1989 LSF 132 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSFREMME

§ 1. Formålet med denne lov er at styrke erhvervsudviklingen i

Danmark og den internationale konkurrenceevne ved erhvervsfremmende

foranstaltninger, der navnlig sigter på

1) At fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden.

2) At fremme virksomhedernes eksport og internationalisering.

3) At fremme forsknings- og udviklingsindsatsen i virksomhederne.

4) At fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt.

§ 1. Formålet med denne lov er at styrke erhvervsudviklingen i

Danmark og den internationale konkurrenceevne ved erhvervsfremmende

foranstaltninger, der navnlig sigter på

1) At fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden.

2) At fremme virksomhedernes eksport og internationalisering.

3) At fremme forsknings- og udviklingsindsatsen i virksomhederne.

4) At fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt.

§ 1. Formålet med denne lov er at styrke erhvervsudviklingen i

Danmark og den internationale konkurrenceevne ved erhvervsfremmende

foranstaltninger, der navnlig sigter på

1) At fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden.

2) At fremme virksomhedernes eksport og internationalisering.

3) At fremme forsknings- og udviklingsindsatsen i virksomhederne.

4) At fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt.

§ 2. Med henblik på opfyldelse af lovens formål kan statslige erhvervsfremmende aktiviteter navnlig finde sted ved

1) Medfinansiering af særlig risikofyldte udviklingsprojekter.

2) Udnyttelse i erhvervsmæssigt øjemed af det offentliges viden og efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser.

3) Initiativer til fremme af tilgangen af nye virksomheder.

4) Initiativer med henblik på at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen.

5) Initiativer til fremme af virksomhedernes internationalisering.

6) Eksportfremmende foranstaltninger.

7) Udvikling, indsamling og bearbejdning af teknisk og dermed sammenhørende virksomhedsøkonomisk og ledelsesmæssig viden til videreformidling.

8) Faciliteter for måleteknik, prøvning, certificering m.v.

9) Regionale og lokale erhvervsfremmende foranstaltninger.

10) Midlertidige initiativer til fremme af den erhvervsmæssige udvikling i egne af landet, hvor dette er særligt påkrævet.

§ 2. Med henblik på opfyldelse af lovens formål kan statslige erhvervsfremmende aktiviteter navnlig finde sted ved

1) Medfinansiering af særligt risikofyldte udviklingsprojekter.

2) Udnyttelse i erhvervsmæssigt øjemed af det offentliges viden og efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser.

3) Initiativer til fremme af tilgangen af nye virksomheder.

4) Initiativer med henblik på at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen.

5) Initiativer til fremme af virksomhedernes internationalisering.

6) Eksportfremmende foranstaltninger.

7) Udvikling, indsamling og bearbejdning af teknisk og dermed sammenhørende virksomhedsøkonomisk og ledelsesmæssig viden til videreformidling.

8) Faciliteter for måleteknik, prøvning, certificering m.v.

9) Regionale og lokale erhvervsfremmende foranstaltninger.

10) Midlertidige initiativer til fremme af den erhvervsmæssige udvikling i egne af landet, hvor dette er særligt påkrævet.

§ 2. Med henblik på opfyldelse af lovens formål kan statslige erhvervsfremmende aktiviteter navnlig finde sted ved

1) Medfinansiering af særlig risikofyldte udviklingsprojekter.

2) Udnyttelse i erhvervsmæssigt øjemed af det offentliges viden og efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser.

3) Initiativer til fremme af tilgangen af nye virksomheder.

4) Initiativer med henblik på at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen.

5) Initiativer til fremme af virksomhedernes internationalisering.

6) Eksportfremmende foranstaltninger.

7) Udvikling, indsamling og bearbejdning af teknisk og dermed sammenhørende virksomhedsøkonomisk og ledelsesmæssig viden til videreformidling.

8) Faciliteter for måleteknik, prøvning, certificering m.v.

9) Regionale og lokale erhvervsfremmende foranstaltninger.

10) Midlertidige initiativer til fremme af den erhvervsmæssige udvikling i egne af landet, hvor dette er særligt påkrævet.

§ 3. Der kan ydes medfinansiering og tilbydes andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, som omfattes af lovens formål.

Stk. 2. Til opfyldelse af lovens formål kan følgende midler tages i anvendelse

1) Tilskud.

2) Kapitalindskud.

3) Lån.

4) Udviklingskontrakter.

5) Projektgaranti.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter regler om tilbagebetaling.

§ 3. Der kan ydes medfinansiering og tilbydes andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, som omfattes af lovens formål.

Stk. 2. Til opfyldelse af lovens formål kan følgende midler tages i anvendelse

1) Tilskud.

2) Kapitalindskud.

3) Lån.

4) Udviklingskontrakter.

5) Projektgaranti.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter regler om tilbagebetaling.

§ 3. Der kan ydes medfinansiering og tilbydes andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, som omfattes af lovens formål.

Stk. 2. Til opfyldelse af lovens formål kan følgende midler tages i anvendelse

1) Tilskud.

2) Kapitalindskud.

3) Lån.

4) Udviklingskontrakter.

5) Projektgaranti.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter regler om tilbagebetaling.

§ 4. Til fremme af lovens formål nedsætter industriministeren et erhvervsudviklingsråd og et eksportfremmeråd.

Stk. 2. Til behandling af ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v. nedsætter industriministeren et bevillingsudvalg.

Stk. 3. Industri- og Handelsstyrelsen er sekretariat for Erhvervsudviklingsrådet, Eksportfremmerådet og Bevillingsudvalget.

§ 4. Til fremme af lovens formål nedsætter industriministeren et erhvervsudviklingsråd og et eksportfremmeråd.

Stk. 2. Til behandling af ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v., nedsætter industriministeren et bevillingsudvalg.

Stk. 3. Industri- og Handelsstyrelsen er sekretariat for Erhvervsudviklingsrådet, Eksportfremmerådet og Bevillingsudvalget.

§ 4. Til fremme af lovens formål nedsætter industriministeren et erhvervsudviklingsråd og et eksportfremmeråd.

Stk. 2. Til behandling af ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v. nedsætter industriministeren et bevillingsudvalg.

Stk. 3. Industri- og Handelsstyrelsen er sekretariat for Erhvervsudviklingsrådet, Eksportfremmerådet og Bevillingsudvalget.

§ 5. Erhvervsudviklingsrådet rådgiver regeringen om forhold af væsentlig betydning for virksomhedernes produktionsvilkår og for erhvervsudviklingen i øvrigt.

Stk. 2. Erhvervsudviklingsrådet har inden for rammerne af § 2 til opgave at

1) Udarbejde analyser og forslag vedrørende virksomhedernes produktionsvilkår samt forhold i øvrigt af væsentlig betydning for virksomhedernes erhvervsmæssige og teknologiske udvikling.

2) Samordne, vurdere og iværksætte foranstaltninger til vedligeholdelse og fremme af den samfundsmæssige indsats for den regionale og nationale erhvervsmæssige infrastruktur samt fremme af den samfundsmæssige indsats vedrørende forskning og udvikling samt strukturtilpasning.

3) Træffe afgørelse i større principielle sager, jf. dog § 9, stk. 1, og fastsætte principper for Bevillingsudvalgets behandling af øvrige sager, herunder sager om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v., der henhører under Erhvervsudviklingsrådets kompetence.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere regler for rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter og kontrol og tilsyn hermed, udvikling og vedligeholdelse af en teknologisk servicestruktur, standardiserings- og normarbejde, prøvning og metrologi.

Stk. 4. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Industriministeriets medlem af rådet kan begære en sag forelagt industriministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.

§ 5. Erhvervsudviklingsrådet rådgiver regeringen om forhold af væsentlig betydning for virksomhedernes produktionsvilkår og for erhvervsudviklingen iøvrigt.

Stk. 2. Erhvervsudviklingsrådet har inden for rammerne af § 2 til opgave at

1) Udarbejde analyser og forslag vedrørende virksomhedernes produktionsvilkår samt forhold i øvrigt af væsentlig betydning for virksomhedernes erhvervsmæssige og teknologiske udvikling.

2) Samordne, vurdere og iværksætte foranstaltninger til vedligeholdelse og fremme af den samfundsmæssige indsats for den regionale og nationale erhvervsmæssige infrastruktur samt fremme af den samfundsmæssige indsats vedrørende forskning og udvikling samt strukturtilpasning.

3) Træffe afgørelse i større principielle sager, jf. dog § 9, stk. 1, og fastsætte principper for Bevillingsudvalgets behandling af øvrige sager, herunder sager om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v., der henhører under Erhvervsudviklingsrådets kompetence.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere regler for rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter og kontrol og tilsyn hermed, udvikling og vedligeholdelse af en teknologisk servicestruktur, standardiserings- og normarbejde, prøvning og metrologi.

Stk. 4. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Industriministeriets medlem af rådet kan begære en sag forelagt industriministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.

§ 5. Erhvervsudviklingsrådet rådgiver regeringen om forhold af væsentlig betydning for virksomhedernes produktionsvilkår og for erhvervsudviklingen i øvrigt.

Stk. 2. Erhvervsudviklingsrådet har inden for rammerne af § 2 til opgave at

1) Udarbejde analyser og forslag vedrørende virksomhedernes produktionsvilkår samt forhold i øvrigt af væsentlig betydning for virksomhedernes erhvervsmæssige og teknologiske udvikling.

2) Samordne, vurdere og iværksætte foranstaltninger til vedligeholdelse og fremme af den samfundsmæssige indsats for den regionale og nationale erhvervsmæssige infrastruktur samt fremme af den samfundsmæssige indsats vedrørende forskning og udvikling samt strukturtilpasning.

3) Træffe afgørelse i større principielle sager, jf. dog § 9, stk. 1, og fastsætte principper for Bevillingsudvalgets behandling af øvrige sager, herunder sager om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v., der henhører under Erhvervsudviklingsrådets kompetence.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere regler for rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter og kontrol og tilsyn hermed, udvikling og vedligeholdelse af en teknologisk servicestruktur, standardiserings- og normarbejde, prøvning og metrologi.

Stk. 4. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Industriministeriets medlem af rådet kan begære en sag forelagt industriministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.

