behandling af en sag om strafansvar efter skattekontrolloven, efter investeringsfondsloven, efter etableringskontoloven, efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1 eller nr. 4, jfr. tillige stk. 2, eller § 75 kan der beskikkes skatteyderen en forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed, skatteyderens person eller omstændighederne i øvrigt må anses forønskeligt og skatteyderen ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.

Stk. 2. Forsvareren beskikkes af retten på det sted, hvor skatteyderen har hjemting, og hvis han ikke har hjemting her i landet på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt. Retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige fiorsvarere og om udelukkelse af forsvarere finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Begæring om beskikkelse af en forsvarer kan fremsættes såvel af skatteyderen som af skattemyndighederne. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om vejledning af skatteyderen om adgangen til at begære en forsvarer beskikket. Skattemyndighederne drager omsorg for, at spørgsmålet indbringes for retten.

Stk. 4. Beslutninger, hvorefter forsvarer skal beskikkes, kan ikke påklages for højere ret. Imod beslutninger, hvorved beskikkelse af forsvarer nægtes, kan kære til højere ret finde sted.

Bilag 2

Kapitel 2. De statslige skattemyndigheder §§ 12- 20

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1990.

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. august 1990 bortset fra § 59, der har virkning fra den 1. april 1990.

Stk. 3. § 40, stk. 4, § 44, stk. 2, for så vidt angår amtskommuner og finansieringsforeninger, § 44, stk. 3, nr. 6, § 46, stk. 2, nr. 3, § 54, stk. 1, for så vidt angår indberetninger efter § 40, og § 56, stk. 1, for så vidt angår indberetninger efter § 38-40 og 42, har dog først virkning for indberetning af oplysninger vedrørende kalenderåret 1991 og senere år.

Stk. 4. Fra den 1. august 1990 ophæves

1) Lov nr. 143 af 13. april 1983 om bindende forhåndsbesked, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 823 af 19. december 1989.

2) Lov nr. 625 af 21. december 1983 om adgang til forsvarerbistand under administrative skatte- og afgiftsstraffesager, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 363 af 1. juli 1988.

3) Lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 8. august 1986, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 889 af 29. december 1989.

4) Skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 833 af 19. december 1989.

5) §§ 80, stk. 2, og 81-82, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 825 af 19. december 1989.

§ 2. Anmodning efter § 1 skal være indsendt skriftligt til statsskattedirektoratet inden tidspunktet for rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, besvarelsen har betydning for. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til forespørgerens rådighed. Hvis statsskattedirektoratet for at kunne tage stilling til spørgsmålet må anmode forespørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation, skal denne efterkomme anmodningen inden den frist, direktoratet fastsætter. Efterkommes anmodningen ikke, afvises spørgsmålet, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

§ 2. Enhver, der omfattes af reglerne om indkomstskattepligt i henhold til lovgivningen om indkomst- og formueskat til staten, skal være pligtig at selvangive sin indkomst, hvad enten denne er positiv eller negativ. Selvangivelsen skal foruden angivelse af nettoindkomstens størrelse indeholde sådanne specifikationer af indtægter og udgifter og andre oplysninger af betydning for skatteansættelsen og skatteberegningen, som måtte blive fastsat af skatteministeren efter indstilling fra ligningsrådet. Også indtægter, som ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan kræves specificeret i selvangivelsen. Skattepligtige, som ikke er regnskabspligtige, er pligtige i det omfang, hvori det fastsættes af skatteministeren efter indstilling fra ligningsrådet, i forbindelse med selvangivelsen at meddele oplysninger om hovedposter inden for privatforbruget, herunder også udgifter til privat medhjælp, større anskaffelser af løsøre o.lign. Efter indstilling fra ligningsrådet kan skatteministeren derhos fastsætte, at der i selvangivelsen gives oplysninger og specifikationer, der forventes at få betydning ved fastsættelsen af forskudsgrundlaget for kommende indkomstår.

Stk. 2. Såfremt behørig selvangivelse af indkomsten, jf. stk. 1, ikke foreligger, inden ansættelse foretages, ansættes den skattepligtige indkomst til et skønsmæssigt beløb.

Stk. 3. Indgives behørig selvangivelse af den almindelige indkomst ikke rettidigt, men er fristen for rettidig indgivelse overskredet med mindre end 10 dage, forhøjes indkomstskatten til staten, kommunen og amtskommunen med 2 pct. Såfremt fristen kun er overskredet med en dag, foretages dog ikke forhøjelse. Er fristen for rettidig indgivelse overskredet med 10 dage og derover, forhøjes de nævnte skatter med 5 pct. Forhøjelsen efter 1. og 3. pkt. kan dog højst udgøre 1.200 kr., 600 kr. og 200 kr. for hver af skatterne. Svares der ikke amtskommunal indkomstskat, kan forhøjelsen vedrørende den kommunale indkomstskat højst udgøre 800 kr.

Stk. 4. Indgives behørig selvangivelse af særlig indkomst ikke rettidigt, men er fristen for rettidig indgivelse overskredet med mindre end 10 dage, forhøjes den særlige indkomstskat med 2 pct. Såfremt fristen kun er overskredet med en dag, foretages dog ikke forhøjelse. Er fristen for rettidig indgivelse overskredet med 10 dage og derover, forhøjes den særlige indkomstskat med 5 pct. Forhøjelsen efter 1. og 3. pkt. kan dog højst udgøre 2.000 kr.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2-4 finder ikke anvendelse på de af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omfattede skattepligtige.

Stk. 6. Fritaget for pligten til at selvangive sin indkomst er personer, dødsboer og selskaber m.v., der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens §2, stk. 1, litra c), f), g) eller i), eller efter selskabsskattelovens §2, stk. 1, litra c), d), e) eller g). Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af ligningslovens §16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens §65, eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens §16 B, stk. 2 eller 5. Fritaget for pligten til at selvangive sin indkomst er endvidere personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, og som alene beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.

§ 2. Udgifter § 1 dækkes, når de vedrører domstolsbehandling af et spørgsmål, der efter sin art kan landsskatteretten. Dette gælder dog ikke for klagesager om vurdering af fast ejendom.

§ 2. Skatteyderens forsvarer har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, skattemyndighederne har tilvejebragt til brug ved behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. I det omfang materialet uden ulempe kan mangfoldiggøres, skal genpart tilstilles forsvareren. Forsvareren må ikke uden skattemyndighedernes samtykke overlevere det modtagne materiale til skatteyderen eller andre.

Stk. 2. Hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan reglerne i stk. 1 fraviges, eller skattemyndigheden kan give forsvareren pålæg om ikke at videregive de oplysninger, han har modtaget fra skattemyndigheden.

Stk. 3. Retten afgør tvistigheder mellem skattemyndigheden og forsvareren om forsvarerens beføjelser.

Bilag 3

Kapitel 3. Fælles regler §§ 21- 24

Afsnit II. Bindende forhåndsbesked og selvangivelse §§ 25- 37

§ 3. Finder ligningsrådet, at det rejste spørgsmål er af en sådan beskaffenhed, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller at andre hensyn taler afgørende mod at fremkomme med en besvarelse, afvises anmodningen med fornøden begrundelse. Det samme gælder, hvis det ikke findes af væsentlig betydning for forespørgeren, at få svar på det stillede spørgsmål, jfr. § 1, stk. 1.

§ 3. Efter indstilling af ligningsrådet kan skatteministeren bestemme, at udøvere af et erhverv, for hvilket der ikke i den øvrige lovgivning er foreskrevet bogføringspligt, skal være pligtige at føre regnskab, der opfylder de af ligningsrådet fastsatte mindstekrav. Samme pligt kan skatteministeren efter indstilling fra ligningsrådet pålægge skattepligtige ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger m.v., for hvilke der ikke i den øvrige lovgivning er foreskrevet bogførings- eller regnskabspligt.

Stk. 2. Personer, der er bogføringspligtige eller pålagt regnskabspligt efter stk. 1, skattepligtige dødsboer og selskaber og skattepligtige erhvervsdrivende fonde, foreninger, institutioner og lignende skal udarbejde og inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse indsende årsregnskab til ligningsmyndigheden. Samme pligt påhviler skattepligtige ikke-erhvervsdrivende fonde, foreninger m.v., der efter den øvrige lovgivning eller efter stk. 1 skal føre regnskab. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for de almennyttige foreninger, der er omfattet af § 27, stk. 2, i selskabsskatteloven.

Stk. 3. Efter indstilling af ligningsrådet kan skatteministeren fastsætte regler om det regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det årsregnskab, der eftrer stk. 2 skal indsendes til ligningsmyndigheden. Skatteministeren kan på samme måde fastsætte regler om den form, hvori skattepligtige som nævnt i stk. 2 skal meddele regnskabsoplysninger efter stk. 2 og 1. pkt. samt afgive oplysninger efter § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1.

Stk. 4. Er et årsregnskab eller regnskabsoplysninger m.v. ikke indsendt rettidigt eller udarbejdet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i henhold til stk. 1 og 3, finder reglerne i §2, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En skattepligtig, der er pålagt regnskabspligt i henhold til bestemmelsen i stk. 1, er pligtig til at opbevare det af ham førte regnskab med tilhørende bilag i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. Det samme gælder fonde og foreninger m.v., der har pligt til at indsende regnskab efter stk. 2.

Stk. 6. Skattepligtige, der skal indsende årsregnskab til skattemyndighederne, har pligt til i Danmark at opbevare ethvert regnskabsmateriale med bilag, der danner grundlag for det pågældende årsregnskab. Hvis den skattepligtige driver virksomhed i udlandet og det godtgøres, at der efter det pågældende lands regler er pligt til at opbevare regnskabsmaterialet der, er det dog tilstrækkeligt, at genparter af regnskabsmaterialet vedrørende denne virksomhed opbevares i Danmark. Den kommunale skattemyndighed kan helt eller delvis fritage skattepligtige, der er regnskabspligtige efter stk. 1 eller 2, og for hvem der ikke i den øvrige lovgivning er fastsat bogførings- eller regnskabspligt, for opbevaringspligten efter 1. eller 2. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan indbringes for skatteankenævnet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 3. Ved opgørelsen af de dækningsberettigede udgifter kan medregnes retsafgifter, udgifter til syn og skøn samt udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.

Stk. 2. Ved opgørelsen af de dækningsberettigede udgifter fragår tilkendte eller på anden måde godtgjorte omkostninger. Det samme gælder afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående afgift efter lov om almindelig omsætningsafgift.

Stk. 3. Betalte udgifter dækkes med 50 pct. for personer, dødsboer og investeringsforeninger, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, og 40 pct. for selskaber, andre foreninger og fonde m.v. Det udbetalte beløb medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler for, i hvilken form ansøgninger om omkostningsdækning efter denne lov skal indgives, hvilke oplysninger og attestationer ansøgningen skal indeholde, og hvilken dokumentation der skal ledsage ansøgningen. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter endvidere de nærmere regler om lovens administration, herunder om, hvilken myndighed der skal foretage udbetalingerne, om klageadgang og om tidspunktet for udbetalingen.

Stk. 5. Administrative afgørelser i spørgsmål omfattet af denne lov kan indbringes for landsret som første instans. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds den skattepligtige har hjemting ved sagens anlæg, jfr. dog retsplejelovens § 247.

Stk. 6. Krav på omkostningsdækning efter denne lov kan ikke sælges, pantsættes eller på anden måde overdrages. Kravet kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning eller mdoregning.

§ 3. Retsplejelovens regler om vederlæggelse af offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse.

Bilag 4

Kapitel 4

Bindende forhåndsbesked

Kompetence

Kapitel 4. Bindende forhåndsbesked §§ 25- 28

Kapitel 4

Til § 25

Efter bestemmelsen kan Ligningsrådet give bindende forhåndsbesked om skatte- og afgiftsspørgsmål.

For at skabe en hurtigere og mindre ressourcekrævende administration af dette regelsæt foreslås, at Ligningsrådet for visse sagstyper skal kunne henlægge denne kompetence til den centrale told- og skatteforvaltning. Der vil i disse tilfælde ikke være klageadgang til Ligningsrådet, jf. § 27.

De forespørgsler, hvis besvarelse forventes at blive henlagt til den centrale told- og skatteforvaltning, er forespørgsler, hvis besvarelse i overvejende grad er baseret på en vurdering af de faktiske omstændigheder, således at svaret har mindre almen interesse, f.eks. spørgsmål om beskatning ud fra et næringssynspunkt. De forespørgsler, hvis besvarelse forventes at blive givet af Ligningsrådet, er spørgsmål vedrørende nye retstilstande og andre spørgsmål, hvis besvarelse har almen interesse.

Alene skriftlige spørgsmål besvares med bindende virkning.

Det foreslås som en serviceforanstaltning, at der kan indhentes bindende forhåndsbesked om alle spørgsmål, der efter deres art kan indbringes for Landsskatteretten. Dette indebærer en mindre udvidelse af adgangen til at indhente bindende forhåndsbesked i forhold til gældende ret. Udvidelsen omfatter bl.a. spørgsmål om realrenteafgift og om værdiansættelse af visse aktiver.

Ifølge bestemmelsen skal der være tale om spørgsmål, der findes at have væsentlig betydning for spørgeren. Afgørelsen heraf tilkommer Ligningsrådet eller den centrale told- og skatteforvaltning, hvis kompetencen er henlagt til denne.

Afgørende for, om spørgsmålets afklaring har væsentlig betydning, vil normalt være dets økonomiske aspekt. Bestemmelsen indeholder imidlertid mulighed for, at også spørgsmål, der isoleret betragtet er af mindre økonomisk betydning for spørgeren, kan besvares. Der er herved bl.a. tænkt på situationer, hvor dispositionen i tilfælde af et gunstigt svar må forventes gentaget, eller den beskrevne situation er årligt tilbagevendende.

Der kan i almindelighed kun indhentes bindende forhåndsbesked om de skatteretlige virkninger af dispositioner, der ikke er gennemført. Der er imidlertid mulighed for i særlige situationer også at indhente bindende forhåndsbesked om dispositioner, der er foretaget. Det kan være aktuelt, hvor den skatteretlige bedømmelse af en foretagen disposition kan påvises at have væsentlig betydning for spørgerens stillingtagen til fremtidige dispositioner. I disse tilfælde skal anmodningen fremsættes inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, besvarelsen har betydning for.

Til § 26

Spørgeren skal oplyse sagen bedst muligt.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan den centrale told- og skatteforvaltning, uanset om det er denne eller Ligningsrådet, der skal give svaret, kræve yderligere oplysninger eller dokumentation fra spørgeren. Det er ikke fastsat som et krav, at sådanne supplerende oplysninger skal indgives skriftligt. Af hensyn til sagens afslutning inden for en rimelig tid, kan den centrale told- og skatteforvaltning i det enkelte tilfælde fastsætte en frist for afgivelse af de yderligere oplysninger m.v.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan Ligningsrådet eller den centrale told- og skatteforvaltning, hvis kompetencen er henlagt til denne, afvise spørgsmål, der ikke kan besvares med fornøden sikkerhed. Som eksempel herpå kan nævnes, at der normalt ikke kan gives bindende forhåndsbesked om værdiansættelser, eller hvilke kriterier der skal lægges til grund for disse, bortset måske fra de særlige situationer, hvor der gives bindende forhåndsbesked om allerede foretagne dispositioner. Afvisning kan også ske, hvor andre hensyn taler afgørende mod, at en besvarelse gives. Som eksempel herpå kan nævnes spørgsmål, hvor alternative muligheder ønskes skatteretligt belyst.

Den udvidede adgang til at indhente bindende forhåndsbesked må forventes at medføre, at flere anmodninger end hidtil vil blive afvist.

Til § 27

For at begrænse antallet af klageinstanser kan en afgørelse i form af en bindende forhåndsbesked indbringes direkte for Landsskatteretten efter reglerne i kapitel 12, uanset om afgørelsen er truffet af den centrale told- og skatteforvaltning eller af Ligningsrådet.

Landsskatterettens afgørelse kan indbringes for domstolene efter reglerne i kapitel 13.

Ud fra et administrativt hensyn kan beslutning om at afvise en anmodning om bindende forhåndsbesked ikke indbringes for anden administrativ myndighed, uanset om afgørelsen er truffet af Ligningsrådet eller af den centrale told- og skatteforvaltning. Spørgeren har imidlertid under en senere ligningsmæssig behandling mulighed for at klage.

Efter bestemmelsen har en forhåndbesked - eventuelt ændret efter indbringelse for Landsskatteretten eller domstolene - bindende virkning for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold.

Såfremt spørgeren foretrækker at selvangive i modstrid med forhåndsbeskeden, skal skattemyndighederne tilsidesætte selvangivelsen, og der vil så være mulighed for spørgeren til at klage herover.

I det omfang der sker ændringer i de forudsætninger, der har været bestemmende for indholdet af forhåndsbeskeden, har den ikke bindende virkning for skattemyndighederne. Det samme er tilfældet, hvor de til grund for besvarelsen liggende lovregler er ændret.

Spørgsmål om, hvorvidt de faktiske forhold, der har ligget til grund for forhåndsbeskeden, er ændret således, at forhåndsbeskeden helt eller delvist bliver virkningsløs, afgøres efter de almindelige regler for klage over skatteansættelser, jf. kapitel 11-13.

Til § 28

Efter bestemmelsen skal der betales en afgift for at opnå bindende forhåndsbesked. Afgiften består af en grundafgift, der reguleres efter personskattelovens § 20. Derudover betales en tillægsafgift, hvis den beskrevne disposition har et betydeligt økonomisk omfang, eller besvarelsen af forespørgslen er særligt arbejdskrævende.

Den regulerede grundafgift udgør 1.300 kr. for kalenderåret 1990. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20 med et grundbeløb for 1987 på 1.100 kr.

Grundafgiften skal indsendes samtidig med anmodningen om en bindende forhåndsbesked.

Viser besvarelsen af spørgsmålet sig at være særligt arbejdskrævende - vejledende at overstige 25 sagsbehandlingstimer - eller på anden måde særligt bekostelig, f.eks. fordi besigtigelse af en fast ejendom er nødvendig, fastsættes en tillægsafgift.

Viser forespørgslen, at den beskrevne disposition har et betydeligt økonomisk omfang, vejledende mere end 10 mill. kr., fastsættes ligeledes en tillægsafgift.

Den bindende forhåndsbesked gives først, når afgifterne er betalt.

Skatteministeren fastsætter regler for betaling af tillægsafgift og om tilbagebetaling af betalte afgifter.

§ 4. Når ligningsrådet har taget stilling i sagen, sendes meddelelse om afgørelsen til forespørgeren og vedkommende skattemyndigheder. Forhåndsbeskeden skal være begrundet i det omfang, det anses for fornødent.

§ 4A. Ligningsrådet kan bemyndige de kommunale skattemyndigheder og de regionale told- og skatteforvaltninger til under særlige omstændigheder at undlade påligning af skatteforhøjelser efter §1, stk. 3, og §2, stk. 3 og 4, jf. §3, stk. 4, og §3 A, stk. 2.

Stk. 2. De skattelignende myndigheder kan fritage for forhøjelsen, når den skattepligtiges forhold i særlig grad taler derfor.

Stk. 3. Skatteankenævnet kan ændre afgørelse efter stk. 2. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for højere adminsitrativ myndighed.

§ 4. Indgivelse af behørig selvangivelse af indkomst og formue og af årsregnskab samt af de erklæringer, der er nævnt i kildeskattelovens §80, stk. 2, og §81 kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af vedkommende kommunale skattemyndighed. Bøderne tilfalder statskassen.

Stk. 2. Der er udpantningsret for tvangsbøder pålagt efter stk. 1.

Stk. 3. Ligningsrådet kan ændre de i henhold til stk. 1 trufne afgørelser.

§ 4. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, der fortsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen af omkostningsdækningen.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet m.v. som sådant bødeansvar.

§ 4 i lov nr. 192 af 9. april 1986 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 4.Stk. 1. § 1 og § 2 har virkning for dødsboer for indkomståret 1987 og senere indkomstår og for selskaber og foreninger m.v. for skatteåret 1986-87 og senere skatteår.

Stk. 2. --

§ 4. Skatteyderen er pligtig at erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet er pligtig at erstatte det offentlige sådanne udgifter efter retsplejelovens regler.

Bilag 5

Kapitel 5

Selvangivelse

Pligt til at selvangive indkomst og formue

Kapitel 5. Selvangivelse §§ 29- 34

Kapitel 5

Til § 29

Bestemmelsen fastslår den almindelige pligt for alle skattepligtige til at medvirke til, at de bliver ansat korrekt i skat.

Bestemmelsen er som hidtil formet som en pligt for den enkelte skattepligtige til selv at meddele skattemyndighederne en opgørelse af årets indkomst og eventuelt formuen ved årets udgang. De fleste lønmodtagere og pensionister kan imidlertid i dag opfylde denne pligt ved en kontrol af det forslag til en indkomst- og formueopgørelse, som skattemyndighederne udsender, jf. stk. 5.

På baggrund af en indstilling fra Ligningsrådet bestemmer skatteministeren karakteren af de oplysninger, den enkelte skal afgive. Fastsættelse af disse oplysninger sker normalt i form af skatteministerens godkendelse af de blanketter, der årligt udarbejdes til afgivelse af selvangivelsesoplysninger, jf. stk. 3. I medfør af den tilsvarende bestemmelse i kontrolloven er dog udstedt bekendtgørelse nr. 443 af 23. december 1966 om pligt til i forbindelse med selvangivelsen at specificere fradrag for repræsentationsudgifter.

Oplysningerne skal være af betydning for skatteansættelsen, herunder spørgsmål om skattepligt, eller skatteberegningen. Skatteministeren kan herunder bestemme, at selvangivelsen skal indeholde oplysninger om ægteskabelig stilling og oplysninger til brug for en indirekte indkomstopgørelse.

Skatteministeren kan endvidere bestemme, at selvangivelsen skal indeholde oplysninger til brug for forskudsregistreringen af den skattepligtige.

Grundlaget for indkomstangivelsen er indkomståret. For personer og dødsboer er indkomståret sammenfaldende med kalenderåret, men skattemyndighederne kan i det enkelte tilfælde tillade, at et andet indkomstår end kalenderåret anvendes, jf. kildeskattelovens § 22. Selskaber, fonde og foreninger m.v. kan normalt placere indkomståret frit. Et een gang valgt indkomstår kan kun ændres med skattemyndighedernes tilladelse.

Indkomståret kan i forbindelse med bl.a. indtræden eller ophør af skattepligt være på mere eller mindre end 12 måneder.

Skattepligtige fritages ikke for at indgive selvangivelse, selv om de ikke har modtaget en selvangivelsesblanket.

Indgives selvangivelse, skal den være underskreven. Er en selvangivelsesblanket ikke underskreven, anses den ikke for en selvangivelse.

Stk. 5 i bestemmelsen anviser den normale selvangivelsesprocedure for lønmodtagere og pensionister. De vil omkring 1. maj få tilsendt en selvangivelsesblanket, der er udfyldt med de oplysninger om den pågældendes indkomst- og formueforhold, som skattemyndighederne har fået oplyst fra de indberetningspligtige og fra det oplysningskort, skatteyderen eventuelt har indsendt først på året. Finder den enkelte, at oplysningerne er fyldestgørende og korrekte, behøver han eller hun intet at foretage sig, idet ansættelsen da vil blive foretaget i overensstemmelse hermed. Finder den enkelte, at de meddelte oplysninger ikke er tilstrækkelige, skal den fremsendte selvangivelsesblanket korrigeres og indsendes i underskreven stand til skattemyndighederne senest den 15. maj.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, ligningslovens § 32 A, stk. 1, selskabsskattelovens § 26 og kildeskattelovens § 80, stk. 2, og § 81.

Til § 30

Det foreslås, at der fastsættes en fælles almindelig selvangivelsesfrist for alle skattepligtige. Fristen er sat til den 15. maj i året efter indkomstårets udløb. Der forekommer særlige frister for specielle tilfælde, f.eks. for dødsboer og for selskaber m.v. i forbindelse med ændring af skattepligtsstatus.

Som modstykke hertil foreslås, at Ligningsrådets adgang til fra år til år at fastsætte en senere selvangivelsesfrist end den 15. maj udvides fra at omfatte bogførings- og regnskabspligtige personer og dødsboer til også at omfatte selskaber, fonde og foreninger m.v. For selskaber, fonde og foreninger m.v., hvis indkomstår udløber i perioden 1. april - 14. maj, kan Ligningsrådet således bestemme, at selvangivelse først skal indgives det følgende år.

Da selvangivelsen for lønmodtagere og pensionister i modsætning til tidligere indsendes til en central adresse, foreslås, at rettidig indgivelse kan ske den nærmest følgende hverdag, hvor fristen udløber en lørdag eller en helligdag. Efter gældende ret kan selvangivelsen for personer indgives den nærmest følgende søndag, når fristen udløber en fredag eller en lørdag.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal den skattepligtige indgive selvangivelse inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 eller den begrænsede skattepligt efter § 2, stk. 1, litra d eller e, ophører. Endvidere skal der indgives selvangivelse inden for den nævnte frist, hvis den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Efter bestemmelsen skal der indgives selvangivelse, selv om den skattepligtiges fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 afløses af begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e. Derimod skal der ikke indgives en »fremrykket« selvangivelse, hvis den begrænsede skattepligt afløses af fuld skattepligt.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan den kommunale skattemyndighed give udsættelse med indgivelse af selvangivelse, hvor »særlige omstændigheder« taler herfor. Det er dog en forudsætning, at udsættelsen er forenelig med ligningsplanens overholdelse.

Bestemmelsen omfatter både udsættelse med den ordinære selvangivelse, jf. stk. 1, og med den »fremrykkede« selvangivelse efter stk. 2.

