1989 LSF 116 FORSLAG TIL LOV OM UNGDOMSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG DAGHØJSKOLER

Kapitel 1

Ungdomsskolen

Kapitel 1

Ungdomsskolen

Kapitel 1

Ungdomsskolen

§ 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold.

§ 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold.

§ 1. En produktionsskoles opgave er at tilbyde kombinerede

undervisnings- og produktionsprogrammer for unge arbejdsløse.

Stk. 2. Skolens virksomhed skal omfatte både praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i nær tilknytning hertil. Skolevirksomheden skal sigte mod at give deltagerne bedre forudsætninger for at begynde en kompetencegivende uddannelse eller for at opnå ansættelse på arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skolens virksomhed, herunder om, hvem der kan optages på skolen, om undervisningens varighed og om praktikophold for deltagerne.

§ 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold.

Kapitel 2

Produktionsskoler

Kapitel 2

Produktionsskoler

Kapitel 2

Produktionsskoler

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbudet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra kommunens folkeoplysningsudvalg, jf. lov om støtte til folkeoplysning, beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen.

Stk. 3. Kommunen kan træffe aftale med andre kommuner om optagelse af unge i ungdomsskolen og om ydelse af godtgørelse for udgifterne herved.

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra kommunens folkeoplysningsudvalg, jf. lov om støtte til folkeoplysning, beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen.

Stk. 3. Kommunen kan træffe aftale med andre kommuner om optagelse af unge i ungdomsskolen og om ydelse af godtgørelse for udgifterne herved.

§ 2. Skolernes produktion kan afsættes på vilkår, der ikke giver urimelig konkurrence. Indtægterne herved indgår i skolens driftsbudget.

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbudet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra kommunens folkeoplysningsudvalg, jf. lov om støtte til folkeoplysning, beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen.

Stk. 3. Kommunen kan træffe aftale med andre kommuner om optagelse af unge i ungdomsskolen og om ydelse af godtgørelse for udgifterne herved.

Kapitel 3

Daghøjskoler

Kapitel 3

Daghøjskoler

Kapitel 3

Daghøjskoler

§ 3. Ungdomsskoletilbudet skal omfatte

1) Almen undervisning.

2) Prøveforberedende undervisning.

3) Specialundervisning.

4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbudet desuden skal omfatte

1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel.

2) Heltidsundervisning.

3) Produktionsskoleaktiviteter, jf. kapitel 2.

4) Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at ungdomsskoletilbudet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed.

Stk. 4. Virksomhed i henhold til stk. 3 skal gennemføres på samme økonomiske vilkår som tilsvarende virksomhed efter lov om støtte til folkeoplysning.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1-4 nævnte virksomhed.

§ 3. Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte

1) Almen undervisning.

2) Prøveforberedende undervisning.

3) Specialundervisning.

4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet desuden skal omfatte

1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel.

2) Heltidsundervisning.

3) Produktionsskoleaktiviteter, jf. kapitel 2.

4) Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed.

Stk. 4. Virksomhed i henhold til stk. 3 skal gennemføres på samme økonomiske vilkår som tilsvarende virksomhed efter lov om støtte til folkeoplysning.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1 - 4 nævnte virksomhed.

§ 3. Kommuner og amtskommuner kan tage initiativ til oprettelse af produktionsskoler.

§ 3. Ungdomsskoletilbudet skal omfatte

1) Almen undervisning.

2) Prøveforberedende undervisning.

3) Specialundervisning.

4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbudet desuden skal omfatte

1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel.

2) Heltidsundervisning.

3) Produktionsskoleaktiviteter, jf. kapitel 2.

4) Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at ungdomsskoletilbudet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed.

Stk. 4. Virksomhed i henhold til stk. 3 skal gennemføres på samme økonomiske vilkår som tilsvarende virksomhed efter lov om støtte til folkeoplysning.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1-4 nævnte virksomhed.

Kapitel 4

Ungdomskostskoler

Kapitel 4

Klage m.v.

Kapitel 4

Klage m.v.

§ 4. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed. Planen skal bl.a. indeholde bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning, herunder angivelse af lederstillingernes art og antal, jf. §§ 11 og 12, samt om antallet af ungdomsskolebestyrelser, jf. § 7.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om grundlaget for normering af stillinger i ungdomsskolen.

§ 4. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed. Planen skal bl.a. indeholde bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning, herunder angivelse af lederstillingernes art og antal, jf. §§ 11 og 12, samt om antallet af ungdomsskolebestyrelser, jf. § 7.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om grundlaget for normering af stillinger i ungdomsskolen.

§ 4. Skolerne etableres som selvejende institutioner, jfr. dog § 11. Vedtægter for den selvejende institution godkendes af vedkommende kommune eller amtskommune. Vedtægter skal endvidere godkendes af undervisningsministeren, hvis der skal ydes statstilskud.

Stk. 2. I en skoles bestyrelse skal der være repræsentanter for vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd og for organisationer på det lokale arbejdsmarked.

§ 4. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed. Planen skal bl.a. indeholde bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning, herunder angivelse af lederstillingernes art og antal, jf. §§ 11 og 12, samt om antallet af ungdomsskolebestyrelser, jf. § 7.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om grundlaget for normering af stillinger i ungdomsskolen.

Kapitel 5

Klage m.v.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 5. Kommunen afholder alle udgifter ved ungdomsskolevirksomheden, jf. dog § 3, stk. 4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter årligt en beløbsramme for udgifterne til ungdomsskolevirksomheden, henholdsvis den enkelte ungdomsskole, jf. §§ 2, 3 og 7.

Stk. 3. Udgiften til pensioner til tjenestemænd i ungdomsskolen og deres efterladte, herunder efterindtægt efter pension, afholdes af staten.

Stk. 4. Statens udgifter efter stk. 3 til Københavns Kommune beregnes på grundlag af de pensionsregler, der gælder uden for København.

§ 5. Kommunen afholder alle udgifter ved ungdomsskolevirksomheden, jf. dog § 3, stk. 4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter årligt en beløbsramme for udgifterne til ungdomsskolevirksomheden, henholdsvis den enkelte ungdomsskole, jf. §§ 2, 3 og 7.

Stk. 3. Udgiften til pensioner til tjenestemænd i ungdomsskolen og deres efterladte, herunder efterindtægt efter pension, afholdes af staten.

Stk. 4. Statens udgifter efter stk. 3 til Københavns Kommune beregnes på grundlag af de pensionsregler, der gælder uden for København.

§ 5. Skolen udarbejder en beskrivelse af undervisnings- og produktionsaktiviteter, som godkendes af undervisningsministeren, inden virksomheden påbegyndes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning om godkendelse af vedtægter og af beskrivelser af skoleaktiviteter.

§ 5. Kommunen afholder alle udgifter ved ungdomsskolevirksomheden, jf. dog § 3, stk. 4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter årligt en beløbsramme for udgifterne til ungdomsskolevirksomheden, henholdsvis den enkelte ungdomsskole, jf. §§ 2, 3 og 7.

Stk. 3. Udgiften til pensioner til tjenestemænd i ungdomsskolen og deres efterladte, herunder efterindtægt efter pension, afholdes af staten.

Stk. 4. Statens udgifter efter stk. 3 til Københavns Kommune beregnes på grundlag af de pensionsregler, der gælder uden for København.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 6. Kommunalbestyrelsen ansætter og afskediger tjenestemandsansatte ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra vedkommende ungdomsskolebestyrelse.

Stk. 2. Uansøgt afsked, med undtagelse af afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder, af de i stk. 1 nævnte tjenestemænd foretages dog af kulturministeren.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opslag samt ved ansættelse og afskedigelse af tjenestemandsansatte ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp.

Stk. 4. I Københavns Kommune træffer kommunalbestyrelsen bestemmelse efter stk. 2 og 3 efter reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.

§ 6. Kommunalbestyrelsen ansætter og afskediger tjenestemandsansatte ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra vedkommende ungdomsskolebestyrelse.

Stk. 2. Uansøgt afsked, med undtagelse af afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder, af de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, foretages dog af kulturministeren.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opslag samt ved ansættelse og afskedigelse af tjenestemandsansatte ungdomsskoleinspektører og pædagogisk med hjælp.

Stk. 4. I Københavns Kommune træffer kommunalbestyrelsen bestemmelse efter stk. 2 og 3 efter reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.

