1989 LSF 133 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MÆRKNING OG SKILTNING MED PRIS M.V.

§ 1

I lov om mærkning og skiltning med pris m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 4. juli 1989, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »Monopoltilsynet« til: »Forbrugerstyrelsen«.

2. § 2 affattes således

»§ 2. Såfremt varerne udbydes i detailsalg med oplysning om omkostninger ved at erhverve dem ved kreditkøb, skal der på samme måde som anført i § 1, stk. 1, gives oplysning om

1) Kontantprisen.

2) Kreditomkostningerne angivet som et beløb.

3) De årlige omkostninger i procent for kreditten.

Stk. 2. Ved beregning af kreditomkostningerne efter stk. 1, nr. 2, og de årlige omkostninger i procent efter stk. 1, nr. 3, finder lov om kreditaftaler § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, § 13, § 15, stk. 1 og 3, og §§ 16-18 anvendelse.

Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 kan gives i form af et repræsentativt eksempel, hvis dette er den eneste hensigtsmæssige fremgangsmåde.«

3. I § 3, stk. 2, udgår »og § 2«.

4. I § 4 indsættes efter »erhvervsmæssigt«: »for forbrugere«, og efter »tjenesteydelser,» indsættes: »herunder yder kredit eller modtager indlån,».

5. I § 4 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. I regler efter stk. 1 kan det fastsættes, hvorledes kreditomkostninger opgøres og beregnes.«

6. § 10 ophæves.

7. § 11 affattes således

»§ 11. Forbrugerstyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Erhvervsankenævnet.«

8. § 11 a ophæves.

9. § 12, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 1

I lov om mærkning og skiltning med pris m.v., jf. lovbekendtgørelsen nr. 492 af 4. juli 1989, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »Monopoltilsynet« til: »Forbrugerstyrelsen«.

2. § 2 affattes således

»§ 2. Såfremt varerne udbydes i detailsalg med oplysning om omkostninger ved at erhverve dem ved kreditkøb, skal der på samme måde som anført i § 1, stk. 1, gives oplysning om

1) Kontantprisen.

2) Kreditomkostningerne angivet som et beløb.

3) De årlige omkostninger i procent for kreditten.

Stk. 2. Ved beregning af kreditomkostningerne efter stk. 1, nr. 2, og de årlige omkostninger i procent efter stk. 1, nr. 3, finder lov om kreditaftaler § 9, stk. 1, nr. 4, § 13, § 15, stk. 1 og 3, og §§ 16-18 anvendelse.

Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 kan gives i form af et repræsentativt eksempel, hvis dette er den eneste hensigtsmæssige fremgangsmåde.«

3. I § 3, stk. 2, udgår: »og § 2«.

4. I § 4 indsættes efter »erhvervsmæssigt«: »over for forbrugere« og efter »tjenesteydelser,»: »herunder yder kredit eller modtager indlån,».

5. I § 4 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. I regler efter stk. 1 kan det fastsættes, hvorledes kreditomkostninger opgøres og beregnes.«

6. § 10 ophæves.

7. § 11 affattes således

»§ 11. Forbrugerstyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Erhvervsankenævnet.«

8. § 11a ophæves.

9. § 12, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 1

I lov om mærkning og skiltning med pris m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 4. juli 1989, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »Monopoltilsynet« til: »Forbrugerstyrelsen«.

2. § 2 affattes således

»§ 2. Såfremt varerne udbydes i detailsalg med oplysning om omkostninger ved at erhverve dem ved kreditkøb, skal der på samme måde som anført i § 1, stk. 1, gives oplysning om

1) Kontantprisen.

2) Kreditomkostningerne angivet som et beløb.

3) De årlige omkostninger i procent for kreditten.

Stk. 2. Ved beregning af kreditomkostningerne efter stk. 1, nr. 2, og de årlige omkostninger i procent efter stk. 1, nr. 3, finder lov om kreditaftaler § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, § 13, § 15, stk. 1 og 3, og §§ 16-18 anvendelse.

Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 kan gives i form af et repræsentativt eksempel, hvis dette er den eneste hensigtsmæssige fremgangsmåde.«

3. I § 3, stk. 2, udgår »og § 2«.

4. I § 4 indsættes efter »erhvervsmæssigt«: »for forbrugere«, og efter »tjenesteydelser,» indsættes: »herunder yder kredit eller modtager indlån,».

5. I § 4 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. I regler efter stk. 1 kan det fastsættes, hvorledes kreditomkostninger opgøres og beregnes.«

6. § 10 ophæves.

7. § 11 affattes således

»§ 11. Forbrugerstyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Erhvervsankenævnet.«

8. § 11 a ophæves.

9. § 12, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1991. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om mærkning og skiltning med pris m.v., som indsat ved nærværende lovs § 1, nr. 2, træder dog først i kraft den 1. januar 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 2, stk. 1, nr. 3 i lov om mærkning og skiltning med pris m.v., som indsat ved nærværende lovs § 1, nr. 2, træder dog først i kraft den 1. januar 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget har til formål at gennemføre artikel 3 og artikel 5 i Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemdsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (87/102/EØF). Ifølge direktivets artikel 3 skal der under visse betingelser ved reklamering eller skiltning med kredit over for forbrugere gives oplysning om de årlige omkostninger i procent. Efter en overgangsbestemmelse i artikel 5 kan medlemsstaterne inden for en frist, der forventes fastsat til den 1. januar 1993, under visse betingelser nøjes med at kræve, at kreditgiver giver oplysning om de samlede omkostninger for kreditten.

Lovforslaget supplerer det af Justitsministeriet fremsatte forslag til lov om kreditaftaler (L 78), der tager sigte på at gennemføre forbrugerkreditdirektivet i øvrigt. Om indholdet af direktivet og de endnu ikke vedtagne ændringer hertil henvises til bemærkningerne til L 78.

Efter forslaget gennemføres artikel 3 og artikel 5 uden at ændre ved prismærkningslovens systematik. Kravene til skiltning og reklamering med kredit i forbindelse med erhvervelse af bestemte varer eller tjenesteydelser vil fortsat fremgå direkte af loven. Der vil dog ligesom hidtil kunne fastsættes nærmere bestemmelser om den fremgangsmåde, som skal følges ved meddelelse af de krævede oplysninger. Oplysningskravene er betinget af, at der gives oplysning om omkostninger ved erhvervelse af varer eller tjenesteydelser på kredit, f.eks. oplysning om rentesats eller andre omkostninger.

Prismærkningslovens nugældende bestemmelse om angivelse af den samlede købesum foreslås erstattet af et krav om oplysning om kreditomkostningerne angivet som et beløb. Endvidere foreslås oplysningspligten suppleret med et krav om oplysning om de årlige omkostninger i procent. Om beregningen af kreditomkostningerne og de årlige omkostninger i procent henvises til L 78.

For at forenkle oplysningskravene vil der efter forslaget ikke længere være pligt til at give oplysninger om, hvorledes kreditten afvikles.

Kravene til skiltning og reklamering med kredit, der ikke har forbindelse med bestemte varer eller tjenesteydelser, vil fortsat blive fastsat ved bekendtgørelse i henhold til loven.

2. Ved konkurrencelovens ikrafttræden den 1. januar 1990 er monopolloven ophævet, og Monopolrådet og Monopol-ankenævnet nedlagt. Administrationen af loven foreslås overført til Forbrugerstyrelsen. Dette gælder også for så vidt angår banker, sparekasser og andelsselskaber, hvor administrationen af loven har været henlagt til Finanstilsynet. Forslaget herom må ses på baggrund af lovens forbrugerbeskyttende sigte.

I overensstemmelse med regeringens afbureaukratiseringsbestræbelser foreslås tilsynet med overholdelsen af lovens bestemmelser ophævet. Egentligt tilsyn findes ufornødent, da overtrædelse af lovens bestemmelser er strafbelagt. Overtrædelser behandles som politisager.

