1989 LSF 112 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF VISSE LOVE INDEN FOR INDUSTRIMINISTERIETS OMRÅDE OG OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER (AFBUREAUKRATISERING) (afbureaukratisering)

Bilag 1

Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986

§ 1

Følgende love ophæves

1) Lov nr. 728 af 29. oktober 1986 om marginspekulation.

2) Lov nr. 71 af 15. marts 1967 om Søfartens Fællesråd.

3) Lov om skibsmæglere og varemæglere, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 25. marts 1988.

4) Lov nr. 132 af 30. marts 1946 om konfiskation af tysk og japansk ejendom, som ændret ved lov nr. 146 af 13. maj 1959.

§ 1

Følgende love ophæves

1) Lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986.

2) Lov nr. 728 af 29. oktober 1986 om marginspekulation.

3) Lov nr. 71 af 15. marts 1967 om Søfartens Fællesråd.

4) Lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988.

5) Lov om skibsmæglere og varemæglere, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 25. marts 1988.

6) Lov nr. 132 af 30. marts 1946 om konfiskation af tysk og japansk ejendom, som ændret ved lov nr. 146 af 13. maj 1959.

§ 1

Følgende love ophæves

1) Lov nr. 728 af 29. oktober 1986 om marginspekulation.

2) Lov nr. 71 af 15. marts 1967 om Søfartens Fællesråd.

3) Lov om skibsmæglere og varemæglere, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 25. marts 1988.

4) Lov nr. 132 af 30. marts 1946 om konfiskation af tysk og japansk ejendom, som ændret ved lov nr. 146 af 13. maj 1959.

Bilag 2

Lov nr. 728 af 29. oktober 1986

§ 2

I lov om køb, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 1980, som ændret ved § 3 i lov nr. 733 af 7. december 1988, foretages følgende ændringer

1. § 25, sidste pkt., affattes således

»Foretager køberen dækningskøb på forsvarlig måde og inden for rimelig tid efter ophævelsen, lægges den ved købet opnåede pris til grund ved beregning af prisforskellen.«

2. § 30, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Foretages salg af genstanden på forsvarlig måde og inden for en rimelig tid efter ophævelsen, lægges den ved salget opnåede pris til grund ved beregning af prisforskellen.«

3. § 34, 3. pkt., affattes således

»Foretages salg af genstanden ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan køberen ikke gøre indsigelse mod den opnåede pris.«

§ 2

I lov om køb, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 1980, som ændret ved § 3 i lov nr. 733 af 7. december 1988, foretages følgende ændringer

1. § 25, sidste pkt., affattes således

»Foretager køberen dækningskøb på forsvarlig måde og inden for rimelig tid efter ophævelsen, lægges den ved købet opnåede pris til grund ved beregning af prisforskellen.«

2. § 30, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Foretages salg af genstanden på forsvarlig måde og inden for en rimelig tid efter ophævelsen, lægges den ved salget opnåede pris til grund ved beregning af prisforskellen.«

3. § 34, 3. pkt., affattes således

»Foretages salg af genstanden ved en forsvarlig bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan køberen ikke gøre indsigelse mod den opnåede pris.«

§ 2. På personer, der er ansat af rederen til at udføre andet arbejde om bord end skibstjeneste, samt personer, der er ansat om bord af andre end rederen, finder følgende bestemmelser anvendelse

1) § 4 om mindstealder, lægeundersøgelse m.v.,

2) § 9 om ret til afsked og hjemrejse i tilfælde af graviditet,

3) § 19, stk. 2 og 3, om hyre, hjemrejse m.m. i tilfælde af skibets forlis m.v.,

4) § 27 om omsorgspligt m.v.,

5) § 30, stk. 5, om statens overtagelse af udgifterne til pleje og hjemrejse i tilfælde af kønssygdom eller tuberkulose,

6) § 31 om statens dækning af visse udgifter til syg eller skadet sømand,

7) § 32 om skibsførerens pligt til at sørge for begravelse m.v.,

8) § 34, stk. 2 og 3, om statens dækning af udgifterne ved begravelse,

9) § 53, stk. 1 og 3, om pligten til at efterkomme ordrer og erstatte skade,

10) § 54 om værn mod ulykker og sundhedsfare,

11) § 55 om kost- og sundhedsforhold,

12) § 57 om hviletid,

13) § 59 om adgangen til at medtage gods m.v.,

14) § 60 om ejendele, der efterlades om bord,

15) § 62 om magtmidler,

16) § 63 om skibsførerens pligter i tilfælde af en grovere forbrydelse og

17) § 67, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, om straf for visse forseelser.

Stk. 2. Industriministeren kan efter indhentet udtalelse fra Søfartens Fællesråd fastsætte regler om, at kun de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, skal anvendes på restaurationspersonale og andet personale, der er ansat i et passagerskib til betjening af passagererne.

Stk. 3. De personer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal udføre det arbejde, som skibsføreren finder nødvendigt for skibets sikkerhed.

Stk. 4. På personer, der medtages om bord i medfør af sølovens § 70, finder stk. 1 og 3 anvendelse.

