DK
1989 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE
Table of Provisions (22)
Statutory Text (22 Articles)
§ 1
I lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 14. juni 1989, foretages følgende ændringer
1. § 2 affattes således
»§ 2. Støtten ydes som et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) inden for perioden 1. januar til 31. december (støtteåret). Det månedlige beløb kan, jf. dog § 3 a, stk. 2, § 5 og § 9, stk. 4, højst udgøre
1) Stipendium: a) 1.800 kr. eller b) 3.000 kr. hvis den uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende. 2) Studielån: 1.350 kr.«
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter »uddannelsesstøtte«: »for en periode«.
3. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »stipendium« til: »støtte«.
4. I § 3, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ledige«: », og perioder, hvori der er modtaget fast revalideringsydelse efter lov om social bistand«.
5. I § 3, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 2,» til: »§ 2«.
6. I § 3 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »4 år« til: »48 støttemåneder«.
7. I § 3 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »1/6« til: »det dobbelte«.
8. § 3 a, stk. 3, ophæves.
9. Efter § 3 a indsættes
»§ 3 b. Støttetildeling kan kun ydes fra den uddannelsessøgendes optagelse på den igangværende uddannelse til udløbet af den for uddannelsen normerede studietid med tillæg af 24 måneder. Tillægsperioden kan dog forlænges efter regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren, når særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 2. Støtte kan ikke ydes med tilbagevirkende kraft inden for støtteåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om ansøgningsfrister.«
10. I § 5, stk. 1, ændres »14.500 kr. for et helt støtteår« til: »1.200 kr. pr. støttemåned«.
11. § 5, stk. 2, ophæves.
12. Efter § 5 indsættes
»§ 5 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
1) støtteordningen, herunder om fravalg af støtte og udbetaling af uforbrugt støtte,
2) beregning af støtte for mindre end et støtteår,
3) minimal støttetildeling,
4) betingelserne for, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og
5) i hvilket omfang adgangsgivende suppleringskurser til en videregående uddannelse skal medregnes i den normerede studietid for den videregående uddannelse.«
13. I § 6, 1. pkt., udgår »3 a,», og efter »8« indsættes: », 8 a«.
14. I § 6, 2. pkt., ændres »100-kronebeløb« til: »kronebeløb«.
15. I § 7, stk. 3, indsættes som 2. pkt.
»Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om støtte i praktikperioder, som indgår i den godkendte uddannelse.«
16. § 7, stk. 4, ophæves.
17. § 8 affattes således
»§ 8. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde.
Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten med fradrag af stipendium efter denne lov samt af renter af beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing. I egenindkomsten indgår endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtige formue, der overstiger 100.000 kr. pr. 31. december i støtteåret med fradrag af beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing.«
18. Efter § 8 indsættes
»§ 8 a. For at få maksimalt stipendium og studielån må den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige et samlet beløb (fribeløbet), som svarer til 3.000 kr. pr. måned, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte fribeløb forhøjes med
1) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori der er fravalgt støtte efter § 3 a, stk. 1.
2) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været indskrevet ved en støtteberettigende uddannelse, men har haft orlov eller ikke har opfyldt støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 4.
3) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været i ikke-støtteberettigende praktik.
4) 12.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende ikke har opfyldt støttebetingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1, 3 eller 5, eller hvori støtte ikke udbetales, fordi den uddannelsessøgendes støttemulighed er forbrugt, jf. §§ 3 og 3 b, stk. 1.
Stk. 3. Forhøjelse af fribeløbet efter stk. 2 kan først foretages efter udgangen af det kvartal i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, jf. dog stk. 4 og § 9, stk. 4.
Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med 14.100 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg til fribeløbet efter stk. 1-4 og stk. 6 for legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, og for udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten, jf. § 8, stk. 2, eller i den skattepligtige formue.
Stk. 6. Der beregnes ikke fribeløb, jf. stk. 1 og 2, for måneder, hvori den uddannelsessøgende modtager støtte til dobbelt sats, jf. § 3 a, stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt, tages der dog hensyn til det heri nævnte beløb.
Stk. 7. Er den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8, højere end det efter stk. 1-6 beregnede fribeløb, nedsættes først stipendium, herunder stipendium efter § 5, jf. dog § 9, stk. 4, og dernæst studielån med det overskydende beløb efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.«
19. I § 9, stk. 1, udgår »det kalenderår, der begynder i«.
20. I § 9, stk. 1, og stk. 3, indsættes efter »§ 8«: »og § 8 a«.
21. I § 9, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller under 19 år og under uddannelse«.
22. I § 9, stk. 4, 2. pkt., ændres »34.000 kr.« til: »det i § 8 a, stk. 1, jf. stk. 4 og 5, fastsatte fribeløb.«
23. § 11, stk. 1, affattes således
»Styrelsen for Statens Uddannelsestøtte udbetaler stipendium og studielån med foreløbige beløb, der endeligt fastsættes efter støtteårets udløb på grundlag af faktiske oplysninger om egenindkomst, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v. i støtteåret. Den foreløbige støttetildeling, der for den enkelte så vidt muligt skal svare til det stipendium og det studielån, som tildeles endeligt efter støtteårets afslutning, sker på grundlag af de ved støttetildelingen foreliggende oplysninger. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.«
24. § 11, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
25. § 12, stk. 1, 2., 3. og 4. pkt., ophæves.
26. I § 12, stk. 3, ændres »beløb i støtteåret« til: »støtte i det pågældende støtteår«.
27. I § 12, stk. 5, 1. pkt., ændres »der skal tilbagebetales i medfør af stk. 2 og stk. 4« til: »der ved den endelige støttetildeling konstateres at være udbetalt for meget i et støtteår, jf. stk. 2 og stk. 4«.
28. I § 12, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.
»Der tages ved beregningen ikke hensyn til, om beløbet helt eller delvis er tilbagebetalt.«
29. § 13 affattes således
»§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 11, stk. 3, og § 12, stk. 2 og 4, herunder om adgangen til afdragsvis tilbagebetaling. Det kan i disse regler fastsættes, at afdragsordningen bortfalder, såfremt den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser.
Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg i medfør af § 12, stk. 5, forrentes fra den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter kravets fremsættelse. Renten tilskrives månedligt.
Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.«
30. § 13 a, stk. 1, 3. pkt., affattes således
»Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.«
31. I § 13 a, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.
»Den til enhver tid værende gæld ifølge studielån, der er tildelt endeligt for perioden 1. august 1988 til 31. december 1990, forrentes dog efter uddannelsestidens ophør med årligt 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives månedligt.«
32. I § 13 b, stk. 1, og § 15, stk. 1, indsættes efter »gælden«: »efter påkrav«.
33. I § 14, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.
»Renten tilskrives månedligt.«
34. § 23 affattes således
»§ 23. De afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan træffe i medfør af § 22, kan efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution, der ligeledes vil kunne indhente de i § 22, stk. 2, omhandlede oplysninger. Afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne som følge heraf træffer, kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen vedrører.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog bestemme, at afgørelser, som træffes af uddannelsesinstitutioner i henhold til stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår i øvrigt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med støttetildelingen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.«
§ 1
I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 14. juni 1989, foretages følgende ændringer
1. § 2 affattes således
»§ 2. Støtten ydes som et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) inden for perioden 1. januar til 31. december (støtteåret). Det månedlige beløb kan, jf. dog § 3 a, stk. 2, § 5 og § 9, stk. 4, højst udgøre
1) Stipendium: a) 1.800 kr. eller b) 3.000 kr.
hvis den uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende.
2) Studielån: 1.300 kr.«.
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter »uddannelsesstøtte«: »for en periode«.
3. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »stipendium« til: »støtte«.
4. I § 3, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 2,» til: »§ 2«.
5. I § 3 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »4 år« til: »48 støttemåneder«.
6. I § 3 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »1/6« til: »det dobbelte«.
7. § 3 a, stk. 3, ophæves.
8. Efter § 3 a indsættes
»§ 3 b. Støttetildeling kan kun ydes fra den uddannelsessøgendes optagelse på den igangværende uddannelse til udløbet af den for uddannelsen normerede studietid med tillæg af 24 måneder. Tillægsperioden kan dog forlænges efter regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren, når særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 2. Støtte kan ikke ydes med tilbagevirkende kraft inden for støtteåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om ansøgningsfrister.«.
9. I § 5, stk. 1, ændres »14.500 kr. for et helt støtteår« til: »1.200 kr. pr. støttemåned«.
10. § 5, stk. 2, ophæves.
11. Efter § 5 indsættes
»§ 5 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
1) støtteordningen, herunder om fravalg af støtte og udbetaling af uforbrugt støtte,
2) beregning af støtte for mindre end et støtteår,
3) minimal støttetildeling,
4) betingelserne for, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og
5) i hvilket omfang adgangsgivende suppleringskurser til en videregående uddannelse skal medregnes i den normerede studietid for den videregående uddannelse.«.
12. I § 6, 1. pkt., udgår: »3 a,» og efter »8« indsættes: », 8 a«.
13. I § 6, 2. pkt., ændres »100-kronebeløb« til: »kronebeløb«.
14. I § 7, stk. 3, indsættes som 2. pkt. : »Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om støtte i praktikperioder, som indgår i den godkendte uddannelse.«.
15. § 8 affattes således
»§ 8. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde.
Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten med fradrag af stipendium efter denne lov samt af renter af beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing. I egenindkomsten indgår endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtige formue, der overstiger 100.000 kr. pr. 31. december i støtteåret med fradrag af beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing.«.
16. Efter § 8 indsættes
»§ 8 a. For at få maksimalt stipendium og studielån må den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige et samlet beløb (fribeløbet), som svarer til 3.000 kr. pr. måned, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte fribeløb forhøjes med
1) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori der er fravalgt støtte efter § 3 a, stk. 1.
2) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været indskrevet ved en støtteberettigende uddannelse, men har haft orlov eller ikke har opfyldt støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 4.
3) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været i ikke-støtteberettigende praktik.
4) 12.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende ikke har opfyldt støttebetingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1, 3 eller 5, eller hvori støtte ikke udbetales, fordi den uddannelsessøgendes støttemulighed er forbrugt, jf. §§ 3 og 3 b, stk. 1.
Stk. 3. Forhøjelse af fribeløbet efter stk. 2 kan først foretages efter udgangen af det kvartal i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, jf. dog stk. 4 og § 9, stk. 4.
Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med 14.100 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg til fribeløbet efter stk. 1-4 og stk. 6 for legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, og for udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten, jf. § 8, stk. 2, eller i den skattepligtige formue.
