1989 LSF 109 FORSLAG TIL LOV OM AFFALDSDEPOTER

§ 1. Loven omfatter registrering, undersøgelser og foranstaltninger vedrørende følgende affaldsdepoter, såfremt de kan have skadelig virkning på mennesker og miljø

1) depoter indeholdende kemikalieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. april 1976,

2) depoter indeholdende olieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. november 1972, og

3) lossepladser m.v. uden olie- eller kemikalieaffald, der er taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke er i drift på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 2. Loven gælder, uanset om affaldsprodukterne er uemballerede eller anbragt i emballage eller særlige indretninger.

§ 1. Loven omfatter registrering, undersøgelser og foranstaltninger vedrørende følgende affaldsdepoter, såfremt de kan have skadelig virkning på mennesker og miljø

1) depoter indeholdende kemikalieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. april 1976,

2) depoter indeholdende olieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. november 1972, og

3) lossepladser m.v. uden olie- eller kemikalieaffald, der er taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke er i drift på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 2. Loven gælder, uanset om affaldsprodukterne er uemballerede eller anbragt i emballage eller særlige indretninger.

§ 1. Loven omfatter registrering, undersøgelser og foranstaltninger vedrørende følgende affaldsdepoter, såfremt de kan have skadelig virkning på mennesker og miljø

1) depoter indeholdende kemikalieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. april 1976,

2) depoter indeholdende olieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. november 1972, og

3) lossepladser m.v. uden olie- eller kemikalieaffald, der er taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke er i drift på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 2. Loven gælder, uanset om affaldsprodukterne er uemballerede eller anbragt i emballage eller særlige indretninger.

§ 2. I Københavns og Frederiksberg Kommuner udøver kommunalbestyrelsen de opgaver, som loven henlægger til amtsrådene, eller som henlægges til amtsrådene i henhold til regler udstedt efter loven.

§ 2. Loven bevirker ingen indskrænkning for myndighederne i adgangen til at foretage undersøgelser eller foranstaltninger i medfør af lov om miljøbeskyttelse eller forskrifter udfærdiget i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Undtaget herfra er dog offentligt drevne lossepladser m.v. omfattet af § 1, nr. 1 - 3, som ikke er i drift på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 2. Såfremt der foretages undersøgelser eller foranstaltninger i medfør af denne lov, kan der ikke træffes afgørelse over for ejeren af den pågældende ejendom vedrørende samme forhold efter §§ 11 og 14 i lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 3. Loven berører ikke myndighedernes adgang til ved civilt søgsmål at søge udgifter, der i medfør af denne lov er afholdt til undersøgelser, foranstaltninger, udgifter til ekspropriationserstatninger og andre erstatninger efter §§ 12 - 14, godtgjort af den, der er ansvarlig for affaldsdepotet.

Undersøgelser og afværgeforanstaltninger m.v.

§ 2 svarer i det store og hele til bestemmelsen i den gældende lovs § 18. Det er således fortsat gældende, at der meddeles påbud om undersøgelser og afværgeforanstaltninger i medfør af miljøbeskyttelsesloven. De gunstige regler, som finder anvendelse i forbindelse med undersøgelser og foranstaltninger, som iværksættes efter denne lov, dvs. bestemmelserne i § 6, stk. 2, § 16, stk. 1, og § 22 finder ikke anvendelse på oprydninger, som iværksættes i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Tilføjelsen består i, at lovens anvendelsesområde, for så vidt angår offentligt drevne virksomheder, er præciseret til kun at omfatte lossepladser og fyldpladser, jf. bemærkningerne til § 1. Ved administrationen af den gældende lov er der opstået et lovfortolkningsspørgsmål, idet den nuværende § 18, stk. 2, angiver, at virksomheder, der ejes eller drives af det offentlige, og hvorpå der er et kemikalieaffaldsdepot, er omfattet af lovens bestemmelser om udgiftsdeling og dermed undtaget fra »forurener-betaler-princippet«. Dette fører imidlertid i sin konsekvens til en urimelig forskelsbehandling imellem offentlige og private virksomheder, hvilket ikke var intenderet ved lovens vedtagelse.

Man var alene opmærksom på kommunale lossepladser med kemikalieaffald, da man udarbejdede den gældende lovs § 18, stk. 2. Af flere grunde ønskede man sådanne lossepladser undtaget fra »forurener-betaler-princippet«. En af grundene var, at kommunerne har drevet lossepladser som en kommunal forpligtelse, hvorefter man fandt det urimeligt at pålægge dem selv at bære den store økonomiske byrde med oprensningen. Det er ikke tilfældet ved f. eks. forurenede kommunale gasværksgrunde, idet kommunal gasforsyning principielt ikke adskiller sig fra privat forsyningsvirksomhed i øvrigt.

Endvidere er det indgået i den gældende lovs udgiftsfordeling, at kommunerne har afholdt driftsudgifter ved afværgeforanstaltninger.

Udfaldet af fortolkningsspørgsmålet om rækkevidden af den eksisterende § 18, stk. 2, har stor betydning, ikke mindst på grund af de meget store udgifter til oprydning af kommunale gasværksgrunde. Ved bestemmelsens præcisering skulle fortolkningstvivl ved fremtidige sager undgås.

Ad § 3

Bestemmelsen svarer til den eksisterende lovs § 3 med konsekvensrettelse som følge af lovens udvidede anvendelsesområde og den ændrede opgavefordeling, jf. § 7.

Ad § 4

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 4, stk. 1.

I stk. 2 foreslås en ny bestemmelse, hvorefter en ejer, der ikke ønsker at afvente det tidspunkt, hvor depotet vil blive undersøgt og afværgeforanstaltninger iværksat, selv kan bekoste undersøgelser, afværgeforanstaltninger og drift af afværgeforanstaltninger (frivillige oprydninger). For at sikre, at disse undersøgelser og foranstaltninger udføres miljømæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, skal undersøgelserne og afværgeforanstaltningerne behandles i den følgegruppe, der er nedsat af amtskommunen. Denne fremgangsmåde har været anvendt under administrationen af den gældende lov. Afværgeforanstaltningerne skal godkendes af ministeren, såfremt kompetencen hertil ikke er delegeret til amtsrådet efter § 20.

Ofte vil en ejer bekoste undersøgelser og afværgeforanstaltninger med henblik på en frigivelse af depotet, jf. § 16. Det vil derfor være i ejerens interesse, at myndighederne følger det arbejde, der udføres på depotet.

Bestemmelsen om fritagelse for en række godkendelser og tilladelser, jf. § 22, gælder også for disse undersøgelser og afværgeforanstaltninger. I forbindelse med denne bestemmelse er det særlig vigtigt, at følgegrupperne nøje påser, at projekterne er forenelige med de hensyn, der varetages af anden lovgivning.

Ad § 5

Bestemmelsen i § 5, stk. 1, svarer til den gældende lovs § 5, stk. 1, med konsekvensrettelse som følge af lovens udvidede anvendelsesområde.

I § 5, stk. 2, tilføjes i forhold til den gældende lovs § 5, stk. 2, at miljøministeren efter drøftelse med amtsrådet kan beslutte, at der skal foretages yderligere undersøgelser også af andre arealer.

Da en forurening ofte vil have bredt sig ud over den oprindeligt forurenede grund, kan det være hensigtsmæssigt at foretage undersøgelser og etablere afværgeforanstaltninger på flere ejendomme samtidig. Der kan også være tale om at undersøge et større område og herunder flere depoter under eet, såfremt det f.eks. gennem grundvandsundersøgelser er konstateret, at grundvandet er forurenet f. eks. under en hel bydel. Det kan i denne forbindelse være nødvendigt at behandle et depot, der måske ikke isoleret betragtet ville være højt prioriteret.

Ad § 6

Bestemmelsen svarer til den eksisterende lovs § 6, men med konsekvensrettelse som følge af den ændrede opgavefordeling, jf. § 7.

Ad § 7

Ved den nugældende lovs administration har det vist sig uhensigtsmæssigt at sprede forpligtelser og opgaver til både amtskommuner, kommuner og Miljøministeriet. Det foreslås derfor, at de store opgaver samles i amtskommunerne og Miljøministeriet, og at amtskommunerne således overtager de kommunale opgaver efter loven, bortset fra visse opgaver, der kan udføres samtidig med kommunernes forpligtelser som primær miljøtilsynsmyndighed.

Det er fortsat meningen, at amtskommunerne og miljøministeren i fornødent omfang bør inddrage de kommunale forvaltninger, især hvor et lokalkendskab er nødvendigt.

Det præciseres endvidere i § 7, stk. 1, at amtskommunerne er forpligtede til at drive og tilse arealer, der er overtaget efter § 13, stk. 1, herunder at udføre en grundejers vedligeholdelses- og renholdelsespligt. De overtagne arealer tilhører miljøministeren, og udgifter, som amtskommunerne afholder i forbindelse med driften, vil derfor mod fornøden dokumentation blive refunderet af miljøministeren. De arealer, der er eksproprieret eller overtaget af amtsrådene som følge af delegation, tilhører amtsrådene. Udgifter i forbindelse med disse affaldsdepoter afholdes af amtsrådene.

Ad § 8

§ 2. I Københavns og Frederiksberg Kommuner udøver kommunalbestyrelsen de opgaver, som loven henlægger til amtsrådene, eller som henlægges til amtsrådene i henhold til regler udstedt efter loven.

§ 3. Loven bevirker ingen indskrænkning for myndighederne i adgangen til at foretage undersøgelser eller foranstaltninger i medfør af lov om miljøbeskyttelse eller forskrifter udfærdiget i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Undtaget herfra er dog offentligt drevne lossepladser m.v. omfattet af § 1, nr. 1-3, som ikke er i drift på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 2. Såfremt der foretages undersøgelser eller foranstaltninger i medfør af denne lov, kan der ikke træffes afgørelse over for ejeren af den pågældende ejendom vedrørende samme forhold efter §§ 11 og 14 i lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 3. Loven berører ikke myndighedernes adgang til ved civilt søgsmål at søge udgifter, der i medfør af denne lov er afholdt til undersøgelser, foranstaltninger, udgifter til ekspropriationserstatninger og andre erstatninger efter §§ 13-15, godtgjort af den, der er ansvarlig for affaldsdepotet.

Undersøgelser og afværgeforanstaltninger m.v.

§ 3. Amtsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen registrering af, hvilke pladser og lokaliteter, der er omfattet af loven, samt udarbejder oversigter over, hvor der bør foretages undersøgelser eller træffes afværgeforanstaltninger for at sikre, at de i § 1 omhandlede depoter ikke medfører forurening af omgivelserne eller indebærer risiko herfor.

Stk. 2. Oversigterne skal indeholde en angivelse af den tidsmæssige rækkefølge for udførelsen af undersøgelser og foranstaltninger.

Stk. 3. Oversigterne revideres en gang om året og indsendes til miljøministeren.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for indholdet af oversigter og oplysninger m.v. efter stk. 1 - 3.

