1989 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (FÆRDSELSSIKKERHEDSFREMMENDE FORANSTALTNINGER, FORENKLING OG MODERNISERING M.V.)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar 1986, som ændret ved lov nr. 846 af 20. december 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 26, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller cykelsti« til: », cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der køres ind på«.

2. § 33, stk. 4, 3. pkt., og stk. 5, ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

3. Efter § 33 indsættes

» § 33 a. Ved kørsel uden for lygtetændingstiden skal nærlys (kort lys) anvendes på motordrevne køretøjer. Ved kørsel med motorredskab gælder dette dog kun, såfremt motorredskabet er forsynet med nærlyslygter. I stedet for nærlys kan anvendes tågeforlygter eller særligt kørelys.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om fritagelse for pligten til at anvende nærlys m.v. ved lejlighedsvis kørsel med veterankøretøjer og ved kørsel med køretøjer under opbygning eller reparation.

Stk. 3. § 33, stk. 7, gælder også ved kørsel uden for lygtetændingstiden.«

4. § 49, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Såfremt en eller flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til højre, er det dog tilladt cyklisten at placere sig ved linjen mellem den nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende, og højresvingsbanen.«

5. I § 49, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.

»Cyklist kan dog køre over fortov eller gangsti, når overkørslen sker fra en sidevej.«

6. I § 51, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Knallert kan dog køres over fortov eller gangsti, når overkørslen sker fra en sidevej.«

7. § 52, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4.

8. § 73, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) gebyr for registrering, nummerplader, godkendelse af køretøjers indretning og udstyr m.v. samt godkendelse af udstyr og dele til køretøjer.«

9. § 80 affattes således

» § 80. Såfremt en siddeplads i bil eller trehjulet motorcykel er forsynet med sikkerhedssele, skal denne under kørslen anvendes af den person, der benytter siddepladsen.

Stk. 2. Pligten til at anvende sikkerhedssele gælder ikke for børn under 3 år. Børn, der er fyldt 3 år, men ikke 7 år, kan i stedet for sikkerhedssele anvende barnestol. Der kan i kombination med sikkerhedssele anvendes selepude.

Stk. 3. Pligten til at anvende sikkerhedssele gælder ikke ved bakning eller under kørsel på parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende forhold.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler, -vorefter visse personer fritages for pligten til at anvende sikkerhedssele. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler, der fritager for pligten til at anvende sikkerhedssele ved særlige former for kørsel.

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af sikkerhedsudstyr for børn under 3 år.

Stk. 6. Føreren skal påse, at passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, anvender sikkerhedsudstyr i overensstemmelse med stk. 1-5.«

10. Efter § 83 indsættes

» § 83 a. Campingvogn må ikke benyttes til befordring af personer.«

11. § 91 affattes således

» § 91. Politiet træffer med samtykke fra vedkommende vejbestyrelse bestemmelse om udlægning af hovedveje. Tilsvarende gælder med hensyn til motortrafikveje.

Stk. 2. Såfremt der opstår uenighed mellem politi og vejbestyrelse, afgøres sagen af justitsministeren. Afgørelser efter stk. 1 kan påklages til justitsministeren.«

12. I § 118, stk. 1. nr. 1, indsættes efter »§§ 80-82,»: »§ 83 a,».

13. I § 121, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »parkometre«: », parkeringsautomater eller lignende«.

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar 1986, som ændret ved lov nr. 846 af 20. december 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 26, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller cykelsti« til: », cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der køres ind på«.

2. § 33, stk. 4, 3. pkt., og stk. 5, ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

3. Efter § 33 indsættes

» § 33 a. Ved kørsel uden for lygtetændingstiden skal nærlys (kort lys) anvendes på motordrevne køretøjer. Ved kørsel med motorredskab gælder dette dog kun, såfremt motorredskabet er forsynet med nærlyslygter. I stedet for nærlys kan anvendes tågeforlygter eller særligt kørelys.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om fritagelse for pligten til at anvende nærlys m.v. ved lejlighedsvis kørsel med veterankøretøjer og ved kørsel med køretøjer under opbygning eller reparation.

Stk. 3. § 33, stk. 7, gælder også ved kørsel uden for lygtetændingstiden.«

4. § 49, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Såfremt en eller flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til højre, er det dog tilladt cyklisten at placere sig ved linjen mellem den nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende, og højresvingsbanen.«

5. I § 49, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.

»Cyklist kan dog køre over fortov eller gangsti, når overkørslen sker fra en sidevej.«

6. I § 51, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Knallert kan dog køres over fortov eller gangsti, når overkørslen sker fra en sidevej.«

7. § 52, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4.

8. § 73, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) gebyr for registrering, nummerplader, godkendelse af køretøjers indretning og udstyr m.v. samt godkendelse af udstyr og dele til køretøjer.«

9. I § 73 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om køretøjsejeres adgang til at vælge en bestemt kombination af tal og bogstaver på køretøjets nummerplader (ønskenummerplader). Prisen for ønskenummerplader fastsættes af justitsministeren. Justitsministeren kan bestemme, at den endelige administrative afgørelse vedrørende ansøgninger om ønskenummerplader træffes af Rigspolitichefen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

10. § 80 affattes således

» § 80. Såfremt en siddeplads i bil eller trehjulet motorcykel er forsynet med sikkerhedssele, skal denne under kørslen anvendes af den person, der benytter siddepladsen.

Stk. 2. Pligten til at anvende sikkerhedssele gælder ikke for børn under 3 år. Børn, der er fyldt 3 år, men ikke 7 år, kan i stedet for sikkerhedssele anvende barnestol. Der kan i kombination med sikkerhedssele anvendes selepude.

Stk. 3. Pligten til at anvende sikkerhedssele gælder ikke ved bakning eller under kørsel på parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende forhold.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorefter visse personer fritages for pligten til at anvende sikkerhedssele. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler, der fritager for pligten til at anvende sikkerhedssele ved særlige former for kørsel.

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af sikkerhedsudstyr for børn under 3 år.