2. Sømandslovens § 3, stk. 1, affattes således

§ 2

I lov om køb, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 1980, som ændret ved § 3 i lov nr. 733 af 7. december 1988, foretages følgende ændringer

1. § 25, sidste pkt., affattes således

»Foretager køberen dækningskøb på forsvarlig måde og inden for rimelig tid efter ophævelsen, lægges den ved købet opnåede pris til grund ved beregning af prisforskellen.«

2. § 30, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Foretages salg af genstanden på forsvarlig måde og inden for en rimelig tid efter ophævelsen, lægges den ved salget opnåede pris til grund ved beregning af prisforskellen.«

3. § 34, 3. pkt., affattes således

»Foretages salg af genstanden ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan køberen ikke gøre indsigelse mod den opnåede pris.«

Bilag 3

Lov nr. 71 af 15. marts 1967

§ 3

I lov om kommission, handelsagentur og handelsrejsende, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 15. september 1986, foretages følgende ændringer

1. § 34, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Foregår salget ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan kommittenten ikke gøre nogen indsigelse mod den opnåede pris.«

2. § 38, stk. 1, 3. pkt., affattes således

»Stk. 3. Foregår salget ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan kommittenten ikke gøre nogen indsigelse mod den opnåede pris.«

§ 3

I lov om kommission, handelsagentur og handelsrejsende, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 15. september 1986, foretages følgende ændringer

1. § 34, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Foregår salget ved en forsvarlig bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan kommittenten ikke gøre nogen indsigelse mod den opnåede pris.«

2. § 38, stk. 1, 3. pkt., affattes således

»Stk. 3. Foregår salget ved en forsvarlig bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan kommittenten ikke gøre nogen indsigelse mod den opnåede pris.«

§ 3. Rederen skal sørge for, at der oprettes skriftlig aftale med sømanden om ansættelsesvilkårene. Tjenesteaftalen skal udfærdiges på en formular til hyrekontrakt, hvis form og indhold fastsættes af industriministeren efter indhentet udtalelse fra redernes og de søfarendes organisationer.

§ 3. Rederen skal sørge for, at der oprettes skriftlig aftale med sømanden om ansættelsesvilkårene. Tjenesteaftalen skal udfærdiges på en formular til hyrekontrakt, hvis form og indhold fastsættes af industriministeren efter indhentet udtalelse fra Søfartens Fællesråd.

Stk. 2. Skibsføreren kan på rederens vegne ansætte det fornødne mandskab. Stk. 1 finder anvendelse på de tjenesteaftaler, der er indgået af skibsføreren. Forinden maskinmandskab ansættes, skal skibsføreren, hvor det er muligt, indhente forslag fra maskinchefen. Han bør endvidere rådføre sig med den øverste styrmand om ansættelse af dæksmandskab samt med hovmesteren om ansættelse af medhjælp for denne.

Stk. 3. I hyrekontrakten skal anføres

1) den stilling, sømanden er antaget til,

2) hvad der er aftalt om fratrædelsessted eller opsigelsesfrist,

3) den aftalte hyre og dagen, fra hvilken den skal løbe,

4) tidspunktet for sømandens tiltræden af tjenesten,

5) dagen for opsigelse af tjenesteaftalen samt

6) tidspunktet for sømandens fratræden.

Stk. 4. En sømand, der forhyres, skal være i besiddelse af søfartsbog eller i mangel deraf af mønstringsbevis. Bogen eller beviset overgives til skibsføreren og holdes i forvaring af ham, så længe tjenesteforholdet varer.

3. Sømandslovens § 52, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Industriministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra de berørte rederes og søfarendes organisationer de af hensyn til sikkerheden til søs nødvendige bestemmelser om ansvarsområdet for skibsofficerer og andre, der har ledende stillinger om bord.

§ 3

I lov om kommission, handelsagentur og handelsrejsende, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 15. september 1986, foretages følgende ændringer

1. § 34, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Foregår salget ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan kommittenten ikke gøre nogen indsigelse mod den opnåede pris.«

2. § 38, stk. 1, 3. pkt., affattes således

»Stk. 3. Foregår salget ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan kommittenten ikke gøre nogen indsigelse mod den opnåede pris.«

Bilag 4

Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988

§ 4

I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 2, ændres »Søfartens Fællesråd« til: »de berørte rederes og søfarendes organisationer«.

2. I § 3, stk. 1, ændres »Søfartens Fællesråd« til: »redernes og de søfarendes organisationer«.

3. I § 52, stk. 2, ændres »Søfartens Fællesråd« til: »de berørte rederes og søfarendes organisationer«.

§ 4

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 13. oktober 1989, foretages følgende ændringer

1) § 129, stk. 3, § 212, stk. 2, og § 216, stk. 3, ophæves.

2) § 291, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Forældelsesfristen afbrydes ved foretagelse af retsskridt inden fristens udløb.«

§ 4

I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 2, ændres »Søfartens Fællesråd« til: »de berørte rederes og søfarendes organisationer«.