§ 6. Erhvervsudviklingsrådet består af en formand og 18 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af industriministeren. Industriministeren udpeger en næstformand blandt rådets medlemmer. Rådet sammensættes således, at erhvervsmæssig, lokal og regional, teknologisk, finansiel og samfundsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. I forretningsordenen kan optages bestemmelser om, i hvilket omfang Industri- og Handelsstyrelsen træffer afgørelse på rådets vegne.

§ 6. Erhvervsudviklingsrådet består af en formand og 16 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af industriministeren. Industriministeren udpeger en næstformand blandt rådets medlemmer. Rådet sammensættes således, at erhvervsmæssig, lokal og regional, teknologisk, finansiel og samfundsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. I forretningsordenen kan optages bestemmelser om, i hvilket omfang Industri- og Handelsstyrelsen træffer afgørelse på rådets vegne.

§ 6. Erhvervsudviklingsrådet består af en formand og 18 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af industriministeren. Industriministeren udpeger en næstformand blandt rådets medlemmer. Rådet sammensættes således, at erhvervsmæssig, lokal og regional, teknologisk, finansiel og samfundsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. I forretningsordenen kan optages bestemmelser om, i hvilket omfang Industri- og Handelsstyrelsen træffer afgørelse på rådets vegne.

§ 7. Eksportfremmerådet har inden for rammerne af § 2 til opgave at

1) Rådgive Erhvervsudviklingsrådet om eksportfremmespørgsmål af væsentlig betydning.

2) Udarbejde analyser og forslag vedrørende eksportfremme af væsentlig betydning for virksomhederne til forelæggelse for Erhvervsudviklingsrådet.

3) Udpege områder, inden for hvilke det skønnes nødvendigt med en særlig indsats for at overvinde barrierer, der vanskeliggør eller hindrer etablering eller forøgelse af eksport, samt at anvise og i givet fald træffe beslutning om egnede foranstaltninger til at overvinde sådanne hindringer.

4) Fastsætte principper for Bevillingsudvalgets ydelse af medfinansiering til eksportfremmende formål.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter nærmere regler for rådets virke.

Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Industriministeriets medlem af rådet kan begære en sag forelagt industriministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.

§ 7. Eksportfremmerådet har inden for rammerne af § 2 til opgave at

1) Rådgive Erhvervsudviklingsrådet om eksportfremmespørgsmål af væsentlig betydning.

2) Udarbejde analyser og forslag vedrørende eksportfremme af væsentlig betydning for virksomhederne til forelæggelse for Erhvervsudviklingsrådet.

3) Udpege områder inden for hvilke det skønnes nødvendigt med en særlig indsats for at overvinde barrierer, der vanskeliggør eller hindrer etablering eller forøgelse af eksport, samt at anvise og i givet fald træffe beslutning om egnede foranstaltninger til at overvinde sådanne hindringer.

4) Fastsætte principper for Bevillingsudvalgets ydelse af medfinansiering til eksportfremmende formål.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter nærmere regler for rådets virke.

Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Industriministeriets medlem af rådet kan begære en sag forelagt industriministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.

§ 7. Eksportfremmerådet har inden for rammerne af § 2 til opgave at

1) Rådgive Erhvervsudviklingsrådet om eksportfremmespørgsmål af væsentlig betydning.

2) Udarbejde analyser og forslag vedrørende eksportfremme af væsentlig betydning for virksomhederne til forelæggelse for Erhvervsudviklingsrådet.

3) Udpege områder, inden for hvilke det skønnes nødvendigt med en særlig indsats for at overvinde barrierer, der vanskeliggør eller hindrer etablering eller forøgelse af eksport, samt at anvise og i givet fald træffe beslutning om egnede foranstaltninger til at overvinde sådanne hindringer.

4) Fastsætte principper for Bevillingsudvalgets ydelse af medfinansiering til eksportfremmende formål.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter nærmere regler for rådets virke.

Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Industriministeriets medlem af rådet kan begære en sag forelagt industriministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.

§ 8. Eksportfremmerådet består af en formand og 12 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af industriministeren. Ministeren udpeger en næstformand blandt rådets medlemmer. Rådet sammensættes således, at eksportøkonomisk sagkundskab, samfundsmæssig indsigt og praktisk kendskab til eksportforhold inden for forskellige virksomhedstyper og erhverv er repræsenteret.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen. De kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.

§ 8. Eksportfremmerådet består af en formand og 12 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af industriministeren. Ministeren udpeger en næstformand blandt rådets medlemmer. Rådet sammensættes således, at eksportøkonomisk sagkundskab, samfundsmæssig indsigt og praktisk kendskab til eksportforhold inden for forskellige virksomhedstyper og erhverv er repræsenteret.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen. De kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.

§ 8. Eksportfremmerådet består af en formand og 12 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af industriministeren. Ministeren udpeger en næstformand blandt rådets medlemmer. Rådet sammensættes således, at eksportøkonomisk sagkundskab, samfundsmæssig indsigt og praktisk kendskab til eksportforhold inden for forskellige virksomhedstyper og erhverv er repræsenteret.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen. De kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.

§ 9. Bevillingsudvalget har til opgave at træffe afgørelse i sager vedrørende ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v. Erhvervsudviklingsrådet og Eksportfremmerådet kan overlade Bevillingsudvalget andre bevillingsopgaver. Bevillingsudvalget kan henlægge visse afgørelser til Industri- og Handelsstyrelsen.

Stk. 2. Udvalgets afgørelser er endelige, men Industriministeriets medlem af udvalget kan begære en sag forelagt industriministeren til afgørelse, såfremt sagen skønnes at være af principiel betydning. Afgørelser truffet af Industri- og Handelsstyrelsen er endelige.

Stk. 3. Bevillingsudvalget består af en formand og 6 medlemmer, der udpeges af industriministeren. Industriministeren udpeger en næstformand blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 4 . Industriministeren fastsætter en forretningsorden for Bevillingsudvalget.

§ 9. Bevillingsudvalget har til opgave at træffe afgørelse i sager vedrørende ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v. Erhvervsudviklingsrådet og Eksportfremmerådet kan overlade Bevillingsudvalget andre bevillingsopgaver. Bevillingsudvalget kan henlægge visse afgørelser til Industri- og Handelsstyrelsen.

Stk. 2. Udvalgets afgørelser er endelige, men Industriministeriets medlem af udvalget kan begære en sag forelagt industriministeren til afgørelse, såfremt sagen skønnes at være af principiel betydning. Afgørelser truffet af Industri- og Handelsstyrelsen er endelige.

Stk. 3. Bevillingsudvalget består af en formand og 6 medlemmer, der udpeges af industriministeren. Industriministeren udpeger en næstformand blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 4 . Industriministeren fastsætter en forretningsorden for Bevillingsudvalget.

§ 9. Bevillingsudvalget har til opgave at træffe afgørelse i sager vedrørende ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v. Erhvervsudviklingsrådet og Eksportfremmerådet kan overlade Bevillingsudvalget andre bevillingsopgaver. Bevillingsudvalget kan henlægge visse afgørelser til Industri- og Handelsstyrelsen.

Stk. 2. Udvalgets afgørelser er endelige, men Industriministeriets medlem af udvalget kan begære en sag forelagt industriministeren til afgørelse, såfremt sagen skønnes at være af principiel betydning. Afgørelser truffet af Industri- og Handelsstyrelsen er endelige.

Stk. 3. Bevillingsudvalget består af en formand og 6 medlemmer, der udpeges af industriministeren. Industriministeren udpeger en næstformand blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 4 . Industriministeren fastsætter en forretningsorden for Bevillingsudvalget.

§ 10. Industriministeren fastsætter regler om, hvilke måleenheder der finder anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler, regler om vejere og målere, regler om måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt måleteknisk kontrol. Der kan herunder foreskrives anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter regler om akkreditering af virksomheder, laboratorier og andre organisationer til teknisk prøvning, inspektion og certificering samt regler om inspektion og certificering af personer, produkter og systemer.

Stk. 3. På områder, hvor der efter anden lovgivning er givet forskrifter om akkrediteret teknisk prøvning, inspektion og certificering eller om måleteknik, kan industriministeren alene fastsætte bestemmelser i henhold til stk. 1 eller 2 efter aftale med vedkommende myndighed.

Stk. 4. En akkreditering, certificering m.v. kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne herfor ikke længere er opfyldt, eller i tilfælde af grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkårene.

Stk. 5. Tilbagekaldelse af en akkreditering, certificering m.v. kan af den, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger, fra afgørelsen er meddelt den akkrediterede.

§ 10. Industriministeren fastsætter regler om, hvilke måleenheder, der finder anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler, regler om måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse, samt måleteknisk kontrol. Der kan herunder foreskrives anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter regler om akkreditering af virksomheder, laboratorier og andre organisationer til teknisk prøvning, inspektion og certificering, samt regler om inspektion og certificering af personer, produkter og systemer.

Stk. 3. På områder, hvor der efter anden lovgivning er givet forskrifter om akkrediteret teknisk prøvning, inspektion og certificering, eller om måleteknik, kan industriministeren alene fastsætte bestemmelser i henhold til stk. 1 eller 2 efter aftale med vedkommende myndighed.

Stk. 4. En akkreditering, certificering m.v. kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne herfor ikke længere er opfyldt eller i tilfælde af grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkårene.

Stk. 5. Tilbagekaldelse af en akkreditering, certificering m.v. kan af den, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger, fra afgørelsen er meddelt den akkrediterede.

§ 10. Industriministeren fastsætter regler om, hvilke måleenheder der finder anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler, regler om vejere og målere, regler om måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt måleteknisk kontrol. Der kan herunder foreskrives anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter regler om akkreditering af virksomheder, laboratorier og andre organisationer til teknisk prøvning, inspektion og certificering samt regler om inspektion og certificering af personer, produkter og systemer.

Stk. 3. På områder, hvor der efter anden lovgivning er givet forskrifter om akkrediteret teknisk prøvning, inspektion og certificering eller om måleteknik, kan industriministeren alene fastsætte bestemmelser i henhold til stk. 1 eller 2 efter aftale med vedkommende myndighed.

Stk. 4. En akkreditering, certificering m.v. kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne herfor ikke længere er opfyldt, eller i tilfælde af grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkårene.

