1989 LSF 152 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TJENESTEMÆND I STATEN, FOLKESKOLEN OG FOLKEKIRKEN
Table of Provisions (22)
Statutory Text (22 Articles)
§ 1
I lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 885 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer
1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
» Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra reglen i stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. § 10, stk. 2, ophæves.
3. § 31, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
4. I § 33, stk. 3, ændres to steder »§ 31, stk. 3« til: »§ 31, stk. 2«.
5. I § 36 ændres »skolekommissionens, skolenævnets og skoledirektionens« til: »og skolebestyrelsens«.
6. § 37 affattes således
» § 37. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at de bestemmelser om kommunale løntillæg til folkeskolens tjenestemænd, der i enkelte kommuner er optaget i bilaget til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen, opretholdes indtil videre.«
7. I § 39, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2« til: »§ 8, stk. 3«.
8. I § 53, stk. 1, nr. 2, § 53, stk. 5, og § 54 a, stk. 2, ændres »§ 10, stk. 1« til: »§ 10«.
9. I § 53, stk. 5, indsættes som 4. pkt.
»Bestemmelsen i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på den eller de organisationer, der udøver forhandlingsretten for det personale, der er omfattet af finansministerens bestemmelse efter 1. og 2. pkt.«
10. Efter § 53 indsættes
» § 53 a. Staten, (amts)kommuner og en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer kan af Tjenestemandsretten ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.«
11. I § 54 indsættes som stk. 3
»Stk. 3. En eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer kan af Tjenestemandsretten ikendes bod, hvis centralorganisationen har understøttet en overtrædelse som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, eller ikke med alle rimelige midler har søgt at hindre overtrædelsen eller bringe den til ophør. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de organisationer, der er tilsluttet centralorganisationerne.«
12. § 54 a, stk. 1, affattes således
»Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1, kan anlægges af og mod finansministeren eller en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer. Sager kan endvidere anlægges af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren.«
13. Efter § 58 b indsættes i 3. del
»Kapitel 15 a
EF-statsborgere
§ 1
I lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 885 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer
1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
» Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra reglen i stk. 1.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. § 10, stk. 2, ophæves.
3. § 31, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
4. I § 33, stk. 3, ændres to steder »§ 31, stk. 3« til: »§ 31, stk. 2«.
5. I § 36 ændres »skolekommissionens, skolenævnets og skoledirektionens« til: »og skolebestyrelsens«.
6. § 37 affattes således
» § 37. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at de bestemmelser om kommunale løntillæg til folkeskolens tjenestemænd, der i enkelte kommuner er optaget i bilaget til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen, opretholdes indtil videre.«.
7. I § 39, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2« til: »§ 8, stk. 3«.
8. I § 53, stk. 1, nr. 2, § 53, stk. 5, og § 54 a, stk. 2, ændres »§ 10, stk. 1« til: »§ 10«.
9. I § 53, stk. 5, indsættes som 4. pkt.
»Bestemmelsen i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på den eller de organisationer, der udøver forhandlingsretten for det personale, der er omfattet af finansministerens bestemmelse efter 1. og 2. pkt.«.
10. Efter § 53 indsættes
» § 53 a. Staten, (amts)kommuner og en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer kan af Tjenestemandsretten ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.«.
11. I § 54 indsættes som stk. 3
»Stk. 3. En eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer kan af Tjenestemandsretten ikendes bod, hvis centralorganisationen har understøttet en overtrædelse som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, eller ikke med alle rimelige midler har søgt at hindre overtrædelsen eller bringe den til ophør. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de organisationer, der er tilsluttet centralorganisationerne.«.
12. § 54 a, stk. 1, affattes således
»Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1, kan anlægges af og mod finansministeren eller en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer. Sager kan endvidere anlægges af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren.«.
13. Efter § 58 b indsættes i 3. del
»Kapitel 15 a
EF-statsborgere
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Udviklingen har vist, at der er behov for at foretage tilpasninger af tjenestemandsloven på følgende punkter
- Forenklinger og følger af anden lovgivning
- Organisationsansvar
- Ansættelse af EF-statsborgere.
Forenklinger og følger af anden lovgivning
Af praktiske grunde foreslås det i § 1, nr. 1, at finansministeren får mulighed for at fravige kravet om, at en tjenestemands nærmeste chef skal afgive en bedømmelse, når tjenestemanden søger en anden stilling.
