1989 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (INDFØRELSE AF EN STØTTEBERETTIGENDE BOLIGUDGIFT, NEDSÆTTELSE AF URIMELIGE HUSLEJER)

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, som ændret ved § 4 i lov nr. 375 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer.

1. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

» Stk. 2. Omfatter lejen betaling for vand til husholdningsforbrug, vandafledningsafgift, kloakbidrag, renovation, etablering og drift af eget fællesantenneanlæg eller eventuelle udgifter til programforsyning udefra, f.eks. fra et eksternt fællesantenneanlæg, fra et såkaldt byanlæg eller fra det offentlige telenet (hybridnettet), fradrages et beløb, der svarer til summen af de udgifter, som angives efter § 34a i lov om leje, § 7, stk. 7 i lov om boligbyggeri, § 18a i lov om boliger for ældre og personer med handicap og § 14a i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden fradrages dog kun en forholdsmæssig del af udgiften efter antallet af værelser i lejligheden.

Stk. 3. Har udlejer ikke opfyldt sin oplysningspligt efter de i stk. 2, 1. pkt. nævnte bestemmelser, reduceres lejen på grundlag af normtal fastsat af boligministeren.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

2. I § 11, stk. 5, , der bliver stk. 7, ændres: »kan« til »skal«.

3. Efter § 11 indsættes

» § 11 a. Kommunalbestyrelsen kan indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævn henholdsvis boligret med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi.«.

4. I § 15, stk. 1, ændres

»vej- og kloakbidrag o.lign.« til: »vejbidrag«.

5. Efter Kapitel 14 indsættes som nyt kapitel

» Kapitel 14 a

Straf

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, som ændret ved § 4 i lov nr. 375 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer.

1. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

» Stk. 2. Omfatter lejen betaling for vand til husholdningsforbrug, vandafledningsafgift, kloakbidrag, renovation, etablering og drift af eget fællesantenneanlæg eller eventuelle udgifter til programforsyning udefra, f.eks. fra et eksternt fællesantenneanlæg, fra et såkaldt byanlæg eller fra det offentlige telenet (hybridnettet), fradrages et beløb, der svarer til summen af de udgifter, som angives efter § 34a i lov om leje, § 7,stk. 7 i lov om boligbyggeri, § 18a i lov om boliger for ældre og personer med handicap og § 14a i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden fradrages dog kun en forholdsmæssig del af udgiften efter antallet af værelser i lejligheden.

Stk. 3. Har udlejer ikke opfyldt sin oplysningspligt efter de i stk. 2, 1. pkt. nævnte bestemmelser, reduceres lejen på grundlag af normtal fastsat af boligministeren.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

2. I § 11, stk. 5, , der bliver stk. 6, ændres: »kan« til »skal«.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte

Folketingsåret 1981-82

Sp. 63, 696, A 7.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling)

Sp. 373, 635, 2255, 2889, A 895, B 55, 59, C 51.

Loven stadfæstet 10. marts 1982. (Lovtidende nr. 64).

Folketingsåret 1981-83

Sp. 1571, 1735, 3248, 3755, A 1235, B 783, 869, C 191.

Loven stadfæstet 22. december 1982. (Lovtidende nr. 708).

Folketingsåret 1983-84

Sp. 1244, 1853, 3100, 3314, A 957, B 133, C 155.

Loven stadfæstet 21. december 1983. (Lovtidende nr. 612).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 4987, 5207, 6344, 6691, A 4013, B 753, C 463.

Loven stadfæstet 23. maj 1984. (Lovtidende nr. 242).

Folketingsåret 1985-86

Sp. 3638, 3934, 4191, 4650, A 2375, B 521, C 189.

Loven stadfæstet 19. december 1985. (Lovtidende nr. 578).

Sp. 5961, 6660, 12148, 12502, A 3693, B 1979, C 1031.

Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovtidende nr. 299).

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5951, B 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 2522, 2992, 4416, 4812, A 1963.

Loven stadfæstet 19. december 1986 (Lovtidende nr. 929).

Sp. 3440, 4160.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 3440, 4128, 11850, 12128.

Loven stadfæstet 10. juni 1987. (Lovtidende nr. 379).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 2003, 2391.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1987-88 (2. samling)

Sp. 50, 313, 674, 860.

Loven stadfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 353).

Sp. 56, 322, 675, 860.

Loven stadfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 357).

