1989 LSF 138 FORSLAG TIL LOV OM ANSÆTTELSE I STILLINGER I FOLKEKIRKEN M.V.

Kapitel 1

Ansættelsesbetingelser ved ansættelse i præstestilling

Kapitel 1

Ansættelsesbetingelser ved ansættelse i præstestilling

§ 1. I præstestillinger i den danske folkekirke kan ansættes

1) personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet,

2) personer, der har virket som præst i den grønlandske kirke, og som har bestået den af Landstinget i Grønland forordnede videregående uddannelse i kristendomskundskab, samt behersker det danske sprog, og

3) personer, der i mindst 7 år har virket som præst for evangelisk-lutherske frimenigheder, der opfylder betingelserne for at få folkekirkens kirker overladt til brug, hvis biskoppen i det stift, hvor vedkommende senest har virket som frimenighedspræst, anbefaler dette.

Stk. 2. Præster skal være medlem af folkekirken.

Stk. 3. Kirkeministeren kan bestemme, at deltagelse i uddannelse på folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse af præster er en betingelse for ansættelse som præst.

§ 1. I præstestillinger i den danske folkekirke kan ansættes

1) personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet,

2) personer, der har virket som præst i den grønlandske kirke, og som har bestået den af Landstinget i Grønland forordnede videregående uddannelse i kristendomskundskab, samt behersker det danske sprog og

3) personer, der i mindst 7 år har virket som præst for evangelisk-lutherske frimenigheder, der opfylder betingelserne for at få folkekirkens kirker overladt til brug, hvis biskoppen i det stift, hvor vedkommende senest har virket som frimenighedspræst, anbefaler dette.

Stk. 2. Præster skal være medlem af folkekirken.

Stk. 3. Kirkeministeren kan bestemme, at deltagelse i uddannelse på folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse af præster er en betingelse for ansættelse som præst.

Kapitel 2

Ansættelse i præstestilling

Kapitel 2

Ansættelse i præstestilling

§ 2. Kirkeministeren kan undtagelsesvis give en person, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, tilladelse til at søge præstestilling, såfremt den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling.

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, hvis ansøgeren er fyldt 35 år og består en af kirkeministeren fastsat prøve.

§ 2. Kirkeministeren kan undtagelsesvis give en person, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, tilladelse til at søge præstestilling, såfremt den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling.

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, hvis ansøgeren er fyldt 35 år og består en af kirkeministeren fastsat prøve.

Kapitel 3

Ansættelse i stillinger som provst

Kapitel 3

Ansættelse i stillinger som provst

§ 3. En person, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, kan ansættes i præstestilling efter bestemmelsen i § 12, såfremt dette tiltrædes af biskoppen.

Stk. 2. Stk. 1 gælder også ved ansættelse af præst for en valgmenighed, såfremt det vedtages på et menighedsmøde (generalforsamling) i valgmenigheden med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer.

§ 3. En person, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, kan ansættes i præstestilling efter bestemmelsen i § 12, såfremt dette tiltrædes af biskoppen.

Stk. 2. Stk. 1 gælder også ved ansættelse af præst for en valgmenighed, såfremt det vedtages på et menighedsmøde (generalforsamling) i valgmenigheden med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer.

Kapitel 4

Ansættelse i stillinger som domprovst

Kapitel 4

Ansættelse i stillinger som domprovst

§ 4. Præster ansat efter § 3 kan søge forflyttelse efter 7 års ansættelse som præst i folkekirken, såfremt dette anbefales af biskoppen i det stift, i hvilket præsten er ansat.

§ 4. Præster ansat efter § 3 kan søge forflyttelse efter 7 års ansættelse som præst i folkekirken, såfremt dette anbefales af biskoppen i det stift, i hvilket præsten er ansat.

Kapitel 5

Ansættelse i stillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær

Kapitel 5

Ansættelse i stillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær

§ 5. Ved ansættelse som præst i folkekirken eller stadfæstelse som valgmenighedspræst i folkekirken, skal folkekirkens præsteløfte aflægges.

§ 5. Ved ansættelse som præst i folkekirken eller stadfæstelse som valgmenighedspræst i folkekirken, skal folkekirkens præsteløfte aflægges.

Kapitel 6

Ansættelse i stillinger ved stiftsadministrationerne

Kapitel 6

Ansættelse i stillinger ved stiftsadministrationerne

§ 6. Præstestilling for de tyske menigheder i Åbenrå, Sønderborg og Tønder samt ved Vor Frue Kirke i Haderslev og ved Skt. Petri Kirke i København kan tillige søges af personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra en tysk evangelisk-luthersk læreanstalt.

§ 6. Præstestilling for de tyske menigheder i Åbenrå, Sønderborg og Tønder samt ved Vor Frue Kirke i Haderslev og ved Skt. Petri Kirke i København kan tillige søges af personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra en tysk evangelisk-luthersk læreanstalt.

Kapitel 7

Særlige bestemmelser vedrørende præster

Kapitel 7

Særlige bestemmelser vedrørende præster

§ 7. Stilling som domprovst kan kun besættes med en person, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet.

§ 7. Stilling som domprovst kan kun besættes med en person, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet.

Kapitel 8

Særlige bestemmelser vedrørende kirke- og kirkegårdsfunktionærer

Kapitel 8

Særlige bestemmelser vedrørende kirke- og kirkegårdsfunktionærer

Kapitel 8 i lovforslaget indeholder de grundlæggende bestemmelser for administrationen af kirke- og kirkegårdsfunktionærers løn- og ansættelsesvilkår. Bestemmelserne adskiller sig ikke fra de nugældende i § 32 i lov om folkekirkens lønningsvæsen.

Det foreslås, at kompetencen til at fastsætte løn- og ansættelsessvilkår for personalegrupper i folkekirken - altså generelle regler eller aftaler/overenskomster om løn - og ansættelsesvilkår - skal forblive hos finansministeren (§ 21). Hvem der er lønfastsættende myndighed for en konkret stilling, vil afhænge af ansættelsesformen. Er der tale om en tjenestemandsstilling, eller en stilling, hvori ansættelse skal ske på tjenestemandslignende vilkår, vil lønfastsættelsen skulle ske ved aftale efter tjenestemandslovens regler. Denne aftale indgås af Finansministeriet eller efter bemyndigelse af Kirkeministeriet med centralorganisationen. I andre tilfælde er menighedsrådet beføjet til at fastsætte lønnen inden for de rammer, der er fastsat for vedkommende stillingskategori.

Afgørelse om, hvorledes kirkebetjeningen skal tilrettelægges i det enkelte sogn træffes af menighedsrådet (§ 22). Disse afgørelser vil omfatte: hvilke opgaver der skal varetages af personalet, hvilke stillinger, der skal oprettes til løsning af opgaverne, og hvorledes arbejdet skal fordeles imellem de ansatte. Menighedsrådets afgørelser skal træffes på grundlag af de generelle bestemmelser, der måtte være fastsat af Kirkeministeriet.

Ansættelsesformen vil i almindelighed følge af de generelle lønregler. Det foreslås dog at fastholde den nugældende regel, hvorefter Kirkeministeriet i det enkelte tilfælde skal godkende oprettelse af tjenestemandsstillinger (§ 22, stk. 2).

Det må anses for nødvendigt som foreslået i § 23 at opretholde den hidtidige bestemmelse om, at tjenestemandsorganisationerne har forhandlingsret over for »vedkommende kirkelige myndigheder« vedrørende deres medlemmer. Bestemmelsen er nødvendiggjort af den opdelte kompetence med hensyn til kirkefunktionærers ansættelsesforhold mellem de kirkelige myndigheder.

