1989 LSF 75 FORSLAG TIL LOV OM GYMNASIET M.V.

Bilag 1

Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 715 af 18. november

1987

Bilag 2 a

Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986

Bilag 2 b

Lov nr. 825 af 21. december 1988

Kapitel 1

Gymnasieuddannelsen

Kapitel 1

Gymnasieuddannelsen

Kapitel 1

Gymnasieuddannelsen

§ 1. Gymnasieskolen giver i tilslutning til grundskolens 9. klassetrin i et treårigt forløb en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier og slutter med en prøve (studentereksamen). Studenterkursus forbereder til studentereksamen efter regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren. Studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser med de begrænsninger, der fremgår af de regler, der er fastsat herom.

§ 1. Gymnasieskolen giver i tilslutning til grundskolens 9. klassetrin i et tre-årigt forløb en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier og slutter med en prøve (studentereksamen). Studenterkursus forbereder til studentereksamen efter regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren. Studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser med de begrænsninger, der fremgår af de regler, der er fastsat herom.

§ 1. Gymnasieskolen giver i tilslutning til grundskolens 9. klassetrin i et treårigt forløb en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier og slutter med en prøve (studentereksamen). Studenterkursus forbereder til studentereksamen efter regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren. Studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser med de begrænsninger, der fremgår af de regler, der er fastsat herom.

Kapitel 2

Gymnasieskolernes oprettelse og nedlæggelse

Kapitel 2

Gymnasieskolernes oprettelse og nedlæggelse

Kapitel 2

Gymnasieskolernes oprettelse og nedlæggelse

§ 2. I gymnasiet gives undervisningen på 2 forskellige linjer, den sproglige og den matematiske.

Stk. 2. Der gives - med forskel efter de forskellige linjer - undervisning i billedkunst, biologi, dansk, datalogi, design, dramatik, engelsk, erhvervsøkonomi, film- og tv-kundskab, filosofi, fransk, fysik, geografi, græsk, historie, idræt, italiensk, kemi, latin, matematik, musik, naturfag, oldtidskundskab, religion, russisk, samfundsfag, spansk, teknikfag og tysk. Der gives endvidere eleverne uddannelses- og erhvervsorientering.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at der skal gives undervisning i yderligere fag. Det enkelte fag er enten fælles for alle elever på den valgte linje (obligatoriske fag) eller tillige eller alene valgfag for den enkelte elev. Valgfagene kan gives på 2 niveauer, højt niveau og mellemniveau. Eleverne skal vælge mindst 2 valgfag på højt niveau. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at visse valgfag skal vælges sammen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold, omfang og placering på den enkelte linje, om, hvilke fag der er obligatoriske, og hvilke fag der tillige eller alene er valgfag, herunder på hvilket niveau fagene skal tilbydes, samt om mindstekravene med hensyn til antal og sammensætning af valgfag for den enkelte elev.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at visse valgfag skal tilbydes på de enkelte skoler.

Stk. 6. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler herom.

Stk. 7. For elever, der midlertidigt på grund af sygdom ikke kan følge skolens almindelige undervisning i længere tid, iværksættes der undervisning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 8. Der tilbydes eleverne individuel uddannelses- og erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 2. I gymnasiet gives undervisningen på 2 forskellige linjer, den sproglige og den matematiske.

Stk. 2. Der gives - med forskel efter de forskellige linjer - undervisning i billedkunst, biologi, dansk, datalogi, design, dramatik, engelsk, erhvervsøkonomi, film- og tv-kundskab, filosofi, fransk, fysik, geografi, græsk, historie, idræt, italiensk, kemi, latin, matematik, musik, naturfag, oldtidskundskab, religion, russisk, samfundsfag, spansk, teknikfag og tysk. Der gives endvidere eleverne uddannelses- og erhvervsorientering.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at der skal gives undervisning i yderligere fag. Det enkelte fag er enten fælles for alle elever på den valgte linje (obligatoriske fag) eller tillige eller alene valgfag for den enkelte elev. Valgfagene kan gives på 2 niveauer, højt niveau og mellemniveau. Eleverne skal vælge mindst 2 valgfag på højt niveau. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at visse valgfag skal vælges sammen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold, omfang og placering på den enkelte linje, om hvilke fag der er obligatoriske, og hvilke fag der tillige eller alene er valgfag, herunder på hvilket niveau fagene skal tilbydes, samt om mindstekravene med hensyn til antal og sammensætning af valgfag for den enkelte elev.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at visse valgfag skal tilbydes på de enkelte skoler.