Folketingsåret 1988-89

Sp. 100, 425, 7148.

Sp. 7589, 8448, 10463, 11414.

Loven stadfæstet 7. juni 1989. (Lovtidende nr. 375).

§ 2

Stk. 1 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 4 og 5, har virkning fra 1. juli 1990.

Stk. 3. Fradraget i § 1, nr. 1, kan dog i 1990 højst udgøre 80 kr. pr. måned og i 1991 højst 130 kr. pr. måned. Fra 1992 udgør fradraget 180 kr. pr. måned.

Stk. 4. For ejere omfattet af § 1, nr. 4 kan kloakbidrag o.lign. udover 80 kr. pr. måned dog medregnes i boligudgiften i 1990. I 1991 kan bidrag ud over 130 kr. pr. måned medregnes og fra 1992 bidrag ud over 180 kr. pr. måned.

§ 3

Forslag til revision af denne lov fremsættes for Folketinget inden udgangen af 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

De offentlige udgifter til individuel boligstøtte udgør årligt ca. 5 mia. kr., og udgiften er stærkt stigende. De samlede udgifter til boligstøtte stiger således i øjeblikket med 500 mio. kr. årligt.

På denne baggrund indeholder lovforslaget ændringsforslag, som er et led i regeringens bestræbelser på at modvirke den indbyggede opdrift i de offentlige udgifter på boligområdet.

De foreslåede ændringer sigter imod at påvirke boligstøttemodtagernes adfærd i retning af større omkostningsbevidsthed. Dette sker ved at øge beboernes egeninteresse i at holde boligudgifterne nede gennem krav om, at beboerne skal betale en større andel af huslejen selv.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til ændring af lejeloven m.fl., hvorefter der indføres en pligt for udlejer, til særskilt af oplyse i forbindelse med huslejeopkrævningen, hvor stor en del af lejen, der består af udgifter til vand til husholdningsforbrug, vandledningsafgift, kloakbidrag, renovation, etablering og drift af eget fællesantenneanlæg samt eventuelle udgifter til programforsyning udefra, f.eks. fra hybridnettet. Baggrunden herfor er, at leverance af de nævnte ydelser ikke har naturlig sammenhæng med den egentlige lejeaftale, det vil sige, at udlejer stiller hus eller husrum til rådighed. Ved synliggørelse af disse ydelser opnås samtidig en øget bevidsthed hos lejeren omkring forbruget af ydelser og omkostningerne forbundet dermed. Tilsvarende oplysningspligt omkring de nævnte poster i boligafgiften indføres for andelsboligforeninger.

Adskillelsen af disse udgifter vil i kraft af nærværende forslag få den betydning, at der ikke skal kunne ydes boligstøtte hertil.

I. Det foreslås, at der ikke kan ydes boligstøtte til den del af lejen, som vedrører betaling for vandforbrug, vandafledningsafgift, kloakbidrag og renovation, etablering og drift af eget fællesantenneanlæg samt eventuelle udgifter til programforsyning udefra.

Det foreslås, at virkningen på boligstøtteberegningen af det nye huslejebegreb indføres gradvis over en 3-årig periode med loft over, hvor meget den støtteberettigende leje højst kan blive nedsat på et givet tidspunkt. Loftet foreslås til 80 kr. pr. måned ved ordningens indførelse pr. 1. juli 1990. Herefter foreslås loftet forhøjet med yderligere 50 kr. pr. måned i hvert af årene 1991 og 1992. Fra 1. januar 1992 udgør loftet 180 kr. pr. måned svarende til 2.160 kr. årligt, således at huslejen højst kan reduceres med dette beløb, selv om de faktiske udgifter til vandforsyning m.v. er højere.

II. Det foreslås, at adgangen for kommunerne til at nedsætte for høj leje i boligstøttemæssig henseende gøres pligtmæssig. Samtidig foreslås, at kommunen får adgang til at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for boligret og huslejenævn. Forslaget vil således give kommunerne mulighed for at medvirke til at bremse de stærkt stigende udgifter til individuel boligstøtte.

Økonomiske og administrative konsekvenser

I Stramning af huslejebegrebet ved beregningen af boligstøtte.

