1989 LSF 86 FORSLAG TIL LOV OM LØNSUMSAFGIFT FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR DEN FINANSIELLE SEKTOR

§ 1. Virksomheder inden for den finansielle sektor betaler en afgift til statskassen. Sektoren omfatter virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer og/eller valuta.

Stk. 2. Afgiftspligten er betinget af, at virksomheden skal betale arbejdsmarkedsbidrag, og at bidragsgrundlaget opgøres efter § 8, stk. 1, nr. 2, eller § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

§ 1. Virksomheder inden for den finansielle sektor betaler en afgift til statskassen. Sektoren omfatter virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer og/eller valuta.

Stk. 2. Afgiftspligten er betinget af, at virksomheden skal betale arbejdsmarkedsbidrag og at bidragsgrundlaget opgøres efter § 8, stk. 1, nr. 2, eller § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

§ 1. Virksomheder inden for den finansielle sektor betaler en afgift til statskassen. Sektoren omfatter virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer og/eller valuta.

Stk. 2. Afgiftspligten er betinget af, at virksomheden skal betale arbejdsmarkedsbidrag, og at bidragsgrundlaget opgøres efter § 8, stk. 1, nr. 2, eller § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

§ 2. Virksomheder, der er afgiftspligtige, skal anmeldes til registrering hos den regionale told- og skatteforvaltning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Virksomheden skal kun registreres, såfremt afgiftsgrundlaget efter § 5 overstiger 80.000 kr. årligt.

Stk. 3. Offentlige virksomheder er undtaget fra registreringspligten, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at offentlige virksomheder skal registreres.

§ 2. Virksomheder, der er afgiftspligtige, skal anmeldes til registrering hos den regionale told- og skatteforvaltning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Virksomheden skal kun registreres, såfremt afgiftsgrundlaget efter § 5 overstiger 80.000 kr. årligt.

Stk. 3. Offentlige virksomheder er undtaget fra registreringspligten, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at offentlige virksomheder skal registreres.

§ 2. Virksomheder, der er afgiftspligtige, skal anmeldes til registrering hos den regionale told- og skatteforvaltning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Virksomheden skal kun registreres, såfremt afgiftsgrundlaget efter § 5 overstiger 80.000 kr. årligt.

Stk. 3. Offentlige virksomheder er undtaget fra registreringspligten, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at offentlige virksomheder skal registreres.

§ 3. Den regionale told- og skatteforvaltning udsteder et bevis til virksomheder, der er registreret efter § 2.

Stk. 2. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage før, virksomheden påbegyndes. Ændringer i registreringsforholdene skal anmeldes senest 8 dage efter, at ændringen er sket.

Stk. 3. Virksomheder, der i medfør af § 5, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsbidrag er fællesregistreret eller delregistreret, skal registreres på samme måde efter denne lov.

II. Afgiftssats og afgiftsgrundlag

§ 3. Den regionale told- og skatteforvaltning udsteder et bevis til virksomheder, der er registreret efter § 2.

Stk. 2. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage før, virksomheden påbegyndes. Ændringer i registreringsforholdene skal anmeldes senest 8 dage efter, at ændringen er sket.

Stk. 3. Virksomheder, der i medfør af § 5, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsbidrag er fællesregistreret eller delregistreret, skal registreres på samme måde efter denne lov.

II. Afgiftssats og afgiftsgrundlag

§ 3. Den regionale told- og skatteforvaltning udsteder et bevis til virksomheder, der er registreret efter § 2.

Stk. 2. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage før, virksomheden påbegyndes. Ændringer i registreringsforholdene skal anmeldes senest 8 dage efter, at ændringen er sket.

Stk. 3. Virksomheder, der i medfør af § 5, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsbidrag er fællesregistreret eller delregistreret, skal registreres på samme måde efter denne lov.

II. Afgiftssats og afgiftsgrundlag

§ 4. Afgiften er 2 pct. af afgiftsgrundlaget.

§ 4. Afgiften er 2 pct. af afgiftsgrundlaget.

§ 4. Afgiften er 2 pct. af afgiftsgrundlaget.

§ 5. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 pct.

Stk. 2. Ved opgørelsen af lønsummen skal aflønning i naturalier medregnes til lønsummen i det omfang, de berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven.

III. Opgørelse og indbetaling af afgiften

§ 5. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 pct.

Stk. 2. Ved opgørelsen af lønsummen skal aflønning i naturalier medregnes til lønsummen i det omfang, de berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven.

III. Opgørelse og indbetaling af afgiften

§ 5. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 pct.

Stk. 2. Ved opgørelsen af lønsummen skal aflønning i naturalier medregnes til lønsummen i det omfang, de berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven.

