1989 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM GARANTI TIL VINDMØLLEBRANCHENS GARANTISELSKAB

§ 1. Energiministeren bemyndiges til af statskassen at yde garanti

på indtil 750 mio. kr. til et aktieselskab, der yder garantier i

forbindelse med finansiering af danske vindkraftprojekter, der

sælges til opstilling i udlandet.

§ 1. Energiministeren bemyndiges til af statskassen at yde garanti på

indtil 750 mill. kr. til et aktieselskab, der yder garantier i

forbindelse med finansiering af danske vindkraftprojekter, der

sælges til opstilling i udlandet.

§ 2. Statens garanti er betinget af, at selskabet selv tilvejebringer en af energiministeren fastsat ansvarlig kapital.

Stk. 2. Selskabets vedtægter skal godkendes af energiministeren, og selskabet skal underkaste sig det regnskabsmæssige tilsyn, som fastsættes af energiministeren.

§ 2. Statens garanti er betinget af, at selskabet selv tilvejebringer en af energiministeren fastsat ansvarlig kapital.

Stk. 2. Selskabets vedtægter skal godkendes af energiministeren, og selskabet skal underkaste sig det regnskabsmæssige tilsyn, som fastsættes af energiministeren.

§ 3. Energiministeren fastsætter regler for, hvorledes selskabet kan disponere med virkning for den statslige garanti.

Stk. 2. Statens garanti kan kun gøres gældende i det omfang, selskabets ansvarlige kapital ikke kan dække dets forpligtelser.

§ 3. Energiministeren fastsætter regler for, hvorledes selskabet kan disponere med virkning for den statslige garanti.

Stk. 2. Statens garanti kan kun gøres gældende i det omfang, selskabets ansvarlige kapital ikke kan dække dets forpligtelser.

§ 4. Energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Selskabet kan ikke efter den 31. december 1993 yde garantier med virkning for den statslige garanti.

Stk. 3. Energiministeren fremsætter i folketingsåret 1992-93 forslag for Folketinget om revision af loven.

§ 4. Energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Selskabet kan ikke efter den 31. december 1993 yde garantier med virkning for den statslige garanti.

Stk. 3. Energiministeren fremsætter i folketingsåret 1992-93 forslag for Folketinget om revision af loven.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med forslaget er at stille en statsgaranti på 750 mill. kr. til rådighed som led i en ny finansieringsordning for større, danske vindkraftprojekter, der sælges til opstilling i udlandet. Ordningen skal sikre, at vindmøllebranchen får adgang til en langsigtet finansiering med en høj finansieringsgrad.

I tilknytning hertil oprettes der et privat aktieselskab, som får til opgave at varetage administrationen af ordningen gennem udstedelse af garantier for tilbagebetalingen af lån, der optages til finansiering af vindkraftprojekters etablering. Den statslige garanti tjener til sikkerhed for de forpligtelser, som selskabet påtager sig ved garantiudstedelsen.

Det pågældende garantiselskab er under stiftelse med sigte på, at der indskydes en ansvarlig kapital i størrelsesordenen 50 mill. kr. fra branchen og andre private investorer. Selskabets garantivirksomhed vil således bygge dels på selskabets ansvarlige kapital, dels på statsgarantien på de 750 mill kr., der alene bliver effektiv, hvis selskabets ansvarlige kapital er opbrugt.

Lovforslaget skal bl.a. ses på baggrund af Folketingets vedtagelse af det såkaldte anpartsindgreb, jf. lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove (Anparter). I tillægsbetænkningen fra Skatte- og afgiftsudvalget over lovforslaget udtales, at der er enighed mellem regeringen og Socialdemokratiet om, at der med virkning fra senest 1. januar 1990 skal tilvejebringes en ny finansieringsordning for dansk vindmølleeksport.

2. Baggrunden for lovforslaget

Finansieringen af danske vindkraftprojekter i udlandet har i de seneste år i væsentlig grad været baseret på anpartsfinansiering via salg af anparter i Danmark. Projekterne har været organiseret således, at dansk-ejede anpartsselskaber har stået for opførelsen og driften af vindmøllerne i udlandet og dermed som køber af møllerne. Økonomien har været baseret på langtidskontrakter med de stedlige elforsyningsselskaber, der sikrer afsætning af den producerede elektricitet. Denne finansiering har medvirket til, at dansk vindmølleindustri har kunnet »matche« bl.a. store japanske vindmøllefabrikanters tilbud om langvarig privat finansiering på det vigtige amerikanske marked.

