1989 LSF 143 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (REALKREDITINSTITUTTERS OMDANNELSE TIL AKTIESELSKABER OG FUSION AF FONDE M.V.)

§ 1

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 1, nr. 4, litra a, affattes således

»a) Institutter godkendt i henhold til realkreditloven, der ikke er aktieselskaber,».

2. I § 1 indsættes som nr. 5

»5) Foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2.«

3. Efter § 1 indsættes

» § 1 A. De i § 1, nr. 5, nævnte foreninger beskattes efter tilsvarende regler, som gælder for de i § 1, nr. 1, nævnte fonde.«

4. I § 5, stk. 3, 3. pkt., ændres »januar 1980« til: »januar 1988«.

§ 1

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989, som ændret ved lov nr. 889 af 29. december 1989, foretages følgende ændringer

1. § 1, nr. 4, litra a, affattes således

»a) Institutter godkendt i henhold til realkreditloven, der ikke er aktieselskaber,».

2. I § 1 indsættes som nr. 5

»5) Foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2.«.

3. Efter § 1 indsættes

» § 1 A. De i § 1, nr. 5, nævnte foreninger beskattes efter tilsvarende regler, som gælder for de i § 1, nr. 1, nævnte fonde.«.

§ 1

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989, som ændret ved lov nr. 889 af 29. december 1989, foretages følgende ændringer

1. § 1, nr. 4, litra a, affattes således

»a) Institutter godkendt i henhold til realkreditloven, der ikke er aktieselskaber,».

2. I § 1 indsættes som nr. 5

»5) Foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2.«.

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter

1) Fonde, der er

a) registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger,

b) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 3, i den under litra a nævnte lov,

c) registreringspligtige i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde eller

d) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 5, i den under litra c nævnte lov.

Skattepligten efter denne bestemmelse omfatter ikke fonde omfattet af nr. 4 eller af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

2) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger, for så vidt angår

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt

c) foreninger, hvis midler hovedsaglig hidrører fra de under litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.

4) Institutioner som nævnt i det følgende

a) Institutter godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter,

b) Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

c) Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond samt Dansk Eksportfinansieringsfond,

d) finansieringsinstitutter, der opfylder betingelserne for ydelse af statsgaranti i henhold til lov om garantier til finansieringsinstitutter inden for detailhandelen for så vidt skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom,

e) finansieringsinstitutter, der opfylder betingelserne for statsgaranti i henhold til lov om garantier til finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og den mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre serviceerhverv, for så vidt skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom,

f) finansieringsinstitutter, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter, for så vidt skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom, samt

g) det i medfør af lov om et finansieringsinstitut for hoteller m.v. oprettede institut, for så vidt skatteministeren træffer bestemmelse herom.

3. Efter § 1 indsættes

» § 1 A. De i § 1, nr. 5, nævnte foreninger beskattes efter tilsvarende regler, som gælder for de i § 1, nr. 1, nævnte fonde.«.

§ 1

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 2. august 1989, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 1, nr. 4, litra a, affattes således

»a) Institutter godkendt i henhold til realkreditloven, der ikke er aktieselskaber,».

2. I § 1 indsættes som nr. 5

»5) Foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2.«

3. Efter § 1 indsættes

» § 1 A. De i § 1, nr. 5, nævnte foreninger beskattes efter tilsvarende regler, som gælder for de i § 1, nr. 1, nævnte fonde.«

4. I § 5, stk. 3, 3. pkt., ændres »januar 1980« til: »januar 1988«.

§ 2

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 2. august 1989, som ændret ved § 10 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk. 1, indsættes efter »selskabslovgivningen«: »eller ved den konkrete tilladelse«.

2. I § 6, stk. 4, 1. pkt., udgår », der fører register over stedfundne fusioner«.

3. I § 13, stk. 3, 1. pkt., udgår », der fører register over de stedfundne fusioner«.

4. Efter § 14 a indsættes

» § 14 b. Ved realkreditinstitutters omdannelse til aktieselskaber, jf. kapitel 12 i realkreditloven, finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, § 8 og § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis realkreditinstituttets aktiver og gæld som helhed overdrages til et af realkreditinstituttet ejet eller oprettet aktieselskab, hvori instituttet ejer hele aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. Aktier i det fortsættende selskab, som den erhvervsdrivende fond eller foreningen modtager i henhold til realkreditlovens § 69, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i alle de involverede selskaber m.v. Som anskaffelsessum anvendes værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af realkreditinstituttets gæld.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på overdragelse af aktiver og gæld til et aktieselskab, som omfattes af realkreditlovens § 68, stk. 2, såfremt overdragelsen alene sker mod vederlag i aktier i dette selskab. Som ophørende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, der overdrager de aktiver og gældsposter, der er nævnt i realkreditlovens § 68, stk. 1. Som fortsættende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, som får overdraget de aktiver og gældsposter, der er nævnt i realkreditlovens § 68, stk. 1.

§ 2

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 2. august 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk. 1, indsættes efter »selskabslovgivningen«: »eller ved den konkrete tilladelse«.

2. I § 6, stk. 4, 1. pkt., udgår: », der fører register over stedfundne fusioner«.

3. I § 13, stk. 3, 1. pkt., udgår: », der fører register over de stedfundne fusioner«.

4. Efter § 14 a indsættes

» § 14 b. Ved realkreditinstitutters omdannelse til aktieselskaber, jf. kapitel 12 i realkreditloven, finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, § 8 og § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis realkreditinstituttets aktiver og gæld som helhed overdrages til et af realkreditinstituttet oprettet aktieselskab, hvori instituttet ejer hele aktiekapitalen.

Stk. 3. Aktier i det fortsættende selskab, som den erhvervsdrivende fond eller foreningen modtager i henhold til realkreditlovens § 69, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i alle de involverede selskaber m.v. Som anskaffelsessum anvendes værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af realkreditinstituttets gæld.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på overdragelse af aktiver og gæld til et aktieselskab, som omfattes af realkreditlovens § 68, stk. 2, såfremt overdragelsen alene sker mod vederlag i aktier i dette selskab. Som ophørende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, der overdrager de aktiver og gældsposter, der er nævnt i realkreditlovens § 68, stk. 1. Som fortsættende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, som får overdraget de aktiver og gældsposter, der er nævnt i realkreditlovens § 68, stk. 1.

§ 2

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 2. august 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk. 1, indsættes efter »selskabslovgivningen«: »eller ved den konkrete tilladelse«.

2. I § 6, stk. 4, 1. pkt., udgår: », der fører register over stedfundne fusioner«.

§ 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1. Skattepligten er dog betinget af, at de driver virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening eller er omfattet af lov om realkreditinstitutter, lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

2. § 8 A, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

»Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal institutter, som omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c og litra g, og realkreditaktieselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld

1) lån der udbetales i obligationer og de herved udstedte obligationer,

2) indekslån og indeksobligationer,

3) lån og obligationer der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989,

4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 150 af 17. april 1985, og kontantlån som er eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån.