§ 3. Loven bevirker ingen indskrænkning for myndighederne i adgangen til at foretage undersøgelser eller foranstaltninger i medfør af lov om miljøbeskyttelse eller forskrifter udfærdiget i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Undtaget herfra er dog offentligt drevne lossepladser m.v. omfattet af § 1, nr. 1-3, som ikke er i drift på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 2. Såfremt der foretages undersøgelser eller foranstaltninger i medfør af denne lov, kan der ikke træffes afgørelse over for ejeren af den pågældende ejendom vedrørende samme forhold efter §§ 11 og 14 i lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 3. Loven berører ikke myndighedernes adgang til ved civilt søgsmål at søge udgifter, der i medfør af denne lov er afholdt til undersøgelser, foranstaltninger, udgifter til ekspropriationserstatninger og andre erstatninger efter §§ 13-15, godtgjort af den, der er ansvarlig for affaldsdepotet.

Undersøgelser og afværgeforanstaltninger m.v.

§ 4. Amtsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen registrering af, hvilke pladser og lokaliteter der er omfattet af loven, samt udarbejder oversigter over, hvor der bør foretages undersøgelser eller træffes afværgeforanstaltninger for at sikre, at de i § 1 omhandlede depoter ikke medfører forurening af omgivelserne eller indebærer risiko herfor.

Stk. 2. Oversigterne skal indeholde en angivelse af den tidsmæssige rækkefølge for udførelsen af undersøgelser og foranstaltninger.

Stk. 3. Oversigterne revideres en gang om året og indsendes til miljøministeren.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for indholdet af oversigter og oplysninger m.v. efter stk. 1-3.

§ 4. Miljøministeren afgør, i hvilket omfang og på hvilke pladser og lokaliteter, der skal iværksættes afværgeforanstaltninger i det følgende år.

Stk. 2. Såfremt en ejer ikke vil afvente, at amtsrådet foretager undersøgelser, eller at der efter miljøministerens bestemmelse iværksættes afværgeforanstaltninger, kan ejeren iværksætte og bekoste undersøgelser, afværgeforanstaltninger og drift af afværgeforanstaltninger.

Stk. 3. Ejeren skal indhente miljøministerens tilladelse, forinden afværgeforanstaltninger må iværksættes.

§ 4. Amtsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen registrering af, hvilke pladser og lokaliteter der er omfattet af loven, samt udarbejder oversigter over, hvor der bør foretages undersøgelser eller træffes afværgeforanstaltninger for at sikre, at de i § 1 omhandlede depoter ikke medfører forurening af omgivelserne eller indebærer risiko herfor.

Stk. 2. Oversigterne skal indeholde en angivelse af den tidsmæssige rækkefølge for udførelsen af undersøgelser og foranstaltninger.

Stk. 3. Oversigterne revideres en gang om året og indsendes til miljøministeren.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for indholdet af oversigter og oplysninger m.v. efter stk. 1-3.

§ 5. Miljøministeren afgør, i hvilket omfang og på hvilke pladser og lokaliteter der skal iværksættes afværgeforanstaltninger i det følgende år.

Stk. 2. Såfremt en ejer ikke vil afvente, at amtsrådet foretager undersøgelser, eller at der efter miljøministerens bestemmelse iværksættes afværgeforanstaltninger, kan ejeren iværksætte og bekoste undersøgelser, afværgeforanstaltninger og drift af afværgeforanstaltninger.

Stk. 3. Ejeren skal indhente miljøministerens tilladelse, forinden afværgeforanstaltninger må iværksættes.

§ 5. Amtsrådet udfører de undersøgelser vedrørende affaldsdepoter, der er nævnt i § 3.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter drøftelse med amtsrådet i særlige tilfælde bestemme, at der skal foretages andre eller yderligere undersøgelser, herunder undersøgelser af andre arealer end de af amtsrådet forudsatte.

§ 5. Miljøministeren afgør, i hvilket omfang og på hvilke pladser og lokaliteter der skal iværksættes afværgeforanstaltninger i det følgende år.

Stk. 2. Såfremt en ejer ikke vil afvente, at amtsrådet foretager undersøgelser, eller at der efter miljøministerens bestemmelse iværksættes afværgeforanstaltninger, kan ejeren iværksætte og bekoste undersøgelser, afværgeforanstaltninger og drift af afværgeforanstaltninger.

Stk. 3. Ejeren skal indhente miljøministerens tilladelse, forinden afværgeforanstaltninger må iværksættes.

§ 6. Amtsrådet udfører de undersøgelser vedrørende affaldsdepoter, der er nævnt i § 4.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter drøftelse med amtsrådet i særlige tilfælde bestemme, at der skal foretages andre eller yderligere undersøgelser, herunder undersøgelser af andre arealer end de af amtsrådet forudsatte.

§ 6. Amtsrådet udarbejder forslag til projekter til afværgeforanstaltninger. Forslagene skal godkendes af miljøministeren. Amtsrådet forestår udførelsen af projekterne.

Stk. 2. Såfremt et forslag til et projekt til afværgeforanstaltninger indebærer, at oppumpet, forurenet grundvand skal udledes i vandløb, søer eller havet, skal amtsrådet offentliggøre forslaget herom, således at der gives offentligheden adgang til at afgive indsigelser imod forslaget inden for en frist af 4 uger. Fremkomne indsigelser fremsendes med amtsrådets bemærkninger hertil til miljøministeren sammen med projektforslaget, jf. stk. 1.

Stk. 3. Amtsrådet underretter miljøministeren om resultatet af afværgeforanstaltningerne og om tilsynet med disse, jf. § 7.

§ 6. Amtsrådet udfører de undersøgelser vedrørende affaldsdepoter, der er nævnt i § 4.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter drøftelse med amtsrådet i særlige tilfælde bestemme, at der skal foretages andre eller yderligere undersøgelser, herunder undersøgelser af andre arealer end de af amtsrådet forudsatte.

§ 7. Amtsrådet udarbejder forslag til projekter til afværgeforanstaltninger. Forslagene skal godkendes af miljøministeren. Amtsrådet forestår udførelsen af projekterne.

Stk. 2. Såfremt et forslag til et projekt til afværgeforanstaltninger indebærer, at oppumpet forurenet grundvand skal udledes i vandløb, søer eller havet, skal amtsrådet offentliggøre forslaget herom, således at der gives offentligheden adgang til at afgive indsigelser imod forslaget inden for en frist af 4 uger. Fremkomne indsigelser fremsendes med amtsrådets bemærkninger hertil til miljøministeren sammen med projektforslaget, jf. stk. 1.

Stk. 3. Amtsrådet underretter miljøministeren om resultatet af afværgeforanstaltningerne og om tilsynet med disse, jf. § 8.

§ 7. Amtsrådet forestår driften af afværgeforanstaltninger, der er gennemført efter § 6, og driften af arealer, der er eksproprieret efter § 13.

Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn med pladser og lokaliteter, der er optaget på de i § 3 omhandlede oversigter.

Finansiering

§ 7. Amtsrådet udarbejder forslag til projekter til afværgeforanstaltninger. Forslagene skal godkendes af miljøministeren. Amtsrådet forestår udførelsen af projekterne.

Stk. 2. Såfremt et forslag til et projekt til afværgeforanstaltninger indebærer, at oppumpet forurenet grundvand skal udledes i vandløb, søer eller havet, skal amtsrådet offentliggøre forslaget herom, således at der gives offentligheden adgang til at afgive indsigelser imod forslaget inden for en frist af 4 uger. Fremkomne indsigelser fremsendes med amtsrådets bemærkninger hertil til miljøministeren sammen med projektforslaget, jf. stk. 1.

Stk. 3. Amtsrådet underretter miljøministeren om resultatet af afværgeforanstaltningerne og om tilsynet med disse, jf. § 8.

§ 8. Amtsrådet forestår driften af afværgeforanstaltninger, der er gennemført efter § 7, og driften af arealer, der er eksproprieret efter § 14.

Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn med pladser og lokaliteter, der er optaget på de i § 4 omhandlede oversigter.

Finansiering

§ 8. Miljøministeren afholder inden for beløbsrammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove, udgifterne til afværgeforanstaltninger, der er godkendt efter § 6, og udgifter til ekspropriationserstatninger, andre erstatninger samt drift af overtagne arealer efter §§ 12 - 14.

Stk. 2. Amtsrådet afholder udgifterne til gennemførelse af registrering og indberetning efter § 3 ved gennemførelse af undersøgelser efter § 5, ved drift og tilsyn efter § 7 og ved tinglysning efter §§ 11 og 16. Er beføjelserne til at godkende afværgeforanstaltninger henlagt til amtsrådet, jf. § 20, afholder amtsrådet udgifterne til afværgeforanstaltninger, udgifter til ekspropriationserstatninger, andre erstatninger samt drift af overtagne arealer efter §§ 12 - 14.

Forholdet til grundejeren m.v.

§ 8 svarer til den gældende lovs § 8 dog med konsekvensrettelser på grund af den foreslåede ændring i opgavefordelingen, som anført i bemærkningerne til § 7.

Ad § 9

Bestemmelsen i § 9, stk. 1 og 2, svarer til den gældende lovs regler i § 9, stk. 1 og 2, med den tilføjelse, at foranstaltninger efter loven, jf. herved f. eks. § 12, kan foretages uden retskendelse. Der er kun tale om at præcisere, at myndighedernes tiltag efter loven sker uden retskendelse. Endvidere foreslås det, at embedslægeinstitutionen bliver omfattet. Dette gøres, fordi vurderingen af den sundhedsmæssige betydning af en jordforurening ofte nødvendiggør, at embedslægen ved selvsyn danner sig et overblik over forholdene.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 49, stk. 3, som fastslår, at politiet kan yde bistand, såfremt f. eks. en ejer skulle nægte myndighederne adgang til en ejendom.

Ad § 10

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 10, dog er sidste pkt. ændret som en konsekvens af det foreslåede udvidede anvendelsesområde for loven.

Ad § 11

Den gældende lovs § 11 pålægger kun amtskommunerne at give ejere/forurenere underretning, før undersøgelser af et depot påbegyndes. Miljøstyrelsen har imidlertid i skrivelse af 23. oktober 1985 anbefalet amtskommunerne, allerede ved depotets registrering, at give ejere oplysning om registreringen. Da ejeren har krav på at vide, hvorvidt der på ejendommen findes forurenende deponeringer, foreslås hermed en bestemmelse i § 11, stk. 1, om, at amtsrådet samtidig med registrering af depotet skal give en ejer oplysning herom. Registreringen regnes fra det tidspunkt, hvor amtskommunen beslutter, at et depot skal medtages på næste årsoversigt. Meddelelse til ejere må således foretages løbende og kan ikke udskydes til det tidspunkt, hvor årsoversigterne fremsendes til Miljøstyrelsen.

Gældende bestemmelser i forvaltningsloven om partshøring skal iagttages, forinden der træffes beslutning om registrering.

Samtidig med meddelelsen til ejeren foranlediger amtsrådet, at registreringen tinglyses på ejendommen. Hermed sikres det, at evt. købere og långivere bliver gjort opmærksom på depotet.

Uanset at ejeren får meddelelse om depotets registrering, må der fortsat gives ejere underretning, inden undersøgelser af depotet påbegyndes.