Stk. 6. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler herom.

Stk. 7. For elever, der midlertidigt på grund af sygdom ikke kan følge skolens almindelige undervisning i længere tid, iværksættes der undervisning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 8. Der tilbydes eleverne individuel uddannelses- og erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 2. I gymnasiet gives undervisningen på 2 forskellige linjer, den sproglige og den matematiske.

Stk. 2. Der gives - med forskel efter de forskellige linjer - undervisning i billedkunst, biologi, dansk, datalogi, design, dramatik, engelsk, erhvervsøkonomi, film- og tv-kundskab, filosofi, fransk, fysik, geografi, græsk, historie, idræt, italiensk, kemi, latin, matematik, musik, naturfag, oldtidskundskab, religion, russisk, samfundsfag, spansk, teknikfag og tysk. Der gives endvidere eleverne uddannelses- og erhvervsorientering.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at der skal gives undervisning i yderligere fag. Det enkelte fag er enten fælles for alle elever på den valgte linje (obligatoriske fag) eller tillige eller alene valgfag for den enkelte elev. Valgfagene kan gives på 2 niveauer, højt niveau og mellemniveau. Eleverne skal vælge mindst 2 valgfag på højt niveau. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at visse valgfag skal vælges sammen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold, omfang og placering på den enkelte linje, om, hvilke fag der er obligatoriske, og hvilke fag der tillige eller alene er valgfag, herunder på hvilket niveau fagene skal tilbydes, samt om mindstekravene med hensyn til antal og sammensætning af valgfag for den enkelte elev.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at visse valgfag skal tilbydes på de enkelte skoler.

Stk. 6. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler herom.

Stk. 7. For elever, der midlertidigt på grund af sygdom ikke kan følge skolens almindelige undervisning i længere tid, iværksættes der undervisning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 8. Der tilbydes eleverne individuel uddannelses- og erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

Bilag 3

Undervisnings- og Forskningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 437

af 20. juni 1989

Kapitel 3

Finansiering

Kapitel 3

Finansiering

Kapitel 3

Finansiering

§ 3. Elever, der tilhører et trossamfund uden for folkekirken, fritages efter anmodning for at deltage i undervisning og eksamen i religion. Er eleven undergivet forældremyndighed, kan fritagelse kun ske med samtykke fra dennes indehaver.

§ 3. Elever, der tilhører et trossamfund uden for folkekirken, fritages efter anmodning for at deltage i undervisningen og eksamen i religion. Er eleven undergivet forældremyndighed, kan fritagelse kun ske med samtykke fra dennes indehaver.

§ 3. Elever, der tilhører et trossamfund uden for folkekirken, fritages efter anmodning for at deltage i undervisning og eksamen i religion. Er eleven undergivet forældremyndighed, kan fritagelse kun ske med samtykke fra dennes indehaver.

Bilag 4

Lov nr. 214 af 5. april 1989

Kapitel 4

Lærere

Kapitel 4

Lærere

Kapitel 4

Lærere

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om studentereksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur, karakterer og vidnesbyrd.

Optagelse

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om studentereksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur, karakterer og vidnesbyrd.

Optagelse

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om studentereksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur, karakterer og vidnesbyrd.

Optagelse

Bilag 5

Kulturministeriets lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988

Efter 2. behandling den 22. maj 1990

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

§ 5. Optagelse i 1. gymnasieklasse er betinget af, at eleven

1) har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen og

2) efter den hidtidige skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen i gymnasiet på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om optagelsen af elever til 1. gymnasieklasse, herunder om krav til forudgående undervisning og prøver, samt i hvilke tilfælde en elev, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal kunne optages i gymnasiet.