5. Stiftsadministrationerne

Under hensyn til stiftsadministrationernes voksende betydning inden for folkekirkens administration er det anset for ønskeligt at lovfæste ansættelses- og afskedsbeføjelsen vedrørende stillingerne under stiftsadministrationerne.

Forslaget er i overensstemmelse med mangeårig praksis.

6. Særlige bestemmelser vedrørende præster

Lovforslaget indeholder i dette kapitel forskellige bestemmelser der har tilknytning til præsters ansættelsesforhold, men ikke i øvrigt indbyrdes forudsætter hinanden. Der henvises derfor i det hele til bemærkningerne nedenfor til de enkelte bestemmelser.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne.

Lovforslaget er uden administrative konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Om bestemmelserne i dette kapitel kan i det hele henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 1.

Til kapitel 2

Bestemmelserne i dette kapitel omhandler ansættelse i stillinger som præst i folkekirken og må betragtes som et supplement til reglerne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken om ansættelse i tjenestemandsstillinger. Bestemmelsernes hensigt er således at fastsætte, i hvilket omfang kirkeministeren som ansættelsesmyndighed skal indhente indstilling fra andre, inden ansættelse finder sted.

Kapitlets bestemmelser er systematiseret således, at § 8 tager stilling til, ved hvilke sognepræstestillinger menighedssråd medvirker i ansættelsesproceduren, §§ 9-11 giver nærmere forskrifter for menighedsrådenes medvirken, § 12 omhandler den særlige kåringssituation og § 13 hjælpepræstestillinger.

Til § 8

Bestemmelsen omhandler stilllingerne som sognepræst og beskriver som nævnt, i hvilket omfang menighedsråd medvirker ved ansættelse i disse stillinger. Hovedreglen er angivet i stk. 1, der foreskriver, at menighedsråd medvirker ved ansættelse i disse stillinger.

Lovforslagets § 8, stk. 2-4, indeholder forslag om en række konkrete undtagelser fra de almindelige regler om menighedsrådenes medvirken.

Stk. 2 undtager præstestillinger, der er forbundet med stilling som værnsprovst eller domprovst. Bestemmelsen har sammenhæng med § 15 og vil blive nærmere kommenteret i bemærkningerne til denne bestemmelse.

Ved stk. 3 foreslås der givet kirkeministeren bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om fremgangsmåden ved ansættelse i præstestillinger, der helt eller overvejende er oprettet med henblik på betjening af institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd (hospitalspræster, studenterpræster m.v.). Der sigtes herved særligt til det ikke helt ubetydelige antal stillinger, der er oprettet som sognepræst i et bestemt pastorat, men hvis eneste eller overvejende arbejdsfunktion er at betjene en bestemt offentlig institution eller ikke-sognebestemt gruppe af personer. Som eksempler kan nævnes studenterpræster, korshærspræster, præster ved vore største sygehuse og nogle fængselspræster.

Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med ansættelseslovudvalgets forslag, jf. betænkningen, side 33-34.

Stk. 4 undtager fra den almindelige hovedregel i stk. 1 præstestillinger for menigheder, for hvilke der er oprettet menighedsråd i medfør af § 3 i lov om menighedsråd.

De eneste stillinger, som bestemmelsen for tiden vil finde anvendelse på, er døvepræstestillingerne. Fremgangsmåden ved ansættelse i disse stillinger er fastlagt i Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 211 af 11. maj 1985 om menighedsråd for døvemenighederne i folkekirken.

Til §§ 9-10

Disse bestemmelser beskriver, hvorledes menighedsrådenes medvirken ved ansættelse i de sognepræstestillinger, der er afgrænset ved § 8, foreslås tilrettelagt. Bestemmelserne træder i stedet for §§ 39-40 i menighedsrådsloven af 1922, jf. bekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987. Hovedprincipperne i de foreslåede nye bestemmelser svarer til principperne i de nugældende bestemmelser, men en række enkeltheder afviger fra den hidtidige ordning.

De foreslåede bestemmelser er affattet som foreslået af ansættelseslovudvalget, jf. betænkningen side 26-28 og 29-30. Opslag forudsættes som hidtil foretaget af Kirkeministeriet.

Med hensyn til menighedsrådenes afstemningsprocedure i forbindelse med beslutningen om indstillingen har udvalget foreslået, at de specificerede regler herom udgår af loven og fastsættes administrativt. Udvalget har udformet udkast til sådanne regler, jf. bilaget side 86-88. Det er tilstræbt, at reglerne bliver så enkle som muligt, når det samtidig tilgodeses, at kirkeministeren gennem afstemningerne orienteres så godt som muligt med henblik på det valg, som ministeren skal foretage mellem de indstillede.

Hvor flere menighedsråd skal medvirke ved indstillingen, skal indstillingen efter forslaget besluttes i et fællesmøde. Dette svarer til den nuværende retstilstand. Bestemmelsen i forslagets § 9, stk. 2, 2. pkt., hvorefter kirkeministeren kan bestemme, at det af afstemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne er faldet inden for hvert enkelt menighedsråd, svarer til lov af 16. juni 1962 om adgang til præsteembeder i folkekirken § 10, som blev opretholdt ved § 7 i lov af 13. maj 1987 om adgang til præstestillinger i folkekirken.

Til § 11

Bestemmelsen, der fastsætter retsvirkningen af menighedsrådets indstilling for kirkeministerens ansættelseskompetence, afløser bestemmelsen i § 41 i menighedsrådsloven af 1922, jf. bekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987. Ligesom denne bestemmelse foreskriver forslaget, at kirkeministeren ikke kan ansætte en ansøger, som ikke er omfattet af menighedsrådets indstilling, og at en ansøger, som ved første afstemning på indstillingsmødet har opnået alle afgivne stemmer, skal ansættes.

Som noget nyt foreslås det for pastorater, der kun er normeret med een stilling som sognepræst, at en ansøger, der ved første afstemning har opnået 2/3 af de afgivne stemmer, af kirkeministeren skal udnævnes. Denne nye bestemmelse er i overensstemmelse med forslag fra ansættelseslovudvalget, der i sin betænkning (side 29-30) begrunder forslaget med, at en valgmulighed for kirkeministeren i disse tilfælde kun er teoretisk, og at en indskrænkning af kirkeministerens kompetence på dette punkt derfor tjener til at understrege realiteten i kirkeministerens valgmuligheder i andre tilfælde. Ansættelseslovudvalget har peget på, at valgmuligheden bl.a. bør anvendes til at tilgodese generelle personalepolitiske hensyn såsom ønskeligheden af forflyttelse af en præst eller ansættelse af en teologisk kandidat, der uden særlig grund har vanskeligt ved at opnå indstilling som nr. 1.

Den nugældende regel, hvorefter kirkeministeren ved ansættelse i præstestillinger i pastoratet med flere præstestillinger skal tage hensyn til mindretal i pastoratet, foreslås videreført som § 11, stk. 3. Som det er tilfældet nu, tager bestemmelsen kun sigte på teologisk retningsbestemte mindretal. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på stillinger som hjælpepræst, jf. herved også forslagets § 13. Det er endvidere en forudsætning, at mindretallet er repræsenteret i menighedsrådet med en sådan vægt, at mindretallets kandidat bliver omfattet af menighedsrådets indstilling.

