1989 LSF 89 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN

§ 1

Lov om afgift af renter af forbrugslån, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 3. maj 1989, ophæves med virkning fra og med afgiftsåret 1988.

§ 1

Lov om afgift af renter af forbrugslån, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 3. maj 1989, ophæves med virkning fra og med afgiftsåret 1988.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988, som ændret ved lov nr. 363 af 1. juli 1988, lov nr. 671 af 3. november 1988, lov nr. 152 af 15. marts 1989 og lov nr. 375 og lov nr. 388 begge af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 8 P, stk. 1, udgår »eller til opgørelse af forbrugsrenteafgift«, og stk. 3-4 ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 3-5.

2. § 8 Q, stk. 2, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988, som ændret ved lov nr. 363 af 1. juli 1988, lov nr. 671 af 3. november 1988, lov nr. 152 af 15. marts 1989 og lov nr. 375 og lov nr. 388 begge af 7. juni 1989 foretages følgende ændringer

1. I § 8 P, stk. 1, udgår: »eller til opgørelse af forbrugsrenteafgift«, og stk. 3-4 ophæves. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 3-5.

2. § 8 Q, stk. 2, nr. 1, ophæves. Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.

§ 2

1. I § 8 P, stk. 1, udgår: »eller til opgørelse af forbrugsrenteafgift«, og stk. 3-4 ophæves. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 3-5.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Som et led i finanslovsaftalen stiller regeringen forslag om, at lov om afgift af renter af forbrugslån ophæves med virkning fra og med afgiftsåret 1988.

De afgiftspligtige, som allerede har indbetalt forbrugsrenteafgift for afgiftsåret 1988, vil automatisk få tilbagebetalt det indbetalte beløb.

Efter regeringens opfattelse har renteafgiften i væsentlig grad bidraget til at dæmpe gældsstiftelse til privat forbrug og til at fremme den private opsparing. På baggrund af den aktuelle afdæmpede udvikling i realindkomsterne samt den relativt høje realrente, finder regeringen det imidlertid forsvarligt nu at ophæve afgiften.

Loven har givet anledning til meget store administrative problemer. Der er tale om et kompliceret regelsæt, som har givet store forståelsesmæssige problemer for borgerne i forbindelse med selvangivelse af de korrekte beløb.

Renteafgiftsloven indeholder således flere komplicerede sondringer til udskillelse af afgiftspligtige lån. For erhvervsdrivende gælder særlige regler, som er forskellige afhængig af, om virksomhedsordningen anvendes eller ej. Der sondres skematisk mellem erhvervsgæld og privatgæld, men i praksis bliver der i et vist omfang pålagt afgift af erhvervsrenter. F.eks. kan renter i virksomhedsordningen udløse renteafgift som følge af rentekorrektionsbeløb, uanset renterne vedrører gamle lån. Afgiften er bl.a. på denne baggrund blevet beskyldt for at ramme tilfældigt.

En ophævelse af loven medfører således en væsentlig lettelse for såvel borgerne som skattemyndighederne. Til belysning heraf kan nævnes, at der for afgiftsåret 1988 er udsendt ca. 730.000 forslag til afgiftsopgørelse til lønmodtagere og ca. 450.000 renteafgiftsselvangivelser til erhvervsdrivende.

Som en konsekvens af ophævelsen af renteafgiften foreslås det at ophæve pligten for pengeinstitutter og finansieringsselskaber m.v. til at foretage indberetning til Statsskattedirektoratet af oplysninger til brug for opgørelse af renteafgiften.

Som nævnt bevirker lovforslaget væsentlige administrative lettelser. Det skønnes, at de statslige besparelser vil være i størrelsesordenen 30 mio. kr. på årsbasis, heraf ca. 20 mio. kr. i edb-omkostninger.

Der foreligger ikke oplysninger, som gør det muligt at skønne over de administrative besparelser i kommunerne som følge af lovforslaget.

Efter lovforslaget ophæves renteafgiften med virkning fra og med afgiftsåret 1988. Afgiften vedrørende afgiftsåret 1988 skulle have været indbetalt i januar 1990. Provenuet af renteafgiften for afgiftsåret 1988 har hidtil med betydelig usikkerhed været anslået til ca. 200 mio. kr. Der foreligger endnu ikke endelige optællinger på et korrigeret grundlag, men foreløbige oplysninger tyder på, at afgiftsbeløbet vedrørende 1988 ville være blevet noget større end de hidtil skønnede 200 mio. kr. I så fald indebærer lovforslaget et tilsvarende højere provenutab i 1990. Større afgiftsbeløb kan bl.a. skyldes, at færre afgiftspligtige end forventet har benyttet sig af muligheden for at omlægge deres kassekreditter m.v.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 8 P. Banker, sparekasser, andelskasser, Postgirokontoret, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Statens Uddannelsesstøtte, kommuner, realkreditinstitutter, Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, pensionskasser, forsikringsselskaber, vekselerere, børsmæglerselskaber, bankierer og advokater, der som led i deres virksomhed yder eller formidler udlån mod forrentning, skal til brug ved skatteligningen eller til opgørelse af forbrugsrenteafgift hvert år uden opfordring indberette de i stk. 2 nævnte oplysninger til skattemyndighederne. Tilsvarende gælder for finansieringsselskaber, hvis primære virksomhed er at yde eller formidle udlån mod forrentning. Skatteministeren kan bestemme, at betalingskortudstedere og andre, der yder eller formidler udlån på tilsvarende måde, er omfattet af oplysningspligten.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold skal oplyses

1) lånetype,

2) tilskrevne eller forfaldne renter,

3) løbende provisioner m.v., jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a) og b),

4) reservefonds- og administrationsbidrag, jf. ligningslovens § 15 J, stk. 5,

5) dato for rentetilskrivning,

6) gæld pr. 31. december og

7) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter stk. 3.

Stk. 3. For lån, der er ydet til personer, skal det oplyses, hvis lånet ikke er aftalt skriftligt inden den 11. oktober 1988. Det gælder dog ikke, hvis lånet er omfattet af renteafgiftslovens § 3, stk. 3.

Stk. 4. For lån, der er ydet til personer og aftalt skriftligt før den 11. oktober 1988, skal det oplyses

1) hvis lånet den 11. oktober 1988 eller senere er forhøjet eller løbetiden forlænget,

2) hvis lånet er aftalt skriftligt uden afvikling eller

3) hvis lånet er stiftet med adgang til variabel udnyttelse.

Stk. 5-7. - - -

2. § 8 Q, stk. 2, nr. 1, ophæves. Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.

§ 8 Q. Banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, vekselerere, bankierer, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring indberette de i stk. 2 nævnte oplysninger til skattemyndighederne.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af såvel låntager og depothaver som depotet samt oplysninger om låneforholdet. For den enkelte låntager og depothaver skal oplyses

1) hvis lånet er aftalt skriftligt den 11. oktober 1988 eller senere,

2) tilskrevne eller forfaldne renter,

3) restgæld pr. 31. december og

4) kursværdien af restgæld pr. 31. december, hvor det fastsættes af ministeren efter stk. 3.

Stk. 3 og 4. - - -

Ingen

Nr LSF 89

Forslag til Lov om ophævelse af lov om afgift af renter af forbrugslån

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 6. december 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 15. december 1989

Lov nr. 833 af 19/12/1989