§ 6. Undervisningsministeren kan tilbagekalde en meddelt godkendelse efter §§ 4 og 5.

§ 6. Kommunalbestyrelsen ansætter og afskediger tjenestemandsansatte ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra vedkommende ungdomsskolebestyrelse.

Stk. 2. Uansøgt afsked, med undtagelse af afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder, af de i stk. 1 nævnte tjenestemænd foretages dog af kulturministeren.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opslag samt ved ansættelse og afskedigelse af tjenestemandsansatte ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp.

Stk. 4. I Københavns Kommune træffer kommunalbestyrelsen bestemmelse efter stk. 2 og 3 efter reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.

§ 7. Ved hver ungdomsskole oprettes en ungdomsskolebestyrelse bestående af 7-11 medlemmer. I kommuner med flere ungdomsskoler kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der oprettes en ungdomsskolebestyrelse fælles for alle ungdomsskoler. I ungdomsskolebestyrelsen skal der være repræsentanter for

1) kommunalbestyrelsen,

2) organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter,

3) medarbejderne ved ungdomsskolen,

4) eleverne ved ungdomsskolen.

Stk. 2. Medlemstallet og den nærmere sammensætning af ungdomsskolebestyrelsen fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. § 8, stk. 5. Repræsentanterne for kommunalbestyrelsen kan vælges inden eller uden for dens medlemmer. En repræsentant for kommunens folkeoplysningsudvalg deltager i ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om, i hvilket omfang elevrepræsentanterne skal have stemmeret.

Stk. 4. Ungdomsskoleinspektøren er sekretær for ungdomsskolebestyrelsen og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om valg til ungdomsskolebestyrelsen, om dens nedsættelse og funktion.

§ 7. Ved hver ungdomsskole oprettes en ungdomsskolebestyrelse bestående af 7 - 11 medlemmer. I kommuner med flere ungdomsskoler kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der oprettes en ungdomsskolebestyrelse fælles for alle ungdomsskoler. I ungdomsskolebestyrelsen skal der være repræsentanter for

1) kommunalbestyrelsen,

2) organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter,

3) medarbejderne ved ungdomsskolen,

4) eleverne ved ungdomsskolen.

Stk. 2. Medlemstallet og den nærmere sammensætning af ungdomsskolebestyrelsen fastsættes af kommunalbestyrelsen, jfr. § 8, stk. 5. Repræsentanterne for kommunalbestyrelsen kan vælges inden eller uden for dens medlemmer. En repræsentant for kommunens folkeoplysningsudvalg deltager i ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om, i hvilket omfang elevrepræsentanterne skal have stemmeret.

Stk. 4. Ungdomsskoleinspektøren er sekretær for ungdomsskolebestyrelsen og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om valg til ungdomsskolebestyrelsen, om dens nedsættelse og funktion.

§ 7. Skolen skal til deltagerne udbetale en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af undervisningsministeren. Skolen kan yde tilskud til deltagernes befordringsudgifter.

§ 7. Ved hver ungdomsskole oprettes en ungdomsskolebestyrelse bestående af 7-11 medlemmer. I kommuner med flere ungdomsskoler kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der oprettes en ungdomsskolebestyrelse fælles for alle ungdomsskoler. I ungdomsskolebestyrelsen skal der være repræsentanter for

1) kommunalbestyrelsen,

2) organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter,

3) medarbejderne ved ungdomsskolen,

4) eleverne ved ungdomsskolen.

Stk. 2. Medlemstallet og den nærmere sammensætning af ungdomsskolebestyrelsen fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. § 8, stk. 5. Repræsentanterne for kommunalbestyrelsen kan vælges inden eller uden for dens medlemmer. En repræsentant for kommunens folkeoplysningsudvalg deltager i ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om, i hvilket omfang elevrepræsentanterne skal have stemmeret.

Stk. 4. Ungdomsskoleinspektøren er sekretær for ungdomsskolebestyrelsen og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om valg til ungdomsskolebestyrelsen, om dens nedsættelse og funktion.

§ 8. Ungdomsskolebestyrelsen udarbejder inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte beløbsramme budget for ungdomsskolevirksomheden, henholdsvis den enkelte ungdomsskole, og fastlægger på baggrund heraf og af ordningen efter § 4 ungdomsskolens indhold og omfang.

Stk. 2. Ungdomsskolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af tjenestemandsansatte inspektører og pædagogisk medhjælp og ansætter og afskediger øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Ungdomsskolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende ungdomsskole. Ungdomsskolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Stk. 4. Ungdomsskolebestyrelsen udpeger blandt sine medlemmer en repræsentant til at deltage i folkeoplysningsudvalgets møder. I kommuner med flere ungdomsskolebestyrelser vælger disse i fællesskab en repræsentant.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen udarbejder en vedtægt, der fastsætter de nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsernes opgaver. Vedtægten skal tillige angive bestyrelsernes sammensætning, jf. § 7, stk. 1 og 2.

§ 8. Ungdomsskolebestyrelsen udarbejder inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte beløbsramme budget for ungdomsskolevirksomheden, henholdsvis den enkelte ungdomsskole, og fastlægger på baggrund heraf og af ordningen efter § 4 ungdomsskolens indhold og omfang.

Stk. 2. Ungdomsskolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af tjenestemandsansatte inspektører og pædagogisk medhjælp og ansætter og afskediger øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Ungdomsskolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende ungdomsskole. Ungdomsskolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Stk. 4. Ungdomsskolebestyrelsen udpeger blandt sine medlemmer en repræsentant til at deltage i folkeoplysningsudvalgets møder. I kommuner med flere ungdomsskolebestyrelser vælger disse i fællesskab en repræsentant.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen udarbejder en vedtægt, der fastsætter de nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsernes opgaver. Vedtægten skal tillige angive bestyrelsernes sammensætning, jf. § 7, stk. 1 og 2.

§ 8. Til skoler, hvis vedtægter og aktivitetsbeskrivelser er godkendt efter bestemmelserne i §§ 4 og 5, betaler kommunen eller amtskommunen den del af udgifter til etablering, drift, deltagergodtgørelse og befordring, der ikke dækkes af statstilskud og andre indtægter. Det er en betingelse for tilskud, at den eller de kommuner og amtskommuner, der har oprettet skolen, årligt godkender skolens budget og regnskab.

§ 8. Ungdomsskolebestyrelsen udarbejder inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte beløbsramme budget for ungdomsskolevirksomheden, henholdsvis den enkelte ungdomsskole, og fastlægger på baggrund heraf og af ordningen efter § 4 ungdomsskolens indhold og omfang.

Stk. 2. Ungdomsskolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af tjenestemandsansatte inspektører og pædagogisk medhjælp og ansætter og afskediger øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Ungdomsskolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende ungdomsskole. Ungdomsskolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Stk. 4. Ungdomsskolebestyrelsen udpeger blandt sine medlemmer en repræsentant til at deltage i folkeoplysningsudvalgets møder. I kommuner med flere ungdomsskolebestyrelser vælger disse i fællesskab en repræsentant.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen udarbejder en vedtægt, der fastsætter de nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsernes opgaver. Vedtægten skal tillige angive bestyrelsernes sammensætning, jf. § 7, stk. 1 og 2.

§ 9. Eleverne ved en ungdomsskole kan danne et elevråd til varetagelse af deres interesser over for skolen.

§ 9. Eleverne ved en ungdomsskole kan danne et elevråd til varetagelse af deres interesser overfor skolen.

§ 9. Efter ansøgning fra skolen kan staten yde tilskud til de udgifter, der er nævnt i § 8. Underrvisningsministeren kan fastsætte regler om indgivelse af ansøgning.

§ 9. Eleverne ved en ungdomsskole kan danne et elevråd til varetagelse af deres interesser over for skolen.

§ 10. Enhver selvstændig ungdomsskole ledes af en ungdomsskoleinspektør.

Stk. 2. Ungdomsskoleinspektøren har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for ungdomsskolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

§ 10. Enhver selvstændig ungdomsskole ledes af en ungdomsskoleinspektør.

Stk. 2. Ungdomsskoleinspektøren har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed overfor ungdomsskolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

§ 10. Staten kan yde tilskud til forsøgsvirksomhed ved produktionsskoler. Også kommuner og amtskommuner kan yde tilskud til forsøgsvirksomhed.

§ 10. Enhver selvstændig ungdomsskole ledes af en ungdomsskoleinspektør.

