1989 LSF 76 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE TIL HÅNDARBEJDSLÆRER
Table of Provisions (45)
Statutory Text (45 Articles)
Bilag 1
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 708 af 13. oktober 1989
Kapitel 1
Uddannelsen
Kapitel 1
Uddannelsen
§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende grundlag for at formidle viden om og færdighed i håndarbejds- og håndværksfag, at medvirke til at bevare og videreudvikle fagenes kulturtraditioner og til at fremme forståelsen af sammenhængen mellem form og funktion.
Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende forudsætninger for at kunne virke inden for folkeoplysning og undervisning af unge og voksne og på det private og offentlige arbejdsmarked med rådgivning og vejledning og med informationsspredning i forskellige medier.
§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende grundlag for at formidle viden om og færdighed i håndarbejds- og håndværksfag, at medvirke til at bevare og videreudvikle fagenes kulturtraditioner og til at fremme forståelsen af sammenhængen mellem form og funktion.
Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende forudsætninger for at kunne virke inden for folkeoplysning og undervisning af unge og voksne og på det private og offentlige arbejdsmarked med rådgivning og vejledning og med informationsspredning i forskellige medier.
Bilag 2
Håndarbejdslæreruddannelserne i de nordiske lande
Danmark
Der uddannes håndarbejdslærere ved 8 håndarbejdsseminarier - Hellerup og Højer håndarbejdsseminarier, Håndarbejdets Fremmes Seminarium, Nordjyllands, Nykøbing Falster, Odense og Skals håndarbejdsseminarier samt Den danske Husflidshøjskoles seminarieafdeling.
Adgangsbetingelser: Afsluttet 9. kl. og 2 1/2-3 års erhvervserfaring og/eller uddannelse, herunder studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen.
Varighed: 2 1/2 år.
Videreuddannelse: Nordisk kandidat i textilvidenskab ved Nordisk Højskole for Husholdningsvidenskab (NHH).
Ansættelsesområder: Undervisningskompetence i 3 håndarbejdsfag inden for folkeoplysning og voksenundervisning.
Andet: Undervisning i folkeskolen varetages af folkeskolelærere med håndarbejde som grunduddannelsesfag og evt. liniefag.
Finland
Textilsløjdlærere uddannes på Helsingfors Universitet, Joensuu Universitet og Åbo Akademi.
Adgangsbetingelser: Studentereksamen eller tilsvarende.
Varighed: 4 år. For kompetence i yderligere et fag: 1/2 år ekstra.
Videreuddannelse: Licentiat- og pæd. doktorgrad ved Åbo Akademi. Nordisk kandidat i textilvidenskab ved NHH.
Ansættelsesområder: Undervisning i grundskole, gymnasium og ved voksenuddannelse, desuden ved terapiarbejde, handel og konsumentrådgivning.
Andet: Uddannelsen giver ret til titlen ped. kand.-pædagogisk kandidateksamen.
Island
Der uddannes lærere med håndarbejde som liniefag på Islands Lærerhøjskole.
Adgangsbetingelser: Studentereksamen eller tilsvarende.
Varighed: 3 år.
Videreuddannelse: Nordisk kandidat i textilvidenskab ved NHH.
Ansættelsesområder: Undervisning i grundskole.
Norge
Faglærere uddannes ved Statens Lærerhøjskole i Forming i Oslo og Blaker og ved Telemarkens Lærerhøjskole, Notodden.
Adgangsbetingelser: Normalt studentereksamen eller tilsvarende - herudover 2 års kursus fra husflidsskole eller tilsvarende.
Varighed: 3 år.
Videreuddannelse: Mulighed for overbygning: Adjunktstatus opnås efter 4 års studier - lektorstatus efter 6 år. I samarbejde med Stabekk Højskole tilbyder lærerhøjskolen i Oslo 1/2 års enhed i bolig-, tekstil- og miljøfag. Uddannelsen kan også danne grundlag for videre studier ved andre højskoler eller universiteter. Nordisk kandidat i textilvidenskab ved NHH.
Ansættelsesområder: Undervisningskompetence på forskellige niveauer, fagkonsulentvirksomhed, kunstfaglig virksomhed, faglig information og formidlingsarbejde.
Sverige
Textillærere/faglærere i textilsløjd uddannes ved Gøteborg Universitet, Uppsala Universitet og Umeå Universitet.
Adgangsbetingelser: Normalt studentereksamen eller tilsvarende.
Varighed: 3 år for kompetence i et håndarbejdsfag - 4 år for kompetence i to fag - et håndarbejdsfag og et teoretisk.
Videreuddannelse: Faglæreruddannelsen forbereder til forsknings- og udviklingsarbejde. Nordisk kandidat i textilvidenskab ved NHH.
Ansættelsesområder: Grundskole og gymnasieskole, arbejdsmarkedsuddannelse og voksenundervisning.
Andet: Uddannelse i et fag giver ret til titlen Bachelor of Arts (BA) in Textile Craft Education og uddannelse i to fag Master of Art /Science (MA/MSc) in Textile Craft and English Language /Mathematics Education.
