1989 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION

§ 1

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 7. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Offentlige og private arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension har endvidere pligt til at betale bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion.«

2. Efter § 7 indsættes som ny paragraf

» § 8. Størrelsen af de årlige bidrag, som offentlige og private arbejdsgivere har pligt til at betale, jf. § 6, stk. 2, og reglerne for indbetaling af bidraget fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 2. Størrelsen af de årlige bidrag fastsættes således, at det vil være muligt at refundere arbejdsgivere hele eller dele af den løn, som de udbetaler til elever under 2. del af erhvervsfaglig grunduddannelse og til lærlinge og elever under disses skoleophold.

Stk. 3. Størrelsen af de årlige bidrag skal fastsættes således, at den samlede indbetaling giver grundlag for en udbetaling, der kan sikre et tilstrækkeligt antal lære- og praktikpladser.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1990 og gælder lærekontrakter og uddannelsesaftaler indgået efter dette tidspunkt.

Bemærkninger til lovforslaget

Med lovforslaget tilsigtes opnået en finansiering, så udgifter ved at antage elever og lærlinge ikke fuldt ud kommer til at hvile på disses arbejdsgivere, men bliver finansieret ved bidrag fra alle erhvervslivets arbejdsgivere. Størrelsen af bidrags- og refusionsbetalingen tænkes fastsat for et år ad gangen med henblik på at opnå balance mellem efterspørgsel og udbud af praktikpladser for det pågældende år. Ordningen påregnes at skulle være gældende, indtil den faldende tilgang af unge og en stigende erhvervsaktivitet sikrer, at der kan opnås balance uden den foreslåede refusionsordning.

Udviklingen i antallet af 17-årige vil efter prognoserne være faldende i årene fremover, jf. tabel 1 i bilaget. Det må derfor forventes, at der i løbet af få år vil blive mangel på tilgang af unge til arbejdsmarkedet. Den nuværende mangel på praktikpladser vil således være af begrænset varighed. Indtil denne balance opnås, er det vigtigt at sikre de unge, der ønsker det, en grundlæggende erhvervsuddannelse. Herved vil deres baggrund uddannelsesmæssigt være i orden til at klare både den skærpede internationale konkurrence og den økonomiske aktivitetsstigning, der vil komme, når det internationale konjunkturopsving når Danmark.

Årligt afslutter omkring 35.000 unge basisuddannelsen på en erhvervsskole. Nogle af disse unge søger ind i anden uddannelse eller videregående uddannelse, og andre ønsker ikke uddannelsesaftale, men ca. 60 pct. må formodes at efterspørge en praktikplads ved afslutningen af basisåret, hvilket svarer til ca. 21.000 praktikpladser, jf. tabel 2 i bilaget. Af disse opnår erfaringsmæssigt omkring 14.000 at få praktikplads i løbet af et års tid, jf. bilagets tabel 3. Skal alle sikres en praktikplads, skal antallet af praktikpladser således øges med ca. 50 pct.

Det samlede antal elever og lærlinge inden for handel og kontor samt de tekniske fag er ca. 73.000. Da den gennemsnitlige uddannelsestid er ca. 3 år, vil en sikring af en praktikplads til alle kræve, at antallet af praktikpladser øges med ca. 7.000 eller ca. 10 pct. om året over en periode på 3 år.

I forhold til antallet af beskæftigede funktionærer og faglærte, som er 614.000, ville 94.000 praktikpladser i dag have været tilstrækkeligt til at sikre balance mellem udbudet og efterspørgslen efter praktikpladser. Ved balance vil der være ca. 6 funktionærer/faglærte pr. elev/lærling. Det fremgår af tabel 4 i bilaget, at små virksomheder i gennemsnit opfylder denne betingelse, medens store virksomheder ikke lever op til deres naturlige forpligtelse til at oprette praktikpladser. Gjorde de det, ville der ikke være mangel på praktikpladser. Det er altså muligt at afskaffe praktikpladsmanglen.

Lovforslaget er en opfølgning af den aftale, Socialdemokratiet indgik med regeringen i august 1989 om afhjælpning af praktikpladsmanglen. I første omgang indebar aftalen frigivelse af 100 mio. kr. af kassebeholdningen i Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Det foreslås, at ordningen udvides til også at omfatte de offentlige arbejdsgivere. Det vil herved være muligt for undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsgivernes Elevrefusion, at fastsætte bidrag og tilskud, der er anderledes for den offentlige sektor end for den private sektor. Såfremt det viser sig muligt at opnå en aftale med de kommunale organisationer om en passende forøgelse af antallet af lære- og praktikpladser, vil bidrag og tilskud for den offentlige sektor kunne fastsættes til nul.

En ordning for den kommunale sektor kunne f.eks. tage udgangspunkt i følgende grundlag

- Der fastlægges en lære- og praktikpladskvote for kommunerne/amterne under eet.

- Der etableres en tilskudsordning, som alle kommuner/amter indbetaler til, f.eks. efter lønsummens størrelse.

- Kommuner og amter, der opretter lære- og praktikpladser, kan få tilskud i forhold til antal oprettede pladser.

- Ordningen skal være uafhængig af den enkelte kommunes/amts hidtidige antal lære- og praktikpladser, således at en sondring mellem ordinære og ekstraordinære lære- og praktikpladser undgås.

En lignende ordning kunne gennemføres for centraladministrationen.

