1989 LSF 122 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED (STATSLIG FINANSIERING AF KORTBØLGEVIRKSOMHED)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. juni 1989, foretages følgende ændringer
1. Efter § 14 a indsættes
»§ 14 b. Danmarks Radio producerer kortbølgeprogrammer til udlandet og har programansvaret. Kommunikationsministeren fastsætter i forbindelse med de årlige rammefastsættelser, jf. § 13, de nærmere vilkår for produktionen efter forslag fra bestyrelsen.
Stk. 2. Post- og Telegrafvæsenet (Statens Teletjeneste) fremskaffer sendekapacitet til udsendelse af programmerne på kortbølge.
Stk. 3. Produktion og udsendelse af Danmarks Radios kortbølgeprogrammer finansieres af statskassen.«
2. § 15, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
3. I § 15, stk. 3 , som bliver stk. 2, udgår »og 2«.
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. juni 1989, foretages følgende ændringer
1. Efter § 14 a indsættes
»§ 14 b. Danmarks Radio producerer kortbølgeprogrammer til udlandet og har programansvaret. Kommunikationsministeren fastsætter i forbindelse med de årlige rammefastsættelser, jf. § 13, de nærmere vilkår for produktionen efter forslag fra bestyrelsen.
Stk. 2. Post- og Telegrafvæsenet (Statens Teletjeneste) fremskaffer sendekapacitet til udsendelse af programmerne på kortbølge.
Stk. 3. Produktion og udsendelse af Danmarks Radios kortbølgeprogrammer finansieres af statskassen.«.
2. § 15, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
3. I § 15, stk. 3 , som bliver stk. 2, udgår: »og 2«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1990.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1990.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Loven om radio- og fjernsynsvirksomhed (nu: lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. juni 1989) er senest ændret ved lov nr. 261 af 28. april 1989 (Reklame i lokal-tv m.v.).
Lovforslaget har til hensigt at sikre, at udgifterne ved Danmarks Radio's kortbølgevirksomhed finansieres af statskassen. Det gælder både udgifterne til programproduktionen, signalfremføringen og udsendelsen.
I forbindelse med fastsættelsen af licens for Danmarks Radio og TV2 i 1990 blev det mellem regeringen, Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Socialistisk Folkeparti aftalt, at kommunikationsministeren fremsætter lovforslag om, at staten overtager samtlige kortbølgeudgifter.
Hidtil har alle udgifter været afholdt inden for Danmarks Radio's budget. Dog blev det ved lov nr. 219 af 5. april 1989 fastsat, at staten betaler sendeudgifterne i 1989.
Udsendelsen er hidtil foregået fra senderen i Herstedvester og med en sendestyrke, der er langt fra den optimale. I forbindelse med licensfastsættelsen for 1989 blev det derfor besluttet at søge sendeforholdene forbedret ved at leje kapacitet på de norske kortbølgesendere.
Som følge heraf har Danmarks Radio ført forhandlinger med Norsk Rikskringkasting om leje af sendekapacitet. Disse forhandlinger vil nu blive videreført af Post- og Telegrafvæsenet (Statens Teletjeneste) med henblik på en snarlig overgang til de norske sendere.
I forbindelse med overgangen til de norske kortbølgesendere vil kortbølgesenderen i Herstedvester blive nedlagt. Det er en forudsætning, at Post- og Telegrafvæsenet, i det omfang det er muligt, skal kunne nyttiggøre aktiverne på kortbølgeområdet.
Aftalen om sending via de norske sendere vil blive fireårig til udløb ved udgangen af 1993.
Efter de foreliggende udkast til aftale med Norsk Rikskringkasting dækker lejeudgiften kun et beløb, der svarer til driftsudgifterne ved de nuværende norske sendere.
I løbet af aftaleperioden og i god tid før dens udløb skal der tages stilling til en fremtidig ordning for den danske kortbølgevirksomhed.