S T R U K T U R S K I T S E
Kapitel 2
Institutionerne
Kapitel 2
Institutionerne
§ 2. Uddannelsen varer 21/2 år og består af en 1. del og en 2. del.
Stk. 2. 1. del omfatter følgende hovedelementer
1) Håndarbejdsfag.
2) Kulturelle fag.
3) Samfunds-, forbruger- og økonomifag.
4) Pædagogiske fag, herunder praktik.
Stk. 3. 2. del omfatter specialefag, supplerende fag og erhvervsrettet praktik. Herudover indgår der udarbejdelse af en selvstændig opgave.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for uddannelsen, herunder om uddannelsens afslutning.
§ 2. Uddannelsen varer 21/2 år og består af en 1. del og en 2. del.
Stk. 2. 1. del omfatter følgende hovedelementer
1) Håndarbejdsfag.
2) Kulturelle fag.
3) Samfunds-, forbruger- og økonomifag.
4) Pædagogiske fag, herunder praktik.
Stk. 3. 2. del omfatter specialefag, supplerende fag og erhvervsrettet praktik. Herudover indgår der udarbejdelse af en selvstændig opgave.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for uddannelsen, herunder om uddannelsens afslutning.
Bilag 3
Kapitel 3
Efter- og videreuddannelse
Kapitel 3
Efter- og videreuddannelse
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på håndarbejdsseminarierne.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på håndarbejdsseminarierne.
Kapitel 4
Ikrafttræden m.v.
Kapitel 4
Ikrafttræden m.v.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse erhvervet ved andre institutioner kan indgå i uddannelsen.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse erhvervet ved andre institutioner kan indgå i uddannelsen.
§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udnyttelsen af ledige pladser på uddannelsen.
§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udnyttelsen af ledige pladser på uddannelsen.
§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.
§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.
§ 7. Undervisningen foregår på private håndarbejdsseminarier, der er godkendt af undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 2. Enkelte fag i uddannelsen kan læses på andre uddannelsesinstitutioner.
§ 7. Undervisningen foregår på private håndarbejdsseminarier, der er godkendt af undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 2. Enkelte fag i uddannelsen kan læses på andre uddannelsesinstitutioner.
§ 8. For at opnå godkendelse skal håndarbejdsseminariet indgå som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.
Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.
§ 8. For at opnå godkendelse skal håndarbejdsseminariet indgå som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.
Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.
§ 9. Et håndarbejdsseminarium ledes af en bestyrelse og en forstander.
Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at den i væsentlig grad repræsenterer håndarbejdslærernes arbejdsområder. Sammensætningen skal fremgå af institutionens vedtægter, som godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.
§ 9. Et håndarbejdsseminarium ledes af en bestyrelse og en forstander.
Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at den i væsentlig grad repræsenterer håndarbejdslærernes arbejdsområder. Sammensætningen skal fremgå af institutionens vedtægter, som godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.
§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af håndarbejdsseminariet. Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra forstanderen. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger håndarbejdsseminariets forstander og efter forslag fra forstanderen seminariets øvrige medarbejdere. Ansættelse af forstanderen skal godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer.
§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af håndarbejdsseminariet. Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra forstanderen. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger håndarbejdsseminariets forstander og efter forslag fra forstanderen seminariets øvrige medarbejdere. Ansættelse af forstanderen skal godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer.
§ 11. Forstanderen er håndarbejdsseminariets pædagogiske leder og varetager desuden den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.
§ 11. Forstanderen er håndarbejdsseminariets pædagogiske leder og varetager desuden den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.
§ 12. Hvert håndarbejdsseminarium nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for forstanderen.
Stk. 2. Seminarierådet består af repræsentanter for seminariets lærere, studerende og tekniske og administrative medarbejdere. Bestyrelsen fastsætter repræsentanternes antal efter udtalelse fra de berørte parter.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om seminarierådenes virksomhed.
§ 12. Hvert håndarbejdsseminarium nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for forstanderen.
Stk. 2. Seminarierådet består af repræsentanter for seminariets lærere, studerende og tekniske og administrative medarbejdere. Bestyrelsen fastsætter repræsentanternes antal efter udtalelse fra de berørte parter.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om seminarierådenes virksomhed.
§ 13. Staten yder støtte til godkendte håndarbejdsseminarier efter bestemmelserne i lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven).
§ 13. Staten yder støtte til godkendte håndarbejdsseminarier efter bestemmelserne i lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven).
§ 14. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om efteruddannelse og videreuddannelse.
§ 14. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om efteruddannelse og videreuddannelse.
§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. Lov om uddannelse af håndarbejdslærere m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. oktober 1986, ophæves.
§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. Lov om uddannelse af håndarbejdslærere m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. oktober 1986, ophæves.