Som følge af forvaltningsprocesreformen foreslås det endvidere i § 1, nr. 2 og 3, at bestemmelserne om tavshedspligt og begrundelse ved uansøgt afskedigelse ophæves.
Endelig er det nødvendigt at ændre særbestemmelserne om folkeskolens tjenestemænd i konsekvens af de nye styrelsesregler i folkeskoleloven, jf. forslagene i § 1, nr. 5 og 6.
Organisationsansvar
Det foreslås, at der indføres bestemmelser om organisationsansvar i tjenestemandsloven. På overenskomstområdet er der i forvejen bestemmelser herom i arbejdsretslovens § 12.
Efter forslaget i § 1, nr. 11, får Tjenestemandsretten mulighed for at ikende centralorganisationer og tilsluttede organisationer bod, hvis de har understøttet eller været passive over for tjenestemænds kollektive overtrædelse af tjenestemandslovens § 10. Forslaget skal ses i lyset af, at tjenestemandsorganisationer i flere tilfælde har styret og finansieret arbejdsnedlæggelser blandt tjenestemænd.
I sammenhæng med dette forslag foreslås det i § 1, nr. 10, at Tjenestemandsretten også får mulighed for at ikende staten, (amts)kommuner og centralorganisationer bod for overtrædelse af aftaler m.v.
Bestemmelser om organisationsansvar forudsættes ligeledes indført i loven om en kommunal tjenestemandsret.
Ansættelse af EF-statsborgere
Med henblik på at tilpasse tjenestemandslovgivningen til EF-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed foreslås det i § 1, nr. 13, at finansministeren får mulighed for at bestemme, at personer, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken i henhold til EF-reglerne, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd. Bestemmelsen vil finde anvendelse ved ansættelse i stillinger, som efter danske regler besættes med tjenestemænd, men som efter EF-reglerne ikke kan forbeholdes danske statsborgere.
Forslagene har ikke administrative konsekvenser.
Forslagene om organisationsansvar medfører merindtægter eller merudgifter for staten og (amts)kommunerne, i det omfang der ikendes bod i disse sager.
Lovforslaget har været forhandlet med de kommunale lønorganer. Forslagene i § 1, nr. 5 og 6, har været forhandlet med Undervisningsministeriet. Endvidere har lovforslaget i medfør af tjenestemandslovens § 48 været forhandlet med Centralorganisationernes Fællesudvalg.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Når en tjenestemand søger en ledig stilling, skal tjenestemandens hidtidig nærmeste overordnede chef efter tjenestemandslovens § 8, stk. 1, afgive en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden til ansættelsesmyndigheden, og tjenestemanden skal have udleveret en afskrift af bedømmelsen.
Det er i visse tilfælde vanskeligt at opfylde kravet om, at der skal afgives en sådan bedømmelse. Det gælder bl.a., når den nærmeste overordnede chef selv er ansøger til stillingen, eller der i øvrigt foreligger inhabilitet. Det gælder endvidere, når der ikke længere er nogen nærmeste overordnet chef, f.eks. på grund af dødsfald, eller når den nærmeste foresatte er ministeren.
Det foreslås på den baggrund, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan fastsætte undtagelser fra kravet om, at der skal afgives en bedømmelse. Afgives der en bedømmelse, skal ansøgeren have udleveret en afskrift.
Til nr. 2
Bestemmelsen i tjenestemandslovens § 10, stk. 2, om tavshedspligt foreslås ophævet som følge af de nye bestemmelser i forvaltningslovens § 27 og straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, der trådte i kraft den 1. januar 1987. De nævnte bestemmelser gælder for alle, der virker inden for den offentlige forvaltning.
Tavshedspligt foreligger herefter, når en oplysning er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Der kan kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den af de nævnte grunde.
Til nr. 3
Bestemmelsen i tjenestemandslovens § 31, stk. 2, om, at enhver, der afskediges uden ansøgning, kan forlange at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden, foreslås ophævet som følge af de nye bestemmelser i forvaltningslovens kapitel 6.
Herefter skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, og den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen. Forvaltningsloven indeholder tillige nærmere bestemmelser om indholdet af begrundelser og om begrænsninger i begrundelsespligten.