Der kan foreligge særlige omstændigheder for udsættelse i forbindelse med en »fremrykket« selvangivelse, f.eks. hvis den skattepligtige ikke har mulighed for inden udløbet af fristen i stk. 2 at selvangive om særlige skattemæssige forhold, der har væsentlig betydning for indkomst- og formueopgørelsen. Også andre forhold kan begrunde, at der gives udsættelse med indgivelse af selvangivelsen. Såfremt den kommunale skattemyndighed finder det hensigtsmæssigt, kan der eventuelt gives den skattepligtige udsættelse med indgivelse af selvangivelsen indtil udløbet af den ordinære selvangivelsesfrist. Udsættelse må, når de ændrede skattepligtsforhold har sammenhæng med flytning til udlandet, betinges af, at den skattepligtige oplyser sin nye adresse i udlandet, samt senere oplyser eventuelle adresseændringer.

Bestemmelsen erstatter ligningslovens § 32 A, stk. 2, 4 og 5, og selskabsskattelovens § 27, stk. 1 og 4.

Til § 31

Børn er formelt skattepligtige fra fødslen, men af praktiske grunde indtræder den almindelige selvangivelsespligt først for det kalenderår, hvori barnet fylder 15 år.

Børn under 15 år skal dog indgive selvangivelse for de indkomstår, hvori de har haft skattepligtig indkomst, eller hvori de ved årets udløb ejede skattepligtig formue.

Selvangivelsespligten omfatter endvidere ikke begrænset skattepligtige personer, dødsboer, selskaber og foreninger m.v. der alene oppebærer indkomst fra Danmark, hvori der allerede ved udbetalingen er indeholdt endelig skat. Disse indkomstarter er A-indkomst til personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet, visse udbytteindtægter og afståelsessummer, visse skattegodtgørelser, royalty og sømandsindkomst.

Bestemmelsen i stk. 3 omfatter de foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, alene er skattepligtige af erhvervsmæssig indkomst. Blandt disse foreninger fritages de, der udelukkende har almenvelgørende eller almennyttigt formål, for at selvangive årets indkomst, når de efter udnyttelsen af den særlige ret til at fradrage vedtægtsmæssige udlodninger og henlæggelser til sådanne senere udlodninger ikke har indkomst til beskatning.

Bestemmelsen erstatter kildeskattelovens § 82, skattekontrollovens § 2, stk. 6, og selskabsskattelovens § 27, stk. 2 og 3.

Til § 32

Efter bestemmelsens stk. 1 kan brancheforeninger og arbejdsmarkedssammenslutninger undlade at indgive en egentlig selvangivelse, hvis foreningen ikke har rente- og udbytteindkomst, der overstiger 200.000 kr. Den skal blot i stedet indgive en erklæring herom.

Kontingentindtægter og andre ikke-erhvervsmæssige indtægter skal i disse tilfælde ikke selvangives. Har foreningen erhvervsmæssig indkomst, skal denne dog selvangives. Tilsvarende gælder, hvis der i løbet af året har været ekstraordinære indkomster i form af avancer m.v.

Overstiger rente- og udbytteindkomsten i et indkomstår 200.000 kr., kan erklæring ikke anvendes. Dvs. både den erhvervsmæssige og den ikke-erhvervsmæssige indkomst, herunder kontingentindtægten, skal selvangives.

Efter den foreslåede stk. 2 kan en række fonde indgive erklæring i stedet for egentlig selvangivelse. Det gælder for det første fonde, hvis indkomst inkl. skattefrie udbytter og efter fradrag af rente- og administrationsudgifter ikke overstiger 25.000 kr. Erklæring kan dog kun indgives, hvis en sådan fond ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed.

Dernæst kan idrætshaller, kollegier, lette kollektivboliger, ældreboliger og feriefonde indgive erklæring, såfremt de pågældende institutioner har modtaget Fondsregistrets (nu Civilretsdirektoratets) eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens meddelelse om registreringsfritagelse.

Endelig kan fonde, der konkret har modtaget skattemyndighedernes tilladelse, afgive erklæring. Sådan tilladelse kan f.eks. gives fonde, der er underlagt et statsligt eller kommunalt tilsyn. Bestemmelsen administreres restriktivt. Det forhold, at en fond varetager almennyttige eller almenvelgørende formål, er ikke tilstrækkeligt.

Bestemmelsen erstatter fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2 og 3.

Til § 33

Bestemmelsen omfatter kun dem, der har pligt til at selvangive indkomst eller formue, jf. § 29 og § 32.

Efter bestemmelsen skal erhvervsdrivende, dødsboer og visse ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger m.v. udarbejde årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode. Regnskabsperioden kan være mere eller mindre end 12 måneder i forbindelse med ændringer i virksomhedens regnskabsførelse.

Skatteministeren kan efter indstilling fra Ligningsrådet fastsætte regler om grundlaget for og udarbejdelsen af dette årsregnskab. Skatteministeren har udnyttet den tilsvarende kompetence i skattekontrollovens dagældende § 3, stk. 2 (nu stk. 3), til at udstede bekendtgørelse nr. 461 af 8. september 1976, med senere ændringer, om mindstekrav til årsregnskaber, der vedlægges selvangivelsen, og om krav til det regnskabsmæssige grundlag m.v. (»Mindstekravsbekendtgørelsen«).

Skatteministeren kan endvidere - efter indstilling fra Ligningsrådet - bestemme, at de selvangivelsespligtige, der efter stk. 1 skal vedlægge selvangivelsen et årsregnskab, skal afgive årsregnskabsoplysningerne og øvrige oplysninger til brug for indkomst- eller formueopgørelsen på en sådan måde, at oplysningerne kan behandles maskinelt, bl.a. i Statens Ligningssystem for Erhvervsdrivende (SLS-E).

Bestemmelsen omfatter kun selvangivelsespligtige, der efter bestemmelser uden for skattelovgivningen er enten bogføringspligtige eller pålagt en pligt til at udarbejde årsregnskab. Bestemmelsen omfatter dog også de personligt erhvervsdrivende, der i medfør af skattekontrollovens § 3, stk. 1, administrativt er pålagt regnskabspligt, jf. stk. 6.

Bestemmelsens formål er at styrke ligningsgrundlaget.

Efter bestemmelsen skal det udarbejdede årsregnskab indsendes til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse. Undladelse af at indsende årsregnskabet rettidigt kan medføre en skønsmæssig ansættelse, jf. § 35, og vil medføre beregning af et skattetillæg, jf. § 36.

Er årsregnskabet for et selskab m.v. ikke godkendt af generalforsamlingen på tidspunktet for regnskabets indgivelse til den kommunale skattemyndighed, skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens behandling af regnskabet gives den kommunale skattemyndighed meddelelse om generalforsamlingens beslutning.

Efter bestemmelsens stk. 5 skal det regnskabsmateriale med bilag, der danner grundlag for det indsendte årsregnskab, opbevares i Danmark. Bestemmelsens baggrund er, at det normalt kun er de af bogføringsloven omfattede, der har pligt til at opbevare regnskabsmateriale i Danmark. Specielt i forbindelse med ligning af begrænset skattepligtige udenlandske selskaber, der har fast driftssted i Danmark (filialer), jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, har der været problemer med fremskaffelse af det til grund for årsregnskabet liggende regnskabsmateriale.

Pligten til at opbevare regnskabsmateriale i Danmark anses ikke for opfyldt, hvis materialet opbevares i Grønland eller på Færøerne.

Efter bestemmelsen kan den kommunale skattemyndighed helt eller delvist fritage for denne pligt til at opbevare regnskabsmaterialet i Danmark. Kompetencen omfatter ikke adgang til at fritage for en opbevaringspligt efter anden lovgivning.

Fritagelsesreglen anvendes restriktivt. Fritagelse kan tænkes givet i tilfælde, hvor et udenlandsk selskab kun er skattepligtigt til Danmark i en kort periode. En tilladelse til at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet tidsbegrænses normalt til højst 5 år ad gangen. Det stilles eventuelt som betingelse, at bekræftede kopier af materialet eller en del heraf opbevares i Danmark.

Skatteministerens kompetence efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, til at pålægge erhvervsdrivende, der ikke er bogføringspligtige, regnskabspligt, er bevaret ved stk. 6 af hensyn til opretholdelsen af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 266 af 5. oktober 1955 om regnskabspligt for arkitekter, rådgivende ingeniører samt visse fiskeopkøbere og ejere af dambrug, Finansministeriets bekendtgørelse nr. 345 af 18. december 1959 om regnskabspligt for visse kreaturhandlere m.v., Finansministeriets bekendtgørelse nr. 360 af 23. november 1962 om regnskabspligt for visse pelsdyrsavlere og Finansministeriets bekendtgørelse nr. 362 af 19. oktober 1963 om regnskabspligt for kørelærere. Disse regnskabspligtige skal som hidtil opbevare det førte regnskab i 5 år.

Bestemmelsen i stk. 6 forventes at kunne ophæves, når den igangværende revision af bogføringsloven er gennemført.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 3, stk. 1-3, og 5-6, og selskabsskattelovens § 29, stk. 1, 1. pkt.

Til § 34

Efter bestemmelsen skal erhververen af en fast ejendom afgive en indberetning om købet og købsvilkårene. Bestemmelsen svarer til skattestyrelseslovens § 37. Den foreslås af redaktionelle grunde placeret i dette kapitel.

§ 5. Den afgivne forhåndsbesked kan forespørgeren indbringe for landsskatteretten inden 2 måneder fra beskedens dato. Klagen skal ske skriftligt i den form, der er foreskrevet i skattestyrelseslovens § 27, stk. 1. Klagen behandles efter de i skattestyrelsesloven fastsatte regler, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Landsskatterettens kendelser efter denne lov kan indbringes for domstolene af såvel forespørgeren som af ministeren for skatter og afgifter inden 3 måneder efter kendelsens afsigelse.

Stk. 3. Indbringes en landsskatteretskendelse efter denne lov for domstolene, anlægges sagen ved den landsret, i hvis kreds forespørgeren har hjemting ved sagens anlæg, jfr. dog retsplejelovens § 247. Har forespørgeren ikke hjemting her i landet, anlægges sagen ved østre landsret.

Stk. 4. Afgørelser, der går ud på afvisning, kan ikke indbringes for landsskatteretten eller domstolene.

§ 5. (Ophævet).

Afsnit II§ 6. Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, er, hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig på begæring af de skattelignende myndigheder til disse at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de er erhvervsdrivende eller ikke. Beror regnskabsmaterialet m.v. hos tredjemand, skal denne, selvom han har tilbageholdelsesret herover, udlevere materialet til de skattelignende myndigheder, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter afbenyttelsen tilbagesendes til den pågældende tredjemand.

Stk. 2. Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. efter stk. 1, 1. pkt., påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige selvstændige erhvervsdrivende og omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, som den skattepligtige ejer eller deltager i. Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. efter stk. 1, 2. pkt., påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige selskaber og foreninger m.v. og omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 3. Enhver erhvervsdrivende, som til brug for andre offentlige myndigheder fører et regnskab, skal på begæring af ligningsmyndighederne indsende regnskabet til disse.

Stk. 4. Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, er, hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig at give de skattelignende myndigheder adgang til på stedet at gennemgå hans regnskabsmateriale med bilag tillige med andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, og foretage opgørelse af kassebeholdning m.v., når der er rimelig grund dertil.

Stk. 5. Enhver erhvervsdrivende er pligtig at give de skattelignende myndigheder adgang til på stedet at foretage opgørelse og vurdering af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel, når der er rimelig grund dertil.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende praktiseringen af bestemmelserne i stk. 1-5. Med hensyn til gennemførelsen af undersøgelser m.v. efter stk. 4 og stk. 5 yder politiet bistand til skattemyndighederne efter regler, der aftales mellem skatteministeren og justitsministeren.

Stk. 7. Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter stk. 1-2, finder §1, stk. 2, og §2, stk. 2, samt selskabsskattelovens §28, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

§ 5. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan statsskattedirektoratet tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse indrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 5. Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse under toldvæsenets behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af forbrugsafgiftslovgivningen.

Bilag 6

Skattekontrolloven

Lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988, som ændret ved lov nr. 363 af 1. juli 1988, lov nr. 671 af 3. november 1988, lov nr. 152 af 15. marts 1989, lov nr. 375 af 7. juni 1989, lov nr. 388 af 7. juni 1989, lov nr. 823 af 19. december 1989, lov nr. 825 af 19. december 1989 og lov nr. 833 af 19. december 1989, uden overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Afsnit I§ 1. Enhver, der omfattes af reglerne om formueskattepligt i henhold til lovgivningen om indkomst- og formueskat til staten, skal være pligtig at selvangive sin formue, hvad enten denne er positiv eller negativ, samt til herved at specificere aktiver og passiver efter skatteministerens nærmere bestemmelse, dog skal der ikke kunne forlanges specifikation af tilgodehavender eller gæld vedrørende leverede eller modtagne varer eller ydelser, for så vidt behørig specifikation heraf indeholdes i forretningsbøger, på hvilke selvangivelsen er baseret, jf. §6.

Stk. 2. Såfremt behørig selvangivelse af formuen, jf. stk. 1, ikke foreligger, inden ansættelsen foretages, ansættes den skattepligtige formue til et skønsmæssigt beløb.

Stk. 3. Indgives behørig selvangivelse af formuen ikke rettidigt, men er fristen for rettidig indgivelse overskredet med mindre end 10 dage, forhøjes formueskatten med 2 pct. Såfremt fristen kun er overskredet med en dag, foretages dog ikke forhøjelse. Er fristen for rettidig indgivelse overskredet med 10 dage og derover, forhøjes formueskatten med 5 pct. Forhøjelsen efter 1. og 3. pkt. kan dog højst udgøre 2.000 kr.

Kapitel 6

Selvangivelsesmangler

Skønsmæssig ansættelse

Kapitel 6. Selvangivelsesmangler §§ 35- 37

Afsnit III. Årlige indberetninger til told- og skatteforvaltningen §§ 38- 58

Kapitel 6

Til § 35

Bestemmelsen er udtryk for, at der skal foretages en skatteansættelse, uanset om der på ansættelsestidspunktet foreligger en selvangivelse m.v. eller ej.

Ligningsmyndighedens adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse består ikke kun i de tilfælde, hvor indkomst eller formue ikke er selvangivet, men

også i de tilfælde, hvor indkomst eller formue er selvangivet, men de af skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet opstillede selvangivelseskrav ikke er opfyldte. Tilsvarende gælder de i § 33, stk. 2, nævnte, der ikke har vedlagt selvangivelsen et årsregnskab.

Er opgørelsen af indkomst eller formue indgivet uden underskrift, har opgørelsen ikke karakter af en selvangivelse.

Bestemmelsen er en videreførelse af det princip, som var nedfældet i statsskattelovens § 23, stk. 4, som blev ophævet ved skattestyrelseslovens ikrafttræden i 1978. Efter bestemmelsen i statsskatteloven skulle den skønsmæssige ansættelse ske under hensyntagen til, hvad skatteyderens »og hans Families Underhold efter dennes Størrelse og Levemaade kan antages at koste, og hvad der for øvrigt vides om hans Formueforfatning og om hans Bedrifts Omfang og Udbytte.« Ligningsmyndighedernes skøn skal således foretages ud fra en realistisk bedømmelse af, hvad der må antages at svare til skatteyderens virkelige indkomst. I det omfang oplysninger herom kan findes i en ikke behørig selvangivelse, herunder et eventuelt medsendt regnskab, skal disse oplysninger lægges til grund for skønnet.

Ligningsmyndigheden er således ikke frit stillet ved udøvelsen af skønnet over størrelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst og formue. Ved den skønsmæssige ansættelse skal der tages hensyn til de i sagen foreliggende oplysninger og kontrolmateriale, til tidligere års ansættelser, selvangivelser og foretaget forskudsregistrering. Endvidere bør der tages hensyn til oplysninger fra incassoafdelingen og socialforvaltningen om den skattepligtiges forhold.

Ligningsmyndigheden skal således også tage hensyn til eventuelle fradragsberettigede udgifter.

Der vil være tilfælde, hvor det er nødvendigt at søge en selvangivelse m.v. fremtvunget fra den skattepligtige ved pålæg af daglige bøder, fordi skønsgrundlaget er for usikkert.

Indgivelse af selvangivelsen må ikke søges fremtvunget ved en urealistisk høj ansættelse.

En skønsmæssige ansættelse følger samme principper som ved skønsmæssig ansættelse i tilfælde, hvor der savnes fyldestgørende oplysninger og bevisligheder vedrørende enkelte poster i selvangivelsen eller bilagsmaterialet, og hvor ligningsmyndigheden derfor må skønne over størrelsen af den enkelte indtægts- eller fradragspost.

Som følge af bestemmelsen i forvaltningslovens § 19, stk. 1, skal der i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse ske partshøring. Dette indebærer, at skatteyderen skal høres, forinden ansættelsen foretages, såfremt der i grundlaget for ansættelsen indgår oplysninger, der er til ugunst for skatteyderen, og som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Dette gælder dog kun, hvis det må formodes, at skatteyderen ikke er bekendt med, at de pågældende oplysninger er i skattemyndighedernes besiddelse.

Det udøvede skøn meddeles i praksis den skattepligtige i form af en »agterskrivelse«, således at den skattepligtige har mulighed for at fremkomme med indsigelser herimod.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på de skattepligtige, der har modtaget en selvangivelsesblanket, der er udfyldt af skattemyndighederne med oplysninger om indkomst og formue. Undlader disse skattepligtige at returnere den udfyldte selvangivelsesblanket, vil de normalt blive ansat i overensstemmelse med blankettens indhold, jf. § 29, stk. 5.

Det foreslås at udelade den hidtidige adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse, hvor et årsregnskab ikke er indgivet i den af skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet anviste form, jf. § 33, stk. 3, 2. pkt., det vil bl.a. sige til brug for Statens Ligningssystem for Erhvervsdrivende (SLS-E). En bestemmelse herom anses for unødvendig ved siden af bestemmelsen om skønsmæssig ansættelse, når behørigt regnskab ikke foreligger.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, og § 3, stk. 4, og selskabsskattelovens § 28, stk. 1.

Til § 36

Efter bestemmelsen foretages der automatisk en skatteforhøjelse, hvis selvangivelse af indkomst eller formue registreres som ikke indgivet rettidigt og efter de regler, som skatteministeren har bestemt efter indstilling fra Ligningsrådet, herunder indgivelse af årsregnskab.

Bestemmelsen finder normalt ikke anvendelse på de skattepligtige, der har modtaget en selvangivelsesblanket, der er udfyldt af skattemyndighederne med oplysninger om indkomst og formue. Undlader disse skattepligtige at returnere den udfyldte selvangivelsesblanket, vil de normalt blive ansat i overensstemmelse med blankettens indhold, jf. § 29, stk. 5.

Det foreslås, at tillægsprocenten gøres fælles for personer og selskaber m.v., og at den fastsættes til 1/2 pct. for hver dag selvangivelsesfristen er overskredet, dog højst 5 pct. Det foreslås endvidere, at skattetillægget skal udgøre mindst 100 kr.

Det foreslås, at maksimum for skattetillægget for personer ikke mere fastsættes for hver enkelt skatteart for sig, men fastsættes til eet samlet beløb.

Det foreslås endvidere, at skattetillæggets maksimum for personer sættes til det samme beløb som for selskaber, således at det kommer til at udgøre 5.000 kr., jf. selskabsskattelovens § 28, stk. 2.

Det foreslås, at minimums- og maksimumsbeløbene for skattetillæg reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

Den kommunale skattemyndighed kan helt eller delvis fritage for skattetillæg, når ganske særlige omstændigheder taler derfor. Kommunens afgørelse kan påklages til skatteankenævnet, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Da skattetillægget beregnes som et procenttillæg af skatten, tilfalder tillægget stat, amtskommune, kommune og kirke efter forholdet mellem disse organers andel af skatten.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 1, stk. 3, § 2, stk. 3-5, § 3, stk. 4, og selskabsskattelovens § 28, stk. 2, og § 29, stk. 2.

Til § 37

Indgivelse af selvangivelse af indkomst eller formue efter de retningslinier, som skatteministeren fastsætter, herunder indgivelse af årsregnskab, og efterfølgende indsendelse af meddelelse om en generalforsamlings beslutning om et indsendt, ikke godkendt årsregnskab, kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder.

Bøderne pålægges af den kommunale skattemyndighed. Bøderne tilfalder statskassen. Der er udpantningsret for bøderne.

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse om dagbøder kan påklages til skatteankenævnet, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, for at sikre en ensartet praksis, at skatteministeren kan fastsætte retningslinier for bestemmelsens anvendelse.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 4 og selskabsskattelovens § 28, stk. 3, og § 29, stk. 1, 2. pkt.

§ 6. Forhåndsbesked fra ligningsrådet - eventuelt ændret efter indbringelse for landsskatteretten eller domstolene - har bindende virkning for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. Forhåndsbeskeden er ikke bindende for skattemyndighederne i det omfang, der er sket ændring i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af forhåndsbeskeden. Det samme gælder, hvis der er sket ændringer i den lovgivning, der har ligget til grund for forhåndsbeskeden.

§ 6. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for skatter og afgifter.

Stk. 2. Loven har virkning for udgifter, som er afholdt og betalt inden den 1. juli 1984 og senere.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. februar 1984.

Bilag 7

Bekendtgørelse af

Lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig

bistand i skattesager

(Lov nr. 233 af 23. maj 1984 om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 192 af 9. april 1986 og lov nr. 889 af 29. december 1989)

Kapitel 7

Typer af årlige indberetninger

Løn, pension, dagpenge, honorarer m.v.

Kapitel 7. Typer af årlige indberetninger §§ 38- 49

Kapitel 7

Bestemmelserne i dette kapitel omhandler de oplysninger, der årligt skal indberettes til told- og skatteforvaltningen. Oplysningerne indgår hovedsageligt i de selvangivelsesforslag, som skattemyndighederne udsender til lønmodtagere og pensionister, jf. § 29, stk. 5, men olysningerne anvendes også i de manuelle ligning af personligt erhvervsdrivende og selskaber m.v.

Til § 38

Bestemmelsen vedrører indberetning om løn, pension, dagpenge, honorarer m.v.

Efter bestemmelsens stk. 1 skal der foretages indberetning til told- og skatteforvaltningen om alle beløb, der efter kildeskattelovens § 43 er A-indkomst for modtageren.

Beløb, der i medfør af §§ 44-45 ikke er A-indkomst, skal der ikke foretages indberetning om.

Endvidere skal der foretages indberetning om beløb, der ikke er A-indkomst for modtageren, fordi denne ikke er skattepligtig af beløbet til Danmark, men hvor beløbet i øvrigt efter sin art er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, jf. §§ 44-45.

Indberetningspligten efter stk. 1 påhviler enhver.

Efter stk. 2 skal der foretages indberetning til told- og skatteforvaltningen om vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet ikke er omfattet af indberetningspligten efter stk. 1. Der skal ikke foretages indberetning om vederlag, der er momspligtigt for modtageren. Der skal endvidere ikke foretages indberetning om vederlag for personbefordring eller udlejning, bortforpagtning eller administration af fast ejendom.

Indberetningspligten påhviler kun erhvervsdrivende, og indberetning skal alene foretages om de nævnte vederlag, når de er udbetalt eller godskrevet som led i virksomheden. Indberetningen skal foretages selv om beløbsmodtageren ikke er skattepligtig her til landet af beløbet, men kun hvis vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Det afgørende er i denne forbindelse, om beløbsmodtageren ville være selvstændig erhvervsdrivende efter danske regler, hvis den pågældende var skattepligtig her til landet.

Bestemmelsen omfatter både vederlag, der er B-indkomst, og vederlag, der er særlig indkomst.

I bestemmelsens stk. 3-5 er anført de oplysninger, der årligt skal indberettes.

Efter stk. 3 skal der indberettes identitetsoplysninger, oplysninger om løn, indeholdt A-skat og pensionsbidrag.

Efter stk. 4 skal der foretages særskilt indberetning om ydet skattepligtigt tilskud til udgifter, der er påført som følge af arbejdet. Er omkostningsdækningen ydet i forbindelse med optjening af A-indkomst, skal indberetning foretages herom, selv om beløbet er skattefrit for modtageren, dog bortset fra dagpenge og rejsegodtgørelse som nævnt i statsskattelovens § 5, litra d, beløb som nævnt i ligningslovens § 7, litra r, og udgifter, der dækkes efter regning.

Efter stk. 5 skal der foretages indberetning, hvis der er stillet bil, bolig eller telefon uden for arbejdsstedet til rådighed, uden at der er betalt fuldt vederlag herfor.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, stk. 2, 4 og 7, og § 8 E.

Til § 39

Efter bestemmelsen skal der foretages indberetning til told- og skatteforvaltningen om vederlag for udnyttelse af en række enerettigheder.

Indberetningspligten påhviler kun erhvervsdrivende, og indberetning om de nævnte vederlag skal kun foretages, når de er ydet som led i virksomheden.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 4, og stk. 2.

Til § 40

Efter bestemmelsen påhviler det bestyrelsen for skattepligtige fonde eller foreninger at foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om uddelinger.

Bestemmelsen indebærer forslag om, at kredsen af indberetningspligtige fonde og foreninger fremover afgrænses efter, om de er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven i stedet for, om de er registreringspligtige efter lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde. Den ændrede afgrænsning medfører næppe ændring af kredsen af indberetningspligtige.

Er uddelingen skattefri for modtageren, skal den ikke indberettes.

Består uddelingen i andet end en pengeydelse, skal den specificeres efter sin art.

Det foreslås, at uddelinger, der består i brugsrettigheder, først skal indberettes for det kalenderår, hvori brugsretten kan udnyttes, da det er beskatningsåret for modtageren.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 7 B, stk. 1-2.

Til § 41

Efter bestemmelsen skal de sociale myndigheder foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om udbetaling af kontanthjælp efter bistandslovens kapitel 9.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 11 C.

Til § 42

Efter bestemmelsen skal forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter, der forvalter skattebegunstigede pensions- eller livsforsikringsordninger, foretage indberetning om visse af disse ordninger til told- og skatteforvaltningen.