Stk. 6. Der beregnes ikke fribeløb, jf. stk. 1 og 2, for måneder, hvori den uddannelsessøgende modtager støtte til dobbelt sats, jf. § 3 a, stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt, tages der dog hensyn til det heri nævnte beløb.
Stk. 7. Er den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8, højere end det efter stk. 1-6 beregnede fribeløb, nedsættes først stipendium, herunder stipendium efter § 5, jf. dog § 9, stk. 4, og dernæst studielån med det overskydende beløb efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.«.
17. I § 9, stk. 1, udgår: »det kalenderår, der begynder i«.
18. I § 9, stk. 1, og stk. 3, indsættes efter »§ 8«: »og § 8 a«.
19. I § 9, stk. 2, 1. pkt., udgår: »eller under 19 år og under uddannelse«.
20. I § 9, stk. 4, 2. pkt., ændres »34.000 kr.« til: »det i § 8 a, stk. 1, jf. stk. 4 og 5, fastsatte fribeløb.«.
21. § 11, stk. 1, affattes således
»Styrelsen for Statens Uddannelsstøtte udbetaler stipendium og studielån med foreløbige beløb, der endeligt fastsættes efter støtteårets udløb på grundlag af faktiske oplysninger om egenindkomst, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v. i støtteåret. Den foreløbige støttetildeling, der for den enkelte så vidt muligt skal svare til det stipendium og det studielån, som tildeles endeligt efter støtteårets afslutning, sker på grundlag af de ved støttetildelingen foreliggende oplysninger. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.«.
22. § 11, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
23. § 12, stk. 1, 2., 3. og 4. pkt., ophæves.
24. I § 12, stk. 3, ændres »beløb i støtteåret« til: »støtte i det pågældende støtteår«.
25. I § 12, stk. 5, 1. pkt., ændres »der skal tilbagebetales i medfør af stk. 2 og stk. 4« til: »der ved den endelige støttetildeling konstateres at være udbetalt for meget i et støtteår, jf. stk. 2 og stk. 4«.
26. I § 12, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.
»Der tages ved beregningen ikke hensyn til, om beløbet helt eller delvis er tilbagebetalt.«.
27. § 13 affattes således
»§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 11, stk. 3, og § 12, stk. 2 og 4, herunder om adgangen til afdragsvis tilbagebetaling. Det kan i disse regler fastsættes, at afdragsordningen bortfalder, såfremt den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser.
Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inclusive tillæg i medfør af § 12, stk. 5, forrentes fra den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter kravets fremsættelse. Den til enhver tid værende gæld forrentes med en årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.«.
28. § 13 a, stk. 1, 3. pkt., affattes således
»Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.«.
29. I § 13 a, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.
»Den til enhver tid værende gæld ifølge studielån, der er tildelt endeligt for perioden 1. august 1988 til 31. juli 1990, forrentes dog efter uddannelsestidens ophør med årligt 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives månedligt.«.
30. I § 14, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.,
»Renten tilskrives månedligt.«.
31. § 23 affattes således
»§ 23. De afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan træffe i medfør af § 22, kan efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution, der ligeledes vil kunne indhente de i § 22, stk. 2, omhandlede oplysninger. Afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne som følge heraf træffer, kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen vedrører.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog bestemme, at afgørelser, som træffes af uddannelsesinstitutioner i henhold til stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår i øvrigt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med støttetildelingen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.«.
§ 1
I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 14. juni 1989, foretages følgende ændringer
1. § 2 affattes således
»§ 2. Støtten ydes som et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) inden for perioden 1. januar til 31. december (støtteåret). Det månedlige beløb kan, jf. dog § 3 a, stk. 2, § 5 og § 9, stk. 4, højst udgøre
1) Stipendium: a) 1.800 kr. eller b) 3.000 kr.
hvis den uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende.
2) Studielån: 1.300 kr.«. § 2. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få følgende stipendium, jf. dog § 3 a, stk. 2, og § 5, stk. 1
1) Hjemmeboende 22.000 kr.
2) Udeboende 36.000 kr.
Stk. 2. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få et studielån på 16.000 kr., jf. dog § 9, stk. 4.
Stk. 3. Støtteåret, der består af 12 måneder, går fra 1. august til 31. juli. Ved kvartal forstås i denne lov 3-måneders perioder, der begynder den 1. august, 1. november, 1. februar og 1. maj.
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter »uddannelsesstøtte«: »for en periode«.
§ 1
I lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 14. juni 1989, foretages følgende ændringer
1. § 2 affattes således
»§ 2. Støtten ydes som et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) inden for perioden 1. januar til 31. december (støtteåret). Det månedlige beløb kan, jf. dog § 3 a, stk. 2, § 5 og § 9, stk. 4, højst udgøre
1) Stipendium: a) 1.800 kr. eller b) 3.000 kr. hvis den uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende. 2) Studielån: 1.350 kr.«
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter »uddannelsesstøtte«: »for en periode«.
3. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »stipendium« til: »støtte«.
4. I § 3, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ledige«: », og perioder, hvori der er modtaget fast revalideringsydelse efter lov om social bistand«.
5. I § 3, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 2,» til: »§ 2«.
6. I § 3 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »4 år« til: »48 støttemåneder«.
7. I § 3 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »1/6« til: »det dobbelte«.
8. § 3 a, stk. 3, ophæves.
9. Efter § 3 a indsættes
»§ 3 b. Støttetildeling kan kun ydes fra den uddannelsessøgendes optagelse på den igangværende uddannelse til udløbet af den for uddannelsen normerede studietid med tillæg af 24 måneder. Tillægsperioden kan dog forlænges efter regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren, når særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 2. Støtte kan ikke ydes med tilbagevirkende kraft inden for støtteåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om ansøgningsfrister.«
10. I § 5, stk. 1, ændres »14.500 kr. for et helt støtteår« til: »1.200 kr. pr. støttemåned«.
11. § 5, stk. 2, ophæves.
12. Efter § 5 indsættes
»§ 5 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
1) støtteordningen, herunder om fravalg af støtte og udbetaling af uforbrugt støtte,
2) beregning af støtte for mindre end et støtteår,
3) minimal støttetildeling,
4) betingelserne for, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og
5) i hvilket omfang adgangsgivende suppleringskurser til en videregående uddannelse skal medregnes i den normerede studietid for den videregående uddannelse.«
13. I § 6, 1. pkt., udgår »3 a,», og efter »8« indsættes: », 8 a«.
14. I § 6, 2. pkt., ændres »100-kronebeløb« til: »kronebeløb«.
15. I § 7, stk. 3, indsættes som 2. pkt.
»Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om støtte i praktikperioder, som indgår i den godkendte uddannelse.«
16. § 7, stk. 4, ophæves.
17. § 8 affattes således
»§ 8. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde.
Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten med fradrag af stipendium efter denne lov samt af renter af beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing. I egenindkomsten indgår endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtige formue, der overstiger 100.000 kr. pr. 31. december i støtteåret med fradrag af beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing.«
18. Efter § 8 indsættes
»§ 8 a. For at få maksimalt stipendium og studielån må den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige et samlet beløb (fribeløbet), som svarer til 3.000 kr. pr. måned, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte fribeløb forhøjes med
1) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori der er fravalgt støtte efter § 3 a, stk. 1.
2) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været indskrevet ved en støtteberettigende uddannelse, men har haft orlov eller ikke har opfyldt støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 4.
3) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været i ikke-støtteberettigende praktik.
4) 12.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende ikke har opfyldt støttebetingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1, 3 eller 5, eller hvori støtte ikke udbetales, fordi den uddannelsessøgendes støttemulighed er forbrugt, jf. §§ 3 og 3 b, stk. 1.
Stk. 3. Forhøjelse af fribeløbet efter stk. 2 kan først foretages efter udgangen af det kvartal i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, jf. dog stk. 4 og § 9, stk. 4.
Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med 14.100 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg til fribeløbet efter stk. 1-4 og stk. 6 for legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, og for udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten, jf. § 8, stk. 2, eller i den skattepligtige formue.
Stk. 6. Der beregnes ikke fribeløb, jf. stk. 1 og 2, for måneder, hvori den uddannelsessøgende modtager støtte til dobbelt sats, jf. § 3 a, stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt, tages der dog hensyn til det heri nævnte beløb.
Stk. 7. Er den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8, højere end det efter stk. 1-6 beregnede fribeløb, nedsættes først stipendium, herunder stipendium efter § 5, jf. dog § 9, stk. 4, og dernæst studielån med det overskydende beløb efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.«
19. I § 9, stk. 1, udgår »det kalenderår, der begynder i«.
20. I § 9, stk. 1, og stk. 3, indsættes efter »§ 8«: »og § 8 a«.
21. I § 9, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller under 19 år og under uddannelse«.
22. I § 9, stk. 4, 2. pkt., ændres »34.000 kr.« til: »det i § 8 a, stk. 1, jf. stk. 4 og 5, fastsatte fribeløb.«
23. § 11, stk. 1, affattes således
»Styrelsen for Statens Uddannelsestøtte udbetaler stipendium og studielån med foreløbige beløb, der endeligt fastsættes efter støtteårets udløb på grundlag af faktiske oplysninger om egenindkomst, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v. i støtteåret. Den foreløbige støttetildeling, der for den enkelte så vidt muligt skal svare til det stipendium og det studielån, som tildeles endeligt efter støtteårets afslutning, sker på grundlag af de ved støttetildelingen foreliggende oplysninger. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.«
24. § 11, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
25. § 12, stk. 1, 2., 3. og 4. pkt., ophæves.
26. I § 12, stk. 3, ændres »beløb i støtteåret« til: »støtte i det pågældende støtteår«.
27. I § 12, stk. 5, 1. pkt., ændres »der skal tilbagebetales i medfør af stk. 2 og stk. 4« til: »der ved den endelige støttetildeling konstateres at være udbetalt for meget i et støtteår, jf. stk. 2 og stk. 4«.
28. I § 12, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.
»Der tages ved beregningen ikke hensyn til, om beløbet helt eller delvis er tilbagebetalt.«
29. § 13 affattes således
»§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 11, stk. 3, og § 12, stk. 2 og 4, herunder om adgangen til afdragsvis tilbagebetaling. Det kan i disse regler fastsættes, at afdragsordningen bortfalder, såfremt den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser.
Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg i medfør af § 12, stk. 5, forrentes fra den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter kravets fremsættelse. Renten tilskrives månedligt.
Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.«
30. § 13 a, stk. 1, 3. pkt., affattes således
»Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.«
31. I § 13 a, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.
»Den til enhver tid værende gæld ifølge studielån, der er tildelt endeligt for perioden 1. august 1988 til 31. juli 1990, forrentes dog efter uddannelsestidens ophør med årligt 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives månedligt.«
32. I § 13 b, stk. 1, og § 15, stk. 1, indsættes efter »gælden«: »efter påkrav«.
33. I § 14, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.
»Renten tilskrives månedligt.«
34. § 23 affattes således
»§ 23. De afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan træffe i medfør af § 22, kan efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution, der ligeledes vil kunne indhente de i § 22, stk. 2, omhandlede oplysninger. Afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne som følge heraf træffer, kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen vedrører.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog bestemme, at afgørelser, som træffes af uddannelsesinstitutioner i henhold til stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår i øvrigt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med støttetildelingen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1990, § 1, nr. 1, 5, 7-15, 17, de i nr. 18 nævnte § 8 a, stk. 1-6, og nr. 19-28, har dog først virkning fra den 1. januar 1991. Dog fastsætter undervisnings- og forskningsministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4 og 16. § 1, nr. 29, har først virkning for støtte tildelt for tiden efter den 31. december 1990. For støtte tildelt for tiden før 1. januar 1991 finder de hidtil gældende regler i lovens § 13 anvendelse.
Stk. 2. Lov om Statens Uddannelsesstøtte § 3 b, stk. 1, som indsættes ved nærværende lovs § 1, nr. 9, gælder ikke for uddannelsessøgende, der har begyndt deres første videregående uddannelse før den 15. marts 1988, eller som har begyndt den igangværende videregående uddannelse eller ungdomsuddannelse før 1. august 1990.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om støttetildeling og kontrol af egenindkomst m.v. i perioden 1. august til 31. december 1990 og kan fastsætte andre nødvendige overgangsregler, der er en følge af, at de i stk. 1 nævnte bestemmelser først har virkning fra 1. januar 1991.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 5 og 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte, reguleres efter lov om Statens Uddannelsesstøtte § 6, som ændret ved nærværende lovs § 1, nr. 13 og 14.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1990, § 1, nr. 1, 4, 6-15, de i nr. 16 nævnte § 8 a, stk. 1-6, og nr. 17-27 har dog først virkning fra den 1. januar 1991.
Stk. 2. Lov om statens uddannelsesstøtte § 3 b, stk. 1, som indsættes ved nærværende lov § 1, nr. 8, gælder ikke for uddannelsessøgende, der har begyndt deres første videregående uddannelse før den 15. marts 1988, eller som har begyndt den igangværende videregående uddannelse eller ungdomsuddannelse før 1. august 1990.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om støttetildeling og kontrol af egenindkomst m.v. i perioden 1. august til 31. december 1990 og kan fastsætte andre nødvendige overgangsregler, der er en følge af, at de i stk. 1 nævnte bestemmelser først har virkning fra 1. januar 1991.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 5 og 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte, reguleres efter lov om statens uddannelsesstøtte § 6, som ændret ved nærværende lov § 1, nr. 12 og 13.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formålet med lovforslaget
Forslaget tilsigter en sammenhængende, administrativ omlægning af SU-systemet, og hovedformålene med lovforslaget er
a) at give de studerende en bedre betjening, således at sagsbehandlings-køer ved støttetildeling i videst muligt omfang undgås,
b) at frigøre administrative ressourcer, med henblik på at uddannelsesstøtten fremover kan beskattes som A-indkomst, så de studerende ikke oparbejder skattegæld i forbindelse med stipendietildelingerne og
c) at skabe rammer for uddannelsesstøtten, der hindrer utilsigtet brug af støttesystemet, samt give mulighed for en automatiseret og dermed mere effektiv kontrol af støttebetingelsernes overholdelse.
Hovedintentionen er forenkling, og det er derfor først og fremmest bestemmelser, der hindrer de ønskede administrative omlægninger, der foreslås ændret. Sigtet er hermed at skabe mulighed for en bedre og mere effektiv administration, herunder udstrakt anvendelse af edb-baseret og automatiseret sagsbehandling. Omlægningerne vil samtidig skabe en højere grad af sammenhæng mellem det administrative system og det »klippekortsystem«, der blev indført som en del af reformen af statens uddannelsesstøtte.
Ændringer i statens uddannelsesstøtte vil imidlertid næsten altid medføre ændringer i adfærden hos modtagerne af støtten, som igen får betydning for støtteudbetalingernes størrelse. SU-reformen har således også medført væsentlige merudgifter i forhold til, hvad der var forudset ved reformens vedtagelse. Forslagene til administrative omlægninger i dette lovforslag er derfor udformet på en sådan måde, at risikoen for nye skred i udgifterne bliver så ringe som muligt. Et enkelt af forslagene forventes at give en besparelse beregnet til 94 mio. kr. årligt.
Forslagene til omlægninger er udarbejdet i et samarbejde mellem Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen), et privat konsulentfirma og Undervisnings- og Forskningsministeriet.
2. Den nuværende administrative ordning
Det eksisterende støttetildelingssystem bygger grundlæggende på en årlig behandling af ansøgninger fra alle modtagere af uddannelsesstøtte ud fra ansøgernes egne oplysninger om alle forhold, der er bestemmende for støtten, herunder ansøgernes egne forventninger om studie- og indtægtsforhold i det kommende støtteår.
Støtteåret er efter gældende lov perioden fra 1. august til 31. juli. Men ansøgninger kan indsendes i hele støtteåret (frem til 1. april), og den foreløbige støtte tildeles - uanset ansøgningstidspunktet - for hele den del af støtteåret, hvori den uddannelsessøgende opfylder støttebetingelserne. Støttesatserne er fastsat på helårsbasis.
I løbet af støtteåret kan styrelsen standse eller ændre udbetalingen af de foreløbige beløb, hvis der sker ændringer i forhold, der kan få væsentlig betydning for den endelige støttetildeling. Og de uddannelsessøgende har pligt til at give oplysning om sådanne forhold.
Efter udløbet af støtteåret foretager styrelsen den endelige støttetildeling på grundlag af den uddannelsessøgendes egne (endelige) oplysninger om indkomst i støtteperioden og eventuelt efter, at der er foretaget en stikprøvekontrol via skattemyndighederne.
Det er et meget stort administrativt arbejde forud for hvert støtteårs begyndelse at gennemgå og beregne den foreløbige støttetildeling på grundlag af de på årsbasis ca. 180.000 ansøgninger. Også den efterfølgende kontrol af støttemodtagernes egenindkomst er en meget omfattende arbejdsopgave, der samtidig vanskeliggøres af, at egenindkomsten opgøres for en indkomstperiode, der strækker sig over 2 skatteår.
Der har også med de givne ressourcer i styrelsen - specielt i 1989 i forbindelse med introduktionen af SU-reformens klippekortsystem - været problemer med at få støtten udbetalt til tiden. Dette må betragtes som en utilfredsstillende kundebetjening.
Stipendier efter loven har hidtil været indkomstskattepligtige for modtagerne som B-indkomst. Ved bekendtgørelse nr. 485 af 29. juni 1989 har Skatteministeriet ændret kildeskattebekendtgørelsen, så stipendierne med virkning fra 1. januar 1991 henregnes til A-indkomst for modtagerne. I sig selv må en sådan omlægning betragtes som en forbedret kundebetjening.
Omlægningen til A-indkomst indebærer imidlertid et meget omfattende merarbejde, som styrelsen ikke ser sig i stand til at magte inden for det eksisterende administrative system. Der skal bl.a. efter omlægningen beregnes skattetræk og udsendes støttemeddelelse mindst 2 gange årligt, nemlig som hovedregel som hidtil ved nyt støtteårs begyndelse og derefter i det mindste ved årsskiftet, når nyt skattekort foreligger.
3. En ny administrativ ordning
Den nye administrative ordning, som den i øjeblikket tænkes tilrettelagt, og som lovforslaget skal give mulighed for at gennemføre, omfatter de nedenfor beskrevne forslag til omlægninger.
a. Omlægning af indkomstkontrollen
Effektivisering af styrelsens administration nødvendiggør regelforenkling og automatiseret kontrol af egenindkomsten på grundlag af dataoplysninger fra skattemyndighedernes registre.
En automatisering af indkomstkontrollen forudsætter for det første omlægning af kontrolperioden, så den i stedet for støtteåret følger kalenderåret. Da kun ca. halvdelen af støttemodtagerne får støtte i et helt kalenderår, vil alene denne halvdel umiddelbart kunne indgå i en automatiseret kontrol. En automatiseret kontrol for hele gruppen af støttemodtagere forudsætter, at der fastsættes indkomstgrænser (fribeløb) for de måneder i kalenderåret, der ligger uden for støtteperioden, og hvor der hidtil ikke har været indkomstgrænser.
Der foreslås derfor for det andet indført fribeløb for måneder i kalenderåret, hvor modtageren ikke får uddannelsesstøtte. Der foreslås forskellige grænser henholdsvis for måneder før og efter uddannelsen og for måneder under uddannelsen uden uddannelsesstøtte.
Der er fastsat fribeløb for måneder, hvori der ikke ydes støtte, så der skabes rimelig sammenhæng i forhold til normalindtægter henholdsvis før, under og efter en uddannelse. Der redegøres nærmere herfor i bemærkningerne nedenfor til de enkelte bestemmelser.
Alle fribeløb fastsættes på månedsbasis, men den enkelte modtagers månedlige fribeløb opsummeres til et samlet fribeløb for hele året, og ud fra det samlede fribeløb foretages indkomstkontrollen. Hovedintentionen er samtidig, at det efter omlægningen skal være enkelt for modtagerne at beregne deres fribeløb og løbende sammenholde det med egenindtægten.
En maskinel kontrol med oplysninger i skatteregistrene forudsætter for det tredje også en forenkling af opgørelsen af egenindkomsten i forhold til den nugældende opgørelsesmetode, der indeholder en række særregler. Der redegøres for denne forenklede opgørelsesmåde i forhold til de nugældende regler nedenfor under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
b. Omlægning af støtteåret og tildelingsprocedure
Når indtægtskontrollen skal følge kalenderåret, er det også hensigtsmæssigt at omlægge støtteåret til kalenderåret, sådan som det også blev bebudet i bemærkningerne til forslag nr. L 241, fremsat den 9. maj 1989, til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte.
Uden administrative omlægninger vil styrelsen imidlertid ikke være i stand til at klare en sådan ændring. Det samlede årlige antal ansøgninger ville stige med omkring 40.000, fordi nye ansøgere, der starter på en uddannelse i august, allerede ved årets udgang atter skulle søge om støtte.