Stk. 2. Den del af renteindbetalingerne på kontantlånspantebreve, ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3 og 4, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 2

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 2. august 1989, som ændret ved § 10 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk. 1, indsættes efter »selskabslovgivningen«: »eller ved den konkrete tilladelse«.

2. I § 6, stk. 4, 1. pkt., udgår », der fører register over stedfundne fusioner«.

3. I § 13, stk. 3, 1. pkt., udgår », der fører register over de stedfundne fusioner«.

4. Efter § 14 a indsættes

» § 14 b. Ved realkreditinstitutters omdannelse til aktieselskaber, jf. kapitel 12 i realkreditloven, finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, § 8 og § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis realkreditinstituttets aktiver og gæld som helhed overdrages til et af realkreditinstituttet ejet eller oprettet aktieselskab, hvori instituttet ejer hele aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. Aktier i det fortsættende selskab, som den erhvervsdrivende fond eller foreningen modtager i henhold til realkreditlovens § 69, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i alle de involverede selskaber m.v. Som anskaffelsessum anvendes værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af realkreditinstituttets gæld.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på overdragelse af aktiver og gæld til et aktieselskab, som omfattes af realkreditlovens § 68, stk. 2, såfremt overdragelsen alene sker mod vederlag i aktier i dette selskab. Som ophørende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, der overdrager de aktiver og gældsposter, der er nævnt i realkreditlovens § 68, stk. 1. Som fortsættende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, som får overdraget de aktiver og gældsposter, der er nævnt i realkreditlovens § 68, stk. 1.

§ 3

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 2 ændres »lov om realkreditinstitutter« til: »realkreditloven«.

2. § 8 A, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal institutter, som omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c og litra g, og realkreditaktieselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld

1) lån, der udbetales i obligationer, og de herved udstedte obligationer,

2) indekslån og indeksobligationer,

3) lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989,

4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 150 af 17. april 1985, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån.

Stk. 2. Den del af renteindbetalingerne på kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3 og 4, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 3

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 2 ændres »lov om realkreditinstitutter« til: »realkreditloven«.

2. § 8 A, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

»Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal institutter, som omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c og litra g, og realkreditaktieselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld

1) lån der udbetales i obligationer og de herved udstedte obligationer,

2) indekslån og indeksobligationer,

3) lån og obligationer der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989,

4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 150 af 17. april 1985, og kontantlån som er eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån.

Stk. 2. Den del af renteindbetalingerne på kontantlånspantebreve, ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3 og 4, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 3

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 2 ændres »lov om realkreditinstitutter« til: »realkreditloven«.

§ 3

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 2 ændres »lov om realkreditinstitutter« til: »realkreditloven«.

2. § 8 A, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal institutter, som omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c og litra g, og realkreditaktieselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld

1) lån, der udbetales i obligationer, og de herved udstedte obligationer,

2) indekslån og indeksobligationer,

3) lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989,

4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 150 af 17. april 1985, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån.

Stk. 2. Den del af renteindbetalingerne på kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3 og 4, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 4

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved § 19 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 7 J ændres »lov om indeksregulerede realkreditlån« til: »bekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989 af lov om indeksregulerede realkreditlån«.

2. I § 14 A ændres to steder »lov om realkreditinstitutter« til: »bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter«, og »lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v.« ændres to steder til: »bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov nr. 889 af 29. december 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 7 J ændres »lov om indeksregulerede realkreditlån« til: »bekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989 af lov om indeksregulerede realkreditlån«.

2. I § 14 A ændres to steder »lov om realkreditinstitutter« til: »bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter«, og »lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v.« ændres to steder til: »bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov nr. 889 af 29. december 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 7 J ændres »lov om indeksregulerede realkreditlån« til: »bekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989 af lov om indeksregulerede realkreditlån«.

§ 4. Afgift betales ikke

1) når overdrageren er fondshandler, jf. stk. 3,

2) ved den første overdragelse fra udstederen til første erhverver,

3) når aktier m.v. ombyttes hos udstederen med nye af tilsvarende art og værdi,

4) når der ved sammenslutning af selskaber m.v., jf. stempellovens § 53, stk. 5, overdrages aktier m.v. fra det ophørende til det fortsættende eller nye selskab, eller

5) når et børsmæglerselskab indgår aftale med en udenlandsk vekselerer eller et udenlandsk pengeinstitut om køb eller bytte af børsnoterede aktier m.v.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, betales der afgift efter reglen i § 3 ved overdragelse af aktier m.v., som tilhører et pengeinstitut, men er udskilt fra de øvrige værdipapirer tilhørende pengeinstituttet som led i en ordning, der er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 3. Ved fondshandler forstås i denne lov Danmarks Nationalbank, her i landet hjemmehørende børsmæglerselskaber, pengeinstitutter og kreditinstitutter med særlig tilladelse.

Efter 2. behandling den 3. april 1990

§ 4

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved § 19 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 7 J ændres »lov om indeksregulerede realkreditlån« til: »bekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989 af lov om indeksregulerede realkreditlån«.

2. I § 14 A ændres to steder »lov om realkreditinstitutter« til: »bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter«, og »lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v.« ændres to steder til: »bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988«.

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, som senest ændret ved § 25 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændring

Efter § 13 indsættes

» § 13 A. Aktieselskaber godkendt i henhold til realkreditloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter. Låntagernes bidrag til fonden og indbetalinger fra Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, som senest ændret ved lov nr. 889 af 29. december 1989, foretages følgende ændring

Efter § 13 indsættes

» § 13 A. Aktieselskaber godkendt i henhold til realkreditloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter. Låntagernes bidrag til fonden og indbetalinger fra Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«.

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, som senest ændret ved lov nr. 889 af 29. december 1989, foretages følgende ændring

Efter § 13 indsættes

» § 13 A. Aktieselskaber godkendt i henhold til realkreditloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter. Låntagernes bidrag til fonden og indbetalinger fra Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«.

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, som senest ændret ved § 25 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændring

Efter § 13 indsættes

» § 13 A. Aktieselskaber godkendt i henhold til realkreditloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter. Låntagernes bidrag til fonden og indbetalinger fra Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«

§ 6

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986, som senest ændret ved § 28 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændring

§ 6

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986, som ændret ved lov nr. 342 af 24. maj 1989 og lov nr. 823 af 19. december 1989, foretages følgende ændring

§ 6. Det fortsættende selskab er pligtigt at indsende til Statsskattedirektoratet genpart af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen.