§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
A. Almindelige bemærkninger
1. Den gældende ordning.
Uddannelsen til håndarbejdslærer foregår på håndarbejdsseminarier, der alle er private, selvejende institutioner. Ved ikrafttrædelsen af loven om uddannelse af håndarbejdslærere m.fl. i 1979, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. oktober 1986, bilag 1, blev uddannelsen etableret på 7 eksisterende institutioner med i alt 9 hold. I 1986 blev antallet af seminarier udvidet til 8, geografisk fordelt med 2 i København, 1 på Falster, 2 på Fyn og 3 i Jylland. Der optages 11 hold a 25 studerende årligt. I 1989 er dimitteret 236 håndarbejdslærere.
2. Baggrunden for lovforslaget.
a. Udviklingen inden for håndarbejdslærernes beskæftigelsesområder.
b. Ny styrelsesmodel.
a. Udviklingen inden for håndarbejdslærernes beskæftigelsesområder.
Efter gældende lovs formålsparagraf sigter uddannelsen alene mod undervisning af unge og voksne i håndarbejde og andre hermed beslægtede fag. Håndarbejdslærernes oprindeligt største arbejdsområde, fritidsundervisningen, er under forandring, og håndarbejdsfagenes andel af det samlede timetal i den almene voksenundervisning må nok forventes at blive mindre dominerende i fremtiden. Til gengæld finder fagene udstrakt anvendelse inden for nye aktivitetsområder som daghøjskoler, produktionsskoler og indvandrerprojekter af forskellig art. Der er ikke i lovens formulering begrænsning til bestemte undervisningsområder, men nye målgrupper må give anledning til en revurdering af uddannelsens formidlingsmæssige sigte, dens struktur og indhold.
Udover den traditionelle beskæftigelse inden for fritidsundervisningen har mange håndarbejdslærere været iderige, iværksættende og beskæftigelsesskabende på det private arbejdsmarked. Det er der ikke taget højde for i lovens formål, ligesom lovens meget præcise fagangivelser er en hindring for udskiftning til fag af betydning for et bredere beskæftigelsesområde.
Seminariernes bestræbelser for at udvide lærernes erhvervsmuligheder har på grund af lovens meget detaljerede bestemmelser alene kunnet imødekommes via lovens forsøgsparagraf. Dette medfører en øget central administration og bevirker, at uddannelsen på 6 af de 8 seminarier på forskellig vis afviger fra lovens bestemmelser.
Da der ikke er lovgivet for området før 1979, bygger uddannelsens indhold på erfaringsgrundlag fra en række forskellige håndarbejdsfaglige og formidlingsmæssige uddannelser, erhvervs- og beskæftigelsespraksis. Der er nu behov for at tage uddannelsen op til revision på baggrund af en vurdering af indsamlede erfaringer og samfundsudviklingen i det forløbne tiår.
Efter loven af 1979 omfatter uddannelsen en faglig grunduddannelse efterfulgt af en faglig-pædagogisk uddannelse. Hensigten med at lovfæste indholdet i den faglige grunduddannelse var at sikre de studerende en mulighed for at afprøve egne kvalifikationer før valg af fag. I praksis kan fordelen herved dog ikke opveje, at ikke alle fag i 1. semester kan videreføres til et niveau, der giver lærerkvalifikationer. Uddannelsen er for kort til at bruge timer på fag, der alene skal tjene som grundlag for fravalg. Lovforslaget forudsætter fuld udnyttelse af studietiden gennem en ændret struktur. Planerne for igangværende forsøg bekræfter behovet for en ny struktur og for mindre detaljerede bestemmelser.
b. Ny styrelsesmodel.
Med indførelse af et nyt system for sammenhængende økonomisk og pædagogisk styring (mål- og rammestyring) inden for seminarieområdet, vil styringen ved læreruddannelserne komme til at foregå efter samme principper som for andre videregående uddannelser. En af konsekvenserne heraf er seminarieområdets overføring til Direktoratet for de Videregående Uddannelser fra den 1. januar 1989.
Med håndarbejdsseminariernes traditionelle bindinger til det frie, folkeoplysende område har det været overvejet, om administrationen af håndarbejdslæreruddannelsen snarere hørte til i Kulturministeriet.
Overvejelserne og drøftelserne er imidlertid efter en enig indstilling fra seminarierne mundet ud i, at der ikke er blevet stillet forslag om ændring af håndarbejdsseminariernes tilhørsforhold, og at lov om uddannelse af håndarbejdslærere derfor skal revideres og tilpasses bestemmelser om videregående uddannelser.
De mange fællestræk mellem husholdnings- og håndarbejdsområderne og den traditionelle samhørighed med det folkelige bagland betyder, at lov nr. 212 af 5. april 1989 om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom med mål- og rammestyring og større beføjelser til institutionernes bestyrelser er brugt som model for en revision af loven om uddannelse af håndarbejdslærere m.fl. med begrænsede, fagligt bestemte ændringer. Det vil derfor være nærliggende at gennemføre en revision af håndarbejdslæreruddannelsesloven i fortsættelse af lovarbejdet om uddannelse inden for husholdningsområdet.
Under det lovforberedende arbejde har man orienteret sig om uddannelsen til håndarbejdslærer i de andre nordiske lande. Oplysningerne herom er samlet i bilag 2.