Kirkeministeriet kan i øvrigt tilslutte sig ansættelseslovudvalgets bemærkninger om bestemmelsen (betænkningen side 30), hvorefter der jævnligt lægges en med bestemmelsen ikke tilsigtet bastant forståelse af denne for dagen. Mindretalssynspunktet er kun et blandt flere hensyn, der bør indgå i kirkeministerens overvejelser.

I forslagets stk. 1, 2. pkt., er optaget en bestemmelse, hvorefter kirkeministeren under særlige omstændigheder kan bestemme, at genopslag af en ledig præstestilling skal finde sted, efter at menighedsrådets indstilling foreligger, og at fornyet indstilling skal foretages efter genopslagets udløb. I de allerfleste tilfælde vil stilling til genopslag blive taget, inden menighedsrådet påbegynder sin afstemning om indstillingen. Men der er forekommet tilfælde, hvor der efter afstemningsproceduren viser sig behov for at undersøge mulighederne for at tiltrække yderligere ansøgere. Genopslag vil i sådanne tilfælde kunne foretages af Kirkeministeriet også uden særlig lovhjemmel, men det er anset for rigtigst at lovfæste denne mulighed i forbindelse med en ny udformning af ansættelsesreglerne.

Til § 12

Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til § 42 i menighedsrådsloven af 1922 (bekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987) - den såkaldte »kåringsparagraf«.

Bestemmelsen giver mulighed for at fravige de almindelige ansættelsesregler, såfremt menighedsrådet eller 20 pct. af de stemmeberettigede medlemmer af folkekirken i pastoratet senest 14 dage efter ansøgningsfristens udløb ansøger om at få en bestemt person udnævnt. Fristen er i modsætning til den nugældende bestemmelse fastsat ens for rådet og menighedsmedlemmerne. Ansættelse af den pågældende skal senere have tilslutning af 2/3 af stemmerne på et efterfølgende menighedsmøde, der ledes af biskoppen.

Bestemmelsen finder kun anvendelse på stillinger som sognepræst og af disse kun på de stillinger, som omfattes af §§ 9-11.

For at ansættes efter § 12 skal almindelige ansættelsesbetingelser være opfyldt, idet dog sædvanligt uddannelseskrav kan fraviges, jf. lovforslagets § 3.

Den foreslåede forenkling af bestemmelsens affattelse er foreslået af ansættelseslovudvalget, der til bestemmelsen har bemærket, at det ikke er tilsigtet at forpligte kirkeministeren til at udnævne en person, selv om bestemmelsens krav opfyldes (betænkningen side 21).

Kirkeministeriet kan tiltræde udvalgets bemærkninger. Det må dog være ønskeligt, at Kirkeministeriet såvidt muligt inden menighedsmøde berammes tilkendegiver, at man ikke vil udnævne den foreslåede person.

Til § 13

Som nævnt i de almindelige bemærkninger har menighedsrådet ikke efter de gældende regler nogen indstillings- og udtaleret med hensyn til ansættelse af hjælpepræster. Efterhånden som hjælpepræstestillingerne adskillige steder havde fået varig karakter, er det i praksis blevet sædvanligt, at Kirkeministeriet har indhentet menighedsrådets udtalelse over de indkomne ansøgninger, forinden ansættelse er sket. Det er derfor også anset for rimeligt nu at lovfæste regler for menighedsrådenes medvirken ved ansættelse i stillinger som hjælpepræst.

Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med ansættelseslovudvalgets forslag, jf. hertil også betænkningen, side 32-33, og tilsigter at opnå en balance mellem på den ene side ønskeligheden af menighedsrådenes medvirken og på den anden side nødvendigheden af, at vikarer og bistand kan indsættes i arbejdet med kortest muligt varsel. Ligesom det er tilfældet med sognepræstestillinger, jf. § 8, stk. 3, undtages hjælpepræstestillinger, der er oprettet med henblik på helt eller overvejende at betjene institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd.

Til kapitel 3

Til § 14

Som berørt i de almindelige bemærkninger foreslås den gældende ordning vedrørende provstestillinger videreført.

Efter den gældende ordning er provstestillingen knyttet til sognepræstestilling i provstiet. Ved ledighed i en provstestilling kan derfor sognepræstestillingen søges for sig og provstestillingen for sig. Provstestillingen kan søges af de på opslagstidspunktet tjenestemandsansatte præster i provstiets sognemenigheder. Dog vil tillige ansøgere til den præstestilling, som provstestillingen hidtil har været knyttet til, såfremt den bliver ledig ved provstens fratræden som provst, hvad ikke altid er tilfældet - tillige kunne søge provstestillingen. Bestemmelser herom er fastsat i Kirkeministeriets cirkulære af 7. september 1979 om internt opslag af provstestillinger i folkekirken.

Til kapitel 4

Til § 15

Den nugældende bestemmelse om ansættelse i domprovstestillinger i § 43 a i menighedsrådsloven af 1922, jf. bekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987, foreskriver, at domsognets menighedsråd af samtlige ansøgninger skal indstille 3, og at ligeledes biskoppen skal indstille 3 - ikke nødvendigvis de samme 3, som er indstillet af menighedsrådet. Også kirkeministeren har frit valg mellem samtlige ansøgere. Bestemmelser svarende hertil er optaget i forslaget til § 15.

Bestemmelserne i §§ 14-15 udstrækkes ikke til stillingerne som værnsprovst. Disse omfatter stillingerne som feltprovst, orlogsprovst og flyverprovst. Stillingen som feltprovst er varigt knyttet til stillingen som sognepræst ved Kastelskirken i København - en stilling som menighedsrådet ikke har indstillingsret til, jf. § 34 i menighedsrådsloven af 1922, jf. bekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987. Stillingen som orlogsprovst er varigt knyttet til sognepræstestillingen ved Holmens kirke i København, med hensyn til hvilken menighedsrådet efter samme lovbestemmelse ikke har indstillingssret. Stillingen som flyverprovst er ikke endnu varigt tilknyttet en bestemt sognepræstestilling.

Ansættelse i stillingerne som værnsprovst sker efter forhandling mellem Københavns biskop som tilsynsførende med den gejstlige betjening af de militære værn, Forsvarsministeriet og Kirkeministeriet. Det er sædvane, at biskoppen til brug for disse forhandlinger orienterer sig om Kastelskirkens eller Holmens menighedsråds synspunkter, såfremt det er henholdsvis feltprovstestillingen og orlogsprovstestillingen, hvori ansættelse skal ske.

Der påtænkes ingen ændring i denne fremgangsmåde.

Ifølge den nævnte bestemmelse i menighedsrådsloven af 1922 foretages ansættelse i Garnisons kirkes sognepræstestilling også uden medvirken af menighedsråd. Denne undtagelse fra den almindelige regel er ikke foreslået videreført, jf. betænkningen side 40.

Til kapitel 5

Til § 16

Som nævnt i de almindelige bemærkninger er der ikke i lovgivningen fastsat regler om ansættelseskompetencen for stillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær. Dog følger det af § 3 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, at kirkeministeren har ansættelseskompetencen vedrørende tjenestemandstillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær. Ved bekendtgørelse nr. 546 af 1. oktober 1973 er menighedsrådene bemyndiget til at foretage ansættelse i tjenestemandsstillinger og ansættelseskompetencen vedrørende de øvrige kirke- og kirkegårdsfunktionærstillinger er ved anden administrativ bestemmelse også henlagt til menighedsrådene. Afskedskompetencen følger ansættelseskompetencen. Undtaget herfra er dog uansøgt afsked af tjenestemænd, der kun kan foretages af kirkeministeren.