Forbrugerstyrelsens afgørelser kan efter forslaget indbringes for Erhvervsankenævnet. Det forudsættes, at der ved nævnets behandling af ankesager er repræsenteret sagkundskab for så vidt angår forbrugerforhold.

3. Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Dog foreslås bestemmelsen om angivelse af de årlige omkostninger i procent for kreditten først at træde i kraft den 1. januar 1993.

4. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Den danske Dommerforening, Foreningen af dommerfuldmægtige i Danmark, Advokatrådet, Justitsministeriet, Landbrugsministeriet, Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Monopoltilsynet, Forbrugerstyrelsen, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, De danske Husmoderforeninger, Dansk Varefakta Nævn, Butikshandelens Fællesråd, Dansk Organisation af Detailhandelskæder, De Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Dansk Fødevareråd, Dansk Textil Union, Radiobranchen, Motorbranchens Fællesråd, Det Danske Handelskammer, Landsforeningen for Erhvervsinteresser, Håndværksrådet, Industrirådet, Entreprenørforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Assurandør-Societetet, Den danske Bankforening, Danmarks Sparekasseforening, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Danske Indkøbschefers Landsforening, Den danske Forlæggerforening, Boligministeriet, Finansministeriet, Dansk Automobilhandler Forening, Forenede Danske Motorejere, Den Danske Boghandlerforening, Boghandlernes Hus, Bygge- og Anlægsrådet, Det Kooperative Fællesforbund, Andelsudvalget, Realkreditrådet, Danske Elværkers Forening, Dansk Postordreforening, FEMA, Danske Finansieringsselskabers Forening, Dansk Detail Konto, Detailhandelens Kreditformidlingsråd, Foreningen af Finansholdingselskaber.

5. Lovforslaget skønnes ikke at indebære økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

I forbindelse med lovens gennemførelse vil Forbrugerstyrelsen informere forbrugere og erhvervslivet om indholdet af de nye regler.

Bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Om baggrunden for at overføre administrationen af prismærkningsloven til Forbrugerstyrelsen henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.

Til nr. 2

I overensstemmelse med forbrugerkreditdirektivets artikel 3 foreslås, at pligten til at give nærmere oplysninger om kredittens pris ved udbud af varer i detailsalg er betinget af, at varerne udbydes med oplysning om omkostninger ved erhvervelse af varerne ved kreditkøb; jf. forslaget til kreditaftalelovens § 5.

Den blotte oplysning om, at varerne kan erhverves ved kreditkøb, udløser ingen pligt til at opfylde de efter stk. 1, nr. 1-3, fastsatte oplysningskrav. Angives derimod rentesats eller andre oplysninger om kreditomkostninger, skal oplysningerne gives i overensstemmelse med de fastsatte krav.

I nr. 1 videreføres den nugældende bestemmelses krav om angivelse af kontantprisen.

Efter nr. 2 kræves angivelse af kreditomkostningerne som et beløb. Ifølge stk. 2 beregnes dette beløb efter reglerne i forslaget til kreditaftaleloven, der efter § 9, stk. 1, nr. 3, kræver oplyst samme beløb i forbindelse med indgåelse af en kreditaftale med fast lånebeløb.

Efter den gældende bestemmelse i prismærkningslovens § 2 skal oplysning gives om den samlede købesum, herunder rentebeløb og alle andre tillæg ved afdragsvis betaling af købesummen. Forslaget indebærer i forhold hertil, dels at de samlede kreditomkostninger skal oplyses særskilt, dels at dette beløb beregnes efter reglerne i kreditaftaleloven.

Kravet efter nr. 3 om oplysningen af de årlige omkostninger i procent svarer til oplysningskravet efter forslaget til kreditaftalelovens § 9, stk. 1, nr. 4, der gælder i forbindelse med indgåelse af en kreditaftale med fast lånebeløb. I stk. 2 er det derfor bestemt, at beregningen af de årlige omkostninger i procent sker efter bestemmelserne i kreditaftaleloven.