Dette og ønsket om effektivisering og automatisering i øvrigt og om forbedring af servicen for de studerende er baggrunden for, at det nuværende ansøgningssystem tænkes erstattet af et kontinuert system uden årlige ansøgninger.
I det nye ansøgningssystem kommer ansøgerne ind i registrene, når de efter optagelsen på en uddannelse søger om og modtager uddannelsesstøtte. Herefter meddeler styrelsen ved hvert årsskifte, når et nyt støtteår begynder, støttemodtageren, hvilken status vedkommende videreføres med i det nye år. Dette sker, med mindre vedkommende gennem egne tilbagemeldinger eller den automatiske kontrol, herunder studieaktivitetskontrollen, ændrer status. Årsskifte-udmeldingen baseres samtidig på de regulerede satser, som er godkendt ved finanslovens vedtagelse.
Den automatiserede kontrol kan i første omgang gennemføres ved sammenholdelse med oplysninger i støtteregistre med oplysninger i skatteregistre og det centrale person-register. Senere er det planen, at oplysninger i støtteregistre og i de (kommende) studieadministrative registre på uddannelsesinstitutionerne skal sammenholdes.
Det er en konsekvens af den tilsigtede forenkling uden årlige ansøgninger, at en støttemodtager ikke længere forud kan søge om eller få reduceret det månedlige stipendium som følge af for høj forventet egenindkomst. De økonomiske konsekvenser ved en sådan omlægning må betragtes som meget begrænsede, da det har vist sig, at så at sige alle ansøgere, der i dag tildeles foreløbig støtte ved den årlige ansøgningsprocedure, får denne udbetalt med de maksimale støttebeløb. For at modvirke en eventuel merudbetalingseffekt foreslås det, at støtte ikke længere kan udbetales med tilbagevirkende kraft for hele støtteåret, uanset hvornår der søges om støtte.
Derimod skal støttemodtageren kunne regulere sine stipendier og lån ved at beslutte, hvor mange månedlige støtteudbetalinger (klip) vedkommende vil have. Hermed kan støttemodtageren tilpasse støtteudbetalingerne til sin egenindtægt og sit fribeløb og undgå tilbagebetalingskrav. Klip, der ikke udbetales, opspares i princippet, jf. nedenfor om opsparingsordningen. Meddelelse om regulering (antal klip) skal kunne gives frem til 1. oktober. Herefter lukkes for ændringer, så styrelsen kan få et korrekt opdateret register som grundlag for statusudmeldingen ved årsskiftet.
Ved udbetalingen af klip får alle klip på denne måde normalt den samme pengemæssige værdi, som i det enkelte år alene afhænger af modtagernes status som udeboende/hjemmeboende og for visse ansøgere af forældreindtægten, jf. herom nedenfor. I konsekvens heraf fastsættes støttesatserne i lovforslaget som månedsbeløb og ikke som hidtil som årsbeløb.
For at undgå, at de studerende med denne øgede mulighed for at regulere det årlige forbrug af klip udstrækker studietiden, stilles der forslag om, at studiestøtte til en uddannelse normalt ikke kan udstrækkes ud over en periode, der svarer til den normerede studietid + 24 måneder.
Oplysninger om forældreindtægten bør under alle omstændigheder fortsat kunne indhentes automatisk fra skatteregistrene og fortsat være baseret på et afsluttet og kontrolleret indkomstår, dvs. en opgørelse, der reelt er to år gammel i forhold til det støtteår, hvori den anvendes. Den bagudrettede indtægtsgrænse har den fordel, at der ikke vil kunne opstå tilbagebetalingskrav som følge af for høj forældreindtægt.
For videregående uddannelser opretholdes reglen om, at fravalg af indtil 4 klip medfører et forhøjet fribeløb (fra 3.000 til 9.000 kr. pr. måned). Orlov, praktik og (midlertidigt) ophør af støtte som følge af, at studieaktivitetskriteriet ikke er opfyldt, medfører ligeledes forhøjet egenindtægtsgrænse (9.000 kr.) i de pågældende måneder.
Alle andre fravalg af klip berører ikke fribeløbet i det pågældende støtteår, men kun antallet af støtteudbetalinger. Fordelen for støttemodtageren ved sådanne fravalg er således »kun« at undgå de sanktioner, der er forbundet med for meget udbetalt støtte, herunder bevarelse af månedsklip, jf. nedenfor. Den øgede opsparingsmulighed og hermed muligheden for udløsning af flere dobbeltklip i forbindelse med afslutning af en lang videregående uddannelse foreslås begrænset ved, at der ikke gives fribeløb for måneder, hvori der udbetales støtte med dobbelt sats (dobbeltklip). Hermed understøttes dobbeltklipordningens hovedintention: studieafslutning uden erhvervsarbejde.
c. Regler for og procedure ved tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte
Den endelige støttetildeling vil også blive automatiseret mest muligt på grundlag af dataoplysninger fra skatteregistre og - efterhånden som de udvikles - fra studieaktivitetsregistre på uddannelsesinstitutionerne.
Når støtteåret er afsluttet, opgøres den enkelte ansøgers fribeløb automatisk ud fra oplysninger fra støtteregisteret, eventuelt suppleret med oplysninger indhentet fra støttemodtageren selv og/eller fra uddannelsesinstitutionerne om vedkommendes uddannelsesforhold i støtteåret. Derefter vil den endelige støttetildeling ske ved at sammenholde oplysninger fra skattevæsenet om egenindkomst og formue i støtteåret med det fastsatte fribeløb, når skattevæsenet har afsluttet årsopgørelserne i maj-juli måned.
Viser det sig, at en støttemodtager har haft en større egenindkomst i støtteåret end det beregnede fribeløb, bliver det for meget udbetalte beløb krævet tilbagebetalt.
Det nye system betyder, at den enkelte støttemodtager får et større selvstændigt ansvar for at regulere sine støtteudbetalinger, såvel efter løbende egenindtægter som efter status i øvrige (ude-/hjemmeboende og studieaktivitet).
For at modvirke at uddannelsesstøtten på denne baggrund benyttes som et kreditsystem, bør incitamenterne til at sikre overensstemmelse mellem udbetaling af støtte, fribeløb og egenindkomst øges. I den nye administrative ordning skal derfor indgå
at retten til for meget udbetalte klip (som hidtil) fortabes, hvis en støttemodtager har overskredet fribeløbet,
at nedtrapning af uddannelsesstøtten ved overskridelse af fribeløbet omlægges så den først sker 100 pct. i stipendiet og dernæst i eventuelt studielån,
at alle beløb (over en bagatelgrænse), der ved den endelige støttetildeling konstateres at være udbetalt for meget i støtteåret, får et tillæg på 7 pct. Tillægget er ikke fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
at forrentningsprocenten af for meget udbetalte støtte, der tilbagebetales i afdrag, forhøjes til den gældende rentesats efter renteloven (for tiden diskontoen + 6 pct. = 13 pct. årligt) og
at tilbagebetalingsordningen strammes op.
Skyldige beløb inkl. tillægget skal betales senest 2 måneder efter kravets fremsættelse. Samtidig med at kravet rejses overfor støttemodtageren, sendes en meddelelse til skattemyndighederne om, at stipendiet for støtteåret, som er kontrolleret, er nedsat med kravet, og der anmodes om omberegning af skat for perioden. Overskydende skat kan herefter komme til udbetaling til den uddannelsessøgende, normalt før kravet på tilbagebetaling af for meget modtaget støtte forfalder til betaling.
Kan støttemodtageren ikke betale det hele straks, kan vedkommende vælge at betale gælden i afdrag over højst 12 måneder. Der vil så blive pålagt rente med samme procentsats som efter renteloven. Er der en restgæld efter 12 måneder, opkræves restbeløbet straks derefter.
Betales der ikke, vil det for meget udbetalte beløb blive søgt inddrevet gennem retslig inkasso, lønindeholdelse m.v. Gælden vil endvidere blive søgt modregnet i overskydende skat m.v. gennem Det Centrale Fordringsregister.
4. Serviceforbedringer
Den administrative omlægning vil ud over automatisering og effektivisering i sig selv indebære følgende væsentlige serviceforbedringer for de uddannelsessøgende
- Den uddannelsessøgende skal kun ansøge ved uddannelsens start og i øvrigt give tilbagemelding, f.eks. ved ændret status og ved fravalg af klip.
- Der undgås situationer med evt. stop af støtteudbetalinger ved overgangen mellem to støtteår.
- Styrelsen leverer »forskudsmeddelelse« evt. »slutopgørelse«, og slutopgørelsen meddeles til skattemyndighederne, således at overskydende skat hurtigt kan komme til udbetaling.
- Statusændringerne er få og enkle.
- Styrelsen trækker skat af stipendieudbetalingerne, så restskat undgås.
- Den uddannelsessøgende regulerer selv uddannelsesstøtten efter egenindtægt ved fravalg af klip i løbet af året. Kalenderårets fribeløb er enkelt at beregne.
5. Økonomiske konsekvenser
De uddannelsessøgendes uddannelsesmæssige og indtægtsmæssige adfærd er med givne støtteregler i høj grad bestemmende for støtteudgifternes størrelse. Omvendt påvirker satser og regler adfærden på en sådan måde, at de økonomiske konsekvenser af større omlægninger er vanskelige at forudbedømme.
SU-reformen fra 1988 har således ført til meget kraftige udgiftsskred i forhold til, hvad der var forudset ved reformens vedtagelse. På dette tidspunkt blev merudgifterne ved reformen beregnet til 1,3 mia. kr. (i 1990-priser knap 1,4 mia. kr.). Uden de senere, modgående udgiftsbegrænsende regelændringer må det nu skønnes, at de samlede udgifter til reformen ville være nået op i størrelsesordenen 2,2 mia. kr. (1990-priser). De senere udgiftsbegrænsende foranstaltninger beløber sig til omtrent 400 mio. kr., heri indregnet besparelser, hvis formål har været at finansiere flere uddannelsespladser. Men i forhold til reformens forudsætninger er der stadig tale om et udgiftsskred på omkring 460 mio. kr. årligt.
De administrative omlægninger, der tænkes gennemført, er søgt udformet på en sådan måde, at yderligere udgiftsskred forebygges. Der er også blandt forslagene medtaget et forslag, der ud fra hidtidig indtægtsmæssig adfærd ville give besparelser, nemlig forslaget om nedtrapning af for meget udbetalt støtte fuldt i stipendiet og først derefter i studielånet. Besparelsen antages at udgøre omkring 94 mio. kr. på årsbasis, og 40 mio. kr. i 1990 i forbindelse med støtteudbetalinger i overgangsperioden 1. august - 31. december.