2. I § 3, stk. 1, ændres »Søfartens Fællesråd« til: »redernes og de søfarendes organisationer«.

3. I § 52, stk. 2, ændres »Søfartens Fællesråd« til: »de berørte rederes og søfarendes organisationer«.

Bilag 5

Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 183 af 25. marts 1988

§ 5

I ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 13. november 1984, som ændret ved lov nr. 204 af 22. maj 1985, ændres i § 25, stk. 2, »Søfartens Fællesråd« til: »redernes og de søfarendes organisationer«.

§ 5

I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 2, ændres »Søfartens Fællesråd« til: »de berørte rederes og søfarendes organisationer«.

2. I § 3, stk. 1, ændres »Søfartens Fællesråd« til: »redernes og de søfarendes organisationer«.

3. I § 52, stk. 2, ændres »Søfartens Fællesråd« til: »de berørte rederes og søfarendes organisationer«.

§ 5

I ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 13. november 1984, som ændret ved lov nr. 204 af 22. maj 1985, ændres i § 25, stk. 2, »Søfartens Fællesråd« til: »redernes og de søfarendes organisationer«.

Bilag 6

Lov nr. 132 af 30. marts 1946

§ 6

Loven træder i kraft 1. juli 1990.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 6

I ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 13. november 1984, som ændret ved lov nr. 204 af 22. maj 1985, ændres i § 25, stk. 2, »Søfartens Fællesråd« til: »redernes og de søfarendes organisationer«.

§ 6

Loven træder i kraft 1. juli 1990.

Ændringsforslag til 2. behandling den 23. april 1990

Af Svend Andersen (S), Holger K. Nielsen (SF), Sonja Albrink (CD)

og Lysholm Christensen (KRF)

Til § 4

4) Paragraffen udgår.

Bemærkninger

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at flertallet har stillet ændringsforslag i betænkningen om, at lov om dispachører opretholdes.

Bilag 7

Lov nr. 146 af 13. maj 1959

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. juli 1990.

Stk. 2. Ansøgninger om statsgaranti for lån til bygning af mindre fragtskibe til aflevering inden udgangen af 1991 behandles i henhold til lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986, såfremt ansøgningen er modtaget inden 1. juli 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som led i regeringens handlingsplan for afbureaukratisering af den offentlige sektor foreslås de i § 1 i lovforslaget nævnte love ophævet.

Forslagene bygger i vidt omfang på en rapport udarbejdet af et embedsmandsudvalg nedsat af industriministeren. Med henblik på at identificere de områder, hvor der kan ske forenklinger, reduktioner eller ophævelser, fik udvalget til opgave at gennemgå ministerområdets lovgivning og administrative procedurer. De forudsætninger, som de omhandlede love bygger på, skønnes ikke længere at være til stede som følge af den samfundsmæssige og retlige udvikling. Hvor der er tale om næringsudøvelse bør denne så vidt muligt ske i fri konkurrence og ikke på grundlag af en autorisation.

Forslaget om ændring i købeloven, kommissionsloven, sømandsloven og ferieloven er konsekvenser af forslaget om ophævelse af de love, der er nævnt i § 1.

Rapporten fra embedsmandsudvalget har forinden lovforslagets fremsættelse været til høring hos de berørte organisationer.

Samlet vil lovforslaget medføre mindre økonomiske besparelser og administrative forenklinger.

Til § 1

Til nr. 1

I november 1988 etableredes en aftrapningsordning for statsstøtte til skibsværfterne, således at det statslige støtteelement gradvist reduceres, for pr. 1. januar 1992 alene at omfatte lån på vilkår, der svarer til OECD's aftale om eksportkreditter til skibe.

Med etableringen af aftrapningsordningen ophørte øvrige foranstaltninger til gavn for skibsværftsindustrien, f.eks. den midlertidige hjemmemarkedsordning.

Hensigten med aftrapningsordningen er at give erhvervet en mulighed for en gradvis tilvænning til en situation uden statslig støtte for dermed at fremme den nødvendige strukturudvikling, der skal fastholde og videreudvikle det danske erhvervslivs evne til at klare sig i en stadig kraftigere international konkurrence. Aftrapningsordningen er derfor udtryk for en prioritering af de ressourcer, der anvendes til erhvervsfremmende foranstaltninger.

Hertil kommer, at der med vedtagelse af EF's 6. direktiv om statsstøtte til skibsbygningsindustrien i december 1986, er gennemført en skærpet kontrol med statsstøtten på dette område. Efter direktivet omfatter statsstøtte til skibsbygning ikke alene direkte støtte til værfterne, men tillige alle former for støtte til rederier og tredjemænd, når dette sker med det formål at støtte bygning eller ombygning af skibe. Kommissionen fastsætter endvidere en maksimumsgrænse for statststøtten mindst een gang årligt og med henblik på en gradvis nedsættelse af maksimumsgrænsen. Maksimumsgrænsen fastsættes på grundlag af den bestående forskel mellem de mest konkurrencedygtige EF-værfters omkostninger og de priser, der anvendes af deres vigtigste internationale konkurrenter med særlig henblik på de markedssegmenter, hvor EF-værfterne er forholdsvis mest konkurrencedygtige. For 1989 er støtteniveauet fastsat til 26 pct. af kontraktprisen før støtte ( 16 pct. for små, specialiserede skibe, der koster mindre end 6 mio. ECU). Under hensyn til den fortsat gunstige markedssituation må det forventes, at støtteloftet nedsættes yderligere.