III. Opgørelse og indbetaling af afgiften

§ 6. Opgørelsesperioden er kvartalet.

Stk. 2. Virksomhederne skal senest 3 måneder og 20 dage efter opgørelsesperiodens udløb til den regionale told- og skatteforvaltning angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse. Samme dag er sidste rettidige indbetalingsdag. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling udløber.

Stk. 3. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen til førstkommende hverdag.

Stk. 4. Udgør afgiften for en opgørelsesperiode efter denne lov og bidraget efter lov om arbejdsmarkedsbidrag under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

§ 6. Opgørelsesperioden er kvartalet.

Stk. 2. Virksomhederne skal senest 3 måneder og 20 dage efter opgørelsesperiodens udløb til den regionale told- og skatteforvaltning angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse. Samme dag er sidste rettidige indbetalingsdag. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling udløber.

Stk. 3. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen til førstkommende hverdag.

Stk. 4. Udgør afgiften for en opgørelsesperiode efter denne lov og bidraget efter lov om arbejdsmarkedsbidrag under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

§ 6. Opgørelsesperioden er kvartalet.

Stk. 2. Virksomhederne skal senest 3 måneder og 20 dage efter opgørelsesperiodens udløb til den regionale told- og skatteforvaltning angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse. Samme dag er sidste rettidige indbetalingsdag. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling udløber.

Stk. 3. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen til førstkommende hverdag.

Stk. 4. Udgør afgiften for en opgørelsesperiode efter denne lov og bidraget efter lov om arbejdsmarkedsbidrag under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

§ 7. Foreligger angivelsen for en opgørelsesperiode ikke rettidigt, forhøjes afgiften for den pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 500 kr. og højst 1.100 kr. Afgiften forhøjes dog ikke, hvis virksomhedens bidragstilsvar for den samme periode er forhøjet efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 12, stk. 1.

Stk. 2. Den regionale told- og skatteforvaltning kan fritage for forhøjelse af afgift efter stk. 1, når særlige omstændigheder taler for det.

§ 7. Foreligger angivelsen for en opgørelsesperiode ikke rettidigt, forhøjes afgiften for den pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 575 kr. og højst 1.100 kr. Afgiften forhøjes dog ikke, hvis virksomhedens bidragstilsvar for den samme periode er forhøjet efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 12, stk. 1.

Stk. 2. Den regionale told- og skatteforvaltning kan fritage for forhøjelse af afgift efter stk. 1, når særlige omstændigheder taler for det.

§ 7. Foreligger angivelsen for en opgørelsesperiode ikke rettidigt, forhøjes afgiften for den pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 500 kr. og højst 1.100 kr. Afgiften forhøjes dog ikke, hvis virksomhedens bidragstilsvar for den samme periode er forhøjet efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 12, stk. 1.

Stk. 2. Den regionale told- og skatteforvaltning kan fritage for forhøjelse af afgift efter stk. 1, når særlige omstændigheder taler for det.

§ 8. Har den regionale told- og skatteforvaltning efter udløbet af fristen i § 6, stk. 2, ikke modtaget virksomhedens angivelse, kan forvaltningen foretage en foreløbig fastsættelse af afgiften til et skønsmæssigt beløb.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for en foreløbig fastsættelse efter stk. 1.

§ 8. Har den regionale told- og skatteforvaltning efter udløbet af fristen i § 6, stk. 2, ikke modtaget virksomhedens angivelse, kan forvaltningen foretage en foreløbig fastsættelse af afgiften til et skønsmæssigt beløb.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for en foreløbig fastsættelse efter stk. 1.

§ 8. Har den regionale told- og skatteforvaltning efter udløbet af fristen i § 6, stk. 2, ikke modtaget virksomhedens angivelse, kan forvaltningen foretage en foreløbig fastsættelse af afgiften til et skønsmæssigt beløb.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for en foreløbig fastsættelse efter stk. 1.

§ 9. For virksomheder, der kun drives i kort tid, kan den regionale told- og skatteforvaltning fastsætte, at opgørelsesperioden er det tidsrum, i hvilket virksomheden drives. Forvaltningen kan endvidere for sådanne virksomheder forkorte fristerne for indsendelse af angivelse og indbetaling af afgift.

§ 9. For virksomheder, der kun drives i kort tid, kan den regionale told- og skatteforvaltning fastsætte, at opgørelsesperioden er det tidsrum, i hvilket virksomheden drives. Forvaltningen kan endvidere for sådanne virksomheder forkorte fristerne for indsendelse af angivelse og indbetaling af afgift.

§ 9. For virksomheder, der kun drives i kort tid, kan den regionale told- og skatteforvaltning fastsætte, at opgørelsesperioden er det tidsrum, i hvilket virksomheden drives. Forvaltningen kan endvidere for sådanne virksomheder forkorte fristerne for indsendelse af angivelse og indbetaling af afgift.