Til nr. 4
Forslaget er en rent redaktionel følge af forslaget i nr. 3.
Til nr. 5 og 6
Forslagene er en følge af vedtagelsen af lov nr. 348 af 24. maj 1989 om ændring af lov om folkeskolen (Forenkling af styrelsesregler m.v.). Ved loven, som har virkning fra 1. januar 1990, ophæves bestemmelserne om skolekommissioner, og skoledirektionen i København bortfalder som lovfæstet organ. Skolenævnene erstattes af skolebestyrelser. Endvidere optages bestemmelser om kommunale løntillæg fra 1. januar 1990 i bilaget til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen, idet bestemmelserne om skoleplaner ophæves.
Til nr. 7
Forslaget er en rent redaktionel følge af forslaget i nr. 1.
Til nr. 8
Forslaget er en rent redaktionel følge af forslaget i nr. 2.
Til nr. 9
Efter tjenestemandslovens § 53, stk. 5, kan finansministeren, når visse betingelser er opfyldt, bestemme, at sager vedrørende kollektive overtrædelser, begået af personale ansat på tjenestemandslignende vilkår i staten, folkeskolen eller folkekirken, i tilskudsberettigede institutioner eller koncessionerede virksomheder m.v. samt af tjenestemænd ansat under Grønlands hjemmestyre i Danmark, behandles af Tjenestemandsretten. Der fastsættes samtidig nærmere regler om de nødvendige fravigelser fra § 54 a, stk. 2, med hensyn til, hvem der er parter i sagen.
Ved forslaget præciseres det, at den i nr. 11 foreslåede bestemmelse i § 54, stk. 3, om organisationsansvar for kollektive overtrædelser finder tilsvarende anvendelse på den eller de organisationer, der udøver forhandlingsretten for det berørte personale.
Til nr. 10
I sammenhæng med den i nr. 11 foreslåede bestemmelse i § 54, stk. 3, om organisationsansvar for tjenestemænds kollektive overtrædelser af tjenestemandslovens § 10 foreslås det, at der indføres organisationsansvar for overtrædelse af aftaler m.v.
Efter forslaget kan Tjenestemandsretten ikende staten, (amts)kommuner og centralorganisationer bod for overtrædelse af indgåede aftaler eller bestemmelser, som efter tjenestemandslovens §§ 46-47 træder i stedet for aftaler. Boden, der fastsættes under hensyn til samtlige sagens omstændigheder, tilfalder den, der har anlagt sagen.
Det forudsættes, at der som hidtil har været ført forhandlinger mellem Finansministeriet og vedkommende centralorganisation om spørgsmålet, inden der anlægges sag ved Tjenestemandsretten.
Arbejdsretlig praksis med hensyn til organisationsansvar for overenskomstbrud vil kunne være vejledende i disse sager.
Bod, der skal betales af staten i sager om overtrædelse af aftaler m.v., der vedrører tjenestemænd i staten, folkeskolen eller folkekirken, forudsættes udredt af vedkommende ministerium.
Baggrunden for forslaget om, at (amts)kommuner kan ikendes bod, er, at (amts)kommunerne har personaleforvaltende opgaver bl.a. for tjenestemænd i folkeskolen, og at (amts)kommunerne selv kan indgå aftaler inden for rammerne af tjenestemandslovens § 45, stk. 3, og frikommunelovens § 15.
Centralorganisationerne kan ikendes bod for overtrædelse af aftaler m.v., der begås af centralorganisationen eller de tilsluttede organisationer.
Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anvendelse i sager om overtrædelse af aftaler, der vedrører tjenestemandslignende ansatte, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i hovedaftalen af 27. oktober 1969 mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer.
Til nr. 11
Efter tjenestemandslovens § 54, stk. 2, kan Tjenestemandsretten ikende tjenestemænd, der er omfattet af centralorganisationerne, advarsel eller irettesættelse eller bøde for kollektiv overtrædelse af tjenestemandslovens § 10.
Udviklingen har vist, at centralorganisationer eller tilsluttede organisationer i flere tilfælde har understøttet tjenestemænds kollektive overtrædelser, f.eks. ved at styre og finansiere arbejdsnedlæggelser, eller at organisationerne har forholdt sig passivt over for sådanne overtrædelser. Nogle af disse arbejdsnedlæggelser har været ganske omfattende. På den baggrund findes der at være behov for regler om organisationsansvar i tjenestemandsloven.