Stk. 6. Føreren skal påse, at passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, anvender sikkerhedsudstyr i overensstemmelse med stk. 1-5.«

11. Efter § 83 indsættes

» § 83 a. Campingvogn må ikke benyttes til befordring af personer.«

12. § 91 affattes således

» § 91. Politiet træffer med samtykke fra vedkommende vejbestyrelse bestemmelse om udlægning af hovedveje. Tilsvarende gælder med hensyn til motortrafikveje.

Stk. 2. Såfremt der opstår uenighed mellem politi og vejbestyrelse, afgøres sagen af justitsministeren. Afgørelser efter stk. 1 kan påklages til justitsministeren.«

13. I § 118, stk. 1. nr. 1, indsættes efter »§§ 80-82,»

»§ 83 a,».

14. I § 121, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »parkometre«: », parkeringsautomater eller lignende«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. Den ved § 1, nr. 2 og 7, ændrede affattelse af §§ 33 og 52, den ved § 1, nr. 3, indføjede § 33 a samt den ved § 1, nr. 9, ændrede affattelse af § 80 træder først i kraft den 1. oktober 1990.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. Den ved § 1, nr. 2 og 7, ændrede affattelse af §§ 33 og 52, den ved § 1, nr. 3, indføjede § 33 a samt den ved § 1, nr. 10, ændrede affattelse af § 80 træder først i kraft den 1. oktober 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning.

Lovforslaget falder i 4 hovedafsnit.

For det første foreslås en række færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger med henblik på at opnå en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Denne del af lovforslaget er en opfølgning af justitsministerens redegørelse af 10. maj 1989 til Folketinget om regeringens færdelssikkerhedspolitik, jf. Folketingstidende 1988-89, sp. 9587 ff. Redegørelsen var til debat i Folketinget den 17. maj 1989, jf. Folketingstidende 1988-89, sp. 10075 ff. Som færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger foreslås ændrede regler for brug af sikkerhedsseler og obligatorisk brug af nærlys eller andet kørelys uden for lygtetændingstiden. Ikke mindst for børnene vil disse forslag indebære en væsentlig færdselssikkerhedsmæssig forbedring. Der foreslås endvidere ændrede regler for ligeudkørende og venstresvingende cyklisters og knallertkøreres placering i visse vejkryds samt et udtrykkeligt forbud i færdselsloven mod befordring af personer i campingvogne. Forslaget om de nævnte færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger bygger i vidt omfang på forslagene i Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1157/1988 om en færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan.

Udover de færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger, som er indeholdt i dette lovforslag, vil Justitsministeriet i den kommende tid arbejde for en række forbedringer af færdselssikkerhedsmæssig betydning, herunder en fortsat modernisering af køreuddannelsen og en række skærpede krav til køretøjers indretning og udstyr. Regler herom kan fastsættes administrativt.

I overensstemmelse med et forslag fra Færdselssikkerhedskommissionen i betænkning nr. 1157/1988 vil justitsministeren i forbindelse med det foreliggende lovforslag endvidere nedsætte en opfølgningsgruppe med embedsmænd for Justits-, Trafik- og Miljøministeriet samt Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening. Det vil blive opfølgningsgruppens væsentligste opgave at følge iværksættelsen og gennemførelsen af den færdselssikkerhedspolitiske handlingsplan. Opfølgningsgruppen vil i forbindelse hermed få til opgave at følge uheldsudviklingen og, såfremt der viser sig grund til det, at rådgive om nye eller om justering af allerede iværksatte foranstaltninger.

For det andet foreslås en ændring med henblik på at forenkle og modernisere færdselslovsadministrationen. Dette forslag vedrører reglerne om udlægning af hovedveje og motortrafikveje, og er et led i den afbureaukratiseringsproces, der er i gang i Justitsministeriet. Det kan i den forbindelse nævnes, at der også administrativt vil blive gennemført forenklinger inden for færdselslovgivningen. Der vil bl.a. blive gennemført en gennemgribende ændring af typegodkendelsessystemet og af reglerne om udstedelse af transporttilladelser.

Dernæst foreslås indført mulighed for, at justitsministeren kan fastsætte regler om køretøjsejeres adgang til at vælge en bestemt kombination af tal og bogstaver på køretøjets nummerplader. Der kan herom henvises til lovforslag nr. L 195 i folketingsåret 1988-89. Lovforslaget var til første behandling den 29. marts 1989, jf. Folketingstidende 1988-89, sp. 8207 ff. Retsudvalget har den 13. april 1989 afgivet en beretning over lovforslaget.

Endelig foreslås med forskelligt sigte gennemført en række andre mindre ændringer i færdselsloven. Der henvises herom til de almindelige bemærkningers afsnit 5 samt til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

2. Færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger.

2.1. Brug af sikkerhedsseler m.v.

2.1.1. Med virkning fra den 1. januar 1976 blev der i den dagældende færdselslovs § 50 a indført pligt for førere og forsædepassagerer til at anvende sikkerhedssele i tilfælde, hvor biler er udstyrede med sådanne.

Denne regel er videreført uændret som den nugældende færdselslovs § 80.

I henhold til denne bestemmelse er børn under 15 år eller personer med en legemshøjde under 150 cm ikke omfattet af pligten til at anvende sikkerhedssele.

Pligten gælder ikke ved bakning eller under kørsel på parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende forhold. Hyrevognskørsel er særskilt undtaget både for så vidt angår chauffører og passagerer.

Endelig indeholder bestemmelsen bemyndigelse for justitsministeren til at fritage visse personer eller særlige former for kørsel for pligten til at anvende sikkerhedssele. Der er i overensstemmelse hermed givet mulighed for fritagelse ved lægeattest, ligesom der er sket undtagelse i forbindelse med visse former for erhvervsmæssig kørsel, der involverer meget hyppige stop, samt politiets og forsvarets kørsel i særligt øjemed.

2.1.2. Færdselssikkerhedskommissionen har i betænkning nr. 1157/1988 anbefalet, at der som et led i bestræbelserne på at opnå en betydelig reduktion i det årlige antal dræbte og tilskadekomne i trafikken sker en udvidelse af reglerne om brug af sikkerhedsseler. Regeringen har tilsluttet sig dette i justitsministerens færdselssikkerhedspolitiske redegørelse af 10. maj 1989.

2.1.3. Det foreslås på denne baggrund, at pligten til at anvende sikkerhedssele udvides til også at omfatte bagsædepassagerer og børn.