Stk. 3. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fordelingen af elever mellem skoler.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om optagelse på studenterkursus.

§ 5. Optagelse i 1. gymnasieklasse er betinget af, at eleven

1) har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen og

2) efter den hidtidige skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen i gymnasiet på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om optagelsen af elever til 1. gymnasieklasse, herunder om krav til forudgående undervisning og prøver, samt i hvilke tilfælde en elev, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal kunne optages i gymnasiet.

Stk. 3. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fordelingen af elever mellem skoler.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om optagelse på studenterkursus.

§ 5

Bestemmelsen afløser den gældende gymnasielovs § 14. I forhold til de gældende regler er der tale om en forenkling af lovteksten, idet man har udeladt de specifikke forudsætninger med hensyn til forudgående undervisning og prøver. Det har ikke været tanken at ændre betingelserne om, hvilke fag der skal være fulgt i grundskolen, men man har ønsket at åbne for en mulighed for forenkling af betingelserne med hensyn til resultatet ved folkeskolens afgangsprøver.

Efter forslaget er det rektor, der træffer afgørelse om optagelse af elever ved vedkommende skole. Det er forudsat, at fordelingen af de elever, der ikke kan optages på den ønskede skole af kapacitetsmæssige grunde, foretages af amtskommunen. Ministeren kan fastsætte regler om fordelingen af elever, hvis ikke alle kan optages på den ønskede skole. Hensigten med denne bemyndigelse er eventuelt at fastsætte kriterier for udvælgelsen af overskydende elever. Kriterierne må være gældende for alle amtskommunerne, da elever kan vælge skole på tværs af amtsgrænserne.

Samtidig har man, uden at der er tilsigtet nogen realitetsændring, forenklet selve lovteksten vedrørende optagelse af elever, der ikke opfylder de almindelige betingelser.

I overtagelseslovens § 4, stk. 1 og 2, er fastsat bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte regler om elevers ret til i visse tilfælde at blive optaget på en gymnasieskole uden for amtskommunen. I stk. 3 har man udtrykkeligt fastslået princippet om frit skolevalg, idet en elev skal optages på den ønskede skole, såfremt der er plads. Dette gælder uanset, om der er tale om en skole uden for elevens hjemamt.

Det er forudsat, at amtskommunens fastsættelse af det maksimale antal klasser på skolen finder sted i god tid inden ansøgningsfristen til 1. gymnasieklasse.

Til § 6

Ifølge forslagets stk. 1 er det amtskommunerne, der opretter, driver og nedlægger gymnasieskolerne, hvilket svarer til forholdene efter gennemførelsen af statsskolernes overgang til amtskommunerne med virkning fra den 1. januar 1986. Bestemmelsen i stk. 2 om, at ministerens godkendelse af en afviklingsplan kræves til nedlæggelse, svarer til overtagelseslovens § 5, som denne er ændret med virkning fra den 1. august 1989.

Ifølge stk. 1 er det amtsrådene, der er ansvarlige for, at der er tilstrækkelig gymnasiekapacitet til at optage de elever, der opfylder optagelsesbetingelserne efter forslagets § 5.

Bestemmelsen i stk. 3 er ny. Efter den hidtidige praksis har det været muligt at oprette 2-årige hf-kurser på gymnasieskolerne. Med forslaget har det været tanken at give mulighed for, at gymnasier foruden gymnasieundervisningen tillige tilbyder hf-undervisning både på 2-årige kurser og som enkeltfagsundervisning, ligesom man har villet åbne en mulighed for også at gennemføre anden undervisning på gymnasierne.

Til § 7

Bestemmelsen afløser den gældende gymnasielovs §§ 1, stk. 5, og 18 og 19.

I forhold til den gældende lov indeholder forslaget en forenkling, idet man i videre omfang har inddraget de private gymnasier i de almindelige bestemmelser i lovforslaget.