Det findes derfor også rimeligt, at et eventuelt behov for garantistillelse til bygning af mindre fragtskibe tilgodeses via det private kapitalmarked.

Udnyttelsen af ordningen har i de senere år været behersket. Der har i perioden 1982-87 været udstedt 12-14 garantier årligt. Mens garantiudstedelsen i årene 1982-83 lagde beslag på hele den årlige bevilgede garantiramme, har der siden 1986 været tale om en stadig stigende overførsel af ubrugte garantimidler til det følgende finansår. Således overførtes til 1989 i alt en ubrugt garantiramme på 251 mio. kr.

Der er således en række forhold, der nu taler for, at fragtskibsgarantien ophører.

Garantier, der er ydet i medfør af loven, videreføres uændret.

Til nr. 2

Loven blev indført som et led i kartoffelkuren fra 1986. Baggrunden for loven var at søge at lægge visse begrænsninger på de spekulationsforretninger, der prægede markedet, for derved at mindske udsvingene på obligations- og aktiemarkedet.

Loven må anses som overflødiggjort ved etableringen af et futures- og optionsmarked på Københavns Fondsbørs, hvor der er krav om marginindbetalinger.

Til nr. 3

Søfartens Fællesråd er rådgivende for industriministeren i spørgsmål vedrørende forhyringsvirksomheden samt i sådanne spørgsmål angående de søfarendes sociale forhold eller andre forhold af fælles interesse for redere og søfarende, som ikke efter lovgivningen behandles af andre særlige organer.

Rådet, hvis oprindelse går tilbage til forhyringsloven af 1937, fik sin egen lov i forbindelse med vedtagelsen af lov om søfartsuddannelse af 1967, hvor visse uddannelsesspørgsmål, der hidtil var behandlet af Søfartens Fællesråd, blev henlagt til det i medfør af uddannelsesloven oprettede uddannelsesråd. Siden har Søfartens Fællesråd navnlig beskæftiget sig med spørgsmål af social art og spørgsmål vedrørende forhyringsvirksomhed. Der har kun været få drøftelser vedrørende sociale spørgsmål, og forhyringsvirksomheden er som følge af de søfarendes overgang til rederiansættelse efterhånden noget begrænset. Derefter findes det ikke hensigtsmæssigt eller nødvendigt at opretholde et særligt råd til behandling af sådanne spørgsmål, og Søfartens Fællesråd foreslås derfor nedlagt.

De spørgsmål, der naturligt ville være forelagt Søfartens Fællesråd, herunder spørgsmål om fordeling af uhævede feriemidler henhørende fra de af Industriministeriet og Søfartsstyrelsen godkendte ferieordninger for søfarende, vil fremover blive forelagt redernes og de søfarendes organisationer, som hidtil har udpeget medlemmer af rådet.

Til nr. 4

Dispachører beskikkes af Erhvervs- og Selskabstyrelsen. Eksamen aflægges for Dispachørkommissionen, og det kræves, at der forinden er bestået juridisk embedseksamen. Der findes i dag 4 autoriserede dispachører i Danmark, hvoraf 3 er praktiserende. Den nærmere regulering er fastsat i tre bekendtgørelser henholdsvis om dispachørers virksomhed, om dispachøreksamen og om Dispachørkommissionen. Derudover er afgiften for beskikkelse fastsat i en særlig bekendtgørelse.

Virksomhed som dispachør består i at foretage havariberegning og udfærdige dispache, dvs. en opgørelse, hvorved skader, tab og omkostninger, der skyldes groshavari, fordeles på skib, fragt og gods.

Erhvervenes Transportudvalg støtter ophævelse af loven, medens Danmarks Rederiforening, Assurandør-Societetet og de 3 praktiserende dispachører er imod en ophævelse af loven. Regeringen opretholder desuagtet lovforslaget, da der efter regeringens opfattelse hverken er en tilstrækkelig samfundsmæssig interesse eller i øvrigt et væsentligt behov for en offentlig regulering på dette område. Det kan konstateres på andre områder, hvor autorisationsordninger er ophævet, at branchen selv og den frie konkurrence har reguleret erhvervsudøvelsen på en tilfredsstillende måde.

Til nr. 5

Skibsmæglere og varemæglere beskikkes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Eksamen aflægges for Mæglerkommissionen, og det er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen, at kandidaten har 3 års praktisk uddannelse, hvilket skal dokumenteres over for Mæglerkommissionen. Den nærmere regulering er fastsat i 3 bekendtgørelser henholdsvis om skibsmægleres og varemægleres virksomhed, om mæglereksamen og om Mæglerkommissionen. Afgifter for beskikkelse som mægler er fastsat i en særlig bekendtgørelse. En autorisationsordning er ikke længere hensigtsmæssig.