Forslaget er som den hidtidige § 80, stk. 1, udformet således, at sikkerhedsseler skal benyttes på siddepladser, hvor der findes seler. Dette gælder, uanset om selerne er monteret frivilligt eller som følge af krav til køretøjers indretning.

Justitsministeriet har med virkning fra 1. april 1989 ændret Detailforskrifter for Køretøjer og indført et krav om montering af sikkerhedsseler på bagsædet i personbiler. Ændringen berører biler, der registreres efter ikrafttrædelsestidspunktet. Imidlertid er en meget betydelig del af de nye personbiler, der er taget i brug gennem de senere år, forsynet med sikkerhedsseler på såvel forsædet som bagsædet. Dette skyldes bl.a. en ordning med registreringsafgiftsnedsættelse ved frivillig montering af rulleseler på bagsæder.

Som noget nyt foreslås trehjulede motorcykler medtaget i bestemmelsen. Denne ændring sigter først og fremmest mod de såkaldte »ellerter«, der i henhold til færdselsloven klassificeres som trehjulede motorcykler, og hvor der ikke efter gældende regler er pligt til at anvende nogen former for sikkerhedsudstyr.

Når børn oprindelig var undtaget fra pligten til at anvende sikkerhedssele skyldtes det praktiske og sikkerhedsmæssige overvejelser. Den hidtidige aldersgrænse på 15 år blev fastlagt blandt andet under henvisning til den kriminelle lavalder, der udelukker, at en regel om obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler håndhæves over for børn under denne alder.

Det er imidlertid en kendsgerning, at endog betydeligt yngre børn med fordel kan anvende sikkerhedssele, evt. i kombination med selepude. Det er oplyst over for Justitsministeriet, at børn allerede fra 3-års alderen hensigtsmæssigt kan anvende sikkerhedssele i kombination med selepude.

Justitsministeriet foreslår derfor, at aldersgrænsen nu sænkes til 3 år.

Børn ned til omkring 7 år kan uden videre anvende en almindelig voksensele, men for børn under 12 år vil en selepude, d.v.s. en særlig tilpasset pude, der normalt fastholdes af den traditionelle trepunktssele, ofte være fordelagtig som supplement til sikkerhedsselen.

For 3-6 årige vil en selepude og eventuelt en særlig anordning, der sænker den del af selen, som går hen over brystkassen (»generationssele«), normalt være nødvendig ved brug af en almindelig voksensele. For denne aldersgruppe vil der imidlertid kunne opnås mindst samme sikkerhed, såfremt barnet i stedet fastspændes i en barnestol. Det foreslås derfor, at denne løsning for de 3-6 årige skal være tilladt som alternativ til sikkerhedssele.

Børn under 3 år kan i almindelighed ikke hensigtsmæssigt benytte sikkerhedssele, jf. nedenfor under pkt. 2.1.4.

Da den hidtidige aldersgrænse på 15 år sænkes til 3 år, foreslås det, at den gældende fritagelse for pligten til at anvende sikkerhedssele for personer med en legemshøjde under 150 cm udgår.

Den hidtil gældende fritagelse i forbindelse med hyrevognskørsel er ikke medtaget i forslaget. Dette skyldes navnlig, at der efter de i øvrigt foreslåede udvidelser ikke skønnes at være grundlag for en forskelsbehandling af passagerer i hyrevogne i forhold til passagerer i andre biler. For chaufførernes vedkommende påtænkes der administrativt gennemført en fritagelsesordning, jf. herom nedenfor under pkt. 2.1.6.

Der foreslås endelig som noget nyt en bestemmelse om, at føreren skal påse, at børn under 15 år anvender det foreskrevne sikkerhedsudstyr, d.v.s. sikkerhedssele eller - for så vidt angår børn under 7 år - barnestol. Da det ikke skønnes muligt på forhånd præcist at angive, i hvilke tilfælde børn i alderen 3-14 år skal anvende selepuder og andet supplerende sikkerhedsudstyr, indeholder forslaget ingen detaljerede bestemmelser herom, og der vil ikke efter denne bestemmelse være mulighed for at gøre føreren strafferetlig ansvarlig for forkert eller manglende anvendelse af sådant udstyr. Mere alvorlige tilfælde af uforsvarlig fastspænding af børn vil imidlertid kunne straffes efter færdselslovens § 82, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse om førerens ansvar vil tillige omfatte regler, der fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 5, jf. herom nedenfor under pkt. 2.1.4.

2.1.4. Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke børn under 3 år, idet disse i almindelighed ikke på hensigtsmæssig måde kan benytte sikkerhedssele.

Barnestol, som er det ideelle sikkerhedsudstyr for denne aldersgruppe med undtagelse af de alleryngste, er ikke normalt udstyr i personbiler. Såfremt det gøres til et krav, at disse børn skal transporteres i barnestol eller lignende, vil det indebære, at kun køretøjer, der er særligt indrettet til transport af mindre børn, kan benyttes. Dette vil i praksis medføre en begrænsning i mulighederne for at befordre børnene i bil.

Hertil kommer, at den frivillige brug af barnestol til de mindste børn er betydelig og navnlig er steget gennem de seneste år. Det må anslås, at noget over 50 pct. af børnene i alderen 0-2 år i dag transporteres i barnestol. Behovet for regler på dette område må derfor skønnes mindre end behovet for regler om større børns og voksnes brug af sikkerhedsseler.

Af disse årsager har Justitsministeriet ikke fundet grundlag for at fremsætte forslag om, at det gøres obligatorisk for de mindste børn at anvende andet sikkerhedsudstyr.

Såfremt det skulle vise sig, at den positive tendens ikke fortsætter, og at der uanset forøget kampagneaktivitet ikke opnås et tilfredsstillende niveau for den frivillige brug af barnestole m.v., er Justitsministeriet indstillet på at gennemføre regler om obligatorisk anvendelse af sikkerhedsudstyr for børn under 3 år. Med henblik herpå foreslås det, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler på dette område. Herefter vil regler, som måtte vise sig nødvendige, kunne gennemføres uden ændring af færdselsloven.