Man har i forslaget ophævet bestemmelsen i den gældende lov, hvorefter en privat skole skal opfylde et uddannelsesmæssigt behov i det pågældende område. Med principperne for tildeling af tilskud til de private skoler er det sikret, at det offentliges udgifter til gymnasieformål ikke øges i forbindelse med oprettelse af private skoler fremfor offentlige. Ministeren kan fastsætte regler for godkendelsen, og der er ikke tilsigtet nogen ændring i øvrigt i forhold til den gældende ordning.Efter den gældende lov gives godkendelsen af en privat gymnasieskole for en bestemt årrække. Dette er ikke opretholdt i lovforslaget, idet det findes overflødigt som følge af den udtrykkelige bestemmelse i stk. 3 om, at en godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen ikke overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.

Til § 8

Amtskommunernes kompetence over for gymnasieskolerne er beskrevet i lovforslaget.

Som efter gældende praksis skal amtskommunerne fortsat indhente en udtalelse fra ministeriet om samtlige ansøgere forud for udvælgelse og ansættelse af rektor. Ministeriet skal i udtalelsen om ansøgerne anføre, hvem der har de nødvendige kvalifikationer til at kunne bestride stillingen.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger er der opnået enighed mellem Amtsrådsforeningen og Undervisnings- og Forskningsministeriet om at henstille til amtskommunerne, at man ved bevillinger til skolerne fortrinsvis følger et bloktilskudssystem med elevtalsafhængige bevillinger.

Hvis en amtskommune delegerer (dele af) sine beføjelser til bestyrelsen, kan der efter de almindelige delegationsregler klages til amtsrådet over bestyrelsens beslutninger på de udlagte områder.

Til §§ 9 og 10

Ifølge skolestyrelseslovens §§ 41 og 42 oprettes der ved alle offentlige gymnasieskoler et skoleråd sammensat af repræsentanter for amtsrådet, forældre, lærere og andet personale ved skolerne, elever og rektor.

Skolerådet har en række opgaver først og fremmest i relation til samarbejde skole/hjem og sociale opgaver, ligesom skolerådet kan kræve at træffe beslutning om anvendelse af dele af det budget, der vedrører skolen.

Ifølge forslaget afløses skolerådene på alle skoler af en bestyrelse på linie med de private skolers bestyrelser.

Sammensætningen kan variere, men et flertal af medlemmerne skal være udefrakommende, og elever og ansatte på skolen kan således ikke udgøre flertallet i en bestyrelse. Rektor er tilforordnet bestyrelsen, men ikke medlem af denne.

Det bemærkes, at repræsentanterne for amtsrådet og kommunalbestyrelserne ikke nødvendigvis skal vælges blandt de kommunale råds medlemmer.

Amtsrådet skal fastsætte vedtægter for de enkelte gymnasieskoler.

I forhold til skolerådene er ansvaret for skolens budget, det maksimale antal elever i klasserne og fagudbud nu lagt fast hos skolebestyrelserne. Budgettet skal fastlægges inden for den bevillingsramme, der er tildelt skolen, jf. bemærkningerne til § 16 og de almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at ministeriet og Amtsrådsforeningen i Danmark er enige om at henstille til amtskommunerne, at bevillingen tildeles som bloktilskud. Herudover er der i § 10, stk. 5, givet amtskommunerne mulighed for at delegere deres kompetence på gymnasieområdet, bortset fra kompetencen til at træffe beslutning om drifts- og anlægsbevilling, til skolebestyrelserne.

Med bestemmelsen om, at bestyrelserne fastsætter det maksimale antal elever i klasserne, er alene tænkt på, at bestyrelserne skal kunne gå ud over en eventuel ramme fastsat af amtsrådet.

Med bestemmelserne om skolebestyrelser har man lagt sig tæt op af reglerne om skolebestyrelser på folkeskoleområdet.

Til § 11

Bestemmelsen præciserer kompetencen for bestyrelser for private skoler til at ansætte rektor, uden at der med bestemmelsen er tilsigtet ændringer i gældende praksis på området. Kompetencefordelingen i øvrigt vil således fremgå af vedtægterne for skolen.