Stk. 5. Tilbagekaldelse af en akkreditering, certificering m.v. kan af den, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger, fra afgørelsen er meddelt den akkrediterede.

§ 11. Industriministeren kan bemyndige akkrediterede eller certificerede personer, virksomheder, laboratorier og andre organer samt statslige og kommunale myndigheder til at foretage tilsyn inden for afgrænsede områder af måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt måleteknisk kontrol.

§ 11. Industriministeren kan bemyndige akkrediterede eller certificerede personer, virksomheder, laboratorier og andre organer, samt statslige og kommunale myndigheder til at foretage tilsyn inden for afgrænsede områder af måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt måleteknisk kontrol.

§ 11. Industriministeren kan bemyndige akkrediterede eller certificerede personer, virksomheder, laboratorier og andre organer samt statslige og kommunale myndigheder til at foretage tilsyn inden for afgrænsede områder af måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt måleteknisk kontrol.

§ 12. Industriministeren kan kræve meddelt alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for virksomheden i henhold til §§ 10 og 11.

Stk. 2. Industriministeren har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet i forbindelse med måleteknisk kontrol og akkrediteret teknisk prøvning, inspektion og certificering i henhold til § 10, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Industriministeren kan bestemme, at stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på bemyndigede i henhold til § 11.

§ 12. Industriministeren kan kræve meddelt alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for virksomheden i henhold til §§ 10 og 11.

Stk. 2. Industriministeren har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation, uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter, for at varetage hvervet i forbindelse med måleteknisk kontrol og akkrediteret teknisk prøvning, inspektion og certificering i henhold til § 10, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Industriministeren kan bestemme, at stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på bemyndigede i henhold til § 11.

§ 12. Industriministeren kan kræve meddelt alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for virksomheden i henhold til §§ 10 og 11.

Stk. 2. Industriministeren har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet i forbindelse med måleteknisk kontrol og akkrediteret teknisk prøvning, inspektion og certificering i henhold til § 10, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Industriministeren kan bestemme, at stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på bemyndigede i henhold til § 11.

§ 13. Industriministeren fastsætter nærmere regler om gebyrer til dækning af udgifterne ved administration af loven.

§ 13. Industriministeren fastsætter nærmere regler om gebyrer til dækning af udgifterne ved administration af loven.

§ 13. Industriministeren fastsætter nærmere regler om gebyrer til dækning af udgifterne ved administration af loven.

§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 15. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. § 4, jf. §§ 6 og 8, træder dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves

1) Lov om mål og vægt (metrologi), jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 15. marts 1988.

2) Lov om Statens Tekniske Prøvenævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 15. marts 1988.

3) Lov om teknologisk service, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 15. marts 1988.

4) Lov nr. 104 af 20. marts 1970 om »Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling«.

5) Lov om statstilskud til produktudvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 141 af 15. marts 1988.

6) Lov nr. 221 af 13. april 1988 om egnsudvikling.

7) Lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til håndværk og den mindre industri, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 9. marts 1989.

8) Lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 28. februar 1986.

9) Lov om garantier til finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre serviceerhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 15. marts 1988.

10) Lov nr. 315 af 26. juni 1975 om oprettelse af en fond til midlertidig finansieringsbistand til konjunkturramte erhvervsvirksomheder.

11) Lov nr. 48 af 11. februar 1976 om et finansieringsinstitut for hoteller m.v. samt om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

12) § 11 i lov om Danmarks erhvervsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986.

§ 15. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. § 4, jf. §§ 6 og 8, træder dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves

1) Lov om mål og vægt (metrologi), jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 15. marts 1988.

2) Lov om Statens Tekniske Prøvenævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 15. marts 1988.

3) Lov om teknologisk service, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 15. marts 1988.

4) Lov nr. 104 af 20. marts 1970 om »Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling«.

5) Lov om statstilskud til produktudvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 141 af 15. marts 1988.

6) Lov nr. 221 af 13. april 1988 om egnsudvikling.

7) Lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til håndværk og den mindre industri, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 9. marts 1989.

8) Lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 28. februar 1986.

9) Lov om garantier til finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre serviceerhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 15. marts 1988.

10) Lov nr. 315 af 26. juni 1975 om oprettelse af en fond til midlertidig finansieringsbistand til konjunkturramte erhvervsvirksomheder.

11) Lov nr. 48 af 11. februar 1976 om et finansieringsinstitut for hoteller m.v. samt om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

12) § 11 i lov om Danmarks erhvervsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986.

§ 15. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. § 4, jf. §§ 6 og 8, træder dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves

1) Lov om mål og vægt (metrologi), jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 15. marts 1988.

2) Lov om Statens Tekniske Prøvenævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 15. marts 1988.

3) Lov om teknologisk service, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 15. marts 1988.

4) Lov nr. 104 af 20. marts 1970 om »Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling«.

5) Lov om statstilskud til produktudvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 141 af 15. marts 1988.

6) Lov nr. 221 af 13. april 1988 om egnsudvikling.

7) Lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til håndværk og den mindre industri, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 9. marts 1989.

8) Lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 28. februar 1986.

9) Lov om garantier til finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre serviceerhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 15. marts 1988.

10) Lov nr. 315 af 26. juni 1975 om oprettelse af en fond til midlertidig finansieringsbistand til konjunkturramte erhvervsvirksomheder.

11) Lov nr. 48 af 11. februar 1976 om et finansieringsinstitut for hoteller m.v. samt om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

12) § 11 i lov om Danmarks erhvervsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986.

§ 16. Ansøgninger, der er indsendt til Industri- og Handelsstyrelsen i henhold til bestemmelser, der nu ophæves, jf. § 15, stk. 2, inden nærværende lovs ikrafttræden, behandles efter hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 2 . De i henhold til tidligere lov om mål og vægt (metrologi), udstedte forskrifter og typegodkendelser, meddelte tilladelser og bemyndigelser vedbliver at have gyldighed, indtil de ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov.

Stk. 3. De i henhold til tidligere lov om Statens Tekniske Prøvenævn udstedte autorisationer af laboratorier til at udføre autoriseret teknisk prøvning fortsætter på de givne vilkår til deres udløbsdato.

Stk. 4. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter §§ 10-12 til Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 5. Den i henhold til tidligere lov nr. 104 af 20. marts 1970 om »Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling« oparbejdede formue i fondet tilfalder ved fondets opløsning statskassen. Renter, afdrag, afgifter m.v. indgået efter fondets opløsning tilfalder ligeledes statskassen. De forpligtelser, som fondet har påtaget sig over for borgere, virksomheder m.v., overtages ligeledes af staten.

§ 16. Ansøgninger, der er indsendt til Industri- og Handelsstyrelsen i henhold til bestemmelser, der nu ophæves, jf. § 15, stk. 2, inden nærværende lovs ikrafttræden, behandles efter hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 2 . De i henhold til tidligere lov om mål og vægt (metrologi), udstedte forskrifter og typegodkendelser, meddelte tilladelser og bemyndigelser vedbliver at have gyldighed, indtil de ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov. Dette gælder dog ikke de beskikkelser som statsautoriserede vejere og målere, der er meddelt i medfør af § 14 i lov om mål og vægt (metrologi), jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 15. marts 1988.

Stk. 3. De i henhold til tidligere lov om Statens Tekniske Prøvenævn udstedte autorisationer af laboratorier til at udføre autoriseret teknisk prøvning fortsætter på de givne vilkår til deres udløbsdato.

§ 16. Ansøgninger, der er indsendt til Industri- og Handelsstyrelsen i henhold til bestemmelser, der nu ophæves, jf. § 15, stk. 2, inden nærværende lovs ikrafttræden, behandles efter hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 2 . De i henhold til tidligere lov om mål og vægt (metrologi), udstedte forskrifter og typegodkendelser, meddelte tilladelser og bemyndigelser vedbliver at have gyldighed, indtil de ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov.

Stk. 3. De i henhold til tidligere lov om Statens Tekniske Prøvenævn udstedte autorisationer af laboratorier til at udføre autoriseret teknisk prøvning fortsætter på de givne vilkår til deres udløbsdato.

Stk. 4. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter §§ 10-12 til Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 5. Den i henhold til tidligere lov nr. 104 af 20. marts 1970 om »Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling« oparbejdede formue i fondet tilfalder ved fondets opløsning statskassen. Renter, afdrag, afgifter m.v. indgået efter fondets opløsning tilfalder ligeledes statskassen. De forpligtelser, som fondet har påtaget sig over for borgere, virksomheder m.v., overtages ligeledes af staten.

§ 17. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 17. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Produktionen i de udlandskonkurrerende erhverv skal øges til gavn for samfundsøkonomien og beskæftigelsen. Afgørende herfor er de generelle erhvervsvilkår og erhvervslivets egen indsats.

Det er samfundets opgave at sikre generelle erhvervsvilkår, som sætter erhvervslivet i stand til at udføre sin del af opgaven. Vigtigt i den forbindelse er gennem den økonomiske politik at skabe basis for en stabil økonomisk udvikling i samfundet, at etablere retlige rammer for erhvervslivet, der giver mulighed for at agere internationalt, og at etablere økonomiske og strukturelle rammer, der giver et fundament for en langsigtet planlægning i virksomhederne.

Der iværksættes i disse år en række initiativer, der skal skabe de generelle rammer. Initiativerne må koordineres, og det må sikres, at de tager udgangspunkt i en fælles opfattelse af de konkurrencevilkår, som erhvervslivet vil blive udsat for i 90'erne.

Det er således vigtigt gennem erhvervspolitikken at sikre, at virksomhedernes muligheder for at bidrage til en forbedring af samfundsøkonomien indgår med vægt i interesseafvejningen på andre politikområder, og at politikken på de forskellige områder koordineres på en sådan måde, at de fra virksomhedernes synspunkt opfattes som en sammenhængende helhed.

På Industriministeriets område er der inden for de seneste år taget forskellige initiativer, der skal skabe fremtidsrettede rammer for erhvervslivet. Der tænkes blandt andet på rapporten fra Industriministeriets fremtidssikringsudvalg (den såkaldte Baobab-rapport), tilslutningen til den Europæiske Patentorganisation og Konkurrenceloven. I den kommende tid vil der tillige blive fremsat en række lovforslag, der sigter mod at tilpasse lovgivningen til den nye konkurrencesituation, som vil blive resultatet af gennemførelsen af EF's indre marked.