Ved bestemmelsen samles reglerne om indberetning til skattemyndighederne om pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 26. august 1987, i een bestemmelse. Bestemmelsen i § 38, stk. 3, nr. 5, om arbejdsgiveres indberetning af størrelsen af årets bidrag til en pensionsordning for en arbejdstager udgør dog en undtagelse herfra.

Indberetningspligtens indhold efter stk. 2 fremstår som mere omfattende end efter gældende ret. Der er ikke hermed tilsigtet en faktisk udvidelse af indberetningspligtens indhold.

Det nærmere indhold af de oplysninger, der skal indberettes efter stk. 2, fastsættes af skatteministeren med hjemmel i § 58.

Efter stk. 3 bemyndiges skatteministeren til at pålægge pensionskasser og fagforeninger at foretage årlige indberetninger om betaling af præmier til gruppelivsforsikringer, der efter pensionsbeskatningslovens § 56 skal medregnes til den forsikredes skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 8 B, § 8 E og § 8 F.

Til § 43

I bestemmelsen behandles pligten for pengeinstitutter, Postgirokontoret og andre til at foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om modtagne indskud til forrentning.

Efter bestemmelsens stk. 3 må der ikke foretages indberetning om konti, hvorom der foretages indberetning efter bestemmelsen i § 42, der omhandler indberetning om pensionsordninger m.v.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 8 H, stk. 1-3.

Til § 44

Efter bestemmelsen skal der foretages indberetning til told- og skatteforvaltningen om udlån eller kredit, der er ydet mod forrentning.

Bestemmelsen indeholder en »positivliste« over indberetningspligtige. De udlånere, der ikke direkte er nævnt i stk. 2, er ikke omfattet af indberetningspligten.

Lov om visse kreditinstitutter er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 375 af 15. august 1985. Lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v. er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 474 af 8. august 1988. Betalingskortloven er lov nr. 284 af 6. juni 1984 om betalingskort m.v.

Indberetningspligten omfatter kommuner. For at undgå misforståelser hos de skattepligtige med hensyn til, hvad der bliver indberettet, foreslås indberetningspligten udvidet til også at omfatte amtskommuner. Amtskommunernes udlån er af meget begrænset omfang, og vedrører primært handel med fast ejendom.

Indberetningspligten omfatter finansieringsselskaber, hvis primære virksomhed er at yde eller formidle udlån mod forrentning. Da der findes enkelte finansieringsforeninger med samme formål, foreslås indberetnignspligten udvidet med disse.

De foreslåede udvidelser af kredsen af indberetningspligtige vil styrke anvendelsen af oplysningskortene og selvangivelsesforslagene.

Ved finansieringsselskaber og finansieringsforeninger forstås selskaber og foreninger, der driver virksomhed ved pengeudlån eller pengeanbringelse.

Selskabets eller foreningens primære virksomhed vil normalt afspejles i selskabets eller foreningens navn eller fremgå af selskabets eller foreningens vedtægter, men det afgørende er karakteren af den faktisk udøvede virksomhed. Ved bedømmelsen heraf vil sammensætningen af selskabets eller foreningens aktiver og kilderne til selskabets eller foreningens indtægter være vejledende momenter.

Afgørende for oplysningspligten er, at der ydes eller formidles udlån eller kredit mod forrentning, og at dette sker som et led i udlånerens virksomhed. Erhvervelse af kredittorrettigheder i henhold til et udlån er også omfattet. Ved at medtage »formidling« af udlån er det sikret, at realkreditinstitutterne m.fl., der ikke direkte foretager udlån, bliver omfattet af indberetningspligten.

Bortset fra kortudstedere, der er omfattet af betalingskortloven, omfatter indberetningspligten oplysninger om samtlige den indberetningspligtiges erhversmæssige udlåns- eller kreditforhold, der er ydet mod forrentning.

Det foreslås i stk. 3, nr. 6, at der indføres pligt for realkreditinstitutter til at foretage indberetning om skattepligtige udlodninger fra reservefonde. Baggrunden herfor er, at de skattepligtige ofte er uforstående overfor, at sådanne oplysninger ikke indberettes, og at indberetning herom ikke indebærer en væsentlig administrativ merbelastning for realkreditinstitutterne.

Efter stk. 3, nr. 9, skal indberetningen indeholde oplysninger til identifikation af låntager. Den, der som debitor har overtaget et bestående lån, betragtes også som låntager.

Efter bestemmelsens stk. 4 må der ikke foretages indberetning af lån, for hvilke der er udstedt veksler, eller af renter, for hvilke der efter ligningslovens § 17 A ikke er fradragsret.

Efter bestemmelsens stk. 5 skal der ikke foretages indberetning efter denne bestemmelse, hvis betalingerne vedrørende lånet forvaltes af en af de i § 45 nævnte indberetningspligtige.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 8 P, stk. 1-4.

Til § 45

Efter bestemmelsen skal de, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, foretage indberetning om depotet til told- og skatteforvaltningen.

Indberetningen skal foretages om såvel depothaver som låntager.

Oplysningerne gives om de enkelte depoter som helhed, og ikke om de enkelte pantebreve.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 8 Q, stk. 1-2.

Til § 46

Efter bestemmelsen skal de, der tilskriver renter eller indløser rentekuponer vedrørende obligationer, foretage indberetning herom til told- og skatteforvaltningen.

Lov om værdipapircentralen er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 475 af 8. august 1988.

Indberetningen kan foretages om den enkelte obligationsbeholdning som helhed, således at indberetning om hver enkelt obligation for sig kan undlades.

Det foreslås dog, til styrelsen af kontrollen med skattepligtige kursavancer efter kursgevinstloven, at der indføres pligt til at foretage indberetning om indfrielse af obligtioner, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7. Den nærmere karakter af disse oplysninger fastsættes af skatteministeren med hjemmel i § 58.

Der må ikke efter denne bestemmelse foretages indberetning om obligationer, der indgår i en pensionsordning, hvorom der foretages indberetning efter § 42.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 10 A, stk. 1, og § 10 C.

Til § 47

Efter bestemmelsen skal der foretages indberetning til told- og skatteforvaltningen om overdragelse af obligationer eller rentekuponer. Indberetningspligten påhviler enhver, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af obligationer eller rentekuponer.

Til kontrol med de regler for beskatning af terminskontrakter, køberetter og salgsretter, som der er fremsat lovforslag om, foreslås der indført pligt til at foretage indberetning om indgåelse af aftale om terminskontrakter, køberetter eller salgsretter, eller om overdragelse af sådanne kontrakter. Indberetning om disse kontrakter skal dog kun foretages, når en af kontraktparterne er en person, og kun for så vidt angår kontrakter omfattet af kursgevinstloven.

Sker en erhvervelse, herunder kontraktindgåelse, uden medvirken af en af de i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende, påhviler indberetningspligten erhververen af obligationen m.v. Er denne bosiddende i udlandet, eller opholder denne sig der, påhviler indberetningspligten den, der afstår obligationen eller yder kontraktretten.

Til styrkelse af kontrollen med skattepligtige kursavancer efter kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, foreslås der indført pligt til at foretage indberetning om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med pålydende rente under mindsterenten efter kursgevinstlovens § 7.

Den nærmere karakter af de oplysninger, der skal indberettes, fastsættes af skatteministeren med hjemmel i § 58.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 10 B, stk. 1 og § 10 C.

Til § 48

Efter bestemmelsen skal anpartsvirksomheder med mere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ejere kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang, foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om det efter ligningslovens § 29 udarbejdede fælles skatteregnskab for disse »passive« ejere.

Det foreslås, at indberetningspligten udvides til at omfatte det årsregnskab, som virksomheden skal udarbejde efter bogføringsloven. Herved lettes en central kontrol af de indberettede oplysninger.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 8 S, stk. 1-2.

Til § 49

Efter bestemmelsen skal bestyrelsen for aktie-, anparts-, andels- og lignende selskaber m.v. foretage indberetning om aktionærer m.v., der i årets løb har haft hovedaktionærstatus, jf. for personer aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3.

Det foreslås, at de pågældende aktionærer m.v. skal give meddelelse til selskabet, samtidig med at de opnår denne status. Fristen for afgivelse af denne meddelelse er sammenfaldende med fristen i aktieselskabslovens § 28 a og anpartsselskabslovens § 17 a om afgivelse af meddelelse om 10 pct.'s aktiebesiddelse m.v. i selskabet.

De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal kun oplyses, for så vidt de indberetningspligtige er bekendt med denne hovedaktionærstatus.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 8 D, stk. 3-4.

§ 7. Ved fremsendelsen af anmodning om bindende forhåndsbesked betales en afgift på et grundbeløb på 1.100 kr. Ministeren fastsætter nærmere regler om, at der efterfølgende kan opkræves et yderligere afgiftsbeløb i tilfælde, hvor den beskrevne disposition har et betydeligt økonomisk omfang, eller hvor besvarelsen af forespørgslen er særlig arbejdskrævende. Det nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om, at der i tilfælde, hvor forespørgslen afvises eller trækkes tilbage, kan ske hel eller delvis tilbagebetaling af den erlagte afgift.

Stk. 3. Afgørelser om afgiftens størrelse kan ikke indbringes for landsskatteretten eller domstolene.

§ 7A. Ved byggearbejder, der i henhold til gældende lovgivning kun må foretages efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen, skal den, for hvis regning byggearbejdet udføres, give kommunalbestyrelsen oplysning om de samlede byggeudgifter samt om, hvorledes disse udgifter fordeler sig på de personer, der har udført byggearbejdet. Endvidere skal der gives oplysning om modtagerens navn og adresse. Såfremt modtageren har arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (CIR-nr.) eller momsregistreringsnummer (VIRK-nr.), skal et af disse numre oplyses. Modtageren skal give den, for hvis regning byggearbejdet udføres, de identifikationsoplysninger, der er nævnt i 2. og 3. pkt.

Stk. 2. Ibrugtagningstilladelse ifølge byggeloven kan ikke udstedes, forinden de i stk. 1 nævnte oplysninger er afgivet til kommunalbestyrelsen. Hvor særlige forhold taler derfor, kan kommunalbestyrelsen indrømme udsættelse med afgivelse af oplysninger efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indbringes for skatteministeren.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med boligministeren de nærmere regler om gennemførelsen af oplysningspligten efter stk. 1. Ministeren kan i de nævnte regler bestemme, at oplysningspligten skal bortfalde eller begrænses i tilfælde, hvor praktiske forhold taler derfor, og oplysningerne har mindre betydning for skatte- og afgiftskontrollen.

§ 7B. Bestyrelser for fonde og foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde, skal hvert år inden en af Ligningsrådet fastsat frist til brug for skatteligningen uden opfordring give skattemyndighederne oplysning om størrelsen af den samlede uddeling foretaget i det foregående kalenderår. Oplysning skal endvidere gives om uddelingens størrelse for hver enkelt modtager med angivelse af navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren.

Stk. 2. Uddelinger, der ikke er pengeydelser, skal specificeres efter art.

Stk. 3. Reglerne i §7, stk. 5-8, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1-3, herunder kræve oplysning om, på hvilket tidspunkt uddelingerne er foretaget. Endvidere kan skatteministeren lempe oplysningspligten for visse fonde og foreninger og for visse uddelinger.

§ 7. Enhver, der i det foregående år i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-6 nævnte beløb, skal til brug ved skatteligningen og skatteberegningen hvert år inden en af Ligningsrådet fastsat frist uden opfordring give oplysning om beløbene til skattemyndighederne. Oplysning skal gives om

1) løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens §43, stk. 1, er A-indkomst for modtageren. Endvidere skal oplysning gives om beløb, der uden for området af statsskattelovens § 5 d ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 5, er skattefrit for modtageren.

2) Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens §43, stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren.

3) Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst eller særlig indkomst for modtageren, og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift af beløbet. Oplysningspligten omfatter også beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse til f.eks. rejse, befordring og ophold.

4) Vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, hvad enten vederlaget erlægges som en løbende ydelse eller som en sum en gang for alle.

5) Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.

6) Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når modtageren ikke er skattepligtig her i landet, og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Nr. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved indberetning af beløb, der er nævnt i stk. 1, skal følgende oplyses

1) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning,

2) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat for så vidt angår beløb omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2,

3) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager,

4) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat vedrørende den enkelte modtager for så vidt angår beløb omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2,

5) modtagerens navn, adresse, CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren.

6) I hvilket omfang og i hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk skib i udenrigsfart henholdsvis nærfart, jf. § 2 i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.'

Stk. 3. Udbetales beløb, der er nævnt i stk. 1, af en mellemmand, påhviler oplysningspligten denne, hvis den, for hvis regning udbetalingerne har fundet sted, er ude af stand til at give oplysningerne. Den oplysningspligtige skal ved antagelse af medhjælp m.v. afkræve denne oplysning om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr.

Stk. 4. Enhver, der i det foregående år som led i et ansættelses- eller aftaleforhold har stillet automobil, bolig eller telefon uden for arbejdsstedet til rådighed, uden at der er betalt fuldt vederlag herfor, skal oplyse dette inden udløbet af den frist, der er fastsat efter stk. 1. Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at give yderligere oplysninger i forbindelse hermed. Den oplysningspligtige skal give oplysning om modtagerens navn, adresse og CPR-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren.

Stk. 5. Indkomstmodtageren skal give den oplysningspligtige efter stk. 1 oplysning om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af indkomstmodtageren. Såfremt indkomstmodtageren nægter at give disse oplysninger, kan skattemyndighederne meddele den oplysningspligtige de fornødne oplysninger til opfyldelse af oplysningspligten efter stk. 1.

Stk. 6. Ophører en af de i stk. 1 nævnte oplysningspligtige med at drive virksomhed, som har medført udbetaling eller godskrivning af de i stk. 1 nævnte indkomstarter, skal der senest 10 dage efter sidste udbetaling af sådan indkomst gives oplysning som nævnt i stk. 1 omfattende tiden fra kalenderårets begyndelse.

Stk. 7. Ophører en modtager af de i stk. 1 nævnte indkomstarter med at være skattepligtig her i landet, skal den oplysningspligtige på begæring afgive oplysning om størrelsen af de til den pågældende i tiden fra kalenderårets begyndelse og til tidspunktet for skattepligtens ophør udbetalte eller godskrevne beløb samt om størrelsen af den indeholdte A-skat. Tilsvarende oplysninger skal på begæring gives den pågældende eller dennes repræsentant, eventuelt hans dødsbo.

Stk. 8. Den oplysningspligtige skal underrette indkomstmodtageren eller dennes dødsbo om de i henhold til stk. 1 og 6 afgivne oplysninger vedrørende ham. Underretningen til indkomstmodtageren eller dennes dødsbo skal ske senest 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1, 2, 4 og 6-8, herunder lempe oplysningspligten. For ydelser, der udbetales efter indtjeningsperiodens udløb, fastsætter skatteministeren regler om, i hvilket år oplysningerne skal gives.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 8

Lov nr. 625 af 21. december 1983 om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag

(som ændret ved lov nr. 209 af 16. maj 1984 og lov nr. 363 af 1. juli 1988)

Kapitel 8

Fælles regler for indberetning

Personer, hvorom indberetning ikke skal foretages

Kapitel 8. Fælles regler for indberetning §§ 50- 58

Afsnit IV. Kontrolmidler §§ 59- 62

Kapitel 8

Til § 50

I bestemmelsen er anført de personer, hvorom der ikke skal foretages indberetning efter kapitel 7. Det drejer sig om medlemmer af Kongehuset og af det diplomatiske korps m.v.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 8 N.

Til § 51

Efter bestemmelsen skal de personer og selskaber, hvorom der skal foretages indberetning efter kapitel 7, identificere sig over for den indberetningspligtige med navn, adresse og CPR- eller SE-nummer. Skatteministeren fastsætter regler for identifikation af dem, der hverken har CPR-nummer eller SE-nummer.

Efter bestemmelsens stk. 3 må den indberetningspligtige ikke foretage de dispositioner, hvorom der skal foretages indberetning efter §§ 42-46, hvis den person eller virksomhed, dispositionen vedrører, ikke vil identificere sig.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan skatteministeren bestemme, at en indskudskonto skal spærres, hvis den indberetningspligtige indskudsmodtager ikke kan identificere kontohaveren. Kredsen af kontoførere er afgrænset på samme måde som kredsen af indskudsmodtagere, der efter § 43 er indberetningspligtige.

Skatteministeren kan endvidere foranledige indestående på kontoen inddraget til fordel for statskassen, hvis ingen berettiget fremkommer med indsigelse herimod efter 12 måneders offentligt varsel herom.

Skatteministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at inddragelse ikke skal finde sted, eller at der skal ydes en godtgørelse herfor.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 7, stk. 5, § 7 B, stk. 3, § 8 B, stk. 4 og 5, § 8 F, stk. 2 og 3, § 8 J, § 8 R, § 10 A, stk. 2, § 10 B, stk. 1 og 2, § 10 F og § 11.

Til § 52

Efter bestemmelsen skal indberetningerne til told- og skatteforvaltningen foretages senest den 20. januar i året efter udløbet af det kalenderår, indberetningerne vedrører, dog er fristen for indberetning om det fælles skatteregnskab i anpartsvirksomheder og om hovedaktionærer den 1. maj. Foretages indberetningen på edb-medium, udskydes fristen fra den 20. januar til den 1. februar.

Den korte frist er nødvendig, for at den centrale told- og skatteforvaltning kan nå at bearbejde de indkomne data før udsendelsen af selvangivelsesblanketter med dataene i april måned.

Ophører den indberetningspligtige med at være indberetningspligtig, skal der senest 10 dage efter indberetningspligtens ophør foretages indberetning til told- og skatteforvaltningen af oplysninger vedrørende tiden fra den sidste indberetningsperiodes udløb. For at sikre, at indberetninger til brug for selvangivelsesforslagene ikke går tabt, indeholder bestemmelsen forslag om, at denne frist udvides fra kun at omfatte indberetningspligtige som nævnt i §§ 38-39 til at omfatte indberetningspligtige som nævnt i §§ 38-40 og 42-49.

Inden den 1. februar skal indberetningspligtige efter §§ 38-47 underrette den, som indberetningerne vedrører, om indholdet af det til told- og skatteforvaltningen indberettede. Fristen for indberetningspligtige efter §§ 48 og 49, der først skal foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen senest den 1. maj, er den 1. maj.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 7, stk. 1, 6 og 8, § 7 B, stk. 3, § 8 B, stk. 6, § 8 F, stk. 4, § 8 H, stk. 5, § 8 P, stk. 7, § 8 Q, stk. 4, og § 10 A, stk. 3.

Til § 53

Efter bestemmelsen kan den centrale told- og skatteforvaltning føre registre over de indberetningspligtige.

Skatteministeren fastsætter regler om sådanne registre og om pligten til at tilmelde sig dem.

Skatteministeren, eller den skatteministeren bemyndiger dertil, fastsætter i alle tilfælde regler for identifikation af de indberetningspligtige efter kapitel 7.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 8 L.

Til § 54

Efter bestemmelsen påhviler indberetningspligten vedrørende løn, pension, dagpenge, honorarer, ophavsrettigheder og legater, jf. §§ 38-40, den befuldmægtigede person eller selskab, der eventuelt formidler ydelsen, når den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen har fundet sted, ikke selv er i stand til at afgive oplysningerne. Bestemmelsen indebærer en udvidelse af denne pligt til også at omfatte uddelinger fra fonde m.v., jf. § 40.

Efter stk. 2 kan en fond m.v., der er indberetningspligtig efter § 40 vedrørende uddelinger, aftale med en administrator, at denne overtager indberetningenspligten. Det betinges blot, at told- og skatteforvaltningen underrettes om aftalen.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 7, stk. 3.

Til § 55

Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen være den indberetningspligtige behjælpelig med oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten.

Der er hos mange borgere en forståelig uvilje mod, at oplysninger om dem selv, uden deres viden, udveksles mellem offentlige myndigheder og andre. Det foreslås derfor, at skattemyndighederne i alle tilfælde, hvor oplysninger udleveres efter bestemmelserne i § 55, samtidig skal sørge for underretning til den pågældende om, hvilke oplysninger, der er udleveret til hvem.

Består disse oplysninger i udlevering af CPR-numre, må dette kun finde sted, hvis den indberetningspligtige først over for told- og skatteforvaltningen sandsynliggør, at den, personnummeret vedrører, har undladt inden en nærmere angiven rimelig frist at efterkomme en skriftlig anmodning om selv at fremkomme med oplysningen.

Der er i det foreslåede stk. 1 tale om oplysninger, som den indberetningspligtige oftest har gode muligheder for at skaffe sig direkte for den pågældende, som oplysningerne vedrører. Det er derfor naturligt, at den omkostning, som told- og skattemyndighederne påføres ved at skulle udlevere oplysningerne, og ved at underrette den oplysningen vedrører, afholdes af den indberetningspligtige. Det foreslås derfor, at der kan opkræves et gebyr i denne situation.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 8 K.

Til § 56

Efter bestemmelsens stk. 1 skal de indberetningspligtige tilrettelægge deres regnskaber på en sådan måde, at skattemyndighederne kan afstemme regnskabsføringen med det indberettede.

Det er overladt til den enkelte virksomheds revisor, under hensyn til god revisionsskik, at fastsætte, hvorledes dette afstemningskrav skal opfyldes.

Afstemningskravet indebærer en tilskyndelse for de indberetningspligtige til at sikre, at det indberettede er korrekt, hvilket er en fordel for lønmodtagere og pensionister, der modtager selvangivelsesforslag fra skattemyndighederne, idet kvaliteten af de modtagne selvangivelsesforslag derved øges.

På denne baggrund foreslås, at bestemmelsens anvendelsesområde ændres fra at omfatte indberetningspligtige efter §§ 43-45 og 48, til at omfatte indberetningspligtige efter §§ 38-40, 42-46 og 48.

Det foreslås endvidere, at de indberetningspligtige efter §§ 38-40 i forbindelse med selvangivelsen skal vise afstemningen mellem årsregnskabet og indberetningerne.

Bestemmelsen i § 61 om indkaldelse af regnskabsmateriale m.v. og virksomhedseftersyn finder tilsvarende anvendelse ved kontrollen af de foretagne indberetninger.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 8 M.

Til § 57

Efter bestemmelsen afgør skatteministeren, eller den skatteministeren bemyndiger dertil, eventuelle tvister vedrørende forståelsen af regler i kapitel 7 og 8.

Skatteministeren kan endvidere om fornødent fremtvinge eventuelle pligters gennemførelse ved pålæg af daglige bøder, der tilfalder statskassen.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 9.

Til § 58

Efter bestemmelsen kan skatteministeren, eller den skatteministeren bemyndiger dertil, fastsætte regler for gennemførelse af indberetningerne efter kapitel 7. Ministeren kan herunder fastsætte regler for ethvert forhold, hvor han finder regulering fornøden af hensyn til opfyldelse af indberetningspligterne i kapitel 7, herunder det nærmere indhold af indberetningerne.

Efter stk. 2 kan skatteministeren fritage enkelte eller grupper af indberetningspligtige for at opfylde indberetningspligten efter kapitel 7 og 8 eller dele af denne, når praktiske forhold taler derfor, og oplysningerne har mindre betydning for skatteansættelsen og skatteberegningen.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens § 7, stk. 9, § 7 B, stk. 4, § 8 B, stk. 6, § 8 F, stk. 4, § 8 H, stk. 4, § 8 N, stk. 2, § 8 P, stk. 5, § 8 Q, stk. 3, § 10 B, stk. 1, og § 10 C.

§ 8. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de i øvrigt fornødne regler vedrørende ligningsrådets og statsskattedirektoratets samt landsskatterettens virksomhed i henhold til denne lov.

§ 8A. Banker, vekselmæglere, vekselerere og andre, som driver sådan omsætning med offentlige værdipapirer, at de ifølge lovgivningen er forpligtede til at føre forretningsbøger, er pligtige efter skatteministerens nærmere bestemmelse at meddele de skattelignende myndigheder de oplysninger vedrørende køb og salg af værdipapirer, der kan tjene til vejledning ved skatteansættelsen. Hvor køberen eller sælgeren repræsenteres af en advokat eller anden befuldmægtiget, er denne pligtig at give oplysning om klientens navn og adresse.

§ 8B. Forsikringsselskaber skal efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring give de skattelignende myndigheder oplysninger til identifikation af forsikringstager samt oplysning om

1) forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud en gang for alle til forsikringer, der omfattes af afsnit I og II i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.,

2) det nærmere indhold af ordninger, der omfattes af afsnit I i nævnte lov, og om eventuelle ændringer i sådanne ordninger,

3) udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i §§ 2, 5, 7, 8, 9 og 50, stk. 1, nr. 3-4, og stk. 8, i nævnte lov, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger,

4) udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing,

5) udbetalinger af tilbagekøbsværdi og bonus efter forsikringer som nævnt under nr. 3 og om dispositioner af den i nævnte lovs §29-31 omhandlede karakter, for så vidt den pågældende disposition er kommet til selskabets kundskab,

6) opdelinger vedrørende de i nævnte lovs §20, stk. 3, §30, stk. 4, og §34 anførte bestemmelser og

7) udbetaling af beløb, der omfattes af nævnte lovs §§ 25-28, og om dispositioner af den i lovens §§ 30-31 omhandlede karakter, for så vidt dispositionen er selskabet bekendt.

Stk. 2. Pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner, er undergivet samme oplysningspligt som nævnt i stk. 1, for så vidt angår tilsvarende forhold vedrørende pensionsordninger.

Stk. 3. Forsikringsselskaber skal endvidere give forsikringskontrakter, der er kombinerede forsikringer, og som omfattes dels af nævnte lovs §§ 2, 5, 7, 8 eller 9, dels af §§ 10 eller 11, påtegning om, hvorledes præmier eller indskud fordeler sig på de to forsikringsarter.