Forslaget i sig selv og forslagene i øvrigt om procenttillæg, afdragsordning osv. er imidlertid medtaget for at forebygge overskridelse af fribeløbsgrænserne, dvs. at besparelsen alt andet lige kan blive mindre end de beregnede 94 mio. kr. Der kan også blive tale om, at flere støttemodtagere udskyder anvendelsen af klip, dvs. at der opnås besparelser på kort sigt, men evt. merudgifter på længere sigt.
Hovedforslagene om ny beregning af indkomstgrundlag og fribeløb samt omlægning af støtteåret og den forenklede foreløbige støttetildeling samt den automatiserede indkomstkontrol, antages ikke at få væsentlige samlede økonomiske konsekvenser.
Med de eksisterende regler kan støttemodtagere, som ikke får støtte i hele støtteåret, reelt oppebære fuld støtte i støtteperioden, uanset egenindkomsten, blot denne i det væsentligste er placeret uden for støtteperioden. En indkomstkontrol, der også omfatter perioder uden for støtteperioden, kunne derfor forventes at medføre besparelser. Erfaringen har imidlertid vist, at størrelsen af fribeløbet stort set ikke har nogen indflydelse på størrelsen af tildelt støtte, idet støtten for 97 pct.s vedkommende ydes med maksimumsbeløb. Dette vil sige, at de uddannelsessøgende i høj grad tilpasser deres egenindkomst til det maksimale fribeløb for at kunne oppebære maksimal uddannelsesstøtte.
For at modvirke de evt. merudgifter på længere sigt og for at understøtte den tilsigtede studieeffektivisering i forbindelse med SU-reformen, fremsættes forslagene om begrænsning af den samlede støtteperiode, som klippene kan fordeles over, og forslaget om et fribeløb på 0 kr. i måneder, hvor en støttemodtager får udbetalt dobbeltklip.
Samlet skal forslagene således sikre, at yderligere skred i udgifterne undgås.
6. Administrative konsekvenser
Forslagene er nødvendige for at gennemføre administrative omlægninger, der dels er nødvendiggjort i forbindelse med A-skattetræk i uddannelsesstøtten, dels skal sikre en bedre kundebetjening og en bedre, automatiseret kontrol med støttebetingelsernes overholdelse.
De administrative omlægninger forudsætter gennemgribende ændringer af edb-programmer og arbejdsgange samt udarbejdelse af nyt oplysnings- og skemamateriale.
De administrative udgifter til omlægningen påregnes i 1990 at udgøre 8,9 mio. kr., i 1991 4,1 mio. kr. og derefter løbende 1,4 mio. kr.
Udgifterne fordeler sig således i mio. kr. i løbende 1990 pris- og lønniveau
----------------------------------------- 1990 1991 1992 ----------------------------------------- Lønsum 1,1 0,7 - Edb-udvikling 5,0 2,0 - Edb-drift 0,6 0,3 0,3 Øvrig administration 2,2 1,1 1,1 -----------------------------------------
Udgifterne i 1990 og delvis 1991 er stærkt påvirket af, at der både skal gennemføres et omfattende udviklingsarbejde, og at perioden 1. august - 31. december 1990 vil udgøre et særligt »støtteår«, hvor administrationen vil være den samme som hidtil. Ansøgninger for dette korte støtteår danner samtidig grundlag for overgangen til det nye system fra 1. januar 1991, men der kræves både to nye sæt støttemateriale og to udsendelser af støttemeddelelser i 1990. I 1991 skal der både foretages indkomstkontrol for støtteåret 1989/90 og det korte støtteår 1990.
Beregning og indeholdelse af A-skat er nye arbejdsopgaver, som dog ikke følger af dette lovforslag. Der er i udgiftsskønnet regnet med udgifter til edb-udvikling og drift i forbindelse med indeholdelse af A-skat af stipendier fra 1. januar 1991, dog under forudsætning af, at ordningen næsten udelukkende baseres på elektronisk udveksling af data vedrørende skattekorttype, trækprocent mv. Under hensyn til at den endelige administrative ordning først kan fastlægges efter forhandling med skattemyndighederne, er der ikke indregnet merudgifter (personale, porto mv.) til administration i øvrigt, herunder håndtering af skattekort, ændring af skattetræk og skattemæssige meddelelser til støttemodtagere. Modsvarende er der ikke foretaget opgørelser over evt. merbelastning af skattemyndighederne i forbindelse med indkomstkontrollen mv.
Automatiseringen og effektiviseringen af indkomstkontrollen anslås at indebære, at der på længere sigt kan frigøres 4-6 årsværk, men det større antal tilbagebetalingskrav, der kan blive resultatet af en kontrol med alle ansøgere og ikke som hidtil en stikprøvekontrol, kan i sig selv beslaglægge øgede ressourcer. Flere tilbagebetalingskrav kan samtidig give flere klagesager. De frigjorte ressourcer kan således delvis forventes anvendt til opfølgningen og herudover til effektivisering af anden kontrol med støttebetingelsernes overholdelse, specielt kontrol af boligstatus, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
I fortsættelse af de beskrevne omlægninger forestår også mulige administrative omlægninger af kontrollen med studiemæssig status og aktivitet, herunder mulig ændret opgavefordeling mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne. Først når de samlede muligheder for effektivisering og bedre kundebetjening er klarlagt, vil de langsigtede, administrative konsekvenser af de totale omlægninger kunne endeligt opgøres.
7. Liste over elementerne i den ønskede administrative omlægning
1. Støtteår kommer til at svare til kalenderår.
2. Støtte-satser fastsættes som månedsbeløb.
3. Indførelse af et kontinuert støttetildelingssystem uden årlige ansøgninger, men med automatiske kontrolprocedurer.
4. Automatiseret kontrol ved dataoplysninger fra skatteregistre og CPR og (senere) med institutionernes studieadministrative systemer.
5. Anvendelse af samme indkomst- og formuebegreb i SU-lovgivningen, som findes i skatteregistrene.
6. Indførelse af fribeløb for perioder i støtteåret, hvor der ikke modtages uddannelsesstøtte.
7. Fjernelse af muligheden for at stipendier og studielån kan udbetales bagudrettet inden for et støtteår.
8. Støttemodtagerne regulerer selv, hvor mange klip de vil have udbetalt i et kalenderår og får dermed selv ansvaret for reguleringen af uddannelsesstøtten i forhold til egenindkomst og fribeløb.
9. Fravalgte klip kan spares op, men kun fravalg af indtil 4 klip ved de videregående uddannelser giver (som hidtil) forhøjet fribeløb.
10. Intet fribeløb for måneder, hvori der hæves dobbeltklip.
11. Fastlæggelse af en øvre grænse for den periode, som klippene kan fordeles over, normalt svarende til normeret studietid med tillæg af 24 måneder.
12. Nedtrapning først i stipendium og dernæst i studielån ved for høj egenindkomst (hidtil 50 pct. i stipendiet).
13. Skærpede regler for tillæg og afdragsordning i forbindelse med tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Støtteåret omlægges, så det svarer til kalenderåret og dermed til skatteåret. Omlægningen er som anført under de almindelige bemærkninger først og fremmest begrundet i en forenkling og automatisering af indkomstkontrolsystemet. Dertil kommer, at det er en fordel, efter at Skatteministeriet har ændret kildeskattebekendtgørelsen, så stipendierne fra 1. januar 1991 gøres til A-indkomst for støttemodtagerne. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte skal herefter foretage skattetræk før udbetaling af stipendier.
Ved støtteårets omlægning til kalenderåret vil de kvartaler, der er forudsat i loven, blive de sædvanlige januar, april, juli og oktober kvartaler. Den nugældende bestemmelse, der fastsætter særlige kvartaler (august, november, februar, maj) i relation til loven, bortfalder derfor.
De i loven fastsatte højeste støttebeløb ændres fra årlige til månedlige beløb. Det månedlige beløb, der fremkommer ved opdelingen af lovens årsbeløb, er afrundet til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.
For at imødegå misbrug er det i bestemmelsen fastsat, at udgangspunktet for stipendietildelingen er laveste sats, dvs. den hidtidige sats for hjemmeboende uddannelsessøgende. Kun hvis det er godtgjort over for styrelsen, at den uddannelsessøgende faktisk er udeboende, kan der tildeles støtte med højeste sats. Det er herved forudsat, at folkeregisterattest ikke vil være tilstrækkelig dokumentation for bopælsstatus. De uddannelsessøgende vil blive afkrævet underskrevet erklæring om bopælsstatus, og de vil yderligere kunne afkræves dokumentation herfor f.eks. ved forevisning af kvitteringer for betalt husleje, terminsydelser, boligafgift e.l.
Til nr. 2 og 3
Ændringen indebærer alene sproglige præciseringer.
Til nr. 4-6
Ændringerne er konsekvenser af nr. 1.
Til nr. 7
Bestemmelsen om, at uddannelsessøgende i en videregående uddannelse, som fravælger støttetid, kan øge egenindkomsten med 5.700 kr. pr. fravalgt støttemåned, er flyttet til det under nr. 16 foreslåede nye § 8 a, stk. 2. Beløbet er samtidig afrundet til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.
Til nr. 8
Med bestemmelsen tilsigtes det at understøtte studieeffektiviteten og modvirke den tendens til at forlænge studietiden som kan ligge i ordningen om, at uddannelsessøgende selv kan vælge forbruget af støttetid (antal klip pr. støtteår). En sådan begrænsning kan dog efter omstændighederne have urimelige konsekvenser for uddannelsessøgende, som på grund af særlige forhold har forlænget studietid, uden at dette kan betragtes som udtryk for studieforlængende passivitet fra den pågældendes side. Som eksempler herpå kan nævnes bevilget orlov og praktikperioder, som ikke indgår i den normerede studietid, sygdom, fødsel, aftjening af værnepligt og udførelse af videnskabeligt arbejde.
Til nr. 9
Konsekvensændring af nr. 1. Der er samtidig foretaget afrunding af beløbet til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.
Til nr. 10-11
Ændringerne er konsekvenser af nr. 1 og foreslås af redaktionelle grunde.
Til nr. 12
Konsekvensændring af nr. 7 og 15-16.
Til nr. 13
Ændringen er en følge af, at den overvejende del af de beløb, der reguleres efter bestemmelsen, nu er ændret fra årlige til månedlige beløb. Den hidtidige regulering opad til nærmeste 100-kronebeløb vil derfor være for udgiftskrævende.
Til nr. 14
Af hensyn til formuleringen af det under nr. 16 foreslåede § 8 a, stk. 2, nr. 3, findes det hensigtsmæssigt at uddybe bemyndigelsen i lovens § 7, stk. 3, til undervisnings- og forskningsministeren til at godkende en uddannelse som støtteberettigende for så vidt angår perioder i uddannelsen med lønnet praktik.