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte dokumenter og oplysninger indsendes senest 6 måneder efter fusionsdatoen til Statsskattedirektoratet, der fører register over stedfundne fusioner. Indsendelsen af de nævnte dokumenter og oplysninger er en betingelse for, at lovens regler kan finde anvendelse.

Stk. 5-6. - - -

3. I § 13, stk. 3, 1. pkt., udgår: », der fører register over de stedfundne fusioner«.

§ 6

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986, som ændret ved lov nr. 342 af 24. maj 1989 og lov nr. 823 af 19. december 1989, foretages følgende ændring

§ 6

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986, som senest ændret ved § 28 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændring

§ 7

I lov nr. 228 af 22. april 1987 om afgift ved overdragelse af aktier m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændring

I § 4, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »sammenslutning«: »og omdannelse«, og ordene »fra det ophørende til det fortsættende eller nye selskab« udgår.

§ 7

I lov nr. 228 af 22. april 1987 om afgift ved overdragelse af aktier m.v. foretages følgende ændring

I § 4, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »sammenslutning«: »og omdannelse«, og ordene: »fra det ophørende til det fortsættende eller nye selskab« udgår.

§ 7 J. Afdragsbidrag, der efter § 13 i lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme og §§ 2 a-2 c i lov om indeksregulerede realkreditlån m.fl. af staten ydes til jordbrugslån, er skattefri for låntager.

2. I § 14 A, ændres to steder »lov om realkreditinstitutter« til: »bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter«, og »lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v.« ændres to steder til: »bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988«.

§ 7

I lov nr. 228 af 22. april 1987 om afgift ved overdragelse af aktier m.v. foretages følgende ændring

I § 4, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »sammenslutning«: »og omdannelse«, og ordene: »fra det ophørende til det fortsættende eller nye selskab« udgår.

§ 7

I lov nr. 228 af 22. april 1987 om afgift ved overdragelse af aktier m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændring

I § 4, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »sammenslutning«: »og omdannelse«, og ordene »fra det ophørende til det fortsættende eller nye selskab« udgår.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1990.

Stk. 2. § 1, nr. 4, har virkning for de fradrag, der beregnes pr. 1. april 1989 og senere.

Stk. 3. § 6 har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder den 1. december 1989 eller senere.

Stk. 4. § 7 har virkning for overdragelser, der finder sted den 1. december 1989 eller senere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 8

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1990.

Stk. 2. § 6 har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder den 1. december 1989 eller senere.

Stk. 3. § 7 har virkning for overdragelser, der finder sted den 1. december 1989 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets formål

Lovforslaget har til formål at foretage justeringer i skattelovgivningen som følge af vedtagelsen den 15. december 1989 af forslaget til ny realkreditlov (L 26).

Realkreditloven indebærer bl.a., at realkreditinstitutter kan omdannes til aktieselskaber, jf. lovens kapitel 12.

Nærværende forslag går ud på at ændre fusionsloven, således at omdannelsen ikke udløser avancebeskatning.

Det foreslås endvidere, at de nydannede realkreditaktieselskaber overgår til beskatning efter selskabsskatteloven.

Realkreditloven medfører en ændring af balanceprincippet. Dette nødvendiggør en justering af kursgevinstloven, der er indarbejdet i forslaget.

Forslaget indeholder samtidig en generel hjemmel til, at fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1, samt foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 2-3, kan foretage skattefri fusion. Endvidere foreslås, at erhvervsdrivende fonde i visse tilfælde kan foretage skattefri fusion med datterselskaber.

Formålet hermed er at undgå, at skattereglerne sætter hindringer for en iøvrigt hensigtsmæssig sammenlægning af fonde eller foreninger.

Endelig foreslås det, at stempelloven og aktieafgiftsloven ændres, således at der heller ikke skal svares stempelafgift eller aktieafgift ved fusion af fonde samt ved realkreditinstitutters omdannelse.

2. Lovforslagets indhold

Ifølge realkreditloven skal realkreditvirksomhed fremover etableres i aktieselskabsform, ligesom de eksisterende realkreditinstitutter skal kunne omdannes til aktieselskaber.

Ved omdannelsen af realkreditinstitutter til aktieselskaber kan fonden, foreningen eller en fond, der er oprettet af foreningen, videreføres med den funktion via ejerskab at opretholde og videreføre realkreditaktieselskabet og hertil knyttede virksomheder. Efter omdannelsen udøves realkreditvirksomheden i realkreditaktieselskabet.

Realkreditinstitutter kan enten være organiseret som fonde eller som foreninger. Omdannelsen kan for det første ske ved, at aktiver og gæld overdrages til et aktieselskab, mens fonden eller foreningen får aktier i selskabet svarende til værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af instituttets gæld, dvs. svarende til instituttets egenkapital.

For realkreditinstitutter organiseret som foreninger kan omdannelsen endvidere ske ved, at foreningen opretter en fond, hvis eneste funktion er at opretholde og videreføre realkreditaktieselskabet og hertil knyttede virksomheder, hvorefter foreningen opløses uden likvidation.

Det er i realkreditloven fastsat, at egenkapitalen ikke kan udloddes til foreningens medlemmer i forbindelse med opløsning af foreningen.

I begge tilfælde, hvor der er tale om en fond, der er aktiebesidder, betragtes fondene som erhvervsdrivende fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, og dermed vil fondene være skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1.

I de tilfælde, hvor foreningen ikke opløses, men videreføres i henhold til § 69, stk. 2, i realkreditloven, vil foreningen ikke være undergivet fondsbeskatningsloven. Såfremt der ikke fastsættes særlige regler, vil foreningen være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvilket bevirker, at foreningen kun er skattepligtig af erhvervsmæssig indkomst. For at opnå en ensartet beskatning af de institutter, der har en fond som ejer af aktierne og de institutter, der har en forening som ejer, er det i lovforslaget foreslået, at foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2, undergives beskatning på linie med de fonde, der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1.

Realkreditinstitutter er efter de gældende regler skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4. Overdragelse af realkreditinstituttets aktiver og gæld til et aktieselskab vil derfor udløse skat af f.eks. genvundne afskrivninger, kursgevinster m.v.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i fusionsloven, således at omdannelsen kan ske uden beskatning svarende til, hvad der ved lov nr. 843 af 21. december 1988 blev gennemført for sparekassers omdannelse til aktieselskaber.

I realkreditloven er der åbnet mulighed for etablering af en holdingkonstruktion, således at der indsættes et holdingselskab som ejer af aktiekapitalen i realkreditaktieselskabet. Det foreslås, at den videreoverdragelse af aktiver og gæld, der sker i denne forbindelse, heller ikke skal udløse beskatning.