Det er fundet naturligt at lovfæste disse kompetenceregler.

Til kapitel 6

Til § 17

Det foreslås, at ansættelses- og afskedskompetencen til stillinger ved stiftsadministrationerne henlægges til kirkeministeren med adgang til delegation til stiftsøvrighederne. For tjenestemandsstillingernes vedkommende følger dette af tjenestemandsloven. Når den foreslåede bestemmelse omfatter også andre ansættelsesformer skyldes det dels, at det ofte vil bero på i denne forbindelse uvedkommende hensyn, om ansættelse i en stilling finder sted som tjenestemand eller f.eks. på overenskomst, dels af stiftsadministrationernes nære sammenhæng med Kirkeministeriets forvaltning taler for ønskeligheden af i et vist omfang at have fælles personalepolitik. Hovedparten af stiftsadministrationernes omfattende arbejde udføres således på grundlag af særlige bemyndigelser fra Kirkeministeriet.

Delegation af ansættelseskompetencen til stiftsøvrighederne vil ske i videst muligt omfang.

Til kapitel 7

I dette kapitel er optaget bestemmelser, der kun har den sammenhæng, at de alle vedrører præsters ansættelsesforhold. Der henvises derfor til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Til § 18

Der findes ikke i den kirkelige lovgivning nogen bestemmelse om tjenesteboligpligt for præster og om menighedsråds forpligtelser til at stille tjenestebolig til rådighed. Præsters forpligtelse til at bebo tjenestebolig afledes af tjenestemandslovens § 14, stk. 1. Efter denne bestemmelse har en tjenestemand, såfremt det af hensyn til udførelsen af tjenestepligterne er skønnet nødvendigt at knytte tjenestebolig til stillingen, forpligtelse til at bebo denne, så længe tjenestemanden beklæder stillingen og til derefter at fraflytte den.

Ansættelseslovudvalget har anset det for ønskeligt, at den i ældre lovgivning hjemlede almindelige tjenesteboligforpligtelse for præster igen lovfæstes, og at der modsvarende pålægges menighedsrådene en forpligtelse til at etablere tjenestebolig, jf. betænkningen, side 45 ff. Udvalget har dog foreslået dispensationsadgang for kirkeministeren under hensyn til, at stillingsindholdet for enkelte sognepræstestillinger er et sådant (f.eks. betjening af sygehus eller studerende), at tjenestebolig ikke er nødvendig for en tilfredsstillende varetagelse af tjenesten. Endvidere vil personlige og økonomiske forhold kunne tale for en udskydelse af forpligtelsens gennemførelse.

Kirkeministeriet er enigt i udvalgets forudsætning om, at det fortsat er ønskeligt, at sognepræster bor i det pastorat, de er udnævnt til at betjene. Det er da stort set også tilfældet i landpastoraterne, medens der endnu er en del bysogne - navnlig i København - hvor tjenestebolig ikke er etableret, selv om en del tjenesteboliger er erhvervet også her i de senere år. Det er Kirkeministeriets opfattelse, at der ikke er tilstrækkelig grund til på dette område generelt at gøre forskel på land og by, men en koncentration af manglen på tjenesteboliger netop i København vil naturligvis af økonomiske grunde stille krav om en langsigtet prioritering.

Til § 19

Bestemmelsen svarer til den opretholdte bestemmelse i § 34, stk. 3, i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. Det er dog foreslået udtrykkeligt fastsat, at antagelse af konfirmandmedhjælp skal ske inden for de rammer, som kirkeministeren fastsætter. Der tilsigtes ikke dermed nogen uniformering af praksis, men en vis ensartethed hvad angår aflønning og betingelser for ansættelse.

Til § 20

Udgifter til en præsts sognearbejde afholdes af menighedsrådets rådighedsbeløb (menighedsrådslovens § 26) efter bevilling af rådet. Der findes ikke i dag anden regel om afholdelse af tilsvarende udgifter for sognepræster, der er ansat helt eller overvejende med henblik på betjening af institutioner eller grupper af personer. Dvs. at også disse præster er henvist til at søge menighedsrådet om dækning af udgifter ved deres arbejde, uanset at dette ikke specielt vedrører det sogn, i hvilket stillingen er oprettet. Dette har med rette givet anledning til nogen fortrydelse hos enkelte menighedsråd, hvorfor denne mangel i lovgivningen nu søges afhjulpet.

Det bemærkes i denne forbindelse, at særlige rådighedsbeløb til døvepræsters og de hørehæmmedes præsters arbejde udbetales af fællesfonden, idet disse præster ikke er sognetilknyttet.

Til kapitel 8

Bestemmelserne svarer til de opretholdte bestemmelser i § 32, stk. 1-3 og 6, i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. og § 15, stk. 6, i menighedsrådsloven af 1922, jf. bekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987.

Efter § 32, stk. 4 i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. fastsætter kirkeministeren regler om indretning, brug og vedligeholdelse af samt syn over tjensteboliger for kirke- og kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår. Oprettelse af tjenestebolig for kirkefunktionærer er som for andre tjenestemænd betinget af, at tjenestebolig skønnes nødvendig af hensyn til tjenestepligternes udførelse, jf. tjenestemandslovens § 14, stk. 1. Der er mellem Kirkeministeriet og tjenestemandsorganisationerne enighed om, at sådan nødvendighed i almindelighed ikke foreligger, og at de nuværende tjenesteboliger for kirkefunktionærer bør afskaffes ved indtrædende ledighed og i givet fald stilles til rådighed for nyansatte på lejeboligvilkår. Kirkeministeriet har derfor ikke hidtil anset det for nødvendigt at fastsætte regler i henhold til § 32, stk. 4, i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m., og bestemmelsen er foreslået ophævet. I øvrigt henvises til, at bestemmelser om menighedsrådenes administration af nuværende tjeneste- og lejeboliger vil kunne fastsættes efter lov om folkekirkens økonomi § 21, stk. 1, hvorefter menighedsrådene bestyrer kirkernes og præsteembedernes faste ejendomme efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

De i kapitel 8 foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med ansættelseslovudvalgets forslag, jf. betænkningen side 104-106.

Til § 21

Bestemmelsen svarer med en enkelt redaktionel ændring til § 32, stk. 2 i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m.

Til § 22

Stk. 1 svarer til § 32, stk. 1, og stk. 2 til § 32, stk. 3, i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m.

Til § 23

Stk. 1 svarer med en redaktionel ændring til § 32, stk. 6, i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m.

Stk. 2 er identisk med § 15, stk. 6, i menighedsrådsloven af 1922, jf. bekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987. Bestemmelsen hjemler en kirkefunktionær ret til at blive hørt, forinden menighedsrådet træffer afgørelse i sager, der vedrører kirkefunktionærens forhold. Bestemmelsen, der kan give afgrænsningsproblemer, er hidtil i praksis anvendt således, at menighedsrådets afgørelse skal have direkte relation til kirkefunktionærens forhold - og ikke blot indirekte betydning herfor. Således er et menighedsråds beslutning om restaurering af en kirke, ændring af gulvbelægning o.lign. ikke anset for omfattet af bestemmelsen, selv om beslutningen indirekte har betydning for f.eks. kirketjenerens arbejdsforhold. Derimod er beslutninger om anskaffelse af arbejdsredskaber anset for omfattet af bestemmelsen.

