1989 LSF 134 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM MIDLERTIDIG OFFENTLIG STØTTE TIL ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI OG STATSSTØTTEDE KOLLEGIER (AFHÆNDELSE M.V. AF ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABERS EJENDOMME. BOLIGSELSKABERNES LANDSBYGGEFONDS VIRKSOMHED. KOMMUNAL DRIFTSSTØTTE. NØDLIDENDE IKKESTATSSTØTTEDE UNGDOMSBOLIGER. ÆNDREDE OPSIGELSESREGLER FOR UNGDOMSBOLIGER)

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 2. februar 1989, som ændret ved § 1 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 og § 1 i lov nr. 843 af 20. december 1989, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 5-8, ophæves.

2. Efter § 3 indsættes

»§ 3 a. Afhændelse af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med boligministerens samtykke, når

1) ejendommen omfatter boliger,

2) afhændelse sker til en kommune eller

3) der er ydet statslig garanti for tab på grundkøbesummen.

Stk. 2. I andre tilfælde kan afhændelse kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke.

Stk. 3. Afhændelse skal ske på baggrund af en vurdering, hvor ejendommens tilstand og prisforholdene på overdragelsestidspunktet lægges til grund. I øvrigt foretages vurdering efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Stk. 4. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 1 eller stk. 2. Hvis samtykke ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 2. februar 1989 som ændret ved § 1 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 og § 1 i lov nr. 843 af 20. december 1989, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 5-8 ophæves.

2. Efter § 3 indsættes

»§ 3a. Afhændelse af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med boligministerens samtykke, når

1) ejendommen omfatter boliger,

2) afhændelse sker til en kommune eller

3) der er ydet statslig garanti for tab på grundkøbesummen.

Stk. 2. I andre tilfælde kan afhændelse kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke.

Stk. 3. Afhændelse skal ske på baggrund af en vurdering, hvor ejendommens tilstand og prisforholdene på overdragelsestidspunktet lægges til grund. I øvrigt foretages vurdering efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Stk. 4. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 1 eller stk. 2. Hvis samtykke ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 2. februar 1989 som ændret ved § 1 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 og § 1 i lov nr. 843 af 20. december 1989, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 5-8 ophæves.

Stk. 5. Afhændelse eller væsentlig forandring af ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, kan kun ske med boligministerens samtykke. Ombygning eller forandring til ældreboliger med støtte efter bestemmelserne i lov om boliger for ældre og personer med handicap kan ske alene med kommunalbestyrelsens samtykke, jf. dog § 15, stk. 12 og § 86. Kommunalbestyrelsen indberetter foranstaltningernes omfang til boligministeren.

Stk. 6. Udstedelse af pantebreve i almennyttige boligselskabers ejendomme kan kun ske med boligministerens samtykke. Undtaget herfra er dog pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med

1) ejendomserhvervelse,

2) optagelse af byggelån,

3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,

4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombygget med støtte efter § 54, § 54 a eller kap. 9 a, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom.

Stk. 7. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af en fast ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 5. Det samme gælder for et pantebrev i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, medmindre pantebrevet indeholder boligselskabets erklæring om, at betingelserne for udstedelse af pantebrevet uden samtykke er opfyldt, jf. stk. 6. Hvis samtykke eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket eller erklæringen.

Stk. 8. Almennyttige boligselskaber kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på senere bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra bank, sparekasse eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre selskabet eller dets boligtagere tab. Erhvervelse af ejendomme, der ikke udelukkende finansieres ved optagelse af lån, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives selskabet meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af selskabets ansøgning.

2. Efter § 3 indsættes

»§ 3a. Afhændelse af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med boligministerens samtykke, når

1) ejendommen omfatter boliger,

2) afhændelse sker til en kommune eller

3) der er ydet statslig garanti for tab på grundkøbesummen.

Stk. 2. I andre tilfælde kan afhændelse kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke.

Stk. 3. Afhændelse skal ske på baggrund af en vurdering, hvor ejendommens tilstand og prisforholdene på overdragelsestidspunktet lægges til grund. I øvrigt foretages vurdering efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Stk. 4. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 1 eller stk. 2. Hvis samtykke ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 2. februar 1989, som ændret ved § 1 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 og § 1 i lov nr. 843 af 20. december 1989, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 5-8, ophæves.

2. Efter § 3 indsættes

»§ 3 a. Afhændelse af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med boligministerens samtykke, når

1) ejendommen omfatter boliger,

2) afhændelse sker til en kommune eller

3) der er ydet statslig garanti for tab på grundkøbesummen.

Stk. 2. I andre tilfælde kan afhændelse kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke.

Stk. 3. Afhændelse skal ske på baggrund af en vurdering, hvor ejendommens tilstand og prisforholdene på overdragelsestidspunktet lægges til grund. I øvrigt foretages vurdering efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Stk. 4. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 1 eller stk. 2. Hvis samtykke ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket.

Bilag 2

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri

Folketingsåret 1982-83

Sp. 9505, 10062, 12299, A 3973, B 2689.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 12368, 12531, A 4519, B 2817.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1983-84 (1. samling)

Sp. 73, 428, 1155, 1351, A 89, B 31, C53.

Loven stadfæstet 16. november 1983.

(Lovtidende nr. 532).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 3095, 3555, 6484, 7065, A 3513, B 567, B 1149, C 559.

Loven stadfæstet 6. juni 1984.

(Lovtidende nr. 283).

Folketingsåret 1984-85

Sp. 6290, 6876, A 3603.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 8902, 9247, 10800, 11070, A 4775, B 1895, C 625.

Loven stadfæstet 6. juni 1985.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1985-86

Sp. 435, 770, 4098, 4647, A 837, B 323, C 141.

Loven stadfæstet 19. december 1985.

(Lovtidende nr. 577).

Sp. 5959, 6618, A 3647.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5951, B 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 2522, 2949, 4417, 4812, A 1971, B 369, C 201.

Loven stadfæstet 19. dcember 1986.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128, A 2345, B 1795, B 2343, C 733.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379).

Sp. 6863, 7870, 10965, 11097, A 4103, B 1037, C 493.

Loven stadfæstet 13. maj 1987.

(Lovtidende nr. 265).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 2210, 3211, 3914, 4236, A 2019, B 197, C 163.

Loven stadfæstet 23. december 1987.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501, 5257, 7622, 7976, A 2933, B 453, C 337.

Loven stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 1988-89

Sp. 1893, 2189, 3580, 4327, A 2647, B 397, B 561, C 503.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 830).

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834, A 2685, B 791, C 639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989.

(Lovtidende nr. 192).

Folketingsåret 1989-90

Sp. 2851, 3198, 3458.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 843).

Efter 2. behandling den 5. april 1990

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 8-10, nr. 12-14 og nr. 16-19, har virkning for alle byggerier, hvortil der er meddelt tilsagn om støtte efter gældende eller tidligere boligbyggeri-, kollegiestøtte- eller byggestøttelovgivning.

Stk. 3. Lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 16. august 1982, ophæves. Loven bevarer dog sin gyldighed for byggeri, hvortil er givet tilsagn om støtte før lovens ophævelse.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i lovtidende og har virkning for alle byggerier, hvortil der er meddelt tilsagn om støtte efter gældende eller tidligere boligbyggeri-, kollegiestøtte- eller byggestøttelovgivning.

Stk. 2. Lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 16. august 1982, ophæves. Loven bevarer dog sin gyldighed for byggeri, hvortil er givet tilsagn om støtte før lovens ophævelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder i det væsentligste følgende elementer

I Delegering af beføjelser til kommunalbestyrelserne til godkendelse af afhændelse og forandringer af almennyttige boligselskabers ejendomme.

II Regelforenkling af bestemmelserne om udlån og tilskud fra Boligselskabernes Landsbyggefond og bestemmelserne om kommunal driftsstøtte til almennyttige boligafdelinger.

III Byggeskadefondens regresret ved overdragelse af visse andelsboligprojekter.

IV Bemyndigelse til boligministeren til at godkende, at nødlidende kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, får mulighed for at opnå status som statsstøttede ungdomsboliger.

V Adgang for kommunalbestyrelsen til at yde tilskud til merudgifter i forbindelse med afslutning af byggeregnskab.

VI Indførelse af ensartede regler for bestyrelsessammensætning og beboerindflydelse i kollegier og ungdomsboliger.

VII Adgang for kommunalbestyrelsen til at råde over en andel af visse ungdomsboliger.

VIII Ændrede regler om opsigelse af lejere i ungdomsboliger.

Ad I

Efter de gældende bestemmelser skal boligministeren med enkelte undtagelser godkende afhændelse og væsentlig forandring af boligselskabernes ejendomme. Boligministeren har hidtil udøvet disse beføjelser efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Det foreslås nu som et led i regeringens handlingsplan for afbureaukratisering og i fortsættelse af hidtidige forenklings- og decentraliseringsbestræbelser, at kommunalbestyrelserne får beføjelse til at godkende alle væsentlige forandringer og tillige størstedelen af afhændelserne. Forslaget må ses som en naturlig opfølgning af, at væsentlige beføjelser i relation til de almennyttige boligselskaber i de senere år er lagt ud til kommunalbestyrelserne fra Boligministeriet. Bl.a. overtog kommunalbestyrelserne i 1982 kontrollen med lovligheden af selskabernes vedtægter og senest, jf. lov nr. 830 af 21. december 1988 om ændring af lov om boligbyggeri, er beføjelsen til at godkende oprettelse af nye almennyttige boligselskaber overført fra Boligministeriet til kommunalbestyrelserne.

Ad II

De foreslåede bestemmelser omhandler den del af Boligselskabernes Landsbyggefonds udlåns- og tilskudsvirksomhed, der ikke består af udlån af offentlige midler til det støttede almennyttige nybyggeri (kapitel 4 og 8 i lov om boligbyggeri), og mulighederne for kommunal støtte til almennyttige boligafdelinger i drift. Bestemmelserne findes i dag i kapitel 5 i lov om boligbyggeri samt i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 16. august 1982 og endelig i en del med hjemmel i denne lovgivning udstedte bekendtgørelser.

Det nuværende regelkompleks er ret uoverskueligt og til dels forældet og så detailpræget, at det indebærer en ret kompliceret administration. Reglerne tager endvidere ifølge deres ordlyd ikke altid højde for de situationer, hvor der kan være behov for støtte.

Som et led i afbureaukratiserings- og forenklingsbestræbelserne foreslås derfor ved en ændret affattelse af kapitel 5 i lov om boligbyggeri og ved indføjelse i loven af et nyt kapitel 5a, at bestemmelserne simplificeres, bl.a. således at det i et væsentligt omfang overlades til landsbyggefonden og kommunerne selv at fastsætte de nærmere regler om og vilkår for ydelse af støtte til almennyttige bebyggelser i drift. Samtidig foreslås loven om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier ophævet.

Ad III

Det foreslås, at bygherren af et andelsboligprojekt, hvor denne ikke er en andelsboligforening bestående af de kommende beboere, i relation til bestemmelserne om byggeskader i princippet sidestilles med entreprenører, leverandører og rådgivere, for hvilke der gælder et 5 års ansvar, idet byggeskadefondens regresret begrænses.