For at sikre en fortsat teknologiudvikling for danske vindmøller og give grundlag for, at møllerne fortsat vil være konkurrencedygtige på verdensmarkedet, må der tilvejebringes en anden finansieringsform til afløsning af anpartsfinansieringen.

Et udvalg under Energistyrelsen har undersøgt mulighederne for at etablere en sådan finansieringsordning. Udvalget har peget på to hovedmuligheder. Den ene indebærer, at ordningen placeres i tilknytning til de eksisterende ordninger under Eksportkreditrådet, medens den anden bygger på, at finansieringsordningen administreres af et privat aktieselskab.

Foreningen af Danske Vindmøllefabrikanter har tilkendegivet, at branchen vil kunne anvende såvel en ordning i tilknytning til Eksportkreditrådet som en ordning, der administreres af et privat garantiaktieselskab. Foreningen har dog anbefalet selskabsløsningen som bedre egnet til at tilgodese branchens særlige behov.

Regeringen lægger vægt på, at der tilvejebringes en ordning, som giver branchen et selvstændigt engagement og økonomisk medansvar. På denne baggrund foreslår regeringen, at ordningen placeres i privat selskabsregie.

Selskabet skal yde garantier for tilbagebetaling af lån til vindkraftprojekter, der sælges til opstilling i udlandet, og selskabet opkræver præmier herfor. Selskabet kan som et privat aktieselskab træffe forretningsmæssige dispositioner, tilrettelægge en fleksibel forretningsgang og tilbyde vindmøllebranchen garantiydelser tilpasset branchens særlige behov. Størrelsen af selskabets indtægter skal tage sigte på at dække hensættelser til imødegåelse af tab i forbindelse med udstedelse af garantier, administrationsomkostningerne ved ordningen samt et passende afkast af aktiekapitalen.

3. Selskabets kapitalforhold m.v.

Der er taget initiativ til stiftelse af selskabet. Selskabets ansvarlige kapital søges tegnet blandt interesserede private investorer. Det tilstræbes, at selskabet får en samlet ansvarlig kapital i størrelsesordenen 50 mill. kr. Foreningen af Danske Vindmøllefabrikanter har givet tilsagn om, at branchen vil tegne aktier for 20 mill. kr. i selskabet. Desuden har Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S tilkendegivet at ville tegne aktier for 10 mill. kr.

I tilknytning hertil stilles den statslige garanti, maksimeret til 750 mill. kr., som vil blive udformet som en tabsgaranti, der vil kunne tjene til dækning af enhver af selskabets garantiforpligtelser. Selskabet vil derfor - afhængig af vurderingen af risikoen ved de indgåede engagementer - kunne »geare« omfanget af garantien således, at det samlede garantivolumen overstiger selskabets ansvarlige kapital samt den statslige garanti.

Selskabet ledes af en bestyrelse og en direktion. Den daglige administration tænkes henlagt til Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S mod fuld omkostningsdækning. Alle sager afgøres af bestyrelsen på grundlag af indstillinger, der udarbejdes af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.

Bestyrelsens sammensætning vil nærmere blive fastlagt i selskabets vedtægter, som skal godkendes af energiministeren. Det er hensigten, at 2 repræsentanter fra det offentlige indtræder i bestyrelsen. Selskabets virksomhed vil endvidere være undergivet et regnskabsmæssigt tilsyn, som nærmere fastlægges af energiministeren.

4. Regler for selskabets virksomhed

Ifølge lovforslaget fastsætter energiministeren regler for selskabets virksomhed, som skal sikre, at selskabets administration af statsgarantien sker forsvarligt og i overensstemmelse med internationale forpligtelser.

Reglerne vil bl.a. opstille rammer og kriterier for selskabets risikobedømmelse af engagementerne med henblik på at begrænse statens forpligtelser.

Vurderingen kan tage udgangspunkt i en bedømmelse af køberens almindelige kreditværdighed efter sædvanlige kreditvurderingskriterier. Heri indgår en vurdering af købers økonomiske forhold, hvor der udover soliditetsoplysninger så vidt muligt bør foreligge et regnskabsmæssigt grundlag for vurderingen.

Vurderingen kan desuden tage udgangspunkt i en vurdering af vindkraftanlæggets indtjeningsevne som sikkerhed for, at køberen vil kunne opfylde sine betalingsforpligtelser over for sælgeren eller långiveren. Denne vurdering må bl.a. ske på basis af, at der fra sælgerens side foreligger en - sammen med køberen udarbejdet - detaljeret projektbeskrivelse af vindkraftanlæggets økonomi.

Der må endvidere ved vurderingen indgå erfaringer med sælgeren af vindkraftprojekterne.