Stk. 4. Den, der opretter en forsikring eller pensionsordning, der er omfattet af afsnit I eller II i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., skal til de oplysningspligtige give oplysninger, herunder om CPR-nr., til identifikation af forsikringens eller pensionsordningens ejer (forsikringstager), som er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, samt godtgøre rigtigheden af de afgivne oplysninger. Skatteministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 5. En forsikring eller pensionsordning som nævnt i stk. 4 kan kun oprettes, hvis der meddeles de i stk. 4 nævnte oplysninger. Hvis der sker ændringer i de i stk. 4 nævnte forhold, skal der gives meddelelse til den oplysningspligtige om ændringerne.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter regler om, at forsikringsselskaber, pensionskasser og andre, der forvalter pensionsordninger som nævnt i stk. 4, skal underrette ejeren af forsikringen eller pensionsordningen (forsikringstageren) om de oplysninger om præmier og indskud, som skal indberettes efter stk. 1, samt fastsætter en frist for denne underretning.

§ 8C. Enhver, der driver selvstændigt erhverv, herunder også mæglere og auktionsholdere, er på forlangende pligtig at give de skattelignende myndigheder oplysning om den omsætning, han har haft med eller formidlet for andre navngivne erhvervsdrivende, eller om arbejder, han har udført for eller ladet udføre hos andre navngivne erhvervsdrivende; for produktions- og indkøbs- eller salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationers vedkommende omfatter oplysningspligten også organisationens mellemværende af nævnte art med sine medlemmer. Oplysning kan forlanges om arten af omsætningen eller arbejdet, om omsatte varemængder, om vederlagets størrelse, om tidspunktet for omsætningen eller arbejdets udførelse samt om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt. Hvor forholdene taler derfor, kan ligningsrådet i hvert enkelt tilfælde bestemme, at der skal kunne forlanges tilsvarende oplysninger med hensyn til mellemværender med ikke navngivne erhvervsdrivende.

§ 8D. Offentlige myndigheder og bestyrelser for selskaber som nævnt i selskabsskattelovens §1, nr. 1, 2 og 2a, jf. lovbekendtgørelse nr. 463 af 13. september 1978, kommanditselskaber, kommanditaktieselskaber, partrederier, foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner er - ud over hvad der følger af foranstående og efterfølgende bestemmelser - pligtige på forlangende at meddele de skattelignende myndigheder alle de oplysninger, der kan tjene disse myndigheder til vejledning ved udførelsen af deres hverv - for så vidt angår oplysninger vedrørende ikke navngivne skattepligtige dog kun efter ligningsrådets bestemmelse. Hvor det drejer sig om forhold, der falder ind under bestemmelserne i §8 C, kan der dog ikke afkræves bestyrelser for de i 1. pkt. nævnte selskaber m.v., foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner oplysninger i videre omfang, end disse bestemmelser afgiver hjemmel for.

Stk. 2. Bestyrelser for aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber samt investeringsforeninger, som udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, skal på forlangende give de skattelignende myndigheder de oplysninger, de er i besiddelse af, om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. på personer, selskaber m.v., som er eller inden for et nærmere angivet tidsrum har været ejere af aktier eller anparter m.v. i selskabet eller foreningen, samt om størrelsen af de pågældendes aktieposter m.v. eller stemmerettigheder. De skattelignende myndigheder kan videregive de således modtagne oplysninger, bortset fra CPR-nr., til aktionærer i selskabet eller til medlemmer af foreningen, hvis de pågældende aktionærer m.v. ikke selv har adgang til disse oplysninger. Det er dog en forudsætning, at aktionæren m.v. enten har solgt eller har afgivet tilbud om salg af aktierne m.v., alene betinget af at han ikke er omfattet af §4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

Stk. 3. Personer og selskaber m.v., der ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, har pligt til at oplyse selskabet om sit navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. For personer opgøres ejerforholdet på den måde, der er anført i aktieavancebeskatningslovens §4, stk. 2-3. §8 K finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Selskabet skal vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over de personer og selskaber m.v., der i løbet af indkomståret har været omfattet af oplysningspligten efter stk. 3, indeholdende de i bestemmelsen nævnte oplysninger.

§ 8E. Enhver arbejdsgiver, der har etableret eller fremtidig etablerer en pensionsordning, der omfattes af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., er pligtig efter skatteministerens nærmere bestemmelse at give såvel de skattelignende myndigheder som det forsikringsselskab eller pengeinstitut m.v., gennem hvilket pensionsordningen forvaltes, alle oplysninger om dennes nærmere indhold, herunder om størrelsen af arbejdsgiverens og den pensionsberettigedes årlige bidrag til ordningen samt om eventuelle ændringer i denne.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af en pensionsordning for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, og for kommunale tjenestemænd samt for ansatte i stillinger, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver rettigheder som lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension, skal arbejdsgiveren efter skatteministerens nærmere bestemmelse for hver enkelt pensionsberettiget give de skattelignende myndigheder oplysning om den lønandel, der i henhold til lov om socialindkomst skal henregnes til socialindkomsten.

Stk. 3. Oplysninger, som kan forlanges givet efter stk. 1 og 2, kan efter skatteministerens nærmere bestemmelse stilles til rådighed til brug for beregning af socialindkomsten.

§ 8F. Banker og sparekasser m.v., der forvalter pensionsordninger, som omfattes af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., skal efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring give de skattelignende myndigheder oplysninger til identifikation af ejeren af pensionsordningen samt oplysning om

1) ordningernes nærmere indhold og om eventuelle ændringer heri,

2) indbetalte bidrag og indskud en gang for alle,

3) udbetalinger hidrørende fra ordninger som nævnt i nævnte lovs §11 A, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger,

4) udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing,

5) udbetalinger af beløb, der omfattes af §29 i nævnte lov, og

6) udbetalinger af beløb, der omfattes af nævnte lovs §§ 25-28, og om dispositioner af den i lovens §§30-31 nævnte karakter, for så vidt dispositionen er pengeinstituttet bekendt.

Stk. 2. Den, der opretter en opsparingsordning, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., skal til de oplysningspligtige give sådanne oplysninger til identifikation af ordningens ejer (kontohaver), herunder CPR-nr. (personnummer), som er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, samt godtgøre rigtigheden af de afgivne oplysninger. Skatteministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. En opsparingsordning som nævnt i stk. 2 kan kun oprettes, hvis der meddeles de i stk. 2 nævnte oplysninger. Hvis der sker ændringer i de i stk. 2 nævnte forhold, skal der gives meddelelse til den oplysningspligtige om ændringerne.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter regler om, at pengeinstituttet m.v. skal underrette ejeren af ordningen (kontohaveren) om de oplysninger om bidrag og indskud, som skal indberettes efter stk. 1, samt fastsætter en frist for denne underretning.

§ 8G. Banker, sparekasser, andelskasser, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager penge og andre værdier til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal efter anmodning give skattemyndighederne alle oplysninger om navngivne personers indskud, lån, depoter eller boks, når det er af væsentlig betydning for skatteligningen, at sådanne oplysninger fremskaffes. Oplysning kan således forlanges om størrelsen af lån og af indestående eller forvaltede midler og disses afkastning, om bevægelser på indskuds- eller lånekonti, herunder oplysninger om trukne og indsatte checks, om diskonterede veksler samt om sikkerhedsstillelse for lån og kreditter. For så vidt angår ikke navngivne, kan der efter ligningsrådets bestemmelse kræves oplysning om indestående eller forvaltede midler og disses afkastning med angivelse af ejerens, eventuelt tillige den dispositionsberettigedes navn, bopæl, forretningsadresse samt oplysninger som nævnt i §8 H, stk. 2.

Stk. 2. Med henblik på skattemæssig stikprøvekontrol med navngivne og ikke navngivne personer er de skattelignende myndigheder efter ligningsrådets bestemmelse berettiget til hos banker, sparekasser, andelskasser, bankierer og vekselerere i samarbejde med disse at foretage gennemgang på stedet af regnskabsmateriale, bilag og dokumenter som nævnt i §6, stk. 4. Ved gennemgangen kan de skattelignende myndigheder sikre sig oplysninger som nævnt i stk. 1.

§ 8H. Banker, sparekasser, andelskasser, postgirokontoret, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring give skattemyndighederne oplysning om størrelsen af ydede eller godskrevne renter til de enkelte kontohavere i det foregående år, dato for rentetilskrivningen samt størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det foregående år. Skatteministeren kan bestemme, at tilsvarende oplysninger skal afgives af andre, der i øvrigt forrenter midler tilhørende en anden person.

Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde oplysning om kontobetegnelse, kontohaverens navn, adresse, personnummer (CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (CIR-nr.). Skatteministeren kan give nærmere regler vedrørende kontohavere, der hverken har personnummer eller arbejdsgivernummer.

Stk. 3. Oplysningspligten efter stk. 1 og 2 omfatter også konti m.v., der ophæves i løbet af året. For sådanne konti indberettes indestående ved ophævelsen.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelsen af oplysninger efter stk. 1-3 og fastsætte en frist for afgivelsen af de nævnte oplysninger. Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe oplysningspligten efter stk. 1-3 for enkelte eller grupper af oplysningspligtige eller for visse kontoarter, ligesom han kan fastsætte en mindstegrænse for de beløb, der skal indberettes.

Stk. 5. Den oplysningspligtige skal underrette kontohaveren om størrelsen af de beløb, der skal indberettes efter stk. 1, jf. stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen til kontohaveren også skal indeholde meddelelser vedrørende særlige ejerforhold til kontoen. Underretning til kontohaveren skal ske senest den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører.

Stk. 6. For konti som nævnt i stk. 1 tilhørende personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet, fastsætter skatteministeren nærmere regler.

§ 8J. Den, der opretter konto som nævnt i §8 H, stk. 1, skal oplyse kontohavers personnummer eller arbejdsgivernummer samt efter skatteministerens nærmere bestemmelse give andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af kontohaver. Hvis kontohaveren hverken har personnummer eller arbejdsgivernummer, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal gives.

Stk. 2. Efter regler, der fastsættes af skatteministeren, skal den, der opretter konto som nævnt i stk. 1, godtgøre rigtigheden af de givne oplysninger.

Stk. 3. En konto, som nævnt i §8 H, stk. 1, kan ikke oprettes, før den, der ønsker at oprette kontoen, har meddelt de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger og bevisligheder.

Stk. 4. Ændres de i stk. 1 nævnte oplysninger, der er nødvendige til identifikation af kontohaver, skal denne efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler underrette den oplysningspligtige efter § 8H om ændringen.

§ 8K.Skattemyndighederne kan meddele den oplysningspligtige de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten efter §§ 8B, 8F, 8H, 8P, 8Q og 8S.

§ 8L.Skattemyndighederne fører register over oplysningspligtige som nævnt i §8 H, §8 P, §8 Q og §8S. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om dette register og om pligten til at tilmelde sig dette.

Stk. 2. Tilmeldelse til registret kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren.

§ 8M.De oplysningspligtige efter §8 H, §8 P, §8 Q og §8 S skal tilrettelægge deres regnskaber således, at de afgivne oplysninger i henhold til nævnte bestemmelser kan afstemmes med regnskabsføringen.

Stk. 2. De oplysningspligtige skal på forlangende indsende regnskabsmateriale eller anden dokumentation, som har tjent som grundlag for indberetningerne, til skattemyndighederne. Skattemyndighederne kan på stedet gennemgå det regnskabsmateriale og anden dokumentation, som har tjent som indberetningsgrundlag. Ved gennemgangen kan skattemyndighederne sikre sig de oplysninger, som fremgår af nævnte indberetningsgrundlag.

§ 8N. Konti tilhørende personer som nævnt i kildeskattelovens §3, stk. 1, er undtaget fra reglerne i §§ 8 H-8 K og §§ 8 P-8 R.

Stk. 2. Efter regler, der fastsættes af skatteministeren, undtages konti tilhørende udenlandske repræsentationer og udenlandske statsborgere, der omfattes af kildeskattelovens §3, stk. 2 og 3, fra reglerne i §§ 8 H-8 K og §§ 8 P-8 R.

§ 8P.Banker, sparekasser, andelskasser, Postgirokontoret, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Statens Uddannelsesstøtte, kommuner, realkreditinstitutter, Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, pensionskasser, forsikringsselskaber, vekselerere, børsmæglerselskaber, bankierer og advokater, der som led i deres virksomhed yder eller formidler udlån mod forrentning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring indberette de i stk. 2 nævnte oplysninger til skattemyndighederne. Tilsvarende gælder for finansieringsselskaber, hvis primære virksomhed er at yde eller formidle udlån mod forretning. Skatteministeren kan bestemme, at betalingskortudstedere og andre, der yder eller formidler udlån på tilsvarende måde, er omfattet af oplysningspligten.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold skal oplyses

1) lånetype,

2) tilskrevne eller forfaldne renter,

3) løbende provisioner m.v., jf. ligningslovens §8, stk. 3, litra a) og b),

4) reservefonds- og administrationsbidrag, jf. ligningslovens §15 J, stk. 5,

5) dato for rentetilskrivning,

6) gæld pr. 31. december og

7) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter stk. 3.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde og frist m.v. for indberetningen. Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe oplysningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte særlige regler om indberetning for lån til låntagere, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 4. Hvis betalingerne vedrørende udlån forvaltes af en oplysningspligtig efter §8 Q, gælder indberetningspligten efter stk. 1 ikke.

Stk. 5. Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren om de indberettede oplysninger. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen skal indeholde andre oplysninger om lånet.

§ 8Q.Banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, vekselerere, bankierer, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring indberette de i stk. 2 nævnte oplysninger til skattemyndighederne.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af såvel låntager og depothaver som depotet samt oplysninger om låneforholdet. For den enkelte låntager og depothaver skal oplyses

1) tilskrevne eller forfaldne renter,

2) restgæld pr. 31. december og

3) kursværdien af restgæld pr. 31. december, hvor det fastsættes af ministeren efter stk. 3.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde og frist m.v. for indberetningen. Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe oplysningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte særlige regler om indberetning for låntagere og depothavere, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 4. Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren og depothaveren om de indberettede oplysninger. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen skal indeholde andre oplysninger om de deponerede pantebreve.

§ 8R.Den, der er låntager eller har et depot, der er omfattet af §8 P eller §8 Q, skal til de oplysningspligtige give oplysninger, herunder om CPR-nr., til identifikation af låntager eller depothaver, som er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, samt godtgøre rigtigheden af de afgivne oplysninger. Skatteministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2. Hvis der sker ændringer i de i stk. 1 nævnte forhold, skal der gives meddelelse til den oplysningspligtige om ændringerne.

Stk. 3. Et lån som nævnt i §8 P kan kun etableres, hvis der gives de i stk. 1 nævnte oplysninger. Overtagelse af lån sidestilles med etablering af lån. Et depot som nævnt i §8 Q kan kun oprettes, hvis den, der opretter depotet, giver de i stk. 1 nævnte oplysninger om depothaverens identitet.

§ 8 S. Virksomheder med ejere, hvis indkomst og formue fra virksomheden opgøres fælles efter ligningslovens § 29, skal til brug for skatteligningen uden opfordring hvert år indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab til skattemyndighederne vedrørende det seneste indkomstår.

Stk. 2. Ineberetningen skal indeholde oplysninger om de i stk. 1 nævnte ejeres andel af skattepligtig indkomst og formue fra virksomheden. For disse ejere skal der tillige oplyses identifikationsoplysninger samt ejerandel og ejerperiode.

Stk. 3. Indberetningen skal ske inden 1. maj i året efter det kalenderår, som oplysningerne vedrører. Inden samme frist skal virksomhederne underrette de pågældende ejere om de indberettede oplysninger.

Bilag 9

Kapitel 9

Finansielle aktiver m.v. i udlandet

Kapitel 9. Finansielle aktiver m.v. i udlandet § 59

Kapitel 9

Til § 59

Efter bestemmelsen bemyndiges skatteministeren til at fastsætte særlige regler for den skattemæssige kontrol med skattepligtiges finansielle aktiver og finansielle kontrakter i udlandet.

Bemyndigelsen har til formål at opretholde skattekontrollen med danske skattepligtiges finansielle aktiver i udlandet, således at det fortsat sikres, at de danske skattemyndigheder får oplysninger om bl.a. private konti og værdipapirer i udenlandske pengeinstitutter m.v.

Behovet for en sådan skattekontrolbestemmelse er opstået i forbindelse med, at de få tilbageværende valutarestriktioner i Danmark blev ophævet pr. 1. oktober 1988 ved de kapitalliberaliseringstiltag, der herved skete i overensstemmelse med det EF-kapitaldirektiv, som rådet vedtog den 24. juni 1988.

Danmark fik under forhandlingerne i EF tilgodeset sine synspunkter vedrørende skattekontrol. Skattekontrollen nævnes således i direktivet som et område, hvor de enkelte lande kan fastsætte nødvendige regler til imødegåelse af, at nationale love og forskrifter overtrædes under kapitalens frie bevægelighed.

I tilslutning hertil er i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 31. august 1988 om valutaforhold, som trådte i kraft den 1. oktober 1988, efter aftale med skatteministeren optaget en række bestemmelser af skattekontrolmæssig karakter.

Det blev ved udstedelsen af valutabekendtgørelsen aftalt med Industriministeriet og tilkendegivet i valutaudvalget, at området ved førstkommende lejlighed skulle overføres til skattekontrolloven.

På baggrund heraf foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler herom.

Finansielle kontrakter er kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven, herunder med de ændringer, der er fremsat lovforslag om.

Efter bestemmelsen kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne, og endvidere kan efter bestemmelsen fastsættes, at sådanne straffesager kan afgøres administrativt efter reglerne i § 86.

§ 9. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning for anmodninger om bindende forhåndsbesked, der indgives efter den 1. juni 1983.

§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i §6, stk. 1-2, §§ 7-8 H, stk. 1-3, §8 L, §8 P, stk. 1, §8 Q, stk. 1, § 8 S, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1. og 2. pkt., og §11 B, stk. 2, 2. pkt., afgør skatteministeren, hvorvidt han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde.

Stk. 2. Der er udpantningsret for tvangsbøder pålagt efter stk. 1.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte beføjelser kan, for så vidt angår de i §7, stk. 1-4 og 6-8, omhandlede oplysninger, af skatteministeren tillægges de kommunale skattemyndigheder. Skattemyndighedernes afgørelser kan ændres af skatteankenævnene. Nævnenes afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 10

Regnskabskontrol m.v. og

indhentelse af oplysninger

Kapitel 10. Regnskabskontrol m.v. og indhentelse af oplysninger m.v. §§ 60- 62

Afsnit V. Klage- og domstolsprøvelse §§ 63- 78

Kapitel 10

Til § 60

Ifølge grundlovens § 43 kan ingen skat pålægges, forandres eller opkræves uden ved lov.

For at sikre overholdelsen af denne bestemmelse i grundloven, har skatteadministrationen i alle led pligt til af egen drift at medvirke til, at ansættelserne af de skattepligtige indkomster og formuer kan foretages på det rigtigst mulige grundlag, herunder påse, at alle skattekrav, der stilles, har lovhjemmel.

Retningslinierne for skatteligningen må være, at der er en forhåndsformodning for rigtigheden af de selvangivne indkomster og formuer.

Dette såkaldte officialprincip leder til, at de skattelignende myndigheder må påtage sig bevisbyrden for, at de rigtigt opgjorte indkomster og formuer afviger fra de selvangivne.

Udgangspunktet er, at skatteyder med sin selvangivelse har givet fyldestgørende oplysninger. Ønsker ligningsmyndigheden flere oplysninger, må den selv skaffe dem, medmindre det er væsentligt lettere for skatteyder at fremskaffe dem.

Ligningsmyndigheden skal på eget initiativ indhente og fremdrage alle relevante oplysninger for skatteansættelsen, uanset hvilket resultat, disse oplysninger måtte føre til. Foreligger der oplysninger, som viser, at skatteyderen har selvangivet sin indkomst eller formue for højt, eller er der i øvrigt oplysninger, der taler til skatteyderens gunst, skal ligningsmyndigheden fremlægge disse oplysninger og af egen drift drage omsorg for, at ansættelsen bringes i overensstemmelse med disse oplysninger under iagttagelse af sædvanlige procedurer (agterskrivelser m.v.).

Til § 61

Ifølge grundlovens § 72 er boligen ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post- telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Til sikring af disse grundlovssikrede friheds- og menneskerettigheder pålægges det skattemyndighederne altid at henvende sig direkte til de skattepligtige med anmodning om udlevering af det materiale, som disse myndigheder anser nødvendigt for at nå frem til de rigtigst mulige skatteansættelser. Der må kun anmodes om sådant materiale, som skatteyderne har pligt til at gøre skattemyndighederne bekendt med.

Med den erhvervsstruktur, der findes her i landet, med et betydende antal små og mellemstore virksomheder, der udøves i ejendomme, der tillige tjener til bolig for den skattepligtige, er det særlig påkrævet at sikre boligens ukrænkelighed.

I de tilfælde, hvor skattemyndighederne opnår adgang til de skattepligtiges virksomheder, må undersøgelserne ikke udstrækkes til at omfatte andet end det tilladelsen udtrykkelig hjemler adgang til.

Bestemmelsen i § 61 viser skattemyndighedernes, herunder Landsskatterettens, adgang til regnskabsmateriale og dokumenter. Endvidere viser bestemmelsen skattemyndighedernes adgang til at foretage eftersyn i virksomheder.

Bestemmelsen suppleres af § 62, stk. 4, om adgang til at foretage stikprøvekontrol.

Bestemmelsen vedrører kontrol af den skattepligtiges egne forhold, hvorimod § 62 vedrører kontrol af andre skattepligtiges forhold.

Efter stk. 1 påhviler indsendelsespligten juridiske og erhvervsdrivende personer, der faktisk fører regnskab, uanset om de af det offentlige er pålagt en sådan pligt eller ej.

Indsendelsespligten efter stk. 1 omfatter bl.a. interessentskaber.

Indsendelsespligten efter stk. 1 omfatter kun eget regnskabsmateriale m.v., hvorimod pligten til at indsende andres regnskabsmateriale m.v. er reguleret i stk. 2.

Indsendelsespligten omfatter enhver form for regnskab, den pågældende fører, herunder kildeskatte- og momsregnskab.

Indsendelsespligten omfatter regnskabsmateriale m.v. for såvel tidligere som for det løbende regnskabår, men det skal kun indsendes i det af skattemyndighederne meddelte omfang.

Indsendelsespligten omfatter ud over regnskabsmateriale med bilag tillige sådanne dokumenter, der kan have betydning for den pågældende skatteansættelse, herunder skattepligt, eller skatteberegning. Som eksempel herpå kan nævnes korrespondancer, kontrakter, revisionsbemærkninger og kalkulationer.

Indsendelsespligten omfatter ikke kun regnskabsmateriale m.v. vedrørende virksomhed i Danmark, men også materiale vedrørende virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Efter stk. 2 omfatter indsendelsespligten også andres regnskabsmateriale m.v. Bestemmelsen er specielt af betydning over for revisorer.

Efter stk. 3 er skattemyndighederne berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der anvendes i forbindelse med en virksomheds drift. Eftersynet kan foretages, når skattemyndigheden skønner det nødvendigt af hensyn til kontrollen af virksomhedens regnskabsførelse.

Virksomhedseftersyn anses for nødvendigt, når kontrollen ikke kan opnås ved en gennemgang af det i stk. 1 nævnte regnskabsmateriale m.v., og skattemyndigheden har en begrundet formodning om, at det selvangivne er ukorrekt.

Skattemyndighederne har efter denne bestemmelse kun krav på adgang til lokaler, der anvendes til virksomhedens drift, og ikke til den pågældende bygning i øvrigt.

Ved eftersynet er skattemyndigheden berettiget til at efterse de genstande og papirer, der vedrører virksomheden.

Virksomhedens ejere og ansatte skal være skattemyndigheden behjælpelige med at foretage eftersynet.

Efter stk. 4 er skattemyndigheden ved gennemsyn af det i stk. 1 og 3 nævnte materiale berettiget til at udtage oplysninger, som den skønner kan være af betydning for ligningsarbejdet, eller for toldmyndighedernes kontrol med afgiftslovgivnengens overholdelse. Udtagelse af sådanne oplysninger forudsætter imidlertid, at oplysningerne ikke kan fremskaffes hos den skattepligtige selv, eller at der undtagelsesvis foreligger sådanne særlige forhold, som bevirker, at der ikke kan eller bør rettes henvendelse til den skattepligtige herom.

Efter stk. 5 kan den, der modtager en anmodning efter stk. 1-3, og som den pågældende ikke mener at have pligt til at efterkomme, indbringe anmodningen for skatteministeren, eller den skatteministeren bemyndiger til at afgøre disse sager.

Efter stk. 6 kan undladelse af at efterkomme den i stk. 1 og 3 liggende dokumentationspligt medføre, at ligningsmyndigheden bliver berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomst og formue eller af enkelte poster heri.

Efter stk. 7 kan den skattemyndighed, der foretager kontrollen, fremtvinge efterkommelsen af anmodninger efter stk. 1-3 ved pålæg af daglige bøder. Bestemmelserne i § 37, stk. 2-4, om inddrivelse og klageadgang m.v. finder tilsvarende anvendelse. Er afgørelsen om dagbøder truffet af told- og skatteforvaltningen, indgives klage over afgørelsen dog direkte til Ligningsrådet.

Efter stk. 8 kan skatteministeren fastsætte regler for praktiseringen af skattemyndighedernes kompetence efter stk. 1-3.

Eftersyn af en virksomhed efter stk. 3 vil normalt ske efter forudgående aftale med virksomhedens ledelse. Nægter ledelsen af virksomheden skattemyndigheden adgang til virksomheden, kan politiet efter stk. 9 yde skattemyndighederne bistand til gennemførelse af virksomhedseftersynet på grundlag af en retskendelse.

Anmodning om retskendelse indgives af skattemyndighederne til byretten i den retskreds, hvori virksomheden er beliggende, i en af justitsministeren efter aftale med skatteministeren fastsat form.

Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for indhentelse af retskendelse og for politiets medvirken.

Under efterforskning af sager om strafansvar efter skattelovgivningen vedrørende den, hvis regnskabmateriale m.v. ønskes kontrolleret, skal skattemyndigheden vejlede den pågældende om, at denne ikke har pligt til at give oplysninger om de forhold, som efterforskningen vedrører.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens §§ 6 og 9.