Amtsrådet skal endvidere give ejeren underretning på det tidspunkt, hvor det besluttes, at der skal iværksættes afværgeforanstaltninger på arealet.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 11 om, at ejere/forurenere skal have lejlighed til at udtale sig, efter at amtsrådet så vidt muligt har givet oplysninger om omfanget af foranstaltningerne og udgifterne hertil, har i visse sager forsinket gennemførelsen af undersøgelserne. For at sikre at der i alvorlige sager, hvor en hurtig indsats er nødvendig, kan gribes ind øjeblikkeligt, foreslås en bestemmelse i § 11, stk. 4, om, at underretning til ejere/forurenere i visse situationer kan udelades. Bestemmelsen svarer til miljøbeskyttelseslovens § 49, stk. 2. Myndigheden bør dog efterfølgende underrette om indgrebet.

Ad § 12

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 12, stk. 1, som omhandler de undersøgelsesarbejder på fremmed grund, som kan foretages uden ekspropriation. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastslår samstemmende med den gældende lovs bestemmelse, at der skal betales erstatning for skader, som opstår ved de pågældende undersøgelsesarbejder. Efter stk. 3 skal miljøministerens godkendelse indhentes, forinden der indgås aftale om erstatning.

Ad § 13

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 12, stk. 2 - 4.

Ad § 14

Bestemmelsen svarer til den eksisterende lovs § 13 med konsekvensrettelse som følge af lovens udvidede anvendelsesområde.

Ad § 15

Bestemmelsen er en gentagelse af den gældende lovs regler om landvæsensrettens opgaver.

Ad § 16

Der har ved administrationen af den gældende lov vist sig et behov for at kunne frigive et areal til en bestemt anvendelse, selv om forureningen ikke er bragt til ophør, og depotet derfor ikke kan afmeldes.

Om der skal foretages afværgeforanstaltninger på et depot før frigivelsen, og hvilket omfang foranstaltningerne i givet fald skal have, vil helt afhænge af, hvad depotet ønskes anvendt til. Betingelsen for, at et depot kan frigives, er, at amtsrådet over for miljøministeren godtgør, at den anvendelse af depotet, der ønskes, ikke medfører fare for mennesker eller miljøet.

I mange tilfælde vil en ejer foretage en frivillig oprydning, jf. bestemmelsen i § 4, stk. 2, med den hensigt at få et depot frigivet til en bestemt anvendelse.

Den forurening, der stadig findes på et frigivet depot, må behandles efter lovens almindelige regler, dvs. at undersøgelser og afværgeforanstaltninger betales af henholdsvis amtskommunen og miljøministeren. Det er derfor også en betingelse for frigivelse, at den efterfølgende behandling af depotet (herunder grundvandet) ikke væsentligt fordyres på grund af den anvendelse, depotet frigives til.

Da forureningen på et frigivet depot ikke er bragt til ophør, skal arealet fortsat være registreret som et affaldsdepot. Depotet må derfor medtages på amtskommunernes årsoversigter med tilføjelse om frigivelsen.

Da registreringen er tinglyst, må frigivelsen ligeledes tinglyses, så det af tingbogen fremgår, hvordan arealet kan anvendes.

I den gældende lov er spørgsmålet om afmelding ikke omtalt. Det omtales i cirkulære af 24. april 1984 om undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter lov om kemikalieaffaldsdepoter.

Der foreslås nu en lovbestemmelse i stk. 3, hvorefter et depot kan afmeldes, når amtsrådet over for miljøministeren godtgør, at arealet ikke er forurenet, eller at forureningen er bragt til ophør.

Et afmeldt depot udtages af amtskommunernes årsoversigter, og amtskommunen foranlediger registreringen aflyst i tingbogen.

Ad § 17

I alle regionplantillæg 1985 er der indsat en bestemmelse om, at der ikke må etableres forureningsfølsom arealanvendelse på områder, hvor der tidligere har været lossepladser, har været foretaget deponering af eller er forurenet med olie- og kemikalieaffald, medmindre det ved undersøgelser er godtgjort, at den fremtidige anvendelse kan anses for sundheds- og miljømæssig forsvarlig.

Da amtskommunerne skal påse, at lokalplaner er i overensstemmelse med den overordnede planlægning, vil byggeri, hvortil der kræves lokalplan, ikke kunne gennemføres, før der er foretaget tilstrækkelige undersøgelser. Uanset om arealet er omfattet af en allerede vedtaget lokalplan, kan kommunen endvidere i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse forhindre byggeriet med hjemmel i kommuneplanlovens § 17, såfremt forureningen på dette tidspunkt er kendt. Forbudet må herefter følges op af udarbejdelse af en ny lokalplan.

Såfremt forureningen først opdages, efter at byggetilladelse er givet, har det hidtil ikke været muligt at forhindre byggeri på forurenede grunde. Det har heller ikke været muligt at forhindre, at affaldsdepoter blev anvendt til andre forureningsfølsomme formål, hvis anvendelsen ikke krævede byggetilladelse.

I § 17 indsættes nu en bestemmelse, hvorefter såvel byggeri som anden anvendelse af affaldsdepoter forbydes, medmindre arealet er frigivet til formålet. Betegnelsen anden anvendelse dækker f. eks. terrænreguleringer og andre jordarbejder, ligesom bestemmelsen skal sikre, at den specifikke anvendelse på affaldsdepoter, der er frigivet til et bestemt formål, fastholdes. Anden anvendelse af et depot vil således være betinget af, at amtskommunen over for miljøministeren godtgør, at anvendelsen ikke medfører fare for mennesker eller miljø, jf. § 16.

Med bestemmelsen i § 17 kan man derimod ikke forbyde den anvendelse af arealet, der finder sted på tidspunktet for registreringen. Såfremt anvendelsen medfører fare for mennesker, der kan f. eks. være tale om indeklimaproblemer i byggeri, må embedslægen eller evt. Arbejdstilsynet skride ind over for anvendelsen. Medfører anvendelsen fare over for miljøet, må f. eks. amtskommunen som recipientansvarlig gribe ind.

Der er intet til hinder for, at en lokalplan vedtages for et areal, hvor der er tinglyst oplysning om, at arealet er et affaldsdepot. Lokalplanen må i så fald angive, at dens virkeliggørelse er afhængig af, at arealet frigives, eller at depotet afmeldes, jf. kommuneplanlovens § 19, stk. 2, 2. pkt.

Ad § 18

Bestemmelsen svarer til bestemmelserne i § 4 i bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976 om kemikalieaffald med senere ændringer, og § 3 i bekendtgørelse nr. 410 af 27. juli 1977 om olieaffald m.v.

Det er vigtigt, at så mange affaldsdepoter som muligt kommer til myndighedernes kendskab, og da ejere eller brugere ofte umiddelbart kan se en deponering, eller f. eks. på grund af misvækst bliver opmærksom på deponeringen, foreslås det i bestemmelsen at give ejere og brugere en underretningspligt til kommunalbestyrelsen om affaldsdepoter, der kan være omfattet af loven.

Når kommunalbestyrelen får underretning om depotet, videregiver kommunalbestyrelsen oplysningerne til amtsrådet. Herefter vurderer amtsrådet, hvorvidt oplysningerne giver grundlag for at registrere arealet som et affaldsdepot. Hvis depotet registreres, behandles det efter lovens almindelige regler, dvs. at amtsrådet medtager det på årsoversigten, og ud fra en vurdering af forureningens betydning indarbejder depotet i den tidsmæssige rækkefølge af undersøgelser og foranstaltninger.

Ad § 19

En konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 17 er, at såfremt der under bygge- eller jordarbejder konstateres et depot eller en forurening, skal arbejdet standses, indtil der er foretaget nærmere undersøgelser, som kan fastslå, hvorvidt anvendelsen af ejendommen vil medføre fare for mennesker og miljø.

Forpligtelsen til at standse arbejdet påhviler ejeren af ejendommen eller den, som er ansvarlig for arbejdets udførelse.

Hvis undersøgelserne viser, at anvendelsen af ejendommen ikke vil medføre fare for mennesker eller miljø, kan arealet frigives og arbejdet fortsætte.

Hvis undersøgelser viser, at det er nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger, må arbejdet ikke genoptages, før disse er gennemført.

Her gælder det også, at ejendommens ejer eller den for byggeriet ansvarlige kan vælge selv at iværksætte og bekoste undersøgelser, såfremt man ikke vil vente på, at amtskommunen foretager de nævnte undersøgelser. Den omstændighed, at et bygge- eller jordarbejde er standset, begrunder ikke, at amtsrådet straks påbegynder undersøgelser af arealet.

Konsekvenserne for en bygherre af, at et depot opdages under et byggeri, kan blive alvorlige. Dels må arbejdet afbrydes, og byggeriet dermed forsinkes, dels kan bygherren blive nødt til selv at bekoste forureningsbekæmpelsen.

En bygherre vil derfor blive tilskyndet til at foretage undersøgelser af grundens forureningstilstand, inden byggeriet påbegyndes.

Bestemmelsens formål er at undgå, at der bygges på affaldsdepoter med den følge, at der opstår alvorlige sundhedsrisici for de mennesker, der skal bo og opholde sig der. Endvidere vil det fordyre oprydningsarbejder væsentligt, hvis der er bygget på depotet.

Da det er meget omkostningskrævende at standse et igangværende byggeri, forudsættes det, at når en forurening anmeldes, og et byggeri er igang, er det myndighedernes opgave hurtigt og i videst muligt omfang på stedet at vurdere, hvorvidt der er tale om en lokal overskuelig forurening, som kan afværges sideløbende med byggeriet, eller om forureningen må formodes at være af en sådan karakter, at den udgør en fare for mennesker og miljø, og således skal fjernes, inden byggeriet kan fortsættes.

Det skal bemærkes, at konstateringen af et depot eller en forurening af jorden ikke umiddelbart afklarer, hvorvidt der er tale om et forhold omfattet af nærværende lovforslag, eller om forholdet reguleres af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Såfremt det ikke med sikkerhed kan afgøres, om forholdet skal reguleres af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, skal det som udgangspunkt behandles efter reglerne i nærværende lovforslag.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen underretter den stedlige arbejdstilsynsmyndighed, såfremt et arbejde standses på grund af forurening. Dette skal ske for at inddrage arbejdstilsynet med henblik på at træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for de involverede ansatte.

Ad § 20

Den gældende lov har nu fungeret i 6 år, og en stor del af enkeltsagerne kan lægges ud til amtskommunerne. Det er tanken at lægge sager vedrørende frivillige oprydninger, jf. § 4, stk. 2, ud til amtskommunerne.

Det er endvidere tanken at lade ministeren udstede branchebekendtgørelser for særskilte typer af affaldsdepoter, som herefter kan behandles af amtskommunerne. Her tænkes især på depoter, som stammer fra garverier, træimprægneringsvirksomheder, tjære/asfaltvirksomheder og benzinstationer.

Det er af lovtekniske grunde, at miljøministeren i nærværende lovforslag har fået tillagt de beføjelser, som Miljøstyrelsen varetager i den gældende lov. Efter stk. 2 kan ministeren give Miljøstyrelsen de beføjelser, som styrelsen hidtil har haft, og dette vil ske umiddelbart ved en bekendtgørelse. Denne lovtekniske konstruktion indføres for at tage generel højde for strukturomlægninger inden for Miljøministeriets område.