2.1.5. Gennemførelse af forslaget tænkes ledsaget af betydelig kampagnevirksomhed iværksat af Rådet for Større Færdselssikkerhed. Udover oplysninger om selve de ændrede regler vil en sådan kampagnevirksomhed særligt kunne rettes mod en øget frivillig montering af sikkerhedsseler, brug af supplerende sikkerhedsudstyr til børn samt brug af barnestole.

2.1.6. I tilknytning til den foreslåede bestemmelse vil der blive gennemført ændringer i administrative forskrifter.

For det første vil der blive indført en bestemmelse, hvorefter hyrevognschauffører fritages for pligten til at anvende sikkerhedssele under kørsel med passagerer. Baggrunden for en sådan regel er, at der bør gives chaufføren bedre mulighed for at beskytte sig mod eventuelle overfald fra passagerer.

De hidtidige bestemmelser om fritagelse ved særlige former for kørsel (bekendtgørelse nr. 608 af 12. december 1975) vil blive opretholdt.

Dernæst vil der blive indført krav om montering af sikkerhedsseler i »ellerter« samt på forsædet af minibusser under 3,5 tons totalvægt.

Endvidere vil der blive indført krav om godkendelse af barnestole, selepuder og andet sikkerhedsudstyr til børn.

Endelig tænkes der på længere sigt indført krav om montering af sikkerhedsseler i køretøjer over 3,5 tons. Dette må imidlertid afvente en igangværende ændring af gældende EF-direktiver om store køretøjers indretning og udstyr.

Hertil kommer eventuelle regler om anvendelse af sikkerhedsudstyr for børn under 3 år, jf. ovenfor under pkt. 2.1.4.

2.1.7. Færdselssikkerhedskommissionen har i betænkning nr. 1157/1988 foreslået, at de skærpede regler om anvendelse af sikkerhedsseler skal træde i kraft ca. 2 år efter fremsættelsen af lovforslaget. Herved får Rådet for Større Færdselssikkerhed mulighed for en forstærket indsats med information om de nye regler.

Justitsministeriet kan tiltræde, at der i en periode sættes ind med kampagneaktiviteter med henblik på at skabe den fornødne informationsmæssige baggrund for de obligatoriske reglers ikrafttræden. Justitsministeriet finder dog efter drøftelse med Rådet for Større Færdselssikkerhed, at en periode på 1/2 år vil være tilstrækkelig. Ikrafttrædelsesbestemmelsen er derfor udformet således, at den udvidede pligt til brug af sikkerhedsseler m.v. træder i kraft 6 måneder efter den forventede vedtagelse i Folketinget.

2.2. Kørelys m.v.

2.2.1. Efter de gældende regler i færdselsloven skal der ved kørsel med motorcykel uden for lygtetændingstiden anvendes nærlys (kort lys). Et tilsvarende krav gælder ikke ved kørsel med bil eller andre motordrevne køretøjer, men anvendelse af nærlys eller særlige kørelyslygter uden for lygtetændingstiden er dog tilladt ved kørsel med bil.

Færdselssikkerhedskommissionen har i betænkning nr. 1157/1988 foreslået, at der ved kørsel med bil skal benyttes kørelys (nærlys eller specielle kørelyslygter) i dagtimerne. Dette vil gøre bilerne mere synlige for medtrafikanterne og medføre, at mange flerpartsuheld kan undgås.

Kommissionen har oplyst, at der årligt i dagslys sker ca. 5.000 flerpartsuheld med personskade, hvori mindst een bil er indblandet. Ved disse uheld kvæstes ca. 6.800 trafikanter, heraf 5 pct. dødeligt. Forslaget om nærlys på biler skønnes at kunne reducere disse tal med ca. 5 pct., svarende til 340 personskader inkl. 17 dræbte.

Kommissionen bemærker, at en ordning med kørelys, som bevirker, at også bilernes baglygter lyser konstant under kørslen, næppe bør indføres, medmindre der samtidig gennemføres et krav om supplerende stoplygter på biler.

Færdselssikkerhedskommissionen skønner i betænkning nr. 1157/1988, at forslaget om kørelys ved brug af nærlys vil medføre et øget energiforbrug på ca. 1 pct. svarende til en udgift på ca. 27 mio. kr. ekskl. skatter og afgifter. Brug af særlige kørelyslygter vil medføre, at energiforbruget øges væsentligt mindre, men vil til gengæld for de fleste bilers vedkommende kræve anskaffelsesudgifter.

2.2.2. Justitsministeriet kan tiltræde Færdselssikkerhedskommissionens forslag om kørelys på biler. Justitsministeriet finder, at forslaget bør gennemføres som et påbud om brug af nærlys, tågeforlygter eller særlige kørelyslygter. Et krav om montering af særlige kørelyslygter forudsætter ændring af gældende EF-direktiver.

Gennemførelsen af et ledsagende krav om supplerende stoplygter på biler som foreslået af Færdselssikkerhedskommissionen forudsætter også en ændring af gældende EF-direktiver. Justitsministeriet vil i EF arbejde for, at det bliver muligt at fastsætte et sådant krav, men finder ikke, at en ordning med kørelys bør afvente ændring af EF-direktiverne.

Nye oplysninger fra udlandet viser, at brug af kørelys og deraf følgende tændte baglygter i dagtimerne ikke medfører nogen stigning af betydning i risikoen for påkørsler bagfra. De foreliggende erfaringer fra Sverige, Norge, Finland, Canada og USA viser således alle en positiv færdselssikkerhedsmæssig nettoeffekt af kørelys.

Der er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at krav om kørelys bør gennemføres allerede på nuværende tidspunkt, selv om krav om ekstra stoplygter endnu ikke kan indføres.

Justitsministeriet har i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens forslag foretaget den udvidelse at foreslå obligatorisk brug af kørelys ikke blot for biler, men også for andre motordrevne køretøjer, som er forsynet med nærlyslygter. Traktor og knallert er forsynet med nærlyslygter og bør efter Justitsministeriets opfattelse omfattes af kørelyskravet. Motorredskaber kan være forsynet med nærlyslygter, og disse lygter bør i givet fald anvendes under kørslen også uden for lygtetændingstiden. Også i Sverige og Norge omfatter kravet om kørelys traktorer, knallerter og motorredskaber.