Det foreslås derfor, at Tjenestemandsretten kan ikende en centralorganisation bod, hvis centralorganisationen har understøttet en kollektiv overtrædelse af tjenestemandslovens § 10 eller ikke med alle rimelige midler har søgt at hindre overtrædelsen eller bringe den til ophør. Boden, der fastsættes under hensyn til samtlige sagens omstændigheder, tilfalder den, der har anlagt sagen. Det foreslås endvidere, at disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på de organisationer, der er tilsluttet centralorganisationerne.
Organisationsansvar efter den foreslåede bestemmelse kan f.eks. foreligge, hvis en kollektiv overtrædelse begås efter opfordring fra organisationen eller personer, der repræsenterer organisationen. Endvidere kan der pålægges organisationsansvar, hvis organisationen støtter en kollektiv overtrædelse økonomisk eller på anden måde. Organisationsansvar kan også pålægges, hvis organisationen forholder sig passivt over for en kollektiv overtrædelse.
Arbejdsretlig praksis med hensyn til, hvornår der foreligger organisationsansvar, vil kunne være vejledende i disse sager.
Forslaget indebærer ikke nogen ændret retlig vurdering af den enkelte tjenestemands ansvar for overtrædelse af tjenestemandslovens § 10.
Til nr. 12
Sager som nævnt i tjenestemandslovens § 53, stk. 1, nr. 1, om overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler m.v. kan efter den nuværende affattelse af § 54 a, stk. 1, anlægges af finansministeren eller af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren eller af en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer.
I forbindelse med den i nr. 10 foreslåede bestemmelse i § 53 a om organisationsansvar for overtrædelse af aftaler m.v. foreslås det præciseret, at sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1, anlægges mod finansministeren eller en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Til nr. 13
Forslaget tilsigter at tilpasse tjenestemandslovgivningen til De Europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie bevægelighed.
EF-Kommissionen har besluttet at gøre en systematisk indsats med henblik på at afskaffe begrænsningerne på grundlag af nationalitet, som i hver enkelt medlemsstat har til følge, at arbejdstagere fra andre medlemsstater ikke kan få adgang til stillinger inden for visse nøje definerede offentlige områder. Kommissionens meddelelse herom findes i EFT nr. C 72 af 18. marts 1988, s. 2.
De grundlæggende regler om arbejdskraftens frie bevægelighed findes i EØF-Traktatens art. 48 og i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF, der er vedtaget i medfør af art. 49. Efter forordningen har enhver statsborger i en medlemsstat ret til at tage og udøve lønnet beskæftigelse på en anden medlemsstats område i overensstemmelse med de regler, der gælder for arbejdstagere, der er statsborgere i denne stat. Retten gælder med de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, jf. EØF-Traktatens art. 48, stk. 3. Bestemmelserne gælder ikke for ansættelser i den offentlige administration, jf. EØF-Traktatens art. 48, stk. 4.
Efter EF-Domstolens praksis omfatter art. 48, stk. 4, kun stillinger, der indebærer udøvelse af offentlig myndighed og ansvar for varetagelsen af statens eller andre offentlige myndigheders almene interesser. Der er således ikke i alle tilfælde sammenfald mellem de stillinger, som efter EF-reglerne kan forbeholdes danske statsborgere, og de stillinger, som efter danske regler besættes med tjenestemænd.
Efter grundlovens § 27 kan ingen ansættes som tjenestemand uden at have dansk indfødsret. Stillinger, som efter danske regler besættes med tjenestemænd, men som ikke kan forbeholdes danske statsborgere, kan som følge heraf ikke besættes på tjenestemandsvilkår, når der ansættes EF-statsborgere uden dansk indfødsret.
Det foreslås derfor, at finansministeren bemyndiges til efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet at bestemme, at personer, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken i henhold til EF-reglerne, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd, herunder tjenestemandslovens kapitel 4 om suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål, § 32 om rådighedsløn ved nedlæggelse af stillingen samt kapitel 12 om Tjenestemandsretten.