Bestemmelsen i stk. 3 forudsættes anvendt i alle tilfælde, hvor beføjelser udlægges til amtskommunerne. I disse tilfælde vil der blive udarbejdet detaljerede vejledninger for de områder, der uddelegeres, og der vil i amtskommunerne være den nødvendige viden og erfaring på disse områder. Det findes endvidere nødvendigt, at der hurtigt træffes endelig afgørelse i disse oprydningssager.

Det forudsættes tillige, at der ikke bliver klageadgang for de afgørelser, som Miljøstyrelsen bliver bemyndiget til at træffe. Dette svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 16, stk. 1, 1. pkt.

Ad § 21

Bestemmelsen svarer, for så vidt angår den manglende klageadgang ved beslutninger vedrørende ekspropriation, til den gældende lovs § 17.

Ad § 22

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 15 og vil også finde anvendelse i situationer, hvor ministeren uddelegerer sine beføjelser til amtskommunerne.

Ad § 25

Tidspunktet for lovens ikraftræden er foreslået under hensyntagen til, at der forinden skal udarbejdes bekendtgørelser om oprydning inden for en række brancher og om frivillige oprydninger, hvorved der samtidig overføres opgaver til amtskommunerne. Hertil kommer yderligere cirkulære- og vejledningsarbejder.

Bestemmelsen i stk. 3 tænkes anvendt for at sikre en hensigtsmæssig overlevering af de sager, som amtskommunerne ifølge lovforslaget skal overtage fra kommunerne.

Efter 2. behandling den 29. maj 1990

Anvendelsesområde

§ 8. Amtsrådet forestår driften af afværgeforanstaltninger, der er gennemført efter § 7, og driften af arealer, der er eksproprieret efter § 14.

Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn med pladser og lokaliteter, der er optaget på de i § 4 omhandlede oversigter.

Finansiering

§ 9. Miljøministeren afholder inden for beløbsrammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove, udgifterne til afværgeforanstaltninger, der er godkendt efter § 7, og udgifter til ekspropriationserstatninger, andre erstatninger samt drift af overtagne arealer efter §§ 13-15.

Stk. 2. Amtsrådet afholder udgifterne til gennemførelse af registrering og indberetning efter § 4 ved gennemførelse af undersøgelser efter § 6, ved drift og tilsyn efter § 8 og ved tinglysning efter §§ 12 og 17. Er beføjelserne til at godkende afværgeforanstaltninger henlagt til amtsrådet, jf. § 21, afholder amtsrådet udgifterne til afværgeforanstaltninger, udgifter til ekspropriationserstatninger, andre erstatninger samt drift af overtagne arealer efter §§ 13-15.

Forholdet til grundejeren m.v.

§ 9. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet, miljøministeren eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, samt vedkommende embedslæge, har uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe oplysninger til beslutninger eller for at udføre foranstaltninger efter loven eller efter de regler, der er fastsat med hjemmel i loven.

Stk. 2. Legitimation skal forevises på forlangende.

Stk. 3. Politiet yder myndighederne bistand ved udøvelse af beføjelserne efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 9. Miljøministeren afholder inden for beløbsrammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove, udgifterne til afværgeforanstaltninger, der er godkendt efter § 7, og udgifter til ekspropriationserstatninger, andre erstatninger samt drift af overtagne arealer efter §§ 13-15.

Stk. 2. Amtsrådet afholder udgifterne til gennemførelse af registrering og indberetning efter § 4 ved gennemførelse af undersøgelser efter § 6, ved drift og tilsyn efter § 8 og ved tinglysning efter §§ 12 og 17. Er beføjelserne til at godkende afværgeforanstaltninger henlagt til amtsrådet, jf. § 21, afholder amtsrådet udgifterne til afværgeforanstaltninger, udgifter til ekspropriationserstatninger, andre erstatninger samt drift af overtagne arealer efter §§ 13-15.

Forholdet til grundejeren m.v.

§ 10. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet, miljøministeren eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, samt vedkommende embedslæge har uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe oplysninger til beslutninger eller for at udføre foranstaltninger efter loven eller efter de regler, der er fastsat med hjemmel i loven.

Stk. 2. Legitimation skal forevises på forlangende.

Stk. 3. Politiet yder myndighederne bistand ved udøvelse af beføjelserne efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 10. Enhver ejer eller bruger af offentlige eller private ejendomme skal efter anmodning give de myndigheder eller personer, der er nævnt i § 9, oplysninger til brug for myndighedernes udførelse af opgaver efter loven eller efter de regler, der er fastsat med hjemmel i loven. Det samme gælder den, der er ansvarlig for, at affaldet er spildt, henlagt eller nedgravet eller har været ansvarlig for driften af en losseplads omfattet af loven.

§ 10. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet, miljøministeren eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, samt vedkommende embedslæge har uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe oplysninger til beslutninger eller for at udføre foranstaltninger efter loven eller efter de regler, der er fastsat med hjemmel i loven.

Stk. 2. Legitimation skal forevises på forlangende.

Stk. 3. Politiet yder myndighederne bistand ved udøvelse af beføjelserne efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 11. Enhver ejer eller bruger af offentlige eller private ejendomme skal efter anmodning give de myndigheder eller personer, der er nævnt i § 10, oplysninger til brug for myndighedernes udførelse af opgaver efter loven eller efter de regler, der er fastsat med hjemmel i loven. Det samme gælder den, der er ansvarlig for, at affaldet er spildt, henlagt eller nedgravet, eller har været ansvarlig for driften af en losseplads omfattet af loven.

§ 11. Når et affaldsdepot registreres, underretter amtsrådet ejeren om registreringen og lader denne tinglyse på ejendommen.

Stk. 2. Amtsrådet skal underrette grundejeren og den, der er ansvarlig for forureningen, før der udføres undersøgelser, og når der træffes beslutning om at iværksætte afværgeforanstaltninger.

Stk. 3. Ved underretningen skal amtsrådet så vidt muligt angive omfanget af de påtænkte undersøgelser eller foranstaltninger og de udgifter, der er forbundet hermed. Der skal samtidig gives den pågældende lejlighed til at udtale sig.

Stk. 4. Underretning efter stk. 2 og 3 kan undlades, hvis der er overhængende, alvorlig fare for sundheden, eller hvis øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig miljøskade.

§ 11. Enhver ejer eller bruger af offentlige eller private ejendomme skal efter anmodning give de myndigheder eller personer, der er nævnt i § 10, oplysninger til brug for myndighedernes udførelse af opgaver efter loven eller efter de regler, der er fastsat med hjemmel i loven. Det samme gælder den, der er ansvarlig for, at affaldet er spildt, henlagt eller nedgravet, eller har været ansvarlig for driften af en losseplads omfattet af loven.

§ 12. Når et affaldsdepot registreres, underretter amtsrådet ejeren om registreringen og lader denne tinglyse på ejendommen.

Stk. 2. Amtsrådet skal underrette grundejeren og den, der er ansvarlig for forureningen, før der udføres undersøgelser, og når der træffes beslutning om at iværksætte afværgeforanstaltninger.

Stk. 3. Ved underretningen skal amtsrådet så vidt muligt angive omfanget af de påtænkte undersøgelser eller foranstaltninger og de udgifter, der er forbundet hermed. Der skal samtidig gives den pågældende lejlighed til at udtale sig.

Stk. 4. Underretning efter stk. 2 og 3 kan undlades, hvis der er overhængende, alvorlig fare for sundheden, eller hvis øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig miljøskade.

§ 12. Amtsrådet kan på fremmed grund foretage opmålinger, nivellementer, pejlinger, boringer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, der er nødvendige for bedømmelsen af, om der skal udføres foranstaltninger efter loven.

Stk. 2. De skader, der opstår ved foranstaltninger efter stk. 1, skal erstattes.

Stk. 3. Før amtsrådet træffer beslutning om erstatning for skader, skal miljøministerens godkendelse indhentes.

§ 12. Når et affaldsdepot registreres, underretter amtsrådet ejeren om registreringen og lader denne tinglyse på ejendommen.

Stk. 2. Amtsrådet skal underrette grundejeren og den, der er ansvarlig for forureningen, før der udføres undersøgelser, og når der træffes beslutning om at iværksætte afværgeforanstaltninger.

Stk. 3. Ved underretningen skal amtsrådet så vidt muligt angive omfanget af de påtænkte undersøgelser eller foranstaltninger og de udgifter, der er forbundet hermed. Der skal samtidig gives den pågældende lejlighed til at udtale sig.

Stk. 4. Underretning efter stk. 2 og 3 kan undlades, hvis der er overhængende, alvorlig fare for sundheden, eller hvis øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig miljøskade.

§ 13. Amtsrådet kan på fremmed grund foretage opmålinger, nivellementer, pejlinger, boringer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, der er nødvendige for bedømmelsen af, om der skal udføres foranstaltninger efter loven.

Stk. 2. De skader, der opstår ved foranstaltninger efter stk. 1, skal erstattes.

Stk. 3. Før amtsrådet træffer beslutning om erstatning for skader, skal miljøministerens godkendelse indhentes.

§ 13. Amtsrådet kan til gennemførelse af foranstaltninger i medfør af denne lov ekspropriere rettigheder over fremmed ejendom. Bestemmelserne i vandforsyningslovens § 37, § 40, stk. 3, og §§ 41 - 44 finder tilsvarende anvendelse. Ved fastsættelsen af erstatning for en ekspropriation skal ejendommens værdi beregnes uden hensyn til den værdinedsættelse, der skyldes forureningsfare fra affaldsdepotet, når der foreligger god tro hos den, over for hvem ekspropriationen gennemføres.

Stk. 2. Før amtsrådet træffer beslutning om ekspropriation eller indgår aftale om erhvervelse af ret over fast ejendom, skal miljøministerens godkendelse indhentes.

Stk. 3. På ubebyggede arealer, som tilhører det offentlige, kan amtsrådet foretage undersøgelser og foranstaltninger, uden at stk. 1, 2. pkt., og § 12, stk. 2, kommer til anvendelse.

§ 13. Amtsrådet kan på fremmed grund foretage opmålinger, nivellementer, pejlinger, boringer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, der er nødvendige for bedømmelsen af, om der skal udføres foranstaltninger efter loven.

Stk. 2. De skader, der opstår ved foranstaltninger efter stk. 1, skal erstattes.

Stk. 3. Før amtsrådet træffer beslutning om erstatning for skader, skal miljøministerens godkendelse indhentes.

§ 14. Amtsrådet kan til gennemførelse af foranstaltninger i medfør af denne lov ekspropriere rettigheder over fremmed ejendom. Bestemmelserne i vandforsyningslovens § 37, § 40, stk. 3, og §§ 41-44 finder tilsvarende anvendelse. Ved fastsættelsen af erstatning for en ekspropriation skal ejendommens værdi beregnes uden hensyn til den værdinedsættelse, der skyldes forureningsfare fra affaldsdepotet, når der foreligger god tro hos den, over for hvem ekspropriationen gennemføres.

Stk. 2. Før amtsrådet træffer beslutning om ekspropriation eller indgår aftale om erhvervelse af ret over fast ejendom, skal miljøministerens godkendelse indhentes.