Med hensyn til skibsmæglere bortfaldt ved lovændringen i 1967 en udtrykkelig adgang til at nægte beskikkelse af nye mæglere, når antallet af mæglere på vedkommende sted skønnedes tilstrækkeligt.

Efter den gældende lovs § 5, stk. 2, er skibsmæglere inden for vedkommende geografiske område eneberettigede til at klarere skibe. Dog kan en reder selv ved sin faste agent, ved skibsføreren eller ved andre personer, der står i fast tjenesteforhold til ham, klarere sine egne skibe, skibe som han har befragtet, og skibe som samsejler med hans egne skibe. Klareringsdokumenter må ikke udfærdiges af nogen, som ikke er berettiget til at foretage klareringen.

Ved klarering - toldklarering - forstås udfærdigelse, underskrift og ekspedition af de fornødne dokumenter for skib og ladning samt betaling af de pligtige afgifter.

Toldlovgivningen er i dag ændret, jf. toldlov, lovbekendtgørelse 610 1988, således at toldloven ikke længere anvender begrebet klarering. Herefter har bestemmelsen om, at skibsmæglere er eneberettigede til at klarere skibe, ikke længere noget selvstændigt indhold.

For så vidt angår varemæglere har ophævelse af autorisationsordningen været drøftet med Justitsministeriet, som ikke finder behov for opretholdelse af ordningen, jf. neden for under bemærkningerne til § 2 og § 3.

Generelt gælder om overgang til fri næring på disse områder det samme som anført for dispachører under bemærkningerne til nr. 5.

Ophævelse af loven vil tillige indebære, at betegnelsen »mægler« ikke længere vil være beskyttet, idet dog bemærkes, at beskyttelsen hidtil alene har omfattet »mægler« og betegnelser, der vil kunne forveksles med »skibsmægler« eller »varemægler«, men ikke sammensatte betegnelser, der ikke giver anledning til forveksling, som f.eks. forsikringsmægler.

Danmarks Skibsmæglerforening ser gerne en friere adgang til erhvervsudøvelse, men med bibeholdelse og eventuel udvidelse af mæglereksamen. Ifølge Undervisningsministeriet vil det imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at henlægge eksamen i handels- eller handelshøjskolernes regi. Mæglerkorporationen i København finder fortsat behov for, at varemæglere er autoriserede. Erhvervenes Transportudvalg støtter en ophævelse af loven.

Til nr. 6

Ændringen i konfiskationsloven af 1959 tog sigte på at afslutte arbejdet med konfiskation af tysk og japansk ejendom. Med vedtagelsen af ændringsloven blev ejendom, uanset om den er omfattet af reglerne i 1946-loven, fritaget fra konfiskation. Ændringsloven ophævede tillige adgangen til at behandle ansøgninger om dispensation. Handelsministeren fik dog mulighed for fortsat at dispensere i tilfælde, hvor andragende om dispensation af undskyldelige grunde ikke tidligere var indsendt, eller hvis der forelå nye oplysninger, eller under ganske særlige omstændigheder, herunder hensynet til danske interesser, jf. lovens § 3, stk. 3. Dette udelukkede, at loven kunne ophæves i sin helhed. Da de anførte dispensationsgrunde ikke længere anses for relevante, foreslås loven endelig ophævet.

De tinglyste deklarationer om videresalg af konfiskeret ejendom, som endnu ikke måtte være aflyst, kan fortsat udslettes af tingbøgerne på begæring af ejerne af vedkommende ejendomme, da vilkårene om godkendelse af videresalg er ophævet, jf. ændringslovens § 5, stk. 2.

Til § 2

Bestemmelserne i købeloven om henholdsvis dækningskøb og -salg og om sælgers bortsalg af genstanden i tilfælde af fordringshavermora foreslås ændret som konsekvens af den foreslåede ophævelse af varemæglerordningen.

Den foreslåede affattelse af bestemmelserne er i overensstemmelse med de gældende regler i den norske og den finske købelov og med det svenske forslag til købelov. Det har været tanken at indføre en lignende ordning i forbindelse med en eventuel senere revision af den danske købelov, og det findes derfor ubetænkeligt allerede på nuværende tidspunkt at foretage disse lovændringer.

Efter forslaget skal købet eller salget være foretaget på forsvarlig måde. Ved bedømmelsen af, om dette er tilfældet, må der tages udgangspunkt i, at den pågældende først og fremmest må søge at få eller give den pris for varen, som er mest gunstig for den misligholdende medkontrahent. Der må dog i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret bedømmelse, hvorved der bl.a. lægges vægt på prisniveauet, kvalitet, mulige salgssteder, omkostninger og den tid, der er til rådighed til at foretage handelen.

Ved sælgerens bortsalg af genstanden i tilfælde af fordringshavermora er den hidtil eksisterende mulighed for at foretage salg ved auktion bevaret.