Stk. 2. Ungdomsskoleinspektøren har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for ungdomsskolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

§ 11. Under hensyn til skolens størrelse kan ungdomsskoleinspektøren være enten heltidsbeskæftiget eller deltidsbeskæftiget.

Stk. 2. Til bistand for en heltidsbeskæftiget ungdomsskoleinspektør kan ansættes pædagogisk medhjælp. Pædagogisk medhjælp kan være enten heltidsbeskæftiget eller deltidsbeskæftiget.

§ 11. Under hensyn til skolens størrelse kan ungdomsskoleinspektøren være enten heltidsbeskæftiget eller deltidsbeskæftiget.

Stk. 2. Til bistand for en heltidsbeskæftiget ungdomsskoleinspektør kan ansættes pædagogisk medhjælp. Pædagogisk medhjælp kan være enten heltidsbeskæftiget eller deltidsbeskæftiget.

§ 11. Aktiviteter efter denne lov kan etableres i den kommunale ungdomsskole, jf. kapitel 1 i lov om fritidsundervisning m.v.

Stk. 2. For aktiviteter efter stk. 1 gælder bestemmelserne i §§ 1, 2, 5, 6, 7, 9 og 10, idet kommunalbestyrelsen udøver de beføjelser, der efter disse bestemmelser er tillagt skolen .

Stk. 3. Bestemmelserne i § 4, nr. 6, 2. pkt., og 9, § 6, 2. pkt., §,7, stk. 2 og 3, og §§ 19-26 i lov om fritidsundervisning m.v. finder ikke anvendelse for aktiviteter efter stk. 1.

Stk. 4. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at ungdomsskolens beskrivelse af aktiviteter efter denne lov forinden indsendelse til Undervisningsministeriet er tiltrådt af arbejdsmarkedsnævnet.

§ 11. Under hensyn til skolens størrelse kan ungdomsskoleinspektøren være enten heltidsbeskæftiget eller deltidsbeskæftiget.

Stk. 2. Til bistand for en heltidsbeskæftiget ungdomsskoleinspektør kan ansættes pædagogisk medhjælp. Pædagogisk medhjælp kan være enten heltidsbeskæftiget eller deltidsbeskæftiget.

§ 12. Stillingen som heltidsbeskæftiget ungdomsskoleinspektør normeres som en tjenestemandsstilling på kommunens ungdomsskoleplan.

Stk. 2. Stillingen som heltidsbeskæftiget pædagogisk medhjælp kan normeres som en tjenestemandsstilling på kommunens ungdomsskoleplan.

Stk. 3. Tjenestemandsansatte ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp er omfattet af de bestemmelser i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, som er gældende for folkeskolens tjenestemænd. Pension ydes efter reglerne i lov om pension til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. For tjenestemandsansatte ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp i Københavns Kommune gælder dog reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.

§ 12. Stillingen som heltidsbeskæftiget ungdomsskoleinspektør normeres som en tjenestemandsstilling på kommunens ungdomsskoleplan.

Stk. 2. Stillingen som heltidsbeskæftiget pædagogisk medhjælp kan normeres som en tjenestemandsstilling på kommunens ungdomsskoleplan.

Stk. 3. Tjenestemandsansatte ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp er omfattet af de bestemmelser i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, som er gældende for folkeskolens tjenestemænd. Pension ydes efter reglerne i lov om pension til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. For tjenestemandsansatte ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp i Københavns Kommune gælder dog reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.

§ 12. Undervisningsministeren kan bemyndige et af ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 12. Stillingen som heltidsbeskæftiget ungdomsskoleinspektør normeres som en tjenestemandsstilling på kommunens ungdomsskoleplan.

Stk. 2. Stillingen som heltidsbeskæftiget pædagogisk medhjælp kan normeres som en tjenestemandsstilling på kommunens ungdomsskoleplan.

Stk. 3. Tjenestemandsansatte ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp er omfattet af de bestemmelser i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, som er gældende for folkeskolens tjenestemænd. Pension ydes efter reglerne i lov om pension til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. For tjenestemandsansatte ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp i Københavns Kommune gælder dog reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.

§ 13. Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for ikke tjenestemandsansatte pædagogiske medarbejdere i ungdomsskolen.

§ 13. Finansministeren udarbejder efter forhandling med kulturministeren regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for ikke tjenestemandsansatte pædagogiske medarbejdere i ungdomsskolen.

§ 13. Loven træder i kraft den 1. januar 1986 .

§ 13. Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for ikke tjenestemandsansatte pædagogiske medarbejdere i ungdomsskolen.

§ 14. En produktionsskoles opgave er at tilbyde kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer for unge arbejdsløse.

Stk. 2. Skolens virksomhed skal omfatte både praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i nær tilknytning hertil. Skolevirksomheden skal sigte mod at give deltagerne bedre forudsætninger for at begynde en kompetencegivende uddannelse eller for at opnå ansættelse på arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om skolens virksomhed, herunder om, hvem der kan optages på skolen, om undervisningens varighed og om praktikophold for deltagerne.

§ 14. En produktionsskoles opgave er at tilbyde kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer for unge arbejdsløse.

Stk. 2. Skolens virksomhed skal omfatte både praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i nær tilknytning hertil. Skolevirksomheden skal sigte mod at give deltagerne bedre forudsætninger for at begynde en kompetencegivende uddannelse eller for at opnå ansættelse på arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om skolens virksomhed, herunder om hvem der kan optages på skolen, om undervisningens varighed og om praktikophold for deltagerne.

§ 14. Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 1989-90.

§ 14. En produktionsskoles opgave er at tilbyde kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer for unge arbejdsløse.

Stk. 2. Skolens virksomhed skal omfatte både praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i nær tilknytning hertil. Skolevirksomheden skal sigte mod at give deltagerne bedre forudsætninger for at begynde en kompetencegivende uddannelse eller for at opnå ansættelse på arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om skolens virksomhed, herunder om, hvem der kan optages på skolen, om undervisningens varighed og om praktikophold for deltagerne.

§ 15. Skolernes produktion kan afsættes på vilkår, der ikke giver urimelig konkurrence. Indtægterne herved indgår i skolens driftsbudget.

§ 15. Skolernes produktion kan afsættes på vilkår, der ikke giver urimelig konkurrence. Indtægterne herved indgår i skolens driftsbudget.

§ 15. Skoler, som har fået kommunalt tilskud af beskæftigelsesmidler i henhold til lov om ekstraordinære beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i kommuner og amtskommuner, og hvis vedtægter og undervisnings- og produktionsplaner er godkendt af undervisningsministeren, er omfattet af loven uden at få vedtægter og aktivitetesbeskrivelser efter §§ 4 og 5 godkendt på ny.

§ 15. Skolernes produktion kan afsættes på vilkår, der ikke giver urimelig konkurrence. Indtægterne herved indgår i skolens driftsbudget.

§ 16. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan tage initiativ til oprettelse af produktionsskoler.

§ 16. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan tage initiativ til oprettelse af produktionsskoler.

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg, den 6. juni 1985

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Bertel Haarder

Efter 2. behandling den 22. maj 1990

§ 16. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan tage initiativ til oprettelse af produktionsskoler.

§ 17. Skolerne etableres som selvejende institutioner, jf. dog stk. 3. Vedtægter for den selvejende institution godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd.

Stk. 2. I en skoles bestyrelse skal der være repræsentanter for vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd og for organisationer på det lokale arbejdsmarked.

Stk. 3. Produktionsskoleaktiviteter kan endvidere etableres som en del af den kommunale ungdomsskole, jf. § 3, stk. 2, nr. 3.

§ 17. Skolerne etableres som selvejende institutioner, jf. dog stk. 3. Vedtægter for den selvejende institution godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd.

Stk. 2. I en skoles bestyrelse skal der være repræsentanter for vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd og for organisationer på det lokale arbejdsmarked.

Stk. 3. Produktionsskoleaktiviteter kan endvidere etableres som en del af den kommunale ungdomsskole, jf. § 3, stk. 2 nr. 3.

§ 17. Skolerne etableres som selvejende institutioner, jf. dog stk. 3. Vedtægter for den selvejende institution godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd.

Stk. 2. I en skoles bestyrelse skal der være repræsentanter for vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd og for organisationer på det lokale arbejdsmarked.

Stk. 3. Produktionsskoleaktiviteter kan endvidere etableres som en del af den kommunale ungdomsskole, jf. § 3, stk. 2, nr. 3.