Til § 62

Oplysninger om skattepligtiges forhold skal så vidt muligt indhentes hos den pågældende skattepligtige selv. Kun hvor der undtagelsesvis foreligger sådanne særlige forhold, som bevirker, at der ikke kan eller bør rettes henvendelse til den skattepligtige selv, kan dette undlades.

Bestemmelsen i § 62 viser skattemyndighedernes, herunder Landsskatterettens, adgang til at indhente oplysninger fra tredjemand. Bestemmelsen viser endvidere skattemyndighedernes adgang til at foretage stikprøvekontrol.

Efter stk. 1 har skattemyndighederne ret til at få meddelt oplysninger, der kan være af betydning for ligningsarbejdet eller andre kontrolopgaver, som det påhviler skattemyndighederne at udføre, f.eks. kontrol med indeholdelse efter kildeskatteloven eller kontrol med indberetninger efter afsnit III.

Indhentelse af oplysninger fra personligt erhvervsdrivende om andre kan kun kræves, for så vidt oplysningerne fremgår af den pågældende erhvervsdrivendes virksomhedsmateriale, og oplysningerne vedrører andre erhvervsdrivende.

Bestemmelsens anvendelse begrænses af forskrifterne i stk. 2 og 3.

Oplysningspligten påhviler juridiske og erhvervsdrivende personer. Oplysningspligten påhviler endvidere offentlige myndigheder. Oplysningspligten efter denne bestemmelse fortrænger hemmeligholdelsespligter efter anden lovgivning, for så vidt hemmeligholdelsespligten ikke er rettet mod skattemyndighederne.

Efter stk. 2 har enhver skattemyndighed ret til at få oplysninger om navngivne fysiske eller juridiske personer. Det er dog en forudsætning, at den pågældende forinden har undladt, inden en af skattemyndigheden fastsat frist, at efterkomme en skriftlig anmodning om selv at fremkomme med de ønskede oplysninger. Skønnes øjemedet i det enkelte tilfælde at ville blive forspildt ved en henvendelse til den oplysningerne vedrører, kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at oplysningerne kan indhentes direkte fra de i stk. 1 nævnte oplysningspligtige.

Under efterforskning af sager om strafansvar efter skattelovgivningen vedrørende den, som der ønskes oplysninger om, skal skattemyndigheden vejlede den pågældende om, at denne ikke har pligt til at give oplysninger om de forhold, som efterforskningen vedrører.

Efter stk. 3 kan oplysninger om unavngivne kun indhentes efter Ligningsrådets bestemmelse. Ligningsrådet kan herunder bestemme, at oplysningerne skal gives om grupper af unavngivne, og at oplysningerne skal gives over en periode.

Efter stk. 4 kan Ligningsrådet tillade foretagelse af stikprøvekontrol med personer med den virkning, at skattemyndighederne hos pengeinstitutter, kreditinstitutter og børsmæglerselskaber, og om muligt i samarbejde med disse kan foretage kontrol af skatteansættelser, herunder skattepligtsforhold, og skatteberegninger. Ligningsrådets tilladelse kan formes som en konkret tilladelse eller som en generel tilladelse, f.eks. gennem udformningen af ligningsplanen.

Efter stk. 5 kan den, der bliver afkrævet oplysninger, som den pågældende ikke mener at have pligt til at give skattemyndighederne, indbringe spørgsmålet for skatteministeren, eller den skatteministeren bemyndiger dertil, til afgørelse.

Efter stk. 6 kan oplysningspligtens gennemførelse fremtvinges ved pålæg af daglige bøder. Bestemmelserne i § 37, stk. 2-4, om inddrivelse og klageadgang m.v. finder tilsvarende anvendelse på fremtvingelse af oplysninger om navngivne efter stk. 2. Vedrører dagbøderne oplysninger efter stk. 3 og 4, eller er afgørelsen om dagbøder truffet af en statslig skattemyndighed, er klageadgangen direkte til Ligningsrådet.

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens §§ 8 A, 8 C, 8 D, stk. 1-2, 8 G, 11 A og 12.

Til § 1, nr. 8-13

Bestemmelserne er redaktionelle.

Til § 1, nr. 14

§ 10. Skatteministeren kan bestemme, at indløsning af udbyttekuponer vedrørende aktier m.v. kun må foretages under iagttagelse af nærmere fastsatte legitimationsbestemmelser m.v. for kuponejeren.

Stk. 2. Den, der udbetaler udbyttet, skal efter skatteministerens nærmere bestemmelse indsende de fremkomne oplysninger om kuponindløsning til skattemyndighederne med oplysning om selskabets navn og størrelsen af det udbetalte udbytte.

§ 10B. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal der gives skattemyndighederne oplysning om overdragelse af obligationer og rentekuponer. Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges formidleren pligt til at underrette parterne om de oplysninger, der skal indberettes til skattemyndighederne. Der kan pålægges parterne pligt til at oplyse personnummer m.v. som nævnt i §10 A, stk. 2 og 4.

Stk. 2. En erhverver eller overdrager, der ikke opfylder en ham pålagt oplysningspligt, kan anses for skattepligtig af indberettede renter vedrørende den overdragne obligation eller kupon.

§ 10C. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke værdipapirer der omfattes af den i §§ 10 A og 10 B omhandlede oplysningspligt og underretningspligt. Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af oplysningspligtige eller for enkelte eller grupper af obligationsejere. Under tilsvarende omstændigheder kan skatteministeren fritage for eller lempe underretningspligten.

§ 10D. Ved praktiseringen af §§ 10 A og 10 B finder §§ 8 K, 8 L, 8 M, stk. 2, og 8 N tilsvarende anvendelse.

§ 10E. Med henblik på kontrol med rigtigheden af de oplysninger, der tilgår skattemyndighederne efter §§ 10 A og 10 B, kan skatteministeren fastsætte regler om regnskabsføringen hos de oplysningspligtige.

§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen mindst en gang årligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler give skattemyndighederne oplysning om beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i stk. 2 og 4.

Stk. 2. Den, der begærer indløsning af rentekupon eller oprettelse af en konto i værdipapircentralen, skal i en af skatteministeren fastsat form underrette indløsningsstedet eller det kontoførende institut om obligationsejerens navn og adresse samt personnummer (CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (CIR-nr.) og godtgøre rigtigheden af de givne oplysninger. Kuponen må ikke indløses og renten ikke udbetales, før indløsningsstedet eller det kontoførende institut har fået de nævnte oplysninger.

Stk. 3. Indløsningsstedet eller det kontoførende institut drager omsorg for, at obligationsejeren underrettes om de oplysninger, der skal indberettes efter stk. 1. Underretning til obligationsejeren skal ske senest den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen til obligationsejeren også skal indeholde meddelelser vedrørende særlige ejerforhold til obligationen eller den indløste rentekupon.

Stk. 4. Skatteministeren kan give nærmere regler om identifikation m.v. for personer, der hverken har personnummer eller arbejdsgivernummer, samt personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

§ 10 F. Oplysninger om personnumre, som en privat erhvervsdrivende m.v. har modtaget i medfør af §8 D, stk. 3, §8 J, stk. 1, §8 K, §8 R, §10 A, stk. 2 og 3, eller §10 B, stk. 1, må ikke videregives til andre ud over, hvad der må anses for påkrævet til varetagelse af den erhvervsdrivendes opgaver for skattemyndighederne. Skatteministeren kan efter indhentet udtalelse fra personregistreringsrådet gøre undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.

Stk. 2. Indtil andet er bestemt ved lov, drager skatteministeren omsorg for, at der føres tilsyn med, at indholdet af de registre, hvori personnumrene indgår, ikke videregives til uvedkommende med personnummeret som identifikation. Tilsynet kan ske i forbindelse med de regnskabseftersyn, der er nævnt i §8 M, stk. 2.

Stk. 3. Overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

Kapitel 11. Klage til skatteankenævnet §§ 63- 64

§ 11. Med hensyn til de konti hos banker og sparekasser samt andre, der modtager penge som indskud, hvorom der efter ligningsrådets bestemmelse efter §8 G, stk. 1, kan begæres oplysning, kan skatteministeren bestemme, at der i 6 måneder fra et fastsat tidspunkt ikke må foretages disposition over konti, om hvis indehavers navn og adresse indskudsmodtageren ikke har sikker kundskab, forinden der er foretaget anmeldelse om ejerforholdet under afgivelse af en af skatteministeren nærmere fastsat legitimation for den, som første gang efter kontoens spærring vil disponere over denne. Sådanne konti, som de skattelignende myndigheder ikke har kunnet henføre til de virkelige ejere, kan efter skatteministerens nærmere bestemmelse yderligere spærres i et af ham fastsat åremål. De konti, der efter udløbet af dette åremål endnu ikke er anmeldt og legitimeret, skal herefter indberettes til skattedepartementet. Disse konti vil da efter forudgående offentlig varsling med 12 måneders frist, og såfremt ingen berettiget indsigelse fremkommer, være at inddrage til fordel for statskassen. Skatteministeren kan dog under særlige omstændigheder dispensere fra sådan inddragelse eller tillade godtgørelse af allerede inddragne beløb.

§ 11B. Toldvæsenet giver efter skatteministerens bestemmelse skattemyndighederne oplysninger om forhold af betydning for skatteligningen og skatteopkrævningen, som det under afgiftskontrollen bliver opmærksom på.

Stk. 2. Skatteministeren kan pålægge toldvæsenet i forbindelse med afgiftskontrollen at indhente oplysninger af betydning for skatteligningen og skatteopkrævningen. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele toldvæsenet sådanne oplysninger.

§ 11 A. Uanset bestemmelserne i postloven om postvæsenets hemmeligholdelsespligt påhviler der postgirokontoret samme oplysningspligt over for de skattelignende myndigheder og landsskatteretten, som påhviler offentlige myndigheder og pengeinstitutter.

§ 11 C. De sociale myndigheder skal efter udløbet af hvert kalenderår uden opfordring underrette skattemyndighederne om de ydelser efter bistandslovens kapitel 9 og 10, som er udbetalt i årets løb, samt give oplysning om, hvem der har modtaget ydelserne. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Modtageren af en sådan ydelse skal senest den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, have underretning om de oplysninger, der afgives om den pågældende.

Kapitel 12. Klage til Landsskatteretten §§ 65- 72

§ 12. Hvor der i nærværende lov er tillagt de skattelignende myndigheder ret til at kræve oplysninger til brug ved skatteansættelsen, tilkommer samme ret landsskatteretten til brug ved klagebehandlingen.

Afsnit III§ 13. Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en person er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, straffes for skattesvig med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller under skærpende omstændigheder hæfte.

Kapitel 13. Domstolsprøvelse §§ 73- 75

Kapitel 14. Omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager §§ 76- 78

Afsnit VI. Straffebestemmelser m.v. og forsvarerbistand §§ 79- 93

Kapitel 14

Til § 76

Efter bestemmelsen yder det offentlige et skattefrit tilskud til udgifter, der er betalt for sagkyndig bistand ved førelse af en skattesag for domstolene. Tilskuddet udgør 50 pct. af de afholdte udgifter for personer, dødsboer og investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, og 40 pct. for selskaber, andre foreninger og fonde m.v.

Bistanden skal være sagkyndig. Om en person er sagkyndig beror på en konkret vurdering, hvori den pågældendes uddannelse og praktiske erfaring indgår. Sagkyndig bistand kan ydes af andre end advokater og revisorer, men de skal kunne sidestilles hermed.

Skattesagen skal vedrøre et spørgsmål, der efter sin art kan indbringes for Landsskatteretten, dog ikke klage over vurdering af fast ejendom.

Tilskud ydes, når udgiften er afholdt og betalt. Tilskuddet ydes, selv om retssagen ikke er eller bliver afsluttet. Der kan således ydes tilskud til a conto betalte udgifter.

Der kan ikke disponeres over kravet på tilskud, hverken af den tilskudsberettigede eller af dennes kreditorer.

Tilskudsordningen indebærer, at der ikke er fradragsret for disse omkostninger.

Til § 77

Tilskud ydes til dækning af faktiske udgifter til den sagkyndige bistand, retsafgift, udgifter til indhentelse af syns- og skønserklæringer, samt udgifter til andre sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.

Der ydes ikke tilskud til omkostninger til staten, som retten har pålagt en skatteyder at betale. Det samme gælder udgifter til rettergangsbøder. Endvidere ydes der ikke tilskud til udgifter, der er opgjort på grundlag af den skattepligtiges eget tidsforbrug ved sagens førelse, eller til udgifter til bistandsydere, der er ansat hos den skattepligtige.

Såfremt beløb, der danner grundlag for tilskud, godtgøres på anden måde, f.eks. gennem bidrag fra fonde, skal det efter denne lov ydede tilskud tilbagebetales i tilsvarende omfang.

Til § 78

Skatteministeren kan bestemme, at anmodning om tilskud skal afgives på en særlig blanket.

Ministeren bestemmer endvidere, hvortil anmodningen skal indgives, og klageadgangen.

Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, herunder fortielse af oplysninger i forbindelse med anmodning om omkostningsdækning, straffes med bøde, med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. § 83, stk. 2 .

Disse straffesager kan på samme måde som sager om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med selvangivelsen afgøres administrativt efter § 86.

§ 14. Med samme straf som anført i §13 straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved kontrollen med skatteligningen og skatteberegningen.

Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af §6, stk. 1-2, §7, § 7 B, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, §8 J, stk. 3, §8 L, §8 M, §8 P, stk. 1-4, §8 Q, stk. 1-3, §8 R, stk. 3, § 8 S, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1. og 2. pkt., §11 eller §11 B, stk. 2, 2. pkt., straffes med bøde.

Kapitel 15

Straffebestemmelser m.v.

Kapitel 15. Straffebestemmelser m.v. §§ 79- 88

Kapitel 15

Til § 79

Bestemmelsen er en videreførelse af skattekontrollovens § 13. Til tydeliggørelse af teksten foreslås ordet »person« dog ændret til ordene »fysisk eller juridisk person«. Der ligger ingen materiel ændring af bestemmelsen heri.

Til § 80

Bestemmelsen er, sammen med § 84, en videreførelse af skattekontrollovens § 18.

Til § 81

Bestemmelsen er, sammen med § 84, en videreførelse af skattekontrollovens § 16.

Til § 82

Bestemmelsen er en videreførelse af skattekontrollovens § 15.

Til § 83

Bestemmelsen erstatter skattekontrollovens §§ 14 og 17, og omkostningslovens § 4.

Til § 84

Ved bestemmelsen foreslås kollektive enheders ansvar for overtrædelse af straffebestemmelserne i §§ 80-81 og 83, stk. 2, udvidet til at omfatte overtrædelse af enhver straffebestemmelse i loven.

Bestemmelsen finder ikke kun anvendelse på kollektive enheders egne skatteovertrædelser, men også på deres medvirken til andres overtrædelse af disse bestemmelser. Dette indebærer, at en kollektiv enhed vil kunne pådrage sig bødeansvar efter den foreslåede bestemmelse, hvis den f.eks. gennem omfaktureringer har gjort det muligt for en anden fysisk eller juridisk person at overtræde f.eks. bestemmelsen i § 79. Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde for så vidt angår medvirken til andres overtrædelser kan endvidere nævnes følgende 2 tilfælde, som efter hidtidig administrativ praksis er blevet henført til § 18, 2. pkt. i den gældende skattekontrollov

1. En forening havde etableret et grundlag for, at medlemmerne med urette fratrak udgifter tilferierejser ved indkomstopgørelsen.

2. Et pengeinstitut havde markedsført et investeringsarrangement, der medførte underbeskatning hos en række kunder.

Til § 85

Det foreslås, at sager om strafansvar for afgivelse af urigtige oplysninger m.v. til brug for beregning af omkostningsdækning efter §§ 76-77 på linie med sager om overtrædelse af §§ 79 og 81-83 behandles som politisager, hvis de indbringes for domstolene.

Bestemmelsen er i øvrigt en videreførelse af skattekontrollovens § 19, med redaktionelle ændringer.

Til § 86

Bestemmelsen er en videreførelse af skattekontrollovens § 20.

Det foreslås, for at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med bl.a. retsplejelovens § 931, kildeskattelovens § 79 og pensionsbeskatningslovens § 61, at bestemmelsens formulering ændres, således at det efter bestemmelsen ikke er Ligningsrådet, der skal skønne over, om en overtrædelse vil medføre højere straf end bøde, men den myndighed, som skatteministeren tillægger kompetencen til at afgøre disse skattestraffesager administrativt. Denne kompetence har skatteministeren ved § 28 i bekendtgørelse nr. 326 af 5.juli 1985 af forretningsordenen for Ligningsrådet og Statsskattedirektoratet placeret hos Ligningsrådet. Omformuleringen vil således ikke medføre ændringer i praksis.

Til § 87

Bestemmelsen er en videreførelse af skattekontrollovens § 21 og statsskattelovens § 43, stk. 2-6.

Til § 88

Bestemmelsen er en videreførelse af skattekontrollovens § 23.

§ 15 i Lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 12. august 1989

§ 15. Selskabsskattelovens regler om ligning, selvangivelse og opkrævning finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde, foreninger og institutter m.v.

Stk. 2. Foreninger som nævnt i § 2, nr. 2 og 3, der ikke oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring herom. Oppebærer foreningen indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, skal der dog indgives selvangivelse om denne indkomt. Har foreningen oppebåret væsentlige ekstraordinære skattepligtige indtægter i form af avancer m.v. skal der uanset reglen i 1. pkt. indgives selvangivelse.

Stk. 3. Fonde, som nævnt i § 1, nr. 1,

1) der ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og hvis indkomst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fradrag af renteudgifter og administrationsomkostninger ikke overstiger 25.000 kr., kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring herom,

2) der driver offentligt tilgængelige museer, og som har opnået tilladelse efter § 4, stk. 7, til uden begrænsninger at foretage hensættelser til almennyttige kulturelle formål, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende anvendes til museets formål.

3) der har til formål at opføre og drive haller og anlæg til brug for idrætten, at etablere og drive kollegier for unge under uddannelse eller at etablere og drive lette kollektivboliger eller ældreboliger, og som er fritaget for registrering efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger eller § 1, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende anvendes til formålet,

4) der efter tilladelse fra direktøren for Arbejdstilsynet, jf. ferielovens § 22, anvender uhævet feriegodtgørelse til ferieformål, og som er fritaget for registrering efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at tilskuddet udelukkende anvendes til formålet,

5) der udelukkende anvender overskuddet til formålet, og hvor forholdene i øvrigt taler herfor, kan af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, få tilladelse til at indgive erklæring i stedet for selvangivelse.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning og inddrivelse af skatter fra fonde, foreninger og institutter.

§ 15. Den, der, uden at forholdet omfattes af §16, med forsæt til at undgå skatteansættelse undlader at indgive selvangivelse, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Kapitel 16

Forsvarerbistand under administrative skatte- og afgiftsstraffesager

Beskikkelse

Kapitel 16. Forsvarerbistand under administrative skatte- og afgiftsstraffesager §§ 89- 93

Afsnit VII. Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets formål.

Det overordnede mål med lovforslaget er at øge borgernes retssikkerhed ved at gøre skattereglerne lettere at forstå og enklere at administrere. Forslaget er således et vigtigt led i rækken af regeringens initiativer for at styrke retssikkerheden på skatteområdet.

Der er allerede gennemført væsentlige forenklinger, hurtigere sagsafviklinger, bl.a. ved ankebegrænsning, og styrkelse af skattevæsenets service ved f.eks. print-selvangivelsen.

Regeringens initiativer for retssikkerheden på skatteområdet bygger på følgende 5 hovedprincipper

- Skattevæsenets opgørelser skal være korrekte, være til at forstå og være til at kontrollere.

- Skattemyndighederne skal som hovedregel ikke anke til højere instans, når en skatteyder har fået medhold ved Landsskatteretten eller landsretten.

- Skatteadministrationen skal i sin praksis nøje følge lovene og domstolenes afgørelser.

- Der skal sikres en mere retfærdig bevisbyrde i skattesager.

- De lovbestemmelser, som giver retsusikkerhed, skal fjernes eller forenkles.

Ved lovforslaget udmøntes vigtige dele af disse principper.

Lovforslaget samler således de formelle regler, der styrer forholdet mellem de skattepligtige og skattemyndighederne.

Ved gennemførelsen af skattestyrelsesloven (lov nr. 824. af 19. december 1989) blev der i samarbejde med kommunerne skabt grundlag for en ny og mere tidssvarende organisation af skatte- og afgiftsforvaltningen, og klagevejene på skatteområdet blev kortere og mere overskuelige.

Ved det nu foreliggende lovforslag udvides og ændres skattestyrelsesloven, således at stort set alle de generelle regler, der regulerer de formelle forhold mellem skatteyderne og skattemyndighederne, samles i en lov: Skatteforvaltningloven.

De regler, der foreslås tilføjet ved dette lovforslag, kan deles i 2 hovedgrupper. En gruppe regler, der dækker den service, skattemyndighederne tilbyder skatteborgerne. Hertil må regnes reglerne om bindende forhåndsbesked i skattespørgsmål og reglerne om en »print-selvangivelse«. Denne fortrykte selvangivelse betyder, at skattevæsenet for et meget stort antal skatteydere leverer en færdigudfyldt selvangivelse. Det medfører, at mange derefter intet behøver at foretage sig, og at andre kun skal tilføje nogle få oplysninger. Også de almindelige regler om selvangivelse kan opfattes som led i servicedelen. Det er nemlig en vigtig retssikkerhedsgaranti for den enkelte skatteyder, at udgangspunktet for skatteansættelsen skal være de oplysninger, som skatteyderen selv tilvejebringer. Det skaber forudsætningen for, at skatteydernes egne oplysninger skal lægges til grund, medmindre skattemyndighederne på grundlag af lovregler eller sikker fortolkning af regler eller domme kan påvise et andet resultat.

Endelig må til denne gruppe også henregnes reglerne om omkostningsdækning for udgifter til sagkyndig bistand i skattesager.

Den anden gruppe regler i lovforslaget regulerer myndighedernes adfærd overfor borgerne.

Der opstilles således præcise regler for, hvad myndighederne må eller ikke må foretage sig i forhold til den enkelte skatteyder. Den gruppe indeholder også bestemmelser, der skal sikre en ensartet ligning og modvirke, at nogen skattepligtig ved urigtig selvangivelse slipper for at bære sin del af skattebyrden. Også regler om straf for urigtig selvangivelse og regler om forsvarerbistand i administrative skattestraffesager må henregnes til denne gruppe.

Det overordnede hensyn ved den redaktionelle sammenskrivning af de nævnte 2 grupper af regler har været en forenklet og systematisk fremstilling af reglerne, således at der skabes den klarhed, der er en forudsætning for, at de skattepligtige kan kontrollere, at myndighederne overholder spillereglerne, og en forudsætning for korrekt administration fra myndighedernes side.

Foruden en systematisering og klargøring indeholder lovforslaget også nogle materielle ændringer. De materielle ændringer er nærmere omtalt nedenfor, men der er grund til at fremhæve, at selvom de materielle ændringer i selve lovteksten er forholdsvis begrænsede, så vil den samlede skatteforvaltningslov give en bedre baggrund for at ændre de grundlæggende opfattelser på selvangivelses- og kontrolområdet. Den hidtidige holdning er ofte blevet opfattet som udtryk for et vilkårligt skønssystem, hvor skattemyndighederne ensidigt bestemmer alt, og hvor den fulde bevisbyrde påhviler skatteyderen. Der må ske en holdningsændring, således at myndighederne i alle tilfælde respekterer skatteyderens selvangivelse, hvis ikke myndighederne kan godtgøre over for ham, at de i deres administration har holdt sig indenfor lovens grænser.

De materielle ændringer, der foreslås i servicedelen af lovforslaget, er båret af det generelle hensyn, at give flest mulige af de skattepligtige adgang til hurtigt og nemt at opfylde pligten til at afgive korrekt selvangivelse. Print-selvangivelsen spiller i denne forbindelse en stor rolle. Der er dog i forbindelse hermed lagt stor vægt på, at de automatiske indberetninger, der er en forudsætning for print-selvangivelsen, ikke krænker borgernes integritet ved unødvendig udlevering af oplysninger fra myndigheder til de oplysningspligtige om f.eks. borgernes personnumre.

De materielle ændringer i den anden del af forslaget er båret af princippet, at skattemyndighedernes beføjelser ikke må udvides på skatteydernes bekostning. Kontakt mellem myndigheder og skatteydere skal i videst muligt omfang ske i gensidig forståelse. Hvis sådan forståelse ikke er til stede, må skattemyndighederne ikke kunne tiltvinge sig adgang til kontrolbesøg uden en retskendelse. Herved sikres skatteyderen den bedst mulige garanti mod vilkårlighed.

Det samlede forslag til skatteforvaltningslov betyder, at 5 forskellige love om skatteforvaltning samarbejdes til en lov. Det drejer sig om

- skattestyrelsesloven,

- skattekontrolloven,

- lov om bindende forhåndsbesked,

- lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, og

- lov om adgang til forsvarerbistand.

I den øvrige skattelovgivning findes en række forvaltningsregler. De er indarbejdet i lovforslaget, og de foreslås derfor ophævet. Der er tale om bestemmelser fra kildeskatteloven, selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, statsskatteloven og ligningsloven.

Skattekontrolloven blev oprindeligt vedtaget i 1946 under navnet »Kontrolloven«. Den er efterfølgende ændret talrige gange. De mange ændringer har gjort loven vanskelig at overskue og usystematisk. Det er derfor fundet nødvendigt at systematisere og modernisere reglerne, herunder bl.a. reglerne om selvangivelse og skattekontrol, der udgør grundlaget for ligningsarbejdet.

Flere af de gamle regler er præget af et utidssvarende sprog, og den lange årrække, reglerne er tilblevet under, afspejles tillige i den manglende homogenitet de enkelte bestemmelser imellem. Derfor er det ved udformningen af lovforslaget samtidig tilstræbt at gøre lovsproget homogent.