Forslaget om at holde betaling for vand til husholdningsforbrug, vandafledningsafgift, kloakbidrag, renovation, etablering og drift af eget fællesantenneanlæg og udgifter til programforsyning udefra udenfor den husleje, der ligger til grund for udmåling af boligstøtte, vil medføre offentlige besparelser. Virkningen på boligstøtteberegningen af det nye huslejebegreb foreslås indført gradvis over en 3-årig periode med fastsættelse af et loft over, hvor meget den støtteberettigende husleje maksimalt kan reduceres på et givet tidspunkt.

Loftet foreslås fastsat til 80 kr. pr. måned ved ordningens indførelse pr. 1.7.1990. Herefter foreslås loftet hævet med yderligere 50 kr. pr. måned i hvert af årene 1991 og 1992. Fra 1. januar 1992 udgør loftet som nævnt 180 kr. pr. måned.

Betaling for vand til husholdningsforbrug samt vandafledningsafgift og kloakbidrag skønnes med store lokale afvigelser gennemsnitligt at udgøre ca. 20 kr. pr. m2 årligt, svarende til ca. 1.400 kr. årligt for en gennemsnitsboligstøttehusstand.

Betaling for renovation skønnes også med lokale afvigelser gennemsnitligt at udgøre ca. 13 kr. pr. m2 årligt, svarende til 900 kr. årligt for en gennemsnitslejlighed.

Betaling for fællesantenneanlæg, programforsyning m.v. skønnes i gennemsnit for alle modtagere at udgøre ca. 300 kr. årligt, mens udgiften for en konkret husstand med hybridnet skønnes at udgøre op til omkring 1.200 kr årligt.

Samlet skønnes den gennemsnitlige lejeudskillelse ved ovenstående at udgøre ca. 2.600 kr. årligt pr. husstand opgjort i 1990-priser.

De samlede offentlige besparelser skønnes ifølge nedenstående oversigt at udgøre 125 mill. kr. i 1990, 325 mill. kr. i 1991 og 385 mill. kr. i 1992 og 1993 forudsat samme loft som i 1992.

Oversigt over offentlige besparelser ved indførelse af nyt indkomstbegreb ved boligstøtteberegning.

--------------------------------------------------------------------- ------ Mill. kr. ------ 1990 1991 1992 1993 --------------------------------------------------------------------- Boligsikring ialt 31 81 96 96 - stat 12 32 38 38 - kommune 19 49 58 58 Boligydelse ialt 94 244 289 289 - stat 70 183 217 217 - kommune 24 61 72 72 Samlet besparelse 125 325 385 385 - stat 82 215 255 255 - kommune 43 110 130 130 ---------------------------------------------------------------------

Afhængig af støttemodtagernes status vil reduktionen i støtten i 1990 variere mellem 0 kr. og 480 kr. I 1991 og 92 vil der bliver tale om yderligere reduktioner, der maksimalt kan udgøre 600 kr. årligt pr. husstand.

Fra 1992 vil det gennemsnitlige tab pr. modtager være i størrelsesordenen knap 1000 kr. årligt. Enkelte husstande vil ikke opleve tab, og det maksimale tab pr. husstand vil udgøre ca. 2000 kr. årligt.

Det bemærkes, at der samtidig med gennemførelsen af et ændret huslejebegreb vil blive nedsat et udvalg, der inden udgangen af 1990 skal foretage en vurdering af den foreslåede opdeling af de udgifter, der indgår i huslejen, herunder i hvilket omfang denne er egnet til at påvirke boligtagerens adfærd med henblik på en reduktion af de udskilte udgifter.

II. Krav om, at kommunen skal nedsætte urimelige huslejer, bl.a. ved adgang til at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet/boligretten.

Det er ikke muligt på forhånd at skønne, hvor mange husstande der i givet fald vil få huslejen nedsat ifølge forslaget.

Det skønnes dog, at ikke alle kommuner benytter den nuværende »kan«-bestemmelse i loven, og forslaget må derfor antages at give visse offentlige besparelser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at holde betaling for vand til husholdningsforbrug, vandledningsafgift og kloakbidrag, renovation, etablering og drift af eget fællesantenne-anlæg samt eventuelle udgifter til programforsyning udefra, f.eks. via hybridnettet, uden for den husleje, der ligger til grund ved beregning af individuel boligstøtte. Betaling af vederlag i henhold til ophavsretlovgivningen for programspredning over kabelanlæg, herunder Copy-Dan afgift, vil som hidtil ikke kunne berettige til boligstøtte.