§ 18. Skolen udarbejder en beskrivelse af undervisnings- og produktionsaktiviteterne, som godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd, inden virksomheden påbegyndes.

Stk. 2. Skolens årlige budget og regnskab godkendes af den eller de kommunalbestyrelser og amtsråd, der har taget initiativ til oprettelse af skolen.

§ 18. Skolen udarbejder en beskrivelse af undervisnings- og produktionsaktiviteterne, som godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd inden virksomheden påbegyndes.

Stk. 2. Skolens årlige budget og regnskab godkendes af den eller de kommunalbestyrelser og amtsråd, der har taget initiativ til oprettelse af skolen.

§ 18. Skolen udarbejder en beskrivelse af undervisnings- og produktionsaktiviteterne, som godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd, inden virksomheden påbegyndes.

Stk. 2. Skolens årlige budget og regnskab godkendes af den eller de kommunalbestyrelser og amtsråd, der har taget initiativ til oprettelse af skolen.

§ 19. Kulturministeren kan fastsætte regler om ydelse af en godtgørelse til deltagerne. Skolen kan yde tilskud til deltagernes befordringsudgifter.

§ 19. Kulturministeren kan fastsætte regler om ydelse af en godtgørelse til deltagerne. Skolen kan yde tilskud til deltagernes befordringsudgifter.

§ 19. Kulturministeren kan fastsætte regler om ydelse af en godtgørelse til deltagerne. Skolen kan yde tilskud til deltagernes befordringsudgifter.

§ 20. Til skoler, hvis vedtægter og aktivitetsbeskrivelser er godkendt i henhold til §§ 17 og 18, betaler kommunen eller amtskommunen den del af udgifterne til etablering, drift, deltagergodtgørelse og befordring, der ikke dækkes af statstilskud og andre indtægter.

Stk. 2. Kulturministeren kan yde tilskud til de udgifter, der er nævnt i stk. 1.

§ 20. Til skoler, hvis vedtægter og aktivitetsbeskrivelser er godkendt i henhold til §§ 17 og 18 betaler kommunen eller amtskommunen den del af udgifterne til etablering, drift, deltagergodtgørelse og befordring, der ikke dækkes af statstilskud og andre indtægter.

Stk. 2. Kulturministeren kan yde tilskud til de udgifter, der er nævnt i stk. 1.

§ 20. Til skoler, hvis vedtægter og aktivitetsbeskrivelser er godkendt i henhold til §§ 17 og 18, betaler kommunen eller amtskommunen den del af udgifterne til etablering, drift, deltagergodtgørelse og befordring, der ikke dækkes af statstilskud og andre indtægter.

Stk. 2. Kulturministeren kan yde tilskud til de udgifter, der er nævnt i stk. 1.

§ 21. Daghøjskoler giver tilbud om folkeoplysning til voksne over 18 år. Skolerne kan give enkelte fag, faggrupper eller emneområder en fremtrædende plads.

Stk. 2. Virksomheden skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

§ 21. Daghøjskoler giver tilbud om folkeoplysning til voksne over 18 år. Skolerne kan give enkelte fag, faggrupper eller emneområder en fremtrædende plads.

Stk. 2. Virksomheden skal forbedre deltagernes muligheder for at indgå i arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse, der forbereder hertil.

§ 21. Daghøjskoler giver tilbud om folkeoplysning til voksne over 18 år. Skolerne kan give enkelte fag, faggrupper eller emneområder en fremtrædende plads.

Stk. 2. Virksomheden skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

§ 22. Daghøjskoler etableres som selvejende institutioner. Vedtægter for den selvejende institution godkendes af den eller de kommunalbestyrelser eller amtsråd, der yder tilskud til skolen, jf. § 25.

§ 22. Daghøjskoler etableres som selvejende institutioner. Vedtægter for den selvejende institution godkendes af den eller de kommunalbestyrelser eller amtsråd, der yder tilskud til skolen, jf. § 25.

Stk. 2. Daghøjskolevirksomhed efter denne lov kan endvidere etableres af folkehøjskoler, der er godkendt i henhold til lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

§ 22. Daghøjskoler etableres som selvejende institutioner. Vedtægter for den selvejende institution godkendes af den eller de kommunalbestyrelser eller amtsråd, der yder tilskud til skolen, jf. § 25.

§ 23. Daghøjskolevirksomhed skal være tilrettelagt på ugens fem første hverdage, og den daglige undervisning skal være af mindst 5 timers varighed.

Stk. 2. Det enkelte daghøjskoleforløb skal være af mindst 4 ugers varighed. Der kan dog etableres kurser af kortere varighed som introduktion og lignende.

Stk. 3. En daghøjskole skal dog i hvert finansår gennemføre mindst et kursus af minimum 16 ugers varighed tilrettelagt som heltidsundervisning.

§ 23. Daghøjskolevirksomhed skal være tilrettelagt i dagtimerne på ugens fem første hverdage, og den daglige undervisning skal være af mindst 6 timers varighed.

Stk. 2. Det enkelte daghøjskoleforløb skal være af mindst 4 ugers varighed.

Stk. 3. En daghøjskole skal dog i hvert finansår gennemføre mindst et kursus af minimum 16 ugers varighed tilrettelagt som heltidsundervisning.

§ 23. Daghøjskolevirksomhed skal være tilrettelagt på ugens fem første hverdage, og den daglige undervisning skal være af mindst 5 timers varighed.

Stk. 2. Det enkelte daghøjskoleforløb skal være af mindst 4 ugers varighed. Der kan dog etableres kurser af kortere varighed som introduktion og lignende.

Stk. 3. En daghøjskole skal dog i hvert finansår gennemføre mindst et kursus af minimum 16 ugers varighed tilrettelagt som heltidsundervisning.

§ 24. Daghøjskolen udarbejder en beskrivelse af virksomheden, som godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd, inden virksomheden påbegyndes.

§ 24. Daghøjskolen udarbejder en beskrivelse af virksomheden, som godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd, inden virksomheden påbegyndes.

§ 24. Daghøjskolen udarbejder en beskrivelse af virksomheden, som godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd, inden virksomheden påbegyndes.

§ 25. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan yde tilskud til daghøjskoler. Tilskud kan endvidere ydes af kulturministeren, der kan fastsætte nærmere regler om daghøjskolevirksomhed og om tilskud hertil.

§ 25. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan yde tilskud til daghøjskoler. Tilskud kan endvidere ydes af kulturministeren, der kan fastsætte nærmere regler om daghøjskolevirksomhed og om tilskud hertil.

§ 25. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan yde tilskud til daghøjskoler. Tilskud kan endvidere ydes af kulturministeren, der kan fastsætte nærmere regler om daghøjskolevirksomhed og om tilskud hertil.

§ 26. Daghøjskolens årlige budget og regnskab indsendes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til godkendelse.

§ 26. Daghøjskolens årlige budget og regnskab indsendes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til godkendelse.

§ 26. Daghøjskolens årlige budget og regnskab indsendes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til godkendelse.

§ 27. De ungdomskostskoler, der er etableret ved lovens ikrafttræden, kan videreføres som kommunale skoler. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkårene for skolernes fortsatte godkendelse og drift. Staten kan yde tilskud til disse skoler.

§ 27. Klager over afgørelser, der er truffet af en ungdomskolebestyrelse, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen af de personer, organisationer eller myndigheder, som afgørelsen angår.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at visse af gørelser truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 kan indbringes for ministeren.

§ 27. Klager over afgørelser, der er truffet af en ungdomskolebestyrelse, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen af de personer, organisationer eller myndigheder, som afgørelsen angår.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at visse afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 kan indbringes for ministeren.

§ 28. Hver ungdomskostskole ledes af en forstander. Til varetagelse af undervisningen kan ansættes heltidsbeskæftigede, deltidsbeskæftigede og timelønnede lærere. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om grundlaget for stillingernes normering.

Stk. 2. Stillinger som forstander og som heltidsbeskæftiget lærer normeres på en skoleplan for ungdomskostskolen. Stillingerne er tjenestemandsstillinger omfattet af de bestemmelser i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, som er gældende for tjenestemænd i folkeskolen.

Stk. 3. For tjenestemandsstillingerne efter stk. 2 finder reglerne i § 6, stk. 1-3, § 10, stk. 2, og § 12, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. For ikke tjenestemandsansatte pædagogiske medarbejdere finder § 13 tilsvarende anvendelse.