Ad IV

Det foreslås, at boligministeren bemyndiges til at godkende, at nødlidende kollegier, der ikke er opført med statsstøtte får mulighed for at opnå status som statsstøttede ungdomsboliger.

Baggrunden for forslaget er, at Kollegierådet for 4. Maj Kollegierne gentagne gange har anmodet om økonomisk støtte til modernisering af nogle af disse kollegier. Kollegierådet har oplyst, at situationen for disse kollegier nu er så kritisk, at der er risiko for betragtelige udlejningsvanskeligheder, såfremt der ikke sker en gennemgribende modernisering. Man har fundet, at en nedlæggelse af kollegierne vil bevirke et uhensigtsmæssigt ressourcespild, ligesom de bevaringsværdige bygningsværker, der er mindesmærker for Danmarks frihedskamp, ville gå tabt.

Hensigten med forslaget er dels at få gjort de 4. Maj Kollegier, der med kommunalbestyrelsens anbefaling måtte ansøge herom, tidssvarende, dels at få tilvejebragt samme styring af kollegiernes økonomiske forhold med hensyn til lejefastsættelse og kommunalt tilsyn, som gælder for andre kollegier, hvortil det offentlige yder støtte. Det bemærkes, at der ved aktstykke nr. 435 af 10. juni 1982 blev tilført 4. Maj Kollegierne midler til bygningsrenovering. Denne tilførsel af midler har imidlertid vist sig utilstrækkelig, hvorfor man har fundet det nødvendigt med en bedre styring af disse kollegiers økonomi. Når kollegierne underkastes et kommunalt tilsyn vil de også kunne opnå støtte efter § 73 b (renoveringsstøtte).

Udover 4. Maj Kollegierne har en enkelt kommune anmodet om støtte til renovering af kommunens boliger for unge, idet boligerne ellers risikerer at blive nedlagt. Ligesom for 4. Maj Kollegiernes vedkommende ville en nedlæggelse af boligerne bevirke et uhensigtsmæssigt ressourcespild. Da flere kollegier i lignende situationer har anmodet om støtte foreslås, at boligministerens bemyndigelse gøres generel.

Ad V

Det foreslås at give kommunalbestyrelsen adgang til at yde et tilskud til en ungdomsboligbebyggelse, i de tilfælde hvor der under byggeprocessen er opstået sådanne merudgifter, at en afvikling heraf over et kortere åremål vil bevirke risiko for udlejningsvanskeligheder. Tilskud vil ikke kunne gives, hvis merudgifterne burde have været forudset af bygherren eller dennes forretningsfører, eller hvis det udfra en risikobetragtning vil være rimeligt i den konkrete situation at lade bygherren eller dennes forretningsfører udrede merudgifterne.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det er kommunalbestyrelsen, der udøver tilsyn med byggeriet under opførelsen.

Der er tale om en frivillig ordning for kommunerne.

Ad VI

Som led i regeringens tiltag vedrørende regelforenkling og afbureaukratisering foreslås, at der tilvejebringes ensartede regler vedrørende bestyrelsessammensætning og beboerindflydelse for alle kollegier/ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

Ad VII

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i lighed med hvad der gælder for almennyttige lejligheder får adgang til at råde over en andel af visse ungdomsboliger til løsning af specielt de unges boligsociale problemer. Med råderetten følger økonomiske forpligtelser for kommunen.

Ad VIII

For at sikre en bedre udnyttelse af de eksisterende ungdomsboliger foreslås, at uddannelsessøgende som udgangspunkt kun skal være berettigede til at bebo de statsstøttede, og dermed subsidierede, ungdomsboliger, sålænge de er studieaktive.

Baggrunden for forslaget er, at man er blevet opmærksom på, at nogle af beboerne i ungdomsboligerne bliver boende efter, at de har færdiggjort eller er ophørt med deres studium.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Ad I

Kommunalbestyrelsernes arbejde med at tage stilling til forandringer og afhændelse af selskabernes ejendomme skønnes ikke at ville påføre disse større arbejdsbyrde, idet kommunalbestyrelserne allerede efter de gældende bestemmelser skal udarbejde indstillinger herom til Boligministeriet. I Boligministeriet skønnes der at ville blive en vis arbejdsmæssig besparelse. Det skal dog bemærkes, at beføjelsen til at godkende forandringer i henhold til de gældende bestemmelser i et ikke uvæsentligt omfang er uddelegeret til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, og at kommunalbestyrelsen i forvejen på egen hånd kan godkende visse forandringer, jf. bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Ad II

Forslaget påregnes at bevirke en forenkling af kommunernes og landsbyggefondens administration af den særlige støtte til afdelinger i drift.

Forslaget berører ikke de statslige udgifter til det almennyttige byggeri, idet bestemmelserne om driftssikring ifølge forslaget bevarer deres gyldighed. Da det foreslåede kap. 5a ligesom de gældende bestemmelser alene indeholder en hjemmel, men ingen pligt for kommunerne til at yde støtte, er det overladt til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre omfanget af kommunens udgifter. Forslaget indebærer heller ikke merudgifter for landsbyggefonden.

Ad IV

Godkendes et kollegium, der ikke er opført med statsstøtte af boligministeren, indebærer dette, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor kollegiet er beliggende, skal føre tilsyn med kollegiet på samme måde som med kollegier, der er opført med statsstøtte. Der er imidlertid ingen pligt for kommunalbestyrelsen til at søge om godkendelse af kollegier, der ikke er opført med statsstøtte.

Ad V

Forslaget giver kommunalbestyrelsen mulighed for at yde et tilskud. Det er imidlertid frivilligt, om kommunalbestyrelsen vil yde tilskud.

Ad III, VI, VII og VIII

Forslagene anses ikke at medføre væsentlige administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 1-4 incl. i den gældende lov. § 3, stk. 5-8, som ophæves, indgår i den foreslåede § 3 a.

Til nr. 2.

Afhændelser. (§ 3 a)

Det foreslås, at boligministerens godkendelse af afhændelser af almennyttige boligselskabers ejendomme, der efter de gældende regler skal indhentes i alle tilfælde, i fremtiden alene skal indhentes,

når en beboelsesejendom ønskes afhændet

når kommunen er køber eller

når der er ydet statslig garanti for tab på grundkøbesummen.

Efter Boligministeriets praksis er det hidtil kun i ekstraordinære tilfælde blevet tilladt, at ejendomme med offentligt støttet boligbebyggelse ved afhændelse er udgået af almennyttigt regi, således at boligerne ikke længere vil kunne tjene de sociale formål, der lå til grund for ydelsen af den offentlige støtte. I så fald er tilladelsen blevet betinget af den offentlige støttes bortfald. For at sikre en ensartet vurdering af, hvornår der foreligger sådanne ekstraordinære omstændigheder, at afhændelse af en beboelsesejendom undtagelsesvist kan godkendes, skønnes det hensigtsmæssigt, at kompetencen til at godkende en sådan afhændelse forbliver hos boligministeren.

Endvidere er det efter sagens natur påkrævet, at kompetencen til at godkende afhændelser forbliver hos boligministeren, når kommunen er køber.

Endelig foreslås, at afhændelse af en ejendom ikke kan ske uden boligministerens samtykke, såfremt afhændelsen udløser en statslig garanti for tab på grundkøbesummen. Sådanne garantier blev ydet for 7-8 år siden med særlig hjemmel for et antal ubebyggede grunde. Grundene var opkøbt af en del boligselskaber på et tidspunkt, hvor selskaberne havde føje til at gå ud fra, at de kunne bebygges i en nærmere fremtid. Dette viste sig af forskellige grunde ikke at blive tilfældet.

Det foreslås, at godkendelseskompetencen i alle andre tilfælde af afhændelse flyttes fra boligministeren til den pågældende kommunalbestyrelse. Der vil især være tale om afhændelse af ubebyggede grunde, af erhvervsbebyggelser og administrationsbygninger og af institutionsbyggeri. I sidstnævnte tilfælde vil det dog som oftest være kommunen, der er køber. Forslaget indebærer, at langt det største antal ansøgninger om afhændelser i fremtiden vil blive afgjort i kommunerne.

Bestemmelsen om, at ikke blot afhændelse af ejendomme, på hvilke der er opført offentligt støttet boligbebyggelse, men også alle andre afhændelser skal godkendes af en offentlig myndighed, har til formål at sikre, at afhændelsen er en fornuftig disposition, at den sker til den maksimalt opnåelige markedspris og iøvrigt på rimelige vilkår. Dette hensyn skønnes på forsvarlig måde at kunne varetages af kommunalbestyrelserne på baggrund af disses lokale kendskab til såvel den ejendom, der påtænkes afhændet som til det stedlige prisniveau. For at tilgodese dette hensyn foreslås i loven (§ 3 a, stk. 3) indsat en bestemmelse om, at afhændelse skal ske på baggrund af en vurdering, hvor ejendommens tilstand og prisforholdene på overdragelsestidspunktet lægges til grund, og således at vurderingen iøvrigt foretages efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Forandringer (§ 3b)

Væsentlige forandringer skal efter de gældende regler godkendes af boligministeren. Forandringer omfatter både fysiske forandringer og ændret brug. Ministerens beføjelser er delegeret til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning for så vidt angår forbedringer, renoveringsarbejder, energibesparende foranstaltninger og lign., der normalt finansieres ved optagelse af lån. Endvidere kan kommunalbestyrelserne efter de gældende regler godkende visse forandringer uden boligministerens samtykke. Der kan således være tale om indretning af visse sociale institutioner i bestående almennyttigt byggeri og om indretning af ældreboliger med kommunal støtte i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap. Endelig kan kommunalbestyrelserne på egen hånd godkende, at de gældende regler for udlejning af lejligheder i almennyttigt boligbyggeri midlertidigt fraviges, såfremt det er nødvendigt til imødegåelse af udlejningsvanskeligheder.

Ansøgninger om godkendelse af forandringer, der er af betydning for antallet af lejligheder og disses størrelse, skal efter de gældende regler afgøres af boligministeren. Det drejer sig om forandringer, der fratager lejligheden dens karakter af almindelig bolig, nedlæggelse af beboelseslejligheder og enkeltværelser til beboelse med henblik på anden anvendelse, sammenlægning af beboelseslejligheder og opdeling af store beboelseslejligheder i flere mindre lejligheder.

Hvad angår nedlæggelse af lejligheder har Boligministeriet anlagt en overordentlig restriktiv praksis ud fra det grundsynspunkt, at antallet af lejligheder, der er opført med offentlig støtte, ikke bør reduceres ved overgang til anden anvendelse. I de meget begrænsede antal tilfælde, hvor en sådan ansøgning er imødekommet, har det været dokumenteret, at den ændrede anvendelse var nødvendig for at imødekomme et påtrængende behov hos beboerne, som det ikke var muligt (for tiden) at imødekomme på anden måde. Der har især været tale om anvendelse som fælleslokaler, faciliteter til brug for socialarbejdere i »samspilsramte« bebyggelser, indretning af lægepraksis i områder, hvor der var meget langt til de nærmeste erhvervsbebyggelser og andre formål, der tjente til løsning af specielle problemer for beboerne i bebyggelsen. Det har altid været en forudsætning, at den pågældende lejlighed var ledig, ligesom det normalt altid er en betingelse, at den offentlige støtte bortfalder. Tilladelserne er oftest gjort tidsbegrænsede, således at selskaberne har fået en frist til på anden måde at løse problemerne. Ved overførelsen af denne beføjelse til kommunalbestyrelserne vil efter et lokalt skøn kunne afvejes de modstående hensyn til beboernes behov og behovet for lejligheden som udlejningslejlighed. Det forudsættes, at kommunalbestyrelserne opretholder den hidtidige meget restriktive praksis.