Til kapitel 9

Til § 24

Bestemmelsen erstatter den nuværende bestemmelse i § 32, stk. 5, i lov om folkekirkens lønningssvæsen m.m. Bortset fra redaktionelle ændringer adskiller den foreslåede regel sig kun fra den nugældende bestemmelse ved, at forskriften om høring af menighedsrådet er udeladt. Da understøttelse til afgåede kirkefunktionærer og deres efterlevende ægtefæller afholdes af fællesfonden (jf. kapitel 2 i lov om folkekirkens økonomi), og udbetales efter ganske faste regler, har en høring af menighedsrådet (undtagen til attestation af ansættelsesforhold) ingen mening.

Der vil senere blive fremsat forslag til ændring af disciplinærforfølgningsreglerne for præster.

§ 8. Menighedsråd medvirker ved ansættelse i stillinger som sognepræst efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for stillinger som sognepræst, der er forbundet med stilling som værnsprovst eller domprovst.

Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter særlige regler om fremgangsmåden ved ansættelse i præstestillinger, der helt eller overvejende er oprettet med henblik på betjening af institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd.

Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter endvidere særlige regler om fremgangsmåden ved ansættelse i præstestillinger for menigheder, for hvilke der er oprettet menighedsråd i medfør af § 3 i lov om menighedsråd.

§ 8. Menighedsråd medvirker ved ansættelse i stillinger som sognepræst efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for stillinger som sognepræst, der er forbundet med stilling som værnsprovst eller domprovst.

Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter særlige regler om fremgangsmåden ved ansættelse i præstestillinger, der helt eller overvejende er oprettet med henblik på betjening af institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd.

Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter endvidere særlige regler om fremgangsmåden ved ansættelse i præstestillinger for menigheder, for hvilke der er oprettet menighedsråd i medfør af § 3 i lov om menighedsråd.

Kapitel 9

Understøttelse

Kapitel 9

Understøttelse

§ 9. Et pastorats menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastoratet. Er en sognepræstestilling oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd.

Stk. 2. Skal flere menighedsråd medvirke ved indstillingen efter stk. 1, afgives indstillingen i et fællesmøde. Kirkeministeren kan bestemme, at det af afstemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne er faldet inden for hvert enkelt af de menighedsråd, der deltager i indstillingen.

Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved menighedsråds afgivelse af indstilling.

§ 9. Et pastorats menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastoratet. Er en sognepræstestilling oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd.

Stk. 2. Skal flere menighedsråd medvirke ved indstillingen efter stk. 1, afgives indstillingen i et fællesmøde. Kirkeministeren kan bestemme, at det af afstemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne er faldet inden for hvert enkelt af de menighedsråd, der deltager i indstillingen.

Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved menighedsråds afgivelse af indstilling.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 10. Forinden indstilling afgives efter § 9, afholdes der et møde mellem biskoppen og menighedsrådet (menighedsrådene), hvorunder biskoppen orienterer om ansøgerne. Mødet berammes af biskoppen snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb og ledes af biskoppen. Efter anmodning af et eller flere menighedsrådsmedlemmer, eller såfremt biskoppen anser det for ønskeligt, skal der afholdes yderligere et orienterende møde mellem biskop og menighedsråd.

§ 10. Forinden indstilling afgives efter § 9, afholdes der et møde mellem biskoppen og menighedsrådet (menighedsrådene), hvorunder biskoppen orienterer om ansøgerne. Mødet berammes af biskoppen snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb og ledes af biskoppen. Efter anmodning af et eller flere menighedsrådsmedlemmer, eller såfremt biskoppen anser det for ønskeligt, skal der afholdes yderligere et orienterende møde mellem biskop og menighedsråd.

§ 11. Kirkeministeren kan ikke ansætte en ansøger, som ikke er omfattet af menighedsrådets indstilling. Såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan kirkeministeren bestemme, at genopslag af stillingen skal foretages og fornyet indstilling finde sted.

Stk. 2. En ansøger, som ved første afstemning på indstillingsmødet har opnået alle afgivne stemmer, skal udnævnes i stillingen. Er der i pastoratet ikke normeret andre stillinger som sognepræst, skal en ansøger, der ved første afstemning har opnået 2/3 af de afgivne stemmer, ansættes.

Stk. 3. Ved ansættelse i præstestillinger i pastorater med flere præstestillinger skal kirkeministeren tage hensyn til mindretal i pastoratet.

§ 11. Kirkeministeren kan ikke ansætte en ansøger, som ikke er omfattet af menighedsrådets indstilling. Såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan kirkeministeren bestemme, at genopslag af stillingen skal foretages, og fornyet indstilling finde sted.

Stk. 2. En ansøger, som ved første afstemning på indstillingsmødet har opnået alle afgivne stemmer, skal udnævnes i stillingen. Er der i pastoratet ikke normeret andre stillinger som sognepræst, skal en ansøger, der ved første afstemning har opnået 2/3 af de afgivne stemmer, ansættes.

Stk. 3. Ved ansættelse i præstestillinger i pastorater med flere præstestillinger skal kirkeministeren tage hensyn til mindretal i pastoratet.

§ 12. Hvis et pastorats menighedsråd skønner, at der i pastoratet er et udbredt ønske om, at en bestemt person ansættes i en ledig stilling i pastoratet, eller såfremt 20 pct. af de stemmeberettigede medlemmer af folkekirken i pastoratet ansøger om ansættelse af en bestemt person i stillingen, kan kirkeministeren uanset bestemmelsen i § 11 imødekomme ønsket, hvis

1) ansøgning herom er kirkeministeren i hænde senest 14 dage efter ansøgningsfristens udløb og

2) der ved afstemning på et efterfølgende menighedsmøde for hele pastoratet afgives 2/3 af stemmerne for ansættelse af den pågældende.

Stk. 2. Menighedsmøde efter stk. 1 berammes og bekendtgøres af biskoppen, der ligeledes leder mødet. Biskoppen kan bestemme, at menighedsmødet deles i flere møder, såfremt forholdene begrunder det. Møderne skal i så fald afholdes samtidig. Biskoppen beskikker mødeleder for den del af menighedsmødet, som biskoppen ikke selv leder. I øvrigt finder bestemmelsen i § 35 i lov om menighedsråd tilsvarende anvendelse.

§ 12. Hvis et pastorats menighedsråd skønner, at der i pastoratet er et udbredt ønske om, at en bestemt person ansættes i en ledig stilling i pastoratet, eller såfremt 20 pct. af de stemmeberettigede medlemmer af folkekirken i pastoratet ansøger om ansættelse af en bestemt person i stillingen, kan kirkeministeren uanset bestemmelsen i § 11 imødekomme ønsket, hvis

1) ansøgning herom er kirkeministeren i hænde senest 14 dage efter ansøgningsfristens udløb, og

2) der ved afstemning på et efterfølgende menighedsmøde for hele pastoratet afgives 2/3 af stemmerne for ansættelse af den pågældende.

Stk. 2. Menighedsmøde efter stk. 1 berammes og bekendtgøres af biskoppen, der ligeledes leder mødet. Biskoppen kan bestemme, at menighedsmødet deles i flere møder, såfremt forholdene begrunder det. Møderne skal i så fald afholdes samtidig. Biskoppen beskikker mødeleder for den del af menighedsmødet, som biskoppen ikke selv leder. I øvrigt finder bestemmelsen i § 35 i lov om menighedsråd tilsvarende anvendelse.