Der er i dag væsentlig forskel på, hvordan skatteansættelsen sker for personer med forholdsvis enkle indkomst- og formueforhold og for erhvervsdrivende personer samt selskaber.

Da den første skattekontrollov blev vedtaget i 1946 var skatteansættelsen af såvel lønmodtagere som erhvervsdrivende baseret på den årlige selvangivelse og de lokale skattemyndigheders efterfølgende kontrol med selvangivelsen.

Kontrolloven fra 1946 indeholdt ingen regler om årlige indberetninger til skattemyndighederne. Der er siden indført en række bestemmelser i skattekontrolloven om automatisk indberetning til skattemyndighederne. Disse indberetninger udgør i dag grundlaget for skatteansættelsen for de fleste lønmodtagere og pensionister. En udmøntning heraf er bl.a., at selvangivelsesproceduren for en stor del af befolkningen i de seneste år har kunnet forenkles væsentligt, således at man er gået fra den traditionelle selvangivelse til erklæringsselvangivelsen og til det i dag anvendte selvangivelsesforslag fra skattemyndighederne.

Skatteansættelsen af erhvervsdrivende personer og selskaber er derimod fortsat baseret på selvangivelsen og skattemyndighedernes revisionsmæssige gennemgang af de regnskaber, der vedlægges selvangivelsen.

Lovgivningen om selvangivelse og skattekontrol har haft svært ved at holde trit med udviklingen. Ændringer er sket i form af talrige tilføjelser til skattekontrolloven, der efterhånden har mistet sin oprindelige struktur. Desuden er der indføjet selvangivelsesbestemmelser i ligningsloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven, hvilket har medvirket til at gøre regelsættet omfangsrigt og uoverskueligt.

Der har derfor længe været behov for en revision af disse regler.

Lovforslaget indeholder stort set materielt gældende bestemmelser fra henholdsvis lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager og lov om adgang til forsvarerbistand, dog med redaktionelle ændringer. Endvidere er indarbejdet lov om bindende forhåndsbesked med en række ændringer, som beskrives nærmere i afsnit 3, ad kapitel 4. Disse bestemmelser er det fundet naturligt at medtage i en samlet skatteforvaltningslov.

2. Forslagets opbygning.

I forbindelse med sammenskrivningen og moderniseringen af de lovtekster, der berøres af lovforslaget, har det været overvejet, hvorledes lovens systematik kan gøres mere brugervenlig.

Afsnit I »Skattemyndighedernes organisation og opgaver« indeholder i 3 kapitler regler, der beskriver skattemyndighederne, deres sammensætning, placering og opgaver. Der henvises herom til den nye skattestyrelseslov.

Afsnit II »Bindende forhåndsbesked og selvangivelse« omfatter reglerne i kapitel 4-6 om »Bindende forhåndsbesked«, »Selvangivelse« og »Selvangivelsesmangler«.

I afsnit II er bestemmelserne om bindende forhåndsbesked trukket frem i forhold til de efterfølgende bestemmelser om selvangivelse m.v., idet der her er tale om et institut, der tidsmæssigt finder anvendelse før selvangivelsen og skatteansættelsen.

Skattekontrollovens regler kan deles op i 4 hovedgrupper: Reglerne om selvangivelse og skatteregnskab, reglerne om indberetningspligt, reglerne om regnskabskontrol og oplysningspligt efter anmodning fra skattemyndighederne, og sanktionsbestemmelser. Reglerne i skattekontrolloven om selvangivelse og skatteregnskab foreslås således samlet i lovforslagets afsnit II sammen med skattelovgivningens øvrige regler om selvangivelse.

Afsnit III »Årlige indberetninger til told- og skatteforvaltningen« indeholder i kapitel 7-8 »Typer af årlige indberetninger« og »Fælles regler for indberetning«.

Reglerne om indberetningspligt, der bl.a. ligger til grund for udsendelsen af selvangivelsesforslag og den efterfølgende ligningskontrol, foreslås samlet i afsnit III. Bestemmelserne indebærer, at der hvert år uden opfordring tilgår skattemyndighederne oplysninger om løn, pension, dagpenge, honorarer, ophavsrettigheder, legater, kontanthjælp, pensionsordninger, indlån, udlån, pantebreve i depot, obligationsrenter, obligationsoverdragelser, anparter og hovedaktionærer. I afsnittets kapitel 8 foreslås indsat fælles regler for disse indberetninger.

Afsnit IV »Kontrolmidler« indeholder regler i kapitel 9-10 om »Finansielle aktiver m.v. i udlandet« og »Regnskabskontrol m.v. og indhentelse af oplysninger«.

I kapitel 9 foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte reglerne for den skattemæssige kontrol med finansielle aktiver og finansielle kontrakter i udlandet. Der henvises herom til § 59 og bemærkningerne hertil.

I kapitel 10 foreslås reglerne om regnskabskontrol, virksomhedseftersyn og skattemyndighedernes mulighed for efter anmodning at indhente yderligere oplysninger til brug for skatteansættelsen samlet.

Afsnit V »Klage- og domstolsprøvelse« indeholder regler i kapitel 11-14 om »Klage til skatteankenævnet«, »Klage til Landsskatteretten«, »Domstolsprøvelse« og »Omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager«.

For så vidt angår kapitel 11-13 henvises til den nye skattestyrelseslov.

I kapitel 14 er overført gældende bestemmelser fra lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager.

Afsnit VI »Straffebestemmelser m.v. og forsvarerbistand« indeholder i kapitel 15-16 regler om »Straffebestemmelser m.v.« og »Forsvarerbistand under administrative skattestraffesager«.

Afsnit VII »Ikrafttrædelsesbestemmelser« indeholder regler om ikrafttræden og overgangsregler m.v.

3. Materielle ændringer.

Som nævnt indeholder lovforslaget ud over sammenskrivningen og omformuleringer også egentlige forslag til materielle ændringer.

De væsentligste af disse er

ad kapitel 4.

Adgangen til at få bindende forhåndsbesked udvides fra at omfatte en »positivliste« over skatteretlige spørgsmål til at omfatte alle skatteretlige spørgsmål, der kan indbringes for Landsskatteretten (§ 25).

Med henblik på en hurtigere behandling af visse forespørgelser bemyndiges Ligningsrådet til at henlægge dele af sin kompetence til at give bindende forhåndsbesked til den centrale told- og skatteforvaltning og på en sådan måde, at en bindende forhåndsbesked fra den centrale told- og skatteforvaltning ikke kan indbringes for Ligningsrådet, men alene for Landsskatteretten (§ 25).

ad kapitel 5.

Den 15. maj er gjort til fælles selvangivelsesfrist for personer og selskaber m.v. Som konsekvens heraf er Ligningsrådets kompetence til at fastsætte en senere selvangivelsesfrist for personer og dødsboer, der er bogførings- eller regnskabspligtige, udvidet til også at omfatte selskaber m.v. (§ 30).

ad kapitel 6.

Adgangen til at foretage skønsmæssige ansættelser er begrænset, således at der ikke kan foretages en skønsmæssig ansættelse, hvis virksomhedsskemaet til brug for SLS-E ikke er udfyldt (§ 35).

Reglerne om kontrollovstillæg (skattetillæg) er forenklet og gjort fælles for personer og selskaber m.v. (§ 36).

Den komunale skattemyndigheds afgørelse om dagbøder kan påklages til skatteankenævnet, som træffer endelig afgørelse. Klage kan således ikke som hidtil indbringes for Ligningsrådet (§ 37).

ad kapitel 7.

Med henblik på at forenkle og forbedre selvangivelsesmulighederne for de mange skattepligtige, der har glæde af »print-selvangivelsen«, er der sket visse forbedringer af indberetningspligten.

I forslaget er ikke medtaget en regel svarende til skattekontrollovens § 7 A. Efter denne bestemmelse skal bygherrer i visse tilfælde indberette de samlede byggeudgifter og disses fordeling på de enkelte entreprenører m.v. Bestemmelsen sanktioneres ved, at kommunalbestyrelsen ikke kan udstede ibrugtagningstilladelse, før indberetningen er foretaget.

Efter at Boligministeriet i 1985 udstedte et nyt byggereglement for småhuse er der skabt hjemmel for, at en lang række mindre byggearbejder kan finde sted, uden at ibrugtagningstilladelse er fornøden.

Det foreslås derfor, at den nævnte indberetningspligt afskaffes, idet oplysninger om større byggearbejder, hvortil der fortsat kræves ibrugtagningstilladelse, tilgår skattemyndighederne ad anden vej.

Uddelinger fra fonde og foreninger, der består i brugsrettigheder, skal indberettes for det kalenderår, hvori brugsretten kan udnyttes (§ 40).

Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte indberetningspligt vedrørende præmier til gruppelivsforsikringer (§42, stk. 3).

Indberetningspligten vedrørende udlån er udvidet til at omfatte amtskommuner og finansieringforeninger. (§ 44, stk. 2.).

Realkreditinstitutter skal foretage indberetning om skattepligtige udlodninger fra deres reservefonde (§ 44, stk. 3, nr. 6).

Om obligationer skal der foretages indberetning om indfrielse og overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten på udstedelsestidspunktet, jf. kursgevinstlovens § 7 (§ 46, stk. 2, nr. 3, og § 47, stk. 3, nr. 2).

Om finansielle kontrakter efter kursgevinstloven skal der foretages indberetning om kontraktindgåelse og om kontraktoverdragelse, når en af aftaleparterne er en person (§ 47, stk. 3, nr. 3 og 4).

Interessentskaber med »passive« ejere skal indberette virksomhedens regnskab (§ 48, stk. 2, nr. 2).

ad kapitel 8.

Fristen for at foretage indberetning ved ophør af indberetningspligt udvides fra at omfatte de i §§ 38-39 nævnte til at omfatte samtlige indberetningspligtige, bortset fra de sociale myndigheder (§ 52, stk. 2).

Pligten for mellemmænd til at foretage indberetning er udvidet til også at omfatte uddelinger fra fonde og foreninger (§ 54).

Det er tydeliggjort, under hvilke forudsætninger told- og skatteforvaltningen må udlevere CPR-numre (§ 55).

De indberetningspligtige efter §§ 38-40, 42-46 og 48 skal tilrettelægge deres regnskab således, at indberetningerne kan afstemmes med regnskabsføringen (§ 56, stk. 1).

De indberetningspligtige efter §§ 38-40 skal i forbindelse med selvangivelsen vise afstemningen mellem årsregnskabet og indberetningerne (§ 56, stk. 2).

Skatteministeren er givet en generel bemyndigelse til at fastsætte regler for den administrative gennemførelse af indberetningspligterne efter kapitel 7 og til at fritage for eller lempe indberetningspligterne m.v. efter kapitel 7 og 8 (§ 58).

ad kapitel 9.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler for den skattemæssige kontrol med skattepligtiges finansielle aktiver og finansielle kontrakter i udlandet, bl.a. til erstatning for regler herom i valutabekendtgørelsen (§ 59).

ad kapitel 10.

Det fastslås udtrykkeligt, at de selvangivne oplysninger skal lægges til grund for ansættelsen, medmindre skattemyndighederne kan anføres konkrete grund til tvivl. På baggrund heraf foreslås en regel om, at skattepligtige efter anmodning skal redegøre for grundlaget for det selvangivne (§ 60).

Reglerne for skattemyndighedernes adgang til at indhente regnskabsmateriale, foretage virksomhedseftersyn og indhente oplysninger fra tredjemand er gennemgribende omformuleret og søgt tydeliggjort, herunder foreslås skærpede betingelser for myndighedernes adgang til ikke-aftalt kontrolbesøg i virksomheder, og skærpede betingelser for at indhendte oplysninger om en skattepligtig hos en anden. (§§ 61-62).

ad kapitel 15.

Kollektive enheders strafansvar er udvidet fra at omfatte §§ 80-81 og 83, stk. 2, til at omfatte alle straffebestemmelserne i loven.

Ved administrativ behandling af skattestraffesager er det ikke længere Ligningsrådet, der skal skønne over, om den forskyldte straf er højere end bøde, men den, som skatteministeren bemyndiger dertil (§ 86).

ad kapitel 16.

Adgangen til forsvarerbistand er udvidet til også at omfatte straffesager efter lov om arbejdsmarkedsbidrag (§ 93).

4. Administrative og provenumæssige virkninger

Lovforslaget er som nævnt en sammenskrivning af gældende love og bestemmeler.

I forbindelse med sammenskrivningen er der foretaget justeringer af regelsættet. Herunder er der foretaget enkelte afkortninger af klageveje og skabt mulighed for yderligere decentralisering. Skattekontrollovens § 7A om indberetningspligt i forbindelse med byggearbejder er foreslået ophævet, mens indberetningspligten i øvrigt er foreslået udvidet på enkelte områder.

Overførslen af skattekontrol med finansielle aktiver i udlandet fra industriministerens område til skatteministerens område indebærer, at en begrænset administrationsopgave overføres til skatteministerens område.

Indførelsen af et system til kontrol med finansielle kontrakter og med lavtforrentede obligationer skønnes at medfører merudgifter på

Systemudvikling 2,4 mio. kr. Information 0,1 mio. kr. Årlig drift 0,2 mio. kr.

Herudover skønnes lovforslaget ikke at medføre merudgifter.

Lovforslaget som helhed må i øvrigt forventes at være administrativt neutralt, eventuelt indebærer det en mindre administrativ lettelse.

Lovforslaget har ikke nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

5. Ikrafttræden og overgangsspørgsmål

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 1990, samtidig med den nye skattestyrelseslov, som foreslås ændret ved dette lovforslag.

Det foreslås, at lovforslaget først får virkning fra den 1. august 1990, for at skabe ro om selvangivelses-proceduren vedrørende indkomståret 1989, idet mange af lovforslagets bestemmelser vedrører selvangivelsesproceduren. Skatteministerens bemyndigelse efter § 59 til at fastsætte regler for kontrollen med finansielle aktiver m.v. i udlandet er dog tillagt virkning fra den 1. april 1990.

For så vidt angår reglerne om indberetningspligt foreslås det, at de udvidelser, som indføres med dette lovforslag, først får virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 1991, dvs. for de indberetninger, der som hovedregel foretages i januar 1992.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1-6

Bestemmelserne er redaktionelle.

Til § 1, nr. 7

Kapitel 16

Til § 89

Den hidtidige adgang til at få beskikket en forsvarer under skattemyndighedernes behandling af en skattestraffesag foreslås videreført uændret.

Adgangen til at få beskikket en forsvarer består ikke i alle skattestraffesager, der behandles administrativt. Eksempelvis kan der ikke beskikkes en forsvarer under den administrative behandling af sager om overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2 og 3, eller pensionsbeskatningslovens §§ 57-59.

Adgangen til forsvarerbeskikkelse tilkommer ikke kun den eller de skatteydere, som skattesagen vedrører, men også eventuelle medvirkende i den eventuelle overtrædelse.

Beskikkelse foretages af retten efter retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige forsvarere.

Den skattemyndighed, der kan behandle spørgsmålet om strafansvar, skal skriftligt vejlede den skattepligtige om muligheden for at få beskikket en forsvarer. Finder skattemyndighederne det betænkeligt at behandle straffesagen administrativt, uden at den skattepligtige er bistået af en forsvarer, kan skattemydigheden selv begære en forsvarer beskikket.

Til § 90

Bestemmelsen giver den beskikkede forsvarer adgang til skattemyndighedernes sagsmateriale i samme omfang som en forsvarer for en sigtet har adgang til politiets sagsmateriale, jf. retsplejelovens § 745.

Den beskikkede forsvarer vil kunne forevise materialet for eksempelvis den skattepligtiges revisor, medmindre der efter stk. 2 er givet forsvareren pålæg

om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget fra skattemyndighederne.

Til §§ 91 og 92

Bestemmelserne tager sigte på de situationer, hvor straffesagen finder sin afslutning administrativt.

Til § 93

Bestemmelserne om forsvarerbistand under administrative skattestraffesager finder tilsvarende anvendelse under told- og skatteforvaltningens behandling af strafansvar for overtrædelse af forbrugsafgiftslovgivningen og lov om arbejdsmarkedsbidrag, men gælder eksempelvis ikke overtrædelse af toldlovgivningen.

Bestemmelsen er således udvidet til også at omfatte den senere efter loven om adgang til forsvarerbistand tilkomne lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 1, nr. 15-19

Bestemmelserne er redaktionelle.

Til § 2

Lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt er fastsat til den 1. april 1990. Denne dato er ikrafttrædelselsestidspunktet for den nye skattestyrelseslov, som foreslås ændret ved lovforslaget.

Da adskillige af bestemmelserne i lovforslaget vedrører selvangivelsesproceduren, er lovforslagets generelle virkningstidspunkt fastsat til den 1. august 1990, hvor selvangivelserne for indkomståret 1989 er indgivet.

Skatteministerens bemyndigelse efter § 59 til at fastsætte regler for skattekontrollen med finansielle aktiver i udlandet har dog virkning fra lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt.

De udvidelser af pligten til at foretage årlige indberetninger til told- og skatteforvaltningen, som lovforslaget indbærer, har først virkning for indberetning af oplysninger vedrørende kalenderåret 1991 og senere år.

Ved bestemmelsen ophæves de love og paragraffer, som lovforslaget erstatter. Endvidere foretages enkelte redaktionelle ændringer i andre love.

Det forelås, at bestemmelsen i kildeskattelovens § 80, stk. 2, om pligt for ægtefæller, der ikke har haft skattepligtig indkomst eller formue i indkomståret, til at afgive en erklæring herom til ligningsmyndigheden, ophæves. Efter indførelse af proceduren med selvangivelsesforslag fra skattemyndighederne til lønmodtagere og pensionister, jf. kildeskattelovens § 81, har bestemmelsen alene interesse for ægtefæller til erhvervsdrivende. Disse ægtefæller har næsten alle skattepligtig indkomst eller formue.

Det foreslås, at den særlige bestemmelse i kildeskattelovens § 86, stk. 2, om skattemyndighedernes adgang til virksomhedseftersyn og indkaldelse af regnskabsmateriale til kontrol af indeholdelsespligterne efter kildeskatteloven erstattes af en henvisning til den tilsvarende regel herom i lovforslagets § 61.

§ 16. Skattepligtige, der uden at have indgivet selvangivelse modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller formue, skal, hvis ansættelsen er for lav, underrette skattemyndighederne herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.

Stk. 2. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 17. Med bøde eller hæfte straffes den, der undlader at føre regnskab, som det efter bestemmelse af skatteministeren i medfør af §3, stk. 1, påhviler ham at føre, eller som gør sig skyldig i grove uordener med hensyn til førelsen af sådant regnskab eller ved den i §3, stk. 5-6, foreskrevne opbevaring af dette regnskab med tilhørende bilag.

§ 18. Har nogen på en virksomheds vegne til brug ved afgørelse af, om virksomheden er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning for virksomheden overtrådt §13, kan der pålægges virksomhedens ejer bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Er virksomheden et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der under tilsvarende betingelser pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Der fastsættes ikke forvandlingsstraf.

§ 19. Sager angående overtrædelse af §§ 13-17 behandles som politisager. De retsmidler, som er nævnt i kapitel 72 og 73 i lov om rettens pleje, anvendes i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler i lov om rettens pleje tilkommer statsadvokaten at forfølge.

§ 20. Skønner ligningsrådet, at en overtrædelse ikke vil medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§§ 21-33 bliver herefter §§ 63-75.

8. Efter den foreslåede § 62 indsættes: » Afsnit V Klage- og domstolsprøvelse. Kapitel 11. Klage til skatteankenævnet«.

9. Efter § 21, som bliver § 63, indsættes: »Genoptagelse«, efter § 28, som bliver § 70, indsættes: »Genoptagelse«, og efter § 29, som bliver § 71, indsættes: »Syn og skøn«.

10. Efter § 22, som bliver § 64, ændres »Klage til Landsskatteretten« til: »Kapitel 12 Klage til Landsskatteretten«.

11. I § 25, som bliver § 67, ændres i stk. 1 »§ 23« til: »§ 65«, i stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 21« til: »§ 63«, og i stk. 4, sidste pkt. , ændres »§ 31« til: »§ 73«, i § 26, som bliver § 68, ændres 2 steder i stk. 4 »§ 21« til: »§ 63«, i § 29, der bliver § 71, ændres i stk. 3 »§ 25« til: »§ 67«, og i § 30, der bliver § 72, ændres i stk. 3, sidste pkt., »§ 31« til: »§ 73«.

12. Efter § 30, som bliver § 72, ændres »Domstolsprøvelse« til: »kapitel 13 Domstolsprøvelse«.

13. I § 33, som bliver § 75, ændres i stk. 1 »§ 31« til: »§ 73«, og »§ 32« ændres til: »§ 74«.

14. Efter § 33, som bliver § 75, indsættes

»Kapitel 14

Omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager

Omkostningsdækning

§ 21. Har en person overtrådt §§ 13, 15 eller 16 eller borgerlig straffelovs §289, og er strafansvaret forældet efter reglerne i sidstnævnte lovs §§ 93 og 94, påhviler det ham at betale en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indtægt eller formue, medmindre overtrædelsen alene består i medvirken til en andens skatteunddragelse. §43, stk. 5, 6 og 7, i lov om indkomst- og formueskat til staten finder tilsvarende anvendelse.

§ 22. Politiet yder skattemyndighederne bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

§ 23. Af bøder efter §§ 13, 15 og 16 tilfalder der vedkommende kommune og amtskommune andele fastsat efter forholdet imellem de skattebeløb, som det strafbare forhold vedrører.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for opkrævningen og inddrivelsen af disse bøder.

§ 23 A. Reglerne om eftergivelse og henstand i kildeskattelovens § 73 B finder tilsvarende anvendelse på administrativt vedtagne bøder efter § 20.

I afsnit IV i lov nr. 392 af 12. juli 1946 om selvangivelsen af indkomst og formue m.v. indeholdes følgende bestemmelser

Afsnit IV§ 24. (Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, udeladt).

§ 25. Enhver, for hvem det skønnes at være af væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet få bindende svar på skriftlige spørgsmål om de skatteretlige virkninger af dispositioner, der påtænkes gennemført.

Stk. 2. Ligningsrådet kan henlægge sin beføjelse til at give bindende forhåndsbesked efter stk. 1 til den centrale told- og skatteforvaltning. En bindende forhåndsbesked, der efter 1. pkt. er afgivet af den centrale told- og skatteforvaltning, kan ikke indbringes for Ligningsrådet.

Stk. 3. Forhåndsbesked efter stk. 1 gives om spørgsmål, der efter deres art kan indbringes for Landsskatteretten, jf. § 65.

Stk. 4. Forhåndsbesked efter stk. 1 kan i særlige tilfælde indhentes om den skatteretlige virkning af en disposition, der er gennemført. I disse tilfælde skal anmodningen indsendes inden tidspunktet for rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, besvarelsen har betydning for.

Afvisning

§ 25. De til lovens gennemførelse i øvrigt fornødne nærmere regler gives af skatteministeren.

§ 26. En anmodning om bindende forhåndsbesked skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til spørgerens rådighed.

Stk. 2. Skønner den centrale told- og skatteforvaltning, at spørgsmålet ikke kan besvares uden yderligere oplysninger eller dokumentation fra spørgeren, skal denne efterkomme en anmodning herom inden en af den centrale told- og skatteforvaltning fastsat frist. Efterkommes anmodningen ikke, afvises spørgsmålet, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 3. Skønner Ligningsrådet, jf. § 25, stk. 1, eller den centrale told- og skatteforvaltning i medfør af § 25, stk. 2, at det rejste spørgsmål er af en sådan art, at det ikke kan besvares med tilstrækkelig sikkerhed, eller at andre hensyn taler afgørende mod at fremkomme med en besvarelse, afvises anmodningen. Det samme gælder, hvis det skønnes ikke at være af væsentlig betydning for spørgeren at få svar på det stillede spørgsmål.

Klageadgang og bindende virkning

§§ 26-29 i Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988.

§ 26. Snarest efter den 1. april udsender vedkommende ligningskommission selvangivelsesskema til alle selskaber og foreninger m.v., der kan anses for skattepligtige, og som ikke er fritaget for pligten til at indgive selvangivelse i henhold til § 27, stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Den omstændighed, at et selskab eller en forening m.v. ikke får selvangivelsesskema tilsendt, fritager ikke for pligten til at indgive selvangivelse eller for retsvirkningerne af manglende selvangivelse.

§ 26. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 27. Klage over en bindende forhåndsbesked efter § 25 kan indbringes for Landsskatteretten, jf. kapitel 12.

Stk. 2. Afgørelse om afvisning efter § 26, stk. 2 eller 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Forhåndsbesked efter § 25 har bindende virkning for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. Forhåndsbeskeden er ikke bindende for skattemyndighederne i det omfang, der er sket ændring i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af forhåndsbeskeden. Det samme gælder, hvis der er sket ændring i den lovgivning, der har ligget til grund for forhåndsbeskeden.

Afgifter

§ 27. De i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. skal indsende selvangivelse senest den 30. april. Såfremt det indkomstår, der dannergrundlag for selvangivelsen, udløber i det kalenderår, hvori selvangivelsen skal indgives, er fristen dog 31. maj. Selvangivelsen skal indgives til den ligningskommission, der skal foretage ansættelsen, jf. § 24.

Stk. 2. Foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, har ikke pligt til at indgive selvangivelse og skal ikke medtages ved skatteansættelsen, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål er udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Stk. 3. Fritaget for pligten til at indgive selvangivelse er selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra c), d), e) eller g). Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk. 5, eller har oppebåret royaltyindtægter, hvori der ikke er indeholdt royaltyskat.

Stk. 4. Ligningskommissionen, i Københavns og Frederiksberg Kommuner vedkommende skattedirektorat, kan, hvor særlige omstændigheder taler derfor, indrømme udsættelse med indgivelse af selvangivelsen, for så vidt sådan udsættelse er forenelig med ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige tilendebringelse.