En vigtig del af erhvervspolitikken er erhvervsfremmesystemet, der gennem konkrete initiativer medvirker til at fremme virksomhedernes internationalisering og strukturudvikling. På dette område er der blandt andet fra erhvervslivet selv peget på et behov for øget forenkling, koordination og fleksibilitet, således at også dette system tilpasser sig de ændrede konkurrencevilkår, og således at indsatsen lægges der, hvor behovet er, og hvor effekten vil blive størst. Dette lovforslag skal sikre grundlaget for en koordineret og fleksibel indsats på området.

2. Ved ændring af rådsstrukturen, der var en følge af den industripolitiske redegørelse i 1986, blev en række råd og udvalg i den daværende Teknologistyrelse underordnet Teknologirådet. Formålet var blandt andet at sikre bedre koordination mellem de enkelte erhvervsfremmeordninger med tilhørende råd og bestyrelser. Samtidig blev mange af de konkrete sagsafgørelser henlagt til afgørelse i Styrelsen efter retningslinier fastlagt af Rådet. Med oprettelsen af Industri- og Handelsstyrelsen i begyndelsen af 1988 blev der endvidere skabt een enkelt administrativ indgang i systemet for hovedparten af erhvervsfremmeordningerne under Industriministeriet. Lovforslaget skal ses som en opfølgning af den strukturforenkling, der blev indledt med den industripolitiske redegørelse fra 1986. Sigtet med de fremtidige aktiviteter på erhvervsfremmeområdet er således i en forenklet administrativ struktur at skabe rammerne for en erhvervsfremmepolitik, der rækker frem mod de udfordringer, erhvervslivet vil møde i de kommende årtier. Forrest blandt disse udfordringer er den teknologiske udvikling, miljøhensyn og EF's indre marked. Disse forhold trækker i retning af en erhvervsfremmestrategi, som kan bidrage til at styrke konkurrenceevnen og erhvervsstrukturen gennem en fortsat forbedring af indsatsen for den erhvervsmæssige infrastruktur i bredere forstand, en videreførelse af de programmæssige satsninger og fremme af langsigtede og planlagte udviklingsaktiviteter i virksomhederne.

Med lovforslaget lægges der op til at forenkle det system af råd og udvalg, der medvirker ved erhvervsfremmeordningernes administration, også med det formål at kunne anvende de samlede erhvervsfremmemidler på en mere fleksibel og effektiv måde. Samtidig vil det blive lettere at foretage overordnede prioriteringer på tværs af Industriministeriets erhvervsfremmesystem.

3. Nødvendigheden af de her foreslåede ændringer af erhvervsfremmelovene har tidligere været fremhævet i rapporten fra Regeringens afbureaukratiseringsudvalg samt den tidligere nævnte rapport fra Industriministeriets fremtidssikringsudvalg.

4. Det foreslås derfor, at de nugældende erhvervsfremmelove under Industriministeriet, der administreres af Industri- og Handelsstyrelsen, erstattes af en enkelt lov om erhvervsfremme.

Lovens formål er at styrke erhvervsudviklingen i Danmark og den internationale konkurrenceevne ved erhvervsfremmende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til fremme af udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden, erhvervsvirksomhedernes internationalisering, forsknings- og udviklingsindsatsen i virksomhederne samt tilpasning i erhvervsstrukturen til konkurrence- og samfundsforholdene. Gennem en styrket erhvervsudvikling er det ligeledes hensigten at skabe grundlaget for, at virksomhederne aktivt bliver i stand til at bidrage til løsningen af de kommende års miljøopgaver.

De statslige aktiviteter, der kan iværksættes til opfyldelse af lovens formål, kan opdeles i en direkte virksomhedsrettet del og en bredere infrastrukturel del. I den første gruppe findes navnlig udviklingsprojekter, tiltag til fremme af strukturtilpasning og internationalisering. I den anden gruppe findes navnlig den teknologiske servicevirksomhed og aktiviteter rettet mod den regionale udvikling.

Statslig medfinansiering af sådanne aktiviteter kan ske i form af tilskud, kapitalindskud, lån, udviklingskontrakter og projektgaranti.

Til bistand ved administration af loven foreslås nedsat et Erhvervsudviklingsråd og et Eksportfremmeråd, som erstatter de råd og udvalg, der er etableret i forbindelse med de nuværende erhvervsfremmeordninger under Industri- og Handelsstyrelsen. Industri- og Handelsstyrelsen er sekretariat for Rådene og det nedenfor nævnte Bevillingsudvalg.

Erhvervsudviklingsrådet skal rådgive Regeringen om spørgsmål af væsentlig betydning for virksomhedernes produktionsvilkår og for erhvervsudviklingen i øvrigt. Erhvervsudviklingsrådet skal endvidere udarbejde analyser og forslag samt koordinere indsatsen for virksomhedernes produktionsvilkår og erhvervsmæssige og teknologiske udvikling. Et væsentligt element heri er at koordinere erhvervsfremmeindsatsen med landsplanlægningen.

På baggrund af det stærke behov der i de kommende år er for at øge eksporten, må det anses for hensigtsmæssigt at henlægge eksportfremmende aktiviteter af både udviklings- og infrastrukturel karakter til et særligt Eksportfremmeråd. Dette råds aktiviteter må dog over tid vurderes i lyset af etableringen af EF's indre marked, der kan føre til en revurdering af eksportfremme-aktiviteterne, og i lyset af arbejdet i Erhvervsudviklingsrådet for at opnå den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af det samlede erhvervsfremmearbejde.

Industriministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for Rådenes virke, deres sammensætning og forretningsorden, herunder at Erhvervsudviklingsrådet kan henlægge afgørelser til Industri- og Handelsstyrelsen.

Fælles for Erhvervsudviklingsrådet og Eksportfremmerådet nedsættes et Bevillingsudvalg, som skal træffe afgørelse i alle sager vedrørende bevillinger til enkeltvirksomheder m.v. Rådene fastlægger principperne for Bevillingsudvalgets behandling af sådanne sager. Bevillingsudvalget kan henlægge visse afgørelser til Industri- og Handelsstyrelsen.

Lovforslaget giver som en rammelov mulighed for at opretholde og fortsætte visse af de eksisterende erhvervsfremmeordninger. Det forudsættes, at de bestående ordninger gennemgås med henblik på forenkling og effektivisering og under hensyntagen til de til rådighed værende bevillinger. Denne proces tænkes gennemført i den overgangsperiode på ca. 6 måneder, der af tekniske årsager nødvendigvis må følge efter lovens vedtagelse. Det foreslås, at Rådene og Bevillingsudvalget etableres umiddelbart efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at der vil være mulighed for at konsultere såvel råd og udvalg som organisationer og andre i forbindelse med fastlæggelse af indholdet af de fremtidige erhvervsfremmeaktiviteter. De eksisterende råd og udvalg fortsætter deres virksomhed, indtil loven træder i kraft i sin helhed.

Industriministeren vil som hidtil have mulighed for selv at iværksætte nye initiativer og programmer.

Lovforslaget indeholder en række bestemmelser, der tilsigter at videreføre og styrke området for måleteknik, prøvning og certificering. Industriministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser for, hvilke måleenheder der skal finde anvendelse, samt for måleteknik og måleteknisk kontrol. Industriministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om gebyr.

Industripolitisk Kontaktudvalg er ikke omtalt i loven. Begrundelsen herfor er, at Kontaktudvalget først og fremmest er et politisk organ. Det er tanken at bevare Industripolitisk Kontaktudvalg, idet det dog overvejes at inddrage den finansielle sektor i Kontaktudvalgets arbejde på grund af denne sektors betydning for den langsigtede erhvervsudvikling.

5. Lovforslaget vedrører alene den statslige indsats til erhvervsfremme. Kommuners og amtskommuners ulovbestemte adgang til at iværksætte erhvervsfremmeaktiviteter i henhold til de såkaldte kommunalfuldmagtsregler er beskrevet i betænkning nr. 1153 af december 1988 om Kommunerne og Erhvervspolitikken. Lovforslaget medfører ingen ændringer i den heri beskrevne retstilstand.

6. En egentlig analyse af konsekvenserne for erhvervslivet af lovforslaget er vanskelig at foretage. Dette skyldes, at lovforslaget alene beskriver rammerne for erhvervsfremme, men ikke de konkrete tiltag baseret på en mere langsigtet erhvervspolitisk strategi. På baggrund af den foreslåede forenklede struktur i erhvervsfremmesystemet, som vil kunne give virksomhederne et bedre overblik over ordningerne, må det antages, at disse vil finde en mere effektiv anvendelse, både set ud fra et virksomhedsmæssigt og et erhvervspolitisk synspunkt. Der vil endvidere kunne opnås en bedre styring af erhvervsfremmebevillingerne.

De konkrete elementer i erhvervsfremmepolitikken vil blive evalueret. Der vil blive opstillet principper for Industriministeriets evalueringsarbejde for så vidt angår tilrettelæggelse, gennemførelse og organisering. Der vil i denne forbindelse bl.a. blive lagt vægt på tidlig tilrettelæggelse, resultatkrav og anvendelse af uafhængige evaluatorer.

Det bemærkes, at finanslovforslaget for 1990 indeholder en besparelse på 6,5 mill. kr., heraf 5 mill. kr. i lønsum, for Industri- og Handelsstyrelsen, under henvisning til afbureaukratiseringsplanens forslag om forenkling af erhvervsfremmeordningerne og den tilhørende rådsstruktur. Den reducerede sekretariatsmæssige betjening, der følger den forenklede rådsstruktur, er således indbudgetteret på finansloven.

Som hidtil fastsættes midler til de enkelte ordninger på de årlige bevillingslove. For aktiviteter, der tidligere lå under Udviklingsfondet og som måtte blive ført videre efter Fondets nedlæggelse, vil de nødvendige midler ligeledes blive fastsat på de årlige bevillingslove.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Målsætningen om øget produktion i de udlandskonkurrerende erhverv kan på længere sigt kun opfyldes, hvis virksomhederne er i stand til at følge og drage fordel af udviklingen i handelsmønstre, markedsvilkår og de strukturændringer, der sker internationalt i produktions- og virksomhedsstrukturer. Vigtige udfordringer er EF's indre marked, internationalt virksomhedssamarbejde og udnyttelsen af de mindre virksomheders muligheder på baggrund af de forventede strukturændringer.