Som en yderligere udvidelse i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens forslag foreslås, at der i stedet for nærlys også kan anvendes tågeforlygter. På dette punkt er forslaget ligeledes i overensstemmelse med reglerne i Sverige og Norge. Forslaget medfører ingen ændring i reglerne om anvendelse af tågelygter i lygtetændingstiden, hvor disse lygter kun må bruges i tåge og under kraftig nedbør, jf. færdselslovens § 33, stk. 6.

Nogle veterankøretøjer og visse køretøjer under opbygning eller reparation er ikke forsynet med nærlyslygter og vil derfor ikke kunne opfylde kravet om kørelys. For ikke at afskære enhver kørsel med disse køretøjer foreslås en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om sådanne køretøjers fritagelse for pligten til at anvende kørelys. I medfør af den foreslåede bestemmelse vil det blive foreskrevet, at veterankøretøjer uden lygter vil kunne godkendes til lejlighedsvis kørsel på løse prøveskilte bl.a. på vilkår af, at kørslen udelukkende finder sted uden for lygtetændingstiden. Det vil endvidere blive foreskrevet, at kørsel med køretøjer som led i køretøjets opbygning eller reparation vil kunne ske uden iagttagelse af reglerne om kørelys.

Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget om kørelys foretaget en gennemgang af de gældende lygteføringsbestemmelser i færdselsloven. Justitsministeriet har fundet, at der som konsekvens af forslaget om kørelys samtidig bør foretages ændringer i reglerne om brug af positionslys (parkeringslys). Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 2.

Endvidere bør særbestemmelsen om motorcyklisters brug af nærlys uden for lygtetændingstiden udgå. Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 7.

2.2.3. Justitsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at forslaget om brug af kørelys uden for lygtetændingstiden først træder i kraft den 1. oktober 1990 ligesom forslaget om ændrede seleregler. Rådet for Større Færdselssikkerhed får herved en passende tid til at informere om de nye regler, jf. ovenfor under pkt. 2.1.7.

2.3. Cyklisters og knallertkøreres placering i visse vejkryds.

Efter de gældende regler i færdselslovens § 49, stk. 3, og § 51, stk. 2, skal cyklister og knallertkørere, der i vejkryds skal lige ud eller til venstre, som udgangspunkt holde til højre på vejen. Såfremt en eller flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til højre, er det dog tilladt cyklister eller knallertkørere at placere sig til højre på den nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende. Reglerne tillader derimod ikke, at cyklisten eller knallertkøreren placerer sig på den anden side af linjen mellem denne vognbane og højresvingsbanen.

I praksis ses det imidlertid ofte, at ligeudkørende eller venstresvingende cyklister eller knallertkørere placerer sig til venstre i den vognbane, som er forbeholdt de højresvingende, og som ligger ved siden af vognbanen, som ikke er forbeholdt de højresvingende. Dette skyldes formentlig, at de pågældende som svage trafikanter er utilbøjelige til at placere sig helt ude i vognbanen for ligeudkørende eller venstresvingende færdsel, hvor der typisk vil være hurtigere kørende trafik med motorkøretøjer.

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at det bør være tilladt cyklister eller knallertkørere tillige at placere sig til venstre på den vognbane, som ellers er forbeholdt højresvingende, og som ligger ved siden af vognbanen for ligeudkørende eller venstresvingende færdsel. Færdselslovens regler foreslås ændret i overensstemmelse hermed. Forslaget vil bringe mange cyklisters og knallertkøreres faktiske adfærd i overensstemmelse med færdselsloven og vil efter Justitsministeriets opfattelse have en vis færdelssikkerhedsfremmende effekt.

2.4. Forbud mod personbefordring med campingvogne.

Færdselsloven indeholder ikke i dag et udtrykkeligt forbud mod befordring af personer i campingvogne. En sådan anvendelse af campingvogne vil dog efter omstændighederne kunne indebære en overtrædelse af lovens § 82, stk. 2. Efter denne bestemmelse må passagerer i køretøjer bl.a. ikke være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre.

Det fremgår af køretøjsdefinitionerne i færdselslovens § 2, at campingvogne ikke er beregnede til persontransport.

Efter § 2, nr. 18, anses campingvogn som påhængsredskab. Påhængsredskab er defineret som andet påhængskøretøj end påhængsvogn og sættevogn. Disse køretøjer er bl.a. karakteriseret ved hovedsagelig at være indrettet til befordring af personer eller gods. § 2, nr. 18, er ikke strafsanktioneret.

Rigspolitichefen har over for Justitsministeriet indstillet, at færdselsloven gøres så klar, at der ikke er tvivl om, at personbefordring med campingvogne er forbudt.

Justitsministeriet deler Rigspolitichefens vurdering, hvorefter det ud fra et færdselssikkerhedsmæssigt synspunkt er betænkeligt at tillade personbefordring med campingvogne. Dette skyldes, at belæsning og vægtfordeling i campingvognen er meget afgørende for køreegenskaberne for et vogntog med campingvogn. Justitsministeriet er derfor enig med Rigspolitichefen i, at færdselsoven af denne grund bør indeholde et udtrykkeligt forbud mod personbefordring med campingvogne.

Justitsministeriet foreslår derfor, at der indsættes en udtrykkelig forbudsbestemmelse i en ny § 83 a i færdselsloven, og at denne bestemmelse strafsanktioneres ved en ændring af lovens § 118.

3. Forenkling og modernisering.

Udlægning af hovedveje og motortrafikveje.

Efter den gældende regel i færdselslovens § 91 træffes bestemmelse om udlægning af hovedveje og motortrafikveje af justitsministeren efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse.

Efter praksis indhentes der udtalelser fra det stedlige politi samt fra Vejdirektoratet, som hører under Trafikministeriet.

Justitsministeriet træffer på denne baggrund bestemmelse om udlægning af den pågældende vejstrækning som hovedvej og/eller motortrafikvej. Udlægningen har eksempelvis betydning for reglerne om standsning og parkering, vending og vigepligt m.v.

Den hidtidige praksis inden for dette område har vist, at Justitsministeriet normalt har udlagt hovedveje og motortrafikveje som indstillet af de berørte instanser.