Til nr. 15
Ifølge de gældende regler i loven og den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse opgøres egenindkomsten som enhver indkomst, der henføres til eller indgår i den skattepligtige almindelige indkomst. I egenindkomsten indgår endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtige nettoformue, der overstiger 100.000 kr. pr. 31. december i det kalenderår, der ligger nærmest forud for støtteåret, samt udenlandsk indkomst og indkomst på Færøerne og i Grønland. Følgende indkomstarter medregnes ikke
- stipendier efter SU-loven,
- renter af beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing,
- løbende udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring,
- løbende udbetalinger i henhold til lov om erstatningsansvar,
- løbende udbetalinger fra børnepension,
- forældres bidrag til dækning af børns underhold,
- legater, givet med uddannelsesformål for øje,
- lejeværdi af egen bolig,
- tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån,
- andre særlige fradrag, som godkendes af styrelsen.
I indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed fradrages udgifter, der er forbundet med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten; et eventuelt underskud kan ikke modregnes i anden indkomst.
Efter de nugældende regler tillægges den skattepligtige nettoformue formue på Færøerne, i Grønland og i udlandet. Følgende formuearter medregnes ikke
- beløb, opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing,
- engangsudbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring,
- engangsudbetalinger i henhold til lov om erstatningsansvar,
- styrelsen kan godkende andre fradrag, herunder at båndlagt kapital fradrages.
Opgørelsen af egenindkomsten forenkles som foreslået, så oplysninger kan trækkes direkte fra skattemyndighedernes registre. Det sker for at automatisere administrationen af uddannelsesstøtten og for at gøre kontrollen mere effektiv. Til gengæld kan der i visse tilfælde ske en regulering af støttemodtagerens fribeløb, jf. det under nr. 16 foreslåede § 8 a, stk. 5.
Efter lovforslaget indgår som hidtil i begrebet indkomst enhver positiv indkomstart, der henregnes til personlig indkomst og kapitalindkomst. Det er fortsat ikke tanken at anerkende fradrag hverken i personlig indkomst eller i kapitalindkomsten, og der vil derfor som hidtil være tale om et bruttoindkomstbegreb. De indkomstarter, der holdes udenfor, er alene stipendier efter denne lov og renter af beløb, som opspares efter loven om uddannelsesopsparing. Alle øvrige indkomstarter medregnes i det omfang, de er skattepligtige og indgår i indkomstbeløbet.
Legater, der ydes til studierejser og videnskabelige arbejder, er skattefri i det omfang, legatet kan anses for anvendt til formålet. Øvrige legater medregnes i indkomsten. Løbende udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar medregnes ligeledes i indkomsten. Der er dog mulighed for tillæg til fribeløbet for disse indkomstarter, jf. det under nr. 16 foreslåede § 8 a, stk. 5.
Spørgsmålet om, på hvilket tidspunkt en indkomstart skal medregnes, afgøres efter de skatteretlige regler, dvs. som hovedregel optjeningstidspunktet.
I indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed indgår fradrag for udgifter, som er forbundet med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter de skatteretlige regler, dog eksklusive renteudgifter. Fradrag for renteudgifter vedrørende den selvstændige erhvervsvirksomhed tages kun med, hvis den uddannelsessøgende beskattes efter virksomhedsskattelovens regler.
På baggrund af bemærkningerne til forslag L 9, fremsat den 7. oktober 1986, til lov om uddannelsesopsparing, hvorefter tilskrevne renter og formuen skal holdes uden for udmålingen af uddannelsesstøtte i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte, bibeholdes dette fradrag trods rationaliseringsbestræbelserne. Det er herved også taget i betragtning, at Skatteministeriet har oplyst, at Statsskattedirektoratet vil være i stand til at levere udtræk af kontrolregisteret med oplysninger om uddannelseskonti til styrelsen.
Til nr. 16
Det nugældende årlige fribeløb på 34.000 kr. for et helt støtteår ændres til et tilsvarende månedligt fribeløb, som den uddannelsessøgende i gennemsnit kan have, før støtten nedtrappes. Månedsbeløbet er afrundet til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb. Dette månedlige fribeløb på 3.000 kr. er minimum for alle måneder i støtteåret uanset støtteperiodens længde og den uddannelsessøgendes fravalg af støttemåneder. Eneste undtagelse er måneder, hvori der modtages støtte med dobbelt sats, jf. lovens § 3 a, stk. 2.
Det månedlige tillæg på 6.000 kr. efter § 8 a, stk. 2, nr. 1-3, til det fastsatte fribeløb efter stk. 1 svarer beløbsmæssigt til forhøjelsen af fribeløbet efter den gældende lovs § 3 a, stk. 3, i forbindelse med fravalg af indtil 4 måneders støtte inden for en 12 måneders periode for uddannelsessøgende i videregående uddannelser. Beløbet er dog afrundet til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.
Tillægget på 12.000 kr. pr. måned, jf. § 8 a, stk. 2, nr. 4, til fribeløbet efter stk. 1 giver et samlet fribeløb på 15.000 kr., der svarer til en faglært arbejders/nyuddannet akademikers aflønning. Fribeløbet omfatter de måneder, hvori den uddannelsessøgende
- ikke har været indskrevet ved en støtteberettigende uddannelse,
- ikke opfylder lovens støttebetingelser om dansk statsborgerskab e.l. eller
- ikke opfylder lovens støttebetingelser om, at der ikke må modtages anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne.
Det er ved beløbets fastsættelse bl.a. tilsigtet, at en faglært arbejder kan gå over til f.eks. tekniker- eller teknikumingeniøruddannelsen uden reduktion af støtten på grund af forudgående erhvervsindkomst.
Indtil udgangen af det kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, vil fribeløbet dog ikke kunne forhøjes efter § 8 a, stk. 2. Begrundelsen herfor er at modvirke en uønsket adfærd hos nyoptagne uddannelsessøgende på videregående uddannelser. Disse har normalt ikke under afslutningen af den nødvendige kompetencegivende ungdomsuddannelse haft erhvervsarbejde i det omfang, som forhøjelse af fribeløbet ville muliggøre. De ville derfor med fuld uddannelsesstøtte kunne opretholde erhvervsarbejde i et omfang, der ville forhindre fornøden studieaktivitet. Efter lovens § 9, stk. 4, kan den uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller bortfalder på grund af forældrenes indkomst, dog altid øge egenindkomsten med det nedsatte eller bortfaldne stipendiebeløb.
Der kan ikke ses bort fra, at uddannelsesstøtte, der udbetales i det støtteår, hvori uddannelsen afsluttes, og støttemodtageren overgår til lønnet erhvervsarbejde, i enkelte særlige tilfælde helt eller delvis skal tilbagebetales på grund af overskridelse af fribebeløbet. Støtten, herunder også den støtte, der måtte være udbetalt i form af dobbeltklip, jf. lovens § 3 a, stk. 2, får derved form af lån i forbindelse med uddannelsens afslutning.
Efter § 8 a, stk. 5, kan undervisnings- og forskningsministeren fastsætte nærmere regler om et tillæg til fribeløbet for uddannelsessøgende, som modtager ikke-skattefrie legater, stipendier eller lignende midler med uddannelsesformål for øje. Fribeløbet påtænkes således forhøjet med det beløb, hvormed legatet overstiger fribeløbet for at undgå reduktion af uddannelsesstøtten på grund af sådanne tildelte midler. Endvidere kan der fastsættes regler om tillæg til fribeløbet for udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis disse beløb indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten eller i den skattepligtige formue.
Begrundelsen for reglen i § 3 a, stk. 2, om mulig ydelse af støtte med dobbelt sats i det sidste studieår er at sætte den uddannelsessøgende i stand til at undgå studieaktivitetshindrende erhvervsarbejde i færdiggørelsesperioden. Reglen omfatter uddannelsessøgende i videregående uddannelser med en normeret studietid på mere end 48 måneder, der ved fravalg af støtte har opsparet støttetid hertil. Det er således en naturlig følge af reglen om dobbeltklip, at der ikke fastsættes fribeløb for måneder med sådan støttetildeling. Hvis der modtages støtte med dobbelt sats i hele støtteåret, beregnes dog et fribeløb på 14.100 kr. for hvert af den uddannelesssøgendes børn, som er under 18 år. Beløbet svarer til den forhøjelse af fribeløbet, der er fastsat i § 8 a, stk. 4. Endvidere vil uddannelsessøgende, der modtager uddannelsesstøtte med dobbelt sats blive tilgodeset ved de regler, der kan fastsættes efter § 8 a, stk. 5.
Efter den gældende bestemmelse nedsættes stipendium og lån ligeligt med det overskydende beløb, hvis egenindkomsten er højere end fribeløbet. Som et incitament for den uddannelsessøgende til selv løbende at regulere sin støttetildeling i overensstemmelse med egenindkomst og fribeløb og derved dels at undgå unødigt forbrug af støttetid dels tilbagebetalingskrav i forbindelse med den endelige støttetildeling foreslås bestemmelsen ændret. Ordningen går ud på, at for meget udbetalt støtte først reguleres i stipendium, og at et eventuelt overskydende beløb dernæst reguleres i studielån, uanset om der er tildelt størst muligt studielån. Supplerende studielån, som uddannelsessøgende får på grund af for høj forældreindkomst, jf. lovens § 9, stk. 4, nedsættes dog først krone for krone med det beløb, egenindkomsten overstiger fribeløbet. Først derefter sker nedsættelsen efter de foreslåede bestemmelser. Det foreslås, at denne regel får virkning for støtte, der tildeles efter 1. august 1990.
Til nr. 17-18
Det drejer sig alene om konsekvensændringer.
Til nr. 19
Ændringen skal ses som en administrativ forenkling, idet det er uforholdsmæssigt ressourcekrævende for styrelsen at kontrollere, om støttemodtagerens søskende på 19 år er under uddannelse.
Til nr. 20
Konsekvensændring af nr. 16
Til nr. 21
De nærmere regler tænkes udformet således, at den uddannelsessøgende ansøger om støtte ved det fyldte 18. år, ved starten af en ny uddannelse, efter ophør af meddelt orlov eller fra det tidspunkt i uddannelsesforløbet, hvorfra støtte første gang ønskes, således at en uddannelsessøgende i princippet kun indgiver een egentlig ansøgning for hver uddannelse.