Til § 12

Bestemmelsen afløser skolestyrelseslovens § 57, hvorefter rektor har den kompetence, der ikke udtrykkeligt er tillagt andre. Samtidig afløser bestemmelsen § 17, stk. 1, i den gældende gymnasielov.

Formålet med understregningen af rektor som skolens leder, er at styrke rektors stilling som pædagogisk ansvarlig for undervisning og eksamen over for ministeriet og som ansvarlig over for bestyrelsen og amtsrådet for skolens ledelse, herunder for de daglige økonomiske dispositioner i henhold til budgettet.

Medens det også hidtil har været naturlige opgaver for rektor at fordele arbejdet blandt skolens lærere og træffe beslutning i alle enkeltsager vedrørende elever, er kompetencen til at optage elever genindført for rektor. Denne opgave har i de senere år som hovedregel været varetaget af et optagelsesudvalg i de enkelte amtskommuner, medens rektor alene hidtil har taget stilling til optagelse af elever uden for de almindelige optagelsesterminer.

Til § 13

Bestemmelsen afløser bestemmelserne i § 60, 63 og 64 i skolestyrelsesloven og § 20, stk. 2, i den gældende gymnasielov for så vidt angår statens gymnasieskole og private skoler, hvorefter der på hver gymnasieskole oprettes et lærerråd, der er rådgivende for amtsråd, skoleråd og rektor, og hvis udtalelser fremsendes gennem rektor.

I lighed med ordningen i folkeskolen etableres et pædagogisk råd bestående af rektor og alle skolens lærere. Der er ikke i lovforslaget fastsat bestemmelser om mødeledelse. Rådet er alene et rådgivende organ. Det enkelte amtsråd vil kunne beslutte, enten at rektor skal være mødeleder, eller at det pædagogiske råd selv vælger sin mødeleder. I sidstnævnte tilfælde får den pågældende ingen andre udførende funktioner og indgår ikke i ledelsesstrukturen.

Lærernes og øvrige ansattes indflydelse i øvrigt kanaliseres gennem deres medlemsskab af skolebestyrelsen og gennem de sædvanlige samarbejdsregler (samarbejdsudvalg). Hvorvidt der herudover fortsat på det enkelte skole er behov for opretholdelse af andre organer, som fx. et fællesudvalg er en lokal afgørelse. Som en konsekvens heraf vil de meget detaillerede bestemmelser om sammensætning og kompetence for de enkelte lokale organer, som fremgår af den gældende lærerrådsbekendtgørelse, ikke blive opretholdt.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til skolestyrelseslovens § 80 b. Det bemærkes, at det er forudsat, at elevrådet ikke kan udtale sig om enkelte læreres forhold.

Til § 15

Bestemmelsen afløser den gældende gymnasielovs § 20, stk. 1, hvorefter undervisningsdirektøren for gymnasieskolerne og hf er ministerens tilsynsførende med gymnasieundervisningen.

Med overtagelsesloven, hvor de statslige gymnasier bortset fra Sorø Akademis Skole overgik til amtskommunerne, ønskede man at fastholde det centrale pædagogiske tilsyn uændret, og det er anført i lovbemærkningerne, at »der i fornødent omfang bl. a. med hensyn til pædagogiske spørgsmål, prøver, eksaminer, konsulentvirksomhed mv. blev opretholdt en direkte kontakt mellem direktoratet og de enkelte skoler«.

Der er ikke med det foreliggende forslag tilsigtet en ændring på dette punkt, men tanken er at bevare det centrale pædagogiske tilsyn med det indhold, det hidtil har haft ifølge praksis. Dette er foruden i bemærkningerne til forslaget til overtagelsesloven yderligere uddybet i Rapport af maj 1985 fra Udvalget vedrørende det centrale pædagogiske tilsyn. Imidlertid har man fundet det hensigtsmæssigt, at det i selve lovteksten præciseres, at ministeren har det overordnede pædagogiske ansvar.