§ 28. Kulturministeren kan indenfor et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til konsulentvirksomhed, leder- og medarbejderuddannelse samt forsøgs- og udviklingsarbejde.

§ 28. Kulturministeren kan inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til konsulentvirksomhed, leder- og medarbejderuddannelse samt forsøgs- og udviklingsarbejde.

§ 29. Klager over afgørelser, der er truffet af en ungdomsskolebestyrelse, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen af de personer, organisationer eller myndigheder, som afgørelsen angår.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at visse afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 kan indbringes for ministeren.

§ 29. Henlægger kulturministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter denne lov eller efter bestemmelser fastsat i henhold til denne lov til et af ministeriets direktorater, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 29. Henlægger kulturministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter denne lov eller efter bestemmelser fastsat i henhold til denne lov til et af ministeriets direktorater, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 30. Kulturministeren kan inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til konsulentvirksomhed, leder- og medarbejderuddannelse samt forsøgs- og udviklingsarbejde.

§ 30. Loven træder i kraft den 1. august 1990.

Stk. 2. Lov nr. 269 af 6. juni 1985 om produktionsskoler ophæves.

Stk. 3. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, ophæves §46 c.

§ 30. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. Lov nr. 269 af 6. juni 1985 om produktionsskoler ophæves.

Stk. 3. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, som senest ændret ved lov nr. 58 af 7. februar 1990, ophæves § 46 c.

§ 31. Henlægger kulturministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter denne lov eller efter bestemmelser fastsat i henhold til denne lov til et af ministeriets direktorater, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 32. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. Lov nr. 269 af 6. juni 1985 om produktionsskoler ophæves.

Stk. 3. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, som senest ændret ved lov nr. 58 af 7. februar 1990, ophæves § 46 c.

§ 32. De ungdomsskolenævn, som er valgt i henhold til skolestyrelsesloven, fungerer indtil udgangen af den måned, hvori valg til ungdomsskolebestyrelser finder sted.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I betænkning om vilkår for tilskud til folkeoplysning (betænkning nr. 1164), der er afgivet af Folkeoplysningsudvalget i marts 1989, er stillet forslag om en revision af reglerne om folkeoplysningsvirksomhed, som i dag findes i lov om fritidsundervisning m.v.

Betænkningens forslag omfatter alle de eksisterende folkeoplysningsaktiviteter, d.v.s. reglerne om fritidsundervisning, andre fritidsaktiviteter for børn og unge, ungdomsskolevirksomhed, folkeuniversitetsvirksomhed m.m.

Efter afgivelsen af betænkningen er der i Kulturministeriet udarbejdet lovforslag med sigte på virkeliggørelsen af Folkeoplysningsudvalgets intentioner. Man har herunder fundet det hensigtsmæssigt at udskille reglerne om ungdomsskolevirksomhed i en særlig lov, der tillige skal omfatte produktionsskoler og daghøjskoler.

Der er herefter udarbejdet to lovforslag, dels det foreliggende forslag om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, dels et forslag om støtte til folkeoplysning, der omfatter de øvrige aktiviteter i fritidsundervisningsloven, og som fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.

De gældende regler om produktionsskoler er fastsat i lov nr. 269 af 6. august 1985, der i § 14 bestemmer, at loven skal optages til revision i folketingsåret 1989/90.

Produktionsskoleaktiviteter kan efter de nuværende regler tillige foregå i ungdomsskolens regi, og man har derfor fundet det naturligt at medtage produktionsskolerne i samme lov som ungdomsskolen.

Daghøjskolerne har hidtil ikke været selvstændigt lovreguleret, men har været etableret med tilskud fra forskellige sider, dels efter fritidsundervisningslovens regler, dels ved kommunale beskæftigelsesmidler. Der er desuden ydet direkte statstilskud fra eksisterende bevillinger til forsøgs- og udviklingsarbejde.

I Folkeoplysningsudvalgets betænkning er henvist til, at der er et påtrængende behov for et regelsæt for daghøjskolerne, og udvalget har derfor stillet forslag om fastsættelse af lovregler for etablering og drift af daghøjskoler.

Da daghøjskolerne fortrinsvis sigter mod personer i en arbejdsløshedssituation, har man fundet det naturligt at medtage dem i samme lov som produktionsskolerne.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Ungdomsskolen skal som hidtil finansieres af kommunerne, og der påregnes ikke økonomiske konsekvenser for disse som følge af forslaget, bortset fra en mindre besparelse som følge af forslaget om at sidestille ungdomsskolens klubvirksomhed med klubvirksomhed, der modtager støtte til folkeoplysning (§ 3, stk. 4). Dette indebærer opkrævning af betaling for deltagelse. Besparelsen herved for kommunerne anslås til 4 mill. kr.

For statens vedkommende påregnes der som hidtil søgt bevillinger på de årlige finanslove til forsøgs- og udviklingsarbejde, leder- og læreruddannelse m.m.

Bevillingerne hertil har hidtil været på ca. 2,5 mill. kr. årligt.

Produktionsskolerne og daghøjskolerne forudsættes indtil videre fortsat i et vist omfang at skulle modtage direkte statstilskud.

Lovforslaget forventes at medføre administrative besparelser i Kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. svarende til 2 årsværk. Denne besparelse er i forbindelse med regeringens plan for afbureaukratisering indregnet i direktoratets budgetramme under finanslovens § 21.01.03. i forbindelse med forslag til finanslov for finansåret 1990 m.fl.

De samlede økonomiske konsekvenser på helårsbasis kan opstilles således

Statstilskud til kommuner

LB 456 1988 § 10 - 4,0 mill. kr.

Ad kapitel 1. Ungdomsskolen

De nuværende regler om ungdomsskolen, der findes i fritidsundervisningslovens kapitel I, fastlægger kommunernes forpligtelse til at fremsætte tilbud og etablere forskellige former for ungdomsskolevirksomhed til kommunens unge mellem 14 og 18 år.

Kommunerne er forpligtet til at etablere undervisning i et fag eller en fagkombination, når der har meldt sig et vist mindste antal elever (10-12). Men kommunerne har adgang til at oprette hold med lavere deltagerantal.

Der er endvidere mulighed for at etablere privat ungdomsskolevirksomhed - med kommunal finansiering.

I Folkeoplysningsudvalgets betænkning er henvist til, at den nuværende lovgivning om fritidsundervisning m.v. er præget af stor detaljeringsgrad, der overlader ringe eller ingen kompetence til de forvaltende lokale organer, men i vid udstrækning indebærer en automatisk udløsning af offentlige tilskud, når visse betingelser er opfyldt.

Udvalget har derfor stillet forslag om en ordning med overvejende kommunal finansiering af den samlede folkeoplysningsvirksomhed og mulighed for økonomisk rammestyring i de enkelte kommuner.

Udvalget opregner dog en række ledende principper, der bør være gældende for folkeoplysningen, bl.a. om retten til etablering på frit initiativ, jfr. bemærkningerne til det samtidig forelagte forslag til lov om støtte til folkeoplysning.

Udvalget har dog erkendt, at disse principper har en anden karakter i relation til den kommunale ungdomsskole.

Det foreliggende lovforslag går i overenstemmelse hermed ud på at erstatte de nuværende detaillerede holdoprettelsesregler m.v. for ungdomsskolen med mere generelle bestemmelser om kommunernes forpligtelse til at etablere et alsidigt undervisningstilbud til kommunens unge.

Samtidig foreslås indførelse af et system med fastsættelse af en årlig beløbsramme for ungdomsskoleudgifterne svarende til det, der er foreslået for det øvrige folkeoplysningsområde.

Man har ikke fundet det fornødent at gentage de nuværende bestemmelser om kommunernes forpligtelse til at stille lokaler til rådighed for ungdomsskolevirksomheden, idet dette følger af forpligtelsen til at sørge for undervisningen.

Endvidere foreslås adgangen til etablering af private ungdomskoler og af ungdomskostskoler ophævet.

Bestemmelserne om ungdomskostskoler i den nuværende fritidsundervisningslov har i de senere år været meget lidt benyttet, idet der ikke er oprettet nye ungdomskostskoler siden 1972.

Derimod er 2 skoler nedlagt, således at der i dag kun findes 3 ungdomskostskoler.

Man har derfor ikke fundet grund til i forslaget at gentage de nuværende bestemmelser om etablering og drift m.v. af ungdomskostskoler.