Selskabet vil kunne tilbyde garantier på maksimalt 81/2 års varighed og længere ved store enkeltprojekter, i det omfang de internationalt aftalte regler herom åbner mulighed herfor.

Da ordningen retter sig mod en lille, afgrænset kreds af virksomheder og tillige har et snævert formål, vil selskabet ikke være omfattet af lov om forsikringsvirksomhed

5. Internationale regler

Selskabets virksomhed er underlagt de samme internationalt aftalte regler, som gælder for Eksportkreditrådets virksomhed.

Ifølge en aftale i tilknytning til GATT-traktaten (Consensus-aftalen) kan der normalt i offentlige eksportstøtteordninger kun ydes op til 5 års kredit ved eksport til OECD-lande. Aftalen åbner imidlertid mulighed for i særlige tilfælde - efter forudgående notifikation til de øvrige lande - at give op til 81/2 års kredit. For kraftværker er der endvidere mulighed for kredittider på op til 12 år, hvor der er tale om meget store ordrebeløb.

Statsgarantiordninger skal ifølge EF-traktatens regler om statsstøtte anmeldes til EF-kommissionen og kan først træde i kraft, når Kommissionen har behandlet anmeldelsen. Den nye ordning ifølge lovforslaget er anmeldt til Kommissionen.

6. Administrative konsekvenser

De opgaver, der som følge af lovforslaget vil påhvile Energiministeriet, vil blive varetaget inden for de gældende rammer og vil ikke have personalemæssige konsekvenser.

Ordningen vil indebære udgifter for statskassen, såfremt statsgarantien bliver effektiv.

Bemærkninger til de enkelte bestemmeler

Til § 1

Bestemmelsen har til formål at give energiministeren en bemyndigelse til at stille en statsgaranti på 750 mill. kr. over for et nyt privat aktieselskab, som er under stiftelse. Statsgarantien vil sætte det pågældende selskab i stand til ved garantistillelse over for en sælger eller långiver at garantere for finansiering af danske vindkraftprojekter, der sælges til opstilling i udlandet. Finansieringen af vindkraftprojekterne vil iøvrigt skulle tilvejebringes via det almindelige lånemarked.

Den statslige garanti på 750 mill. kr. udgør den maksimale ramme for de økonomiske tab, som staten kan pådrage sig som følge af ordningen. Statsgarantien dækker inden for den fastsatte ramme tab på selskabets garantiforpligtelser og bliver kun effektiv, såfremt selskabets ansvarlige kapital ikke kan honorere de af selskabet påtagne forpligtelser.

Garantien til selskabet vil blive udformet således, at selskabets eget samlede garantivolumen kan overstige den ansvarlige kapital i selskabet samt den statslige garanti.

Adgangen hertil vil være bestemt af, at selskabet anlægger en forsigtig kreditværdighedsbedømmelse, således at selskabets garantier fortsat vil kunne anses for acceptable for långiverne.

Med ordningen sigtes først og fremmest mod større projekter med en værdi på mindst 2 mill. SDR (Special Drawing Rights), der modsvarer ca. 18 mill. kr.

Ordningen er forbeholdt projekter, der realiseres i udlandet. Vindkraftanlæg, der ejes helt eller delvist af danske interesser, vil også kunne garanteres under ordningen efter samme regler, som gælder for salg til købere i udlandet. Dette vil bl.a. muliggøre, at der fortsat kan opstilles vindkraftanlæg i udlandet, der senere overtages af en udenlandsk ejer, når anlægget er indkørt.

Til § 2

Bestemmelsen fastslår, at selskabet kun kan yde garantier med baggrund i statsgarantien, såfremt selskabet selv tilvejebringer en af energiministeren fastsat ansvarlig kapital.

Der er ved lovforslagets fremsættelse taget initiativ til at stifte selskabet. Vindmøllebranchen vil tegne aktier for 20 mill. kr., hvoraf halvdelen vil blive indskudt ved selskabets etablering. Det resterende beløb vil af branchen blive indskudt i løbet af 1990. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S har tilkendegivet at ville indskyde en aktiekapital på 10 mill. kr. Det er tanken at tilbyde andre interesserede investorer at tegne ansvarlig kapital i selskabet med henblik på, at der samlet indskydes en kapital på omkring 50 mill. kr.

Statens garanti kan kun gøres gældende i det omfang, at selskabets ansvarlige kapital ikke kan dække dets forpligtelser. Såfremt selskabets engagementer måtte give anledning til tab af ansvarlig kapital, kan energiministeren bestemme, at der skal ske fornyet kapitalindskud i selskabet.

Ifølge bestemmelsens stk. 2 skal energiministeren godkende selskabets vedtægter og foreskrive et regnskabsmæssigt tilsyn.