3. Hovedpunkter i lovforslaget.
a. Uddannelsens formål og fagdefinition.
Uddannelsens formål efter loven fra 1979 er »at give de studerende teoretiske og praktiske forudsætninger for at undervise unge og voksne i håndarbejde og andre dermed beslægtede fag.«
Der er stadig behov for håndarbejdslærere i kulturelle og folkeoplysende aktiviteter. Med inddragelse af form og funktion i formålsformuleringen er der ikke tænkt på, at håndarbejdslærere skal uddannes som designere og kunsthåndværkere, men på, at det folkeoplysende arbejde også må omfatte en bestræbelse på at åbne forbrugernes øjne for design og give forudsætninger for at kunne vurdere forholdet mellem form og funktion.
Formålet foreslås bredere formuleret, så fagene ikke alene sættes i relation til formidling og undervisning, men også til praktisk-produktiv beskæftigelse på det private arbejdsmarked.
Efter definitionen i bekendtgørelse nr. 333 af 6. juli 1979 om uddannelse af håndarbejdslærere m.fl. er »håndarbejde« mere omfattende end i den traditionelle betydning, idet benævnelsen dækker håndens beskæftigelse med alle tænkelige materialer, ikke kun tekstile. En håndarbejdslærer behøver således ikke at være lærer i beklædningssyning eller broderi, men kan lige så godt være lærer i træ- og metalarbejde, keramikarbejde eller porcelænsmaling. Det blev derfor ved lovarbejdet i 1979 overvejet, om de færdiguddannede skulle benævnes håndarbejdslærere eller lærere i manuelle fag.
Den håndarbejdsfaglige bredde i uddannelsen er ikke beskåret i det foreliggende forslag, men gør det lettere for håndarbejdsseminarierne at sammensætte fagtilbud i overensstemmelse med seminariets særpræg og udviklingen på arbejdsmarkedet.
En håndarbejdslærer, uddannet efter lovforslaget, vil ligesom en håndarbejdslærer efter gældende lov kunne formidle håndarbejdsfag til unge og voksne inden for det folkeoplysende arbejde. Med større vægt på kulturformidling vil en håndarbejdslærer tillige kunne fungere som lærer i kunst- og kulturfag inden for den bildende kunst i den almene fritidsundervisning, i ungdomsskoler og på husholdnings-, håndarbejds- og efterskoler.
Herudover vil en håndarbejdslærer kunne være rådgivende på det private arbejdsmarked, kunne tilrettelægge og lede personalekurser og varetage konsulentvirksomhed vendt mod såvel producent som forbruger.
Nye arbejdsområder vil kunne opdyrkes inden for informationsspredning med produktion til forskellige medier som radio, TV og ikke mindst ugeblade, håndarbejdsmagasiner og dagbladenes forbrugersider.
Med en styrkelse af forbruger- og økonomifag har en håndarbejdslærer også baggrund for selvstændig iværksættelse af mindre produktioner med salg fra værksted eller detailhandel.
b. Uddannelsens omfang, indhold, struktur og evaluering.
Den ny uddannelse foreslås ligesom den gældende normeret til 21/2 år og opdelt i en 1. del og en 2. del.
Med loven af 1979 blev der for første gang inden for fagområdet skabt en helhedsuddannelse med integration af de 2 nødvendige lærerkvalifikationer: Faglig indsigt og kunnen og forudsætninger for formidling af viden og færdigheder.
Denne integrationsbestræbelse kommer i uddannelsesbekendtgørelsen til udtryk ved, at fagdidaktik og fagmetodik indgår som delemne i alle praktiske fag. Dette har i de forløbne år vist sig at være af stor betydning for højnelse af håndarbejdsundervisningens niveau. For at bevare denne kvalitet i uddannelsen er det hensigten, at den fortsat tilrettelægges, så undervisningen mellem teoretiske, praktiske og formidlingsmæssige fag integreres.
Efter gældende bestemmelser kan en studerende vælge mellem de håndarbejdsfag, seminariet tilbyder, men antallet af fag er begrænset til 1 hovedfag og 2 tilvalgsfag, og det er fastsat, hvilke fag der hører hjemme i de to grupper.
Efter forslaget kan seminarierne inden for de rammer, der er beskrevet i bemærkningerne til § 2, stk. 2 og 3, og i strukturskitsen, bilag 3, vælge, hvor mange og hvilke håndarbejdsfag man vil tilbyde inden for hovedelementet »håndarbejdsfag« i 1. del og inden for specialefag og supplerende fag i 2. del.
Uddannelsens 1. del forudsættes fælles for alle studerende og omfatter grundlæggende undervisning i håndarbejdsfag, kulturelle fag, samfunds-, forbruger- og økonomifag og pædagogiske fag med pædagogisk praktik. I forhold til gældende lov er indholdet af hensyn til et bredere erhvervssigte udvidet med forbruger- og økonomifag. Forbrugerfag indgår implicit i den nuværende uddannelse i forbindelse med materialelære med kemi, men foreslås også at omfatte vurdering af forholdet mellem form og funktion. Økonomifag foreslås sat i relation til beskæftigelse på det private arbejdsmarked, herunder som selvstændig iværksætter. Den pædagogiske praktik foreslås tilrettelagt under hensyntagen til de studerendes beskæftigelsesønsker.