Til § 3

De gældende bestemmelser i kommissionsloven er affattet i overensstemmelse med købelovens regler. Bestemmelserne foreslås ændret i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i købeloven, men således, at muligheden for at foretage salg ved auktion bevares.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Til § 4

Til nr. 1

Ved ophævelse af lov om dispachører vil der ikke længere ske beskikkelse af dispachører. Der vil derfor ikke være adgang for parterne i en tvist om afstandsfragt til at kræve denne fastsat af en dispachør. Bestemmelsen herom i § 129, stk 3, i søloven foreslås derfor ophævet. Det fremgår af § 212, stk. 2, i søloven, at havariberegning her i riget udføres af dertil beskikkede dispachører, samt at tvistigheder om en dispaches rigtighed afgøres af domstolene. Ifølge § 216, stk. 3, i søloven kan beregning og fordeling af omkostninger i forbindelse med særligt (partikulært) haveri forlanges foretaget af dispachør. Da der efter ophævelsen af lov om dispachører ikke længere vil ske beskikkelse af dispachører, foreslås de nævnte bestemmelser i søloven ligeledes ophævet.

Til nr. 2

Efter ophævelsen af lov om dispachører vil der ikke længere ske beskikkelse af dispachører, hvorfor der ikke er grund til at opretholde sidste del af bestemmelsen i § 291, stk. 3, ». . . eller, såfremt det tilkommer en dispachør at træffe afgørelse om fordringen, ved anmeldelsen for dispachøren«. Denne sidste del af § 291, stk. 3, udgår som konsekvens af, at det ikke længere lovmæssigt tilkommer en dispachør at træffe afgørelse om fordringer på bidrag til almindeligt havari.

Til § 5

De foreslåede ændringer i sømandsloven er alene konsekvensændringer, idet Søfartens Fællesråd også her foreslås erstattet af redernes og de søfarendes organisationer.

Til § 6

De foreslåede ændringer i ferieloven er foruden ændring af »handelsministeren« til »industriministeren« alene konsekvensændringer, idet Søfartens Fællesråd også her foreslås erstattet af redernes og de søfarendes organisationer.

Til § 7

Det foreslås i stk. 2, at ansøgninger om statsgaranti, der er modtaget inden lovens ikrafttræden, kan færdigbehandles inden for den eksisterende tilsagnsramme. Sådanne ansøgninger forudsætter således en levering af skibet inden udgangen af 1991.

Bilag 8

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser i købeloven,

der berøres af lovforslagets § 2

1. § 25, sidste punktum, affattes således

»Foretager køberen dækningskøb på forsvarlig måde og inden for rimelig tid efter ophævelsen, lægges den ved købet opnåede pris til grund ved beregning af prisforskellen.«

Bilag 9

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

i kommissionsloven, der berøres af lovforslagets § 3

1. § 34, stk. 2, 2. punktum, affattes således

»Foregår salget ved en forvarlig bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan kommittenten ikke gøre nogen indsigelse mod den opnåede pris.«

Bilag 10

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

i søloven, der berøres af lovforslagets § 4

1. § 129, stk. 3, ophæves.

Bilag 11

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

i sømandsloven, der berøres af lovforslagets § 5

1. Sømandslovens § 2, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Industriministeren kan efter indhentet udtalelse fra de berørte rederes og søfarendes organisationer fastsætte regler om, at kun de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, skal anvendes på restaurationspersonale og andet personale, der er ansat i et passagerskib til betjening af passagererne.

Bilag 12

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

i ferieloven, der berøres af lovforslagets § 6

1. Ferielovens § 25 affattes således

§ 25. Hæves et køb, og skal erstatning svares i henhold til § 23 eller § 24, bliver denne i mangel af bevis for, at anden skade er lidt, at fastsætte til det beløb, hvormed prisen for genstande af samme art og godhed som de solgte på leveringstiden overstiger købesummen. Foretager køberen uden ugrundet ophold dækningskøb på forsvarligt sted, hvor der er marked for varen, ved autoriseret mægler, der er underrettet om købets art, kan sælgeren ikke rejse indsigelse imod, at købesummen for den således indkøbte vare betragtes som genstandens pris.

2. § 30, stk. 2, affattes således

»Foretages salg af genstanden på forsvarlig måde og inden for en rimelig tid efter ophævelsen, lægges den ved salget opnåede pris til grund ved beregning af prisforskellen.«

§ 25. For søfarende udøver industriministeren de beføjelser, der ved denne lov er henlagt til arbejdsministeren eller direktøren for Arbejdstilsynet.

Stk. 2. I øvrigt kan industriministeren efter indhentet udtalelse fra redernes eller de søfarendes organisationer foretage sådanne afvigelser fra lovens bestemmelser, som findes nødvendige eller hensigtsmæssige som følge af de særlige forhold, der gælder for søfarende.

§ 25. For søfarende udøver industriministeren de beføjelser, der ved denne lov er henlagt til arbejdsministeren eller direktøren for Arbejdstilsynet.

Stk. 2. I øvrigt kan industriministeren efter indhentet udtalelse fra Søfartens Fællesråd foretage sådanne afvigelser fra lovens bestemmelser, som findes nødvendige eller hensigtsmæssige som følge af de særlige forhold, der gælder for søfarende.