§ 10. Såfremt en virksomhed gentagne gange ikke har indbetalt afgiften rettidigt, kan den regionale told- og skatteforvaltning forkorte opgørelsesperioden samt fristen for angivelse og indbetaling af afgiften. Det samme gælder

1) Såfremt virksomheden eller dens indehaver

a) ved udlæg er fundet ude af stand til at betale sin gæld,

b) har standset sine betalinger,

c) er under frivillig akkord eller likvidation eller

d) er under konkursbehandling eller der er åbnet forhandling om tvangsakkord.

2) Såfremt virksomhedsindehaverens dødsbo behandles efter skiftelovens kapitel III.

Stk. 2. For virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsbidrag, forkortes opgørelsesperioden efter denne lov tilsvarende.

§ 10. Såfremt en virksomhed gentagne gange ikke har indbetalt afgiften rettidigt, kan den regionale told- og skatteforvaltning forkorte opgørelsesperioden samt fristen for angivelse og indbetaling af afgiften. Det samme gælder

1) Såfremt virksomheden eller dens indehaver

a) ved udlæg er fundet ude af stand til at betale sin gæld,

b) har standset sine betalinger,

c) er under frivillig akkord eller likvidation, eller

d) er under konkursbehandling, eller der er åbnet forhandling om tvangsakkord.

2) Såfremt virksomhedsindehaverens dødsbo behandles efter skiftelovens kapitel III.

Stk. 2. For virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsbidrag, forkortes opgørelsesperioden efter denne lov tilsvarende.

§ 10. Såfremt en virksomhed gentagne gange ikke har indbetalt afgiften rettidigt, kan den regionale told- og skatteforvaltning forkorte opgørelsesperioden samt fristen for angivelse og indbetaling af afgiften. Det samme gælder

1) Såfremt virksomheden eller dens indehaver

a) ved udlæg er fundet ude af stand til at betale sin gæld,

b) har standset sine betalinger,

c) er under frivillig akkord eller likvidation eller

d) er under konkursbehandling eller der er åbnet forhandling om tvangsakkord.

2) Såfremt virksomhedsindehaverens dødsbo behandles efter skiftelovens kapitel III.

Stk. 2. For virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsbidrag, forkortes opgørelsesperioden efter denne lov tilsvarende.

§ 11. Konstateres det, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse efter § 6, stk. 2, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræver den regionale told- og skatteforvaltning virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af den afgift, som virksomheden skal betale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan den regionale told- og skatteforvaltning foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsgrundlaget.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.

§ 11. Konstateres det, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse efter § 6, stk. 2, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræver den regionale told- og skatteforvaltning virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af den afgift, som virksomheden skal betale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan den regionale told- og skatteforvaltning foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsgrundlaget.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.

§ 11. Konstateres det, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse efter § 6, stk. 2, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræver den regionale told- og skatteforvaltning virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af den afgift, som virksomheden skal betale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan den regionale told- og skatteforvaltning foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsgrundlaget.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.

§ 12. For betaling af afgift efter denne lov hæfter den, der ejer virksomheden. Er flere virksomheder fællesregistreret, jf. § 3, stk. 3, hæfter de pågældende solidarisk for betaling af afgiften.

§ 12. For betaling af afgift efter denne lov hæfter den, der ejer virksomheden. Er flere virksomheder fællesregistreret, jf. § 3, stk. 3, hæfter de pågældende solidarisk for betaling af afgiften.

§ 12. For betaling af afgift efter denne lov hæfter den, der ejer virksomheden. Er flere virksomheder fællesregistreret, jf. § 3, stk. 3, hæfter de pågældende solidarisk for betaling af afgiften.

§ 13. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden. Rentebeløbet skal sammen med rentebeløb efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 21 dog mindst udgøre 50 kr.

IV. Kontrolbestemmelser

§ 13. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden. Rentebeløbet skal sammen med rentebeløb efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 21 dog mindst udgøre 50 kr.

IV. Kontrolbestemmelser

§ 13. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden. Rentebeløbet skal sammen med rentebeløb efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 21 dog mindst udgøre 50 kr.

IV. Kontrolbestemmelser

§ 14. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes regnskabsmateriale m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være den regionale told- og skatteforvaltning behjælpelig ved eftersyn nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til den regionale told- og skatteforvaltning.

§ 14. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes regnskabsmateriale m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være den regionale told- og skatteforvaltning behjælpelig ved eftersyn nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til den regionale told- og skatteforvaltning.

§ 14. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes regnskabsmateriale m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være den regionale told- og skatteforvaltning behjælpelig ved eftersyn nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til den regionale told- og skatteforvaltning.