Som skattepligtsbestemmelsen i fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, er formuleret, vil også de nye realkreditaktieselskaber være skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. Under henvisning til, at realkreditaktieselskaber nu betragtes som finansielle virksomheder, foreslås det, at realkreditaktieselskaberne overgår til beskatning efter selskabsskatteloven på linie med pengeinstitutter m.v.

Udenlandske kreditinstitutter, der i medfør af § 3 i realkreditloven kan udøve realkreditvirksomhed her i landet, vil, såfremt der foreligger fast driftssted her i landet, være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Realkreditinstitutter er ifølge kursgevinstlovens § 8 A undtaget fra kravet om at medregne gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende udlånsvirksomheden ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Denne regel er begrundet i det balanceprincip, der tidligere gjaldt for forholdet mellem realkreditinstitutters enkelte lån og de udstedte obligationer. Balanceprincippet betød, at realkreditinstitutters kursgevinst og kurstab på udlån og obligationsudstedelse udlignede hinanden.

Efter § 49 i realkreditloven ændres balanceprincippet, således at der ikke længere kræves balance mellem det enkelte lån og de udstedte obligationer. Der er i stedet indført et globalt balanceprincip, der tillader ubalance inden for det enkelte år.

Det foreslås, at kursgevinstlovens § 8 A fortsat skal gælde for obligationslån, indekslån, visse særlige lån til landbrug og eksisterende lån ydet efter det hidtidige balanceprincip.

Endelig foreslås, at omdannelsen af realkreditinstitutter til aktieselskaber fritages for stempel- og aktieafgift.

Lovforslaget indeholder herudover et forslag om, at fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1, skal kunne fusionere skattefrit. Endvidere skal fonde i visse tilfælde kunne fusionere skattefrit med en dattervirksomhed organiseret som aktie- eller anpartsselskab, hvis fonden er den fortsættende enhed.

Det stadigt stigende antal selskabsretlige fusioner har medført, at der også er et behov for, at fonde kan foretage fusion. Behovet gør sig navnlig gældende for de erhvervsdrivende fonde. Ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 292 af 31. maj 1988 er der fastsat regler om fusion af fonde.

En erhvervsdrivende fond kan således efter bekendtgørelsens kapitel 3 uden likvidation opløses ved overdragelse af fondens aktiver og gæld som helhed til en bestående fond eller ved sammenslutning af flere fonde til en ny fond. Bestyrelsen i de fusionerende fonde skal udarbejde en redegørelse for fusionen, der skal indeholde en undersøgelse af overensstemmelsen mellem de vedtægtsmæssige formål i de fonde, der indgår i fusionen. Endvidere skal udarbejdes udkast til ny åbningsbalance og resultatopgørelse. Fusionen skal godkendes af fondsmyndigheden, der iøvrigt kan foreskrive særlige betingelser.

Bekendtgørelsens kapitel 4 tillader også, at en moderfond overtager en dattervirksomhed, der er et aktieselskab eller et anpartsselskab, dog således at fonden er den fortsættende enhed.

I tilfælde, hvor bekendtgørelsen ikke finder anvendelse, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til erhvervsfondslovens § 48, stk. 1, tillade fusion af fonde. Endelig kan der for så vidt angår fusion af ikke-erhvervsdrivende fonde meddeles tilladelse til eller besluttes fusion i medfør af fondslovens §§ 32 og 33.

Det foreslås, at fusionslovens regler om skattefri fusion finder anvendelse, hvor der foretages fusion i henhold til bekendtgørelsens kapitel 3 og 4, samt i tilfælde hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Justitsministeriet tillader fusion af fonde.

For så vidt angår de tilfælde, hvor en fond fusionerer med et aktie- eller anpartsselskab, er det, i lighed med hvad der er fastsat ved fusion mellem et andelsselskab og et aktie- eller anpartsselskab, en betingelse, at fonden er ejer af samtlige aktier i datterselskabet.

For yderligere at ligestille fondsfusioner med selskabsfusioner foreslås, at de nævnte fusioner tillige fritages for stempel- og aktieafgift.

Overdragelse af fast ejendom fra et ophørende til et fortsættende selskab (sammenslutning) er fritaget for stempelafgift i medfør af stempellovens § 53, stk. 5. Tilsvarende er overdragelse af aktier m.v. fra det ophørende til det fortsættende eller nye selskab ifølge aktieafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 4, fritaget for aktieafgift. Efter gældende regler gives der ikke tilsvarende fritagelse ved fusion af fonde eller ved fusion af fonde og selskaber. Efter forslaget gennemføres fritagelse for stempelafgift og aktieafgift i disse tilfælde.

Det foreslås endelig, at foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 2, eller § 1, nr. 3, skal kunne fusionere skattefrit. Der foreslås dog kun skattefrihed for fusioner af foreninger inden for samme skattepligtsbestemmelse. Der foreslås således ikke skattefrihed ved fusion af en brancheforening omfattet af § 1, nr. 2, og en arbejdsmarkedssammenslutning omfattet af § 1, nr. 3.

Fondsbeskatningslovens § 1, nr. 2-3, omfatter foreninger, der er registreringspligtige i henhold til § 2 i lov om fonde og visse foreninger. Registreringspligten omfatter arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører. Registreringspligten omfatter desuden foreninger, hvis midler hovedsagelig består af bidrag fra de nævnte faglige foreninger. Skattemæssigt opdeles de registreringspligtige foreninger i to grupper: Arbejdsmarkedssammenslutninger og andre foreninger.

Arbejdsmarkedssammenslutninger er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 3, og består af arbejdsgiver- og fagforeninger, andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt samt foreninger, hvis midler hovedsagelig stammer fra andre arbejdsmarkedssammenslutninger, hvis foreningen har til formål at støtte eller faktisk støtter personer eller virksomheder under faglig konflikt.

Omfattet af § 1, nr. 2, i fondsbeskatningsloven er foreninger, der alene varetager medlemmernes faglige og økonomiske interesser af merkantil art samt af servicebetonet art. Som eksempel kan nævnes brancheforeninger, erhvervsorganisationer, handelsstandsforeninger, handelsforeninger, landbrugs- og husmandsorganisationer m.v.

Foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 2, beskattes stort set ligesom fonde, dvs. efter de for aktieselskaber gældende regler. Arbejdsmarkedssammenslutninger skal derimod kun medregne en del af de samlede indtægter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Omvendt kan arbejdsmarkedssammenslutninger kun fratrække udgifter, der afholdes i forbindelse med den skattemæssige relevante del af foreningsvirksomheden.

Med henblik på at muliggøre en ændring af foreningsstrukturen i de kommende år foreslås at ligestille fusioner af registreringspligtige foreninger med selskabsfusioner.

Da sammenslutninger af foreninger allerede er fritaget for stempelafgift og aktieafgift efter de gældende regler i stempelloven og aktieafgiftsloven, medfører forslaget om fusion af foreninger ikke et behov for ændringer i disse love.