Bestemmelsen fastlægger det overordnede formål med Industriministeriets erhvervsfremme. Målgruppen er erhvervslivet i bred forstand, dog ikke primærproduktionen inden for landbrug og fiskeri. Den forskydning, der i de senere år har fundet sted fra produktionserhverv til service, bevirker, at den traditionelle forståelse af målgruppen må udvides. Serviceerhvervene har stor og stigende betydning for bruttonationalproduktet og valutaindtjeningen og dermed for de balanceproblemer, erhvervslivet skal være med til at løse, og falder derfor naturligt inden for forslagets formål.

Indsatsen over for specifikke problemer, barrierer eller strukturforhold vil være tids- og situationsbestemt. Lovgivningen kan derfor ikke - uden at undergå hyppige ændringer - entydigt fastlægge, hvor og hvordan der skal sættes ind. Områder, for hvilke der skal tilvejebringes forskellige faciliteter og opstilles diverse tilbud, på hvilken måde disse skal indsættes, og med hvilke midler opgaverne skal udføres, forudsættes derfor fastlagt som en del af Regeringen overordnede erhvervspolitik.

De områder, som erhvervsfremmeindsatsen i de kommende år primært forventes at rette sig mod, er angivet i nr. 1-4 . Erhvervsfremmeindsatsen tager udgangspunkt i, at de væsentligste udfordringer, som erhvervslivet vil blive stillet over for, er kravet om øget internationalisering og tilpasning til de strukturændringer, der sker internationalt i erhvervslivet.

Danske virksomheder er små i international sammenhæng. Erhvervsfremmepolitikken må fortsat tage højde for dette forhold og sikre, at der etableres den fornødne infrastruktur med henblik på udvikling og udnyttelse af viden på det teknologiske, ledelsesmæssige og markedsmæssige område, jf. nr. 1.

Af mindst ligeså stor betydning er det, at erhvervsfremmepolitikken tilrettelægges med henblik på at fremme virksomhedernes eksport og internationalisering, jf. nr. 2.

I nr. 3 understreges behovet for en betydelig udvidelse af forsknings- og udviklingsindsatsen i virksomhederne og for erhvervsfremmende foranstaltninger til støtte heraf.

Endelig fremhæves i nr. 4 behovet for en indsats, som kan fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforholdene og den samfundsmæssige udvikling. Herunder hører også den nødvendige tilpasning til miljøet med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling.

Til § 2

Bestemmelsen opregner de væsentligste statslige aktiviteter til styrkelse af erhvervsudviklingen. Begrebsmæssigt består erhvervsfremme dels af foranstaltninger, der er rettet direkte mod den enkelte virksomhed, f.eks. et tilskud til medfinansiering af virksomhedens produktudviklingsprojekt, dels af foranstaltninger der ikke retter sig direkte mod den enkelte virksomhed, men mod erhvervsmæssig infrastruktur, f.eks. et tilskud til et teknologisk serviceinstitut, hvis ydelser står til rådighed for virksomhederne.

Opregningen i nr. 1-5 kan henføres under virksomhedsrettede aktiviteter. Det drejer sig om specielt udvalgte indsatsområder, hvor markedskræfterne på kort sigt ikke er tilstrækkelige. Det kan også dreje sig om mere generelle barrierer, som f.eks. risikofinansiering af perspektivrige FoU-projekter eller særligt markedsføringsmæssige barrierer, der gør en offentlig indsats ønskelig.

I nr. 1 er omtalt medfinansiering af særligt risikofyldte udviklingsprojekter, som kan ydes, hvor det skønnes påkrævet for at igangsætte eller fremskynde sådanne projekter.

Nr. 2 omhandler den erhvervsmæssige udnyttelse af det offentliges viden og efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser. I sådanne situationer kan der i særlige tilfælde ydes medfinansiering igennem udviklingskontrakter.

Under nr. 3 er omtalt tiltag til fremme af tilgangen af nye virksomheder. Der tænkes her på f.eks. stipendieordning for iværksættere samt lignende foranstaltninger for nye og kommende virksomheder til hjælp i startfasen.

Som eksempel på initiativer med henblik på at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen, jf. nr. 4 , kan nævnes netværksprogrammet og industrielle samarbejdsprojekter.

Nr. 5 omfatter medfinansiering, der vil kunne ydes til aktiviteter, som sigter mod virksomhedens internationalisering i det omfang formålet er at udvide eksporten fra Danmark eller at sikre opretholdelse af virksomhedens og dens arbejdspladsers fortsatte eksistens i Danmark.

En væsentlig del af nr. 6-10 kan henføres under erhvervsmæssig infrastruktur. Den infrastruktur som danske virksomheder arbejder i - produktionsforholdene - består først og fremmest i grundlæggende faciliteter som gode samfærdsels- og kommunikationsforhold, gode miljøforhold, gode uddannelsesinstitutioner, veluddannet arbejdskraft og velfungerende finansielle markeder for kapital, forsikring m.v. Det er afgørende, at det samfundsmæssige net af ydelser fra statsligt, lokalt og privat hold til stadighed er moderne og fuldt konkurrencedygtigt. Dette gælder også for den specifikke erhvervsrelaterede infrastruktur, som f.eks. teknologisk service. Et vigtigt led i tilvejebringelsen af denne form for infrastruktur er også, at der foretages en intensiv koordinering af lokale, regionale og statslige initiativer inden for erhvervsfremmeindsatsen.

Nr. 6 omfatter udsendelse af eksportstipendiater, der på udenlandske kommercielt interessante markeder dels skal kunne være danske virksomheder behjælpelig med etablering eller udvidelse af eksport, blandt andet ved løbende markedsinformation, dels medvirke i større eksportfremstød for dansk erhvervsliv eller dele heraf.

Udsendelsen tjener desuden som en effektiv uddannelse af yngre erhvervsfolk til enten at etablere sig som selvstændige importører af danske produkter på det pågældende marked eller til at indtage ledende eksportorienterede jobs i private danske virksomheder efter endt udsendelse.

Videre kan der gennemføres eksportfremstød, der omfatter dansk erhvervsliv i almindelighed eller dele heraf, f.eks. enkelte brancher, hvad enten det er af officiel eller uofficiel karakter, arrangeret af organisationer, brancheforeninger m.v.

Der vil normalt kun være tale om en medfinansiering af de i sådanne fremstød deltagende virksomheders udgifter. Virksomhederne og/eller brancheforeninger m.v. må gennem en egenfinansiering vise deres interesse i fremstødet. Direkte refusion af andre statslige organers medvirken i sådanne fremstød kan ikke finde sted.

Under nr. 6 åbnes tillige mulighed for medfinansiering af virksomhedernes egne eksportfremmende aktiviteter, der sigter mod etablering eller udvidelse af eksporten for nye produkter eller på nye markeder i det omfang, der er bevillingsmæssig basis herfor.

Den teknologiske servicevirksomhed, der er nævnt under nr. 7 , vedrører udvikling, indsamling og bearbejdning af teknisk og dermed sammenhørende virksomhedsøkonomisk og ledelsesmæssig viden til videre formidling. Denne servicevirksomhed udføres af en række institutioner, organisationer og virksomheder, der på et eller flere områder har specialiseret sig i udøvelsen af denne servicefunktion. Et udvalg af disse, der er selvejende, almennyttige institutioner, har status af godkendte teknologiske serviceinstitutter med særlig forpligtelse til videnopbygning og formidling, og de modtager økonomisk støtte hertil. Lovforslaget sigter mod en øget udbredelse og nyttiggørelse over for virksomhederne af den teknologiske service, et intensiveret arbejde med fremme af tilpasning af institutstrukturen og en forenkling af bevillingssystemet i forhold til institutterne.

Den internationale handel nødvendiggør en veludbygget infrastruktur, der kan tilbyde erhvervslivet service inden for områderne måleteknik, prøvning, certificering m.v., jf. nr. 8 . En af betingelserne for et frit marked uden tekniske handelshindringer er, at landene har tillid til, at virksomheder og laboratorier kan måle og prøve korrekt. Der er derfor behov for en styrkelse af laboratoriernes og virksomhedernes kompetence på disse områder. Ligeledes er det nødvendigt, at virksomhederne får muligheder for at få certifikater og attester for kvalitetsstyringssystemer og produkters overensstemmelse med specifikationer fra en uvildig trediepart. Indsatsen på dette område af infrastrukturen skal medvirke til at fremme en rationel og optimal udnyttelse af ressourcer og faciliteter for måleteknik, prøvning og certificering.

Med lov om mål og vægt (metrologi) fra 1982 blev der iværksat en udbygning af den fundamentale metrologi, der vedrører etableringen og vedligeholdelsen af nationale måletekniske referencer, som prototyper og grundnormaler og andet referencemateriale. Denne udbygning må fortsættes i de kommende år. For at opnå den største effekt på den anvendte måleteknik af indsatsen på det fundamentale niveau, indebærer lovforslaget, at Dansk Institut for Fundamental Metrologi's lovfæstede status ophæves, således at instituttet kan indgå i rækken af godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Nr. 9 vedrører det samspil, som er nødvendigt mellem statslige og kommunale erhvervsfremmende foranstaltninger på det lokale plan. Kommuner og amtskommuner har - inden for rammerne af kommunalfuldmagten - et betydeligt medansvar for den regionale og lokale erhvervsudvikling. Kommuner og amtskommuner har derfor i de senere år engageret sig i erhvervsfremmeaktiviteter. Samtidig er der gennem de Teknologiske Informations Centre (TIC) og andre former for regionalisering af den teknologiske service udfoldet bestræbelser, der ligeledes øger den erhvervsfremmende indsats over for lokalområderne. Målet for såvel den kommunale som den statslige indsats er at udnytte og stimulere de ressourcer, der findes i regionerne og lokalområderne med henblik på at styrke disses egen udvikling. Det er vigtigt, at såvel kommunale som statslige aktiviteter forenkles og effektiviseres, så de kommer i nøje overensstemmelse med det lokale erhvervslivs behov. Det gælder om at sikre, at igangsætning, udvidet produktion og beskæftigelse lettes mest muligt, således at virksomhedernes produktionsvilkår bliver optimale. Her er samspillet med indsatsen omkring uddannelse, omskoling og efteruddannelse af stor betydning.