§ 28. Ved fremsendelse af anmodning om bindende forhåndsbesked betales en afgift på et grundbeløb på 1.100 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2. Er besvarelsen af en anmodning om bindende forhåndsbesked særlig arbejdskrævende eller på anden måde særlig bekostelig, eller har den beskrevne disposition et betydeligt økonomisk omfang, betales en tillægsafgift.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for betaling af tillægsafgift og for hel eller delvis tilbagebetaling af betalte afgifter.

§ 28. Hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, ansættes indkomsten til et skønsmæssigt beløb.

Stk. 2. Hvor behørig selvangivelse ikke foreligger rettidigt, forhøjes indkomstskatten med 1 pct. for hver dag, fristen for selvangivelsens rettidige indsendelse er overskredet, dog højst med 10 pct. Forhøjelsen skal derhos mindst udgøre 50 kr., og den må i intet tilfælde overstige 5.000 kr. Forhøjelsen kan, hvor særlige omstændigheder taler derfor, helt eller delvis eftergives af skatteministeren eller den, han måtte bemyndige dertil.

Stk. 3. Indgivelse af selvangivelse for selskaber og foreninger m.v. kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af vedkommende ligningskommission. Bøderne tilfalder statskassen.

§ 29. Enhver, der er skattepligtig, skal over for skattemyndighederne hvert år angive sin indkomst og formue, hvad enten den er positiv eller negativ.

Stk. 2. Efter indstilling fra Ligningsrådet bestemmer skatteministeren, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde. Skatteministeren kan på samme måde bestemme, at selvangivelsen skal indeholde oplysninger, der forventes at få betydning ved fastsættelse af forskudsgrundlaget for kommende indkomstår.

Stk. 3. Efter indstilling fra Ligningsrådet træffer skatteministeren bestemmelse om udformningen og udsendelsen af blanketter til brug ved selvangivelse af indkomst og formue. Skattepligtige, der ikke modtager en selvangivelsesblanket, er ikke fritaget for at indgive selvangivelse.

Stk. 4. Selvangivelsen skal indgives i underskreven stand. Selvangivelsen for en person, der er umyndig, skrives under af værgen. En person, der er under lavværgemål, skriver under sammen med lavværgen.

Stk. 5. Skattepligtige personer, som modtager en selvangivelsesblanket, der er udfyldt af skattemyndighederne med oplysninger om indkomst eller formue, kan undlade at indsende den, hvis de finder, at de anvendte oplysninger er korrekte og fyldestgørende.

Selvangivelsesfrister

§ 29. Har et selskab eller en forening m.v. indgivet selvangivelse og vedlagt denne et regnskab, der på indsendelsestidspunktet endnu ikke er godkendt af generalforsamlingen, skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives vedkommende ligningskommission meddelelse med hensyn til det pågældende regnskab. Indsendelse af meddelelsen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder i overensstemmelse med reglerne i § 28, stk. 3.

Stk. 2. Er den i stk. 1 omtalte meddelelse ikke indsendt rettidigt, og medfører generalforsamlingens beslutning med hensyn til regnskabet en forhøjelse af den indkomst, hvoraf skatten beregnes, skal den hertil svarende forhøjelse af indkomstskatten opkræves med et tilæg, der beregnes efter samme regler som angivet i § 28, stk. 2.

§ 30. Selvangivelsen skal være skattemyndighederne i hænde senest den 15. maj efter indkomstårets udløb. Ligningsrådet kan fastsætte en senere frist for personer og dødsboer, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven eller regnskabspligtige efter § 33, stk. 6, og for selskaber, fonde og foreninger m.v. Udløber fristen en helligdag eller en lørdag, kan selvangivelsen indgives rettidigt den nærmest følgende hverdag.

Stk. 2. Når en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d eller e, ophører af anden grund end ved død, skal selvangivelse af indkomst og formue for tiden fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil skattepligtens ophør indgives inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvori skattepligten ophører. Hvis den pågældende ikke allerede har indgivet selvangivelse for det seneste indkomstår, skal der tillige indgives selvangivelse for dette indkomstår inden udløbet af den frist, som er nævnt i 1. pkt. Ophører skattepligten som følge af indtræden af skattepligt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, regnes selvangivelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor det godtgøres, at betingelsen for at blive skattepligtig til den fremmede stat er opfyldt. Bestemmelserne i 1-3. pkt. gælder tilsvarende, når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. 1-3. pkt. finder ikke anvendelse, når en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, erstattes af skattepligt efter kildeskattelovens § 1.

Stk. 3. Den kommunale skattemyndighed kan, hvor særlige omstændigheder taler derfor, indrømme den enkelte selvangivelsespligtige udsættelse med selvangivelse af indkomst eller formue, for så vidt en sådan udsættelse er forenelig med ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige afslutning.

Fritagelse for at selvangive indkomst eller formue

§ 31. Børn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, har ikke pligt til at selvangive indkomst og formue og skal ikke medtages ved skatteansættelsen, medmindre de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller ved årets udløb ejer skattepligtig formue.

Stk. 2. Personer og dødsboer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, f, g, eller i, og selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, d, e eller g, har ikke pligt til at selvangive indkomsten.Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5. Fritaget for at selvangive indkomsten er endvidere personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, og som alene beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.

Stk. 3. Foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, har ikke pligt til at selvangive indkomsten og skal ikke medtages ved skatteansættelsen, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål er udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Erklæringsselvangivelse

§ 32. Foreninger som nævnt i fondsbeskatningslovens § 1, nr. 2 og 3, der ikke oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., kan i stedet for at selvangive indkomsten indgive erklæring herom. Oppebærer foreningen indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, skal der dog indgives selvangivelse om denne indkomst. Har foreningen oppebåret væsentlige ekstraordinære skattepligtige indtægter i form af avancer m.v., skal der uanset reglen i 1. pkt. indgives selvangivelse.

Stk. 2. Fonde som nævnt i fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1,

1) der ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og hvis indkomst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fradrag af renteudgifter og administrationsomkostninger ikke overstiger 25.000 kr., kan i stedet for at selvangive indkomsten indgive erklæring herom,

2) der driver offentligt tilgængelige museer, og som har opnået tilladelse efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, til uden begrænsninger at foretage hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål, kan i stedet for at selvangive indkomsten indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende anvendes til museets formål,

3) der har til formål at opføre eller drive haller og anlæg til brug for idrætten, at etablere og drive kollegier for unge under uddannelse eller at etablere og drive lette kollektivboliger eller ældreboliger, og som er fritaget for registrering efter § 1, stk 3, i lov om fonde og visse foreninger eller § 1, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde, kan i stedet for at selvangive indkomsten indgive erklæring herom,

4) der efter tilladelse fra direktøren for Arbejdstilsynet, jf. ferielovens § 22, anvender uhævet feriegodtgørelse til ferieformål, og som er fritaget for registrering efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger, kan i stedet for at selvangive indkomsten indgive erklæring herom,

5) der udelukkende anvender overskuddet til formålet, og hvor forholdene i øvrigt taler herfor, kan af skatteministeren få tilladelse til at indgive erklæring herom, i stedet for at selvangive indkomsten.

Regnskabsbestemmelser

§ 32A i Lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989

§ 32 A. Skatteministeren træffer efter indhentet udtalelse fra Ligningsrådet bestemmelse om udformningen og udsendelsen af skemaer til brug ved selvangivelse. Skattepligtige, der ikke modtager selvangivelsesskema, er ikke fritaget for at indgive selvangivelse. For skattepligtige selskaber og fonde m.v. gælder reglerne i selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven.

Stk. 2. Selvangivelsen for et indkomstår skal underskrives og afleveres den 15. maj det følgende år. Udløber fristen en fredag eller en lørdag, kan selvangivelsen afleveres den nærmest følgende søndag.

Stk. 3. Selvangivelsen skal udfyldes og underskrives. Selvangivelse for en person, der er umyndig, skrives under af værgen. Selvangivelse for en person, der er under lavværgemål, skrives under sammen med lavværgen.

Stk. 4. Ligningsrådet kan fastsætte en længere frist for at aflevere selvangivelse for bogførings- eller regnskabspligtige personer og dødsboer.

Stk. 5. Når særlige grunde taler derfor, kan ligningsmyndigheden, i København og Frederiksberg Kommuner vedkommende skattedirektorat, give personer og dødsboer udsættelse med at aflevere selvangivelse.

§ 33. De i stk. 2 nævnte, der skal selvangive indkomst eller formue, jf. § 29 og § 32, skal udarbejde og inden udløbet af selvangivelsesfristen, jf. § 30, indgive årsregnskab til den kommunale skattemyndighed.

Stk. 2. Omfattede af stk. 1 er personer, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven eller regnskabspligtige efter stk. 6, dødsboer, selskaber samt erhvervsdrivende fonde og foreninger m.v. Pligten til at indgive årsregnskab påhviler endvidere ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger m.v., der efter den øvrige lovgivning skal udarbejde årsregnskab.

Stk. 3. Efter indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren fastsætte regler om det regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det i stk. 1 nævnte regnskab. På samme måde kan skatteministeren fastsætte regler om den form, hvori skattepligtige som nævnt i stk. 2 skal afgive oplysninger efter § 29 og meddele regnskabsoplysninger efter stk. 1 og 1. pkt.

Stk. 4. Er årsregnskabet for et selskab eller en forening m.v. på indgivelsestidspunktet endnu ikke godkendt af generalforsamlingen, skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives den kommunale skattemyndighed meddelelse om generalforsamlingens beslutning med hensyn til det pågældende regnskab.

Stk. 5. Det regnskabsmateriale med bilag, der danner grundlag for det i stk. 1 nævnte regnskab, skal opbevares i Danmark. Driver den skattepligtige virksomhed i udlandet og godtgøres det, at der efter det pågældende lands regler er pligt til at opbevare regnskabsmaterialet der, er det dog tilstrækkeligt, at en

kopi af regnskabsmaterialet vedrørende denne virksomhed opbevares i Danmark. Den kommunale skattemyndighed kan helt eller delvis fritage for opbevaringspligten efter 1. og 2. pkt., når særlige omstændigheder taler derfor. Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til skatteankenævnet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Efter indstilling af Ligningsrådet kan skatteministeren bestemme, at udøvere af et erhverv, for hvilket der ikke i den øvrige lovgivning er foreskrevet bogføringspligt, skal være pligtige at føre regnskab, der opfylder de af Ligningsrådet fastsatte mindstekrav. De, der efter 1. pkt. er pålagt regnskabspligt, skal opbevare det førte regnskab med tilhørende bilag i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

Pligt til at selvangive ejendomserhvervelse

§ 34. Når et dokument om overdragelse af fast ejendom indleveres til påtegning efter § 38 i lov om stempelafgift, skal erhververen give oplysning om overdragelsen og vilkårene for denne i en salgsindberetning. Dokumentet må ikke forsynes med påtegning om ejendomsværdien, før fyldestgørende salgsindberetning er modtaget.

Stk. 2. Skatteministeren bestemmer salgsindberetningsblankettens udformning og kan bestemme, at den skal afgives i indtil 3 eksemplarer.

Stk. 3. De myndigheder, der giver påtegning efter stempellovens § 38, sender salgsindberetningen til den centrale told- og skatteforvaltning og andre myndigheder efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

§ 35. Såfremt selvangivelse m.v. i overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, § 32 eller § 33, stk. 1 og 3, 1. pkt., ikke foreligger på ansættelsestidspunktet, ansættes indkomsten og formuen skønsmæssigt.

Skattetillæg

§ 36. Indgives selvangivelse m.v. i overensstemmelse med § 29, § 32 eller § 33, stk. 1 og 3-4, ikke rettidigt, jf. § 30, forhøjes årets skat med et procenttillæg.

Stk. 2. Skattetillægget udgør 1/2 pct. for hver dag fristen er overskredet, dog højst 5 pct. Skattetillægget udgør mindst 100 kr., og det må højst udgøre 5.000 kr. De i 2. pkt. nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Er den i § 33, stk. 4, nævnte meddelelse ikke indsendt rettidigt, og medfører generalforsamlingens beslutning med hensyn til regnskabet en forhøjelse af den indkomst, hvoraf skatten beregnes, opkræves et tillæg efter stk. 2 af skatten af indkomstforhøjelsen.

Stk. 4. Den kommunale skattemyndighed kan bestemme, at et skattetillæg skal eftergives helt eller delvist, når ganske særlige omstændigheder taler derfor. Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til skatteankenævnet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Dagbøder

§ 37. Indgivelse af selvangivelse m.v. efter §§ 29-30, § 32 og § 33, stk. 1 og 3-4, kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af den kommunale skattemyndighed.

Stk. 2. Bøderne tilfalder statskassen. Der er udpantningsret for bøderne.

Stk. 3. Den kommunale skattemyndigheds afgørelse efter stk. 1 kan påklages til skatteankenævnet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler for pålæg af dagbøder efter stk. 1.

Afsnit III

Årlige indberetninger til told- og skatteforvaltningen

§ 38. Enhver, der har udbetalt eller godskrevet beløb, der i medfør af kildeskattelovens § 43, jf. §§ 44-45, er A-indkomst for modtageren, skal hvert år uden opfordring indberette oplysninger herom til told- og skatteforvaltningen. Der skal endvidere foretages indberetning om beløb, der efter deres art er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet af beløbet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.

Stk. 2. En indberetningspligt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., påhviler endvidere enhver, der i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet honorar, provision eller andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet efter sin art ikke er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og der ikke skal svares merværdiafgift af beløbet. Vederlag ydet for personbefordring eller udlejning, bortforpagtning eller administration af fast ejendom skal ikke indberettes. Er modtageren ikke skattepligtig her til landet af beløbet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2, skal der kun foretages indberetning, hvis beløbet ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Den årlige indberetning skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår

1) Størrelsen af de samlede udbetalinger eller godskrivninger, bortset fra de i stk. 4 nævnte beløb, der indberettes særskilt.

2) Størrelsen af de samlede indeholdte A-skatter for så vidt angår beløb omfattet af stk. 1, 1. pkt.

3) Størrelsen af de samlede udbetalinger eller godskrivninger vedrørende den enkelte modtager.

4) Størrelsen af de samlede indeholdte A-skatter vedrørende den enkelte modtager for så vidt angår beløb omfattet af stk. 1, 1. pkt.

5) Størrelsen af det samlede bidrag, som en arbejdsgiver har indbetalt for en arbejdstager til en pensionsordning, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven.

6) Størrelsen af løn for tjeneste om bord på et dansk skib i udenrigsfart henholdsvis nærfart, jf. § 2 i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.

7) Oplysninger om den eller de periode(r) ydelsen til den enkelte modtager vedrører.

8) Oplysninger til identifikation af den enkelte modtager, jf. § 51.

9) Oplysninger til identifikation af den indberetningspligtige, der foretager indberetningen, jf. § 53.

Stk. 4. Indberetningspligten omfatter også skattepligtige godtgørelser, der er ydet til dækning af udgifter, den pågældende er påført som følge af arbejdet, f.eks. godtgørelse for rejse, befordring eller repræsentation. Godtgørelse ydet i forbindelse med optjening af A-indkomst skal indberettes, uanset om beløbet er skattefrit for modtageren. Beløb som nævnt i ligningslovens § 7, litra r, og § 9, stk. 8, skal dog ikke indberettes.

Stk. 5. Er der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold stillet bil, bolig eller telefon uden for arbejdsstedet til rådighed, uden at der er ydet et til værdien svarende vederlag, skal den årlige indberetning indeholde oplysninger herom.

Ophavsrettigheder m.v.

§ 39. Enhver, der i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke eller lignende, eller vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, skal hvert år uden opfordring indberette oplysninger herom til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Den årlige indberetning skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår

1) Størrelsen af de samlede udbetalinger eller godskrivninger.

2) Størrelsen af de samlede udbetalinger eller godskrivninger vedrørende den enkelte modtager.

3) Oplysninger til identifikation af den enkelte modtager, jf. § 51.

4) Oplysninger til identifikation af den indberetningspligtige, der foretager indberetningen, jf. § 53.

Legater m.v.

§ 40. Bestyrelsen for fonde eller foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, skal hvert år uden opfordring indberette oplysninger om foretagne uddelinger, der skal beskattes hos modtageren, til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Den årlige indberetning skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår

1) Størrelsen af de samlede uddelinger.

2) Størrelsen af de samlede uddelinger til den enkelte modtager.

3) Oplysninger til identifikation af den enkelte modtager, jf. § 51.

4) Oplysninger til identifikation af den indberetningspligtige, der foretager indberetningen, jf. § 53.

Stk. 3. Uddelinger, der ikke er pengeydelser, skal specificeres efter art.

Stk. 4. Uddelinger, der består i brugsrettigheder, skal indberettes for det kalenderår, hvori brugsretten kan udnyttes.

Kontanthjælp

§ 41. Sociale myndigheder, der har udbetalt kontanthjælp efter bistandslovens kapitel 9, skal hvert år uden opfordring indberette oplysninger herom til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Den årlige indberetning skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår

1) Størrelsen af de samlede udbetalinger til den enkelte modtager.

2) Oplysninger til identifikation af modtageren, jf. § 51.

3) Oplysninger til identifikation af den indberetningspligtige, der foretager indberetningen, jf. § 53.

Pensionsordninger m.v.

§ 42. Forsikringsselskaber, pengeinstitutter og pensionskasser, der forvalter pensions- eller livforsikringsordninger omfattet af afsnit I eller II i pensionsbeskatningsloven, skal hvert år uden opfordring indberette oplysninger herom til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Den årlige indberetning skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår

1) Oplysninger til identifikation af ordningen.

2) Ordningens indhold og eventuelle ændringer heri, herunder tidspunktet for ændringen.

3) Oplysninger om fordeling af pærmier eller indskud til kombinerede forsikringer, der omfattes dels af pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5, 7, 8 eller 9, dels af pensionsbeskatningslovens §§ 10 eller 11.

4) Oplysninger om indbetalte eller forfaldne bidrag eller præmier og indskud een gang for alle.

5) Oplysninger om udbetalinger fra ordningen med angivelse af udbetalingens karakter og hvem udbetalingen er foretaget til.

6) Oplysninger om dispositioner af den i pensionsbeskatningslovens §§ 29-31 nævnte karakter for så vidt dispositionen er den indberetningspligtige bekendt.

7) Oplysninger om de i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 3, § 30, stk. 4, § 34 og § 53 nævnte forhold.

8) Oplysninger til identifikation af ordningens ejer, jf. § 51.

9) Oplysninger til identifikation af den indberetningspligtige, der foretager indberetningen, jf. § 53.

Stk. 3. Skatteministeren kan pålægge indberetningspligt for beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 56 medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Der må ikke foretages indberetning af beløb, der efter § 38, stk. 3, nr. 5, skal indberettes af en arbejdsgiver.

Indlån m.v.

§ 43. Pengeinstitutter, Postgirokontoret, kreditinstitutter, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, skal hvert år uden opfordring indberette oplysninger om den enkelte indskudskonto til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Den årlige indberetning skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår

1) Oplysninger til identifikation af kontoen.

2) Størrelsen af tilskrevne renter.

3) Indestående på kontoen den 31. december. Er kontoen ophævet i årets løb, foretages indberetning herom.

4) Oplysninger til identifikation af kontohaveren, jf. § 51.

5) Oplysninger til identifikation af den indberetningspligtige, der foretager indberetningen, jf. § 53.

Stk. 3. Der må ikke foretages indberetning efter denne bestemmelse om rentetilskrivninger og indestående på rateopsparingskonti, kapitalpensionskonti, selvpensioneringskonti, indekskonti og børneopsparingskonti.

Udlån m.v.

§ 43 i Lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomst- og For-

mueskat til Staten, med senere ændringer (Statsskatteloven)

§ 43.Har en person, der er afgået ved døden, betalt for lidt i skat, påhviler det hans dødsbo eller arvinger at betale det skyldige beløb.

Stk. 2. Har afdøde overtrådt borgerlig straffelovs § 289 eller §§ 13, 15 eller 16 i skattekontrolloven, uden at der forinden dødsfaldet er fastsat nogen straf for forholdet, påhviler der tillige dødsboet eller arvingerne en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indtægt eller formue.

Stk. 3. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 2, ikke fuldbyrdet ved den pågældendes død, fastsættes der i stedet for straffen en tillægsskat efter reglerne i stk. 2. Er der alene tale om bødestraf, kan tillægsskatten dog ikke overstige det fastsatte bødebeløb.

Stk. 4. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 2, delvis fuldbyrdet ved den pågældendes død, nedsættes tillægsskatten forholdsmæssigt. Er der alene tale om bødestraf, må tillægsskatten sammenlagt med det af afdøde betalte bødebeløb ikke overstige hverken skatten af den udeholdte indtægt og formue eller den fastsatte bøde.

Stk. 5. Såfremt dødsboet eller arvingerne ikke anerkender et krav om tillægsskat, afgøres spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens former. Skattemyndighederne kan fastsætte en frist for antagelse af forligstilbud.

Stk. 6. Ligningsrådet kan, når særlige grunde taler derfor, helt eller delvis fritage for tillægsskat.

Stk. 7. Efterbetaling og tillægsskat efter stk. 1-3 kan inddrives ved udpantning og omfattes ikke af et i dødsboet udstedt proklama. Arvingerne hæfter solidarisk i det omfang, hvori de har modtaget arv eller arveforskud, den efterlevende ægtefælle tillige i det omfang, hvori han har modtaget boslod. Hans bodel eller særeje hæfter ikke.

Stk. 8. Skifteretten, eksekutor eller de privat skiftende arvinger skal efter skattemyndighedens anmodning give alle oplysninger af betydning for undersøgelsen af, om afdøde har været for lavt skatteansat. Hos privat skiftende arvinger kan oplysningerne fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af finansministeren eller den, han bemyndiger dertil. Skønner skattemyndigheden, at krav om efterbetaling eller tillægsskat kan fremsættes, skal der gives boet underretning herom. Hvis afdøde i det indkomstår, hovri dødsfaldet har fundet sted, eller i det foregående indkomstår har været undergivet bogføringspligt efter skattekontrolloven, skal boet underrettes inden 6 måneder efter, at skattemyndigheden har modtaget boets opgørelse over aktiver og passiver ved dødsfaldet, jfr. kildeskattelovens § 14, stk. 3. I andre tilfælde skal boet underettes inden udløbet af den frist, som er fastsat i kildeskattelovens § 14, stk. 6, 1. og 2. pkt. Hvis skattemyndigheden inden udløbet af fristerne efter 4. og 5. pkt. har søgt sagen oplyst hos skifteretten, eksekutor eller de privat skiftende arvinger, skal boet dog blot inden 2 måneder efter modtagelsen af de ønskede oplysninger underrettes om, at der vil blive rejst krav om efterbetaling eller tillægsskat. Forinden udløbet af de fornævnte frister må boets behandling ikke afsluttes, medmindre der for statskassens vedkommende foreligger erklæring om, at sådanne krav ikke vil blive fremsat. Foretager skattemyndigheden ikke rettidig anmeldelse, bortfalder boets og arvingernes ansvar for betaling.

Stk. 9. Skifteretten skal endvidere gøre skattemyndigheden bekendt med indholdet af opgørelserne efter arvelovens § 13, hvis bobeholdningen udgør mindst 50.000 kr.

§ 44. De i stk. 2 nævnte, der som led i deres virksomhed yder eller formidler udlån eller kredit mod forrentning, skal hvert år uden opfordring indberette oplysninger om det enkelte låneforhold til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter pengeinstitutter, Postgirokontoret, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Statens Uddannelsesstøtte, kommuner, amtskommuner, realkreditinstitutter, Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, pensionskasser, forsikringsselskaber, kreditinstitutter, der er omfattet af Lov om visse kreditinstitutter, virksomheder, der er omfattet af Lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v., kortudstedere, der er omfattet af Lov om betalingskort m.v., dog kun for så vidt angår udlånsforhold, der er omfattet af betalingskortloven, vekselerere, finansieringsselskaber og finansieringsforeninger, hvis primære virksomhed er at yde eller formidle udlån mod forrentning, børsmæglerselskaber, bankierer og advokater.

Stk. 3. Den årlige indberetning skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår

1) Oplysninger til identifikation af lånet.

2) Lånetype.

3) Størrelsen af tilskrevne eller forfaldne renter.

4) Løbende provision m.v. jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og b.

5) Reservefonds- og administrationsbidrag, jf. ligningsloven § 15 J, stk. 5.

6) Størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde.

7) Restgældens størrelse den 31. december.

8) Kursværdien af gælden den 31. december.

9) Oplysninger til identifikation af låntager, jf. § 51.

10) Oplysninger til identifikation af den indberetningspligtige, der foretager indberetningen, jf. § 53.

Stk. 4. Der må ikke foretages indberetning af lån, for hvilke der er udstedt veksler, eller af renter, som efter ligningslovens § 17 A ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Stk. 5. Hvis betalingerne vedrørende lånet forvaltes af en indberetningspligtig efter § 45, er låneforholdet ikke omfattet af indberetningspligten efter stk. 1.

Pantebreve i depot

§ 45. Pengeinstitutter, kreditinstitutter, børsmæglerselskaber, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, skal hvert år uden opfordring indberette oplysninger om det enkelte depot til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Den årlige indberetning skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår

1) Oplysninger til identifikation af depotet.

2) Størrelsen af tilskrevne eller forfaldne renter.

3) Restgældens størrelse den 31. december.

4) Kursværdien af restgælden den 31. december.

5) Oplysninger til identifikation af depothaver, jf. § 51.

6) Oplysninger til identifikation af låntager, jf. § 51.

7) Oplysninger til identifikation af den indberetningspligtige, der foretager indberetningen, jf. § 53.

Obligationsrenter m.v.

§ 46. Kontoførende institutioner som nævnt i § 6 i Lov om Værdipapircentralen og andre, der tilskriver renter eller indløser rentekuponer vedrørende obligationer, skal hvert år uden opfordring indberette oplysninger om obligationerne og obligationsrenterne til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Den årlige indberetning skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår

1) Oplysninger til identifikation af den enkelte ejers obligationsbeholdning.