3. Lovforslagets administrative konsekvenser

Forslaget vedrørende fusion af fonde nødvendiggør nogle systemændringer. Udgifterne hertil skønnes at udgøre 300.000 kr.

Herudover skønnes lovforslaget ikke at have administrative konsekvenser.

4. Lovforslagets provenumæssige konsekvenser

Ved et realkreditinstituts omdannelse fra den nuværende organisationsform til et aktieselskab skal der efter gældende regler ske en avancebeskatning af instituttet. Endvidere vil omdannelsen udløse stempelafgift for så vidt angår dokumenter om indskud af fast ejendom. Efter forslaget friholdes realkreditinstituttet for avancebeskatning, stempel- og aktieafgift. Det fortsættende selskab succederer i instituttets skattemæssige stilling.

Friholdelsen for avancebeskatning, stempel- og aktieafgift indebærer næppe et egentligt provenutab, da det må antages, at realkreditinstitutterne ikke vil lade sig omdanne til aktieselskaber, hvis der i forbindelse hermed sker en avancebeskatning m.v.

De foreslåede ændringer i kursgevinstloven medfører ingen ændring i den skattemæssige behandling af eksisterende lån og nye obligationslån. Hvis realkreditinstitutterne udsteder nye kontantlån, vil låntagernes ikke-fradragsberettigede kurstab herved blive omdannet til fradragsberettigede renteudgifter, hvilket indebærer et provenutab for det offentlige. Efter forslaget skal realkreditinstitutterne til gengæld beskattes af forskellen mellem rentebetalingerne på obligationerne og de højere rentebetalinger fra låntagerne uden at have fradragsret for kurstabet ved obligationssalget. Da fradragsværdien for personlige låntagere overstiger realkreditinstituttets skattesats, vil indførelsen af kontantlån medføre et beskedent provenutab. Størrelsen heraf er overordentlig vanskelig at anslå og vil bl.a. afhænge af omfanget af kontantlån samt forskellen mellem den pålydende rente og kontantlånsrenten, herunder hvilke obligationsserier parterne vil vælge at berigtige de nye kontantlån i.

Udvidelsen af adgangen til at anvende reglerne om skattefri fusion til at omfatte fusioner mellem fonde og fusioner mellem fonde og deres datterselskaber samt aktie- og stempelafgiftsfritagelsen for dokumenter i forbindelse med fusionerne vil næppe heller indebære et egentligt provenutab, da den foreslåede skattefrihed vil være en væsentlig forudsætning for, at sådanne fusioner gennemføres.

Tilsvarende gælder for fusioner af registreringspligtige foreninger.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a, skal institutter godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter beskattes efter fondsbeskatningslovens regler om beskatning af institutter. Det forhold, at institutterne omdannes til aktieselskaber, bevirker ikke, at de overgår til beskatning efter selskabsskatteloven.

Det foreslås, at de nye realkreditaktieselskaber, der i deres virke kan sidestilles med de øvrige finansielle virksomheder, overgår til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Realkreditinstitutter, der ikke omdannes til aktieselskaber, vil fortsat være skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a.

De erhvervsdrivende fonde, der eksisterer eller vil blive oprettet i forbindelse med omdannelsen, vil være omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1.

Til nr. 2 og 3

I medfør af § 69, stk. 2, i realkreditloven åbnes der mulighed for, at realkreditinstitutter organiseret som foreninger skal kunne modtage aktier i realkreditaktieselskabet. I denne model vil der således ikke være tale om, at der indskydes en fond, men om at foreningen fortsætter.

Foreninger, der ikke er registreringspligtige efter fondsloven eller erhvervsfondsloven, vil normalt være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Dette indebærer, at foreningen kun beskattes af erhvervsmæssige indtægter. Der er således tale om en lempeligere beskatning end efter fondsbeskatningsloven.

For at opnå en ensartet beskatning af de realkreditinstitutter, der benytter en fondsmodel, og de institutter, der benytter en foreningsmodel, foreslås det, at de foreninger, der er omfattet af realkreditlovens § 69, stk. 2, beskattes efter tilsvarende regler som registreringspligtige fonde.

Til § 2

Til nr. 1

Ved fusioner af fonde m.v. efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 292 af 31. maj 1988 fremgår det af bekendtgørelsen, hvilke dokumenter der skal udarbejdes i forbindelse med fusionen.

Meddeles tilladelse i henhold til §§ 32 og 33 i fondsloven eller i henhold til § 48 i erhvervsfondsloven, fastsætter Justitsministeriet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilke dokumenter der skal udarbejdes i forbindelse med fusionen.

For at fusionen kan foretages skattefrit, skal den fortsættende fond indsende de dokumenter til skattemyndighederne, som er udarbejdet i forbindelse med fusionen, jf. fusionslovens § 6. Det kan enten være dokumenter som foreskrevet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse eller dokumenter, som fondsmyndigheden ved den konkrete tilladelse har krævet udfærdiget i forbindelse med fusionen.

Fusioner af registreringspligtige foreninger kræver ikke Justitsministeriets tilladelse. De i forbindelse med fusionen foretagne vedtægtsændringer samt ændringer i bestyrelsen skal dog anmeldes til Civilretsdirektoratet.

Til nr. 2 og 3

Ifølge fusionslovens § 6, stk. 4, (selskaber) og § 13, stk. 3, (kooperative foreninger) skal skattemyndighederne føre register over skattefri fusioner.

Registeret har i dag ingen reel betydning for skattemyndighederne, og det foreslås derfor, at registreringen bortfalder.

Af hensyn til den efterfølgende kontrol skal fusionsdokumenterne stadig indsendes i alle tilfælde, hvor der ønskes skattefri fusion.

Til nr. 4

Hvis realkreditinstitutternes omdannelse til aktieselskaber skal være skattefri, nødvendiggør dette en ændring af skattelovgivningen svarende til den, der blev gennemført ved lov nr. 843 af 21. december 1988 om sparekassers omdannelse til aktieselskaber.

Den foreslåede § 14 b vil bevirke, at realkreditaktieselskabet succederer i det ophørende realkreditinstituts skattemæssige stilling. Hovedprincippet er således, at realkreditinstituttet ikke beskattes af realisationsavancer eller tab ved omdannelsen. Beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor det fortsættende realkreditaktieselskab realiserer avancen eller tabet.

Efter fusionslovens almindelige regler er der ikke adgang til at overføre underskud fra det ophørende til det fortsættende selskab, jf. fusionslovens § 8, stk. 6. Efter denne bestemmelse kan underskud fra tiden før fusionen ikke fradrages ved det fortsættende selskabs indkomstopgørelse, medmindre selskaberne har været sambeskattede indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor. Denne begrænsning foreslås opretholdt for realkreditaktieselskaberne.