Fra statslig side varetages opgaver i forbindelse med denne koordinering af det i § 5 omtalte Erhvervsudviklingsråd.

Mens nr. 9 omhandler den generelle lokale og regionale erhvervsfremmeindsats, omhandler nr. 10 konkrete tiltag til fremme af den erhvervsmæssige udvikling i egne af landet, hvor dette må antages at være særlig påkrævet. Bestemmelsen tilsigter at skabe hjemmel for, at der fra industriministerens side undtagelsesvis kan iværksættes konkrete, midlertidige initiativer over for en pludseligt opstået situation. Generelt set må det forudsættes, at den regionale erhvervsfremmeindsats, jf. nr. 9, tilrettelægges således, at undtagelsesbestemmelsen ikke behøver at finde anvendelse, f.eks. ved at den regionale erhvervsudvikling sigter på at reducere afhængigheden af en stor virksomhed, således at følgevirkningerne for lokalområdet ved en evt. lukning af virksomheden begrænses mest muligt. De regionale problemer er imidlertid langt mere varierede og ændrer sig hurtigere end tidligere. Konsekvensen heraf er, at den offentlige indsats i højere grad må tilpasses problemerne i forskellige områder og på forskellige tidspunkter.

En forudsætning for at kunne udnytte midlerne fra EF's Regionalfond er endvidere en national offentlig medfinansiering. Med henblik herpå må der etableres et nærmere samspil mellem staten og kommunerne, således at initiativer i lokalområdet og finansiering heraf koordineres.

Til § 3

De finansielle instrumenter, der kan bringes i anvendelse i henhold til loven, er udtømmende fastlagt i § 3 med baggrund i de årlige finanslove.

Den forenkling, flexibilitet og effektivisering af erhvervsfremmesystemet, der er hovedformålet med lovforslaget, skal også ses som et led i bestræbelserne på en bedre styring af de offentlige udgifter til erhvervsfremme. Samtidig sigter lovforslaget mod en nem, administrativ indgang til de tilbud, der opstilles, og klare retningslinjer for medfinansiering. Hertil kommer, at støtten holdes udgiftspolitisk gennemsigtig.

I stk. 1 foreslås, at der kan ydes medfinansiering og tilbydes andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, som omfattes af lovforslagets formål. Der er ikke foretaget en opregning af den personkreds, der er berettiget til medfinansiering, idet udgangspunktet er, at alle vil kunne være omfattet. Det gælder således selskaber, enkeltpersoner, selvejende institutioner, foreninger m.v.

Medfinansieringen kan i henhold til stk. 2 ydes i form af tilskud, kapitalindskud, lån, udviklingskontrakter eller projektgarantier. Statsligt indskud i finansieringsinstitutter kan fortsat finde sted, ligesom muligheden for at yde bidrag til internationale organisationer m.v. opretholdes.

Visse aktiviteter kan medfinansieres i henhold til tidsafgrænsede programmer og lignende, idet der for hvert program fastlægges målsætning, handlingsplan, de økonomiske incitamenters form og omfang m.v. Der kan være tale om programmer, der gennemføres alene i Industriministeriets regi. Som eksempel kan nævnes det 3-årige program for netværkssamarbejde mellem virksomheder, der blev iværksat i 1989. Det kan også være programmer, som finansieres og gennemføres af flere ministerier i et koordineret samarbejde. Et eksempel herpå er det 5-årige materialeteknologiske udviklingsprogram.

Andre aktiviteter vil have en mere vedvarende karakter, hvor der på det givne område gennemføres en indsats, som til stadighed justeres i lyset af aktuelle behov og udviklingstendenser. Eksempler herpå er tilskud til videnopbygning i de godkendte teknologiske serviceinstitutter og tilskud til industrielle samarbejdsprojekter.

I den under de almindelige bemærkninger punkt 4 omtalte 6 måneders gennemgang af de eksisterende aktiviteter vil der blive lagt vægt på at opnå en større ensartethed - og dermed gennemsigtighed - med hensyn til ansøgningsprocedure, ansøgningsskema, opstilling af budgetter, tilbagebetaling o.s.v., således at der så vidt muligt findes de samme regler på tværs af alle ordninger.

Industriministeren bemyndiges efter forslagets stk. 3 til at fastholde det nugældende princip om tilbagebetaling af den ydede finansiering og at fastsætte regler herfor. Tilbagebetaling omfatter midler ydet i henhold til stk. 2, nr. 1-4. Reglerne om tilbagebetaling vil som udgangspunkt angå projekter, der bliver en forretningsmæssig succes. Der kan i særlige tilfælde gøres undtagelse fra hovedreglen om tilbagebetaling, f.eks. for tilskud under en vis størrelse eller for tilskud til projekter af prækompetitiv karakter. Hvis en virksomhed, institution m.v., hvortil der er ydet tilskud, ophører, afhændes, udlejes eller tilsidesætter vilkår for tilskuddet, kan det endvidere bestemmes, at tilskuddet helt eller delvis skal tilbagebetales.

Til § 4

Den væsentligste forenkling af erhvervsfremmesystemet, som foreslås, består i, at alle hidtidige råd, udvalg og bestyrelser, der henhører under Industri- og Handelsstyrelsen, erstattes af to råd, et Erhvervsudviklingsråd og et Eksportfremmeråd. Fælles for de to råd nedsættes et Bevillingsudvalg. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at lade forslaget omfatte eksportkreditordningen, der henhører under Eksportkreditrådet.

Erhvervsudviklingsrådet, der nedsættes i henhold til stk. 1, erstatter Teknologirådet, Det rådgivende udvalg for statstilskud til produktudvikling, Udviklingsfondets bestyrelse, Formidlingsrådet, Egnsudviklingsrådet, Produktivitets- og Konsulentudvalget, Statens Teknisk Prøvenævn og Statens Metrologiråd.

Eksportfremmerådet, der ligeledes nedsættes i henhold til stk. 1 , overtager i det væsentlige det nuværende Eksportfremmeråds opgaver.

Rådenes primære opgave bliver rådgivning, analyser og forslag inden for deres respektive områder til fremme af erhvervsudviklingen.

Erhvervsudviklingsrådet og Eksportfremmerådet får herudover kompetence til at træffe konkrete afgørelser inden for deres respektive områder, jf. §§ 5 og 7, i det omfang kompetencen ikke er henlagt til Bevillingsudvalget, jf. stk. 2 og § 9, stk. 1. Bevillingsudvalget får til opgave at behandle alle sager vedrørende medfinansiering af projekter og aktiviteter hos virksomheder, enkeltpersoner, brancher, foreninger, institutioner og offentlige myndigheder samt opgaver i øvrigt, som de to Råd finder det hensigtsmæssigt, at Bevillingsudvalget varetager.

Ligesom under de nugældende ordninger varetages sekretariatsfunktionen for Rådene og Udvalget af Industri- og Handelsstyrelsen, jf. stk. 3 . Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at Bevillingsudvalget og Erhvervsudviklingsrådet kan henlægge sager til Industri- og Handelsstyrelsen, således som det allerede i dag finder sted i vidt omfang.

Der kan være behov for, at Rådene for at sikre det faglige islæt i deres arbejde nedsætter et fagligt udvalg med rådgivende opgaver, evt. således at sammensætningen og de faglige opgaver ændres efter behov. Behovet for et sådant fagligt udvalg må afklares nærmere af Rådene efter konsultation med industriministeren. Behovet for et fagligt udvalg bør afvejes over for grundtanken i forenklingen, som er en reduktion i antallet af råd og udvalg, og synspunktet om, at rådsmedlemmer ikke skal deltage i det egentlige sagsforberedende arbejde. Hertil kommer, at Rådenes kompetence ikke bør kunne delegeres til enkeltmedlemmer, idet den bredde og afvejning af synspunkter, som Rådenes sammensætning afspejler, herved går tabt. Der bør derfor ikke være personsammenfald mellem Råd og fagligt udvalg.

Det vil være naturligt, at Industri- og Handelsstyrelsen i forbindelse med tilrettelæggelsen og administrationen af nye initiativer opfordrer erhvervsfolk og andre relevante parter til at deltage i programkomiteer, projektudvalg o.lign. Der lægges vægt på, at der herigennem holdes en meget tæt kontakt til de forskellige målgrupper i erhvervslivet, som de enkelte erhvervsfremmende foranstaltninger retter sig imod.

Til § 5

Erhvervsudviklingsrådets kompetence er fastlagt i stk. 1 og stk. 2. Fastlæggelse af Erhvervsudviklingsrådets opgaver i denne bestemmelse, og tilsvarende Eksportfremmerådets opgaver i § 7, stk. 1, er ikke eksklusiv i den forstand, at industriministeren herved udelukkes fra selv at iværksætte initiativer inden for området. Anden lovgivning kan hjemle ministeren denne adgang. Dette følger endvidere af almindelige forvaltningsretlige principper, som ligeledes hjemler ministeren adgang til at henlægge opgaver til Rådene.

Stk. 1 fastsætter, at Rådets primære opgave er at rådgive Regeringen om forhold af væsentlig betydning for virksomhedernes produktionsvilkår og erhvervsudviklingen iøvrigt. En stadig gunstig udvikling af erhvervslivet er direkte afhængig af de generelle økonomiske vilkår i samfundet og af den infrastruktur, der er til rådighed for erhvervslivet. Effekten af de specifikke incitamenter, som lovforslaget giver mulighed for at tilbyde erhvervslivet, beror i høj grad på de generelle økonomiske vilkår og en erhvervsvenlig infrastruktur. Der må være gode og tilstrækkelige samfærdsels- og kommunikationsforhold internt i Danmark og mellem Danmark og udlandet. Foranstaltninger med henblik på at bevare et godt fysisk miljø er en forudsætning for virksomhedernes fortsatte vækst. Et velfungerende uddannelsessystem fra grundskole til universiteter og andre højere læreanstalter er en del af den nødvendige infrastruktur. Arbejdskraften må være veluddannet. Kapital- og forsikringsmarkedet må være godt og veludbygget. Der må være attraktive muligheder for passende placering af virksomhederne. De retsregler, som erhvervslivet handler ud fra, må i videst muligt omfang være klare og tilpasset nutidige erhvervsforhold.