På 2. del foreslås åbningen mod et bredere beskæftigelsesområde imødekommet ved mulighed for at vælge mellem institutionsspecifikke, pædagogiske linier, sigtende mod forskellige beskæftigelsesområder. Dette medfører ikke nødvendigvis større ændringer i den nuværende uddannelses fagkreds, men skaber behov for differentiering i tilrettelæggelsen med forskellig vægtning af faglige og pædagogisk/psykologiske elementer. Forslaget er en udvidelse af valgmulighederne for både de studerende og seminarierne i forhold til gældende bestemmelser og stiller større krav til modenhed og selvstændighed hos de studerende.
I betragtning af uddannelsens korte varighed foreslås en begrænset udvidelse af praktikperioden, nødvendiggjort af det bredere beskæftigelsessigte og af erfaringer fra de forløbne 10 år. En del af praktikken kunne bestå i erhvervsrettet praktik i forbindelse med udarbejdelse af den selvstændige opgave.
En konsekvens af decentralisering og afbureaukratisering af uddannelserne er indførelse af et system med mål- og rammestyring. Dette betyder, at der ikke i uddannelsesbekendtgørelsen vil være detaljerede beskrivelser af uddannelsens indhold, men at det enkelte seminarium selv får ansvar for at opfylde uddannelsens formål. For at sikre kvaliteten foreslås det derfor, at uddannelsen afsluttes med eksamen under medvirken af eksterne censorer. Det foreslås endvidere, at alle 5 semestre læses ved et håndarbejdsseminarium, det vil sige på et videregående niveau. Som forholdene er i dag, afslutter Den Danske Husflidshøjskole, Seminarieafdelingen, og Skals Håndarbejdsseminarium imidlertid uddannelsen på anden måde end med eksamen, ligesom de samme to institutioner gennemfører 1. semester af uddannelsen efter bestemmelserne i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler. Lovforslaget giver mulighed for at opretholde disse særordninger.
c. Institutionerne.
Undervisnings- og Forskningsministeriet lægger vægt på, at der sker en yderligere delegering af kompetence og ansvar til det enkelte håndarbejdsseminarium, der inden for generelle rammer fastsat af undervisnings- og forskningsministeren skal kunne manifestere sit særpræg, jf. bemærkninger til §§ 9, 10 og 12, stk. 2, om bestyrelsens sammensætning og beføjelser.
d. Efteruddannelse og videreuddannelse.
Behovet for efter- og videreuddannelse er til stede og har kunnet imødekommes ved seminarielærerkurser og i et begrænset omfang på kurser ved Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet. For håndarbejdslærere med kvalifikationer forud for 1979-loven er enkeltfagsordningen en mulighed.
Udover de nævnte tilbud har håndarbejdslærere mulighed for at deltage i det brede kursustilbud for fritidsundervisningens lærere, og håndarbejdslærere med tilknytning til en fri kostskole har tillige mulighed for deltagelse i kurser for skolens lærere. Som forholdene er i dag er der også mulighed for videreuddannelse ved Nordisk Højskole for Husholdningsvidenskab (NHH), hvor nogle få håndarbejdslærere har læst til NHH-kandidat i textilvidenskab.
4. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser.
Forslaget medfører som helhed ikke økonomiske eller administrative konsekvenser. Erhvervsrettet praktik i forbindelse med den selvstændige opgave forudsættes at være omkostningsfri.
Forslaget medfører på den ene side en udlægning af ansvar og kompetence til institutionerne, og dermed en øget arbejdsbyrde for dem, og på den anden side en aflastning i form af en decentralisering af de økonomiske beslutninger.
Der er i øvrigt på denne som på de øvrige statsfinansierede uddannelser forudsat en løbende rationalisering i de kommende år.
B. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Til § 1
Til stk. 1 og stk. 2
Formålet i gældende lov fastholder håndarbejdslærerne i en begrænset funktion med formidling af håndarbejdsfag til unge og voksne. Håndarbejdslærerne skal stadig kunne løse undervisningsopgaver i håndarbejde inden for det folkeoplysende arbejde i fritidsundervisningen og på de frie kostskoler, men behovet for bredere beskæftigelsesmuligheder også inden for det private arbejdsmarked må tilgodeses. Derfor foreslås en mere åben formulering, der ikke alene sigter mod formidling af faglige færdigheder, men inddrager historisk-kulturelle perspektiver og praktisk beskæftigelse med fagenes produkter, herunder vurdering af form, farver, materialer og håndværksmæssig kvalitet i forhold til anvendelse.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at uddannelsens varighed på 21/2 år fastholdes. Den nuværende struktur med en ensidigt faglig grunduddannelse på 1/2 år og en faglig-pædagogisk uddannelse på 2 år foreslås ændret til en 1. del, der er fælles for de studerende, med tilegnelse af grundlæggende kundskaber af 1 års varighed og en 2. del omfattende en selvstændig, uddybende specialisering af 11/2 års varighed.