Bl. a. med udgangspunkt i Folketingets Ombudsmands afgørelse i en sag fra Ribe Katedralskole, hvor det blev fastslået, at der ikke var hjemmel i den gældende gymnasielov til at omgøre eksamensresultater, har man dog fundet det hensigtsmæssigt at præcisere rammerne for det centrale pædagogiske tilsyn samtidig med, at man i forslaget har medtaget en hjemmel til at omgøre trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

Man har således forestillet sig, at der med hjemmel i bestemmelsen skal fastsættes regler, hvorefter ministeren, i tilfælde hvor der måtte foreligge graverende og åbenlyse fejl i forbindelse med eksamen, skal kunne gå ind og annullere en eksamen. Hvor en sådan situation måtte foreligge, er det tanken at give eleverne lejlighed til en omeksamen under de efter omstændighederne gunstigst mulige vilkår.

I stk. 2 har man udtrykkeligt fastslået, at ministeren kan give pålæg til rektor i pædagogiske anliggender, jf. lovforslagets §§ 1-5 og 21, hvorimod det fortsat vil være amtsrådet, der som ansættelsesmyndighed kan give tjenstlig påtale. Hvis ministerens pålæg til rektorer kan tænkes at få ansættelsesmæssige eller økonomiske konsekvenser, er det forudsat, at ministeriet samtidig retter henvendelse til den pågældende amtskommune. Hvis en rektor sidder pålæg fra ministeriet overhørig, retter ministeriet henvendelse til amtskommunen med anmodning om, at sagen forfølges tjenstligt.

I forbindelse med det foreliggende lovforslag har man ønsket at styrke rektor som leder af skolen. Dette er sket bl. a. ved at tillægge rektor væsentlige opgaver og ved at opbygge en organisation til støtte for rektor gennem skolebestyrelsen. Også i sager, der vedrører den enkelte ansatte, finder man det formålstjenligt at cementere rektors rolle i stillingen som personaleleder og pædagogisk ansvarlig på stedet. På den baggrund har man i lovbestemmelsens stk. 2 kun udtrykkeligt nævnt, at der kan gives direkte pålæg fra ministeren til rektor, medens det er forudsat, at meddelelser, pålæg mv. til lærerne kommunikeres gennem rektor som personaleleder og som den, der stiller forslag til amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af lærere. I fremtidige sager vil direktoratets pålæg til den enkelte lærer således blive givet gennem rektor.

Hvor der er tale om sager, hvor en lærers undervisning findes pædagogisk uacceptabel, har direktoratet ifølge praksis, som anført ovenfor, orienteret amtskommunen som ansættelsesmyndighed. Herved har man i alle tilfælde opnået, at den pågældende lærer er blevet afskediget fra vedkommende institution.

Stk. 4 indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om etablering af de nødvendige informationssystemer, herunder måden hvorpå indberetninger sker. Det forudsættes her, at der efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark sker en udvikling af Det Gymnasieadministrative System (GAS) som muliggør oprettelsen af sådanne informationssystemer. Informationssystemerne skal muliggøre indsamling af oplysninger om lærerløntimeforbruget pr. elev, jf. § 16, stk. 3.

Til § 16

I stk. 1 fastslås, at amtskommunerne driver gymnasieskolerne og dermed også har det økonomiske ansvar for gymnasieundervisningen.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, anbefales det, at amtsrådene fastsætter bloktilskud til de enkelte skoler.

Inden for de således udmeldte bevillinger udmønter den enkelte skole sit budget.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den nugældende bestemmelse om forsøgsundervisning (overtagelseslovens § 6). Det er tanken, at udgifterne til efteruddannelse skal dækkes afskolernes bevilling, dog således at staten kan afholde udgifter til udvikling af efteruddannelseskurser.

Bestemmelsen i stk. 3 har til hensigt at give ministeren mulighed for at sikre, at der ikke sker en standardglidning på gymnasieområdet på samme måde, som det er sket på folkeskoleområdet. Bestemmelsen er parallel til folkeskolelovens § 15, stk. 2. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 17

I denne bestemmelse slås det fast, at undervisningen som udgangspunkt er vederlagsfri, men at ministeren kan fastsætte regler om, at eleverne selv afholder udgifterne til undervisningsmidler. I de gældende bekendtgørelser er der givet mulighed for amtskommunerne til at forlange, at eleverne selv anskaffer sig ordbøger, lommeregnere og papir til eget brug, ligesom amtskommunerne kan opkræve op til 100 kr. for fotokopier pr. elev pr. år.