Det foreslås (ved § 2, stk. 3), at virkningen for boligstøtteberegningen af det nye huslejebegreb indføres gradvis over en 3-årig periode, med et loft over, hvor meget den støtteberettigende leje maksimalt kan reduceres på et givet tidspunkt.

Det maksimale fradrag i lejen foreslås fastsat til 80 kr. pr. måned fra ordningens indførelse pr. 1. juli 1990. Loftet foreslås herefter hævet med yderligere 50 kr. pr. måned i hvert af årene 1991 og 1992.

Som anført i de almindelige bemærkninger, skal forslaget ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lejeloven, hvorefter der indføres en pligt til for udlejer i forbindelse med huslejeopkrævningen udtrykkeligt at angive hvilke beløb, der af lejeren betales, dels til dækning af vandforbrug, vandafledningsafgift, kloakbidrag og renovation, dels til etablering og drift af eget fællesantenneanlæg og til eventuelle udgifter til programforsyning udefra. fx. fra et eksternt fællesantenneanlæg, fra et såkaldt byanlæg eller fra det offentlige telenet (hybridnettet). En tilsvarende pligt foreslås indført i lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

Af huslejeopkrævningen vil altså fortsat fremgå et totalbeløb, som er den leje, der skal betales, men lejeren vil samtidig få oplysning om afgifternes størrelse.

Forslaget indebærer, at der i boligudgiften i hver enkelt boligstøttesag skal ske et fradrag svarende til støttemodtagerens faktiske udgifter til vand, programforsyning m.v., således at boligstøtten beregnes på grundlag af det herefter resterende lejebeløb.

Såfremt udlejer ikke har overholdt sin oplysningspligt efter lejeloven m.v. foreslås at lejen i stedet reduceres på grundlag af normtal fastsat af boligministeren.

Til nr. 2

Efter den gældende boligstøttelovs § 11, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen ved boligstøtteberegningen nedsætte lejen, såfremt den i væsentlig grad overstiger lejen for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed.

Det foreslås, at det gøres til en pligt for kommunerne i relation til boligstøtteberegningen at nedsætte lejen i disse tilfælde, således at der ikke kan ydes boligstøtte til for høje huslejer.

Såfremt der foreligger eller senere afsiges huslejenævnskendelse eller dom vedrørende lejens størrelse, forudsættes, at kommunen som udgangspunkt følger denne afgørelse, medmindre lejen af kommunen nedsættes yderligere på grund af luksuriøst udstyr og lignende. Der henvises endvidere til bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 3

Det foreslås i fortsættelse af forslag nr. 2, at der gives kommunerne adgang til, også uden fuldmagt fra lejeren, at indbringe spørgsmålet om lejens faktiske størrelse, dvs. den husleje, lejeren skal betale sin udlejer, for huslejenævnet i kommuner, hvor boligreguleringsloven er gældende, og for boligretten i øvrige kommuner. Kommunen kan herunder anke sådanne sager, indbragt af kommunen.

Herved undgås, at en lejer, hvis leje nedsættes i relation til boligstøtteberegningen, jf. den foreslåede nr. 2, fortsat kommer til at betale den høje leje til udlejer, fordi lejeren, f.eks. af angst for chikane, ikke selv har villet indbringe lejespørgsmålet for huslejenævnet/boligretten.

Endvidere kan den foreslåede bestemmelse gøre det lettere for kommunerne at få konstateret den leje, til hvilken boligstøtte skal ydes, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 4

For at ligestille ejere med lejere og andelshavere mht. hvilke boligudgiftselementer, der berettiger til boligstøtte, foreslås, at heller ikke ejere fremover skal kunne opnå boligstøtte til betaling af kloakbidrag og lignende som f.eks. bidrag til rensningsanlæg.

Til nr. 5

Ifølge boligstøttelovens § 36, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der søgers boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte. Den oplysningspligt, som foreslås indført efter lejelovgivningen, hvorefter udlejeren i forbindelse med huslejeopkrævningen eller ved varsling af lejeforhøjelser udtrykkeligt skal angive, hvilke beløb der af lejeren betales, dels til dækning af vandforbrug, vandafledningsafgift, kloakbirag og renovation, dels til etablering og drift af eget fællesantenneanlæg og til eventuel programforsyning udefra, er omfattet af boligstøttelovens § 36, stk. 3.