Stk. 3. På ubebyggede arealer, som tilhører det offentlige, kan amtsrådet foretage undersøgelser og foranstaltninger, uden at stk. 1, 2. pkt., og § 13, stk. 2, kommer til anvendelse.

§ 14. Amtsrådet kan bestemme, at et vandindvindingsanlæg, som er truet af forurening fra et affaldsdepot, ikke længere må benyttes, eller at det skal ændres på nærmere angiven måde. Amtsrådet kan i denne forbindelse bestemme, at et anlæg helt eller delvis skal sløjfes.

Stk. 2. Amtsrådet kan efter drøftelse med kommunalbestyrelsen bestemme, at brugere af anlægget i stedet skal have vand fra et nyoprettet eller bestående alment vandforsyningsanlæg, hvorved reglerne i vandforsyningslovens § 29 finder tilsvarende anvendelse. Amtsrådet kan endvidere bestemme, at en enkelt eller nogle få ejendomme skal have vand fra et bestående, ikke alment anlæg, hvorved vandforsyningslovens § 45, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Før amtsrådet træffer beslutning efter stk. 1 og 2, skal miljøministerens godkendelse indhentes.

Stk. 4. Når et vandforsyningsanlæg i medfør af stk. 1 skal ændres eller ikke længere må benyttes, har anlæggets ejer krav på erstatning, herunder for anlægsudgifter ved vandforsyning, der tilvejebringes efter stk. 2.

Stk. 5. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde under hensyn til det tidligere anlægs alder, eller hvis de hidtidige vandforsynings- eller spildevandsforhold ikke var lovlige eller kvalitetsmæssigt tilfredsstillende, uden at dette skyldes affaldsdepotet. Erstatningen kan afkortes med den forøgelse i værdi, som forsyningen fra det nye anlæg måtte tilføre anlægsejeren.

Stk. 6. Miljøministeren skal godkende aftaler om erstatningens størrelse.

§ 14. Amtsrådet kan til gennemførelse af foranstaltninger i medfør af denne lov ekspropriere rettigheder over fremmed ejendom. Bestemmelserne i vandforsyningslovens § 37, § 40, stk. 3, og §§ 41-44 finder tilsvarende anvendelse. Ved fastsættelsen af erstatning for en ekspropriation skal ejendommens værdi beregnes uden hensyn til den værdinedsættelse, der skyldes forureningsfare fra affaldsdepotet, når der foreligger god tro hos den, over for hvem ekspropriationen gennemføres.

Stk. 2. Før amtsrådet træffer beslutning om ekspropriation eller indgår aftale om erhvervelse af ret over fast ejendom, skal miljøministerens godkendelse indhentes.

Stk. 3. På ubebyggede arealer, som tilhører det offentlige, kan amtsrådet foretage undersøgelser og foranstaltninger, uden at stk. 1, 2. pkt., og § 13, stk. 2, kommer til anvendelse.

§ 15. Amtsrådet kan bestemme, at et vandindvindingsanlæg, som er truet af forurening fra et affaldsdepot, ikke længere må benyttes, eller at det skal ændres på nærmere angiven måde. Amtsrådet kan i denne forbindelse bestemme, at et anlæg helt eller delvis skal sløjfes.

Stk. 2. Amtsrådet kan efter drøftelse med kommunalbestyrelsen bestemme, at brugere af anlægget i stedet skal have vand fra et nyoprettet eller bestående alment vandforsyningsanlæg, hvorved reglerne i vandforsyningslovens § 29 finder tilsvarende anvendelse. Amtsrådet kan endvidere bestemme, at en enkelt eller nogle få ejendomme skal have vand fra et bestående ikke alment anlæg, hvorved vandforsyningslovens § 45, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Før amtsrådet træffer beslutning efter stk. 1 og 2, skal miljøministerens godkendelse indhentes.

Stk. 4. Når et vandforsyningsanlæg i medfør af stk. 1 skal ændres eller ikke længere må benyttes, har anlæggets ejer krav på erstatning, herunder for anlægsudgifter ved vandforsyning, der tilvejebringes efter stk. 2.

Stk. 5. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde under hensyn til det tidligere anlægs alder, eller hvis de hidtidige vandforsynings- eller spildevandsforhold ikke var lovlige eller kvalitetsmæssigt tilfredsstillende, uden at dette skyldes affaldsdepotet. Erstatningen kan afkortes med den forøgelse i værdi, som forsyningen fra det nye anlæg måtte tilføre anlægsejeren.

Stk. 6. Miljøministeren skal godkende aftaler om erstatningens størrelse.

§ 15. Erstatningsfastsættelse efter denne lov foretages i mangel af mindelig overenskomst af landvæsensretten.

§ 15. Amtsrådet kan bestemme, at et vandindvindingsanlæg, som er truet af forurening fra et affaldsdepot, ikke længere må benyttes, eller at det skal ændres på nærmere angiven måde. Amtsrådet kan i denne forbindelse bestemme, at et anlæg helt eller delvis skal sløjfes.

Stk. 2. Amtsrådet kan efter drøftelse med kommunalbestyrelsen bestemme, at brugere af anlægget i stedet skal have vand fra et nyoprettet eller bestående alment vandforsyningsanlæg, hvorved reglerne i vandforsyningslovens § 29 finder tilsvarende anvendelse. Amtsrådet kan endvidere bestemme, at en enkelt eller nogle få ejendomme skal have vand fra et bestående ikke alment anlæg, hvorved vandforsyningslovens § 45, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Før amtsrådet træffer beslutning efter stk. 1 og 2, skal miljøministerens godkendelse indhentes.

Stk. 4. Når et vandforsyningsanlæg i medfør af stk. 1 skal ændres eller ikke længere må benyttes, har anlæggets ejer krav på erstatning, herunder for anlægsudgifter ved vandforsyning, der tilvejebringes efter stk. 2.

Stk. 5. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde under hensyn til det tidligere anlægs alder, eller hvis de hidtidige vandforsynings- eller spildevandsforhold ikke var lovlige eller kvalitetsmæssigt tilfredsstillende, uden at dette skyldes affaldsdepotet. Erstatningen kan afkortes med den forøgelse i værdi, som forsyningen fra det nye anlæg måtte tilføre anlægsejeren.

Stk. 6. Miljøministeren skal godkende aftaler om erstatningens størrelse.

§ 16. Erstatningsfastsættelse efter denne lov foretages i mangel af mindelig overenskomst af landvæsensretten.

§ 16. Miljøministeren kan efter indstilling fra amtsrådet frigive et affaldsdepot til en nærmere fastsat anvendelse, efter at der er foretaget undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter denne lov, hvis det godtgøres, at anvendelsen ikke medfører fare for mennesker eller for miljøet, og at anvendelsen ikke vil umuliggøre eller væsentligt fordyre fremtidige undersøgelser eller afværgeforanstaltninger.

Stk. 2. En frigivelse af affaldsdepotet tinglyses af amtsrådet på ejendommen.

Stk. 3. Et affaldsdepot kan udgå af registreringen, når amtsrådet over for miljøministeren godtgør, at pladsen eller lokaliteten ikke er forurenet, eller forureningen er bragt til ophør. Amtsrådet lader herefter tinglysningen af affaldsdepotet aflyse.

§ 16. Erstatningsfastsættelse efter denne lov foretages i mangel af mindelig overenskomst af landvæsensretten.

§ 17. Miljøministeren kan efter indstilling fra amtsrådet frigive et affaldsdepot til en nærmere fastsat anvendelse, efter at der er foretaget undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter denne lov, hvis det godtgøres, at anvendelsen ikke medfører fare for mennesker eller for miljøet, og at anvendelsen ikke vil umuliggøre eller væsentligt fordyre fremtidige undersøgelser eller afværgeforanstaltninger.

Stk. 2. En frigivelse af affaldsdepotet tinglyses af amtsrådet på ejendommen.

Stk. 3. Et affaldsdepot kan udgå af registreringen, når amtsrådet over for miljøministeren godtgør, at pladsen eller lokaliteten ikke er forurenet eller forureningen er bragt til ophør. Amtsrådet lader herefter tinglysningen af affaldsdepotet aflyse.

§ 17. Et areal, der er registreret som affaldsdepot, må ikke bebygges eller overgå til anden anvendelse, medmindre depotet frigives til det pågældende formål.

§ 17. Miljøministeren kan efter indstilling fra amtsrådet frigive et affaldsdepot til en nærmere fastsat anvendelse, efter at der er foretaget undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter denne lov, hvis det godtgøres, at anvendelsen ikke medfører fare for mennesker eller for miljøet, og at anvendelsen ikke vil umuliggøre eller væsentligt fordyre fremtidige undersøgelser eller afværgeforanstaltninger.

Stk. 2. En frigivelse af affaldsdepotet tinglyses af amtsrådet på ejendommen.

Stk. 3. Et affaldsdepot kan udgå af registreringen, når amtsrådet over for miljøministeren godtgør, at pladsen eller lokaliteten ikke er forurenet eller forureningen er bragt til ophør. Amtsrådet lader herefter tinglysningen af affaldsdepotet aflyse.

§ 18. Et areal, der er registreret som affaldsdepot, må ikke bebygges eller overgå til anden anvendelse, medmindre depotet frigives til det pågældende formål.

§ 18. Enhver ejer eller bruger af en ejendom, der på denne opdager et depot eller en forurening af jorden, skal underrette kommunalbestyrelsen herom.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen giver amtsrådet meddelelse om forureningen.

§ 18. Et areal, der er registreret som affaldsdepot, må ikke bebygges eller overgå til anden anvendelse, medmindre depotet frigives til det pågældende formål.

§ 19. Enhver ejer eller bruger af en ejendom, der på denne opdager et depot eller en forurening af jorden, skal underrette kommunalbestyrelsen herom.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen giver amtsrådet meddelelse om forureningen.

§ 19. Såfremt der under bygge- eller jordarbejder konstateres et depot eller en forurening af jorden, skal arbejdet standses. Forpligtelsen hertil påhviler ejendommens ejer og den, som er ansvarlig for det pågældende arbejde. § 18 finder tilsvarende anvendelse, dog skal kommunalbestyrelsen tillige underrette den stedlige arbejdstilsynsmyndighed.

Stk. 2. Arbejdet kan genoptages, når området frigives efter § 16.

Administrative bestemmelser

§ 19. Enhver ejer eller bruger af en ejendom, der på denne opdager et depot eller en forurening af jorden, skal underrette kommunalbestyrelsen herom.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen giver amtsrådet meddelelse om forureningen.

§ 20. Såfremt der under bygge- eller jordarbejder konstateres et depot eller en forurening af jorden, skal arbejdet standses. Forpligtelsen hertil påhviler ejendommens ejer og den, som er ansvarlig for det pågældende arbejde. § 19 finder tilsvarende anvendelse, dog skal kommunalbestyrelsen tillige underrette den stedlige arbejdstilsynsmyndighed.

Stk. 2. Arbejdet kan genoptages, når området frigives efter § 17.

Administrative bestemmelser

§ 20. Miljøministeren kan fastsætte regler om undersøgelser, oprydning og vurdering af affaldsdepoter.