Justitsministeriets spare- og forenklingsudvalg har i et idekatalog fra november 1988 foreslået, at reglerne vedrørende udlægning af hovedveje og motortrafikveje ændres. Forelæggelse for Justitsministeriet skønnes ikke længere påkrævet, da den foreliggende praksis har vist, at indstillinger om udlægninger sker efter ensartede retningslinjer.

Med henblik på at forenkle og modernisere færdselslovsadministrationen på dette punkt foreslås det, at kompetencen til at træffe bestemmelse nu henlægges til det stedlige politi. Det bliver herefter politiet, som med samtykke fra vedkommende vejbestyrelse træffer bestemmelse om udlægning af hovedveje og motortrafikveje.

Såfremt der opstår uenighed mellem politi og vejbestyrelse, skal sagen efter forslaget afgøres af justitsministeren. Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at klager over de afgørelser, som politiet træffer med samtykke fra vejbestyrelsen, kan indbringes for justitsministeren.

Forslaget vil give en vis administrativ lettelse i Justitsministeriet. Forslaget, der går ud på decentralisering, vil endvidere betyde, at de lokale politi- og vejmyndigheder får afgørende indflydelse på spørgsmål om udlægning af hovedveje og motortrafikveje.

4. Ønskenummerplader.

Ifølge forslaget bemyndiges justitsministeren til at gennemføre en ordning, hvorefter køretøjsejere selv kan vælge kombinationen af tal og/eller bogstaver på et køretøjs nummerplader.

På baggrund af førstebehandlingen af det private lovforslag om ønskenummerplader i sidste folketingsår og Retsudvalgets beretning over forslaget har Justitsministeriet nærmere undersøgt de administrative og økonomiske konsekvenser af at indføre en sådan ordning. Justitsministeriet har i denne forbindelse bl.a. indhentet oplysninger om de foreløbige erfaringer, som man har gjort i Sverige med en lignende ordning, der trådte i kraft den 1. oktober 1988. Salget af personlige nummerplader har i Sverige foreløbig indbragt et betydeligt beløb, og ordningen synes ikke at have medført væsentlige administrative problemer. Overskuddet fra salget går til færdselssikkerhedsarbejde.

Det er en afgørende forudsætning for forslaget om en ønskenummerpladeordning, at den kan forventes at indbringe et betydeligt provenu. Denne forudsætning skyldes dels, at det eksisterende nummerpladesystem er indarbejdet og meget velfungerende, dels at ordningen vil forøge det offentliges udgifter til administration af nummerpladesystemet. Efter et foreløbigt skøn forventer Justitsministeriet, at udgifterne til etablering af ordningen (nødvendige ændringer i Centralregisteret for Motorkøretøjers EDB-system m.v.) vil blive højst 3 mio. kr., inkl. moms. De samlede årlige merudgifter til administration af ordningen forventes at ville være ca. 1 mio. kr. for de første 1000 ønskenummerplader, som sælges, og ca. 0,5 mio. kr. for hver 1000 plader, som sælges herudover.

Disse udgiftsskøn samt skønnet over, hvor stor interessen for at købe ønskenummerplader vil være på længere sigt, er imidlertid forbundet med en vis usikkerhed.

Justitsministeriet finder bl.a. på denne baggrund, at de nærmere regler om ordningen bør fastsættes administrativt, således at de løbende kan revideres i lyset af de erfaringer, som gøres. Også det eksisterende nummerpladesystem hviler på administrative forskrifter. Det vil bl.a. være nødvendigt at fastsætte en række begrænsninger med hensyn til hvilke tal- og/eller bogstavkombinationer, der kan vælges. Der kan således peges på, at kombinationer, der er særligt vanskelige for politi og vidner at huske (f.eks. et antal vilkårligt valgte konsonanter eller tal) samt kombinationer, der kan virke anstødelige, bør kunne afvises. Der bør ligeledes ikke kunne vælges kombinationer med mere end 7 karakterer, som er det maksimale antal i de eksisterende nummerserier. Efter Justitsministeriets opfattelse bør ordningen gælde for så mange køretøjskategorier som muligt, men ordningen vil dog formentlig for enkelte kategoriers vedkommende være forbundet med uforholdsmæssige systemtekniske problemer. Det kan endelig fremhæves, at retten til en ønskenummerplade bør følge køretøjsejeren og ikke - som efter det eksisterende system - køretøjet. Herved vil det blive muligt for ejeren at overføre nummerpladen, hvis vedkommende udskifter sit køretøj. Retten bør dog tidsbegrænses, bl.a. af hensyn til muligheden for at ophæve ønskenummerpladeordningen, hvis den på længere sigt skulle vise sig ikke at slå tilstrækkeligt an.

Som nævnt ovenfor sigtes der mod, at ordningen skal give betydeligt overskud for det offentlige. Det bemærkes i den forbindelse, at erhvervslivet, der må forventes at blive de største aftagere af ønskenummerplader, formentlig vil kunne fratrække beløbet skattemæssigt som en driftsomkostning i virksomheden.

Overskuddet fra ordningen forventes fra 1991 at kunne danne grundlag for en forøgelse af Justitsministeriets budget til færdselssikkerhedsfremmende formål. Provenuet vil således bl.a. muliggøre et forhøjet tilskud til Rådet for Større Færdselssikkerhed, som i de kommende år vil skulle løse store opgaver - ikke blot med information om de nye regler, som er indeholdt i dette lovforslag, men også på andre områder, f.eks. med hensyn til forbedret færdselsundervisning og en forstærket kampagnemæssig indsats rettet mod promille- og spirituskørsel. Der vil endvidere kunne gives yderligere støtte til Rådet for Trafiksikkerhedsforskning samt til forskellige forskningsinstitutioner, organisationer og enkeltpersoner m.v., der er beskæftiget med færdselssikkerhedsarbejde.

Justitsministeriet finder det rimeligt, at forholdsvis rutineprægede spørgsmål - som hvorvidt en valgt kombination skal afvises efter de ovenfor nævnte kriterier - kan afgøres endeligt af Rigspolitichefen, som i øvrigt varetager den daglige administration af nummerpladesystemet. Efter forslaget bemyndiges justitsministeren derfor til at henlægge den endelige administrative afgørelse af konkrete sager om ønskenummerplader til Rigspolitichefen.

5. Øvrige forslag.