Hvis realkreditinstituttet ved omdannelsen benytter et af instituttet selv oprettet aktieselskab, hvori instituttet ejer alle aktierne, foreslås dog, at det nyoprettede realkreditaktieselskab kan fremføre instituttets eventuelle underskud fra tidligere år, jf. den foreslåede § 14 b, stk. 2. I de tilfælde, hvor realkreditinstituttet er organiseret som en fond eller forening, og hvor denne fond eller forening fortsætter, jf. realkreditlovens § 69, stk. 1 og 2, vil underskuddet ikke længere kunne fremføres af fonden eller foreningen, men alene af realkreditaktieselskabet.

I medfør realkreditloven er det kun den del af egenkapitalen, der ikke er bundet i seriereservefonde, der kan omdannes til aktiekapital. Realkreditinstituttet har ikke fradragsret for indbetaling af aktiekapital.

Fusionsloven indeholder for aktie-, anparts- og andelsselskaber samt nu også for sparekasseaktieselskaber udtrykkelige bestemmelser om den skattemæssige status for aktierne i det fortsættende selskab. For at undgå tvivl om anskaffelsestidspunkt og anskaffelseskurs for de aktier fonden eller foreningen modtager som vederlag for realkreditinstituttets egenkapital, er der også for disses vedkommende i forslaget fastsat regler herom, jf. den foreslåede § 14 b, stk. 3.

Realkreditloven forudsætter, at realkreditinstitutterne i forbindelse med omdannelsen til aktieselskaber kan etablere en holdingkonstruktion. Konstruktionen vil være en fordel i de tilfælde, hvor fonden eller foreningen ejer andre datterselskaber end realkreditaktieselskabet.

I henhold til § 68, stk. 2, i realkreditloven dannes holdingkonstruktionen ved en samtidig videreoverdragelse af aktiver og gæld fra det aktieselskab, der i henhold til § 68, stk. 1, har modtaget aktiverne og gældsposterne fra instituttet. Videreoverdragelsen sker til et 100 pct. ejet aktieselskab.

I den foreslåede § 14 b, stk. 4, er det fastsat, at fusionslovens regler om skattefri fusion også finder anvendelse på den i § 68, stk. 2, omtalte videreoverdragelse.

Overdragelsen fra instituttet til selskabet i § 68, stk. 1, vil udløse kapitaltilførselsafgift. Videreoverdragelsen i § 68, stk. 2, vil derimod være omfattet af fritagelsen i § 9, stk. 1, i lov om kapitaltilførselsafgift. Det forudsættes dog, at betingelserne i § 9, stk. 1, i lov om kapitaltilførselsafgift er overholdt.

Den erhvervsdrivende fond, der i nogle af tilfældene fremstår i forbindelse med omdannelsen, vil være omfattet af fondsbeskatningslovens regler. Fonden kan derfor opnå dispensation fra beskatning efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3 og 4, for de aktier, der anvendes til oprettelse af fonden eller til udvidelse af fondens grundkapital. Efter fondsbeskatningscirkulæret vil fuld skattefritagelse uden kompenserende afgift kunne meddeles ved gaver til stiftelse eller udvidelse af grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde, der ikke tillige kan anses som familiefonde.

I de tilfælde, hvor der er tale om en forening, er det foreskrevet, at foreningen er undergivet de samme regler som fondene, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 292 af 31. maj 1988 kan to eller flere erhvervsdrivende fonde fusionere. Endvidere kan en moderfond fusionere med en dattervirksomhed, der er et aktie- eller anpartsselskab, dog kun såfremt moderfonden er den fortsættende enhed.

Herudover kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen give erhvervsdrivende fonde tilladelse til at fusionere, jf. erhvervsfondslovens § 48.

For ikke-erhvervsdrivende fonde kan Justitsministeriet give tilladelse til eller beslutte, at der skal ske fusion, jf. lov om fonde og visse foreninger §§ 32 og 33.

Det foreslås, at indsætte en ny § 14 c, hvorefter reglerne om skattefri fusion skal finde anvendelse i de situationer, hvor der enten kan foretages fusion i henhold til ovennævnte bekendtgørelse, eller hvor der gives særlig tilladelse.

Endvidere giver bestemmelsen hjemmel til skattefri fusion af arbejdsmarkedssammenslutninger og brancheforeninger.

Fusionslovens kapitel 1 skal, i det omfang reglerne er anvendelige, være gældende ved skattefri fusion i henhold til den foreslåede lovbestemmelse. Således kan skattefri fusion i visse tilfælde alene ske med Ligningsrådets tilladelse, jf. fusionslovens §§ 3 og 4.

Bestemmelserne i fusionslovens §§ 2, 9 og 11 er efter deres natur ikke anvendelige ved fusion af fonde eller ved fusion af en fond og et datterselskab. Det er dog i den foreslåede § 14 c fastsat, at i de tilfælde, hvor der er tale om fusion mellem en fond og et datterselskab, skal fonden være ejer af samtlige aktier i selskabet. Dette svarer til reglen i fusionslovens § 12, stk. 1, nr. 5, vedrørende andelsselskaber.

Ved fusion af registreringspligtige foreninger vil fusionslovens §§ 2, 9 og 11 kunne finde tilsvarende anvendelse.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov om realkreditinstitutter nu hedder realkreditloven.

Til nr. 2

Realkreditloven indebærer en ændring af det balanceprincip, der tidligere gjaldt for realkreditinstitutter. Det tidligere balanceprincip ligger til grund for den hidtil gældende udformning af kursgevinstlovens § 8 A.

Ifølge den tidligere realkreditlov skulle der være nøje overensstemmelse mellem et realkreditlån og de obligationer, der er udstedt til finansiering af lånet. Denne overensstemmelse kaldes balanceprincippet. Balanceprincippet indebærer, at låntagers pligtige betalinger til realkreditinstituttet svarer til realkreditinstituttets pligtige betalinger til obligationsejerne.

Hovedreglen i kursgevinstloven er, at virksomheder, der er næringsdrivende med hensyn til fordringer, skal beskattes af alle kursgevinster og har fradragsret for alle kurstab. Der er dog en undtagelse fra denne hovedregel. I tilfælde, hvor finansielle institutioner udsteder obligationer, vil der ikke være fradragsret for et eventuelt kurstab på obligationerne, hvor obligationerne opfylder kravet til mindsterenten. Denne manglende fradragsret er en følge af, at private købere af obligationerne vil være skattefri af kursgevinsterne, når mindsterenten er opfyldt. Særreglen sikrer således en skattemæssig symmetri mellem obligationsudsteder og private obligationskøbere.