§ 15. Politiet yder den regionale told- og skatteforvaltning bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Stk. 2. De lokale skattemyndigheder skal give den regionale told- og skatteforvaltning oplysning om forhold af betydning for kontrollen med opkrævning af afgift, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

Stk. 3. Skatteministeren kan pålægge de lokale skattemyndigheder i forbindelse med den skattemæssige kontrol at indhente oplysninger af betydning for kontrollen med opkrævede afgiftsbeløb. Virksomhederne skal efter anmodning give skattemyndighederne sådanne oplysninger.

V. Klagebestemmelser

§ 15. Politiet yder den regionale told- og skatteforvaltning bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Stk. 2. De lokale skattemyndigheder skal give den regionale told- og skatteforvaltning oplysning om forhold af betydning for kontrollen med opkrævning af afgift, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

Stk. 3. Skatteministeren kan pålægge de lokale skattemyndigheder i forbindelse med den skattemæssige kontrol at indhente oplysninger af betydning for kontrollen med opkrævede afgiftsbeløb. Virksomhederne skal efter anmodning give skattemyndighederne sådanne oplysninger.

V. Klagebestemmelser

§ 15. Politiet yder den regionale told- og skatteforvaltning bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Stk. 2. De lokale skattemyndigheder skal give den regionale told- og skatteforvaltning oplysning om forhold af betydning for kontrollen med opkrævning af afgift, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

Stk. 3. Skatteministeren kan pålægge de lokale skattemyndigheder i forbindelse med den skattemæssige kontrol at indhente oplysninger af betydning for kontrollen med opkrævede afgiftsbeløb. Virksomhederne skal efter anmodning give skattemyndighederne sådanne oplysninger.

V. Klagebestemmelser

§ 16. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af den centrale told- og skatteforvaltning, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 17.

§ 16. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af den centrale told- og skatteforvaltning, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 17.

§ 16. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af den centrale told- og skatteforvaltning, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 17.

§ 17. Det nævn, der er nedsat efter merværdiafgiftslovens § 37, har den endelige administrative afgørelse af

1) Spørgsmål om afgiftspligt.

2) Spørgsmål om afgiftsgrundlaget.

3) Klager over skønsmæssige ansættelser efter § 11, stk. 2. Anmodning om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for den regionale told- og skatteforvaltning senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med ansættelsen.

VI. Straffebestemmelser

§ 17. Det nævn, der er nedsat efter merværdiafgiftslovens § 37, har den endelige administrative afgørelse af

1) Spørgsmål om afgiftspligt.

2) Spørgsmål om afgiftsgrundlaget.

3) Klager over skønsmæssige ansættelser efter § 11, stk. 2. Anmodning om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for den regionale told- og skatteforvaltning senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med ansættelsen.

VI. Straffebestemmelser

§ 17. Det nævn, der er nedsat efter merværdiafgiftslovens § 37, har den endelige administrative afgørelse af

1) Spørgsmål om afgiftspligt.

2) Spørgsmål om afgiftsgrundlaget.

3) Klager over skønsmæssige ansættelser efter § 11, stk. 2. Anmodning om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for den regionale told- og skatteforvaltning senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med ansættelsen.

VI. Straffebestemmelser

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for kontrollen med opkrævet afgift.

2) Overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 2, § 6, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 14, stk. 2 og 3, § 15, stk. 3, 2. pkt., eller § 21, stk. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for kontrollen med opkrævet afgift.

2) Overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 2, § 6, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 14, stk. 2 og 3, § 15, stk. 3, 2. pkt. eller § 21, stk. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for kontrollen med opkrævet afgift.

2) Overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 2, § 6, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 14, stk. 2 og 3, § 15, stk. 3, 2. pkt., eller § 21, stk. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 19. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til tilkendegivelsen nævnt i stk. 1 finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Når sager om overtrædelser nævnt i § 18 indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

VII. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 19. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til tilkendegivelsen nævnt i stk. 1 finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Når sager om overtrædelser nævnt i § 19 indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

VII. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 19. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til tilkendegivelsen nævnt i stk. 1 finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Når sager om overtrædelser nævnt i § 18 indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

VII. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 20. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af loven, herunder regnskabsbestemmelser, og foreskrive kontrolforanstaltninger.

§ 20. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af loven, herunder regnskabsbestemmelser, og foreskrive kontrolforanstaltninger.

§ 20. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af loven, herunder regnskabsbestemmelser, og foreskrive kontrolforanstaltninger.

§ 21. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder skal anmeldes til registrering hos den regionale told- og skatteforvaltning senest den 1. juni 1990.