I Folkeoplysningsudvalgets betænkning er stillet forslag om at lade de eksisterende ungdomskostskoler overgå til finansiering efter reglerne for efterskoler. Dette vil der være mulighed for, hvis de pågældende kommuner ønsker det. Kostskolerne skal i så fald søges godkendt efter lovgivningen om efterskoler.

For at give den nødvendige tid til overvejelser om skolernes fremtidige status og en eventuel afvikling foreslås det, at ophævelsen af fritidsundervisningslovens bestemmelser om ungdomskostskoler først sker med virkning fra 1. august 1991, jfr. § 49 i forslaget til lov om støtte til folkeoplysning.

Til § 1.

Formålsbestemmelsen er kun ændret lidt i forhold til den nuværende formulering.

Til § 2.

Bestemmelsen fastslår kommunernes generelle forpligtelse til at tilbyde ungdomsskoleundervisning. Den indebærer samtidig, at ungdomsskolevirksomheden altid vil være kommunal. Den nuværende adgang til etablering af private ungdomsskoler bortfalder således.

For de eksisterende private ungdomsskoler forudsættes etableret en afviklingsordning, hvorved de får mulighed for at overgå til kommunal status.

Bestemmelsen (2.pkt.) fastslår endvidere, at kommunens forpligtelse til at tilbyde ungdomsskoleundervisning kun omfatter kommunens egne indbyggere, d.v.s. unge, der bor (fast) i kommunen. Af praktisk/administrative grunde har man valgt at knytte denne betingelse til folkeregistrets udvisende.

Dette er en ændring i forhold til de nuværende bestemmelser, der har vist sig vanskelige at administrere.

Dette udelukker ikke, at en kommune kan optage elever fra en anden kommune, hvilket kan være aktuelt ved unges kortere varende ophold i kommunen, f.eks. ved ophold på en institution. Spørgsmålet om eventuel ydelse af betaling herfor fra hjemstedskommunen må løses ved aftale mellem de pågældende kommuner, jfr. stk. 3.

Til § 2, stk. 2.

Målgruppen for ungdomsskolen er som hidtil de 14-18 årige. Det er imidlertid fremhævet i Folkeoplysningsudvalgets betænkning, at de faste aldersgrænser for deltagelse i de forskellige former for fritidsvirksomhed ofte giver problemer og forhindrer nye initiativer.

Det foreslås derfor, at den hidtidige ret begrænsede adgang for ministeren til at tillade fravigelse af aldersgrænserne erstattes af en almindelig adgang for den enkelte kommune til at træffe bestemmelse om fravigelse.

Da man herved udvider ungdomsskolens aktiviteter til aldersgrupper, der i forvejen har adgang til andre folkeoplysningstilbud, foreslås det, at kommunens folkeoplysningsudvalg får lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.

Til § 3.

Bestemmelsen er omformuleret i forhold til de hidtidige regler, idet man under hensyn til bortfaldet af de faste holdoprettelsesregler har fundet det rigtigt at foretage en opdeling mellem de undervisningstilbud, som en kommune har pligt til at fremsætte, og andre aktiviteter, hvor omfanget af tilbudet er overladt til den enkelte kommunes afgørelse.

Som sådanne pligtige tilbud er nævnt den almene undervisning, der hidtil har været benævnt almene ungdomsskolekursus og prøveforberedende undervisning, der fører frem til folkeskolens afgangsprøver, samt specialundervisning for handicappede. Endvidere er nævnt undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere, der modsvarer den almindelige forpligtelse til at tilbyde undervisning til indvandrere over 18 år i henhold til lov om undervisning af voksne indvandrere.

Rækken af frivillige tilbud er suppleret med en almindelig adgang til at tilbyde andre aktiviteter, som kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik.

Endvidere er nævnt produktionsskoleaktiviteter, som ungdomsskolen kan tilbyde i henhold til loven om produktionsskoler.

I stk. 4 er foreslået en ny bestemmelse, der tilsigter at give ensartede økonomiske vilkår for deltagelse i klub- og anden fritidsvirksomhed, uanset om den etableres på kommunalt eller privat initiativ.

Til § 4.

Det foreslås, at der som hidtil skal være en plan for ungdomsskolevirksomheden i kommunen. I planen skal findes oplysning om, hvorledes kommunens ungdomsskolevirksomhed er organiseret, herunder om der er een eller flere ungdomsskoler, om der er etableret een eller flere ungdomsskolebestyrelser, samt hvilke stillinger der er normeret som ledere og pædagogisk medhjælp.

Også andre spørgsmål, som kommunen vil finde det naturligt at medtage, vil kunne optages i planen.

Planen vil således - sammen med den af kommunalbestyrelsen fastsatte økomomiske ramme - blive grundlaget for ungdomsskolebestyrelsens beslutning om ungdomsskolens indhold og omfang, jfr. forslagets § 8.

Til § 5, stk. 1 og 2.

Som anført i de indledende bemærkninger til kapitel 1 er der i overenstemmelse med Folkeoplysningsudvalgets intentioner stillet forslag om et system med økonomisk rammestyring af ungdomsskolen, svarende til det der er foreslået for det øvrige folkeoplysningsområde, jf. forslaget til lov om støtte til folkeoplysning.

Dette system forudsætter, at kommunen i videre omfang end hidtil får adgang til at bestemme omfanget af ungdomsskolevirksomheden og er derfor ikke foreneligt med de hidtidige faste holdoprettelsesregler.

Systemet har været afprøvet i en række kommuner i forbindelse med frikommuneforsøg, og der har hidtil været gode erfaringer med det.

Under hensyn til muligheden af at have en eller flere ungdomsskolebestyrelser, jfr. forslagets § 7, må den beløbsramme, der skal fastsættes af kommunalbestyrelsen, enten vedrøre hele ungdomsskolevirksomheden eller hver enkelt ungdomsskole.

I stk. 1 fastslås, at kommunen som hidtil afholder udgifterne ved ungdomsskolen, dog at der i henhold til § 3, stk. 4 nu opkræves deltagerbetaling for at ligestille fritidsvirksomhed i ungdomsskolen med anden fritidsvirksomhed, jfr. bemærkningerne ovenfor til § 3.

Til § 5, stk. 3 og 4.

Under hensyn til at man ikke længere vil knytte ungdomsskolens tjenestemandsstillinger til folkeskolens normeringsgrundlag, jfr. bemærkningerne til § 12, er det her fastslået, at udgiften til tjenestemandspensioner som hidtil afholdes af staten.

Til § 6.

Bestemmelsen svarer til den hidtidige regel i skolestyrelsesloven (§ 7), idet man dog har udeladt reglerne om bindende indstilling.

Til § 7.

Opgaverne med hensyn til styrelse og tilsyn vedrørende ungdomsskolen har hidtil været fordelt mellem kommunalbestyrelsen, skolekommissionen og ungdomsskolenævnet.

Ved en ændring af skolestyrelsesloven (lov nr. 349 af 24. maj 1989) er skolekommissionen afskaffet som led i en revision af reglerne om folkeskolens styrelse, og dens opgaver med hensyn til ungdomsskolen er henlagt til ungdomsskolenævnet.

Ændringen har virkning fra den 1. januar 1990.

Ungdomsskolenævnet foreslås erstattet af en ungdomsskolebestyrelse ved hver ungdomsskole, svarende til den ordning der er indført i folkeskolen ved den seneste ændring. Dog således at en kommunalbestyrelse skal kunne vælge i stedet at nedsætte en enkelt ungdomsskolebestyrelse for ungdomsskolevirksomheden i hele kommunen.

Bestyrelsen tillægges en udstrakt myndighed med hensyn til styrelse af ungdomsskolen inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske ramme, jfr. forslagets § 8.

Den nødvendige koordination med det øvrige folkeoplysningsområde sikres ved, at en repræsentant for folkeoplysningsudvalget deltager i ungdomsskolebestyrelsens møder, ligesom en repræsentant for ungdomsskolebestyrelsen deltager i folkeoplysningsudvalgets møder.

Den endelige sammensætning af ungdomsskolebestyrelsen foreslås overladt til kommunalbestyrelsen, idet man kun har ment det nødvendigt at fastslå, at der foruden kommunalbestyrelsesvalgte repræsentanter skal være repræsentanter for ungdomsskolens medarbejdere, skolens elever samt organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter.

Til § 8.