Pantsætning (§ 3 c)

Numrene 1-5 i den foreslåede § 3 c, stk. 1 svarer til de gældende bestemmelser bortset fra, at der i nummer 4 er indføjet en bestemmelse, således at der kan udstedes pantebreve for kommunalt garanterede indekslån til renoveringsarbejder uden boligministerens samtykke.

Vedrørende det foreslåede nye nr. 6 skal bemærkes, at kommunalbestyrelserne i henhold til realkreditloven kan tillade, at almennyttige boligselskaber optager sådanne lån til finansiering af ekstraordinære renoveringsarbejder. I konsekvens heraf foreslås, at pantebreve for disse lån kan udstedes uden boligministerens samtykke.

Ligeledes foreslås som nr. 7, at pantebreve for lån til finansiering af de forandringer, som kommunalbestyrelserne godkender, jf. den foreslåede § 3 b, kan udstedes uden boligministerens samtykke. Undtagelse er gjort, hvis lånet skal have sikkerhed forud for eller sideordnet med statslån eller statsgaranterede lån, da det i disse tilfælde er påkrævet, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning som hidtil påser, at sikkerhedskravene til statslån og statsgaranterede lån ikke tilsidesættes.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 8-10, nr. 12-14 og nr. 16-19, har virkning for alle byggerier, hvortil der er meddelt tilsagn om støtte efter gældende eller tidligere boligbyggeri-, kollegiestøtte- eller byggestøttelovgivning.

Stk. 3. Lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 16. august 1982, ophæves. Loven bevarer dog sin gyldighed for byggeri, hvortil er givet tilsagn om støtte før lovens ophævelse.

Ændringsforslag til 3. behandling den 5. april 1990

Af boligministeren

Til § 1

1) I den under nr. 15 foreslåede § 76 b udgår stk. 4.

Bemærkninger

Til nr. 1

Den i bestemmelsen nævnte forudsætning om tæt samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og ungdomsinstitutionens ledelse er ikke egnet til at indgå i en lov.

De principper, der bør lægges til grund i forbindelse med udøvelsen af den kommunale anvisningsret, er udførligt beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets nr. 16 og vil indgå i den vejledning til kommunerne, der vil blive udsendt efter lovens vedtagelse.

§ 3 b. Væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke. Samtykke til nedlæggelse af boliger må kun gives, hvis nedlæggelsen skønnes nødvendig efter en samlet vurdering af hensynet til de boligsøgende og baggrunden for nedlæggelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter afhændelse og forandring af ejendomme, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil ydes statslig driftsstøtte, til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der afgør, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden.

§ 3 c. Udstedelse af pantebreve i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med boligministerens samtykke. Undtaget herfra er dog pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med

1) ejendomserhvervelse,

2) optagelse af byggelån,

3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,

4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombygget med støtte efter § 52, stk. 2, § 54, § 54 a eller kapitel 9 a, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med påtegning herom,

6) endelig prioritering af ejendomme, hvor der med kommunalbestyrelsens godkendelse er optaget lån til finansiering af ekstraordinære renoveringsarbejder, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

7) optagelse af lån til finansiering af forandringer, som kommunalbestyrelsen har godkendt i medfør af § 3 b, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom og lånet ikke skal have sikkerhed sideordnet med eller forud for statslån eller statsgaranterede lån.

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 1, medmindre pantebrevet indeholder boligselskabets erklæring om, at betingelserne for udstedelse af pantebrevet uden samtykke er opfyldt, jf. stk. 1. Hvis samtykke eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket eller erklæringen.

Stk. 3. Almennyttige boligselskaber kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på senere bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra bank, sparekasse eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre selskabet eller dets boligtagere tab. Erhvervelse af ejendomme, der ikke udelukkende finansieres ved optagelse af lån, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives selskabet meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af selskabets ansøgning.«

3. I § 7, stk. 4, ændres »lov om leje« til: »lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.«

4. I § 24, stk. 2, affattes sidste pkt. således

»Fra den 1. januar 1991 sker regulering i henhold til reguleringsindekset for boligbyggeri.«

5. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Landsbyggefondens øvrige virksomhed

§ 3 c, stk. 2 og 3 svarer til de nugældende bestemmelser i lovens § 3, stk. 7 og 8.

Til nr. 3.

Ændringen er en følge af, at lejen for erhvervslokaler fra den 1.1.1989 er reguleret ved lov nr. 829 af 21.12.1988 om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at Danmarks Statistik er overgået til at anvende et nyt »reguleringsindeks for boligbyggeri«, som erstatter de to hidtidige byggeomkostningsindeks for henholdsvis et enfamiliehus og en montagebygget etageejendom.

Samtidig foreslås det, at sidste punktum udgår, idet bestemmelsen ikke længere er aktuel.

Til nr. 5

I de foreslåede §§ 35 og 36 om boligselskabernes fortrinsret til tilskud af egne pligtmæssige bidrag, om en fælles moderniseringsfond, om en landsdispositionsfond og om landsbyggefondens øvrige støttemuligheder fastlægges de generelle regler om og grænser for fondens administration af dens midler. Omfanget af støtteadgangen svarer til de nuværende bestemmelser.

Derimod er det i henhold til den foreslåede § 37 overladt til landsbyggefondens bestyrelse selv at fastsætte de nærmere detailbestemmelser om administrationen af fondens midler. Modsvarende er der ingen bemyndigelse til boligministeren til at uddybe loven ved udstedelse af bekendtgørelser og cirkulærer. Boligministeren kan dog forlange de af landsbyggefondens bestyrelse udfærdigede regulativer ændret, hvis de skønnes at stride mod fondens formål.

Den foreslåede § 38 svarer til § 41 i den nugældende lov.

Til nr. 6

De kommunale lån til almennyttige boligafdelinger i drift vil i henhold til det foreslåede kap. 5a kunne ydes efter et noget friere skøn, end den nuværende formulering af bestemmelserne i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier giver adgang til. Støtten kan efter de foreslåede bestemmelser ydes i tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse skønner, at støtte er påkrævet for den pågældende almennyttige boligafdelings videreførelse. Støtten kan ydes til finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder udligning af opsamlede driftsunderskud.

I den gældende lov kan støtte ydes til midlertidig nedbringelse af begyndelsesleje, betaling af beboerindskud og dækning af driftsunderskud i tilfælde, hvor der er konstateret eller må forudses alvorlige udlejningsvanskeligheder. Ligeledes er der i den gældende lov bestemte regler om de ydede låns rente- og afdragsvilkår. I praksis skønnes der dog ikke at blive stor forskel i reglernes anvendelsesmåde.

Kommunerne bliver således noget friere stillet end hidtil, idet der foruden forenklingen af reglerne om, hvornår og til hvilke formål kommunal støtte kan ydes, også foreslås en fritstilling af kommunerne med hensyn til at fastsætte lånenes forrentnings- og afdragsvilkår.

Endelig foreslås, at der som hidtil sker en udligning af ydet støtte mellem kommunerne i hovedstadsområdet.

§ 3 b. Væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke. Samtykke til nedlæggelse af boliger må kun gives, hvis nedlæggelsen skønnes nødvendig efter en samlet vurdering af hensynet til de boligsøgende og baggrunden for nedlæggelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter afhændelse og forandring af ejendomme, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil ydes statslig driftsstøtte, til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der afgør, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden.

§ 3 c. Udstedelse af pantebreve i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med boligministerens samtykke. Undtaget herfra er dog pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med

1) ejendomserhvervelse,

2) optagelse af byggelån,

3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,

4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombygget med støtte efter § 52, stk. 2, § 54, § 54 a eller kapitel 9 a, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med påtegning herom,

6) endelig prioritering af ejendomme, hvor der med kommunalbestyrelsens godkendelse er optaget lån til finansiering af ekstraordinære renoveringsarbejder, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

7) optagelse af lån til finansiering af forandringer, som kommunalbestyrelsen har godkendt i medfør af § 3 b, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom og lånet ikke skal have sikkerhed sideordnet med eller forud for statslån eller statsgaranterede lån.

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 1, medmindre pantebrevet indeholder boligselskabets erklæring om, at betingelserne for udstedelse af pantebrevet uden samtykke er opfyldt, jf. stk. 1. Hvis samtykke eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket eller erklæringen.

Stk. 3. Almennyttige boligselskaber kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på senere bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra bank, sparekasse eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre selskabet eller dets boligtagere tab. Erhvervelse af ejendomme, der ikke udelukkende finansieres ved optagelse af lån, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives selskabet meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af selskabets ansøgning.«

3. I § 7, stk. 4, ændres »lov om leje« til: »lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.«

4. I § 24, stk. 2, affattes sidste pkt. således

»Fra den 1. januar 1991 sker regulering i henhold til reguleringsindekset for boligbyggeri.«

5. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Landsbyggefondens øvrige virksomhed

§ 3b. Væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke. Samtykke til nedlæggelse af boliger må kun gives, hvis nedlæggelsen skønnes nødvendig efter en samlet vurdering af hensynet til de boligsøgende og baggrunden for nedlæggelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter afhændelse og forandring af ejendomme, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil ydes statslig driftsstøtte, til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der afgør, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden.

§ 3b. Væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke. Samtykke til nedlæggelse af boliger må kun gives, hvis nedlæggelsen skønnes nødvendig efter en samlet vurdering af hensynet til de boligsøgende og baggrunden for nedlæggelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter afhændelse og forandring af ejendomme, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil ydes statslig driftsstøtte, til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der afgør, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden.

§ 3c. Udstedelse af pantebreve i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med boligministerens samtykke. Undtaget herfra er dog pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med

1) ejendomserhvervelse,

2) optagelse af byggelån,

3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,

4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombygget med støtte efter § 52, stk. 2, § 54, § 54 a eller kapitel 9 a, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med påtegning herom,

6) endelig prioritering af ejendomme, hvor der med kommunalbestyrelsens godkendelse er optaget lån til finansiering af ekstraordinære renoveringsarbejder, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

7) optagelse af lån til finansiering af forandringer, som kommunalbestyrelsen har godkendt i medfør af § 3 b, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom, og lånet ikke skal have sikkerhed sideordnet med eller forud for statslån eller statsgaranterede lån.

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 1, medmindre pantebrevet indeholder boligselskabets erklæring om, at betingelserne for udstedelse af pantebrevet uden samtykke er opfyldt, jf. stk. 1. Hvis samtykke eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket eller erklæringen.