§ 13. Bestemmelserne i §§ 9-10 og § 11, stk. 1, gælder også ved ansættelser af 1 års varighed eller mere af hjælpepræst med en beskæftigelsesgrad mindst svarende til halvtidsbeskæftigelse. Dette gælder dog ikke, såfremt hjælpepræstestillingen er oprettet med henblik på helt eller overvejende at betjene institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd.

§ 13. Bestemmelserne i §§ 9-10 og § 11, stk. 1 gælder også ved ansættelser af 1 års varighed eller mere af hjælpepræst med en beskæftigelsesgrad mindst svarende til halvtidsbeskæftigelse. Dette gælder dog ikke, såfremt hjælpepræstestillingen er oprettet med henblik på helt eller overvejende at betjene institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd.

§ 14. Af de indkomne ansøgninger til en ledig stilling som provst indstiller biskoppen til kirkeministeren 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge.

Stk. 2. Kirkeministeren indstiller en af de tre indstillede ansøgere til kgl. udnævnelse.

Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2 gælder ikke for ansættelse som domprovst og værnsprovst.

§ 14. Af de indkomne ansøgninger til en ledig stilling som provst indstiller biskoppen til kirkeministeren 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge.

Stk. 2. Kirkeministeren indstiller en af de tre indstillede ansøgere til kgl. udnævnelse.

Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2 gælder ikke for ansættelse som domprovst og værnsprovst.

§ 15. Biskoppen afholder et møde med domsognets menighedsråd, hvor de indkomne ansøgninger til en ledig stilling som domprovst gennemgås. På et møde, der afholdes af menighedsrådet alene senest 3 uger efter det første møde, afgiver menighedsrådet en udtalelse om mindst 3 ansøgere opstillet i prioriteret rækkefølge.

Stk. 2. Biskoppen afgiver udtalelse om mindst 3 ansøgere opstillet i prioriteret rækkefølge. Biskoppen er frit stillet med hensyn til, hvilke ansøgere han vil udtale sig om. Biskoppen sender ansøgningerne med menighedsrådets og sin egen udtalelse til Kirkeministeriet.

Stk. 3. Kirkeministeren træffer afgørelse om, hvilken ansøger der skal indstilles til kgl. udnævnelse, dog således, at indstilling til kgl. udnævnelse af en ansøger, der ikke er omfattet af biskoppens udtalelse, ikke kan ske, før sagen har været forhandlet med biskoppen.

§ 15. Biskoppen afholder et møde med domsognets menighedsråd, hvor de indkomne ansøgninger til en ledig stilling som domprovst gennemgås. På et møde, der afholdes af menighedsrådet alene senest 3 uger efter det første møde, afgiver menighedsrådet en udtalelse om mindst 3 ansøgere opstillet i prioriteret rækkefølge.

Stk. 2. Biskoppen afgiver udtalelse om mindst 3 ansøgere opstillet i prioriteret rækkefølge. Biskoppen er frit stillet med hensyn til, hvilke ansøgere han vil udtale sig om. Biskoppen sender ansøgningerne med menighedsrådets og sin egen udtalelse til Kirkeministeriet.

Stk. 3. Kirkeministeren træffer afgørelse om, hvilken ansøger, der skal indstilles til kgl. udnævnelse, dog således, at indstilling til kgl. udnævnelse af en ansøger, der ikke er omfattet af biskoppens udtalelse ikke kan ske, før sagen har været forhandlet med biskoppen.

§ 16. Ansættelse og afskedigelse af kirke- og kirkegårdsfunktionær foretages af menighedsrådet efter regler fastsat af kirkeministeren. Dog kan uansøgt afsked af varigt tjenestemandsansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer, jf. § 26, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken kun foretages af kirkeministeren.

§ 16. Ansættelse og afskedigelse af kirke- og kirkegårdsfunktionær foretages af menighedsrådet efter regler fastsat af kirkeministeren. Dog kan uansøgt afsked af varigt tjenestemandsansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer, jf. § 26, stk. 2 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken kun foretages af kirkeministeren.

§ 17. Kirkeministeren træffer bestemmelse om oprettelse og nedlæggelse af stillinger ved stiftsadministrationerne og foretager ansættelse og afskedigelse fra disse stillinger. Kirkeministeren kan overlade ansættelseskompetencen helt eller delvis til vedkommende stiftsøvrighed.

§ 17. Kirkeministeren træffer bestemmelse om oprettelse og nedlæggelse af stillinger ved stiftsadministrationerne og foretager ansættelse og afskedigelse fra disse stillinger. Kirkeministeren kan overlade ansættelseskompetencen helt eller delvis til vedkommende stiftsøvrighed.

§ 18. Til stillinger som sognepræst knyttes tjenestebolig. Kirkeministeren kan dog undtage herfra.

§ 18. Til stillinger som sognepræst knyttes tjenestebolig. Kirkeministeren kan dog undtage herfra.

§ 19. En biskop kan efter regler fastsat af kirkeministeren og efter indstilling fra vedkommende præst og menighedsråd tillade, at der antages medhjælp til konfirmandundervisning. Udgifterne hertil afholdes af kirkekassen (præstegårdskassen).

§ 19. En biskop kan efter regler fastsat af kirkeministeren og efter indstilling fra vedkommende præst og menighedsråd tillade, at der antages medhjælp til konfirmandundervisning. Udgifterne hertil afholdes af kirkekassen (præstegårdskassen).

§ 20. Kirkeministeren kan tillade, at der af fællesfonden, jf. kapitel 2 i lov om folkekirkens økonomi, afholdes udgifter til det arbejde, der udføres af præster, som er omfattet af bestemmelsen i § 8, stk. 3.

§ 20. Kirkeministeren kan tillade, at der af fællesfonden, jf. kapitel 2 i lov om folkekirkens økonomi, afholdes udgifter til det arbejde, der udføres af præster, som er omfattet af bestemmelsen i § 8, stk. 3.

§ 21. Løn- og ansættelsesvilkår for de i folkekirken ansatte personalegrupper fastsættes af finansministeren. Dog fastsættes løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansat personale og personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, i henhold til bestemmelserne i §§ 45-48 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskole og folkekirken.

§ 21. Løn- og ansættelsesvilkår for de i folkekirken ansatte personalegrupper fastsættes af finansministeren. Dog fastsættes løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansat personale og personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, i henhold til bestemmelserne i §§ 45-48 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskole og folkekirken.

§ 22. Menighedsrådet træffer afgørelse om kirkebetjeningens ordning efter regler fastsat af kirkeministeren.

Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter efter forhandling med menighedsrådet og den faglige organisation, i hvilke stillinger tjenestemandsansættelse skal finde sted.

§ 22. Menighedsrådet træffer afgørelse om kirkebetjeningens ordning efter regler fastsat af kirkeministeren.

Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter efter forhandling med menighedsrådet og den faglige organisation, i hvilke stillinger tjenestemandsansættelse skal finde sted.

§ 23. De organisationer, der er nævnt i § 49 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, har forhandlingsret over for alle vedkommende kirkelige myndigheder i spørgsmål vedrørende kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår.

Stk. 2. Menighedsrådet kan ikke afgøre sager, der vedrører en kirkefunktionærs forhold, forinden den pågældende har haft lejlighed til at udtale sig i sagen.

§ 23. De organisationer, der er nævnt i § 49 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, har forhandlingsret over for alle vedkommende kirkelige myndigheder i spørgsmål vedrørende kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår.