Heri angives ungdomsskolebestyrelsens opgaver. Den vigtigste af disse vil være udarbejdelse af et budget. Iøvrigt skal bestyrelsen varetage de opgaver, som ungdomsskolenævnet hidtil har varetaget.

Den nærmere fastsættelse af opgaverne forudsættes at skulle foretages af kommunalbestyrelsen i en særlig vedtægt. Vedtægten, der kan omfatte een eller flere ungdomsskolebestyrelser, jf. § 7, skal desuden angive sammensætningen af bestyrelserne.

Til § 9.

Svarer til den nuværende bestemmelse i skolestyrelseslovens § 80 b, idet man dog har gjort det til en frivillig sag, om eleverne vil etablere et elevråd.

Til §§ 10 - 13.

Bestemmelserne omfatter de regler, der enten direkte regulerer løn- og ansættelsesvilkår for ungdomsskolens pædagogiske eller pædagogisk-administrative medarbejdere eller som giver ministeren hjemmel til at fastsætte sådanne regler. Der er ikke medtaget specificerede regler om tjenestemandsstillingernes klassificering, idet det forudsættes, at disse som hidtil fastsættes ved aftale med Lærernes Centralorganisation.

Til § 10.

Bestemmelsen indeholder ingen ændringer i forhold til den hidtil gældende retstilstand. Stillingsbetegnelsen ungdomsskoleinspektør foreslås dog nu anvendt for enhver leder, uanset om vedkommende er heltids- eller deltidsbeskæftiget, og uden hensyn til ansættelsesformen iøvrigt.

Til § 11.

Bestemmelsen indeholder ingen ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Til § 12.

Efter fritidsundervisningslovens regler har kommunen ved større ungdomsskoler kunnet bestemme, at den heltidsbeskæftigede leder kunne ansættes enten som honorarlønnet eller i en tjenestemandsstilling.

I de 20 år, der er gået siden fritidsundervisningslovens ikrafttræden, har samtlige kommuner med en enkelt eller nogle ganske få undtagelser valgt at ansætte den heltidsbeskæftigede leder i en tjenestemandsstilling. Der er herved angiveligt tilsigtet såvel en kontinuitet i ledelsen som en betryggelse af lederens stilling.

Betænkningen fra folkeoplysningsudvalget anfører, at det er hensigten, at der sikres bedre arbejdsvilkår over en længere periode. På den baggrund foreslås det, at den heltidsbeskæftigede ungdomsskoleinspektør skal være tjenestemandsansat. Dette mulig- gør samtidig en forenkling af reglernes udformning.

Tjenestemandsstillinger i ungdomsskolen skal efter de nuværende regler normeres på kommunens skoleplan for folkeskolen (fritidsundervisningslovens § 10, stk. 3).

Ved den seneste ændring af folkeskoleloven er skoleplanerne for folkeskolen afskaffet. Kommunerne skal herefter blot udarbejde en oversigt over normeringen af stillinger på grundlag af regler fastsat af undervisningsministeren.

Man finder herefter ikke grund til fortsat at knytte normeringen af ungdomsskolens tjenestemænd til folkeskolens normeringsgrundlag. Der tilsigtes ikke hermed ændringer i disse tjenestemandsstillingers status, men de skal fortsat være omfattet af reglerne for folkeskolens tjenestemænd.

Ad kapitel 2. Produktionsskoler

Ifølge § 14 i den gældende lov om produktionsskoler skal der fremsættes forslag om revision af loven senest i folketingsåret 1989/90.

Endvidere er det i bemærkningerne til loven anført, at ministeren efter nogle års forløb ville stille forslag om at ændre skolerne til kommunal status.

I 1988 var der oprettet i alt 63 produktionsskoler med 2.072 pladser. I 1989 er der godkendt 2.136 pladser, og for 1990 budgetteres der med 2.400 pladser.

Elevtallet har således været stigende, og med en fast finanslovbevilling på ca. 61 mill. kr. vil tilskuddet for 1990 være 25.000 kr. pr. årselev.

Skolerne har siden 1986 placeret sig som en væsentlig faktor i det lokale uddannelsesbillede med et relevant tilbud om undervisning og vejledning overfor unge arbejdsløse, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse.

Skolerne har haft særdeles gode udslusningsresultater (1987: 61% til uddannelse og/eller arbejde).

Den nuværende godkendelsesprocedure, hvor Direktoratet for Folke oplysning, Frie Grundskoler m.v. godkender vedtægter og aktivitetsplaner for de selvejende institutioner, foreslås forenklet, således at beføjelsen overlades til kommunalbestyrelser og amtsråd, der efter de hidtidige regler har godkendt vedtægter og aktivitetsplaner inden fremsendelsen til ministeriet.

Forslaget vil således også betyde en administrativ lettelse.

Til § 14.

Bestemmelsen angiver produktionsskolernes formål og svarer helt til den nuværende bestemmelse (lovens § 1).

Til § 15.

Svarer til den hidtidige bestemmelse.

Til §§ 16 og 17.

Der skal som hidtil være adgang for kommuner og amtskommuner til at få igangsat produktionsskoler, der fortsat skal etableres som selvejende institutioner. Reglerne om bestyrelsens sammensætning er ligeledes uændret.

Der skal stadig være mulighed for at etablere produktionsskoleaktiviteter i ungdomsskolen.

Bestemmelse herom er optaget i reglerne om ungdomsskolen, jfr. forslagets § 3, stk. 2 nr. 3.

Til § 18.

Stk. 1 svarer til den hidtidige bestemmelse, idet dog godkendelsen af skolens beskrivelser flyttes fra ministeriet til kommunalbestyrelsen/amtsrådet.

Stk. 2 svarer til den hidtidige bestemmelse (lovens § 8).

Til § 19.

Det har vist sig uhensigtsmæssigt at have en bestemmelse om obligatorisk deltagergodtgørelse til produktionsskoleelever, bl.a. af hensyn til igangværende bestræbelser på en harmonisering af de forskellige støtteordninger for unge.

I stedet foreslås det at give kulturministeren adgang til at fastsætte retningslinier for ydelse af deltagergodtgørelse til produktionsskoleelever.

Bestemmelsen om skolens adgang til at yde befordringsgodtgørelse til elever svarer til den nuværende bestemmelse.

Til § 20.

Bestemmelserne om kommunalt og statsligt tilskud svarer til de nuværende bestemmelser i lovens §§ 8 og 9.

Ad kapitel 3. Daghøjskoler

Først i 1979 startede den første daghøjskole. Ideen var at etablere en højskole i det miljø, hvor deltagerne boede, men uden bofællesskab. Den samfundsmæssige baggrund var høj arbejdsløshed og et behov for nye uddannelsesmæssige initiativer.

Daghøjskolen som ide og som institution er vokset ud af lokale initiativer, uden nogen lovgivningsmæssig baggrund.

Daghøjskolerne har i særlig grad imødekommet grupper, som har fået en beskeden andel i samfundets uddannelsesvirksomhed. Aldersfordelingen viser, at 60% af deltagerne er over 30 år. Ca. 80% af deltagerne er kvinder, og ca. 20 af daghøjskolerne med direkte statstilskud har tilrettelagt undervisningen alene for kvinder.

De gennemførte eksterne evalueringer af daghøjskolevirksomhed tyder på, at kursernes almendannende og personlighedsudviklende funktion er vigtigere end den kvalitative udslusningseffekt. Også i en erhvervskvalificeringssammehæng. Mange deltagere får en øget tro på mulighederne for at komme videre. De får en øget parathed over for nytænkning og en øget parathed til at lære. De bliver herved i stand til at møde (arbejdsløshed-)situationen efter kurset på en måde, der i mange tilfælde fører til uddannelse eller/og beskæftigelse.

I Folkeoplysningsudvalgets betænkning er henvist til, at der nu er et påtrængende behov for et regelsæt for disse skoler for at sikre deres fortsatte eksistens på et rimeligt niveau. Udvalget har derfor foreslået, at der optages retningslinier i lovgivningen for oprettelse af daghøjskoler.

Til § 21.