Stk. 3. Almennyttige boligselskaber kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på senere bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra bank, sparekasse eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre selskabet eller dets boligtagere tab. Erhvervelse af ejendomme, der ikke udelukkende finansieres ved optagelse af lån, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives selskabet meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af selskabets ansøgning.«

3. I § 7, stk. 4, ændres »lov om leje« til

»lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.«

4. I § 24, stk. 2, affattes sidste pkt. således

»Fra den 1. januar 1991 sker regulering i henhold til reguleringsindekset for boligbyggeri.«

5. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Landsbyggefondens øvrige virksomhed

§ 3c. Udstedelse af pantebreve i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan kun ske med boligministerens samtykke. Undtaget herfra er dog pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med

1) ejendomserhvervelse,

2) optagelse af byggelån,

3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,

4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombygget med støtte efter § 52, stk. 2, § 54, § 54 a eller kapitel 9 a, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med påtegning herom,

6) endelig prioritering af ejendomme, hvor der med kommunalbestyrelsens godkendelse er optaget lån til finansiering af ekstraordinære renoveringsarbejder, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

7) optagelse af lån til finansiering af forandringer, som kommunalbestyrelsen har godkendt i medfør af § 3 b, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom, og lånet ikke skal have sikkerhed sideordnet med eller forud for statslån eller statsgaranterede lån.

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 1, medmindre pantebrevet indeholder boligselskabets erklæring om, at betingelserne for udstedelse af pantebrevet uden samtykke er opfyldt, jf. stk. 1. Hvis samtykke eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket eller erklæringen.

Stk. 3. Almennyttige boligselskaber kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på senere bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra bank, sparekasse eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre selskabet eller dets boligtagere tab. Erhvervelse af ejendomme, der ikke udelukkende finansieres ved optagelse af lån, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives selskabet meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af selskabets ansøgning.«

3. I § 7, stk. 4, ændres »lov om leje« til

»lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.«

Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1 måneds varsel, såfremt der i lejeaftalen er taget forbehold herom. For lejeforhøjelse i lejemål om hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, gælder reglerne i lov om leje.

4. I § 24, stk. 2, affattes sidste pkt. således

»Fra den 1. januar 1991 sker regulering i henhold til reguleringsindekset for boligbyggeri.«

Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 udgør 11,65 kr. pr. m2 bruttoetageareal for afdelinger, der er taget i brug i perioden fra den 1. januar 1965 og indtil den 1. januar 1970, samt for tidligere ibrugtagne afdelinger, der inden den 1. januar 1983 af kommunalbestyrelsen har fået bevilget hel eller delvis fritagelse for hidtidige bidrag. For øvrige afdelinger, der er taget i brug før den 1. januar 1965, udgør bidraget i 1987 26,05 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Beløbene reguleres een gang årligt, første gang den 1. januar 1988, på basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned. I 1987 indbetales bidragene med lige store beløb for hvert af kvartalerne april, juli og oktober.

5. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Landsbyggefondens øvrige virksomhed

Kapitel 5

Landsbyggefondens øvrige udlånsvirksomhed m.v.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 35. Et boligselskab har fortrinsret til tilskud på indtil 75 pct. af de beløb, som selskabets byggefond efter den 1. januar 1980 har indbetalt til landsbyggefonden i henhold til §§ 23 og 24.

Stk. 2. Beløb, der ikke anvendes i henhold til stk. 1, overføres til en fælles moderniseringsfond, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Halvdelen af indbetalingerne i henhold til stk. 2 til den fælles moderniseringsfond overføres hvert år til en landsdispositionsfond, indtil denne udgør 300 mio. kr. Beløbet reguleres een gang årligt, første gang den 1. januar 1988 på basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned. Fra den 1. januar 1991 sker regulering i henhold til reguleringsindekset for boligbyggeri. Fonden tilskrives rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.

Stk. 4. Såfremt landsdispositionsfonden udviser en negativ saldo, forøges overførelsen af midler i henhold til stk. 2 fra den fælles moderniseringsfond til landsdispositionsfonden med indtil 50 pct.

Stk. 5. Den del af landsbyggefondens midler, der ikke anvendes i henhold til §§ 36 og 38 samt til dækning af udgifterne til administration m.v., kan overføres til landsdispositionsfonden.

§ 35. Et boligselskab har fortrinsret til tilskud på indtil 75 pct. af de beløb, som selskabets byggefond efter den 1. januar 1980 har indbetalt til landsbyggefonden i henhold til §§ 23 og 24.

Stk. 2. Beløb, der ikke anvendes i henhold til stk. 1, overføres til en fælles moderniseringsfond, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Halvdelen af indbetalingerne i henhold til stk. 2 til den fælles moderniseringsfond overføres hvert år til en landsdispositionsfond, indtil denne udgør 300 mill. kr. Beløbet reguleres een gang årligt, første gang den 1. januar 1988 på basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned. Fra den 1. januar 1991 sker regulering i henhold til reguleringsindekset for boligbyggeri. Fonden tilskrives rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.

Stk. 4. Såfremt landsdispositionsfonden udviser en negativ saldo, forøges overførelsen af midler i henhold til stk. 2 fra den fælles moderniseringsfond til landsdispositionsfonden med indtil 50 pct.

Stk. 5. Den del af landsbyggefondens midler, der ikke anvendes i henhold til §§ 36 og 38 samt til dækning af udgifterne til administration m.v., kan overføres til landsdispositionsfonden.

§ 35. Et boligselskab har fortrinsret til tilskud på indtil 75 pct. af de beløb, som selskabets byggefond efter den 1. januar 1980 har indbetalt til landsbyggefonden i henhold til §§ 23 og 24.

Stk. 2. Beløb, der ikke anvendes i henhold til stk. 1, overføres til en fælles moderniseringsfond, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Halvdelen af indbetalingerne i henhold til stk. 2 til den fælles moderniseringsfond overføres hvert år til en landsdispositionsfond, indtil denne udgør 300 mill. kr. Beløbet reguleres een gang årligt, første gang den 1. januar 1988 på basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned. Fra den 1. januar 1991 sker regulering i henhold til reguleringsindekset for boligbyggeri. Fonden tilskrives rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.

Stk. 4. Såfremt landsdispositionsfonden udviser en negativ saldo, forøges overførelsen af midler i henhold til stk. 2 fra den fælles moderniseringsfond til landsdispositionsfonden med indtil 50 pct.

Stk. 5. Den del af landsbyggefondens midler, der ikke anvendes i henhold til §§ 36 og 38 samt til dækning af udgifterne til administration m.v., kan overføres til landsdispositionsfonden.

§ 35. Fonden kan yde lån til midlertidig nedbringelse af begyndelseslejen og betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, til hvis opførelse der er bevilget rentesikring eller rentebidrag. Lån kan ydes i det omfang, det skønnes nødvendigt til imødegåelse af konstaterede væsentlige udlejningsvanskeligheder. Fonden kan endvidere med boligministerens tilladelse yde lån i særlige tilfælde, hvor der efter fondens skøn må forudses alvorlige udlejningsvanskeligheder.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan henstå rente- og afdragsfrit i 5 år efter lånets udbetaling. Efter ansøgning kan fonden bevilge yderligere, hel eller delvis, rente- og afdragsfrihed i indtil 5 år, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til ejendommens økonomi og lejeniveauet. Lånet skal derefter tilbagebetales i løbet af højst 10 år og forrentes med 51/2 pct. p.a. fra tidspunktet for tilbagebetalingens påbegyndelse.

§ 35. Et boligselskab har fortrinsret til tilskud på indtil 75 pct. af de beløb, som selskabets byggefond efter den 1. januar 1980 har indbetalt til landsbyggefonden i henhold til §§ 23 og 24.

Stk. 2. Beløb, der ikke anvendes i henhold til stk. 1, overføres til en fælles moderniseringsfond, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Halvdelen af indbetalingerne i henhold til stk. 2 til den fælles moderniseringsfond overføres hvert år til en landsdispositionsfond, indtil denne udgør 300 mio. kr. Beløbet reguleres een gang årligt, første gang den 1. januar 1988 på basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned. Fra den 1. januar 1991 sker regulering i henhold til reguleringsindekset for boligbyggeri. Fonden tilskrives rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.

Stk. 4. Såfremt landsdispositionsfonden udviser en negativ saldo, forøges overførelsen af midler i henhold til stk. 2 fra den fælles moderniseringsfond til landsdispositionsfonden med indtil 50 pct.

Stk. 5. Den del af landsbyggefondens midler, der ikke anvendes i henhold til §§ 36 og 38 samt til dækning af udgifterne til administration m.v., kan overføres til landsdispositionsfonden.

§ 36. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 35, stk. 1 og 2, yde tilskud til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særlig udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almennyttigt byggeri og bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almennyttigt byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de udførte arbejder.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde støtte som lån eller tilskud til almennyttige boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten kan ydes til finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til udligning af opsamlede driftsunderskud.

Stk. 3. Såfremt der måtte være behov derfor, skal landsbyggefonden anvende mindst 2/3 af den del af fondens indtægter, der ikke hidrører fra bidrag efter §§ 23 og 24, til de formål, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Landsbyggefondens midler kan herudover anvendes til

1) lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i stk. 1 og 2, erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje, dækning af projekteringsudgifter til byggeri og erhvervelse af ejendomme med henblik på gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring og

2) kapitalindskud i låne- og garantiinstitutter til fremme af almennyttigt boligbyggeri, såfremt det pågældende institut er godkendt af boligministeren, i produktionsvirksomheder, hvis formål er at fremme og forbedre boligbyggeri og i byfornyelsesselskaber, der er oprettet af almennyttige boligselskaber, og

3) tilskud til forskning og erfaringsformidling på områder, hvortil fonden kan yde støtte efter reglerne i dette kapitel og kapitel 8.

§ 36. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 35, stk. 1 og 2, yde tilskud til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særligt udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almennyttigt byggeri og bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almennyttigt byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de udførte arbejder.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde støtte som lån eller tilskud til almennyttige boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten kan ydes til finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til udligning af opsamlede driftsunderskud.

Stk. 3. Såfremt der måtte være behov derfor, skal landsbyggefonden anvende mindst 2/3 af den del af fondens indtægter, der ikke hidrører fra bidrag efter §§ 23 og 24, til de formål, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Landsbyggefondens midler kan herudover anvendes til

1) lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i stk. 1 og 2, erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje, dækning af projekteringsudgifter til byggeri og erhvervelse af ejendomme med henblik på gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring og

2) kapitalindskud i låne- og garantiinstitutter til fremme af almennyttigt boligbyggeri, såfremt det pågældende institut er godkendt af boligministeren, i produktionsvirksomheder, hvis formål er at fremme og forbedre boligbyggeri og i byfornyelsesselskaber, der er oprettet af almennyttige boligselskaber og

3) tilskud til forskning og erfaringsformidling på områder, hvortil fonden kan yde støtte efter reglerne i dette kapitel og kapital 8.

§ 36. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 35, stk. 1 og 2, yde tilskud til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særligt udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almennyttigt byggeri og bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almennyttigt byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de udførte arbejder.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde støtte som lån eller tilskud til almennyttige boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten kan ydes til finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til udligning af opsamlede driftsunderskud.

Stk. 3. Såfremt der måtte være behov derfor, skal landsbyggefonden anvende mindst 2/3 af den del af fondens indtægter, der ikke hidrører fra bidrag efter §§ 23 og 24, til de formål, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Landsbyggefondens midler kan herudover anvendes til

1) lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i stk. 1 og 2, erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje, dækning af projekteringsudgifter til byggeri og erhvervelse af ejendomme med henblik på gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring og

2) kapitalindskud i låne- og garantiinstitutter til fremme af almennyttigt boligbyggeri, såfremt det pågældende institut er godkendt af boligministeren, i produktionsvirksomheder, hvis formål er at fremme og forbedre boligbyggeri og i byfornyelsesselskaber, der er oprettet af almennyttige boligselskaber og

3) tilskud til forskning og erfaringsformidling på områder, hvortil fonden kan yde støtte efter reglerne i dette kapitel og kapital 8.