§ 21. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder skal anmeldes til registrering hos den regionale told- og skatteforvaltning senest den 1. juni 1990.

§ 21. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder skal anmeldes til registrering hos den regionale told- og skatteforvaltning senest den 1. juni 1990.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

I. Afgiftspligtige virksomheder

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I forbindelse med omlægningen af dele af erhvervsbeskatningen foreslås indført en lønsumsafgift for den finansielle sektor. Forslaget skal ses i sammenhæng med den samtidig foreslåede nedsættelse af selskabsskatten og fondsbeskatningen til 40 pct., som denne sektor får betydelige fordele ved.

Afgiften pålægges som udgangspunkt alle virksomheder i den finansielle sektor. Dog er afgiftspligten betinget af, at virksomheden betaler arbejdsmarkedsbidrag efter den såkaldte lønsumsmetode.

Afgiften har mange lighedspunkter med arbejdsmarkedsbidraget for virksomheder, der betaler efter lønsumsmetoden.

Arbejdsmarkedsbidragsloven, som trådte i kraft den 1. januar 1988, var et led i omlægningen af de tidligere arbejdsgiverafgifter. Da dette lovforslag er en del af omlægningen af erhvervsbeskatningen, er det valgt at pålægge den finansielle sektor en lønsumsafgift i stedet for at forhøje arbejdsmarkedsbidraget.

Afgiftsgrundlaget udgøres af virksomhedens lønsum med tillæg af 90 pct. af lønsummen. Der betales 2 pct. af grundlaget i afgift.

Afregningen af afgiften sker kvartalsvis over for den regionale told- og skatteforvaltning. For virksomhederne vil afgiften ikke medføre mere administration, idet det er tanken, at den foreslåede afgift skal angives og indbetales sammen med arbejdsmarkedsbidraget.

Administrative konsekvenser

Afgiftsopkrævningen foreslås administreret af den regionale told- og skatteforvaltning, der i forvejen administrerer lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Udgifterne til told- og skatteforvaltningernes løbende administration af loven anslås til ca. 0,7 mio. kr. årligt. Hertil kommer ca. 10,5 mio. kr. i etableringsudgifter, hvoraf 10 mio. kr. vedrører edb-udviklingsomkostninger på Datacentralen.

Det forudsættes, at administrationen af loven, herunder instruktions- og kontrolopgaver, gennemføres som et integreret led i administrationen af loven om arbejdsmarkedsbidrag. Der vil derfor ikke være behov for yderligere personaleressourcer.

Provenumæssige konsekvenser

Afgiften vil på årsbasis give et provenu på ca. 750 mio. kr. brutto. Netto reduceres provenuet dog til ca. 450 mio. kr., hvis der tages hensyn til den umiddelbare virkning af, at den skattepligtige indkomst hos de finansielle virksomheder falder med nævnte 750 mio. kr. ved en selskabsskattesats på 40 pct. For så vidt afgiften delvis skulle blive overvæltet i større rentemarginal m.v. bliver nettoprovenuet alligevel af nævnte størrelsesorden, idet den eventuelle større rentemarginal vil give bl.a. husholdningerne en mindre kapitalindkomst.

Afgiften vil dog ikke give noget provenu i 1990. Det skyldes, at afgiften skal opgøres pr. kvartal og angives og betales 3 måneder og 20 dage efter. Første gang afgiften angives og betales vil således være den 20. januar 1991.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen afgrænser de afgiftspligtige virksomheder. Som udgangspunkt er alle virksomheder inden for den finansielle sektor afgiftspligtige. Sektoren omfatter forsikringsselskaber og andre virksomheder med finansielle aktiviteter. Det drejer sig om ind- og udlån, kreditformidling, investeringsforvaltning, pensionsopsparing, betalingsformidling samt handel med valuta og/eller værdipapirer, herunder futures og optioner m.v. Ved investeringsforvaltning forstås den virksomhed, som bl.a. udøves af investeringsforeninger og investeringsselskaber.

Andre eksempler på afgiftspligtige virksomheder er banker, sparekasser, andelskasser, realkreditinstitutter og børsmæglerselskaber.

Efter arbejdsmarkedsbidragsloven skal virksomheder, som også har finansielle biaktiviteter, ikke betale arbejdsmarkedsbidrag efter lønsumsmetoden, men efter momsmetoden. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at disse virksomheder bliver omfattet af lønsumsafgiften. Derfor foreslås det i stk. 2, at afgiften kun skal betales af virksomheder inden for sektoren, som beregner arbejdsmarkedsbidrag på grundlag af lønsummen. Tilsvarende findes det uhensigtsmæssigt at opdele de ansatte efter beskæftigelse i virksomheder, som driver finansiel virksomhed. Det foreslås derfor, at uanset om nogle af de ansatte ikke beskæftiger sig med finansiel virksomhed, skal lønnen medregnes til lønsummen.