Udover de ovenfor beskrevne forslag til ændringer i færdselsloven indeholder lovforslaget en række mindre betydningsfulde ændringer i forskellige færdselslovsbestemmelser. Der er hovedsagelig tale om præciseringer, sproglige moderniseringer og andre redaktionelle ændringer i eksisterende regler.

Det drejer sig om en mindre udvidelse af reglerne om ubetinget vigepligt samt om en udtrykkeligt lovfæstet adgang for cyklister og knallertkørere til i visse tilfælde at køre over fortov og gangsti. Endvidere går ændringsforslagene ud på redaktionelle ændringer i reglerne om gebyr for registrering og nummerplader m.v. samt i reglerne om parkeringsafgift for overtrædelse af bestemmelser om benyttelse af parkometre.

Om de nævnte ændringsforslag henvises nærmere til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, 5, 6, 8 og 14.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser.

6.1. Gennemførelse af de foreslåede færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger antages ikke at medføre merudgifter af betydning for det offentlige.

Forslagene om brug af sikkerhedsseler og kørelys medfører ikke egentlige offentlige udgifter, men derimod udgifter for køretøjsejerne, herunder det offentlige.

6.2. Forslaget om ændrede regler for udlægning af hovedveje og motortrafikveje vil som nærmere beskrevet ovenfor under afsnit 3 give en vis administrativ lettelse i Justitsministeriet.

6.3. Forslaget om indførelse af ønskenummerplader vil som anført i afsnit 4 medføre visse merudgifter for politiet, dels i forbindelse med etablering af ordningen, dels i forbindelse med den daglige administration. Merudgifterne i 1990 forventes at kunne afholdes inden for Justitsministeriets bevillinger. Skønnet over indtægtsprovenuet er forbundet med en betydelig usikkerhed, men det anslås, at provenuet i det første år efter gennemførelsen af ordningen vil udgøre i størrelsesordenen ca. 15-20 mio. kr.

6.4. De øvrige ændringer, der omfattes af lovforslaget, skønnes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

Information om de nye regler vil blive foretaget af Rådet for Større Færdselssikkerhed. Justitsministeriet vil i den forbindelse fra ministeriets lovreserve overføre et beløb på i alt 1.600.000 kr. til Rådet fordelt på finansårene 1990 og 1991.

7. Hørte myndigheder m.v.

Et udkast til lovforslag med de af dette lovforslag omfattede ændringer har været til høring hos

Rigspolitichefen.

Politidirektøren i København.

Rådet for Trafiksikkerhedsforskning.

Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Politimesterforeningen.

Dansk Politiforbund.

Danmarks Automobilforhandler Forening.

Dansk Automobilkomponent Sammenslutning.

Laboratoriet for Energiteknik, Danmarks Tekniske

Højskole.

Motorcykelbranchens Landsforbund.

Forenede Danske Motorejere.

Danske Motorcyklisters Råd.

Automobil-Importørernes Sammenslutning.

Danske Vognmænd.

Autotilbehørs Grossistforeningen.

Bilinspektørforeningen.

Bilassistentforeningen.

Statens Bilinspektion i Storkøbenhavn.

Miljøministeriet.

Trafikministeriet.

Energiministeriet.

Sundhedsministeriet.

Amtsrådsforeningen i Danmark.

Kommunernes Landsforening.

Københavns Kommune.

Frederiksberg Kommune.

Dansk Arbejdsgiverforening.

Specialarbejderforbundet i Danmark.

Dansk Kørelærer Union.

Dansk Køreskole Forening.

Hærens Materiel- og Færdselsskole.

Assurandør-Societet.

Den Almindelige Danske Lægeforening.

Dansk Cyklistforbund.

Danmarks Bilruter.

Turistvognmændenes Landsforening.

Dansk Taxi Forbund.

Rigsadvokaten.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 26, stk. 3, 1. pkt., gælder der ubetinget vigepligt bl.a. ved enhver udkørsel fra vej, der sker over fortov eller cykelsti.

Denne regel foreslås udvidet, således at der også gælder ubetinget vigepligt, når udkørslen sker over rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der køres ind på.

Baggrunden for forslaget er, at trafikanter i almindelighed tror, at der gælder ubetinget vigepligt ved udkørsel over en hævet rabat, bl.a. fordi man på grund af rampen er nødt til at køre meget langsomt. Imidlertid gælder der efter den nugældende færdselslov almindelig højrevigepligt i denne situation, medmindre der er afmærket for ubetinget vigepligt. I praksis er der i vidt omfang foretaget afmærkning for ubetinget vigepligt i de omhandlede situationer for at afhjælpe trafikanternes tvivl og gøre det helt klart, hvilken vigepligtsregel der gælder. Vejdirektoratet agter i øvrigt i kommende vejregler at foreskrive, at sådanne overkørsler skal afmærkes for ubetinget vigepligt.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil det være mest hensigtsmæssigt, at der gælder ubetinget vigepligt ved disse overkørsler, og at dette fremgår udtrykkeligt af færdselsloven. På denne måde reduceres behovet for udgiftskrævende afmærkninger. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2

Færdselslovens § 33, stk. 4, 3. pkt., og stk. 5, indeholder en bestemmelse, hvorefter positionslys (parkeringslys) i visse tilfælde kan anvendes under kørsel i lygtetændingstiden i tættere bebygget område i stedet for nærlys. Da der nu foreslås regler om anvendelse af kørelys (nærlys, tågeforlygter eller særligt kørelys) uden for lygtetændingstiden, foreslås adgangen til at benytte positionslys i lygtetændingstiden ophævet. Positionslys vil herefter kun kunne anvendes til at markere et standset eller parkeret køretøj.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse indeholder Justitsministeriets forslag til en regel om obligatorisk anvendelse af kørelys uden for lygtetændingstiden. Ved bestemmelsen foreslås bl.a., at tågeforlygter eller særligt kørelys kan anvendes i stedet for nærlys. De tekniske krav til særligt kørelys vil blive fastsat i bekendtgørelse om Detailforskrifter for Køretøjer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse vil gøre det tilladt for ligeudkørende og venstresvingende cyklister i vejkryds at placere sig til venstre i den vognbane, som ellers er forbeholdt højresvingende, og som ligger ved siden af vognbanen for ligeudkørende eller venstresvingende færdsel.