§ 36. Fonden kan yde lån til almennyttigt byggeri til dækning af driftsunderskud som følge af udlejningsvanskeligheder i de første år, efter at byggeriet er taget i brug. Med boligministerens tilladelse kan landsbyggefonden tillige yde lån i andre særlige tilfælde, når afvikling af driftsunderskud efter fondens skøn må forudses at medføre alvorlige udlejningsvanskeligheder.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan henstå rente- og afdragsfrit uden tidsbegrænsning, dog skal lånet kunne forlanges forrentet og afdraget efter fondens nærmere bestemmelse, såfremt økonomien for de ejendomme, hvortil der er ydet lån, forbedres eller kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 36. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 35, stk. 1 og 2, yde tilskud til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særlig udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almennyttigt byggeri og bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almennyttigt byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de udførte arbejder.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde støtte som lån eller tilskud til almennyttige boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten kan ydes til finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til udligning af opsamlede driftsunderskud.

Stk. 3. Såfremt der måtte være behov derfor, skal landsbyggefonden anvende mindst 2/3 af den del af fondens indtægter, der ikke hidrører fra bidrag efter §§ 23 og 24, til de formål, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Landsbyggefondens midler kan herudover anvendes til

1) lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i stk. 1 og 2, erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje, dækning af projekteringsudgifter til byggeri og erhvervelse af ejendomme med henblik på gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring og

2) kapitalindskud i låne- og garantiinstitutter til fremme af almennyttigt boligbyggeri, såfremt det pågældende institut er godkendt af boligministeren, i produktionsvirksomheder, hvis formål er at fremme og forbedre boligbyggeri og i byfornyelsesselskaber, der er oprettet af almennyttige boligselskaber, og

3) tilskud til forskning og erfaringsformidling på områder, hvortil fonden kan yde støtte efter reglerne i dette kapitel og kapitel 8.

§ 37. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af støtte i henhold til § 36. Reglerne fremsendes til boligministeren.

Stk. 2. Såfremt reglerne strider mod fondens formål, kan boligministeren forlange reglerne ændret.

Stk. 3. Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte i henhold til § 36, stk. 2, af, at kommunalbestyrelsen og boligselskabet, herunder et eventuelt forretningsførerselskab, medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer. Fonden kan herunder stille krav om, at boligselskabet anvender midler, der er til dets rådighed i henhold til § 35, stk. 1.

§ 37. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af støtte i henhold til § 36. Reglerne fremsendes til boligministeren.

Stk. 2. Såfremt reglerne strider imod fondens formål, kan boligministeren forlange reglerne ændret.

Stk. 3. Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte i henhold til § 36, stk. 2 af, at kommunalbestyrelsen og boligselskabet, herunder et eventuelt forretningsførerselskab, medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer. Fonden kan herunder stille krav om, at boligselskabet anvender midler, der er til dets rådighed i henhold til § 35, stk. 1.

§ 37. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af støtte i henhold til § 36. Reglerne fremsendes til boligministeren.

Stk. 2. Såfremt reglerne strider imod fondens formål, kan boligministeren forlange reglerne ændret.

Stk. 3. Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte i henhold til § 36, stk. 2 af, at kommunalbestyrelsen og boligselskabet, herunder et eventuelt forretningsførerselskab, medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer. Fonden kan herunder stille krav om, at boligselskabet anvender midler, der er til dets rådighed i henhold til § 35, stk. 1.

§ 37. Såfremt der måtte være behov derfor, skal fonden anvende mindst 2/3 af den del af fondens midler, der ikke hidrører fra bidrag efter §§ 23 og 24, til de formål, der er nævnt i §§ 35 og 36 samt i kap. 1 og 2 i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier.

§ 37. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af støtte i henhold til § 36. Reglerne fremsendes til boligministeren.

Stk. 2. Såfremt reglerne strider mod fondens formål, kan boligministeren forlange reglerne ændret.

Stk. 3. Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte i henhold til § 36, stk. 2, af, at kommunalbestyrelsen og boligselskabet, herunder et eventuelt forretningsførerselskab, medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer. Fonden kan herunder stille krav om, at boligselskabet anvender midler, der er til dets rådighed i henhold til § 35, stk. 1.

§ 38. Landsbyggefonden indestår efter regler, der med boligministerens godkendelse fastsættes af fondens bestyrelse, for tab på afdelingsmidler, som forvaltes af almennyttige boligselskaber. I nødvendigt omfang kan anvendes midler fra den fælles moderniseringsfond og, i det omfang dennes midler er utilstrækkelige, tillige fra landsdispositionsfonden.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan yde garanti for tab på grundkøbesummer vedrørende grundarealer, som almennyttige boligselskaber har erhvervet inden den 1. april 1975 med henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter vilkårene for ydelse af garanti efter stk. 2 og træffer efter forhandling med Landsbyggefonden beslutning om garantiens størrelse i hvert enkelt tilfælde.«

6. Efter kapitel 5 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 5 a

Kommunal driftsstøtte

§ 38. Landsbyggefonden indestår efter regler, der med boligministerens godkendelse fastsættes af fondens bestyrelse, for tab på afdelingsmidler, som forvaltes af almennyttige boligselskaber. I nødvendigt omfang kan anvendes midler fra den fælles moderniseringsfond og, i det omfang dennes midler er utilstrækkelige, tillige fra landsdispositionsfonden.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan yde garanti for tab på grundkøbesummer vedrørende grundarealer, som almennyttige boligselskaber har erhvervet inden den 1. april 1975 med henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter vilkårene for ydelse af garanti efter stk. 2 og træffer efter forhandling med Landsbyggefonden beslutning om garantiens størrelse i hvert enkelt tilfælde.«

6. Efter kapitel 5 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 5a

Kommunal driftsstøtte

§ 38. Landsbyggefonden indestår efter regler, der med boligministerens godkendelse fastsættes af fondens bestyrelse, for tab på afdelingsmidler, som forvaltes af almennyttige boligselskaber. I nødvendigt omfang kan anvendes midler fra den fælles moderniseringsfond og, i det omfang dennes midler er utilstrækkelige, tillige fra landsdispositionsfonden.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan yde garanti for tab på grundkøbesummer vedrørende grundarealer, som almennyttige boligselskaber har erhvervet inden den 1. april 1975 med henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter vilkårene for ydelse af garanti efter stk. 2 og træffer efter forhandling med Landsbyggefonden beslutning om garantiens størrelse i hvert enkelt tilfælde.«

§ 38. Fondens midler, som ikke udlånes efter reglerne i §§ 35-37, anvendes efter reglerne i stk. 2-5, 11 og § 41.

Stk. 2. Lån kan ydes til

1) opførelse, om- og tilbygning, modernisering og brandsikring af almennyttigt byggeri og forbedring af bebyggelsens omgivelser, herunder miljøforbedrende foranstaltninger, samt opførelse, ombygning, forbedring og brandsikring af bygninger med socialt eller kulturelt formål i tilknytning til almennyttigt byggeri,

2) erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje,

3) delvis dækning af projekteringsudgifterne ved byggeri,

4) erhvervelse af ejendomme med henblik på sanering eller gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring af et eksisterende byområde.

Stk. 3. Et boligselskab har fortrinsret til tilskud fra landsbyggefonden inden for 75 pct. af de indbetalinger, som selskabets byggefond efter den 1. januar 1980 har foretaget til landsbyggefonden efter §§ 23 og 24 til finansiering af sådanne ombygninger m.v. i selskabets afdelinger som nævnt i stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Den del af indbetalingerne efter §§ 23 og 24, som ikke anvendes efter stk. 3, overføres til en fælles moderniseringsfond, jf. dog § 40 a.

Midlerne fra moderniseringsfonden kan af landsbyggefonden stilles til rådighed som tilskud til almennyttige boligselskaber til finansiering af de arbejder, som er nævnt i stk. 2, nr. 1.

Stk. 5. Tilskud efter stk. 3 og 4 kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de udførte arbejder.

Stk. 6. Lån eller tilskud efter stk. 2-5 kan ikke ydes til dækning af udgifter til vedligeholdelse, hovedistandsættelse eller anden opretning, der ikke forøger lejlighedernes brugsværdi. Tilskud kan dog i særlige tilfælde ydes til større og særlig udgiftskrævende opretningsarbejder.

Stk. 7. Boligministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 3-6.

Stk. 8. Tilskud efter stk. 3 og 4 udbetales til boligselskabets byggefond.

Stk. 9. Kapitalindskud kan foretages

1) i låne- eller garantiinstitutter til fremme af almennyttigt boligbyggeri, der er godkendt af boligministeren,

2) i forbindelse med etablering af produktionsvirksomheder m.v. med henblik på at billiggøre boligbyggeriet,

3) i sanerings- og byfornyelsesselskaber, der etableres af almennyttig boligselskaber.

Stk. 10. De i stk. 9, nr. 1, nævnte indskud må ikke overstige 5 pct. af indbetalingerne til fonden. Indskud i hver af der i stk. 9, nr. 2 og 3, nævnte virksomheder kan højst foretages med et beløb svarende til 2 pct. af indbetalingerne.

Stk. 11. Fonden kan yde tilskud til forskning og erfaringsformidling på områder, hvortil fonden kan yde støtte efter reglerne i kap. 5 og 8.

§ 38. Landsbyggefonden indestår efter regler, der med boligministerens godkendelse fastsættes af fondens bestyrelse, for tab på afdelingsmidler, som forvaltes af almennyttige boligselskaber. I nødvendigt omfang kan anvendes midler fra den fælles moderniseringsfond og, i det omfang dennes midler er utilstrækkelige, tillige fra landsdispositionsfonden.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan yde garanti for tab på grundkøbesummer vedrørende grundarealer, som almennyttige boligselskaber har erhvervet inden den 1. april 1975 med henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter vilkårene for ydelse af garanti efter stk. 2 og træffer efter forhandling med Landsbyggefonden beslutning om garantiens størrelse i hvert enkelt tilfælde.«

6. Efter kapitel 5 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 5 a

Kommunal driftsstøtte

§ 39. Kommunalbestyrelsen kan yde lån til almennyttige boligafdelinger i kommunen til de i § 36, stk. 2, nævnte formål, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for den pågældende afdelings videreførelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter lånenes forrentnings- og afdragsvilkår, herunder om betaling af rente og afdrag først skal påbegyndes på et nærmere fastsat senere tidspunkt og under nærmere angivne forudsætninger. Kommunalbestyrelsen kan udskyde spørgsmålet om påbegyndelse af rente- og afdragsbetaling til afgørelse på et senere tidspunkt.

Stk. 2. Lån kan ydes enten til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre udlån til almennyttige boligafdelinger eller direkte til boligafdelingerne.

Stk. 3. Kommunale lån til Boligselskabernes Landsbyggefond afdrages før landsbyggefondens lån.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan betinge støtte af, at landsbyggefonden, boligselskabet og et eventuelt forretningsførerselskab medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer, herunder at selskabet anvender midler, der i henhold til § 35, stk. 1, er til dets rådighed.