Til §§ 2 og 3

Bestemmelserne indeholder regler for registrering af de virksomheder, som er afgiftspligtige.

Det foreslås i § 2, stk. 1, at virksomheder, der er afgiftspligtige efter § 1, skal anmeldes til registrering hos den regionale told- og skatteforvaltning. Det afgørende for pligten til at registrere er, at der leveres finansielle ydelser i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed her i landet. En tilsvarende registreringspligt gælder efter arbejdsmarkedsbidragsloven.

Det findes hensigtsmæssigt, at mindre virksomheder er fritaget for at betale afgift. Efter arbejdsmarkedsbidragsloven er andre virksomheder end personligt ejede fritaget for at betale bidrag, hvis bidraget ikke overstiger 2.000 kr. årligt. Dette svarer til et bidragsgrundlag på 80.000 kr. Det foreslås derfor i § 2, stk. 2, at virksomheder, hvis afgiftsgrundlag ikke overstiger 80.000 kr. årligt, undtages fra registreringspligten.

I § 2, stk. 3, foreslås offentlige virksomheder undtaget fra registreringspligt.

For at undgå, at offentlige virksomheder får en fordel i konkurrencen med private virksomheder foreslås i § 2, stk. 4, at skatteministeren kan bestemme, at offentlige virksomheder skal registreres, selv om de ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag (afgiftspålæg). Det er hensigten, at bestemmelsen skal kunne anvendes i tilfælde, hvor en væsentlig konkurrenceforvridning som følge af afgiftsfritagelsen for offentlige virksomheder kan sandsynliggøres. Det bemærkes, at en regulering af de økonomiske vilkår for offentlige virksomheders virke med henblik på udligning af en konkurrencefordel som nævnt her vil kunne ske på andre måder end ved udstedelse af afgiftspålæg.

I § 3, stk. 1 og 2, er der givet nærmere regler for registrering af afgiftspligtige virksomheder og ændringer i registreringsforholdene.

Efter arbejdsmarkedsbidragsloven kan virksomheder, der ikke har samme ejer, registreres under eet (fællesregistrering). Der er også mulighed for, at dele af en virksomhed kan registreres selvstændigt (delregistrering). Af hensyn til told- og skatteforvaltningens administration vil det være nødvendigt, at virksomhederne registreres på samme måde. Derfor foreslås det i stk. 3, at den registrering, som virksomheden har valgt efter arbejdsmarkedsbidragsloven, også skal gælde lønsumsafgiften.

Til §§ 4 og 5

Bestemmelserne indeholder de nærmere regler for afgiftssatsen og afgiftsgrundlaget.

I § 4 foreslås det, at afgiftssatsen fastsættes til 2 pct. af afgiftsgrundlaget.

Væsentlige hensyn til både virksomhedernes og told- og skatteforvaltningens administration taler for, at afgiftsgrundlaget svarer til bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Ifølge denne lov er bidragsgrundlaget virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 pct. Der foreslås derfor i § 5 det samme afgiftsgrundlag.

Svarende til afgrænsningen af lønsummen i arbejdsmarkedsbidragsloven indgår i lønsummen enhver form for lønindtægt, som virksomhedens ansatte har erhvervet i perioden for afregning af afgift, dvs. års-, måneds-, 14-dages-, uge-, dag- eller timeløn, akkordfortjeneste, gratialer, honorarer, bonus, pensionsbidrag og andre former for vederlag. Det samme gælder alle former for tillæg til lønnen, som f.eks. takstregulering, anciennitet, alders- og dyrtidstillæg o.lign.

En persons løn skal medregnes til lønsummen, hvis lønnen er A-indkomst og hvis modtageren er omfattet af ATP. Det er ikke afgørende, om der indeholdes A-skat, hvorfor f.eks. løn, der noteres på frikort, skal medregnes til lønsummen. Løn til ansatte, der er beskæftigede i filialer m.v. i udlandet, og for hvilke virksomheden betaler ATP-bidrag, skal også medregnes i lønsummen. Det gælder endvidere, at såfremt en person ikke er omfattet af ATP, men er lønnet under ferie eller berettiget til feriepenge, skal lønnen medregnes til lønsummen. Lønnen medregnes på det tidspunkt, hvor virksomheden skal udgiftsføre lønudgiften.

De foreslåede regler i stk. 2 svarer til reglerne i arbejdsmarkedsbidragsloven. Aflønning i naturalier skal således medregnes til lønsummen i det omfang, de berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven. Naturalieydelser skal endvidere medregnes i det omfang, der er tale om indkomstskattepligtigt vederlag, som lønmodtagerne efter arbejdsforholdet har retligt krav på at oppebære. Naturalieydelser, hvis udbetaling udelukkende beror på arbejdsgivers eget skøn, kan holdes udenfor beregningen af lønsummen. Det drejer sig f.eks. om julegaver samt naturalieydelser, som ikke direkte er vederlag for udført arbejde, såsom fortæring m.v.