Bemyndigelsen forudsættes alene anvendt, når det er påkrævet for at opfylde EF-reglerne. Bestemmelsen vil derfor ikke blive anvendt ved ansættelse i stillinger, som efter danske regler besættes på andre vilkår end tjenestemandsvilkår, f.eks. ansættelse i henhold til overenskomst.
De pågældende forudsættes udnævnt af vedkommende minister eller den, ministeren ved bekendtgørelse i henhold til tjenestemandslovens § 3 har overladt udnævnelseskompetencen til. Kapitel I i lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse af visse tjenestemænd finder således ikke anvendelse i disse tilfælde.
I det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension er det tillige foreslået, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan bestemme, at de pågældende i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i tjenestemandspensionsloven. En tilsvarende bemyndigelse med hensyn til pensionsvilkår findes i forvejen i tjenestemandspensionslovens § 19 for så vidt angår statsborgere i de øvrige nordiske lande og i § 19 a for så vidt angår fremmede statsborgere, som har ansættelse som professor og lign.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
De i § 1, nr. 10 og 11, foreslåede bestemmelser i § 53 a og § 54, stk. 3, om organisationsansvar får således ikke tilbagevirkende kraft.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
» Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra reglen i stk. 1.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 8. Når en tjenestemand søger en ledig stilling, skal hans hidtidig nærmeste overordnede chef afgive en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden til ansættelsesmyndigheden, og tjenestemanden skal have udleveret en afskrift af bedømmelsen.
Stk. 2. - - -
2. § 10, stk. 2, ophæves.
§ 10. Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.
Stk. 2. Tjenestemanden skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som han i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver ham foreskrevet. Tavshedspligten ophører ikke med hans udtræden af tjenesten.
3. § 31, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 31. - - -
Stk. 2. Enhver, der afskediges uden ansøgning, kan forlange at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden.
Stk. 3. - - -
4. I § 33, stk. 3, ændres to steder »§ 31, stk. 3« til: »§ 31, stk. 2«.
§ 33. - - -
Stk. 3. Bestemmelserne i § 26, stk. 2, 2. pkt., § 31, stk. 3, samt § 32 gælder ikke for tjenestemænd på prøve, idet der dog skal indhentes en udtalelse fra finansministeren, jf. § 31, stk. 3, i tilfælde, hvor der måtte opstå spørgsmål om eventuel ret til pension efter tjenestemandspensionslovens kapitler 2 og 7.
5. I § 36 ændres »skolekommissionens, skolenævnets og skoledirektionens« til: »og skolebestyrelsens«.
§ 36. Under forhør i forbindelse med disciplinær undersøgelse mod en tjenestemand i folkeskolen har enhver, der er ansat i folkeskolen, samt kommunalbestyrelsens, skolekommissionens, skolenævnets og skoledirektionens medlemmer pligt til at give møde under forhørene og afgive forklaring.
6. § 37 affattes således
» § 37. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at de bestemmelser om kommunale løntillæg til folkeskolens tjenestemænd, der i enkelte kommuner er optaget i bilaget til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen, opretholdes indtil videre.«.
§ 37. Undervisningsministeren kan godkende, at de på enkelte kommuners skoleplaner optagne bestemmelser om kommunale løntillæg til folkeskolens tjenestemænd opretholdes indtil videre.
7. I § 39, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2« til: »§ 8, stk. 3«.
§ 39. For folkeskolens tjenestemænd fastsætter undervisningsministeren de regler og træffer de afgørelser, der nævnes i § 5, stk. 8, § 6, stk. 2 og 3, og § 8, stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om tjenestefrihed og nedsat tjenestetid i anledning af folkeskolelæreres videre uddannelse.
Stk. 2. - - -
8. I § 53, stk. 1, nr. 2, § 53, stk. 5, og § 54 a, stk. 2, ændres »§ 10, stk. 1« til: »§ 10«.
§ 53. Tjenestemandsretten behandler sager om
1) overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler eller bestemmelser, som efter §§ 46-47 træder i stedet for aftaler,
2) kollektiv overtrædelse af § 10, stk. 1, der er begået af tjenestemænd omfattet af en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer.