Hvis støttebetingelserne er opfyldt, tildeler styrelsen herefter foreløbig støtte for et støtteår ad gangen, dog længst til uddannelsens afslutning, medmindre den uddannelsessøgende over for styrelsen foretager fravalg af støtte enten i et helt støtteår eller i et nærmere angivet antal måneder. Bortset fra de forældreindkomstafhængige støttemodtagere, tildeles den foreløbige støtte med maksimum for henholdsvis udeboende og hjemmeboende. Den uddannelsessøgende skal ikke oplyse sin forventede indkomst og formue. Styrelsen skal informere de uddannelsessøgende om indkomstgrænser m.v. og om konsekvenserne ved overskridelse af fribeløbet. Den uddannelsessøgende kan når som helst med 1 måneds forudgående varsel i løbet af støtteåret, dog senest 1. oktober i støtteåret, meddele styrelsen, enten at den løbende støtteudbetaling fravælges helt eller delvis i resten af støtteåret, eller at en ellers fravalgt støtte alligevel ønskes udbetalt for de resterende måneder af støtteåret.
Til nr. 22-24
Konsekvensændringer.
Til nr. 25-26
Ethvert udbetalt støttebeløb (over en bagatelgrænse svarende til det månedlige støttebeløb), som ikke vil kunne tildeles ved den endelige støttetildeling, vil blive tillagt 7 pct., uanset om beløbet eller en del heraf allerede måtte være blevet tilbagebetalt til styrelsen og uanset tidspunktet for tilbagebetalingen. Dette tilsigter at motivere de uddannelsessøgende til i løbet af støtteåret, dog senest 1. oktober, at fravælge støtte i det omfang egenindkomsten må forventes at overstige fribeløbet. Tillægget er ikke fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, herunder om afdragsvis betaling af tilbagebetalingsbeløbet.
Til nr. 27
Der er foretaget redaktionelle ændringer for at tydeliggøre gældende praksis. Tilbagebetalingskravet foreslås først forrentet 2 måneder efter kravets fremsættelse, hvilket er en lempelse i forhold til den gældende bestemmelse, hvorefter tilbagebetalingskravet forrentes fra den 1. i måneden efter kravets fremsættelse. Forhøjelsen af den årlige forrentningsprocent af tilbagebetalingskravene fra den officielle diskonto med tillæg af 1 pct. til en årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling (dvs. for tiden den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med tillæg af 6 pct.) tilsigter at modvirke, at den uddannelsessøgende benytter uddannelsstøtten som kreditsystem.
Til nr. 28
Efter den gældende bestemmelse forrentes gæld i henhold til studielån efter uddannelsestidens ophør årligt med 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Nationalbanken er gået over til at anvende andre pengepolitiske midler end diskontoen, som derfor ikke mere nødvendigvis afspejler pengemarkedet. Det foreslås derfor, at den til enhver tid værende gæld ifølge studielån optaget 1. august 1990 og senere, efter uddannelsestidens ophør forrentes med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.
Til nr. 29
De nugældende forrentningsbestemmelser for studielån, der er tildelt endeligt for støtteårene 1. august 1988 - 31. juli 1989 og 1. august 1989 - 31. juli 1990, bevares uændret af hensyn til de uddannelsessøgende, der har optaget studielån på disse vilkår.
Til nr. 27-30
Der er ikke med forslaget om, at renter tilskrives månedligt, tilsigtet nogen ændring i bestående praksis, hvorefter renter af tilbagebetalingskrav, studielån og statslån tilskrives månedligt med en beregnet faktor, der er afpasset således, at den årlige rente ikke overstiger den i loven fastsatte. Ved bestemmelsen ønskes alene en præcisering af denne hidtidige og sædvanlige praksis med beregning af renter af tilskrevne renter.
Til nr. 31
Med henblik på den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne ønskes en bemyndigelse til undervisnings- og forskningsministeren til at overlade en del af de kompetencer, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte nu har i forbindelse med støttetildelingen, til uddannelsesinstitutionerne, efterhånden som institutionernes studieadministrative systemer udbygges og automatiseres. Bestemmelsen om, at uddannelsesinstitutionerne kan oprette stipendienævn, hvori repræsentanter for lærere og uddannelsesøgende skal have sæde, udgår, fordi den må anses for overflødig.
Til § 2
Det er først praktisk muligt, at lade loven få fuld virkning fra 1. januar 1991. Det er derfor hensigten, at lade principperne i den hidtil gældende lov finde anvendelse for støttetildelingen i perioden 1. august til 31. december 1990 i det omfang, det er nødvendigt, herunder med hensyn til satser, opgørelse af egenindkomst, fribeløb m.v., dog med den modifikation, at ansøgning om støtte for denne periode også vil blive lagt til grund ved tildeling af støtte efter 31. december 1990.
Reglen i lovens § 8 a, stk. 7, som indsættes ved lovforslagets § 1, nr. 16, om at for meget udbetalt uddannelsestøtte først skal nedtrappes fuldt ud i stipendium og først dernæst i studielån, skal dog allerede have virkning for støtte tildelt den 1. august 1990 og senere.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1990, § 1, nr. 1, 4, 6-15, de i nr. 16 nævnte § 8 a, stk. 1-6, og nr. 17-27 har dog først virkning fra den 1. januar 1991.
Stk. 2. Lov om statens uddannelsesstøtte § 3 b, stk. 1, som indsættes ved nærværende lov § 1, nr. 8, gælder ikke for uddannelsessøgende, der har begyndt deres første videregående uddannelse før den 15. marts 1988, eller som har begyndt den igangværende videregående uddannelse eller ungdomsuddannelse før 1. august 1990.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om støttetildeling og kontrol af egenindkomst m.v. i perioden 1. august til 31. december 1990 og kan fastsætte andre nødvendige overgangsregler, der er en følge af, at de i stk. 1 nævnte bestemmelser først har virkning fra 1. januar 1991.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 5 og 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte, reguleres efter lov om statens uddannelsesstøtte § 6, som ændret ved nærværende lov § 1, nr. 12 og 13.
Lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte
§ 2. ---
Stk. 5. Til uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 har påbegyndt en videregående uddannelse, kan der i indtil 2 år ydes statsgaranti for lån i pengeinstitutter på indtil 47.400 kr. årligt, såfremt de opfylder støttebetingelserne efter § 7, og den tid, hvori de kan få stipendium, er overskredet. Beløbet reguleres efter reglerne i § 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen.
Stk. 6. Til udeboende uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år før den 15. marts 1988, og som før dette tidspunkt har påbegyndt en videregående uddannelse, forhøjes den i § 2, stk. 2, fastsatte låneramme med 3.700 kr. for et helt støtteår. Beløbet reguleres efter reglerne i § 6.
Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 bortfalder efter udgangen af støtteåret 1992-93.
Efter 2. behandling den 13. december 1989
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1990, § 1, nr. 1, 5, 7-15, 17, de i nr. 18 nævnte § 8 a, stk. 1-6, og nr. 19-28, har dog først virkning fra den 1. januar 1991. Dog fastsætter undervisnings- og forskningsministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4 og 16. § 1, nr. 29, har først virkning for støtte tildelt for tiden efter den 31. december 1990. For støtte tildelt for tiden før 1. januar 1991 finder de hidtil gældende regler i lovens § 13 anvendelse.
Stk. 2. Lov om Statens Uddannelsesstøtte § 3 b, stk. 1, som indsættes ved nærværende lovs § 1, nr. 8, gælder ikke for uddannelsessøgende, der har begyndt deres første videregående uddannelse før den 15. marts 1988, eller som har begyndt den igangværende videregående uddannelse eller ungdomsuddannelse før 1. august 1990.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om støttetildeling og kontrol af egenindkomst m.v. i perioden 1. august til 31. december 1990 og kan fastsætte andre nødvendige overgangsregler, der er en følge af, at de i stk. 1 nævnte bestemmelser først har virkning fra 1. januar 1991.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 5 og 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte, reguleres efter lov om Statens Uddannelsesstøtte § 6, som ændret ved nærværende lovs § 1, nr. 13 og 14.
Ændringsforslag
Af undervisnings- og forskningsministeren
Til § 1
1) I den under nr. 31 foreslåede affattelse af lovens § 13 a, stk. 1, 4. pkt., ændres »juli« til: »december«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter lovforslaget forrentes den til enhver tid værende gæld ifølge studielån, der endeligt tildeles for perioden 1. august-31. december 1990, efter de nye regler i lovforslagets § 1, nr. 30.
Det har imidlertid vist sig, at en gennemførelse af edb-omlægningen som følge heraf inden den 1. august 1990 kan medføre en væsentlig forsinkelse af den øvrige systemomlægning i forbindelse med de administrative omlægninger af støttetildelingen, som lovforslaget giver mulighed for.
Som følge heraf foreslås det, at endeligt tildelte lån for den nævnte 5-månedersperiode efter uddannelsestidens ophør forrentes efter de hidtil gældende regler, dvs. årligt med 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.
§ 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte svarende til den normerede uddannelsestid, jf. dog § 9, stk. 5.
3. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »stipendium« til: »støtte«.
Stk. 2. Ved opgørelsen af støttetiden for en igangværende uddannelse medregnes perioder, hvori der er oppebåret stipendium til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser.
4. I § 3, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 2,» til: »§ 2«.
Stk. 3. For uddannelsessøgende, som er afskåret fra at oppebære stipendium i medfør af reglerne i § 9, men som oppebærer lån i henhold til § 2, stk. 2, medregnes de pågældende perioder i støttetiden i henhold til stk. 2, jf. dog § 9, stk. 5.
5. I § 3 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »4 år« til: »48 støttemåneder«.
6. I § 3 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »1/6« til: »det dobbelte«.
Stk. 2. Støtte, der fravælges efter stk. 1, samt uforbrugt støtte i øvrigt kan ved videregående uddannelser, der er normeret med en studietid på mere end 4 år, i forbindelse med uddannelsens afslutning udbetales månedsvis sammen med sædvanlig støtte efter § 2. Der kan pr. måned i alt højst udbetales 1/6 af de satser, der er fastsat i § 2. Udbetalingen sker inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen på grundlag af en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, at den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.
7. § 3 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 3. Uddannelsessøgende i en videregående uddannelse, som fravælger støttetid, jf. stk. 1, kan øge egenindkomsten, jf. § 8, med 5.700 kr. pr. fravalgt støttemåned.
8. Efter § 3 a indsættes
»§ 3 b. Støttetildeling kan kun ydes fra den uddannelsessøgendes optagelse på den igangværende uddannelse til udløbet af den for uddannelsen normerede studietid med tillæg af 24 måneder. Tillægsperioden kan dog forlænges efter regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren, når særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 2. Støtte kan ikke ydes med tilbagevirkende kraft inden for støtteåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om ansøgningsfrister.«.