Til § 6

Det foreslås, at perioden for opgørelse af afgiften er kvartalet.

Da den regionale told- og skatteforvaltning ikke er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at beregne afgiften, foreskrives der i stk. 2 en angivelsespligt for virksomhederne.

Betalingsfristen foreslås fastsat til 3 måneder og 20 dage efter opgørelsesperiodens udløb. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling udløber.

Dette medfører følgende forfaldsdage og sidste rettidige indbetalingsdage

--------------------------------------------------------------------- Opgørelsesperiode Forfald Sidste rettidige indbetalingsdag --------------------------------------------------------------------- 1.jan. - 31. marts 1. juli 20. juli 1.april - 30. juni 1. okt. 20. okt. 1.juli - 30. sept. 1. jan. 20. jan. 1.okt. - 31.dec. 1. april 20. april ---------------------------------------------------------------------

Efter stk. 3 udskydes fristen for rettidig indbetaling til førstkommende hverdag, hvis sidste rettidige indbetalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag.

Den foreslåede angivelsesfrist og betalingsfrist svarer til arbejdsmarkedsbidragslovens regler. Det er tanken at udforme angivelsesblanketten og indbetalingskortet således, at virksomhederne kan angive og afregne arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift samtidig.

Efter reglen i arbejdsmarkedsbidragslovens § 14, stk. 1, skal bidragsbeløb under 50 kr. ikke indbetales. Af hensyn til told- og skatteforvaltningens administration vil det være mest praktisk at integrere opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift. Det foreslås derfor i stk. 4, at virksomhederne kan undlade at indbetale bidrags- og afgiftsbeløb, der tilsammen udgør under 50 kr. Der er samtidig fremsat lovforslag om en tilsvarende ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven.

Til § 7

Bestemmelsen har til formål at tilskynde virksomhederne til at indgive angivelse rettidig. Arbejdsmarkedsbidragsloven indeholder i § 12, stk. 1, en tilsvarende bestemmelse. Det foreslås, at forhøjelsen mindst skal udgøre 575 kr. og højst kan udgøre 1.100 kr. Afgiften forhøjes dog ikke, hvis virksomhedens bidragstilsvar for den samme periode er forhøjet efter arbejdsmarkedsbidragsloven.

Til § 8

Det foreslås, at den regionale told- og skatteforvaltning foreløbig kan fastsætte en virksomheds afgift til et skønsmæssigt beløb, hvis virksomheden ikke har indsendt afgiftsangivelsen inden for den frist, som er angivet i § 6, stk. 2.

De anførte bestemmelser anses for påkrævet for, at der kan gennemføres en effektiv administration. En tilsvarende bestemmelse findes i arbejdsmarkedsbidragsloven.

I stk. 2 er indsat en hjemmel til skatteministeren til at bestemme, at der skal betales et gebyr for en foreløbig fastsættelse af afgiften. Det er tanken at fastsætte gebyret svarende til reglerne efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Når en virksomhed ikke har angivet arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidig, og der derfor foretages een fælles foreløbig fastsættelse, er det hensigten kun at opkræve eet gebyr.

Til § 9

Det kan ikke udelukkes, at afgiftspligtige virksomheder kun drives i kort tid. Derfor foreslås det i § 9, at den regionale told- og skatteforvaltning vil kunne fastsætte perioden for opgørelse af afgift til det tidsrum, i hvilken virksomheden er i drift. Den regionale told- og skatteforvaltning vil endvidere kunne forkorte fristen for indsendelsen af angivelse og fristen for indbetaling af afgiften.

En tilsvarende bestemmelse findes i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Til § 10

Ved at indgive konkursbegæring mod en virksomhed med afgiftsrestancer kan det forhindres, at afgiftsskylden vokser. I forbindelse med en virksomheds økonomiske sanering vil det imidlertid oftest være uheldigt at tage initiativet til en konkurs. Statskassens interesser vil i mange tilfælde bedre kunne varetages gennem mere begrænsede indgreb over for en sådan virksomhed. Dette vil tillige være i de andre kreditorers og i virksomhedens interesse.