For at Erhvervsudviklingsrådet skal kunne forfølge formålet med loven, er det således en forudsætning, at Rådet har og anvender muligheden for på eget initiativ eller efter opfordring fra Regeringen at udtale sig og rådgive om de forhold, der har direkte indvirkning på erhvervslivet og dets muligheder for at udvikle sig optimalt i en international sammenhæng.

I stk. 2 foreslås en række yderligere opgaver tillagt Erhvervsudviklingsrådet. For bl.a. at skabe grundlag for Rådets debatskabende og rådgivende virksomhed kan Erhvervsudviklingsrådet ifølge stk. 2, nr. 1, lade iværksætte analyser og udarbejde forslag.

I sammenhæng med lovforslagets formål om en mere effektiv indsats på erhvervsfremmeområdet er det fundet vigtigt, at Erhvervsudviklingsrådet foretager en koordinering af indsatsen. Med et stadigt stigende antal aktører, der arbejder for erhvervsfremme, er det en forudsætning for sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen, at der foretages en analyse og koordination af aktiviteterne. Denne funktion vil yde et væsentligt bidrag til sammenhæng og kontinuitet i erhvervsfremmen, ligesom den har betydning for erhvervspolitikkens nyttevirkning og slagkraft og dermed konsekvenserne for erhvervslivet og samfundsudviklingen. Der er derfor i stk. 2, nr. 2, foreslået en hjemmel til, at Rådet ud fra et helhedshensyn kan vurdere og rådgive om aktiviteter af erhvervsmæssig art. Der kan f.eks. peges på betydningen af sammenhæng og en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det teknologiske servicenet, sektorforskningen og universitetsforskningen. En sådan koordinering og vurdering vil naturligt afdække, hvorvidt der er behov for at iværksætte forskellige former for initiativer. Det vil i reglerne for Rådets virke, jf. stk. 3, blive bestemt, at sådanne nye initiativer iværksættes efter forudgående forelæggelse for industriministeren.

Erhvervsudviklingsrådet har desuden til opgave at medvirke til vedligeholdelse og fornyelse af den teknologiske servicestruktur m.v. Slagkraften af den rådgivning og service, som bl.a. ydes af de teknologiske serviceinstitutter, skal styrkes gennem strukturtilpasning og tættere samarbejde institutterne imellem. Endelig skal brugerindflydelsen på institutterne forstærkes ved at anvende en enkel bevillingsadministration, der i højere grad baseres efter brugerefterspørgslen. Et sådant arbejde er allerede iværksat og forventes afsluttet først i 1990.

Det vil være hensigtsmæssigt, at Rådet samler sin indsats om mere principielle spørgsmål. Med den betydelige reduktion i antallet af råd, der gennemføres ved denne lov, følger derfor også, at de råd, som ministeren nedsætter, samler deres kræfter om større og mere principielle spørgsmål. Det foreslås derfor i stk. 2, nr. 3, at Rådet kun træffer egentlige afgørelser i principielle sager, jf. dog § 9, stk. 1, mens øvrige sager afgøres af Bevillingsudvalget efter principper fastlagt af Rådet. Bevillingssager vedrørende enkeltvirksomheder, personer m.v. er efter forslagets § 9, stk. 1, henlagt til Bevillingsudvalget. Under det nugældende erhvervsfremmesystem er der indvundet erfaringer, hvad angår en praktisk arbejdsdeling mellem råd og styrelse. Efter § 6, stk. 3, foreslås derfor, at Rådet kan henlægge andre sager til Industri- og Handelsstyrelsen. Det forudsættes dog, at Erhvervsudviklingsrådet selv træffer afgørelse om tilskud o.lign. til teknologiske serviceinstitutter m.v.

Med bemyndigelsen for industriministeren til at fastsætte nærmere regler for Rådet, jf. stk. 3 , er det tanken at afstikke det materielle grundlag for Erhvervsudviklingsrådets virke, herunder hvilke opgaver, der videreføres fra det nugældende erhvervsfremmesystem, rammerne for de nye opgaver, de økonomiske incitamenter osv. Der skal bl.a. fastsættes nærmere bestemmelser om de teknologiske serviceinstitutter. Det foreslås som nævnt med etableringen af Rådene og Bevillingsudvalget ca. 6 måneder før lovens ikrafttræden, at denne periode anvendes til konsultationer om det nærmere indhold af de fremtidige erhvervsfremmeaktiviteter.

Rådets afgørelser foreslås ifølge stk. 4 tillagt endelighed, hvorved den seneste udvikling på ankeområdet følges. Afgørelser truffet af Industri- og Handelsstyrelsen på Rådets vegne vil således heller ikke kunne indbringes for industriministeren. Dog gives Industriministeriets medlem af Rådet mulighed for at forelægge en sag for industriministeren.

Til § 6

Erhvervsudviklingsrådets størrelse og sammensætning fremgår af stk. 1.

Det forudsættes ved udnævnelse af Erhvervsudviklingsrådets medlemmer, at formanden og 5 af medlemmerne udpeges af industriministeren, heraf to medlemmer med særlig erhvervsmæssig indsigt, et medlem med tilknytning til universiteter, højere læreanstalter eller lignende og to embedsmænd (Industriministeriet og Undervisningsministeriet). De øvrige 11 medlemmer udnævnes efter indstilling fra Industrirådet, Håndværksrådet, Det danske Handelskammer, Landbrugsrådet, Rederiforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, LO, ingeniør-organisationerne, kommunerne samt fra Butikshandelens Fællesråd og Dansk Organisation af Detailkæder i fællesskab. Det forudsættes, at de af organisationerne indstillede medlemmer er »folkevalgte« organisationsrepræsentanter eller tilknyttet en virksomhed.

Valgperioden for de enkelte medlemmer er i stk. 2 foreslået til 3 år med mulighed for at blive udpeget igen. Af forretningsordenen vil det fremgå, at medlemmerne afgår på skift. For at understrege betydningen af udpegningen, er der ikke indsat en bestemmelse om, at der kan beskikkes suppleanter for medlemmerne.

I forretningsordenen, jf. stk. 3 , vil der udover udpegningen af medlemmer, jf. stk. 1 og 2, blive fastlagt regler for beslutningsdygtighed, afstemninger, mødeindkaldelse og proceduren herfor i øvrigt. I forretningsorden vil endvidere blive optaget bestemmelser om, at Rådet skal føre en protokol over forhandlinger og beslutninger. Med den betydelige reduktion i antallet af råd, der foreslås ved denne lov, vil det være hensigtsmæssigt med en mulighed for, at Rådet kan henlægge afgørelser, der ikke henhører under Bevillingsudvalget, jf. § 9, stk. 1, til Industri- og Handelsstyrelsen, jf. tillige bemærkningerne til § 5, stk. 2, nr. 3.

Til § 7

Oparbejdning og forøgelse af eksporten er skridt på vejen mod den internationalisering af dansk erhvervsliv, der er nødvendig for at sikre dansk erhvervslivs konkurrencedygtighed i EF's indre marked og på verdensmarkedet, således at behovet for i en længere årrække at sikre størst mulig eksportindtjening tilgodeses. De mange private og offentlige instanser, der er involveret i arbejdet hermed, gør det nødvendigt med bedst mulig planlægning og koordinering af eksportfremmeindsatsen, hvilket er Eksportfremmerådets primære opgave.

Planlægningen og koordineringen bør foretages på grundlag af analyser af, hvorledes og hvor indsatsen kan få størst effekt. Derfor forudsættes Rådet også at gennemføre den nødvendige analysevirksomhed. På grundlag heraf kan Rådet tillige vurdere og rådgive om forhold, der har betydning for eksportfremmeindsatsen generelt.

Til § 8

Det forudsættes ved udnævnelse af Eksportfremmerådets medlemmer, at formanden og 2 af medlemmerne udpeges af industriministeren. Otte medlemmer udnævnes efter indstilling fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet, Industrirådet, Landbrugsrådet, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportørforening, Arkitekt-Ingeniørrådet og Entreprenørforeningen.Herudover er Udenrigsministeriet og Industriministeriet repræsenteret ved et medlem hver.

Ovenstående fordeling vil fremgå af den forretningsorden for Rådet, som industriministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte efter stk. 3. I forretningsordenen vil endvidere blive fastlagt regler for beslutningsdygtighed og afstemninger.

Til § 9

Det er fundet hensigtsmæssigt at foreslå nedsat et Bevillingsudvalg til at afgøre sager om bevillinger til enkeltvirksomheder, og for så vidt angår eksportfremmesager tillige til at afgøre enkeltsager om bevilling til organisationer, foreninger m.v. Der er således foretaget en opdeling mellem Rådene, der fastsætter principper, og Udvalget, der står for den praktiske bevilling i enkeltsager. Omfanget af navnlig Erhvervsudviklingsrådets opgaver og de primære opgaver om rådgivning, analyse og koordinering tilsiger, at bevillingssager ikke bør belaste Rådene. Rådene får derfor efter stk. 1, mulighed for også at henlægge øvrige bevillingssager, foruden sager om medfinansiering til projekter hos virksomheder, enkeltpersoner, brancher, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder til Bevillingsudvalget. Derimod forudsættes Erhvervsudviklingsrådet selv at træffe afgørelse om tilskud o.lign. til teknologiske serviceinstitutter m.v.

Allerede i dag træffer Industri- og Handelsstyrelsen afgørelse i en lang række sager. Det foreslås derfor, at Bevillingsudvalget kan henlægge visse af bevillingssagerne til Industri- og Handelsstyrelsen.

Med hensyn til stk. 2, hvor der foreslås endelighed for Udvalgets og Industri- og Handelsstyrelsens afgørelser, henvises til bemærkningerne til § 5, stk. 4.