Efter 2. behandling den 24. april 1990

§ 30. Hæver sælgeren i medfør af de to foregående paragraffer købet, har han krav på skadeserstatning efter de regler, som er givne i § 24. Erstatningen bliver i mangel af bevis for, at anden skade er lidt, at fastsætte til det beløb, hvormed købesummen overstiger prisen for genstande af samme art og godhed som de solgte på den tid, da forsinkelsen indtrådte.

Stk. 2. Foretages salg af genstanden ved autoriseret mægler som i § 25 anvist, kan køberen ikke rejse indsigelse imod, at den indvundne købesum betragtes som genstandens pris.

3. § 34, 3. punktum, affattes således

»Foretages salg af genstanden ved en forsvarlig bekendgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan køberen ikke gøre indsigelse mod den opnåede pris.«

§ 34. Kan sælgeren ikke uden væsentlig omkostning eller ulempe vedblive med at sørge for genstanden, eller råder køberen ikke over den inden rimelig tid, efter at han dertil er blevet opfordret, har sælgeren ret til at sælge den for køberens regning. Forinden salg finder sted, har sælgeren så vidt muligt at give køberen betimeligt varsel. Foregår salget enten ved autoriseret mægler, som er underrettet om salgets art, på forsvarligt sted, hvor der er marked for varen, eller ved en forsvarlig bekendtgjort og afholdt auktion, kan køberen ikke gøre nogen indsigelse mod den opnåede pris. Kan salg ikke finde sted, eller er det åbenbart, at de med et salg forbundne omkostninger ikke ville kunne dækkes af salgssummen, er sælgeren berettiget til at skaffe genstanden bort.

§ 34. Når den fordring, som er sikret ved panteretten, er forfaldet, kan kommissionæren sælge godset til sin fyldestgørelse. Er godset udsat for hurtig fordærvelse, eller vil dets bevaring medføre uforholdsmæssig store omkostninger, kan kommissionæren, forsåvidt hans sikkerhed ellers ville udsættes for fare, sælge det, selv om fordringen ikke er forfaldet. Finder salg sted, har kommissionæren samme ret til provision, som ellers ville have tilkommet ham.

Stk. 2. Forinden salg finder sted, skal kommissionæren så vidt muligt med rimeligt varsel afkræve kommittenten betaling under tilkendegivelse af, at godset vil blive solgt, hvis betaling ikke erlægges. Foregår salget enten ved autoriseret mægler, som er underrettet om salgets art, på forsvarligt sted, hvor der er marked for godset, eller ved en forsvarlig bekendtgjort og afholdt auktion, kan kommittenten ikke gøre nogen indsigelse mod den opnåede pris.

2. § 38, stk. 1, 3. punktum, affattes således

»Foregår salget ved en forsvarlig bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan kommittenten ikke gøre nogen indsigelse mod den opnåede pris.«

§ 38. Er gods, som er indkøbt for kommittentens regning, på grund af forsinkelse fra hans side ikke blevet overgivet i hans besiddelse, har kommissionæren ret til at sælge det for hans regning, når kommissionæren ikke uden væsentlig omkostning eller ulempe kan vedblive med at sørge for det, eller når kommittenten ikke råder over det inden rimelig tid, efter at han dertil er blevet opfordret. Forinden salg finder sted, har kommissionæren så vidt muligt at give kommittenten betimeligt varsel. Foregår salget enten ved autoriseret mægler, som er underrettet om salgets art, på forsvarligt sted, hvor der er marked for godset, eller ved en forsvarlig bekendtgjort og afholdt auktion, kan kommittenten ikke gøre nogen indsigelse mod den opnåede pris. Kommissionæren kan ikke beregne sig provision af salget.

Stk. 2. Kan salg ikke finde sted, eller er det åbenbart, at de med et salg forbundne omkostninger ikke vil kunne dækkes af salgssummen, er kommissionæren berettiget til at skaffe godset bort.

Stk. 3. Hvad ovenfor er bestemt, finder tilsvarende anvendelse på salgskommissionæren, når han ikke længere er pligtig at beholde gods, som han har modtaget til salg, dog at han, når han sælger godset, har samme ret til provision, som ellers ville have tilkommet ham.

§ 52. Ved fordelingen af arbejdet skal der tages hensyn til hver enkelts stilling om bord og så vidt muligt til hans faglige dygtiggørelse.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Søfartens Fællesråd de af hensyn til sikkerheden til søs nødvendige bestemmelser om ansvarsområdet for skibsofficerer og andre, der har ledende stillinger om bord.

§ 129. Er en del af rejsen udført, når befragtningen hæves efter § 126, eller falder bortfragterens pligt til at udføre befordringen bort efter § 128, kan han kræve afstandsfragt for gods, der er i behold.

Stk. 2. Afstandsfragt er det beløb, der bliver tilbage af den aftalte fragt, når fradrag gøres efter forholdet mellem længden af den tilbagestående rejse og længden af den aftalte rejse, således at hensyn tages også til varigheden og til særlige omkostninger ved sådanne rejser. Afstandsfragten kan dog ikke overstige godsets værdi.