Stk. 2. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udføre de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Ministeren kan endvidere bemyndige amtsråd og kommunalbestyrelser til at udføre opgaver efter loven.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til en bemyndigelse efter stk. 1 og 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for højere administrativ myndighed eller miljøministeren.

§ 20. Såfremt der under bygge- eller jordarbejder konstateres et depot eller en forurening af jorden, skal arbejdet standses. Forpligtelsen hertil påhviler ejendommens ejer og den, som er ansvarlig for det pågældende arbejde. § 19 finder tilsvarende anvendelse, dog skal kommunalbestyrelsen tillige underrette den stedlige arbejdstilsynsmyndighed.

Stk. 2. Arbejdet kan genoptages, når området frigives efter § 17.

Administrative bestemmelser

§ 21. Miljøministeren kan fastsætte regler om undersøgelser, oprydning og vurdering af affaldsdepoter.

Stk. 2. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udføre de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Ministeren kan endvidere bemyndige amtsråd og kommunalbestyrelser til at udføre opgaver efter loven.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til en bemyndigelse efter stk. 1 og 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for højere administrativ myndighed eller miljøministeren.

§ 21. Amtsrådets beslutninger om ekspropriation efter § 13 og amtsrådets afgørelser efter § 14 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 21. Miljøministeren kan fastsætte regler om undersøgelser, oprydning og vurdering af affaldsdepoter.

Stk. 2. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udføre de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Ministeren kan endvidere bemyndige amtsråd og kommunalbestyrelser til at udføre opgaver efter loven.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til en bemyndigelse efter stk. 1 og 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for højere administrativ myndighed eller miljøministeren.

§ 22. Amtsrådets beslutninger om ekspropriation efter § 14 og amtsrådets afgørelser efter § 15 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 22. Godkendelse, tilladelse, planudarbejdelse og dispensation mv. i henhold til lov om kommuneplanlægning, lov om by- og landzoner, lov om lands- og regionplanlægning, naturfredningsloven, råstofloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, skovloven og sandsflugtsloven er ufornødne i forbindelse med udførelse af undersøgelser og afværgeforanstaltninger i medfør af denne lov.

Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 22. Amtsrådets beslutninger om ekspropriation efter § 14 og amtsrådets afgørelser efter § 15 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 23. Godkendelse, tilladelse, planudarbejdelse og dispensation m.v. i henhold til lov om kommuneplanlægning, lov om by- og landzoner, lov om lands- og regionplanlægning, naturfredningsloven, råstofloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, vandløbsloven, skovloven og sandflugtsloven er ufornødne i forbindelse med udførelse af undersøgelser og afværgeforanstaltninger i medfør af denne lov.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 23. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

1) forsætligt undlader at give oplysninger efter § 10 og § 18, stk. 1,

2) undlader at efterkomme påbud eller overtræder forbud, som er meddelt i medfør af § 14, stk. 1 - 2,

3) anvender en ejendom i strid med § 17, eller

4) undlader at standse et bygge- eller jordarbejde omfattet af § 19.

Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i indtil 1 år.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af § 20, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år under tilsvarende omstændigheder, som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 23. Godkendelse, tilladelse, planudarbejdelse og dispensation m.v. i henhold til lov om kommuneplanlægning, lov om by- og landzoner, lov om lands- og regionplanlægning, naturfredningsloven, råstofloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, vandløbsloven, skovloven og sandflugtsloven er ufornødne i forbindelse med udførelse af undersøgelser og afværgeforanstaltninger i medfør af denne lov.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

1) forsætligt undlader at give oplysninger efter § 11 og § 19, stk. 1,

2) undlader at efterkomme påbud eller overtræder forbud, som er meddelt i medfør af § 15, stk. 1-2,

3) anvender en ejendom i strid med § 18 eller

4) undlader at standse et bygge- eller jordarbejde omfattet af § 20.

Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i indtil 1 år.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af § 21, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v. som omhandlet i stk. 1 undtagen overtrædelse af nr. 1 for så vidt angår § 11.

§ 24. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan dog anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

1) forsætligt undlader at give oplysninger efter § 11 og § 19, stk. 1,

2) undlader at efterkomme påbud eller overtræder forbud, som er meddelt i medfør af § 15, stk. 1-2,

3) anvender en ejendom i strid med § 18 eller

4) undlader at standse et bygge- eller jordarbejde omfattet af § 20.

Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i indtil 1 år.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af § 21, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 25. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan dog anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 25. Loven træder i kraft den 1. september 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 262 af 8. juni 1983 om kemikalieaffaldsdepoter.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte overgangsregler for overlevering af opgaver fra kommunalbestyrelser til amtsråd.

§ 25. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan dog anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 26. Loven træder i kraft den 1. september 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 262 af 8. juni 1983 om kemikalieaffaldsdepoter.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte overgangsregler for overlevering af opgaver fra kommunalbestyrelser til amtsråd.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Sigtet med lovforslaget

Lov nr. 262 af 8. juni 1983 om kemikalieaffaldsdepoter blev gennemført, bl.a. fordi det viste sig, at tidligere tiders bortskaffelse af kemikalieaffald, f. eks. ved nedgravning i jorden, kunne medføre sundhedsmæssig risiko samt alvorlig fare for jord- og grundvandsforurening. Endvidere sikrede den eksisterende lovgivning ikke, at oprydning kunne gennemføres tilstrækkeligt hurtigt og smidigt.

Nedgravning af kemikalieaffald var i flere tilfælde blevet anbefalet af myndighederne som en hensigtsmæssig bortskaffelse af dette affald. Dertil kom, at indsatsen for at hindre forurening fra kemikalieaffald var så omkostningskrævende, at det ikke i alle tilfælde fandtes rimeligt at pålægge en grundejer, der måske var uvidende om en tidligere ejers nedgravning af affald, at afholde udgifterne til bortfjernelse af affaldet. Ud fra disse synspunkter blev det besluttet, at samfundet måtte afholde udgifterne til oprydning på gamle kemikalieaffaldsdepoter.

Ved lovens vedtagelse var det på grundlag af oplysninger fra kommunerne skønnet, at loven ville omfatte ca. 500 depoter, og det forventedes, at oprydningen kunne gennemføres over en 10 - års periode. Det viste sig efterfølgende ved lovens administration, at disse to skøn ikke kunne opretholdes.

Efterhånden som arbejdet i amtskommunerne med at opspore gamle kemikalieaffaldsdepoter skred frem, blev det klart, at problemets omfang var betydeligt større end antaget ved lovens vedtagelse.

På baggrund af erfaringerne fra lovens første år, besluttede den daværende miljøminister i 1986 at nedsætte et udvalg (Affaldsudvalget), der bl. a. fik til opgave at vurdere, om den eksisterende retlige regulering af affaldsbortskaffelsen var tilstrækkeligt sammenhængende. Vurderingen skulle tage udgangspunkt i de gældende regler i miljøbeskyttelsesloven, lov om olie- og kemikalieaffald og kemikalieaffaldsdepotloven. Udvalget afgav betænkning i 1987 (betænkning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1988, Affaldsudvalgets betænkning).

Udvalget konkluderede, at der var behov for en ændring af kemikalieaffaldsdepotloven. Nærværende lovforslag følger hovedlinierne i de anbefalinger, udvalget fremkom med i sin betænkning. Lovforslaget fremlægges som en samlet lov og ikke en lovændring, for at gøre loven mere overskuelig. Ikke alle bestemmelser i den gældende lov foreslås ændret.

2. Lovforslagets indhold

Med det nye lovforslag foreslås anvendelsesområdet udvidet, således at olieaffaldsdepoter og alle gamle, nu lukkede lossepladser omfattes af bestemmelserne.

Den gældende lov omfatter alene affaldsprodukter, der hidrører fra anvendelsen af kemikalier. Denne begrænsning i lovens anvendelsesområde har vist sig uhensigtsmæssig. Olieaffald kan, på samme måde som kemikalieaffald, medføre forurening af grundvand eller have skadelig indvirkning på mennesker. For en ejer kan de økonomiske følger af en olieforurening være ligeså alvorlige som følgerne af en kemikalieaffaldsforurening. Også når det drejer sig om olieaffaldsdepoter, er der de samme problemer, når forureneren er ukendt. Det foreslås derfor, at loven kommer til at omfatte olieaffald, der er spildt, nedgravet eller henlagt før d. 1. november 1972, hvor bekendtgørelse nr. 455 af 17. oktober 1972 om bortskaffelse m.v. af olieaffald trådte i kraft.

Gamle lossepladser er ofte anlagt uden de sikkerhedsforanstaltninger, der i dag kræves i form af membraner, afværgedræn o. lign. Endvidere var kontrollen med hvilke typer affald, der blev deponeret på disse lossepladser, ofte mangelfuld. På mange gamle lossepladser må der derfor antages at være deponeret kemikalieaffald. Disse lossepladser er ikke omfattet af den gældende kemikalieaffaldsdepotlov, der kun medtager lossepladser, hvor man ved, at der er deponeret kemikalieaffald. Dette foreslås ændret, således at alle lossepladser, der er taget i brug før miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft, og som i dag er lukkede, skal omfattes af lovens regler. Hermed undgås det også, at der iværksættes undersøgelser alene for at godtgøre, hvorvidt en losseplads indeholder kemikalieaffald.

Ifølge den gældende lov er kommunalbestyrelsen tilsynsmyndighed for et depot, indtil amtsrådet iværksætter undersøgelser af depotet.

Fra dette tidspunkt overgår tilsynet til amtsrådet. Reglerne om tilsyn foreslås forenklet, således at amtsrådet altid er tilsynsmyndighed for registrerede affaldsdepoter.

Det foreslås endvidere, som en yderligere forenkling, at driften af afværgeforanstaltninger overgår fra kommunerne til amtskommunerne. Begrundelsen herfor er blandt andet, at det har vist sig at være uforholdsmæssigt omkostningsfuldt for de enkelte kommuner at tilegne sig den viden, som er nødvendig for at drive de store afværgeforanstaltninger. Denne ekspertise findes allerede i amtsrådene, eftersom amterne efter den gældende depotlov etablerer og indkører afværgeforanstaltninger. Det forekommer således fornuftigt, at også driften af afværgeforanstaltninger bliver en amtskommunal opgave. Det forekommer ligeledes fornuftigt, at amtsrådet i fortsættelse af sit tilsyn med gennemførelsen af afværgeforanstaltningen, nu også fører tilsyn med driften heraf.

Problemerne på depotområdet er af ganske voldsomt omfang og medfører behov for betydelige udgifter i en lang årrække fremover. Det er derfor vigtigt, at der fra politisk side foretages en håndfast prioritering af indsatsen for at sikre den bedste anvendelse af midlerne. Der må tilrettelægges en langsigtet strategi, hvorefter der først ryddes op på de farligste depoter, og pludselig kortsigtede tiltag må undgås.

Det væsentligste hensyn ved prioriteringen er beskyttelsen af anvendelige grundvandsressourcer. Miljøbeskyttelseslovgivningen, der bl.a. indeholder forbud mod forurening af grundvand, er i øvrigt baseret på en målsætning, der også fremgår af EØF-direktiv nr. 80/68 af 17. december 1979, som i hovedtræk indebærer, at grundvandsressourcer ikke afskrives.