Stk. 5. For kommuner i hovedstadsområdet fordeles halvdelen af kommunens udlån mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af individuel boligstøtte i lov om individuel boligstøtte. Betalte renter og afdrag fordeles til kommunerne efter de samme regler.«

7. I § 54, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 40 a« til: »§ 36, stk. 2«.

8. I § 67 indsættes som nyt stk. 1

»Statsstøttede boliger for unge under uddannelse m.v. omfatter kollegier eller ungdomsboliger opført med statsstøtte efter

1) lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte,

2) lov nr. 107 af 14. april 1955 om byggeri med offentlig støtte,

3) lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer,

4) lov nr. 250 af 7. juni 1963 om støtte til tilvejebringelse af kollegier for unge under uddannelse,

5) lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af kollegier med senere ændringer,

6) lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri,

7) senere boligbyggerilove eller

8) kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, men som godkendes af boligministeren, og som opfylder bestemmelserne i dette kapitel.«

Stk. 1-7 bliver herefter stk. 2-8.

9. I § 67, stk. 3, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

10. I § 70, stk. 3, 1. pkt., udgår »eventuel«.

11. Efter § 72 c indsættes

»§ 72 d. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde yde tilskud eller lån til etablering af ungdomsboliger, såfremt de endelige udgifter ved byggeriets opførelse overstiger det beløb, som kommunalbestyrelsen har godkendt ved byggeriets påbegyndelse.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 ydes på de i § 70, stk. 2, gældende vilkår.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.«

12. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »boligbyggerilovgivning«: »eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8«.

13. § 74 ophæves.

14. § 75 affattes således

»§ 75. Boligministeren fastsætter nærmere regler om organisation og beboerindflydelse i ungdomsboliger som nævnt i § 67, stk. 1.

Stk. 2. I bestyrelserne skal så vidt muligt være ligelig repræsentation af beboerne, af kommunalbestyrelsen og af uddannelsesinstitutioners ledelse.«

15. Efter § 76 a indsættes

»§ 76 b. Ungdomsboliginstitutionen skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige ungdomsbolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket en ungdomsbolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for ungdomsboliginstitutionen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en ungdomsbolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige ungdomsboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af lejerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. punktum, samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1-2 gælder kun ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende boligbyggerilovgivning.«

16. § 77, stk. 10, ophæves.

17. Efter § 77 indsættes

»§ 77 a. Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført eller er ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er opfyldt. § 87 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter til sikring af, at boligerne til stadighed bebos af den berettigede personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende, nærmere regler om, hvorledes opsigelsen skal ske.«

18. I § 78 udgår »74«.

19. I § 79, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 74 og 75« til: »§ 75«.

§ 39. Kommunalbestyrelsen kan yde lån til almennyttige boligafdelinger i kommunen til de i § 36, stk. 2 nævnte formål, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for den pågældende afdelings videreførelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter lånenes forrentnings- og afdragsvilkår, herunder om betaling af rente og afdrag først skal påbegyndes på et nærmere fastsat senere tidspunkt og under nærmere angivne forudsætninger. Kommunalbestyrelsen kan udskyde spørgsmålet om påbegyndelse af rente-og afdragsbetaling til afgørelse på et senere tidspunkt.

Stk. 2. Lån kan ydes enten til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre udlån til almennyttige boligafdelinger eller direkte til boligafdelingerne.

Stk. 3. Kommunale lån til Boligselskabernes Landsbyggefond afdrages før landsbyggefondens lån.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan betinge støtte af, at landsbyggefonden, boligselskabet og et eventuelt forretningsførerselskab medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer, herunder at selskabet anvender midler, der i henhold til § 35, stk. 1 er til dets rådighed.

Stk. 5. For kommuner i hovedstadsområdet fordeles halvdelen af kommunens udlån mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af individuel boligstøtte i lov om individuel boligstøtte. Betalte renter og afdrag fordeles til kommunerne efter de samme regler.«

7. I § 54, stk. 1, nr. 3 ændres »§ 40 a« til: »§ 36, stk. 2«.

8. Efter § 62 d, stk. 2, indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. For private andelsboliger, hvor tilsagn efter § 63, stk. 5, gives efter lovens ikrafttræden til andre end andelsboligforeninger, bestående af de kommende beboere, kan boligministeren fastsætte nærmere regler om fondens regresret overfor overdrageren af andelsboligprojektet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

9. § 67, stk. 1, affattes således

»Statsstøttede boliger for unge under uddannelse mv. omfatter kollegier eller ungdomsboliger opført med statsstøtte efter

1) lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte,

2) lov nr. 107 af 14. april 1955 om byggeri med offentlig støtte,

3) lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer,

4) lov nr. 250 af 7. juni 1963 om støtte til tilvejebringelse af kollegier for unge under uddannelse,

5) lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af kollegier, med senere ændringer,

6) lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri,

7) senere boligbyggerilove eller

8) kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, men som godkendes af boligministeren, og som opfylder bestemmelserne i dette kapitel.«

Stk. 1-7 bliver herefter stk. 2-8.

10. I § 67, stk. 3, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

11. I § 70, stk. 3, 1. pkt., udgår »eventuel«.

12. Efter § 72 c indsættes

»§ 72 d. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde yde et tilskud til etablering af ungdomsboliger, såfremt de endelige udgifter ved byggeriets opførelse overstiger det beløb, som kommunalbestyrelsen har godkendt ved byggeriets påbegyndelse.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.«

13. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »boligbyggerilovgivning«: »eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8«.

14. § 74 ophæves.

15. § 75 affattes således

»§ 75. Boligministeren fastsætter nærmere regler om organisation og beboerindflydelse i ungdomsboliger, som nævnt i § 67, stk. 1.

Stk. 2. I bestyrelserne skal såvidt muligt være ligelig repræsentation af beboerne, af kommunalbestyrelsen og af uddannelsesinstitutioners ledelse.«.

16. Efter § 76 a indsættes

»§ 76 b. Ungdomsboliginstitutionen skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige ungdomsbolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket en ungdomsbolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for ungdomsboliginstitutionen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en ungdomsbolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige ungdomsboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af lejerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. punktum, samt ved anvisninger, som iøvrigt foretages af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1-2 gælder kun ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende boligbyggerilovgivning.«.

17. § 77, stk. 10, ophæves.

18. Efter § 77 indsættes

»§ 77 a. Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført eller er ophørt med sin uddannelse, eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er opfyldt. § 87 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter til sikring af, at boligerne til stadighed beboes af den berettigede personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende, nærmere regler om, hvorledes opsigelsen skal ske«.

19. I § 78 udgår: »74«.

20. I § 79, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 74 og 75« til: »§ 75«.

§ 39. Lån til nybyggeri efter § 38 skal have pantesikkerhed inden for en lånegrænse på 98 pct. af værdien.

Stk. 2. Lån til om- og tilbygning eller modernisering kan udgøre indtil 90 pct. af forbedringsudgifterne og skal have pantesikkerhed i ejendommen inden for samme lånegrænse som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Lån til erhvervelse af byggegrunde skal have pantesikkerhed inden for 90 pct. af en rimelig købesum.

Stk. 4. Lån til dækning af projekteringsudgifter skal have pantesikkerhed i ejendommen og kan andrage indtil 80 pct. af dokumenterede rimelige udgifter.

§ 39. Kommunalbestyrelsen kan yde lån til almennyttige boligafdelinger i kommunen til de i § 36, stk. 2 nævnte formål, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for den pågældende afdelings videreførelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter lånenes forrentnings- og afdragsvilkår, herunder om betaling af rente og afdrag først skal påbegyndes på et nærmere fastsat senere tidspunkt og under nærmere angivne forudsætninger. Kommunalbestyrelsen kan udskyde spørgsmålet om påbegyndelse af rente-og afdragsbetaling til afgørelse på et senere tidspunkt.

Stk. 2. Lån kan ydes enten til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre udlån til almennyttige boligafdelinger eller direkte til boligafdelingerne.

Stk. 3. Kommunale lån til Boligselskabernes Landsbyggefond afdrages før landsbyggefondens lån.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan betinge støtte af, at landsbyggefonden, boligselskabet og et eventuelt forretningsførerselskab medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer, herunder at selskabet anvender midler, der i henhold til § 35, stk. 1 er til dets rådighed.

Stk. 5. For kommuner i hovedstadsområdet fordeles halvdelen af kommunens udlån mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af individuel boligstøtte i lov om individuel boligstøtte. Betalte renter og afdrag fordeles til kommunerne efter de samme regler.«

7. I § 54, stk. 1, nr. 3 ændres »§ 40 a« til: »§ 36, stk. 2«.

§ 39. Kommunalbestyrelsen kan yde lån til almennyttige boligafdelinger i kommunen til de i § 36, stk. 2, nævnte formål, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for den pågældende afdelings videreførelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter lånenes forrentnings- og afdragsvilkår, herunder om betaling af rente og afdrag først skal påbegyndes på et nærmere fastsat senere tidspunkt og under nærmere angivne forudsætninger. Kommunalbestyrelsen kan udskyde spørgsmålet om påbegyndelse af rente- og afdragsbetaling til afgørelse på et senere tidspunkt.

Stk. 2. Lån kan ydes enten til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre udlån til almennyttige boligafdelinger eller direkte til boligafdelingerne.

Stk. 3. Kommunale lån til Boligselskabernes Landsbyggefond afdrages før landsbyggefondens lån.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan betinge støtte af, at landsbyggefonden, boligselskabet og et eventuelt forretningsførerselskab medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer, herunder at selskabet anvender midler, der i henhold til § 35, stk. 1, er til dets rådighed.

Stk. 5. For kommuner i hovedstadsområdet fordeles halvdelen af kommunens udlån mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af individuel boligstøtte i lov om individuel boligstøtte. Betalte renter og afdrag fordeles til kommunerne efter de samme regler.«

7. I § 54, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 40 a« til: »§ 36, stk. 2«.

8. I § 67 indsættes som nyt stk. 1

»Statsstøttede boliger for unge under uddannelse m.v. omfatter kollegier eller ungdomsboliger opført med statsstøtte efter

1) lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte,

2) lov nr. 107 af 14. april 1955 om byggeri med offentlig støtte,

3) lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer,

4) lov nr. 250 af 7. juni 1963 om støtte til tilvejebringelse af kollegier for unge under uddannelse,

5) lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af kollegier med senere ændringer,

6) lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri,

7) senere boligbyggerilove eller

8) kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, men som godkendes af boligministeren, og som opfylder bestemmelserne i dette kapitel.«

Stk. 1-7 bliver herefter stk. 2-8.

9. I § 67, stk. 3, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

10. I § 70, stk. 3, 1. pkt., udgår »eventuel«.

11. Efter § 72 c indsættes

»§ 72 d. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde yde tilskud eller lån til etablering af ungdomsboliger, såfremt de endelige udgifter ved byggeriets opførelse overstiger det beløb, som kommunalbestyrelsen har godkendt ved byggeriets påbegyndelse.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 ydes på de i § 70, stk. 2, gældende vilkår.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.«

12. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »boligbyggerilovgivning«: »eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8«.

13. § 74 ophæves.