Regnes med en gennemsnitlig lønudgift pr. elev/lærling over 18 år på 1.433 kr., giver dette en årlig lønudgift pr. elev/lærling på 1.433 kr. x 52 = 74.516 kr. Med et samlet elev- og lærlingetal på ca. 73.000 kan arbejdsgivernes årlige lønudgift opgøres til ca. 5,4 mia. kr. Får yderligere 21.000 unge en praktikplads, vil lønudgiften stige til ca. 7 mia. kr.

Bidragene og udbetalingerne via AER skal for de kommende år fastsættes således, at der årligt tilstræbes ligevægt mellem udbud og efterspørgsel efter pladser. For 1990, hvor det forventes, at der skal skaffes yderligere 7.000 pladser, svarende til en merudgift til løn på ca. 525 mio. kr., kunne bidragene fastsættes til ca. 800 mio. kr. Såfremt dette bidrag ikke har den ønskede virkning, må beløbet sættes op for de(t) følgende år.

Økonomiske konsekvenser

Ordningen er foreslået som en selvfinansierende ordning, hvor de opkrævede beløb udbetales til de arbejdsgivere, der opretter praktikpladser.

For de offentlige kasser betyder ordningen, at såvel staten som kommunerne bliver bidragspligtige, men samtidig, at udbetaling kan finde sted til både staten og kommunerne. Ordningen vil således være udgiftsneutral for de offentlige kasser. Hvis der oprettes et øget antal praktikpladser i den kommunale sektor, kan der dog for denne blive tale om en merudgift. Hertil kommer, at der må påregnes en besparelse på den offentlige bistandshjælp til (en del af) de personer, der får en praktikplads. Størrelsen af en eventuel kommunal merudgift og kompensation herfor må forhandles mellem de kommunale organisationer og regeringen.

Administrative konsekvenser

Ordningen foreslås administreret af Arbejdsgivernes Elevrefusion sammen med ATP-indbetalingen og påregnes derfor ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

Bilag

Statistik

Tabel 1

Antallet af 17-årige i perioden 1980-2000 1980 76.616 1981 81.289 1982 82.329 1983 84.496 1984 87.411 1985 80.859 1986 74.424 1987 71.753 1988 71.565 1989 75.430 1990 75.900 1991 72.400 1992 72.100 1993 73.100 1994 66.600 1995 63.200 1996 63.400 1997 60.700 1998 58.700 1999 54.600 2000 54.400

Kilde:Danmarks Statistik.

Perioden 1990-2000 er opgjort på baggrund af 1988-tal.

Tabel 2

Praktikpladssituationen pr. 1. september 1987, 2. september 1988 og

1. september 1989.

--------------------------------------------------------------------- Af- Op- Plads- Til Ønsker Tilm. Tilm. Elever sluttet nået søgende anden ikke kursus udd. for basis- uddan- udd. uddan- til HH til hvem udd. nelses- nelse edb- op- i juni aftale ass. lysn. mang- ler --------------------------------------------------------------------- pr. 1/9 1987 Tf. 13056 6610 3328 1876 579 663 i pct. 100,0 50,6 25,5 14,4 4,4 5,1 Hk. 19486 5612 2731 1248 1236 7297 259 1102 i pct. 100,0 28,8 14,0 6,4 6,3 37,5 1,3 5,7 I alt 32541 12222 6059 3124 1815 7297 259 1102 i pct. 100,0 37,6 18,6 9,6 5,6 22,4 0,8 5,4 -------------------------------------------------------------------- pr. 2/9 1988 Tf. 13638 6062 4130 2186 725 535 i pct. 100,0 44,5 30,3 16,0 5,3 3,9 Hk 21109 5314 3182 1329 1607 7885 274 1518 i pct. 100,0 25,2 15,1 6,3 7,6 37,3 1,3 7,2 I alt 34747 11376 7312 3515 2332 7885 274 2053 i pct. 100,0 32,7 21,1 10,1 6,7 22,7 0,8 5,9 -------------------------------------------------------------------- pr. 1/9 1989 Tf. 14573 6215 4724 2376 805 453 i pct. 100,0 42,7 32,4 16,3 5,5 3,1 Hk 22025 4715 3813 1899 1943 8149 284 1222 i pct. 100,0 21,4 17,3 8,6 8,8 37,0 1,3 5,6 I alt 36598 10930 8537 4275 2748 8149 284 1675 i pct. 100,0 29,9 23,3 11,7 7,5 22,3 0,8 4,6 Tf.: Tekniske fag Hk.: Handel og kontor --------------------------------------------------------------------- Tabel 3 År Afsluttet Opnået basisuddanelse Praktikplads --------------------------------------------------------------------- Antal elever, der har afsluttet 1986 31810 16221 basisuddannelsen og antal 1987 32618 15110 af en årgang, der har opnået 1988 34872 14487 praktikplads. 1989 36598 13353

Tabel 4

Fordelingen af funktionærer, henholdsvis faglærte og elever/lærlinge

inden for handel og kontor, henholdsvis inden for de tekniske fag.

Virkomhedsstørrelse, antal ansatte

--------------------------------------------------------------------- mindre 10-49 50-199 større alle end 10 end 200 --------------------------------------------------------------------- Antal funktionærer 69599 116925 94686 137516 418726 Antal lærlinge/elever 10097 10425 4372 4557 29451 Antal faglærte 45527 69983 44922 39251 196683 Antal lærlinge/elever 13187 18056 6846 4925 43014

Ingen

Nr LSF 107

Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

Fremsat af Klaus Hækkerup (S) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Hans Strunge (S)

den 7. december 1989