2) Størrelsen af tilskrevne renter eller indløste rentekuponer for den enkelte ejer.

3) Oplysninger om indfrielse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7.

4) Kursværdien den 31. december af den enkelte obligationsbeholdning.

5) Oplysninger til identifikation af den enkelte obligationsejer, jf. § 51.

6) Oplysninger til identifikation af den indberetningspligtige, der foretager indberetningen, jf. § 53.

Stk. 3. Der må ikke foretages indberetning om obligationer, der henhører under en rateopsparingsordning i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 12.

Overdragelse m.v. af obligationer og finansielle kontrakter

§ 47. Enhver, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af obligationer eller rentekuponer, skal uden opfordring indberette oplysninger herom til told- og skatteforvaltningen. Tilsvarende gælder indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter eller salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person.

Stk. 2. Ved erhvervelse af obligationer, rentekuponer, terminskontrakter, køberetter eller salgsretter, uden medvirken af en af de i stk. 1 nævnte indberetningspligtige, skal erhververen af obligationenen m.v. foretage indberetning om erhvervelsen til told- og skatteforvaltningen. Er erhververen på erhvervelsestidspunktet bosiddende i udlandet eller opholder erhververen sig der, skal indberetningen foretages af den, der afstår eller yder retten.

Stk. 3. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger vedrørende erhvervelsen

1) Oplysninger om handelsrenten.

2) Oplysninger om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7.

3) Oplysninger om indgåelse af aftaler om terminskontrakter, køberetter eller salgsretter.

4) Oplysninger om overdragelse af terminskontrakter, køberetter eller salgsretter.

5) Oplysninger til identifikation af overdrageren, jf. § 51.

6) Oplysninger til identifikation af erhververen, jf. § 51.

7) Oplysninger til identifikation af den indberetningspligtige, der foretager indberetningen, jf. § 53.

Der må ikke foretages indberetning om handelsrenter, der henhører under en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 12.

Anparter

§ 48. Virksomheder med ejere, for hvem der efter ligningslovens § 29 opgøres et fælles skatteregnskab, skal hvert år uden opfordring indberette oplysninger herom til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Den årlige indberetning skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det senest afsluttede indkomstår

1) Oplysninger til identifikation af virksomheden.

2) Virksomhedens årsregnskab.

3) Oplysninger om den enkelte ejers ejerandel.

4) Oplysninger om den enkelte ejers ejerperiode.

5) Oplysninger om den enkelte ejers andel af den skattepligtige indkomst og formue fra virksomheden.

6) Oplysninger til identifikation af den enkelte ejer, jf. § 51.

7) Oplysninger til identifikation af den, der foretager indberetningen, jf. § 53.

Hovedaktionærer

§ 49. Bestyrelsen for aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og andre juridiske personer, der udsteder værdipapirer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 1, skal til told- og skatteforvaltningen hvert år uden opfordring indberette oplysninger som nævnt i § 51, stk. 1, om de personer og selskaber m.v., der i det foregående kalenderår har ejet mindst 25 pct. af kapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. For personer opgøres ejerforholdet på den måde, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3.

Stk. 2. Personer og selskaber m.v., hvorom der skal gives oplysning efter stk. 1, har pligt til inden for 1 måned efter erhvervelsen af det værdipapir eller den stemmeværdi, der medfører pligt til indberetning efter stk. 1, at oplyse selskabet skriftligt herom.

§ 50. Der skal ikke foretages indberetning efter kapitel 7 vedrørende følgende personer

1) De i kildeksatteloven § 3, stk. 1, nævnte medlemmer af Kongehuset.

2) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentation.

3) Diplomatisk anmeldte personer, der er i besiddelse af det af Udenrigsministeriet udstedte identitetskort for diplomater (rødt kort).

4) Administrativt og teknisk personale samt tjenestepersonale ved herværende diplomatiske repræsentationer, når de pågældende ikke er danske statsborgere, og de er i besiddelse af det af Udenrigsministeriet udstedte grønne identitetskort.

Stk. 2. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på de nævnte personers familiemedlemmer, der hører til husstanden og ikke er danske statsborgere.

Identifikationspligt m.v.

§ 51. Den, om hvem der skal foretages indberetning efter kapitel 7, skal identificere sig over for den indberetningspligtige. Identifikationen skal omfatte navn, adresse og CPR-nummer eller SE-nummer. Skatteministeren fastsætter regler for identifikation af dem, der hverken har CPR-nummer eller SE-nummer.

Stk. 2. Hvis der sker ændringer i de i stk. 1 nævnte oplysninger, skal den indberetningspligtige underrettes herom.

Stk. 3. Opfyldelse af identifikationspligten efter stk. 1 og 2 er en betingelse for

1) At oprette en skattebegunstiget pensions- eller livsforsikringsordning som nævnt i § 42.

2) At oprette en indskudskonto som nævnt i § 43.

3) At etablere eller overtage et lån som nævnt i § 44.

4) At oprette et depot som nævnt i § 45.

5) At få udbetalt renter eller indløst rentekuponer som nævnt i § 46.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at indskudskonti hos de i § 43, stk. 1, nævnte indberetningspligtige skal spærres i et nærmere angivent tidsrum, hvis den indberetningspligtige ikke kan identificere kontohaveren over for told- og skatteforvaltningen på den i stk. 1 anviste måde. Er kontohaveren ikke identificeret inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist, vil disse konti efter forudgående offentligt varsel med 12 måneders frist blive inddraget til fordel for statskassen, såfremt ingen berettiget indsigelse herimod er fremkommet inden da. Skatteministeren kan dog under særlige omstændigheder dispensere fra sådan inddragelse eller tillade godtgørelse af allerede inddragne beløb.

Frister m.v.

§ 52. Indberetningerne efter §§ 38-47 skal være foretaget senest den 20. januar i året efter udløbet af det kalenderår, indberetningerne vedrører; foretages indberetningen på edb-medium, er fristen den 1. februar. For indberetninger efter §§ 48-49 er fristen den 1. maj i året efter udløbet af det indkomstår henholdsvis kalenderår, indberetningerne vedrører.

Stk. 2. Ophører indberetningspligten for en af de i §§ 38-40 eller 42-49 nævnte indberetningspligtige, skal der senest 10 dage herefter indberettes oplysninger som nævnt i §§ 38-40, 42-47 eller 49 omfattende tiden fra kalenderårets begyndelse; for oplysninger som nævnt i § 48 omfattende tiden fra udløbet af det foregående indkomstår.

Stk. 3. Senest den 1. februar skal de indberetningspligtige efter §§ 38-47 underrette den, indberetningen vedrører, om indholdet af det indberettede. Fristen for indberetningspligtige efter §§ 48-49 er den 1. maj.

Registre over indberetningspligtige

§ 53. Den centrale told- og skatteforvaltning kan føre registre over de indberetningspligtige efter kapitel 7.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om sådanne registre og om pligten til at tilmelde sig dem.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter i øvrigt regler for identifikation af de indberetningspligtige efter kapitel 7.

Mellemmænd

§ 54. Udbetales eller godskrives ydelser som nævnt i §§ 38-40 af en dertil befuldmægtiget (mellemmand), påhviler indberetningspligten efter §§ 38-40 denne, hvis den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen har fundet sted, er ude af stand til at give oplysningerne.

Stk. 2. Udbetales eller godskrives uddelinger som nævnt i § 40 af en anden end den uddelende fond m.v., kan den uddelende fond og den, der administrerer uddelingerne, aftale, at administratoren opfylder indberetningspligten efter § 40. Told- og skatteforvaltningen skal i disse tilfælde underrettes om aftalen.

Oplysninger fra told- og skatteforvaltningen

§ 55. Told- og skatteforvaltningen kan meddele en indberetningspligtig efter kapitel 7 de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten. Gives sådan en oplysning, skal den oplysningen vedrører samtidig underrettes herom.

Stk. 2. Udlevering af CPR-numre må kun finde sted, når den, nummeret vedrører, har undladt inden en næmere angiven frist at efterkomme en skriftlig anmodning om selv at fremkomme med oplysningen.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter nærmere relger, der fastsættes af skatteministeren, opkræve gebyr for oplysninger og underretninger som nævnt i stk. 1.

Regnskabskontrol

§ 56. De indberetningspligtige efter §§ 38-40, 42-46 og 48 skal tilrettelægge deres regnskaber således, at indberetningerne kan afstemmes med regnskabsføringen.

Stk. 2. Indberetningspligtige efter §§ 38-40 skal i forbindelse med selvangivelsen vise afstemningen mellem årsregnskabet og indberetningerne.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 61 finder tilsvarende anvendelse ved kontrollen med indberetningspligterne efter kapitel 7.

Tvister og tvangsbøder

§ 57. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i kapitel 7, §§ 51-54 eller § 56, afgør skatteministeren, om der er pligt dertil.

Stk. 2. Skatteministeren kan om fornødent fremtvinge pligtens gennemførelse ved pålæg af daglige bøder. Bøderne tilfalder statskassen. Der er udpantningsret for bøderne.

Bemyndigelser

§ 58. Skatteministeren kan fastsætte regler for gennemførelsen af indberetningerne efter kapitel 7.

Stk. 2. Skatteministeren kan fritage for eller lempe indberetningspligten efter kapitel 7 og 8 for enkelte eller grupper af indberetningspligtige, når praktiske forhold taler derfor, og oplysningerne har mindre betydning for skatteansættelsen og skatteberegningen.

Afsnit IV

Kontrolmidler

§ 59. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte særlige regler for den skattemæssige kontrol med skattepligtiges finansielle aktiver og finansielle kontrakter i udlandet, og afkast heraf. Skatteministeren kan herunder fastsætte straf af bøde for overtrædelse af reglerne, og at sådanne straffesager kan afgøres administrativt efter § 86.

§ 60. Det selvangivne skal lægges til grund for skatteansættelsen, medmindre skattemyndigheden kan anføre konkrete grunde for, at det selvangivne indeholder urigtigheder eller mangler.

Stk. 2. Den skattepligtige skal efter anmodning fra skattemyndigheden redegøre for grundlaget for det selvangivne.

Regnskabskontrol og virksomhedseftersyn

§ 61. Juridiske og erhvervsdrivende personer, der fører regnskab, skal, hvad enten de ifølge lovgivningen har pligt til at føre regnskab eller ej, efter anmodning fra en skattemyndighed indsende deres regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen med deres skatteansættelse, herunder skattepligt, eller skatteberegning. Denne pligt omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 2. Beror det i stk. 1 nævnte materiale hos tredjemand, skal denne, uanset en eventuel tilbageholdsret herover, udlevere materialet til skattemyndigheden. Skattemyndigheden sikre i så fald, at materialet efter benyttelsen tilbagesendes til den pågældende tredjemand.

Stk. 3. Skattemyndighederne er, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation berettiget til at foretage eftersyn i virksomheder, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Virksomhedens indehavere og ansatte skal yde skattemyndighederne fornøden vejledning og hjælp ved eftersynet.

Stk. 4. Ved gennemgangen af det i stk. 1 og 3 nævnte materiale m.v. kan skattemyndigheden udtage oplysninger til kontrol af andres skatteansættelse eller skatteberegning, eller til brug for toldmyndighedernes afgiftskontrol.

Stk. 5. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i stk. 1-3, afgør skatteministeren, om der er pligt dertil.

Stk. 6. Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter stk. 1 eller 3, kan indkomsten eller formuen ansættes skønsmæssigt, jf. § 35.

Stk. 7. Den skattemyndighed, der foretager kontrollen, kan fremtvinge opfyldelsen af pligter efter stk. 1-3, ved pålæg af daglige bøder. § 37, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse, dog således at statslige skattemyndigheders afgørelse om dagbøder påklages direkte til Ligningsrådet.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for praktiseringen af reglerne i stk. 1-3.

Stk. 9. Nægter virksomhedens ledelse skattemyndighederne adgang til at foretage virksomhedseftersyn efter stk. 3, kan eftersynet fremtvinges ved politiets hjælp på grundlag af en retskendelse. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for indhentelse af retskendelse og for politiets bistand.

Indhentelse af oplysninger

og stikprøvekontrol

§ 62. Erhvervsdrivende personer, juridiske personer og offentlige myndigheder skal efter anmodning meddele skattemyndighederne de oplysninger, der kan tjene disse myndigheder til vejledning ved udførelsen af deres hverv. Personligt erhvervsdrivende skal dog kun meddele oplysninger efter stk. 2 og 3, for så vidt oplysningerne vedrører deres virksomhed udøvet med eller for andre navngivne erhvervsdrivende, eller oplysningerne vedrører deres erhvervsmæssige modtagelse af indskud, eller ydelse af lån, depot eller boks.

Stk. 2. Oplysninger om navngivne fysiske eller juridiske personer kan kun kræves meddelt, når den pågældende har undladt inden en fastsat frist at efterkomme en skriftlig anmodning fra skattemyndigheden om selv at fremkomme med, herunder fremskaffe, de ønskede oplysninger. Told- og skatteforvaltningen kan i det enkelte tilfælde bestemme, at det kan undlades først at søge oplysningerne fremskaffet fra den oplysningerne vedrører, når den skønner, at øjemedet dermed vil forspildes.

Stk. 3. Oplysninger om unavngivne fysiske eller juridiske personer kan kun kræves meddelt efter Ligningsrådets bestemmelse.

Stk. 4. Med henblik på skattemæssig stikprøvekontrol med personer kan Ligningsrådet bestemme, at skattemyndighederne skal være berettiget til på stedet hos pengeinstitutter, kreditinstitutter og børsmæglerselskaber, og så vidt muligt i samarbejde med disse at foretage gennemgang af regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for afgørelse af skatteansættelser, herunder skattepligtsforhold, eller skatteberegninger.

Stk. 5. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i stk. 1-4, afgør skatteministeren, om der er pligt dertil.

Stk. 6. Den skattemyndighed, der foretager kontrollen, kan fremtvinge oplysninger efter stk. 1-3, eller den i stk. 4 nævnte adgang til stikprøvekontrol på stedet ved pålæg af daglige bøder. § 37, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse, dog således at statslige skattemyndigheders afgørelser om dagbøder påklages direkte til Ligningsrådet. Det samme gælder klage over afgørelser om dagbøder til fremtvingelse af pligter efter stk. 3 og 4.«

§ 76. Udgifter, der er betalt for sagkyndig bistand i skattesager, dækkes af det offentlige med 50 pct. for personer, dødsboer og investeringsforeninger, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, og med 40 pct. for selskaber, andre foreninger og fonde m.v., når udgifterne vedrører domstolsbehandling af et spørgsmål, der efter sin art kan indbringes for Landsskatteretten, jf. § 65. Der gives dog ikke omkostningsdækning for sager om vurdering af fast ejendom.

Stk. 2. Det efter stk. 1 udbetalte beløb er skattefrit.

Stk. 3. Krav på omkostningsdækning kan ikke sælges, pantsættes eller på anden måde overdrages. Kravet kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning eller modregning.

Stk. 4. Udgifter til bistand i skattesager er ikke fradragsberettigede.

Udgiftsopgørelse

§ 77. Ved opgørelsen af de udgifter, der ydes tilskud til efter § 76, kan medregnes retsafgifter,

udgifter til syn og skøn samt udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.

Stk. 2. I udgiftsopgørelsen fragår tilkendte eller på anden måde godtgjorte omkostninger. Det samme gælder afgiftsbeløb, der kan fradrages som indgående afgift efter merværdiafgiftsloven.

Administrative forskrifter og strafansvar

§ 78. Skatteministeren fastsætter regler for administrationen af adgangen til omkostningsdækning efter §§ 76-77.

Stk. 2. Oplysninger til brug for beregning af omkostningsdækning afgives under strafansvar efter § 83.

Afsnit VI

Straffebestemmelser m.v. og forsvarerbistand

§ 79. Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, straffes for skattesvig med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller under skærpende omstændigheder hæfte.

§ 80. Har nogen på en virksomheds vegne til brug ved afgørelse af, om virksomheden er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning for virksomheden overtrådt § 79, kan der pålægges virksomhedens ejer bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. Der fastsættes ikke forvandlingsstraf.

§ 80, stk. 3, bliver herefter § 80, stk. 2.

6) § 32 A i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (Ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 889 af 29. december 1989.

7) §§ 26-29 i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 889 af 29. december 1989.

Stk. 5. Fra den 1. august 1990 affattes § 15 i lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989, som ændret senest ved § 2 lov nr. 889 af 29. december 1989, således

»§ 15. Selskabsskattelovens regler om ligning, opkrævning og inddrivelse af skatter finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde, foreninger og institutter.«

Stk. 6. Fra den 1. august 1990 affattes § 86 i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989, således

»§ 86. Skattemyndighederne fører kontrol med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, der påhviler dem efter denne lov. Skatteforvaltningslovens § 61 finder tilsvarende anvendelse ved udøvelsen af denne kontrol.

Stk. 2. Skattemyndighederne kan hos modtagerne af A-indkomst indhente oplysninger til brug ved kontrollen med indeholdelserne.«

Stk. 7. Fra den 1. august 1990 ændres i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 889 af 29. december 1989, overskriften til afsnit V fra » Bestemmelser om ligning, selvangivelse og opkrævning » til: » Bestemmelser om ligning og opkrævning m.v. ».

Stk. 7. Fra den 1. august 1990 ændres i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 607 af 6. september 1986, som ændret senest ved lov nr. 373 af 7. juni 1989, i § 289, 1. pkt., »skattekontrollovens § 13, stk. 1« til: »skatteforvaltningslovens § 79, stk. 1«.

Stk. 9. Fra den 1. august 1990 ophæves i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten (statsskatteloven), som ændret senest ved § 2 i lov nr. 825 af 19. december 1988, § 43, stk. 2-6, og i stk. 7 indsættes efter »tillægsskat«: »,jf. skatteforvaltningslovens § 87,».

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 2-4.

Indholdsfortegnelse

Afsnit I. Skattemyndighedernes organisation og opgaver §§ 1- 24

§§ 80-82 og 86 i Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat)., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989

§ 80. Samlevende ægtefæller har ret til at blive gjort bekendt med hinandens selvangivelser i udfyldt stand, forinden de indsendes til ligningsmyndigheden. Hver ægtefælle kan ved henvendelse til ligningsmyndigheden begære oplysning om indholdet af selvangivelsen og om skatteansættelsen for indkomstår, i hvilke de er samlevende.

Stk. 2. Har en gift person, der er samlevende med sin ægtefælle, ikke i indkomståret haft skattepligtig indkomst eller formue, er den pågældende pligtig at indsende en erklæring herom til ligningsmyndigheden. Erklæringen afgives i overensstemmelse med reglerne i skattekontrolloven.

Stk. 3. Enhver af ægtefællerne kan i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt gælder herom, klage over den anden ægtefælles ansættelse eller over, at ansættelse ikke har fundet sted.

§ 81. Skattepligtige, der uden at have indgivet selvangivelse modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller formue, skal, hvis ansættelsen er for lav, underrette skattemyndighederne herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.

Stk. 2. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 81. Skattepligtige personer, som modtager en selvangivelse, der er udfyldt af skattemyndighederne, kan undlade at indsende den, hvis de finder, at de anvendte oplysninger er korrekte og fyldestgørende.

§ 82. Den, der, uden at forholdet omfattes af § 81, med forsæt til at undgå skatteansættelse undlader at indgive selvangivelse, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 82. Børn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, er ikke pligtige at indgive selvangivelse og skal ikke medtages ved skatteansættelsen, medmindre de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller ved indkomstårets udløb ejer skattepligtig formue.

§ 83. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at opfylde en pligt efter § 33, stk. 5-6, kapitel 7, § 51, stk. 3, §§ 52-53, § 54, stk. 1, eller § 56, stk. 1-2, straffes med bøde.

Stk. 2. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregning af omkostningsdækning efter §§ 76-77, straffes med bøde.

§ 84. For overtrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 85. Sager om overtrædelse af § 79 og §§ 81-84 behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Administrativ afgørelse af skattestraffesager

§ 86. Skønnes en overtrædelse af §§ 79-84 ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, skatteministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Reglerne om eftergivelse og henstand i kildeskattelovens § 73 B finder tilsvarende anvendelse på bøder, der er vedtaget administrativt efter stk. 1.

Tillægsskat

§ 86. Skattemyndighederne fører kontrol med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, der påhviler dem efter denne lov. Skattemyndighederne kan hos de indeholdelsespligtige, uanset om disse fører egentligt regnskab eller ej, foretage eftersyn af alt regnskabsmateriale, og herunder kræve fremlagt skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit regnskabsmateriale med bilag.

Stk. 2. Adgangen til eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bilag kan gennemtvinges ved daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

Stk. 3. Skattemyndighederne kan hos modtagerne af A-indkomst indhente oplysninger til brug ved kontrollen med indeholdelserne.

§ 87. Har en person overtrådt §§ 79, 81, 82 eller borgerlig straffelovs § 289, og er strafansvaret forældet efter reglerne i straffelovens §§ 92 og 93, påhviler det den pågældende at betale en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indtægt eller formue, medmindre overtrædelsen alene består i medvirken til en andens skatteunddragelse.

Stk. 2. Har en person, der er afgået ved døden, overtrådt §§ 79, 81, 82 eller borgerlig straffelovs § 289, uden at der forinden dødsfaldet er fastsat nogen straf for forholdet, påhviler det dødsboet eller arvingerne, ud over efterbetaling efter statsskattelovens § 43, stk. 1, at betale en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indtægt eller formue.

Stk. 3. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 2, ikke fuldbyrdet ved den pågældendes død, fastsættes der i stedet for straffen en tillægsskat efter reglerne i stk. 2. Er der alene tale om bødestraf, kan tillægsskatten dog ikke overstige det fastsatte bødebeløb.

Stk. 4. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 2, delvis fuldbyrdet ved den pågældendes død, nedsættes tillægsskatten forholdsmæssigt. Er der alene tale om bødestraf, må tillægsskatten sammenlagt med det af afdøde betalte bødebeløb ikke overstige hverken skatten af den udeholdte indtægt og formue eller den fastsatte bøde.

Stk. 5. Såfremt dødsboet eller arvingerne ikke anerkender et krav om tillægsskat, afgøres spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens former. Skattemyndighederne kan fastsætte en frist for antagelse af forligstilbud.

Stk. 6. Ligningsrådet kan, når særlige grunde taler derfor, helt eller delvis fritage for tillægsskat.

Kommuner og amtskommuners andel af bøder

§ 88. Af bøder efter §§ 79, 81 og 82 tilfalder der vedkommende kommune og amtskommune andele fastsat efter forholdet imellem de skattebeløb, som det strafbare forhold vedrører.

§ 89. Der kan beskikkes en forsvarer for den skattepligtige under skattemyndighedernes behandling af en sag om strafansvar efter §§ 79-84, investeringsfondsloven, etableringskontoloven eller kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1 eller nr. 4, jf. tillige stk. 2, eller § 75.

Stk. 2. Beskikkelsen er betinget af, at den skattepligtige ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer. Beskikkelse foretages, når det efter sagens beskaffenhed, den skattepligtiges person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt.

Stk. 3. Forsvareren beskikkes af retten på det sted, hvor den skattepligtige har hjemting. Hvis den skattepligtige ikke har hjemting her i landet, sker beskikkelse af retten på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt. Retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige forsvarere og om udelukkelse af forsvarere finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Anmodning om beskikkelse af en forsvarer kan fremsættes såvel af den skattepligtige som af skattemyndighederne. Skattemyndighederne skal skriftligt vejlede skatteyderen om muligheden for forsvarerbeskikkelse. Skattemyndighederne sørger for, at spørgsmålet om forsvarerbeskikkelse indbringes for retten.

Stk. 5. Beslutninger, hvorefter en forsvarer skal beskikkes, kan ikke indbringes for højere ret. Beslutninger om, at beskikkelse af en forsvarer ikke skal finde sted, kan derimod kæres til højere ret.

Beføjelser

§ 90. Den skattepligtiges forsvarer har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, skattemyndighederne har tilvejebragt til brug ved behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. I det omfang materialet uden ulempe kan kopieres, skal forsvareren have kopi af materialet. Forsvareren må ikke uden skattemyndighedernes samtykke udlevere det modtagne materiale til den skattepligtige eller andre.

Stk. 2. Hvis hensynet til sagens opklaring eller trediemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan reglerne i stk. 1 fraviges. Skattemyndigheden kan give forsvareren pålæg om ikke at videregive de oplysninger, der er modtaget fra skattemyndigheden.

Stk. 3. Retten afgør uenighed mellem skattemyndigheden og forsvareren om forsvarerens beføjelser.

Vederlæggelse

§ 91. Retsplejelovens regler om vederlæggelse af offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse.

Udgiftsfordeling

§ 92. Den skattepligtige har pligt til at erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter efter retsplejelovens regler.

Afgiftsstraffesager

§ 93. Bestemmelserne i §§ 89-92 finder tilsvarende anvendelse under told- og skatteforvaltningens behandling af sager om strafansvar for overtrædelse af forbrugsafgiftslovgivningen eller lov om arbejdsmarkedsbidrag.«

15. Efter den foreslåede § 93 udgår »kapitel 5 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser«, og i stedet indsættes: » Afsnit VII Ikrafttrædelsesbestemmelser ».

16. §§ 39-42 flyttes, således at de bliver §§ 94-97.

17. I § 40, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som bliver § 95, stk, 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »før lovens ikrafttræden til« til: »før den 1. april 1990«.

18. I § 40, stk. 1, 2. pkt., som bliver § 95. stk. 1, 2. pkt., ændres »6 måneder efter lovens ikrafttræden« til: »den 30. september 1990«.

19. I § 40, som bliver § 95, ændres i stk. 2 »§ 23« til: »§ 65«, »§ 31« til: »§ 73« og »§ 32« til: »§ 74«, og i stk. 3 ændres »§ 31« til: »§ 73« og »§ 35« til: »§ 22«.

Ingen

Nr LSF 174

Forslag til Lov om ændring af lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 23. januar 1990