14. § 75 affattes således

»§ 75. Boligministeren fastsætter nærmere regler om organisation og beboerindflydelse i ungdomsboliger som nævnt i § 67, stk. 1.

Stk. 2. I bestyrelserne skal så vidt muligt være ligelig repræsentation af beboerne, af kommunalbestyrelsen og af uddannelsesinstitutioners ledelse.«

15. Efter § 76 a indsættes

»§ 76 b. Ungdomsboliginstitutionen skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige ungdomsbolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket en ungdomsbolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for ungdomsboliginstitutionen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en ungdomsbolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige ungdomsboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af lejerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. punktum, samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1-2 gælder kun ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende boligbyggerilovgivning.

Stk. 4. Gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1-2 forudsætter et tæt samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og ungdomsinstitutionens ledelse. Ved gennemførelsen må der tages hensyn til den øvrige beboersammensætning og øvrige lokale forhold.«

16. § 77, stk. 10, ophæves.

17. Efter § 77 indsættes

»§ 77 a. Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført eller er ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er opfyldt. § 87 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter til sikring af, at boligerne til stadighed bebos af den berettigede personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende, nærmere regler om, hvorledes opsigelsen skal ske.«

18. I § 78 udgår »74«.

19. I § 79, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 74 og 75« til: »§ 75«.

§§ 40, 40 a og 41 udgår.

Til nr. 7

Ændringen er redaktionel og en følge af den ændrede affattelse af kapitel 5.

Til nr. 8

Ved private andelsboliger, hvor tilsagnet er meddelt til andre end en andelsboligforening, sker der en overdragelse af et projekt, som er færdigt helt eller delvist. Efter dansk rets almindelige regler er der i en sådan situation tale om et 20-årigt sælgeransvar, som foreningen kan gøre gældende over for overdrageren.

I disse tilfælde er overdrageren ikke stillet på samme måde som entreprenører, leverandører og rådgiveren, hvis ansvar ophører efter 5 år.

Det findes ikke rimeligt, at overdrageren i relation til byggeskadefonden skal tåle en længere ansvarsperiode end entreprenører, leverandører eller rådgivere.

Forslaget indebærer, at boligministeren efter forhandling med byggeskadefonden bemyndiges til at fastsætte regler, således at overdragere i relation til fondens regresret i tilfælde af byggeskader i princippet sidestilles med entreprenører, leverandører og rådgivere, for hvilket der gælder et 5 års ansvar. Det foreslås, at bestemmelsen kun gælder for byggerier, hvortil der gives tilsagn efter lovens ikrafttræden.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det er fundet hensigtsmæssigt redaktionelt at tilvejebringe en samlet oversigt over de ungdomsboliger, som reglerne i kap. 11 omfatter. Som noget nyt foreslås, at boligministeren bemyndiges til at godkende, at nødlidende kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, får mulighed for at opnå status som statsstøttede ungdomsboliger. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Der henvises iøvrigt til nr. 13.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den under nr. 9 foreslåede ændring.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af den ved lov nr. 930 af 19. december 1986 foretagne ændring af § 69.

Til nr. 12

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at yde et tilskud i tilfælde af, at det endelige byggeregnskab for ungdomsboligerne har overskredet den anskaffelsessum, der tidligere er godkendt af kommunalbestyrelsen ved igangsættelse af byggeriet.

Baggrunden for forslaget er, at der i flere tilfælde ved aflæggelse af det endelige byggeregnskab er konstateret større overskridelser af den ved byggeriets igangsættelse godkendte anskaffelsessum.

Det overlades efter forslaget til kommunalbestyrelsen at træffe bestemmelse om, hvorvidt der skal ydes tilskud. Der er således tale om en frivillig ordning.

Det er hensigten, at bestemmelsen kun skal anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor en overvæltning af overskridelsen på huslejen vil kunne medføre risiko for udlejningsvanskeligheder som følge af den forhøjede leje. Bestemmelsen bør ikke anvendes, hvis overskridelsen er begrundet i merudgifter, der burde have været forudset af bygherren eller dennes forretningsfører på tidspunktet for byggeriets igangsætning. Ligesom bestemmelsen heller ikke bør anvendes, hvis kommunalbestyrelsen udfra en risikobetragtning finder, at det vil være rimeligt i den konkrete situation at lade bygherren eller dennes forretningsfører udrede merudgifter f.eks. ved afkortning i byggesagshonoraret, bestyrelsesudgifter eller lignende.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Forslaget giver mulighed for, at kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, men som godkendes af boligministeren efter § 67, stk. 1, nr. 8 (dette forslags § 1, nr. 9) vil kunne renoveres mv. efter samme regler, som gælder for ungdomsboliger opført med statsstøtte før 1. juli 1986. Der henvises til bemærkningerne til nr. 9.

Det er dog hensigten, at de midler, der er til rådighed efter § 73 b, først og fremmest anvendes til opretning af ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensrettelse. Der henvises til nr. 15.

Til nr. 15

Forslagets stk. 1 indebærer, at boligministeren kan fastsætte regler om organisation og beboerindflydelse for samtlige kollegier/ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

Bestemmelsen tilsigter en regelforenkling og afbureaukratisering på området og indebærer endvidere en ligestilling af kollegierne/ungdomsboligerne.

I Boligministeriets cirkulære af 2. februar 1978 og i kap. 1 og 2 i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 170 af 20. april 1979 er fastsat regler for bestyrelsens sammensætning og beboernes medindflydelse på kollegiets drift i de kollegier/ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den siden lov nr. 250 af 7. juni 1963 gældende lovgivning for kollegier/ungdomsboliger.

For kollegier opført med statsstøtte i medfør af den før lov nr. 250 af 7. juni 1963 gældende lovgivning vil bestyrelsens sammensætning og beboernes medindflydelse afhænge dels af bestemmelserne i den lov, hvorefter der er ydet støtte til det enkelte kollegium, dels af vedtægterne for det enkelte kollegium.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at der for sidstnævnte kollegier/ungdomsboliger gennemføres samme regler om bestyrelsens sammensætning og beboerindflydelse som for de øvrige kollegier/ungdomsboliger. Det vil i praksis betyde, at der skal ske vedtægtsændring i disse kollegier/ungdomsboliger. Der er i dag kun ganske få kollegier (formentligt mindre end 15) som kan have en sammensætning af bestyrelsen, som ikke er i overensstemmelse med Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 170 af 20. april 1979. I disse kollegier vil der i nogle tilfælde være givet mulighed for, at en tidligere donator er medlem af bestyrelsen. Da kommunalbestyrelsen i medfør af sidstnævnte bekendtgørelse har mulighed for frit at udpege en del af medlemmerne, vil kommunalbestyrelsen, hvis den finder det rimeligt, kunne benytte denne adgang til fortsat at gøre en donator til medlem af bestyrelsen.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Forslaget indebærer, at bestemmelserne i § 14, stk. 2 - 3, i lov om boligbyggeri, der alene gælder for lejligheder i almennyttigt boligbyggeri, finder tilsvarende anvendelse på ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende boligbyggerilovgivning, til løsning af specielt unges boligsociale problemer.

Baggrunden for, at forslaget kun gælder for ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende boligbyggerilovgivning, er, at den berettigede personkreds til disse boliger, er unge uddannelsessøgende og andre unge med særligt behov derfor.

Til ungdomsboliger opført med statsstøtte i medfør af den før 1. januar 1978 gældende byggestøtte -, kollegiestøtte - eller boligbyggerilovgivning er den berettigede personkreds alene unge uddannelsessøgende.

Man har ikke fundet det hensigtsmæssigt at åbne de sidstnævnte ungdomsboliger for andre unge.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at hver fjerde ledige ungdomsbolig i de af forslaget omhandlede ungdomsboliginstitutioner/afdelinger skal stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen, der kan anvise boligen til unge, der har specielle boligsociale problemer.Anvisningsretten indebærer en økonomisk forpligtelse for kommunen, idet den betaler huslejen i den periode, i hvilken ungdomsboligen er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil den er lejet ud. Endvidere må kommunen stå som garant for, at lejers forpligtigelse ved fraflytning opfyldes. Kommunen kan frafalde rådighedsretten med almindelig opsigelsesfrist. Bestemmelsen svarer til den såkaldte »fjerdedelsregel« i § 14, stk. 2, i lov om boligbyggeri.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at kommunalbestyrelsen kan aftale med et boligselskab/en ungdomsboliginstitution at stille yderligere ledige ungdomsboliger i de af forslaget omhandlede ungdomsboliginstitutioner/afdelinger til rådighed for kommunalbestyrelsens anvisning. Anvisningsretten må ikke anvendes til ensidig tilvejebringelse af boliger for unge med særlige boligsociale problemer, men der må som hidtil på disse ungdomsboliginstitutioner/afdelinger tilstræbes, at udlejningen foretages under hensyn til de lokale forhold ud fra en konkret vurdering, således at det undgås, at for mange personer med særlige problemer samles i enkelte bebyggelser. Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af husleje og kommunens garanti for lejers forpligtelser ved fraflytning gælder tilsvarende. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 14, stk. 3, i lov om boligbyggeri.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensrettelse. Der henvises til nr. 18.

Til nr. 18

Efter de nugældende regler kan en lejer i en ungdomsbolig, der er omhandlet af reglerne i boligbyggerilovens kapitel 11, opsiges, når vedkommende har fuldført sin uddannelse, eller forudsætningerne, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er opfyldt. Ændringsforslaget indebærer, at ungdomsboliginstitutionens bestyrelse skal opsige lejeren,når vedkommende har fuldført eller er ophørt med sin uddannelse, eller de forudsætninger, hvorunder boligerne blev udlejet, ikke længere er opfyldt, jf. dog stk. 2. Herved sikres, at boligerne til stadighed er beboet af den berettigede personkreds. Med udtrykket »er ophørt med sin uddannelse« menes i denne relation, at den uddannelsessøgende ikke kan betegnes som studieaktiv efter Undervisningsministeriets regler om betingelser for opnåelse af uddannelsesstøtte, jf. nedenfor.

For alle ungdomsboliger opført med statsstøtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende lovgivning gælder, at den berettigede personkreds er unge under uddannelse og unge med særligt behov.

Til ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den før 1. januar 1978 gældende lovgivning, er den berettigede personkreds derimod kun unge uddannelsessøgende, jf. pkt. 29 i Boligstyrelsens vejledning af 16. marts 1988 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte.

Som unge uddannelsessøgende anses unge, som er under uddannelse, der efter reglerne for statens uddannelsesstøtte berettiger til uddannelsesstøtte. Desuden anses unge, som følger EFG-uddannelser, lærlingeuddannelser samt dertil svarende uddannelser for uddannelsessøgende.

For at sikre en bedre udnyttelse af ungdomsboligerne foreslås opholdstiden, for så vidt angår de uddannelsessøgende, begrænset og kædet sammen med begrebet »studieaktiv«.

Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 20. marts 1989 om uddannelsesstøtte er »en uddannelsessøgende (er) studieaktiv, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesinstitutionen konstateres, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden overskridelse af den normerede uddannelsestid. En uddannelsessøgende, der ikke deltager i foreskrevne prøver, betragtes normalt ikke som studieaktiv«. Det vil i praksis sige, at den studerende skal følge det påbegyndte studium efter den normerede studietid for at være studieaktiv. Det er hensigten, at boligministeren benytter bemyndigelsesadgangen efter forslagets stk. 3 til i en bekendtgørelse at anvende de i Undervisningsministeriets ovennævnte bekendtgørelse fastsatte regler om studieaktivitet, som kriterier for, hvornår opsigelse skal finde sted.