Til stk. 2
De hovedelementer, der er nævnt i stk. 2, giver mulighed for at behandle uddannelsen i et bredere perspektiv end efter gældende lov med tilegnelse af grundlæggende kundskaber og færdigheder i hele uddannelsens fagkreds. For at støtte iværksættelse af selvstændig virksomhed og fremme beskæftigelse på det private arbejdsmarked foreslås fagkredsen udvidet med forbruger- og økonomifag. Det er tanken, at de studerende i 1. del skal opnå tilstrækkelig indsigt i uddannelsens kernefag til på kompetent måde at kunne imødekomme krav fra forskellige beskæftigelsesområder.
Den procentvise fordeling af hovedelementerne foreslås at kunne være 40 pct. håndarbejdsfag og 20 pct. til hver af de 3 andre hovedelementer. Man kunne forestille sig, at den enkelte studerende skal kunne vælge 2 håndarbejdsfag blandt seminariets tilbud.
Formålet med den pædagogiske praktik er at give de studerende mulighed for at opleve den livsform, der karakteriserer det folkeoplysende område. Omfanget foreslås at svare til ca. 2 ugers fuldtidsstudier.
Den foreslåede struktur giver en mere effektiv udnyttelse af studietiden og mulighed for, at det enkelte seminarium i højere grad end efter gældende lov kan skabe sit særpræg. Til gengæld må de uddannelsessøgende ved valg af studiested være bekendt med, hvilke institutionsspecifikke håndarbejdsfag og pædagogiske linier det enkelte seminarium tilbyder. (Bilag 3).
Til stk. 3
Der findes ikke standardstillinger til håndarbejdslærere. De skal inden for folkeoplysningen, på de frie skoler og på det private arbejdsmarked kunne være iværksættere og selv kunne skabe et stillingsindhold. Studiets 2. del foreslås derfor præget af den studerendes selvarbejde og egne initiativer. Den studerende skal have medbestemmelse og medansvar for sammenhængen mellem valg af fag i relation til samfundsudviklingen og de aktuelle arbejdsmarkedsmuligheder. Uddannelsen kan i øvrigt tilrettelægges sådan, at den kan tilpasses den enkelte studerendes individuelle studietempo. F.eks kan praktikperioden, dog uden statens uddannelsesstøtte, forlænges ud over den normerede studietid.
Med hensyn til specialefag er det tanken, at den enkelte studerende udbygger sin viden og sine færdigheder med henblik på formidling eller produktion i enten de håndarbejdsfag, der er valgt på 1. del, eller i et håndarbejdsfag og i kunst- og kulturhistorie. Det sidstnævnte fag er efter gældende lov fællesfag for alle studerende, men det foreslås nu, at de studerende får mulighed for uddybende studier ved at kunne vælge kulturformidling som specialefag.
Håndarbejdsseminarierne er allerede efter gældende lov kendetegnet ved institutionsspecifikke fag, idet ikke alle håndarbejdsseminarier udbyder de samme hoved- og tilvalgsfag. Herudover er der gennemført forsøg med specialisering efter forskellige beskæftigelsesområder. I naturlig fortsættelse heraf kunne man forestille sig, at de forskellige seminarier udnytter muligheden for at specialisere sig inden for forskellige pædagogiske linier med håndarbejdsfag sat i relation til enten undervisning (folkeoplysningsområdet, beskæftigelsesforanstaltninger) eller kommunikation og formidling (dags- og ugepressen) eller rådgivning, drift og ledelse såvel på det private som det offentlige arbejdsmarked (iværksætter- og skolevirksomhed, særforsorgens boinstitutioner, specialforretninger eller tekstilafdelinger i stormagasiner m.v.).
En linieopdeling som den foreslåede vil give bredere beskæftigelsesmuligheder end efter gældende lov, hvor alle 8 seminarier sigter mod undervisning og folkeoplysning.
Supplerende fag kan f.eks. være filosofi, håndarbejdsfagenes perspektiv og etik, identitet, historie og internationale relationer. Det kan også være manuelle aktiviteter, der naturligt knytter sig til valgte specialefag, eller fag af betydning for den valgte pædagogiske linie. Man kunne forestille sig, at der tidsmæssigt afsættes, hvad der svarer til 4-5 ugers fuldtidsstudier.
I den nuværende uddannelse har der været i alt 4 uger til pædagogisk praktik fordelt nogenlunde ligeligt mellem ophold på frie kostskoler og i fritidsundervisningen. Erfaringerne har vist, at 4 uger ikke er tilstrækkeligt til at få indsigt i kommende erhvervsområder, og derfor bør det overvejes at udvide praktikperioden til 6 uger i forbindelse med udvidelse af arbejdsområderne. Den pædagogiske praktik kan dog ikke omfatte mere end i alt 4 uger i det samlede uddannelsesforløb. De resterende 2 uger forudsættes afviklet som erhvervsrettet praktik. Valg af praktiksted må i øvrigt ske i overensstemmelse med den studerendes valg af specialeområde og under hensyntagen til pædagogisk linie.