Virksomheden på en daghøjskole indeholder kulturelle, samfundsmæssige, kreative, musiske og håndværksmæssige aspekter. Tilrettelæggelsen af undervisningen er som regel tema- eller emneorienteret med tilknytning til deltagernes hverdag. Der tilstræbes at skabe den størst mulige deltagerindflydelse. Ekskursioner, virksomhedsbesøg og studieture er en del af et daghøjskoleforløb, og mange daghøjskoler etablerer praktikophold på lokale, helst ekspanderende, virksomheder. Vejledning er integreret i hele daghøj skoleforløbet, og de fleste daghøjskoler har opfølgningsaktiviteter i forlængelse af kursusforløbet. Denne opfølgning skal dels være en ramme for kontakten mellem tidligere deltagere og daghøjskolen, dels være et tilbud om yderligere vejledning og støtte i fortsatte erhvervs- og uddannelsesspørgsmål.

Daghøjskolernes alsidigt sammensatte lærergruppe afspejler helhedsorienteringen, således at det sociale, holdningsmæssige og kulturelle samt personlig udvikling og afklaring - eller læring i videste betydning - foregår i en inspirerende og motiverende ånd.

Udslusningsresultatet viser, at ca. 2/3 af deltagerne kommer i arbejde eller starter på en uddannelse efter deltagelse i et daghøjskoleforløb. Erfaringerne viser således, at daghøjskolevirksomhed er fuldt på højde med andre mere arbejdsmarkedsrelaterede forløb, hvad angår den opnåede beskæftigelses- og uddannelsesmæssige effekt.

Til § 22.

Daghøjskolerne foreslås ligesom produktionsskolerne etableret som selvejende institutioner.

I overensstemmelse med principperne i anden folkeoplysningsvirksomhed foreslås beføjelsen med hensyn til godkendelse af vedtægter m.v. henlagt til de kommunalbestyrelser eller amtsråd, der yder tilskud til skolen.

Man har endvidere ønsket at give mulighed for at etablere daghøjskolevirksomhed på folkehøjskoler, hvor en sådan aktivitet naturligt vil kunne indgå i den øvrige virksomhed.

Da folkehøjskolers vedtægter i forvejen er offentlig godkendt, har man ikke fundet det fornødent at kræve ny godkendelse for at påbegynde daghøjskolevirksomhed.

Til § 23.

Daghøjskolernes virksomhed er hovedsagelig baseret på lange forløb af gennemsnitlig 16 ugers varighed. Herudover tilbydes inspirations-, vejlednings- og introduktionskurser, iværksætteraktiviteter, kurser efter særlig aftale evt. for særlige målgrupper, brancherettede kurser samt undervisning rekvireret fra andre uddannelsesinstitutioner (VUC, AMU, Tekniske skoler, handelsskoler, oplysningsforbund m.v.).

Den foreslåede bestemmelse vil således harmonere med praksis på daghøjskolerne.

Til § 24.

Kravet om en nærmere beskrivelse af skolens funktion svarer til, hvad der gælder for produktionsskoler. Beskrivelsen skal ligesom vedtægterne godkendes af kommunalbestyrelsen/amtsrådet.

Til § 25.

Daghøjskolerne har hidtil modtaget tilskud fra forskellige kilder, bl.a. ved bevillinger på de årlige finanslove samt i henhold til lov om fritidsundervisning. Den kommunale og amtskommunale finansiering er primært givet af midlerne til uddannelsesmæssige foranstaltninger mod arbejdsløshed.

Der er i 1989 ydet direkte statstilskud på i alt ca. 18 mio.kr. til ca. 40 daghøjskoler med ca. 2.200 deltagere. Herudover fungerer et stort antal mere eller mindre permanente daghøjskoler, primært finansieret i henhold til lov om fritidsundervisning. I lovforslaget om støtte til folkeoplysning er det sikret, at også en sådan virksomhed fortsat kan støttes.

I henhold til lov nr. 840 af 21. december 1988 om forstærket indsats mod langvarig ledighed er desuden bevilget 25,7 mio.kr. til almen daghøjskolevirksomhed i 1989 til etablering af 1.025 nye daghøjskolepladser til UTB-berettigede. Disse UTB-pladser er etableret på ca. 100 daghøjskoleforløb på ca. 75 geografiske lokaliteter af ca. 65 initiativtagere. Herudover har 10 daghøjskoler etableret 13 brancherettede UTB-kurser, og 5 daghøjskoler har tilrettelagt 6 vejlednings- og/eller introduktionskurser i relation til UTB-ordningen.

Finansieringen af daghøjskoler foreslås for fremtiden at ske med såvel kommunale/amtskommunale tilskud som statstilskud.

Statstilskud til daghøjskoler vil blive ydet inden for en ramme på de årlige finanslove. Tilskuddenes størrelse vil blive beregnet efter objektive kriterier efter nærmere af kulturministeren fastsatte regler.

Til § 26.

Svarer til den for produktionsskoler foreslåede bestemmelse, jfr. forslagets § 18, stk. 2.

Til kapitel 4.

Til § 27.

Reglerne om klageadgang inden for ungdomsskolen har hidtil fulgt de almindelige klageregler i skolestyrelsesloven om klage over de kommunale skolemyndigheders afgørelser.

Herefter er der adgang til at klage (inden 4 uger) til amtsrådet, hvis afgørelse er endelig (§ 65, stk. 1, i skolestyrelsesloven). Dog er ministeren bemyndiget til at give yderligere klageadgang for visse afgørelser.

I det foreliggende forslag er foreslået en forenkling af klagesystemet svarende til det, der er indført for det kommunale skolevæsen iøvrigt, således at kommunalbestyrelsens afgørelse bliver den endelige. Dog skal kulturministeren fortsat kunne bestemme, at visse afgørelser skal kunne indbringes for ministeren. Det vil som hidtil hovedsagelig dreje sig om afgørelser vedrørende løn- og ansættelsesspørgsmål.

Til § 28.

Det er hensigten, at lands- og landsdelsorganisationer indenfor de 3 områder som hidtil skal forestå leder- og medarbejderuddannelse.

For at sikre dette arbejde, foreslås det, at de landsdækkende organisationer får mulighed for statstilskud til konsulentarbejde ligesom de øvrige folkeoplysende organisationer.

De enkelte kommuner vil naturligt afholde udgifter til lokalt udviklingsarbejde. Det vil samtidig være ønskeligt, at Kulturministeriet kan yde støtte til udviklingsarbejde af tværkommunal og tværsektorial karakter. Endvidere bør ministeriet kunne støtte og iværksætte undersøgelser på særlige områder eller af landsdækkende karakter samt afholde eller yde tilskud til særlige konferencer m.m.

Til § 30.

Bestemmelserne i dette lovforslag skal afløse de nuværende regler om ungdomsskolerne i lov om fritidsundervisning m.v. (Kapitel 1 m.m.). Ophævelsen af disse regler sker af praktiske grunde i lovforslag om støtte til folkeoplysning i forbindelse med ophævelsen af de øvrige bestemmelser i fritidsundervisningsloven. Man henviser herom til det nævnte lovforslags § 49 og bemærkningerne hertil.

Det samme gælder de hidtidige regler om styrelse og tilsyn m.m. i skolestyrelsesloven, jf. § 50 i forslaget om støtte til folkeoplysning.

Stk. 3 om ophævelse af en bestemmelse i frikommuneloven vedrører en bestemmelse, der har dannet grundlag for etablering af frikommuneprojekter for produktionsskoler

Ifølge aftale med Indenrigsministriet ophæves lovbestemmelser i frikommuneloven samtidig med ophævelsen af de lovbestemmelser de vedrører. Frikommuneprojekter godkendt efter de hidtidige regler vil herefter bortfalde fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

I lovforslaget om støtte til folkeoplysning er på tilsvarende måde foreslået ophævelse af de bestemmelser i frikommuneloven, der har dannet grundlag for etablering af frikommuneprojekter inden for fritidsundervsiningsområdet, herunder ungdomsskolen. Der henvises herom til § 51 i lovforslaget om støtte til folkeoplysning.

Til § 32.

Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i § 13 i skolestyrelsesloven.

§ 32. De ungdomsskolenævn, som er valgt i henhold til skolestyrelsesloven, fungerer indtil udgangen af den måned, hvori valg til ungdomsskolebestyrelser finder sted.

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 34. De ungdomsskolenævn, som er valgt i henhold til skolestyrelsesloven, fungerer indtil udgangen af den måned, hvori valg til ungdomsskolebestyrelser finder sted.

Oprindeligt fremsat forslag

Bilag

Lov nr. 269 af 6. juni 1985

Lov om produktionsskoler

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Ingen

Nr LSF 116

Forslag til Lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler

Fremsat af kulturministeren (Ole Vig Jensen)

den 11. januar 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1990

Lov nr. 411 af 13/06/1990