Ved energiministerens godkendelse af selskabets vedtægter vil det blive sikret, at det offentlige er repræsenteret i selskabets bestyrelse.

Til § 3

Bestemmelsen giver energiministeren adgang til at fastsætte regler for, hvorledes selskabet kan disponere med virkning for den statslige garanti. Bestemmelsen skal sikre en forsvarlig forvaltning bl.a. i forhold til Danmarks internationale forpligtelser.

I reglerne vil det blive fastsat, at ydelse af garantier skal ske på eet af to grundlag.

Det ene grundlag er en vurdering af køberens kreditværdighed efter sædvanlige kreditvurderingskriterier. Heri indgår en vurdering af købers økonomiske forhold, hvor der udover soliditetsoplysninger så vidt muligt bør foreligge et regnskabsmæssigt grundlag for vurderingen.

Det andet grundlag er en vurdering af vindkraftanlæggets indtjeningsevne som sikkerhed for, at køberen vil kunne opfylde sine betalingsbetingelser over for sælgeren eller långiveren. Denne vurdering må bl.a. ske på basis af, at der fra sælgerens side foreligger en - sammen med køberen udarbejdet - detaljeret projektbeskrivelse af vindkraftanlæggets økonomi.

Ydelse af garanti forudsætter i sidstnævnte tilfælde, at der forelægges selskabet en dokumenteret ansøgning, der redegør for projektets tekniske og økonomiske forudsætninger. Der vil bl.a. skulle redegøres for rentabilitets- og likviditetsbudgetter, afsætningsmulighederne for vindkraftanlæggets ydelser, ligesom de økonomiske og vindtekniske forudsætninger for budgettet skal dokumenteres.

Det vil endvidere være en betingelse for ydelse af garanti, at vindkraftanlæggene er teknisk godkendt efter Energiministeriets nye godkendelsesordning for vindkraftanlæg, som forventes etableret med virkning fra 1990, jf. lovforslag nr. L 71 fra i år.

Ydelse af garanti forudsætter endvidere, at der er sikret en betryggende forsikringsdækning for anlæggets tekniske holdbarhed under garantiperioden. Alternativt kan der - såfremt fabrikantgarantier, forsikringsdækning eller serviceaftaler m.v. ikke giver tilfredsstillende sikkerhed - stilles krav om indbetaling af en vis andel af kontraktbeløbet på en konto i den periode, garantien løber. Som sikkerhed for garantien vil selskabet kunne kræve pant i vindmølleanlæg samt indtrædelsesret i el-afregningskontrakter.

I overensstemmelse med de internationale aftaler, er det en betingelse for ydelse af garanti, at forudbetalingen i projekterne udgør mindst 15 pct. af den samlede projektværdi samt, at forudbetalingen er af mindst samme størrelse som de lokale omkostninger i projektet.

Garantiens løbetid skal fastsættes i overensstemmelse med internationale regler. Derfor vil der normalt ikke kunne ydes garanti med løbetid på længere end 81/2 år regnet fra vindkraftanlæggets idriftsættelsestidspunkt. Garantiforpligtelserne aftrappes løbende svarende til de internationale regler herom. Garanti vil alene omfatte omkostningerne ved etablering af vindkraftprojekterne med den virkning, at driftslån eller oparbejdningskreditter, der sædvanligvis finansieres af pengeinstitutter, vil være udelukket fra garantiordningen.

Det forventes, at selskabet indtil videre kun yder garantier i danske kroner under hensyn til den usikkerhed, der er knyttet til valutakursudviklingen.

Til § 4

Efter § 4, stk. 1, fastsætter energiministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at ordningen som nævnt i de almindelige bemærkninger skal anmeldes til EF-kommissionen og først kan træde i kraft efter indsigelsesfristens udløb. Energiministeriet vil sætte ordningen i kraft, såsnart denne procedure er gennemført.

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan selskabet ikke efter den 31. december 1993 yde garantier med virkning for den statslige garanti. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med revisionsbestemmelsen i stk. 3, hvorefter forslag om revision af loven skal fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1992-93.

Sammenhængen mellem disse to bestemmelser sikrer, at der på forhånd er fastsat en tidsplan, som muliggør, at der i lyset af indvundne erfaringer med ordningens virkemåde kan foretages en grundig vurdering af denne med henblik på en stillingtagen til ordningens fremtidige grundlag efter 31. december 1993.

Ingen

Nr LSF 80

Forslag til Lov om garanti til vindmøllebranchens garantiselskab

Fremsat af energiministeren (Bilgrav-Nielsen)

den 29. november 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 14. december 1989

Lov nr. 813 af 19/12/1989