For så vidt angår unge, der følger EFG-uddannelserne og lærlingeuddannelserne samt hertil svarende uddannelser, kan den uddannelsessøgende betragtes som studieaktiv, når vedkommende er i besiddelse af en lærekontrakt.

Efter forslaget stilles unge uddannelsessøgende ens omkring opsigelsesreglerne, uanset om de bebor kollegier/ungdomsboliger opført i.h.t. den før eller efter 1. januar 1978 gældende lovgivning. Bestyrelserne for ungdomsboliger opført i medfør af den efter den 31. december 1977 gældende lovgivning, skal dog være opmærksom på, at unge uddannelsessøgende, der bor i disse boliger og som ikke længere opfylder de fastsatte kriterier for studieaktivitet, kan blive boende, såfremt de har et særligt behov derfor. Der må foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Efter forslagets stk. 2 gives der adgang til bestyrelsen for ungdomsboligerne til at give dispensation for opsigelsesbestemmelsen. Dette indebærer, at en uddannelsessøgende, der af sociale eller personlige grunde, ikke har fulgt den normerede studietid på det påbegyndte studium og altså ikke er studieaktiv, efter bestyrelsens afgørelse kan blive boende i op til 1 år udover den normerede studietid. Endvidere kan bestyrelsen undlade at foretage en opsigelse, såfremt der ikke er ansøgere til boligen for derved at undgå udlejningsvanskeligheder med deraffølgende økonomisk tab for ungdomsboligsinstitutionen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19 og 20

Der er tale om konsekvensrettelser.

§ 40. Lån udbetales kontant til pari.

Stk. 2. Lån til nybyggeri efter § 38 samt til om- og tilbygning eller modernisering ydes på højst 30 år. Lån forrentes højst med Nationalbankens diskonto på tidspunktet for pantebrevets udstedelse.

Stk. 3. Grundkøbslån og projekteringslån forfalder til indfrielse senest ved byggeriets påbegyndelse og forrentes med Nationalbankens diskonto med tillæg af 1 pct.

§ 40 a. Boligselskabernes Landsbyggefond kan yde støtte til almennyttige boligafdelinger, hvor der er konstateret så væsentlige økonomiske problemer, at disse kan befrygtes at kunne vanskeliggøre afdelingernes videreførelse. Støtten ydes af midler, der overføres fra den fælles moderniseringsfond, jf. § 38, stk. 4, til en landsdispositionsfond efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Landsbyggefonden overfører hvert år halvdelen af indbetalingerne til den fælles moderniseringsfond til en landsdispositionsfond, indtil denne udgør 300 mio. kr. Beløbet reguleres een gang årligt, første gang den 1. januar 1988, på basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned. Der tilskrives landsdispositionsfonden renter svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.

Stk. 3. Hvis landsbyggefonden i et år yder støtte af landsdispositionsfondens midler, som overstiger indeståendet i denne fond, forøges overførelsen fra den fælles moderniseringsfond efter stk. 2 i det pågældende år og de 3 følgende år med indtil 50 pct. De øgede overførsler af midler til landsdispositionsfonden ophører dog senest, når fonden på ny udviser en positiv saldo.

Stk. 4. Landsbyggefonden kan af midler efter stk. 2 yde støtte til finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder udligning af opsamlede driftsunderskud. Støtten ydes som lån eller tilskud efter fondens nærmere bestemmelse.

Stk. 5. Landsbyggefonden kan gøre støtte efter stk. 4 betinget af, at boligselskabet og et eventuelt forretningsførerselskab i videst muligt omfang medvirker til en genopretning af den pågældende afdelings økonomi. Fonden kan herunder stille krav om, at boligselskabet anvender eventuelle midler efter § 38, stk. 3, til sådanne ombygninger m.v. i afdelingen, at disse svarer til en tredjedel af fondens støtte til fysiske investeringer i afdelingen.

Stk. 6. Lån efter stk. 4 kan henstå rente- og afdragsfrit uden tidsbegrænsning. Lånet kan dog forlanges forrentet og afdraget efter fondens bestemmelse efter reglerne i § 36, stk. 2.

§ 41. Landsbyggefonden indgår efter regler, der med boligministerens godkendelse fastsættes af fondens bestyrelse, for tab på afdelingernes midler, som almennyttige boligselskaber modtager i forvaltning. I nødvendigt omfang kan anvendes midler fra den fælles moderniseringsfond, jf. § 38, stk. 4.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan yde garanti for tab på grundkøbesummer vedrørende grundarealer, som almennyttige boligselskaber har erhvervet inden 1. april 1975 med henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter vilkårene for ydelsen af garanti efter stk. 2 og træffer efter forhandling med landsbyggefonden beslutning om garantiens størrelse i hvert enkelt tilfælde.

6. Efter kapitel 5 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 5a

Kommunal driftsstøtte

§ 54. Boligselskabernes Landsbyggefond kan i ganske særlige tilfælde med boligministerens tilladelse yde lån til udbedring af ekstraordinære bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri, som ikke dækkes ved erstatninger eller gennem forsikringer. Det er en betingelse, at der til byggeriet er meddelt tilsagn om offentlig støtte inden 1. juli 1986, eller at et tilsagn efter denne dato kun omfatter tilbygninger og mindre ombygninger, der ikke er omfattet af Byggeskadefonden. Udbedringsudgiften efter fradrag af erstatnings- eller forsikringsbeløb skal udgøre mindst 10 pct. af bygningsværdien inden skadens indtræden. Sidstnævnte betingelse kan dog fraviges

1) ved byggeri, hvortil der er bevilget driftssikring i medfør af lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kolegier,

2) ved byggeri, hvortil der er givet tilladelse til omprioritering til indekslån eller bevilget støtte i medfør af lov om omprioritering m.m. af visse almennyttige boligafdelinger og om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om boligbyggeri, og

3) ved byggeri, hvortil der er bevilget støtte efter § 40 a.

8. Efter § 62 d, stk. 2, indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. For private andelsboliger, hvor tilsagn efter § 63, stk. 5, gives efter lovens ikrafttræden til andre end andelsboligforeninger, bestående af de kommende beboere, kan boligministeren fastsætte nærmere regler om fondens regresret overfor overdrageren af andelsboligprojektet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

9. § 67, stk. 1, affattes således

»Statsstøttede boliger for unge under uddannelse mv. omfatter kollegier eller ungdomsboliger opført med statsstøtte efter

1) lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte,

2) lov nr. 107 af 14. april 1955 om byggeri med offentlig støtte,

3) lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer,

4) lov nr. 250 af 7. juni 1963 om støtte til tilvejebringelse af kollegier for unge under uddannelse,

5) lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af kollegier, med senere ændringer,

6) lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri,

7) senere boligbyggerilove eller

8) kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, men som godkendes af boligministeren, og som opfylder bestemmelserne i dette kapitel.«

Stk. 1-7 bliver herefter stk. 2-8.

10. I § 67, stk. 3, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om støtte til det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets kvote tillægges kvoten for det følgende finansår.

11. I § 70, stk. 3, 1. pkt., udgår »eventuel«.

Stk. 3. Ved erhvervelse og eventuel ombygning af bebyggede ejendomme efter § 69 nr. 2 og 3, kan boligministeren i særlige tilfælde godkende, at indestående pantegæld overtages af erhververen eller bliver indestående i ejendommen. Den samlede belåning, hvori sådan pantegæld medregnes efter kursværdi, må dog ikke overstige 100 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60.

12. Efter § 72 c indsættes

»§ 72 d. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde yde et tilskud til etablering af ungdomsboliger, såfremt de endelige udgifter ved byggeriets opførelse overstiger det beløb, som kommunalbestyrelsen har godkendt ved byggeriets påbegyndelse.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.«

13. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »boligbyggerilovgivning«: »eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8«.

§ 73 b. Boligministeren kan på statskassens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte og garanti til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen. Støtte kan ydes i det omfang, udgifterne ikke dækkes ved erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter lovens § 54 og § 54 a.

14. § 74 ophæves.

§ 74. Boligministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen af bestyrelser i kollegier eller ungdomsboliger opført med statsstøtte efter lov nr. 250 af 7. juni 1963, lov nr. 238 af 8. juni 1966 med senere ændringer, lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri og senere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982, eller efter denne lov.

Stk. 2. I bestyrelserne skal så vidt muligt være ligelig repræsentation af ungdommen, herunder de uddannelsessøgende og beboerne, af kommunalbestyrelsen og af uddannelsesinstitutioners ledelse.

Stk. 3. Hvor forholdene taler derfor, kan boligministeren udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage bestyrelsens opgaver.

15. § 75 affattes således

»§ 75. Boligministeren fastsætter nærmere regler om organisation og beboerindflydelse i ungdomsboliger, som nævnt i § 67, stk. 1.

Stk. 2. I bestyrelserne skal såvidt muligt være ligelig repræsentation af beboerne, af kommunalbestyrelsen og af uddannelsesinstitutioners ledelse.«.

§ 75. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beboerindflydelse i de kollegier eller ungdomsboliger, der er nævnt i § 74, stk. 1, samt i kollegier eller ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte efter lov nr. 235 af 30. april 1946, lov nr. 107 af 14. april 1955 og lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer.

16. Efter § 76 a indsættes

»§ 76 b. Ungdomsboliginstitutionen skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige ungdomsbolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket en ungdomsbolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for ungdomsboliginstitutionen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en ungdomsbolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige ungdomsboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af lejerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. punktum, samt ved anvisninger, som iøvrigt foretages af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1-2 gælder kun ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende boligbyggerilovgivning.«.

17. § 77, stk. 10, ophæves.

Stk. 10. Selskabet eller institutionen kan opsige lejemålet med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført sin uddannelse, eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet ikke længere er opfyldt. § 87 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, finder tilsvarende anvendelse.

18. Efter § 77 indsættes

»§ 77 a. Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført eller er ophørt med sin uddannelse, eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er opfyldt. § 87 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter til sikring af, at boligerne til stadighed beboes af den berettigede personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende, nærmere regler om, hvorledes opsigelsen skal ske«.

19. I § 78 udgår: »74«.

§ 78. Bestemmelserne i kap. X A i lov om leje finder ikke anvendelse på de i §§ 67, 74 og 75 nævnte boliger.

20. I § 79, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 74 og 75« til: »§ 75«.

§ 79. Udlejning af de i §§ 74 og 75 nævnte boliger skal ske efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonmiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.

Ingen

Nr LSF 134

Forslag til Lov om ændring af lov om boligbyggeri og om ophævelse af lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier (Afhændelse m.v. af almennyttige boligselskabers ejendomme. Boligselskabernes Landsbyggefonds virksomhed. Kommunal driftsstøtte. Nødlidende ikkestatsstøttede ungdomsboliger. Ændrede opsigelsesregler for ungdomsboliger)

Fremsat af boligministeren (Agnete Laustsen)

den 17. januar 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. april 1990

Lov nr. 248 af 25/04/1990