9. I § 5, stk. 1, ændres »14.500 kr. for et helt støtteår« til: »1.200 kr. pr. støttemåned«.
§ 5. Uddannelsessøgende kan ud over stipendium og lån få et stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog højst 14.500 kr. for et helt støtteår.
10. § 5, stk. 2, ophæves.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
1) støtteordningen, herunder om fravalg af støtte og udbetaling af uforbrugt støtte, jf. § 3 a,
2) beregning af støtte for mindre end et støtteår,
3) størrelsen af det beløb, der minimalt kan udbetales i støtte,
4) betingelserne for, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende,
5) i hvilket omfang adgangsgivende suppleringskurser til en videregående uddannelse skal medregnes i den normerede studietid for den videregående uddannelse.
11. Efter § 5 indsættes
»§ 5 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
1) støtteordningen, herunder om fravalg af støtte og udbetaling af uforbrugt støtte,
2) beregning af støtte for mindre end et støtteår,
3) minimal støttetildeling,
4) betingelserne for, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og
5) i hvilket omfang adgangsgivende suppleringsskurser til en videregående uddannelse skal medregnes i den normerede studietid for den videregående uddannelse.«.
12. I § 6, 1. pkt., udgår: »3 a,» og efter »8« indsættes: », 8 a«.
13. I § 6, 2. pkt., ændres »100-kronebeløb« til: »kronebeløb«.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2, 3 a, 5, 8 og 9, reguleres en gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste 100-kronebeløb. Undervisnings- og forskningsministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.
14. I § 7, stk. 3, indsættes som 2. pkt. : »Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om støtte i praktikperioder, som indgår i den godkendte uddannelse.«.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte betingelser og kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen skal gennemgås i Danmark.
15. § 8 affattes således
»§ 8. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde.
Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten med fradrag af stipendium efter denne lov samt af renter af beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing. I egenindkomsten indgår endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtige formue, der overstiger 100.000 kr. pr. 31. december i støtteåret med fradrag af beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing.«.
§ 8. For at få maksimalt stipendium og lån må den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige 34.000 kr., jf. dog § 3 a, stk. 3, og § 9, stk. 4. Beløbet forhøjes med 14.100 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år. Er egenindkomsten højere, nedsættes stipendium, herunder stipendium efter § 5, og lån ligeligt med det overskydende beløb efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Egenindkomsten beregnes for hele støtteåret, hvis den uddannelsessøgende er støtteberettiget efter § 7.
Stk. 2. Egenindkomsten er enhver indkomst, der henføres til eller indgår i den skattepligtige almindelige indkomst med fradrag af stipendium efter denne lov og i øvrigt med fradrag efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. I egenindkomsten indgår endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtige nettoformue, der overstiger 100.000 kr., pr. 31. december i det kalenderår, der ligger nærmest forud for støtteåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i nettoformuen
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af egenindkomsten, herunder om opgørelsen af egenindkomsten for uddannelsessøgende, som ikke i hele støtteåret har været berettiget til støtte efter § 7, eller som har opbrugt støttemulighederne efter § 3, og for uddannelsessøgende, der har indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.
16. Efter § 8 indsættes
»§ 8 a. For at få maksimalt stipendium og studielån må den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige et samlet beløb (fribeløbet), som svarer til 3.000 kr. pr. måned, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte fribeløb forhøjes med
1) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori der er fravalgt støtte efter § 3 a, stk. 1.
2) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været indskrevet ved en støtteberettigende uddannelse, men har haft orlov eller ikke har opfyldt støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 4.
3) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været i ikke-støtteberettigende praktik.
4) 12.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende ikke har opfyldt støttebetingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1, 3 eller 5, eller hvori støtte ikke udbetales, fordi den uddannelsessøgendes støttemulighed er forbrugt, jf. §§ 3 og 3 b, stk. 1.
Stk. 3. Forhøjelse af fribeløbet efter stk. 2 kan først foretages efter udgangen af det kvartal i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, jf. dog stk. 4 og § 9, stk. 4.
Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med 14.100 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg til fribeløbet efter stk. 1-4 og stk. 6 for legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, og for udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten, jf. § 8, stk. 2, eller i den skattepligtige formue.
Stk. 6. Der beregnes ikke fribeløb, jf. stk. 1 og 2, for måneder, hvori den uddannelsessøgende modtager støtte til dobbelt sats, jf. § 3 a, stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt, tages der dog hensyn til det heri nævnte beløb.
Stk. 7. Er den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8, højere end det efter stk. 1-6 beregnede fribeløb, nedsættes først stipendium, herunder stipendium efter § 5, jf. dog § 9, stk. 4, og dernæst studielån med det overskydende beløb efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.«.
17. I § 9, stk. 1, udgår: »det kalenderår, der begynder i«.
18. I § 9, stk. 1, og stk. 3, indsættes efter »§ 8«: »og § 8 a«.
§ 9. Indtil udgangen af det kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, beregnes stipendiet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, der begynder i støtteåret, samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8.
Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog § 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700 kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet og det bortfalder ved et indkomstgrundlag på 274.700 kr.
19. I § 9, stk. 2, 1. pkt., udgår: »eller under 19 år og under uddannelse«.
Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under uddannelse.
20. I § 9, stk. 4, 2. pkt., ændres »34.000 kr.« til: »det i § 8 a, stk. 1, jf. stk. 4 og 5, fastsatte fribeløb.«.
Stk. 4. Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller bortfalder efter reglerne i stk. 3, kan optage lån med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller øge egenindkomsten med det nedsatte beløb. Lånet reduceres med det beløb, hvormed egenindkomsten øges ud over 34.000 kr.
21. § 11, stk. 1, affattes således
»Styrelsen for Statens Uddannelsstøtte udbetaler stipendium og studielån med foreløbige beløb, der endeligt fastsættes efter støtteårets udløb på grundlag af faktiske oplysninger om egenindkomst, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v. i støtteåret. Den foreløbige støttetildeling, der for den enkelte så vidt muligt skal svare til det stipendium og det studielån, som tildeles endeligt efter støtteårets afslutning, sker på grundlag af de ved støttetildelingen foreliggende oplysninger. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.«.
§ 11. »Styrelsen for Statens Uddannelsstøtte udbetaler stipendium og studielån i støtteåret med foreløbige beløb, der for den enkelte så vidt muligt skal svare til det stipendium og det studielån, der tildeles endeligt efter støtteårets afslutning.
22. § 11, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
Stk. 2. Udbetaling af foreløbige beløb i støtteåret sker på grundlag af oplysninger om forældreindkomst, om forventet egenindkomst, studieforhold, anden offentlig støtte m.v. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
23. § 12, stk. 1, 2., 3. og 4. pkt., ophæves.
§ 12. Tildeling af stipendium og studielån sker endeligt efter støtteårets afslutning. For den del af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende er omfattet af § 9, stk. 1, beregnes stipendiet i forhold til forældrenes indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9 a. Hvis støttebetingelserne i henhold til § 7 ikke har været til stede i hele støtteåret, nedsættes støttemaksimum forholdsmæssigt. For den del af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende opfylder støttebetingelserne, beregnes stipendiet og studielånet endvidere i forhold til den uddannelsessøgendes egenindtægt, beregnet efter reglerne i § 3 a, stk. 3, § 8 og § 9, stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om opgørelsesmåden.
24. I § 12, stk. 3, ændres »beløb i støtteåret« til: »støtte i det pågældende støtteår«.
Stk. 3. Ved støtteårets afslutning skal den uddannelsessøgende, som har modtaget beløb i støtteåret, meddele alle oplysninger, der er nødvendige for den endelige støttetildeling.
25. I § 12, stk. 5, 1. pkt., ændres »der skal tilbagebetales i medfør af stk. 2 og stk. 4« til: »der ved den endelige støttetildeling konstateres at være udbetalt for meget i et støtteår, jf. stk. 2 og stk. 4«.
26. I § 12, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.
»Der tages ved beregningen ikke hensyn til, om beløbet helt eller delvis er tilbagebetalt.«.
Stk. 5. Beløb, der skal tilbagebetales i medfør af stk. 2 og stk. 4, tillægges 7 pct. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillægget.
27. § 13 affattes således
»§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 11, stk. 3, og § 12, stk. 2 og 4, herunder om adgangen til afdragsvis tilbagebetaling. Det kan i disse regler fastsættes, at afdragsordningen bortfalder, såfremt den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser.
Stk. 2. beløb, der skal tilbagebetales, inclusive tillæg i medfør af § 12, stk. 5, forrentes fra den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter kravets fremsættelse. Den til enhver tid værende gæld forrentes med en årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.«.
§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 11, stk. 4, og § 12, stk. 2 og 4. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg i medfør af § 12, stk. 5, forrentes fra den 1. i måneden efter kravets fremsættelse. Gælden til enhver tid forrentes med årligt 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.
Stk. 2. Hvis den uddannelsessøgende ikke overholder vilkårene for tilbagebetalingen, kan gælden opsiges til skadesløs betaling. Gælden til enhver tid forrentes efter stk. 1.
28. § 13 a, stk. 1, 3. pkt., affattes således
»Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.«.
29. I § 13 a, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.
»Den til enhver tid værende gæld ifølge studielån, der er tildelt endeligt for perioden 1. august 1988 til 31. juli 1990, forrentes dog efter uddannelsestidens ophør med årligt 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives månedligt.«.
§ 13 a. Studielån, som er endeligt tildelt efter denne lov, jf. § 12, stk. 1, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. I uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 4 pct. Derefter forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden, herunder om dens ophør og om låntagers pligt til at give meddelelse herom.
30. I § 14, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.,
»Renten tilskrives månedligt.«.
Stk. 2. Statslån, der er tildelt endeligt efter 1. august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. I uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Derefter forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct. over diskontoen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom.
31. § 23 affattes således
»§ 23. De afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan træffe i medfør af § 22, kan efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution, der ligeledes vil kunne indhente de i § 22, stk. 2, omhandlede oplysninger. Afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne som følge heraf træffer, kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen vedrører.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog bestemme, at afgørelser, som træffes af uddannelsesinstitutioner i henhold til stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår i øvrigt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med støttetildelingen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.«.
§ 23. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med støttetildelingen. Uddannelsesinstitutionen kan til varetagelsen af opgaverne nedsætte et stipendienævn, hvor repræsentanter for lærere og uddannelsessøgende skal have sæde. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
Ingen
Nr LSF 103
Forslag til Lov om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte
Fremsat af Undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)
den 6. december 1989
Vedtaget ved tredjebehandling den 15. december 1989
Lov nr. 859 af 20/12/1989