Særreglen gælder dog ikke for realkreditinstitutter. Det skyldes, at det hidtil gældende balanceprincip sikrede, at realkreditinstitutternes kurstab på obligationerne altid blev modsvaret af lige så store kursgevinster på låntagernes pantebreve. Realkreditinstitutterne ville derfor blive beskattet utilsigtet, hvis de blev beskattet af kursgevinsterne på pantebrevene uden at have fradragsret for de tilsvarende kurstab på obligationerne. Efter den gældende § 8 A i kursgevinstloven skal realkreditinstitutterne derfor ikke medregne kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld omfattet af balanceprincippet.

I den nye realkreditlov er balanceprincippet blevet ændret. Kravet til balance vedrører nu forholdet mellem de samlede indbetalinger fra låntagerne og instituttets samlede pligtige udbetalinger til obligationsejerne. Realkreditinstitutterne er således ikke forpligtede til at opretholde en nøje sammehæng mellem det enkelte lån og nogle bestemte obligationer, der er udstedt til finansiering af lånet.

Der er derfor som udgangspunkt ikke længere grundlag for at opretholde de særlige regler i kursgevinstlovens § 8 A for så vidt angår institutternes fremtidige virksomhed.

Det er imidlertid sandsynligt, at institutterne ønsker at yde en del af deres lån på samme måde som de obligationslån, institutterne ydede tidligere.

Et obligationslån er et lån, der udbetales i obligationer. Når lånet udbetales i obligationer, indebærer det, at lånets vilkår præcist svarer til obligationernes vilkår med hensyn til rente, afdrag og indfrielse. Lovforslaget indebærer, at realkreditinstitutterne ved ydelse af obligationslån fortsat kan undlade at indregne kursgevinster og kurstab på ydede lån og de tilsvarende udstedte obligationer i den skattepligtige indkomst, jf. den foreslåede § 8 A, stk. 1, nr. 1.

Realkreditinstitutternes indekslån kan alene ydes som kontantlån. Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ikke nogen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til instituttets pligtige betalinger til obligationsejerne, dels i form af rente, dels i form af en kursgevinst i forbindelse med udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne.

For at opnå skattemæssig neutralitet for institutterne er det i den gældende kursgevinstlovs § 8 A fastsat, at den del af renteindtægterne, der medgår til at amortisere kurstabet på obligationerne, fritages for beskatning hos institutterne. Den foreslåede § 8 A, stk. 1, nr. 2, og stk. 2 indebærer, at institutterne fortsat kan yde indekslån som kontantlån, uden at den del af renteindtægterne, der medgår til at amortisere kurstabet på obligationerne, bliver omfattet af beskatning.

Den foreslåede § 8 A, stk. 1, nr. 3, indebærer, at realkreditinstitutterne for lån, der allerede er ydet i overensstemmelse med balanceprincippet i den tidligere realkreditlov, fortsat fritages for at medregne kurstab og kursgevinster i den skattepligtige indkomst. For allerede ydede kontantlån fritages institutterne for at skulle medregne den del af renteindtægterne i den skattepligtige indkomst, der amortiserer kurstabet på de udstedte obligationer. Fremtidige kontantlån vil derimod ikke være omfattet af § 8 A.

Den foreslåede § 8 A, stk. 1, nr. 4, medfører, at lån til yngre jordbrugere, som ifølge lov nr. 150 af 17. april 1985 skal ydes som kontantlån, fortsat vil kunne behandles efter reglerne i § 8 A. Det samme gælder for de lån, der er eller bliver optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond til refinansiering af K-lån (kurssikrede lån), idet det allerede på tidspunktet for K-lånets optagelse er gjort til en betingelse, at refinansieringen skal finde sted ved optagelse af kontantlån.

Spørgsmålet om, hvorvidt et konkret lån er ydet som et obligationslån, afgøres i samarbejde med Boligministeriet.

Til § 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at nogle af bestemmelserne i den tidligere realkreditlov samt i den tidligere lov om indeksregulerede realkreditlån fortsat er gældende, jf. § 103, stk. 3 og 5, i realkreditloven. Endvidere bibeholdes nogle bestemmelser i den tidligere lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., jf. landbrugsministerens forslag til lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, vedtaget den 15. december 1989.

Til § 5

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i selskabsskatteloven, således at de nye realkreditaktieselskaber også får mulighed for at foretage fradrag for hensættelser til en restgældsreguleringsfond. Bestemmelsen svarer til § 7, i fondsbeskatningsloven, der blev indført i forbindelse med forliget om landbrugets refinansiering.

Til § 6

Efter de gældende regler i stempellovens § 53, stk. 5, er der alene stempelfrihed for dokumenter vedrørende fast ejendom, hvis de oprettes i anledning af sammenslutning mellem selskaber m.v. Denne fritagelse gælder ikke for sammenslutninger mellem fonde og mellem fonde og selskaber i øvrigt.

Fusion af erhvervsdrivende fonde og af erhvervsdrivende fonde og visse selskaber kan nu ske efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 292 af 31. maj 1988 om bl.a. fusion af erhvervsdrivende fonde.

Fusion af fonde kan endvidere ske, hvis Justitsministeriet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til fondslovens §§ 32 og 33 eller erhvervsfondslovens § 48 giver tilladelse til eller beslutter fusion.

Den foreslåede affattelse af stempellovens § 53, stk. 5, (nr. 2 og 3) indebærer derfor, at fusioner mellem fonde og mellem fonde og selskaber kan ske stempelfrit, hvilket svarer til, hvad der gælder ved fusion af selskaber.

Forslaget medfører tillige en udvidelse af aktieafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 4, idet denne bestemmelse under henvisning til stempellovens § 53, stk. 5, hjemler fritagelse for aktieafgift.

I tilknytning til den ny realkreditlov er det i § 53, stk. 5, nr. 4, foreslået, at omdannelsen af de eksisterende realkreditinstitutter kan ske stempelfrit.

Efter de gældende regler i stempelloven kan realkreditomdannelserne udløse stempelafgift for så vidt angår dokumenter om indskud af fast ejendom. Det følger af, at stempellovens § 53, stk. 5, ikke omhandler omdannelse, der ikke tillige har karakter af sammenslutninger.

Til § 7

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre en afgiftsfri omdannelse af realkreditinstitutterne uanset den valgte fremgangsmåde.

Til § 8

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at loven skal have virkning fra og med indkomståret 1990.

Fritagelsen for stempel- og aktieafgift i lovforslagets §§ 6 og 7 finder anvendelse fra og med den 1. december 1989.

§ 8 A. Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal institutter, som omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c og litra g, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i den del af den vedtægtsmæssige virksomhed, som efter lovgivningen er omfattet af kravet til balance mellem de pantebreve, som institutterne har modtaget, og den dertil svarende cirkulerende obligationsmængde. Renteindbetalinger på kontantlånspantebreve omfattet af den vedtægtsmæssige virksomhed, der svarer til beløb, der udgiftsføres på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. - - -

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1990.