Stk. 3. Enhver af parterne kan kræve afstandsfragt fastsat af en dispachør. Tvist om rigtigheden af dispachørens afgørelse kan indbringes for domstolene.

2. § 212, stk. 2, ophæves.

§ 212. Når ikke andet er aftalt, foretages beregning og fordeling af tabet ved almindeligt havari på det sted, som rederen bestemmer.

Stk. 2. Havariberegning udføres her i riget af dertil beskikkede dispachører. Tvistigheder om en dispaches rigtighed afgøres af domstolene.

3. § 216, stk. 3, ophæves.

§ 216. Al skade eller omkostning for skib og gods, som hidrører fra ulykkelig hændelse på en sørejse, og som ikke henhører under almindeligt havari eller i medfør af særlig forskrift, behandles efter de derom givne regler, skal som særligt (partikulært) havari bæres af den eller de genstande, som skaden rammer eller omkostningen vedkommer.

Stk. 2. Er omkostninger, der henføres under særligt havari, anvendt under eet for skib og ladning eller for flere dele af ladningen, fordeles de i rimeligt forhold på de genstande, til hvis fordel de er anvendt. Omkostninger, der er anvendt på at bjærge ladningen, bæres forholdsvis af denne og af den fragt, der udredes af det bjærgede gods.

Stk. 3. Når det forlanges af nogen, som er interesseret i sådant havari, skal dets beregning og fordeling foretages af dispachører.

4. § 291, stk. 3, affattes således

»Forældelsesfristen afbrydes ved foretagelse af retsskridt inden fristens udløb.«

§ 291. Forældelsesfristen for følgende fordringer er

1) for fordring på bjærgeløn, to år fra den dag, da bjærgningen blev afsluttet,

2) for fordring på erstatning for skade ved sammenstød eller søulykke som nævnt i § 222, to år fra den dag, da skaden blev voldt,

3) for fordring på erstatning efter § 188, 1. punktum, to år fra den dag, da passageren gik i land, eller, dersom dødsfald har fundet sted undervejs, fra den dag, på hvilken passageren skulle have været udskibet. Har dødsfaldet fundet sted efter udskibningen, er fristen to år fra dødsdagen, dog senest tre år fra den dag, udskibningen fandt sted,

4) for fordring på erstatning efter § 189, to år fra den dag, da rejsegodset blev udskibet eller, hvis det er gået tabt, fra den dag, da udskibningen skulle have fundet sted,

5) for fordring på erstatning efter § 188, 2. punktum, to år fra den dag, da passageren blev udskibet,

6) for fordring på erstatning for tab som følge af, at gods er udleveret uden forevisning af konnossement eller til en forkert person, et år fra den dag, da godset skulle have været udleveret, eller fra den dag, da det blev udleveret, hvis dette sker på et senere tidspunkt,

7) for fordring på erstatning efter § 118 eller for urigtige eller ufuldstændige oplysninger i et konnossement, et år fra den dag, da godset blev udleveret eller skulle have været udleveret,

8) for fordring på bidrag til almindeligt havari eller til omkostninger, som fordeles efter § 136 eller § 216, stk. 2, et år fra dispachens dato,

9) for fordring, for hvilken skyldneren er begrænsets ansvarlig i henhold til § 234, tre år fra forfaldsdag,

10) for fordring på den, der er blevet personligt ansvarlig efter § 246 eller § 253, den for søpanterettens forældelse fastsatte frist, jf. §§ 248 og 254.

Stk. 2. For regreskrav i anledning af fordringer som nævnt i stk. 1, nr. 2, 6 og 7, er forældelsesfristen et år fra den dag, da fordringen blev betalt eller søgsmål om den rejst. Ved regres i anledning af krav som følge af personskade, jf. stk. 1, nr. 2, regnes fristen for regreskravet først fra den dag, da erstatningen blev betalt.

Stk. 3. Forældelsesfristen afbrydes ved foretagelse af retsskridt inden fristens udlløb eller, såfremt det tilkommer en dispachør at træffe afgørelse om fordringen, ved anmeldelsen for dispachøren.

Stk. 4. Enhver forhåndsvedtagelse om udelukkelse af forældelse eller om længere forældelsesfrister end dem, der er nævnt i stk. 1, er ugyldig.

Stk. 5. Det afgøres efter loven i det land, hvor sagen er anlagt, om forældelsen er afbrudt eller suspenderet. Dog skal fordringer som omtalt i nr. 3, 4 og 5 senest være forældet tre år efter den dag, da udskibningen fandt sted eller skulle have fundet sted.

Stk. 6. I øvrigt kommer de almindelige regler om forældelse af fordringer til anvendelse.

Ingen

Nr LSF 112

Forslag til Lov om ophævelse af visse love inden for Industriministeriets område og om ændring af forskellige lovbestemmelser (Afbureaukratisering)

den 9. januar 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 26. april 1990

Lov nr. 271 af 02/05/1990