Blandt de mulige løsninger er en videreførelse af udsendelse over norske sendere. Dette vil antagelig kræve, at man fra dansk side bidrager til investeringerne i nye norske sendere til afløsning af de eksisterende.
En anden mulighed er at opføre en sender på dansk grund, hvilket i det hidtidige arbejde er blevet anslået til en investering på 60-145 mio.kr. afhængigt af sendeeffekt, placering m.v.
Spørgsmålet om den fremtidige finansiering af den tekniske side af kortbølgevirksomheden vil blive forelagt Folketingets finansudvalg, forinden der træffes endelig beslutning.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
De årlige udgifter til kortbølgevirksomheden ville, hvis man fortsat benyttede Herstedvestersenderen, andrage ca 4,0 mio.kr. til produktion af programmer og 4,8 mio.kr. til udsendelse og til drift af sender.
For så vidt angår programsiden, er det hensigten mindst at opretholde det nuværende niveau for produktionen af kortbølgeprogrammer til udlandet.
Sendeomkostningerne anslås ved overgangen til de norske sendere at andrage ca. 12,0 mio.kr. inklusive udgifter til signalfremføring og nogle mindre udgifter til Post- og Telegrafvæsenets administration af ordningen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter lovens § 6, stk. 2, kan Danmarks Radio udøve »anden programvirksomhed, herunder ved udsendelse til udlandet«. Efter forslagets § 14 b, stk. 1, får Danmarks Radio derudover forpligtelse til at producere kortbølgeprogrammer til udlandet, og bærer programansvaret.
Efter loven stiller Danmarks Radio hvert år forslag om rammefastsættelse for sin samlede virksomhed, herunder for kortbølgevirksomheden. Kommunikationsministeren fastsætter efter loven budgetrammen.
Efter forslaget opretholdes denne ordning på kortbølgeområdet, således at Danmarks Radio også i fremtiden stiller forslag om budgetrammer, herunder sendetid, for så vidt angår produktionen af kortbølgeprogrammerne.
Ved licensfastsættelsen for 1990 blev det aftalt at indlede drøftelser om flerårige licensaftaler. Det anses for hensigtsmæssigt, at en eventuel flerårig licensaftale for Danmarks Radio også kommer til at omfatte Danmarks Radios produktion af kortbølgeprogrammer.
Til nr. 2
Bestemmelsen, der nu foreslås ophævet, vedrører den statslige finansiering af sendeudgifterne til kortbølgevirksomheden i 1989.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring er af ordensmæssig karakter.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. Efter § 14 a indsættes
»§ 14 b. Danmarks Radio producerer kortbølgeprogrammer til udlandet og har programansvaret. Kommunikationsministeren fastsætter i forbindelse med de årlige rammefastsættelser, jf. § 13, de nærmere vilkår for produktionen efter forslag fra bestyrelsen.
Stk. 2. Post- og Telegrafvæsenet (Statens Teletjeneste) fremskaffer sendekapacitet til udsendelse af programmerne på kortbølge.
Stk. 3. Produktion og udsendelse af Danmarks Radios kortbølgeprogrammer finansieres af statskassen.«.
2. § 15, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 15. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af udgifterne ved dele af Danmarks Radios virksomhed. Aftale om vilkårene herfor træffes mellem kommunikationsministeren, bestyrelsen og den minister, hvis forretningsområde berøres af den pågældende del af virksomheden
Stk. 2. Danmarks Radios udgifter i 1989 til drift af kortbølgesenderen dækkes af statskassen.
Stk. 3. Ved en aftale efter stk. 1 og 2 kan bestemmelserne i § 9, stk. 2, og § 10 fraviges.
3. I § 15, stk. 3 , som bliver stk. 2, udgår: »og 2«.
Ingen
Nr LSF 122
Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Statslig finansiering af kortbølgevirksomhed)
Fremsat af kommunikationsministeren (Torben Rechendorff)
den 17. januar 1990
Vedtaget ved tredjebehandling den 22. marts 1990
LOV nr. 228 af 09/04/1990