Stk. 2. § 1, nr. 4, har virkning for de fradrag, der beregnes pr. 1. april 1989 og senere.

Stk. 3. § 6 har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder den 1. december 1989 eller senere.

Stk. 4. § 7 har virkning for overdragelser, der finder sted den 1. december 1989 eller senere.

§ 13. Stk. 1-2. - - -

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter og oplysninger indsendes senest 6 måneder efter fusionsdatoen til Statsskattedirektoratet, der fører register over de stedfundne fusioner. Indsendelsen af de nævnte dokumenter og oplysninger er en betingelse for, at lovens regler kan finde anvendelse.

Stk. 4. - - -

4. Efter § 14 a indsættes

» § 14 b. Ved realkreditinstitutters omdannelse til aktieselskaber, jf. kapitel 12 i realkreditloven, finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, § 8 og § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis realkreditinstituttets aktiver og gæld som helhed overdrages til et af realkreditinstituttet oprettet aktieselskab, hvori instituttet ejer hele aktiekapitalen.

Stk. 3. Aktier i det fortsættende selskab, som den erhvervsdrivende fond eller foreningen modtager i henhold til realkreditlovens § 69, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i alle de involverede selskaber m.v. Som anskaffelsessum anvendes værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af realkreditinstituttets gæld.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på overdragelse af aktiver og gæld til et aktieselskab, som omfattes af realkreditlovens § 68, stk. 2, såfremt overdragelsen alene sker mod vederlag i aktier i dette selskab. Som ophørende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, der overdrager de aktiver og gældsposter, der er nævnt i realkreditlovens § 68, stk. 1. Som fortsættende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, som får overdraget de aktiver og gældsposter, der er nævnt i realkreditlovens § 68, stk. 1.

§ 14 c. Bestemmelserne i kapitel 1 finder, i det omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse

1) Ved fusion af fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1.

2) Når en af de i nr. 1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den fortsættende fond besidder samtlige aktier eller anparter i det ophørende selskab.

3) Ved fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 2.

4) Ved fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 3.«

§ 14 c. Bestemmelserne i kapitel 1 finder, i det omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse

1) Ved fusion af fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1.

2) Når en af de i nr. 1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den fortsættende fond besidder samtlige aktier eller anparter i det ophørende selskab.

3) Ved fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 2.

4) Ved fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 3.«.

§ 14 c. Bestemmelserne i kapitel 1 finder, i det omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse

1) Ved fusion af fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1.

2) Når en af de i nr. 1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den fortsættende fond besidder samtlige aktier eller anparter i det ophørende selskab.

3) Ved fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 2.

4) Ved fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 3.«.

§ 14 A. Beløb, som låntager betaler til et realkreditinstitut efter § 10 b, stk. 3, 4. pkt., i lov om realkreditinstitutter, og § 4 b i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., kan fradrages i den skattepligtige indkomst for indbetalingsåret.

Stk. 2. Beløb, som udbetales fra en restgældsreguleringsfond som nævnt i § 23 g, stk. 1, i lov om realkreditinstitutter og § 4 b i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 14 c. Bestemmelserne i kapitel 1 finder, i det omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse

1) Ved fusion af fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1.

2) Når en af de i nr. 1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den fortsættende fond besidder samtlige aktier eller anparter i det ophørende selskab.

3) Ved fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 2.

4) Ved fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 3.«

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 53, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Stempelfri er dokumenter som nævnt i stk. 1, når de oprettes i anledning af

1. sammenslutning mellem selskaber m.v. af den i stk. 1 og 4 nævnte art,

2. sammenslutning mellem fonde,

3. sammenslutning mellem fonde og selskaber m.v. af den i stk. 1 og 4 nævnte art,

4. realkreditinstitutters omdannelse, jf. kapitel 12 i realkreditloven.«

§ 53, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Stempelfri er dokumenter som nævnt i stk. 1, når de oprettes i anledning af

1. sammenslutning mellem selskaber m.v. af den i stk. 1 og 4 nævnte art,

2. sammenslutning mellem fonde,

3. sammenslutning mellem fonde og selskaber m.v. af den i stk. 1 og 4 nævnte art,

4. realkreditinstitutters omdannelse, jf. kapitel 12 i realkreditloven.«.

§ 53, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Stempelfri er dokumenter som nævnt i stk. 1, når de oprettes i anledning af

1. sammenslutning mellem selskaber m.v. af den i stk. 1 og 4 nævnte art,

2. sammenslutning mellem fonde,

3. sammenslutning mellem fonde og selskaber m.v. af den i stk. 1 og 4 nævnte art,

4. realkreditinstitutters omdannelse, jf. kapitel 12 i realkreditloven.«.

§ 53. Såfremt der i aktieselskaber, herunder kommanditaktieselskaber, eller i andre selskaber eller foreninger, hvor ingen af deltagerne eller medlemmerne hæfter personligt for selskabets eller foreningens forpligtelser, af deltagerne eller medlemmerne indskydes fast ejendom, stemples et herom oprettet dokument som overdragelse af ejendommen, jfr. §§ 34-38. Dokumenter om indskud af andre formuegoder er stempelfri.

Stk. 2. Dokumenter, hvorved selskabets eller foreningens ejendele overdrages eller udloddes til deltagere eller medlemmer, stemples efter samme regler, som hvis den pågældende ikke var deltager eller medlem, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ved udlodning af fast ejendom skal afgiften beregnes som nævnt i stk. 1. Ved udlodning af formuegoder af de §§ 39, 41 og 42 nævnte arter skal afgift beregnes af det pågældende formuegodes værdi. Reglerne i § 16 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder også anvendelse på selskaber eller foreninger med vekslende medlemsantal eller vekslende kapital, selv om medlemmerne hæfter personligt, og på kommanditselskaber, for så vidt angår forholdet mellem selskabet og kommanditisterne.

Stk. 5. Dokumenter som nævnt i stk. 1, 1. pkt., er stempelfri, hvis de oprettes i anledning af sammenslutning mellem selskaber m.v. af den i stk. 1 og stk. 4 nævnte art.

§ 53, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Stempelfri er dokumenter som nævnt i stk. 1, når de oprettes i anledning af

1. sammenslutning mellem selskaber m.v. af den i stk. 1 og 4 nævnte art,

2. sammenslutning mellem fonde,

3. sammenslutning mellem fonde og selskaber m.v. af den i stk. 1 og 4 nævnte art,

4. realkreditinstitutters omdannelse, jf. kapitel 12 i realkreditloven.«

Ingen

Nr LSF 143

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Realkreditinstitutters omdannelse til aktieselskaber og fusion af fonde m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 18. januar 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. april 1990

Lov nr. 255 af 25/04/1990