I medfør af den almindelige bestemmelse i færdselslovens § 51, stk. 2, får ændringen tillige virkning for knallertkørere.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til nr. 5 og 6

Efter de gældende bestemmelser i færdselslovens § 49, stk. 5, og § 51, stk. 3, skal cykel og knallert trækkes over fortov eller gangsti.

Uanset ordlyden af bestemmelserne antages det, at pligten til at trække cykel og knallert over fortov m.v. alene gælder ved udkørsel fra port og udkørsel fra ejendom m.v. Det har ikke været hensigten yderligere at udvide pligten til at trække over fortov. Bestemmelsen bliver derfor i praksis fortolket således, at det er tilladt at køre over fortov, når overkørslen sker fra en sidevej.

Justitsministeriet er enig i denne fortolkning. Fortolkningen strider ikke mod færdselssikkerhedsmæssige hensyn, idet der ikke ses at være grundlag for at kræve, at cykler og knallerter skal trækkes over fortov m.v. ved udkørsel fra sidevej, hvor oversigtsforholdene typisk er gode. I praksis sker dette næppe heller i noget videre omfang.

Justitsministeriet finder imidlertid, at den sproglige udformning af disse bestemmelser bør bringes i overensstemmelse med forståelsen af reglerne. Det foreslås derfor, at det udtrykkeligt foreskrives i lovbestemmelserne, at cykel og knallert kan køres over fortov eller gangsti, når overkørslen sker fra en sidevej.

Til nr. 7

Særbestemmelsen om motorcyklers anvendelse af nærlys uden for lygtetændingstiden foreslås ophævet som en konsekvens af, at motorcykler fremover omfattes af den almindelige regel om kørelys i forslaget til ny § 33 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 73, stk. 1, nr. 5, fastsætter justitsministeren bestemmelser om gebyr for registrering og nummerplader.

Denne hjemmel er bl.a. anvendt til ved bestemmelser i registreringsbekendtgørelsen at fastsætte gebyr for udstedelse af standardtypegodkendelse, typegodkendelse og godkendelseserklæring for køretøjer, idet de omhandlede godkendelser er registreringsbetingelser. Gebyret varierer for de forskellige køretøjskategorier fra 300 kr. til 2.500 kr.

Dele af køretøjers påbudte udstyr og indretning, f.eks. sikkerhedsseler, skal være E/e-godkendt. Justitsministeriet udsteder disse godkendelser i medfør af bekendtgørelse om E- og e-godkendelse af køretøjers indretning og udstyr. For udstedelse af E- eller e-godkendelse betales et gebyr på 2.500 kr.

Justitsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at hjemmelen for opkrævelse af gebyr for de omhandlede godkendelser tydeliggøres ved ændring af § 73, stk. 1, nr. 5. Forslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Gebyret for nummerplader fastsættes som efter den gældende bestemmelse administrativt. Det er Justitsministeriets opfattelse, at den gældende bestemmelse i færdselslovens § 73, stk. 1, nr. 5, giver grundlag for administrativt at fastsætte et gebyr, som dækker de omkostninger, der er forbundet med fremstilling og salg af nummerplader. Prisen for et sæt nummerplader er i øjeblikket 800 kr. Rigspolitichefen har i september 1989 oplyst over for Justitsministeriet, at de årlige driftsudgifter, inkl. lønudgifter, til administration af nummerpladeordningen, skønnnes at andrage ikke under ca. 200 mio. kr. årligt. Herved er ikke medregnet politiets udgifter i videre forstand til færdselsovervågning og kontrol med motorparken. Rigspolitichefen anslog samtidig, at det samlede indtægtsprovenu ved salg af nummerplader i 1989 vil andrage ca. 180 mio. kr.

Til nr. 9

Det foreslåede nye stk. 2 indeholder Justitsministeriets forslag til en bestemmelse, der bemyndiger justitsministeren til at etablere en ønskenummerpladeordning. Der henvises herom til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring indebærer en udvidelse af pligten til at anvende sikkerhedssele.

Det foreslåede stk. 3 er identisk med det hidtil gældende stk. 2.

Bemyndigelsen til justitsministeren i stk. 4 er med redaktionelle ændringer i overensstemmelse med de hidtil gældende bestemmelser i stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt.

Bestemmelsen i stk. 6 om førerens ansvar svarer i sin opbygning til lovens § 81, stk. 2, om motorcykelførerens ansvar for børns brug af styrthjelm.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.

Til nr. 11

Den foreslåede bestemmelse indeholder Justitsministeriets forslag til et udtrykkeligt forbud mod personbefordring med campingvogne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Til nr. 12

Den foreslåede bestemmelse indeholder Justitsministeriets forslag til en forenklet og moderniseret regel om udlægning af hovedveje og motortrafikveje.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.

Til nr. 13

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at straffe overtrædelser af forbudet mod personbefordring med campingvogne, jf. herom lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4. samt bemærkningerne til § 1, nr. 11.

Til nr. 14

Efter den gældende bestemmelse i § 121, stk. 1, nr. 9, kan der pålægges en afgift for overtrædelse af de bestemmelser om benyttelse af parkometre, der udfærdiges i medfør af § 107, stk. 2, i lov om offentlige veje.

Bestemmelsen foreslås ændret, således at den udtrykkeligt omtaler parkeringsautomater eller lignende. Forslaget er af rent redaktionel karakter og skyldes alene, at brugen af parkometre i vidt omfang er afløst af parkeringsautomater.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelsesreglen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Den ved § 1, nr. 10, foreslåede udvidelse af reglerne om brug af sikkerhedsseler foreslås sat i kraft den 1. oktober 1990. Om baggrunden for denne forskudte ikrafttræden henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.7.

Den ved § 1, nr. 3, foreslåede regel om brug af kørelys foreslås ligeledes sat i kraft den 1. oktober 1990. Der henvises herom til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3. De ved § 1, nr. 2 og 7, foreslåede ændringer af de gældende lygteregler er alene konsekvenser af kørelysreglen og foreslås derfor sat i kraft samtidig med denne.

Ingen

Nr LSF 148

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger, forenkling og modernisering m.v.)

Fremsat af justitsministeren (Engell)

den 18. januar 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. maj 1990

Lov nr. 401 af 13/06/1990