Det foreslås derfor i § 10 at give den regionale told- og skatteforvaltning adgang til at fastsætte kortere perioder for opgørelse af afgift og indbetalingsfrister for virksomheder, der er ude af stand til at betale deres gæld. Det er endvidere foreslået, at afkortning af opgørelsesperiode og indbetalingsfrist vil kunne ske i de tilfælde, hvor en virksomhed gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidig. En tilsvarende bestemmelse findes i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Det bør sikres, at virksomheder, der er pålagt forkortet opgørelsesperiode efter arbejdsmarkedsbidragsloven, kan pålægges tilsvarende efter denne lov, selv om de ikke har forbrudt sig mod loven. Dette er også en forudsætning for, at virksomheden kan angive lønsumsafgiften på samme angivelse som arbejdsmarkedsbidraget. Det foreslås derfor i stk. 2, at virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsbidrag, skal have samme opgørelsesperiode efter denne lov.

En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 11

Det foreslås i stk. 1, at beløb, som en virksomhed som følge af en urigtig angivelse har betalt for lidt i afgift, skal betales senest 14 dage efter påkravet.

I stk. 2 er indsat en bestemmelse om, at den regionale told- og skatteforvaltning kan foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiften i tilfælde, hvor den ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Bestemmelsen svarer til arbejdsmarkedsbidragslovens regler.

Stk. 3 giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om betaling af gebyr i forbindelse med erindringsskrivelser. Det er tanken at fastsætte gebyret for en erindringsskrivelse svarende til reglerne efter arbejdsmarkedsbidragsloven. I tilfælde af manglende betaling af arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift vil virksomheden blive rykket for betalingen ved een - fælles - erindringsskrivelse.

Til § 13

Det er i § 13 foreslået, at såfremt afgiften ikke betales rettidig, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skulle være betalt af virksomheden. Tilsvarende regler gælder efter bl.a. lov om arbejdsmarkedsbidrag. Rentebeløbet skal dog, sammenlagt med rentebeløb efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 21, mindst udgøre 50 kr.

Til §§ 14 og 15

Der foreslås nogle bestemmelser om den regionale told- og skatteforvaltnings beføjelser og virksomheders og offentlige myndigheders forpligtelser i forbindelse med opkrævning af afgift.

Bestemmelsen i § 14 hjemler således bl.a. mulighed for, at den regionale told- og skatteforvaltning kan foretage rutinemæssige kontroleftersyn i virksomhederne.

Tilsvarende bestemmelser findes i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Til § 16

Efter stk. 1 og 2 kan skatteministeren fastsætte bestemmelser om adgang til at klage over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter loven. Bemyndigelsen omfatter ikke de tilfælde, hvor en afgørelse, der er truffet af told- og skatteforvaltningen, kan indbringes for Momsnævnet, jf. bemærkningerne til § 17. Ministeren har en tilsvarende bemyndigelse efter lov om arbejdsmarkedsbidrag. Det er tanken at fastsætte klageregler, hvorefter der altid vil være adgang til at indbringe en afgørelse efter loven for mindst een højere administrativ instans.

Til § 17

Efter momslovens § 37 er der nedsat et nævn, der har den endelige administrative afgørelse i en række spørgsmål efter afgiftslovgivningen og lov om arbejdsmarkedsbidrag. Nævnet behandler spørgsmål om afgiftspligt, afgiftsgrundlag og skønsmæssige ansættelser. Det foreslås, at Momsnævnet tillægges den endelige administrative afgørelse på disse områder efter loven.

Til § 18

De foreslåede straffebestemmelser forudsætter, at der er tale om forsætlige eller groft uagtsomme forhold således at den, der ved simpel uagtsomhed overtræder bestemmelser i loven, ikke kan pålægges straf. Dette svarer til bestemmelserne i afgiftslovgivningen.

Stk. 2 og 3 svarer til momslovens og arbejdsmarkedsbidragslovens regler.

Stk. 4 bestemmer, at der for overtrædelser, som begås af aktieselskaber eller lignende samt kommuner m.v., kan pålægges selskabet eller kommunen som sådan bødeansvar. Bestemmelsen svarer til § 26, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 19

Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i anden lovgivning.

Til § 20

Bestemmelsen giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte fornødne regler til lovens gennemførelse. En tilsvarende bestemmelse findes i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Det er tanken at anvende bestemmelsen til at foreskrive kontrolforanstaltninger, fastsætte regnskabsbestemmelser og regler om registreringsanmeldelser, angivelsesblanketter m.v.

Til § 21

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato indebærer, at afgiften skal indbetales første gang den 20. januar 1991.

Af hensyn til told- og skatteforvaltningens administration foreslås det i stk. 2, at de registreringspligtige virksomheder skal anmeldes senest 1. juni 1990.

Efter 2. behandling den 12. december 1989

I. Afgiftspligtige virksomheder

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

I. Afgiftspligtige virksomheder

Ingen

Nr LSF 86

Forslag til Lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 6. december 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 15. december 1989

Lov nr. 830 af 19/12/1989