Der henvises endvidere til lov om depositum ved ungdomsuddannelserne mv., efter hvilken der opkræves et depositum ved optagelsen på 300 kr. pr. elev.

Til § 18

Bestemmelserne vedrører betingelserne for tilskud til de private skoler og henviser til støtteloven, hvori de nærmere regler om statsstøtten til de private gymnasier er fastlagt.

Til § 19

Bestemmelsen giver mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler, hvorefter en elev kan få udbetalt tilskud fra staten til brug ved institutioner i udlandet, der sigter mod en eksamen, der giver samme adgangsrettigheder til de videregående uddannelser som en studentereksamen.

Det er tanken at give mulighed for at fastsætte regler om udbetaling af tilskuddet til nedbringelse af skolepengene ved institutioner i udlandet for elever, hvis forældre er bosiddende i Danmark, til undervisning sigtende mod en International Baccalaureate (IB), fx på en af de 7-8 United World Colleges, eller på institutionen Saint Germain-en-Laye i Paris, der sigter mod en Option International Baccalaureate (OIB). Det vil normalt være en betingelse, at eleven har gennemført 1. gymnasieklasse på en dansk gymnasieskole, ligesom det forudsættes, at der kun ydes tilskud til selve IB-uddannelsen (og ikke til den forberedende uddannelse).

Til § 20

Bestemmelsen er en overførsel af gældende lovs § 16 med den tilføjelse, at ministeren fastsætter nærmere regler for de faglige betingelser, der skal være opfyldt som forudsætning for ansættelse. Der er tænkt på betingelser, som skal sikre de tilstrækkelige kvalifikationer i det konkrete undervisningsfag.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at lærere med udenlandske eksaminer efter de internationale aftaler herom, der er eller vil blive indgået, kan ansættes i gymnasieskolen.

I stk. 3 er det endvidere eksplicit nævnt, at ministeren tildeler lærerne undervisningskompetence, hvilket forudsættes at ske dels i forbindelse med bestået pædagogikum, dels som midlertidig kompetence.

Til § 21

Denne bestemmelse er identisk med gældende loves forsøgsbemyndigelser, gymnasielovens § 24 og skolestyrelseslovens § 80 a.

Bestemmelsen i stk. 2 giver ministeren mulighed for at tillade undervisning på en gymnasieskole, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, der giver adgang til videregående uddannelser i Danmark. Tanken er at åbne mulighed for, at offentlige gymnasieskoler kan give undervisning til internationale eksaminer, først og fremmest International Baccalaureate (IB). Herudover vil man åbne mulighed for, at private skoler, herunder Copenhagen International School (CIS) og Prins Henrik Skolen (Den Franske Skole) kan få tilskud til undervisningen til henholdsvis IB og Option International Baccalaureate (OIB). Der vil normalt kun kunne ydes tilskud til to års undervisning, jf. bemærkningerne til § 19.

Til § 22

I denne bestemmelse præciseres, at rektors pædagogiske afgørelser kan indbringes for ministeren, medens bestyrelsens afgørelser kan indbringes for amtsrådet.

Til §§ 23-26

Disse paragraffer svarer til gældende regler, idet dog ministerens godkendelse af en afviklingsplan for nedlæggelse af en kostskole, jf. overtagelseslovens § 5, er fjernet. § 23, stk. 2 svarer til overtagelseslovens § 7, § 24 til gymnasielovens § 1, stk. 2, og § 22, stk. 1, nr. 2. Det fastslås dog i § 25, at reglerne for amtskommunerne finder tilsvarende anvendelse for Københavns og Frederiksberg Kommuner, hvilket indebærer, at skolestyrelseslovens særregler for disse to kommuner ophæves.