Det foreslås, at den ejer, der ikke efter ovennævnte § 36, stk. 3, meddeler kommunalbestyrelsen de oplysninger, som foreslås angivet efter lejelovens § 34 a m.fl., straffes med bøde eller hæfte.Bestemmelsen gælder efter den foreslåede stk. 2, 1. punktum også ejere, der er aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, herunder almennyttige boligselskaber.

Med forslaget sikres, at lejeren ikke bliver »kastebold« mellem kommunen, som kræver alle relevante oplysninger for at udbetale boligstøtte, og udlejer eller andelsboligforening, som ikke specificerer lejen.

Det bemærkes, at retsplejelovens § 997 giver mulighed for at idømme tvangsbøder for den udlejer, som ikke efterkommer kommunalbestyrelsens krav om oplysninger.

Bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., giver mulighed for at pålægge kommuner bødeansvar. Ansvar vil dog kun kunne pålægges, når kommunen optræder på linie med en privat person f.eks. som udlejer, og således ikke når kommunen udøver administrative beføjelser efter loven.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Dog foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 1, 4 og 5 (ændret huslejebegreb), har virkning fra 1. juli 1990.

Som anført i bemærkningerne til § 1, nr. 1, foreslås ved § 2, stk. 3 og 4, at virkningen på boligstøtteberegningen af det nye huslejebegreb indføres gradvis over en 3-årig periode, med et loft over, hvor meget den støtteberettigende leje maksimalt kan reduceres på et givet tidspunkt.

Det maksimale fradrag i lejen foreslås fastsat til 80 kr. pr. måned fra ordningens indførelse pr. 1. juli 1990. Loftet foreslås herefter hævet med yderligere 50 kr. pr. måned i hvert af årene 1991 og 1992.

Til § 3

Såfremt loven ikke revideres, vil det i lovforslagets § 2, stk. 3 foreslåede maksimale fradrag i lejen for 1992 på 180 kr. også være gældende for de efterfølgende år.

Det er hensigten med den foreslåede revisionsbestemmelse, at der tages stilling til størrelsen af det maksimale fradrag i lejen for 1993 og fremefter.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 11. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fællesboligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum.

Stk. 2. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug, fradrages et beløb, der svarer til de sædvanlige udgifter hertil.

Stk. 3. Har lejeren pligt til at istandsætte det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 10 pct. Påhviler pligten kun delvis lejeren, forhøjes dog kun med 5 pct. Påhviler vedligeholdelsespligten kun delvis lejeren i medfør af § 10 a, i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen med 5 pct. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 10 og 5 pct.

Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jfr. § 34, stk. 1, nr. 3. Ved Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden fradrages der ved fastsættelse af bruttoetagearealet et areal, der svarer til den forholdsmæssige del af arealet for hele lejligheden efter antallet af værelser.

Stk. 5. Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen.

4. I § 15, stk. 1, ændres: »vej- og kloakbidrag o.lign.« til: »vejbidrag«.

§ 15. Ved opgørelse af boligudgiften kan ejere efter ansøgning få medregnet

1) 80 pct. af udgifter til renter og afdrag på lån i ejendommen, og

2) vej- og kloakbidrag o.lign., der hviler på ejendommen.

4. Efter Kapitel 14 indsættes som nyt kapitel

» Kapitel 14 a

Straf

§ 65 b. Den ejer, der ikke i medfør af § 36, stk. 3, meddeler kommunalbestyrelsen de oplysninger, der skal angives ifølge § 34 a, § 48, stk. 2, 4. pkt. og § 59, stk. 2, 3. pkt. i lov om leje, § 7, stk. 7 i lov om boligbyggeri, § 18 a i lov om boliger for ældre og personer med handicap og § 14 a i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. For overtrædelser, der er begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«.

§ 65 b. Den ejer, der ikke i medfør af § 36, stk. 3, meddeler kommunalbestyrelsen de oplysninger, der skal angives ifølge § 34 a, § 48, stk. 2, 4. pkt. og § 59, stk. 2, 3. pkt. i lov om leje, § 7, stk. 7 i lov om boligbyggeri, § 18 a i lov om boliger for ældre og personer med handicap og § 14 a i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. For overtrædelser, der er begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan den pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Ingen

Nr LSF 171

Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Indførelse af en støtteberettigende boligudgift, nedsættelse af urimelige huslejer)

Fremsat af boligministeren (Agnete Laustsen)

den 18. januar 1990