Af hensyn til en smidig arbejdsgang foreslås Bevillingsudvalget alene sammensat af en formand og 6 medlemmer. Formanden udpeges af industriministeren. De øvrige medlemmer udpeges således, at halvdelen af medlemmerne er fra det private erhvervsliv og den anden halvdel fra erhvervsorienterede ressortministerier, herunder Industriministeriet.

Der henvises vedrørende stk. 4 til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i forslagets § 6, stk. 3. Valgperiode m.v. vil fremgå af forretningsordenen.

Til § 10

Bestemmelsen i stk. 1 viderefører den hjemmel, industriministeren har i henhold til nugældende lov om mål og vægt (metrologi) til at fastsætte hvilke måleenheder, der finder anvendelse i Danmark, til at fastsætte regler om måleteknik, måleinstrumenter m.v og til at foreskrive anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter.

Hjemmelen sikrer, at Danmark kan gennemføre EF-direktiver vedrørende måleinstrumenter, samt at der kan udstedes bestemmelser på det måletekniske område af hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø, samhandel m.v.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 viderefører den hjemmel til at akkreditere laboratorier, der findes i loven om Statens Tekniske Prøvenævn.

Det er af stor betydning for anerkendelsen i udlandet af danske prøvnings- og certificeringsordninger, at disse godkendes af en national myndighed.

Bestemmelsen giver derfor også som noget nyt hjemmel til at etablere en godkendelsesordning for certificering af produkter, kvalitetsstyringssystemer og personel samt godkendelse af inspektionsorganer.

I loven om Statens Tekniske Prøvenævn anvendes ordet »autoriseret« om et laboratorium, der inden for fastlagte områder opfylder nogle nærmere angivne krav, og som løbende kontrolleres af Statens Tekniske Prøvenævn.

I dette forslag anvendes ordet » akkrediteret« i stedet for autoriseret. Betydningen er ikke ændret, men anvendelsen af ordet autoriseret kan give anledning til unødige misforståelser i det betydelige internationale samarbejde, specielt i EF, på dette område.

Mens der på prøvningsområdet er et etableret system til rådighed til dækning af erhvervslivets behov for uvildig prøvning, mangler der tilsvarende inspektions- og certificeringsordninger. Lovforslaget er affødt af erhvervslivets behov for internationalt anerkendte certifikater for kvalitetsstyringssystemer, produkters overensstemmelse med givne specifikationer m.v. Især akkreditering af organer, der kan certificere virksomheders kvalitetsstyringssystemer, er en presserende opgave. Årsagen hertil er blandt andet, at EF blandt de metoder, der kan benyttes til at sikre produkters overholdelse af krav i direktiverne, har medtaget godkendte og løbende overvågede kvalitetsstyringssystemer.

For såvel det allerede etablerede akkrediteringssystem for teknisk prøvning som for de nye områder gælder, at den internationale udvikling betinger en løbende tilpasning for at kunne sikre erhvervslivet de bedste betingelser i den internationale konkurrence. Det foreslås derfor, at industriministeren får hjemmel til at kunne fastsætte og ajourføre bestemmelserne. Industri- og Handelsstyrelsen administrerer ordningerne.

Bestemmelsen i stk. 3, sikrer koordination på områder, hvor der efter anden lovgivning er givet forskrifter om akkrediteret teknisk prøvning, inspektion og certificering eller om måleteknik.

For at skabe den fornødne respekt om akkrediteringerne og opfylde internationale anvisninger for akkrediteringsordninger indeholder stk. 4 mulighed for at tilbagekalde givne akkrediteringer ved misligholdelse og bortfald af forudsætninger. Bestemmelsen svarer til § 5, stk. 5, i den nugældende lov om Statens Tekniske Prøvenævn.

Bestemmelsen i stk. 5 , hvorefter en tilbagekaldelse vil kunne indbringes for domstolene, svarer til den nugældende lov om Statens Tekniske Prøvenævn.

Til § 11

Bestemmelsen er en videreførsel af nugældende bestemmelser i lov om mål og vægt (metrologi) med den tilføjelse, at også akkrediterede organer kan bemyndiges til at udføre tilsyns- og kontrolarbejde.

Formålet med bestemmelsen var og er fortsat at kunne placere kontrol- og tilsynsarbejde hos fagligt kompetente laboratorier og dermed undgå en udbygning af statslige prøvningslaboratorier for at dække kontrolbehovet. Ved at udvide kredsen af mulige bemyndigede til at omfatte akkrediterede organer vil også opgaver, der ikke kræver laboratoriefaciliteter, kunne udlægges.

Til § 12

Bestemmelsen i stk. 1 er blandt andet en videreførsel af hjemmelen i lov om mål og vægt (metrologi) og sikrer, at de nødvendige oplysninger til brug for fastsættelse af bestemmelser og opfyldelse af internationale forpligtelser kan fremskaffes. Yderligere indeholder bestemmelsen i stk. 2 hjemmel til, at kontrolarbejde om nødvendigt kan udføres ved brug af adgangsret til såvel offentlige som private steder uden retskendelse.

Stk. 3 indeholder hjemmel til, at industriministeren kan bestemme, at de bestemmelser, som er angivet i forslagets § 12, stk. 2, vedrørende adgang til offentlige og private steder, finder anvendelse i nødvendigt omfang på bemyndigede laboratorier i henhold til forslagets § 11.

Til § 13

Industriministeren er efter forslaget bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for gebyrer for administrationen af loven. Det forekommer hensigtsmæssigt, at der er hjemmel til at opkræve gebyr i forbindelse med f.eks. tilbagebetaling af midler ydet efter § 3. Også i andre tilfælde vil det være rimeligt, at der kan kræves betaling.

Til § 14

Bestemmelsen giver hjemmel til at idømme bødestraf for i en ansøgning at give urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie oplysninger, der er af betydning for sagens afgørelse. Yderligere fastsættes det, at der i forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne.

Til § 15

Af hensyn til EF-Kommissionens godkendelse af loven i henhold til EØF-traktatens statsstøtteregler er det fundet mest hensigtsmæssigt i stk. 1 , at foreslå en bemyndigelse for industriministeren til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Som omtalt i de almindelige bemærkninger til forslaget er det imidlertid tanken at fastlægge det nærmere indhold af de fremtidige erhvervsfremmeaktiviteter i en overgangsperiode på ca. 6 måneder. Denne fastlæggelse forudsættes at ske ved konsultation af de nye råd, bevillingsudvalget og de organisationer m.v., der må forventes at have interesse heri. Det er derfor ikke muligt før efter denne konsultation at afklare de skattemæssige konsekvenser for de gældende og fremtidige ordninger. Med henblik på at kunne konsultere Rådene og Bevillingsudvalget så tidligt som muligt, må medlemmerne kunne udnævnes tidligst muligt efter lovens vedtagelse. § 4, jf. §§ 6 og 8 foreslås derfor sat i kraft allerede dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Det forudsættes imidlertid, at de bestående råd og udvalg fortsætter deres virke i henhold til nugældende lovgivning, indtil loven sættes i kraft i sin helhed.

Stk. 2 opregner de love, der ophæves med ikrafttrædelsen af nærværende lovforslag. Som nævnt ovenfor vil det materielle indhold af visse af lovene kunne videreføres.

For så vidt angår nr. 4, bemærkes, at afviklingen af fondets aktiviteter forudsættes at foregå med den nuværende bestyrelse indtil lovens ikrafttræden. Eventuelle udeståender herefter vil blive varetaget af Industri- og Handelsstyrelsen.

Om nr. 7 og 8 bemærkes, at de aftaler, der er indgået med Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S om indskud i henhold til hidtil gældende regler, videreføres uændret.

Det foreslås, at lov om garantier til finansieringsinstitutter for virksomheder indenfor håndværket og den mindre industri m.v. ophæves, jf. nr. 9 . Der er ikke ydet garantier siden 1981. De garantier, der er ydet, nedbringes med 1/10 årligt, således at garantierne er afviklet i 2001. Administrationen af denne afvikling varetages efter lovens ikrafttræden af Industri- og Handelsstyrelsen.

Nr. 10 er alene en ordensmæssig ophævelse af loven, idet Bistandsfondens formål var tidsafgrænset til 1. juli 1977. Fonden bestyres af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S. Fonden opløses efter sine vedtægter, når dens engagementer er afviklet, hvilket er sket.

Om nr. 11 bemærkes, at finansieringsordningen, der administreres af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, i de senere år kun har været benyttet i meget beskedent omfang, og at der hidtil ikke har været trukket på garantien. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S vil administrere bestående engagementer indtil disse udløber i 2003.

Videre bemærkes, at aktstykke nr. 373 af 25. april 1980 om etablering af en formidlingsorganisation under Teknologistyrelsen betragtes som bortfaldet ved lovens ikrafttræden, idet formidlingsaktiviteterne herefter vil blive varetaget af Erhvervsudviklingsrådet, jf. bemærkningerne til forslagets § 4, stk. 1.

Til § 16

Bestemmelsen fastsætter vedrørende gældende love, jf. § 15, stk. 2, at en ansøgning skal behandles efter den lov, som var gældende på ansøgningstidspunktet.

Tilsvarende gælder udstedte forskrifter for og beskikkelse af statsautoriserede vejere og målere.

Fremover vil akkrediteringsordninger, der efterlever europæiske harmoniserede standarder for akkreditering, opfylde betingelserne for uvildighed og tillige være internationalt anerkendt. De specielle danske næringsretlige regler for vejere og målere skal derfor tilpasses kommende akkrediteringsordninger.

Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at udstedte autorisationer fra Statens Tekniske Prøvenævn er gældende på givne vilkår til udløb.

§ 17. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Bilag

Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 139 af 15. marts 1988

Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 142 af 15. marts 1988

Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 140 af 15. marts 1988

Lov nr. 104 af 20. marts 1970

Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 141 af 15. marts 1988

Lov nr. 221 af 13. april 1988

Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 168 af 9. marts 1989

Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 103 af 28. februar 1986

Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 143 af 15. marts 1988

Lov nr. 315 af 26. juni 1975

Lov nr. 48 af 11. februar 1976

Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986

Efter 2. behandling den 22. maj 1990

Ingen

Nr LSF 132

Forslag til Lov om erhvervsfremme

Fremsat af industriministeren (Anne Birgitte Lundholt)

den 17. januar 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. maj 1990

Lov nr. 394 af 13/06/1990