- - -
Stk. 5. Finansministeren kan bestemme, at overtrædelser som nævnt i stk. 1, nr. 2, begået af personale ansat på tjenestemandslignende vilkår i staten, folkeskolen eller folkekirken, i tilskudsberettigede institutioner eller koncessionerede virksomheder m.v., behandles af tjenestemandsretten, såfremt personalet er ansat i henhold til regler, der indeholder bestemmelser svarende til § 10, stk. 1, og §§ 20-24. Finansministeren kan endvidere bestemme, at overtrædelser som nævnt i stk. 1, nr. 2, begået af tjenestemænd ansat under Grønlands hjemmestyre i Danmark på vilkår svarende til den danske tjenestemandslovgivning behandles af tjenestemandsretten i det omfang, der i den for disse tjenestemænd gældende lovgivning er fastsat hjemmel dertil. Der fastsættes samtidig nærmere regler om pligt til at indberette overtrædelser til finansministeren og om de nødvendige fravigelser fra § 54 a, stk. 2, med hensyn til, hvem der er parter i sagen.
§ 53. - - -
Stk. 5. Finansministeren kan bestemme, at overtrædelser som nævnt i stk. 1, nr. 2, begået af personale ansat på tjenestemandslignende vilkår i staten, folkeskolen eller folkekirken, i tilskudsberettigede institutioner eller koncessionerede virksomheder m.v., behandles af tjenestemandsretten, såfremt personalet er ansat i henhold til regler, der indeholder bestemmelser svarende til § 10, stk. 1, og §§ 20-24. Finansministeren kan endvidere bestemme, at overtrædelser som nævnt i stk. 1, nr. 2, begået af tjenestemænd ansat under Grønlands hjemmestyre i Danmark på vilkår svarende til den danske tjenestemandslovgivning behandles af tjenestemandsretten i det omfang, der i den for disse tjenestemænd gældende lovgivning er fastsat hjemmel dertil. Der fastsættes samtidig nærmere regler om pligt til at indberette overtrædelser til finansministeren og om de nødvendige fravigelser fra § 54 a, stk. 2, med hensyn til, hvem der er parter i sagen.
10. Efter § 53 indsættes
» § 53 a. Staten, (amts)kommuner og en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer kan af Tjenestemandsretten ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.«.
11. I § 54 indsættes som stk. 3
»Stk. 3. En eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer kan af Tjenestemandsretten ikendes bod, hvis centralorganisationen har understøttet en overtrædelse som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, eller ikke med alle rimelige midler har søgt at hindre overtrædelsen eller bringe den til ophør. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de organisationer, der er tilsluttet centralorganisationerne.«.
§ 54 a. Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1, kan anlægges af finansministeren eller af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren eller af en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Stk. 2. Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, kan anlægges af finansministeren mod en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer. Centralorganisationerne kan ved tjenestemandsretten anlægge sag mod vedkommende minister om, hvorvidt en sag om overtrædelse af § 10, stk. 1, hører under tjenestemandsretten.
9. I § 53, stk. 5, indsættes som 4. pkt.
»Bestemmelsen i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på den eller de organisationer, der udøver forhandlingsretten for det personale, der er omfattet af finansministerens bestemmelse efter 1. og 2. pkt.«.
§ 54. I sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, kan tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder give pålæg om ophør af overtrædelsen.
Stk. 2. En tjenestemand, som har begået en af de i § 53, stk. 1, nr. 2, nævnte overtrædelser, kan af tjenestemandsretten ikendes advarsel eller irettesættelse eller bøde.
12. § 54 a, stk. 1, affattes således
»Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1, kan anlægges af og mod finansministeren eller en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer. Sager kan endvidere anlægges af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren.«.
§ 54 a. Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1, kan anlægges af finansministeren eller af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren eller af en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Stk. 2. Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, kan anlægges af finansministeren mod en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer. Centralorganisationerne kan ved tjenestemandsretten anlægge sag mod vedkommende minister om, hvorvidt en sag om overtrædelse af § 10, stk. 1, hører under tjenestemandsretten.
13. Efter § 58 b indsættes i 3. del
»Kapitel 15 a
EF-statsborgere
§ 58 c. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at personer, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.«
§ 58 c. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at personer, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.«.

Ingen
Nr LSF 152
Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken
Fremsat af finansministeren (Henning Dyremose)
den 17. januar 1990
Vedtaget ved tredjebehandling den 22. maj 1990
Lov nr. 384 af 13/06/1990