Stk. 2. Menighedsrådet kan ikke afgøre sager, der vedrører en kirkefunktionærs forhold, forinden den pågældende har haft lejlighed til at udtale sig i sagen.

§ 24. Kirkeministeren kan tillægge ansatte, der fratræder uden ret til pension, eller disses efterlevende ægtefæller understøttelse, der beregnes efter de for ydelse af understøttelse til ikkepensionssikret personale i statens tjeneste gældende regler.

§ 24. Kirkeministeren kan tillægge ansatte, der fratræder uden ret til pension, eller disses efterlevende ægtefæller, understøttelse, der beregnes efter de for ydelse af understøttelse til ikke-pensionssikret personale i statens tjeneste gældende regler.

§ 25. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) § 15, stk. 6, §§ 33-34 og §§ 39-43 a i lov nr. 280 af 30. juni 1922 om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987.

2) § 10 i lov nr. 218 af 16. juni 1962 om adgang til præsteembeder i folkekirken.

3) Lov nr. 274 af 13. maj 1987 om adgang til præstestillinger i folkekirken.

4) § 32 og § 34 i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 25. august 1980

Stk. 3. De hidtil gældende regler for ansættelse i præstestillinger ved Skt. Petri Kirke i København forbliver i kraft.

Stk. 4. Reglerne i kapitel 2 gælder for præstestillinger, der er ledige ved lovens ikrafttræden.

§ 25. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) § 15, stk. 6, §§ 33-34 og §§ 39-43a i lov nr. 280 af 30. juni 1922 om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987.

2) § 10 i lov nr. 218 af 16. juni 1962 om adgang til præsteembeder i folkekirken.

3) Lov nr. 274 af 13. maj 1987 om adgang til præstestillinger i folkekirken.

4) § 32 og § 34 i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 25. august 1980

Stk. 3. De hidtil gældende regler for ansættelse i præstestillinger ved Skt. Petri Kirke i København forbliver i kraft.

Stk. 4. Reglerne i kapitel 2 gælder for præstestillinger, der er ledige ved lovens ikrafttræden.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger til lovforslaget

Med lovforslaget afsluttes i det væsentlige den modernisering og ændrede systematisering af den kirkelige lovgivning, som påbegyndtes i folketingsåret 1983-84 med vedtagelsen af lov om valg til menighedsråd, og som senere er videreført ved lov om menighedsråd (1983-84), lov om folkekirkens økonomi (1984-85), lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. (1985-86) og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (1985-86). Under forudsætning af lovforslagets vedtagelse vil der i den hidtidige lovgivning, som har været inddraget under arbejdet, alene være reglerne om medlemskab af folkekirken og om sognebåndsløsning tilbage.

Reglerne om ansættelse i stillinger i folkekirken findes i øjeblikket spredt i forskellige love. Folkekirkens tjenestemænd er omfattet af reglerne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, lov om kgl. udnævnelse af visse tjenestemænd og lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Disse regler suppleres for så vidt angår sognepræster og domprovster af opretholdte regler i den ældre menighedsrådslovgivning, jf. Kirkeministeriets lovbekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987. Endvidere er der ved lov om adgang til præstestillinger i folkekirken fastsat bestemmelser om uddannelseskrav til ansøgere til præstestilling. Med hensyn til ansættelse i folkekirkens øvrige stillinger, der ikke er tjenestemandsstillinger, er lovbestemmelserne sparsomme. Blandt de opretholdte regler i den tidligere lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. findes en bestemmelse i § 34 om ansættelse som hjælpepræst samt om medhjælp til konfirmationsundervisningen og i § 32 om kirkebetjeningens forhold. Sidstnævnte bestemmelse giver kirkeministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om kirkebetjeningens ordning, herunder ansættelsesregler.

Forslaget til en særlig ansættelseslov for folkekirken har været forberedt i et udvalg (ansættelseslovudvalget), som nedsattes af Kirkeministeriet den 28. januar 1987. I udvalget var biskopperne, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer samt de forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer repræsenteret. Udvalget afgav sin betænkning den 19. juni 1989 (betænkning nr. 1182/1989).

Lovforslaget er ændret på væsentlige punkter i forhold til lovudkastet på grundlag af de indkomne høringssvar. Iøvrigt er der foretaget forskellige lovtekniske justeringer.

Det er såvel i betænkningen som i dette lovforslag lagt til grund, at ansættelsesreglerne for så vidt angår tjenestemænd i folkekirken skal supplere og ikke helt eller delvis erstatte reglerne i tjenestemandsloven. Lovforslagets regler kan derfor ikke for disse personalegruppers vedkommende stå alene, men må sammenholdes med tjenestemandslovens bestemmelser.

Idet man i øvrigt henviser til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget, skal man her omtale hovedpunkterne i lovforslaget.

1. Uddannelseskrav

Uddannelseskrav er fastsat for præstestillinger ved lov nr. 247 af 13. maj 1987 om adgang til præstestillinger i folkekirken. Uddannelseskravet er en ansættelsesbetingelse, og reglerne herom hører derfor naturligt hjemme i en ansættelseslov. Ved fremsættelsen i folketinget af forslaget til lov om ansættelse i præstestillinger i folkekirken (nu lov nr. 274 af 13. maj 1987) gjorde den daværende kirkeminister da også opmærksom på det rimelige i at overføre reglerne til en kommende ansættelseslov (Folketingstidende 1986-87 bind IV, spalte 4991-4993).

Der er ikke foreslået ændringer i de nugældende regler, der har virket i så kort tid, at det ikke er anset for rimeligt at genoverveje reglerne. Særligt bemærkes, at den ækvivalensvurdering, som foretages af de teologiske fakulteter vedrørende uddannelse andetsteds, synes at virke tilfredsstillende. Ved ækvivalensvurdering kan anden uddannelse træde i stedet for dele af den teologiske kandidatuddannelse, eller uddannelsen kan anses for fuldt ud ækvivalerende en teologisk kandidatuddannelse ved et dansk universitet. I sidstnævnte tilfælde udsteder fakulteterne et ækvivalensbevis, som af Kirkeministeriet ligestilles med bevis for teologisk kandidateksamen.

Ved behandlingen af forslaget til loven om adgang til præstestillinger i folkekirken måtte spørgsmålet om lovfæstelse af den praktisk-teologiske uddannelse, som teologiske kandidater skal have gennemført som et supplement til den teologiske kandidateksamen forinden ansættelse i præstestilling, udskydes, da overvejelserne om en nyordning af uddannelsen ikke var tilendebragt. Den gang beroede nyordningen på afslutning af forhandlingerne mellem Undervisningsministeriet og de teologiske fakulteter om en ny studieordning for de teologiske kandidatstudier. Disse forhandlinger er nu i det væsentlige ført til ende.

Kirkeministeriet har den 10. februar 1989 nedsat en arbejdsgruppe, der skal følge denne udvikling op og på baggrund af den nye studieordning stille forslag om den fremtidige supplerende praktisk-teologiske uddannelse for vordende præster. I forbindelse hermed skal arbejdsgruppen tillige planlægge en efteruddannelse i de første ansættelsesår. Som grundlag for arbejdet skal arbejdsgruppen foretage en undersøgelse af de erfaringer, som de i de seneste år ansatte præster har gjort med hensyn til den nuværende praktisk-teologiske uddannelse.

Arbejdet i denne arbejdgruppe forventes afsluttet i begyndelsen af 1990.