Den selvstændige opgave foreslås knyttet til et af de 2 specialefag og kan derfor handle om såvel et håndarbejdsfagligt som f.eks. et kulturhistorisk emne. Opgaven tager sit udgangspunkt i den pædagogiske linie, den studerende har valgt. Arbejdsindsatsen foreslås at skulle svare til ca. 6 ugers fuldtidsstudier.
Til stk. 4
For at det enkelte håndarbejdsseminarium i højere grad selv skal kunne bestemme fagtilbud, er det tanken, at den centrale styring i stedet for en detailstyring skal være en mål- og rammestyring. Mens der i uddannelsen efter gældende lov ikke er indlagt nogen prøve før den afsluttende eksamen, forestiller man sig, at 1. del i princippet afsluttes med prøver. Undervisnings- og Forskningsministeriets rammebekendtgørelse skal omfatte uddannelsens hovedprincipper og mål, herunder bestemmelserne om prøver efter 1. del og ved uddannelsens afsluttende eksamen under medvirken af fremmede censorer. Det foreslås, at de færdiguddannede håndarbejdslærere får et eksamensbevis og ikke som nu et bevis for håndarbejdslæreruddannelse. De mere detaljerede bestemmelser om uddannelsen forudsættes fastsat i en studieordning, der udarbejdes af det enkelte seminarium, jf. § 10, og indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet, der påser, at ordningen er i overensstemmelse med gældende retsregler.
Ved to af håndarbejdsseminarierne, Den Danske Husflidshøjskoles seminarieafdeling og Skals Håndarbejdsseminarium, opretholdes muligheden for at afslutte 1. og 2. del af uddannelsen på anden måde end med eksamen.
Til § 3
Bestemmelsen om fastsættelse af antallet af uddannelsespladser svarer til den gældende ordning. De 8 håndarbejdsseminarier optager i alt 11 hold årligt, 8 hold fra august og 3 hold fra februar.
I undervisningsåret 1989 - 1990 er der ved de årlige optagelser i alt 275 pladser. I forhold til uddannelsens kapacitet har søgningen i de senere år fundet et stabilt leje med mere end dobbelt så mange ansøgere som optagelsespladser. Ved augustoptagelsen ved 1. semester i 1989 var der således 604 ansøgere til 200 pladser. Det er tanken at opretholde muligheden for at optage studerende til uddannelsens begyndelse 2 gange årligt. Det betyder, at nyuddannede håndarbejdslærere ved 2 årlige dimissioner kan glide jævnt ind på arbejdsmarkedet, og at der ikke behøver at opstå en pukkel af færdiguddannede.
I 1989 blev der dimitteret 236 håndarbejdslærere fra de 8 seminarier. Antallet af studerende på håndarbejdsseminarierne pr. september 1989 er omkring 600.
Bestemmelsen om fastsættelse af optagelsesbetingelser svarer til den gældende lovs § 5. De gældende optagelsesbetingelser er fastsat i bekendtgørelse nr. 233 af 7. juni 1979 om optagelse på håndarbejdsseminarierne. De gældende betingelser er 21/2-3 års uddannelse, erhvervserfaring eller kombinationer heraf oven på den 9-årige grundskole. Andelen af ansøgere af voksne med flere års erhvervserfaring og af ansøgere med studentereksamen eller tilsvarende har været stigende gennem årene.
Da optagelsen sker ved det enkelte seminarium, og søgningen langt overstiger kapaciteten, er muligheden for institutionsspecifikke optagelseskriterier til stede, herunder gennemført kursus på en tilknyttet håndarbejdsskole.
Seminariernes ønsker om optagelsesniveauet er, at de nuværende bestemmelser i det store og hele opretholdes, eventuelt med bestået dansk, regning/matematik og engelsk på hf-fællesfags niveau som en forudsætning. Det forelås i øvrigt, at optagelse også til denne uddannelse medtages i optagelsesbestemmelser, der er fælles for flere videregående uddannelser.
Til § 4
Forslaget er i overensstemmelse med nyere regler om meritoverførsel inden for andre videregående uddannelser. Bestemmelsen åbner mulighed for, at elementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution kan træde i stedet for elementer eller dele heraf i håndarbejdslæreruddannelsen.
Til § 5
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 10, og muligheden har i de senere år været en del benyttet af allerede uddannede håndarbejdslærere med lyst til at udvide og ajourføre deres faglige viden og færdigheder. Her tænkes ikke mindst på håndarbejdslærere med forskelligartede kvalifikationer og uddannelser og med praktisk erfaring, som ikke har haft de muligheder, som nye kolleger fik med 1979-loven.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse om forsøgs- og udviklingsarbejde svarer til den gældende lovs § 5, stk. 2.
Den gældende forsøgsbestemmelse har i de senere år været anvendt i betydeligt omfang, navnlig til nedbrydning af fagbindinger i 1. semester.