Formålet med målsætningen er nu og i fremtiden

- at sikre befolkning, landbrug og industri tilstrækkeligt og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vand, og

- at have det nødvendige grundlag for at sikre en tilfredstillende recipientkvalitet.

Forureningen fra et affaldsdepot vil, som følge af det hydrologiske kredsløb, ud over en grundvandsforurening, kunne udvikle sig til en mere eller mindre alvorlig recipientforurening. Jo længere tid der går, før der foretages en oprydning, jo mere omfattende vil forureningen være, og jo større vil oprydningsomkostningerne være.

For at sikre borgerne størst muligt kendskab til depoterne foreslås det, at amtsrådet giver meddelelse til ejeren, når et depot registreres på en ejendom, og foranlediger, at oplysningerne om depotet tinglyses på ejendommen.

Kemikalieaffaldsdepotloven indeholder ikke i sin nuværende form forskrifter for, hvornår et depot kan afmeldes fra registreringen som depot. Det foreslås, at der indføres regler om, at et depot kan afmeldes, når forureningen er bragt til ophør.

Herudover foreslås regler, der medfører, at et depot kan frigives til en bestemt anvendelse, hvis anvendelsen ikke medfører fare for mennesker eller for miljø. Hvis en mindre omfattende foranstaltning på et depot kan gøre ejendommen anvendelig til et formål, som ikke indebærer en risiko for mennesker eller miljø, selvom forureningen fra depotet ikke er fjernet helt, er der ingen grund til at kræve, at forureningen er ophørt. Bestemmelsen er et udtryk for det almindelige forvaltningsretlige princip om, at der ikke skal foretages større indgreb, end hensynet til mennesker og miljø tilsiger.

Den hidtidige administration af loven har afdækket et behov for at kunne gribe ind, hvis der under et bygge- eller jordarbejde opdages et hidtil ukendt affaldsdepot eller en forurening af jorden. Hvis der er givet en byggetilladelse, har myndighederne i dag ikke mulighed for at standse et byggeri, hvis grunden viser sig at være forurenet. Myndighederne kan gå i forhandling med bygherren og påpege risikoen for f. eks. indeklimaproblemer, men vælger bygherren på trods af advarslerne at fortsætte byggeriet, har myndighederne ingen indgrebsmuligheder.

Det foreslås derfor, at såfremt der under et bygge- eller jordarbejde konstateres et depot eller en forurening af jorden, skal arbejdet standses.

Bestemmelsen må antages at have en præventiv effekt, idet den vil tilskynde bygherren til i forbindelse med de bygningstekniske forundersøgelser, og inden selve byggeriet påbegyndes, at undersøge området for en eventuel forurening. Desuden vil en eventuel oprensning af byggegrunden kræve en større indsats, jo længere byggeriet er fremskredet.

Det råd, der ved den gældende lovs vedtagelse blev nedsat med repræsentanter for de kommunale organisationer og Københavns og Frederiksberg kommuner, foreslås nedlagt. Rådet har ydet et værdifuldt bidrag til fastlæggelsen af myndighedernes administration af loven, men da administrationen nu ligger i faste rammer, findes der ikke længere at være behov for rådet. For at sikre at der sker den bedst mulige overordnede prioritering af indsatsen på området, nedsættes et embedsmandsudvalg, jf. bemærkningerne nedenfor under pkt. 3 b.

Efter den gældende lov varetager Københavns og Frederiksberg kommuner de opgaver, som ved loven er henlagt til amtsrådene. I forbindelse med ophævelsen af Hovedstadsrådet er det ved lov bestemt, at bl.a. Københavns og Frederiksberg kommuner overtager Hovedstadsrådets opgaver.

Der er således ikke længere grund til at nævne de to myndigheder særskilt i loven.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

3 a. De samlede udgifter ved loven

Affaldsudvalgets skøn

I amtskommunernes årsoversigter for 1989 er der registreret ca. 1.750 kemikalieaffaldsdepoter. Det foreliggende lovforslag omfatter herudover et antal olieaffaldsdepoter fra før 1. november 1972 samt lukkede lossepladser fra før 1974, uanset om der på pladsen er deponeret kemikalieaffald eller ej.

Affaldsudvalget har i sin betænkning fra 1988 anslået antallet af depoter til minimum følgende: kemikalieaffaldsdepoter 2.200, olieaffaldsdepoter 1.000 og lossepladser 1.250. Som det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, kan der fortsat i en række tilfælde meddeles ejeren eller forureneren påbud om selv at foretage undersøgelser eller afhjælpende foranstaltninger. Det vil således ikke være nødvendigt at gennemføre foranstaltninger efter affaldsdepotloven på samtlige pladser.

Affaldsudvalget har skønnet, at som minimum følgende depoter må behandles efter affaldsdepotloven

-------------------------------------------------------------------- Kemikalie- Olieaffalds- Losse- affalds- depoter pladser depoter -------------------------------------------------------------------- Begrænsede undersøgelser 700 500 625 Gennemført oprydning 700 500 625 -------------------------------------------------------------------- I alt 1.400 1.000 1.250 --------------------------------------------------------------------

Affaldsudvalget har i sin betænkning skønnet udgifterne til behandling af depoterne (opreguleret til 1989-priser, excl. moms og administration) til

mio. kr. Kemikalieaffaldsdepoter 3.200 Olieaffaldsdepoter 1.700 Lossepladser 2.250 ----------------------------------------- I alt 7.150 -----------------------------------------

Miljøministeriet skønner, at 1/3 af affaldsdepoterne vil blive undersøgt og ryddet op som frivillige oprydninger, svarende til 10 pct. af udgifterne. Udgiftsfordelingen mellem private og offentlige myndigheder vil herefter være: private 715 mio. kr. og offentlige myndigheder 6.435 mio. kr. (1989-priser, excl. moms og administration).

Udgifterne til administration kan med udgangspunkt i bl.a. Affaldsudvalgets arbejde opgøres til ca. 1 mia. kr., svarende til ca. 14 pct. af de samlede udgifter.

De samlede udgifter til oprydningsindsatsen, baseret på Affaldsudvalgets tal, vil herefter som minimum udgøre 8.150 mio. kr. (1989-priser excl. moms). Heraf vil 715 mio. kr. blive afholdt af frivillige opryddere. Affaldsudvalget understreger, at udvalgets skøn er usikre, og anfører, at såvel antallet af depoter som de samlede udgifter til oprydningen formentlig vil være større end umiddelbart skønnet af udvalget.

Oprydningen på depoterne forudsætter, ud over den egentlige oprydningsindsats, at der etableres anlæg til deponering og behandling af forurenet jord. I miljøministerens Redegørelse om mål og midler i miljøpolitikken nr. 1 Miljøinvesteringer 1989 - 94 er investeringsudgifterne anslået til ca. 500 mio. kr. Der vil være offentlig deltagelse i denne indsats, men finansieringen vil fuldt ud blive privat.

Nuværende skøn

Miljøministeriet har ikke som grundlag for dette lovforslag udarbejdet nye skøn over antallet af depoter og de samlede udgifter i forbindelse med oprydningsindsatsen. Dette skyldes, dels at Affaldsudvalgets tal, der kun er godt to år gamle, skønnes at udgøre et godt grundlag for lovændringen, dels at udarbejdelsen af nye skøn ville være en meget omfattende og ressourcekrævende opgave, der let kunne forsinke lovgivningen.

Amtsrådsforeningen i Danmark har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, på baggrund af stikprøver i to amtskommuner, foretaget en fornyet vurdering af den samlede opgaves omfang. Ifølge denne vurdering kan der blive tale om, at antallet af depoter er 12.000, og at udgifterne til oprydning bliver 20 mia. kr. Amtsrådsforeningen har understreget, at tallene er behæftet med betydelig usikkerhed.

Miljøministeriet og Amtsrådsforeningen er enige om, at problemerne omkring affaldsdepoterne er større end skønnet af Affaldsudvalget. Miljøministeriet og Amtsrådsforeningen vil som led i det videre arbejde med depotområdet foretage en fornyet vurdering af den samlede indsats på affaldsdepotområdet.

Miljøministeriet og Amtsrådsforeningen er også enige om, at indsatsen først skal ske over for de farligste depoter, og at de økonomiske midler i første række skal anvendes til afværgeforanstaltninger på disse depoter.

Det skal i denne forbindelse også understreges, at den forudsatte opprioritering af indsatsen forventes at føre til rationaliseringsgevinster. Der vil således være mulighed for at standardisere oprydningsindsatsen, bl.a. ved udarbejdelse af fælles retningslinier og vejledninger i forbindelse med uddelegering af opgaver. Endvidere vil også udviklingen af nye teknologier kunne effektivisere og billiggøre indsatsen.

3 b. Udgifterne i perioden 1990 - 93

Udgifterne til oprydningen på depoterne forudsætter - som det fremgår af ovenstående - meget betydelige offentlige udgifter. Det er derfor vigtigt, at de udgifter, der skal afholdes, ses i nøje sammenhæng med de øvrige miljøudgifter, der er planlagt i de kommende år - jf. miljøministerens Redegørelse om mål og midler i miljøpolitikken nr. 1. Miljøinvesteringer 1990-94. Samtidig er det vigtigt, at udgifterne indpasses i den samlede prioritering af de offentlige udgifter.

Aktiviterne på depotområdet bør endvidere også tilrettelægges som en gradvis oprydning, således at erfaringerne fra de enkelte projekter udnyttes i senere undersøgelser og afværgeforanstaltninger og således, at der ikke opstår flaskehalsproblemer. Dette vil give den mest rationelle udnyttelse af ressourcerne og samtidig være mest hensigtsmæssigt ud fra et miljømæssigt synspunkt.

På denne baggrund er det mellem Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg kommuner aftalt, at der i perioden 1990 - 1993 afholdes i alt ca. 570 mio. kr. (1990 prisniveau) til depotområdet. Det skønnes, at udgiftsfordelingen i årene vil være: 1990 120 mio. kr., 1991 135 mio. kr., 1992 150 mio. kr. og 1993 165 mio. kr.

Der vil være tale om årlige stigningstakter på op til 12 pct. Såvel sammenlignet med andre miljøområder som andre samfundsområder med høj prioritet er der tale om en ganske betydelig indsats.

Der forudsættes foretaget en nyvurdering af indsatsen i 1993 med henblik på fastsættelse af rammerne for indsatsen i den kommende 4 års-periode. Dette vil ske på baggrund af erfaringerne fra perioden 1990 - 93 og på baggrund af den tidligere nævnte nyvurdering af opgavens samlede omfang.

Affaldsudvalget har anført, at oprydningsindsatsen bør ske over 30 år. På grund af den betydelige usikkerhed, der er knyttet til omfanget af den samlede indsats, er det dog vanskeligt at vurdere oprydningsperiodens længde. Med den foreslåede indsats med væsentlige årlige stigningstakter er det imidlertid givet, at der allerede inden for det kommende ti-år sker en betydelig indsats overfor de farligste depoter.