I konsekvens af arbejdet i arbejdsgruppen er i forslaget til ansættelseslov optaget en bestemmelse, der udfærdiges som en bemyndigelse til kirkeministeren til at bestemme, at praktisk teologisk uddannelse og efteruddannelse kan gøres til en betingelse for ansættelse som præst.

Der er til de overførte bestemmelser føjet en bestemmelse om præstestillingerne for de tyske menigheder i Sønderjylland (lovforslagets § 6). Efter den foreslåede bestemmelse skal disse stillinger kunne søges også af personer, der har bestået kandidateksamen fra en tysk evangelisk-luthersk læreanstalt. Bestemmelsen er i overensstemmelse med gældende praksis.

Kravet i § 43 a i den gamle menighedsrådslov (lovbekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987) om, at personer, der ansættes som domprovst, skal have bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet, er opretholdt ved forslagets § 7. Derimod er det skønnet overflødigt at videreføre bestemmelsen om, at de tillige skal opfylde betingelserne for at søge præstestilling, idet dette følger af, at domprovstestillingerne er forbundet med præstestillinger ved domkirkerne.

Der er ikke foreslået optaget uddannelseskrav i loven for andre stillingsgrupper. For en enkelt kirkefunktionærgruppe (kordegne) er uddannelseskrav fastsat i medfør af § 4 i tjenestemandsloven. Denne bestemmelse vil give tilstrækkelig hjemmel for uddannelseskrav også i andre tilfælde, såfremt behovet herfor skulle opstå.

2. Ansættelses- og indstillingsregler

Det er ved tjenestemandslovens § 3 fastlagt, hvem der er ansættelsesmyndighed for tjenestemænd, herunder også tjenestemænd i folkekirken. Efter denne bestemmelse udnævnes tjenestemænd enten af kongen eller af vedkommende minister, der dog ved bekendtgørelse helt eller delvis kan overlade udnævnelseskompetencen til andre. Ansættelsesreglerne i lovforslaget for så vidt angår tjenestemandsstillingerne som præst og provst vedrører derfor alene spørgsmålet om, i hvilket omfang menighedsrådene og andre skal medvirke ved besættelse af stillingerne, og ikke udnævnelseskompetencen som sådan.

Ansættelseslovudvalget har i sin betænkning (side 33-34) foreslået, at regler, der i hovedprincipperne svarer til de nugældende, videreføres for de almindelige sognepræstestillinger, der er oprettet til betjening af sognemenighederne. De nugældende regler findes i §§ 33-34 og §§ 39-43 i menighedsrådsloven af 1922, jf. bekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987. Efter disse bestemmelser skal et pastorats menighedsråd indstille normalt 3 ansøgere til en ledig præstestilling i pastoratet. Indstillingen sker, efter at biskoppen har haft mulighed for at vejlede menighedsrådet om ansøgerne, og ved en afstemningsprocedure, der er beskrevet i loven (§ 40). Kirkeministeren er ved udnævnelsen bundet af indstillingen og kan altså ikke udnævne en ansøger, der ikke er omfattet af indstillingen. Har en ansøger ved første afstemning fået alle stemmer, er ministeren endda bundet til at udnævne denne ansøger.

Disse principper forudsættes som nævnt videreført for de sædvanlige sognepræstestillinger, oprettet til betjening af sognemenighederne, jf. lovforslagets §§ 8-11 og bemærkningerne til disse. Derimod har ansættelseslovudvalget ikke anset det for overensstemmende med de hensyn, der skal varetages i ansættelsesproceduren, at lade disse regler omfatte også sognepræstestillinger, der helt eller overvejende er oprettet med henblik på betjening af institutioner (sygehuse, fængsler m.v.) eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd. De indstillingsregler, der bør gælde i disse situationer, må efter udvalgets opfattelse afpasses efter stillingernes egenart, men således at der gives såvel menighedsrådet som institutionens ledelse tilfredsstillende mulighed for at fremkomme med sine synspunkter. Disse må derpå afvejes i forhold til hinanden af kirkeministeren i samråd med vedkommende biskop. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 8.

Endvidere henvises til §§ 9-10 og bemærkningerne hertil om menighedsrådenes indstillingsprocedure. Ved § 11 er kirkeministerens bundethed af menighedsrådenes indstilling foreslået udvidet noget i overensstemmelse med ansættelseslovudvalgets indstilling og mangeårig praksis.

Der har ikke hidtil i lovgivningen været regler om menighedsrådenes medvirken ved ansættelse i stilling som hjælpepræst. En bestemmelse herom er optaget i lovforslagets § 13. Bestemmelsen i § 34 i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m., er det derimod skønnet ufornødent at videreføre. Bestemmelsen giver kirkeministeren hjemmel til at ansætte hjælpepræster i visse situationer og havde sammenhæng med, at hjælpepræsters løn tidligere blev afholdt helt af kirkelige midler (fællesfonden). Dette ændredes ved lov om folkekirkens økonomi, således at hjælpepræsters løn nu afholdes på samme måde som lønnen til sognepræster - altså delvis af staten og delvis af fællesfonden. Oprettelse af stillinger som hjælpepræst er derfor hjemlet i almindelige bevillingsforudsætninger.

Den mulighed, der hidtil har været for et menighedsråd eller 20 pct. af de stemmeberettigede folkekirkemedlemmer i et pastorat til at søge en præstestilling i pastoratet besat med en bestemt person - den såkaldte »kåringsbestemmelse« - er foreslået videreført i § 12 i en forenklet form.

Yderligere skal her i forbindelse med bestemmelserne i kapitel 2 kun bemærkes, at bestemmelsen i § 33 i den gamle menighedsrådslov (lovbekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987) om opslag af ledige stillinger som præst ikke er foreslået videreført, idet opslagsforpligtelsen allerede følger af tjenestemandslovens § 5. Heller ikke bestemmelsen i samme lovs § 42, stk. 2, foreslås videreført. Efter denne bestemmelse kan kirkeministeren fravige de almindelige regler om ansættelse, såfremt to præster, der begge har været ansat i mere end 5 år i deres stilling, ønsker at bytte stilling. Da bestemmelsen tillige forudsætter kvalificeret flertal herfor i begge menighedsråd, er der reelt kun tale om fravigelse af opslagsreglen, og en sådan fravigelse kunne naturligt hjemles i de opslagsregler, der skal udfærdiges af kirkeministeren i medfør af § 40, stk. 2, jf. § 5, stk. 8, i tjenestemandsloven.

3. Provstestillingerne

Stillingen som provst besættes efter den nuværende ordning med en af præsterne i provstiet. En ledig stilling som provst opslås internt i provstiet efter reglerne i Kirkeministeriets cirkulære af 7. september 1979. Ansøgningsberettigede er kun præster, der allerede er ansat i provstiet, og præster, der er ansøgere til den præstestilling, der eventuelt bliver ledig ved den hidtidige provsts fratræden.

Denne ordning foreslås videreført ligesom der i lovforslaget er optaget en bestemmelse, svarende til § 43a i menighedsrådsloven af 1922, jf. bekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987 om ansættelse i stillinger som domprovst.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 14 og § 15.

4. Kirke- og kirkegårdsfunktionærer

Den nugældende kirkelige lovgivning indeholder ingen regler om ansættelseskompetencen vedrørende stillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær. Kompetenceforholdet foreslås fastlagt ved bestemmelsen i § 16.

Ingen

Nr LSF 138

Forslag til Lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Fremsat af kirkeministeren (Torben Rechendorff)

den 17. januar 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 10. maj 1990

Lov nr. 310 af 16/05/1990