Forsøgene er endnu ikke fuldført, men forsøgsformål og forsøgsbeskrivelser er indgået i revisionsarbejdet.
Til § 7
Til stk. 1
De 8 eksisterende håndarbejdseminarier er private, selvejende institutioner, og det er ikke tanken på dette uddannelsesområde at oprette statsseminarier.
Til stk. 2
Bestemmelsen er ny, og skal være med til at smidiggøre uddannnelsessystemet. Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, at den studerende får mulighed for at gennemføre visse specialefag på en anden videregående uddannelsesinstitution i rimelig geografisk nærhed af håndarbejdsseminariet.
Bestemmelsen åbner tillige mulighed for, at gennemført kursus på håndarbejds- eller højskole kan ækvivalere enkelte fag af uddannelsens 1. del.
Til § 8 Bestemmelsernes indhold svarer til de gældende lovbestemmelser for en række selvejende uddannelsesinstitutioner og til administrativt fastsatte bestemmelser for håndarbejdsseminarierne.
Til §§ 9 og 10 og § 12, stk. 2
Som det vil fremgå af de almindelige bemærkninger under afsnit 2 b, lægges der vægt på det enkelte seminariums ansvar og kompetence med hensyn til tilrettelæggelsen af sin uddannelse inden for rammer fastsat af undervisnings- og forskningsministeren. Ministeriet finder det derfor vigtigt i loven at formulere bestemmelser om bestyrelsens sammensætning og beføjelser.
En bestyrelse for en selvejende institution må betragtes som et værn om institutionens traditioner, holdninger og udvikling. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionen, herunder for ansættelse og afskedigelse af institutionens personale, for seminarierådets størrelse og sammensætning og for bygningernes standard. Bestyrelsen har i øvrigt den overordnede kompetence med hensyn til studieordningen, herunder udbud af institutionsspecifikke fag og pædagogiske linier tilpasset samfundsudviklingen, således at de færdiguddannede vil kunne finde beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Efter lovforslaget er det bestyrelsen, der har ansvaret for studieordningen, men forstanderen kan fremsætte forslag.
Man går med lovforslaget ud fra, at de 8 håndarbejdsseminarier i fremtiden får selvstændige bestyrelser, og at bestyrelserne ikke som nu ved 3 kombinerede institutioner også leder en håndarbejdsskole eller højskole. I betragtning af de store opgaver og beføjelser, der efter forslaget tillægges seminariets ledelse, og da bestyrelsen tænkes sammensat af repræsentanter fra håndarbejdslærernes forskelligartede arbejdsområder i privat og offentligt regi, kan man være betænkelig ved, om en fælles bestyrelse ved de kombinerede institutioner i tilstrækkelig grad også vil kunne varetage den frie skoles interesser. Hertil kommer, at seminarier og frie kostskoler henhører under henholdsvis Undervisnings- og Forskningsministeriet og Kulturministeriet, og at de økonomiske systemer er forskellige.
Til § 10, stk. 3
Bestemmelsen er ny og medfører, at der kan udarbejdes et regelsæt om lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer. Der kan ikke peges på en bestemt uddannelsesmæssig baggrund for en lærer ved et håndarbejdsseminarium. Det må imidlertid forudsættes, at seminarielæreren ud over en dybtgående indsigt i sit fag har pædagogiske forudsætninger for at undervise voksne heri. Læreren må endvidere have viden om og erhvervsmæssige erfaringer fra en af de pædagogiske linier, et seminarium tilbyder.
Til §§ 11 og 12
Seminariets daglige ledelse varetages af forstanderen. Som noget nyt foreslås nedsat et seminarieråd bestående af repræsentanter for medarbejdere ved institutionen til rådgivning for forstanderen i alle sager vedrørende undervisningsmæssige, økonomiske og lokalemæssige spørgsmål. Bestemmelsen om, at bestyrelsen fastsætter såvel seminarierådets størrelse som fordelingen af rådets pladser til henholdvis lærere, studerende og teknisk-administrativt personale, er ny i forhold til de gældende bestemmelser. Det har hidtil været fastsat centralt, hvem der skulle sidde i de kollegiale organer og med hvor mange pladser. Det er hensigten, at seminarierådet erstatter det hidtidige fællesudvalg med repræsentanter for lærere og studerende, mens det nye organ ikke hindrer, at der oprettes lærerråd eller de studerendes råd, hvis der måtte være ønsker herom.
Til § 14
Bestemmelser om efter- og videreuddannelse af håndarbejdslærere findes i den gældende lovs § 9. Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet kan efter statutterne afholde efteruddannelseskurser for håndarbejdslærere og for håndarbejdsseminariernes lærere. På den Nordiske Højskole for Husholdningsvidenskab kan håndarbejdslærere videreuddanne sig til NHH-kandidat i textilvidenskab.
Ingen
Nr LSF 76
Forslag til Lov om uddannelse til håndarbejdslærer
Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Ole Vig Jensen fg.)
den 22. november 1989
Vedtaget ved tredjebehandling den 10. maj 1990
Lov nr. 318 af 16/05/1990