Der vil blive nedsat et embedsmandsudvalg med repræsentanter for Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg kommuner. Udvalget får bl.a.til opgave at fastlægge de overordnede retningslinier herunder vejledninger for prioritering af oprydningsindsatsen. Endvidere får udvalget til opgave at fremme rationaliseringen af indsatsen på området. Der vil blive lagt vægt på at tilrettelægge indsatsen således at denne rettes mod de højest prioriterede områder. Udvalget skal også forestå den ovenfor nævnte nyvurdering af opgavens samlede omfang. Kommissoriet for udvalgets arbejde vil blive fastlagt efter forhandling mellem de berørte parter.

3 c. Udgiftsfordelingen mellem myndighederne samt kompensationer

Der lægges med lovforslaget op til en ændret opgavefordeling - og dermed også ændret udgiftsfordeling - mellem de offentlige myndigheder. For det første overtager amtskommunerne opgaven med drift af afværgeforanstaltninger fra kommunerne. For det andet forudsættes det, at amtsrådene, i henhold til regler fastsat af miljøministeren, får uddelegeret en række opgaver - og afholder de dermed forbundne udgifter. Endelig får amtsrådene med forslaget en række nye administrative opgaver. Dette betyder, at amtsrådene skal have overført midler til depotområdet fra staten og kommunerne.

Kommunernes forpligtelser i forbindelse med driften af afværgeforanstaltninger, i henhold til den gældende depotlov, kan opgøres til ca. 10 mio. kr. årligt. Dette beløb overføres fra kommunerne til amtskommunerne i forbindelse med bloktilskudsfastsættelsen.

Der kan ikke på nuværende tidspunkt fastlægges en endelig udgiftsfordeling mellem staten og amtskommunerne for hele perioden 1990 - 1993. Dette skyldes, dels at de overordnede retningslinier for indsatsen på området vil blive fastlagt efter drøftelse i det ovenfor nævnte udvalg, dels at opgavefordelingen mellem staten og amtskommunerne på en række områder først fastsættes på baggrund af regler, udstedt i medfør af den nye depotlov. Det er aftalt mellem Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg kommuner, at der fra 1990 overføres 30 mio. kr. fra staten til amtskommunerne. Yderligere overførsler aftales konkret, bl.a. på baggrund af de ovenfor nævnte bekendtgørelser. Det må på grund af den øgede udlægning af opgaver til amtskommunerne forudses, at stadig større beløb vil blive overført til amtskommunerne. Det forudsættes som nævnt, at der i perioden 1990 - 93 afsættes i alt 570 mio. kr. til depotområdet. Dette beløb fremkommer ved, at staten i alt afsætter 390 mio. kr. - hvoraf en del overføres til amtskommunerne - at amtskommunerne under eet afsætter i alt 120 mio. kr., at Københavns og Frederiksberg kommuner afsætter ca. 20 mio. kr., og at der overføres i alt 40 mio. kr. fra primærkommunerne til amtskommunerne.

Det bemærkes, at forhandlingerne med Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner om lovforslagets økonomiske konsekvenser ved lovforslagets fremsættelse ikke er endeligt afsluttet.

3 d. Personaleforbruget

Lovforslaget giver ikke anledning til nævneværdige offentlige personaleudvidelser. De personalemæssige ressourcer til den forudsatte aktivitetsforøgelse i Miljøstyrelsen vil således blive tilvejebragt inden for styrelsens lønsumsramme, idet der vil ske en udlægning af opgaver til amtskommunerne. Personaleforbruget i amtskommunerne vil kun vokse i meget begrænset omfang, idet basisapparatet allerede er til stede. Kommunernes personaleforbrug på depotområdet vil være minimalt, da amtskommunerne efter forslaget overtager kommunernes opgaver.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Ad § 1

I forhold til den gældende lovs § 1 foreslås en udvidelse af lovens anvendelsesområde.

Den gældende lov omfatter alene foranstaltninger med hensyn til kemikalieaffald, der er henlagt eller nedgravet før 1. april 1976.

Udvidelsen af lovens anvendelsesområde medfører, at depoter indeholdende olieaffald samt lossepladser uden olie- og kemikalieaffald behandles efter lovens regler.

For så vidt angår olieaffaldsdepoter, skal olieaffaldet være spildt, henlagt eller nedgravet før 1. november 1972.

De lossepladser m.v., der bliver omfattet af loven, er lossepladser og fyldpladser, der er taget i brug før 1. oktober 1974, og som ikke er i drift på lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Der kan således også blive tale om at anvende loven på f. eks. slaggedepoter.

Lovforslaget skal ikke finde anvendelse på olie - og kemikalieaffald, som er bortskaffet på et tidspunkt, hvor der er ikraftsat særskilte regler herom.

De særskilte regler, der hentydes til, er

Bekendtgørelse nr. 410 af 27. juli 1977 om olieaffald m.v., som afløste bekendtgørelse nr. 455 af 17. oktober 1972 om bortskaffelse m.v. af olieaffald.

Bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976 om kemikalieaffald med senere ændringer.

Det er ikke tanken at ændre det system, der er fastlagt i disse bekendtgørelser, hvorefter forurenere er ansvarlige for eventuelle forureninger. Det er heller ikke hensigten at ændre myndighedsstrukturen, som følge af disse bekendtgørelser.

Bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie (olietankbekendtgørelsen) fastsætter, både for så vidt angår almindelige villaolietanke under 6.000 l som for større tanke, der er nedgravet før 1. april 1970, at brugeren er ansvarlig for, at tankene opgraves eller afblændes senest 20 år efter nedgravningen. Såfremt tanken inden bekendtgørelsens ikrafttræden er typegodkendt af Boligministeriet efter tillæg nr. 4 til bygningsreglementet, som trådte i kraft 1. april 1970, meddeler kommunalbestyrelsen tilladelse til fortsat benyttelse af tanken.

Tanke, der er nedgravet efter 1. april 1970, skal være typegodkendt af prøvningsudvalget for olietanke.

For alle typer af tanke gælder, at enhver, der forårsager forurening med olie, hvad enten det skyldes en utæt tank eller uheld, skal underrette kommunalbestyrelsen herom. Kommunalbestyrelsen kan udstede påbud om forureningens fjernelse, og udgifterne til fjernelsen afholdes af den, påbudet er rettet til.

Det er ikke hensigten med de foreslåede bestemmelser at ændre det system, der er fastlagt i olietankbekendtgørelsen, hvorefter ejere og brugere af olietanke er ansvarlige for eventuelle forureninger. Det er heller ikke hensigten at ændre myndighedsstrukturen, som følger af denne bekendtgørelse.

Det er i bemærkningerne til den gældende lov anført, at det ikke kan udelukkes, at nedlagte lossepladser for dagrenovation kan give anledning til grundvandsforurening, og kun i det omfang en sådan skyldes selv sporadiske henlæggelser af kemikalieaffald, vil den gældende lovs bestemmelser være anvendelige. Det foreslås at udvide loven til også at omfatte lossepladser uden olie- eller kemikalieaffald, såfremt lossepladsen er taget i brug før 1. oktober 1974 og ikke længere er i drift på lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt. 1. oktober 1974 trådte miljøbeskyttelsesloven i kraft, og lossepladser taget i brug efter dette tidspunkt er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

Til belysning af hvilken trussel for grundvandet de gamle lossepladser uden olie- og kemikalieaffald udgør, har Miljøstyrelsen ladet udarbejde en rapport om forureningspotentialet fra gamle losse- og fyldpladser uden kemikalieaffald. Rapporten er trykt som selvstændig publikation, Miljøprojekt nr. 83. 1987: »Forurening fra gamle affaldsdepoter uden kemikalieaffald«. Rapporten viser, at det foreliggende materiale ikke muliggør en sikker vurdering af forureningstruslens omfang hverken regionalt eller på landsplan.

Om perkolatet fra lossepladser uden kemikalierester fremgår det af rapporten, at tungmetaller ikke er et væsentligt problem. De betydende stoffer i perkolatet er salte og højt indhold af biologisk/kemisk omsætteligt organisk stof.

Erfaringerne har endvidere vist, at kontrollen med hvilke affaldsmaterialer, der blev deponeret på de gamle lossepladser, har været meget begrænset. Hertil kommer, at det tidligere var almindelig praksis at foretage afbrænding af lossepladsen, hvis den ikke selvantændte. Ved vurderingen af forureningspotentialet fra gamle lossepladser må det derfor medtages, at der formodentlig er dannet en række nye stoffer som følge af forbrændingen og de dårlige forbrændingsbetingelser.

Efter den gældende kemikalieaffaldsdepotlov er det afgørende at fastslå, om en losseplads indeholder kemikalieaffald, idet kun lossepladser med kemikalieaffald er omfattet af loven. I lovforslaget foreslås det, at både lossepladser med og uden kemikalieaffald bliver omfattet af loven, forudsat at deponeringen ligger inden for de tidsgrænser, der er foreslået i § 1.

Da kun en nærmere undersøgelse kan afdække eventuelt deponeret kemikalieaffald, har det hidtil været vanskeligt på forhånd at vide, om oprydning på en losseplads var omfattet af loven. Med den foreslåede lovændring er det uden betydning for lovens anvendelse, om der findes kemikalieaffald på en losseplads.

I bemærkningerne til den gældende lov er det anført, at det ikke har betydning for lovens anvendelse, om der er tale om en egentlig deponering, eller om der er tale om spild eller lignende fra en produktionsvirksomhed. For at der ikke skal opstå tvivl om behandlingen af spild, er det nu direkte anført i § 1, at loven omfatter spild.

Ad § 2

§ 26. Loven træder i kraft den 1. september 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 262 af 8. juni 1983 om kemikalieaffaldsdepoter.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte overgangsregler for overlevering af opgaver fra kommunalbestyrelser til amtsråd.

§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Anvendelsesområde

§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ændringsforslag til 3. behandling den 29. maj 1990

Af miljøministeren

Til § 24

1) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke

» Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v. som omhandlet i stk. 1 undtagen overtrædelse af nr. 1 for så vidt angår § 11.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Af hensyn til en effektiv retshåndhævelse foreslås det på linje med forslaget til lov om miljøbeskyttelse (lovforslag nr. L 164 fremsat den 18. januar 1990), at forældelsesfristen for strafansvaret for en række overtrædelser udvides til 5 år.

Det bemærkes, at baggrunden for også at lade en 5-årig forældelsesfrist gælde i de tilfælde, hvor en ejer eller bruger tilsidesætter sin pligt efter § 19, stk. 1, til at oplyse kommunalbestyrelsen om en eventuel forurening eller et affaldsdepot, er, at en sådan hidtil ukendt forurening i en række tilfælde vil kunne få alvorlige miljømæssige konsekvenser. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis forureningen spredes yderligere, eller hvis forureningen udgør en fare for personer, der færdes eller udfører arbejder på ejendommen.

Straffelovens almindelige forældelsesfrist på 2 år foreslås opretholdt for så vidt angår overtrædelser af § 11. Det skønnes, at myndighedernes mulighed for at anlægge en straffesag i indtil 2 år efter, at den i § 10 nævnte myndighed har konstateret, at oplysningspligten ikke er efterkommet, fuldt ud tilgodeser hensynet til en effektiv retshåndhævelse.

Anvendelsesområde

Ingen

Nr LSF 109

Forslag til Lov om affaldsdepoter

Fremsat af miljøministeren (Lone Dybkjær)

den 14. december 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1990

Lov nr. 420 af 13/06/1990