Efter forbrugerkreditdirektivets artikel 3 kræves ikke andre oplysninger end de årlige omkostninger i procent. Efter direktivets artikel 5 sammenholdt med forslag til ændringsdirektiv forventes dette krav at kunne fraviges i lovgivningen indtil 31. december 1992, hvis der i stedet kræves oplysning om de samlede kreditomkostninger. Denne mulighed udnyttes i lovforslaget, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 2.

Fra 1. januar 1993 vil kravet om oplysning af de samlede kreditomkostninger udover oplysningen om de årlige omkostninger i procent være mere vidtgående end direktivets minimumskrav. Udvidelsen har til formål fortsat at give forbrugerne en let tilgang til oplysning om de reelle samlede omkostninger ved køb på kredit fremfor ved kontantkøb.

Stk. 3 giver i overensstemmelse med forbrugerkreditdirektivets artikel 3 mulighed for at give de efter stk. 1 krævede oplysninger i form af et repræsentativt eksempel, hvis dette er den eneste hensigtsmæssige fremgangsmåde.

De ovennævnte krav til oplysning om kreditomkostninger gælder efter lovens § 5 også, når der ved annoncering eller på anden måde i reklamer over for forbrugeren gives oplysning om omkostningerne ved erhvervelse af varer eller tjenesteydelser på kredit. Dette gælder tillige i tilfælde, hvor den, der udfører tjenesteydelser, i sit forretningslokale skilter med kreditomkostninger.

Til nr. 3

Forslaget indebærer, at lovens § 2 om oplysning om kreditomkostninger tillige finder anvendelse ved detailsalg af brugte varer, idet kravene efter forbrugerkreditdirektivets artikel 3 også finder anvendelse på kreditoplysninger i forbindelse med udbud af disse varer.

Til nr. 4

Forslaget til ændret formulering af bemyndigelsen til at fastsætte regler om skiltning m.v. med oplysning om pris og kreditomkostninger for tilfælde, der ikke omfattes af lovens § 2, tager sigte på den øgede betydning, bemyndigelsen vil få i forbindelse med fastsættelse af regler vedrørende oplysning om kreditomkostninger som følge af forbrugerkreditdirektivet. Efter hidtidig praksis omfatter bestemmelsen også oplysninger om afkast af indestående indskud, hvilket præciseres efter forslaget.

Ved den ændrede formulering fastslås det samtidig, at bemyndigelsen alene omfatter forbrugerforhold.

Det følger af lovens § 5, at de efter bemyndigelsen fastsatte krav om prisoplysninger ved skiltning m.v. også finder anvendelse, når der ved annoncering eller på anden måde i reklamer over for forbrugere gives oplysning om disse forhold.

Til nr. 5

Forslaget tager sigte på at skabe hjemmel for i de fastsatte regler at kræve anvendelse af de opgørelses- og beregningsmåder, som forbrugerkreditdirektivet kræver.

Til nr. 6

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.

Til nr. 7

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.

Til nr. 8

Forslaget har til formål at samle lovens administration hos Forbrugerstyrelsen også for så vidt angår pengeinstitutter. Det forudsættes, at tilsynsmyndighederne inden for den finansielle sektor inddrages i forbindelse med udstedelse af regler for så vidt angår denne sektor.

Til nr. 9

Ændring af redaktionel karakter.

Til § 2

Forslaget til lovens ikrafttrædelse er udformet i overensstemmelse med L 78. Den udskudte ikrafttræden for så vidt angår oplysningskravet vedrørende de årlige omkostninger i procent stemmer ligeledes overens med forslaget til ikrafttrædelsesbestemmelsen i L 78.

Efter 2. behandling den 22. maj 1990

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1990. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om mærkning og skiltning med pris m.v., som indsat ved nærværende lovs § 1, nr. 2, træder dog først i kraft den 1. januar 1993.

Ingen

Nr LSF 133

Forslag til Lov om ændring af lov om mærkning og skiltning med pris m.v.

Fremsat af industriministeren (Anne Birgitte Lundholt)

den 17. januar 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 1. juni 1990

Lov nr. 395 af 13/06/1990