1989 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSKELLIGE FORBRUGSAFGIFTER (OPHÆVELSE AF AFGIFTERNE AF VIDEOOPTAGERE, VISSE FARVEFJERNSYN, VASKE- OG OPVASKEMASKINER, KOMFURER OG OVNE, TÆNDSTIKKER, LIGHTERE OG SPILLEKORT) (lightereogspillekort)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 577 af 23. august 1989, foretages følgende ændringer
1. § 1 og § 2, §§ 7-9, § 10 og § 12 ophæves.
2. I § 22, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 2, stk. 1,», »§ 8, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 10, stk. 3,» og »§ 12, stk. 2,».
3. I § 22, stk. 1, nr. 3, udgår »§ 8, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 9, stk. 3, 1. pkt., § 10, stk. 4, 1. pkt.,».

§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1990 og finder anvendelse på varer, der fra denne dato udleveres fra anmeldte virksomheder eller angives til fortoldning.

§ 3
Stk. 1. Virksomheder, der den 1. januar 1990 har lager af varer, der bliver afgiftsfri efter § 1, kan få godtgjort den afgift, der er betalt ved virksomhedens indkøb eller indførsel af de nævnte lagervarer. Godtgørelsen ydes kun for nye varer, der er bestemt til afsætning, og for tændstikker, cigar- og cigarettændere samt spillekort kun med det beløb, hvormed godtgørelsen overstiger 500 kr.
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse efter stk. 1, at en specificeret opgørelse over den godtgørelse, som kræves, er toldvæsenet i hænde senest den 1. februar 1990. Toldvæsenet kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af virksomheden.
Stk. 3. Virksomheder, der ansøger om afgiftsgodtgørelse, skal give toldvæsenet adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde toldvæsenet al fornøden vejledning og hjælp.
Stk. 4. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved beregning af afgiftsgodtgørelse efter denne paragraf, straffes med bøde. § 22, stk. 3 og 4, og § 22a i lov om forskellige forbrugsafgifter finder tilsvarende anvendelse.
Oprindeligt fremsat forslag

Bemærkninger til lovforslaget
Som led i finanslovsforliget foreslås de resterende afgifter af videooptagere, farvefjernsyn og husholdningsapparater ophævet.
Det drejer sig om afgiften på 500 kr. af videooptagere og større farvefjernsyn, afgiften på 561 kr. af vaske- og opvaskemaskiner samt afgiften på 424 kr. af fritstående komfurer og indbygningsovne.
Afgifterne foreslås ophævet for at hindre en forventelig stigning i grænsehandelen med de pågældende varer, når grænsehandelsreglerne liberaliseres yderligere den 1. januar 1990.
Endvidere foreslås afgiften af tændstikker, lightere og spillekort ophævet. Afgiften af en almindelig æske tændstikker udgør 2 øre, af lightere 2 kr. pr. stk. og af spillekort 2 kr. pr. spil.
Det foreslås, at detailhandlere m.v. får adgang til afgiftsgodtgørelse for det lager af tidligere afgiftsberigtigede varer, som de har liggende ved lovens ikrafttræden. Der gives herved mulighed for, at disse varer kan sælges i lige konkurrence med varer, der fra lovens ikrafttræden udleveres fra grossister eller indføres fra udlandet uden afgift. Af administrative grunde foreslås det dog at begrænse godtgørelsen til den del af godtgørelsesbeløbet, der overstiger 500 kr. for tændstikker, lightere og spillekort.
Det samlede årlige provenutab vil udgøre ca. 410 mio. kr. inkl. moms og arbejdsmarkedsbidrag.
Toldvæsenets engangsudgifter i forbindelse med lovens gennemførelse vil (især på grund af den foreslåede godtgørelsesordning) udgøre ca. 1,7 mio. kr. Afgifternes ophævelse vil iøvrigt medføre en mindre lettelse for toldvæsenet, skønsmæssigt i størrelsesordenen 300-400.000 kr. årligt.
Ingen
Nr LSF 84
Forslag til Lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Ophævelse af afgifterne af videooptagere, visse farvefjernsyn, vaske- og opvaskemaskiner, komfurer og ovne, tændstikker, lightere og spillekort)
Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)
den 6. december 1989
Vedtaget ved tredjebehandling den 15. december 1989
Lov nr. 835 af 19/12/1989