I § 26, stk. 1, anføres det, at rektorerne uden for Københavns Kommune er ansatte som tjenestemænd efter reglerne i lov om tjenestemænd i staten, folkekirken og folkeskolen. De er således tjenestemænd ved det amtskommunale skolevæsen og omfattet også af lovens særbestemmelser om folkeskolens tjenestemænd. Dette gælder dog ikke de tjenestemænd, som i forbindelse med statsskolernes overgang til amtskommunerne valgte at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

I § 26, stk. 2 foreslås, at kompetencen til at foretage uansøgt afskedigelse af en tjenestemand bortset fra ved opnået 70 års alder tilkommer undervisnings- og forskningsministeren som hidtil (jf. tjenestemandslovens § 26, stk. 2, og skolestyrelseslovens § 40, stk. 3). Dog foreslås det, at kompetencen til at foretage uansøgt afsked på grund af svagelighed overføres til amtsrådet.

Afsked på grund af svagelighed sker fortsat efter forelæggelse for Finansministeriet med henblik på stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende tjenestemands svagelighed kan begrunde krav om pension ved afsked. Finansministeriet skal således kunne tiltræde, at der er grundlag for afsked på grund af svagelighed. Der er med forslaget om, at uansøgt afsked på grund af svagelighed fremtidig skal foretages af ansættelsesmyndigheden (amtsrådet), ikke tilsigtet en ændring af statens praksis på dette område.

Forslaget er et udtryk for et ønske om forenkling af de gældende procedurer.

Til § 27

De særlige regler for Sorø Akademis Skole er samlet her. Det bemærkes, at Stiftelsen Sorø Akademi ejer de bygninger med inventar mv., hvori skolen drives, og at der med bestemmelsen ikke er tiltænkt nogen ændring i kompetencefordelingen mellem ministeren og Stiftelsen. Der henvises til Stiftelsens fundats og bestemmelserne om, at staten har overtaget brugsretten til Sorø Akademis Skoles bygninger, så længe staten driver gymnasieskole med kostafdeling, jf. aftale af 4. december 1959.

Til § 28

Som en konsekvens af ophævelsen af skolestyrelsesloven foreslås lovhjemmelen for befordringsordningen for elever i ungdomsuddannelser overført til gymnasieloven. Den nuværende hjemmel findes i skolestyrelseslovens § 38.

Befordringsordningen, der finansieres og administreres af amtskommunerne, omfatter elever i ungdomsuddannelserne under Undervisnings- og Forskningsministeriet. Ved ungdomsuddannelser forstås uddannelser, der af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er godkendt som støtteberettigede ungdomsuddannelser. Ordningen omfatter derfor kun heltidsuddannelser og kun skolebaserede uddannelser.

For efg-elever, jf. § 13 i lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, og senere elever ved erhvervsuddannelserne, jf. § 24 i erhvervsskoleloven, findes en tilsvarende hjemmel for den amtskommunale befordringsordning. Da disse uddannelser også er ungdomsuddannelser, udstedes en fælles bekendtgørelse, der omfatter samtlige ungdomsuddannelser i Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, at amtskommunernes afgørelse om befordringstilskud ikke kan indbringes for ministeren. Til § 29

En række bestemmelser i statsskoleovergangsloven er fortsat relevante, men vil efterhånden blive overflødige, hvorfor det foreslås at ministeren bemyndiges til at ophæve de enkelte bestemmelser, således er fx ikke alle skøder endnu udfærdiget.

I henhold til frikommunelovens § 43 er der hjemmel til at fravige gymnasielovens § 14, stk. 1, nr. 3 og 4. I henhold hertil er der godkendt en række forsøg med ændret optagelsesprocedure i forbindelse med optagelse af elever i 1. gymnasieklasse. Flere amtskommuner har ønsket med hjemmel i bestemmelsen at lempe adgangen til gymnasiet. Dette er blevet afvist med henvisning til forarbejderne til lovbestemmelsen.

I lovforslaget er reglen i stk. 1, nr. 3, om egnethedserklæring gentaget i § 5, stk. 1, nr. 2. Da der ikke er mulighed for i realiteten af fravige kravet om egnethedserklæring, foreslås hjemmelen til at fravige dette krav i medfør af frikommuneloven ophævet.

I lovforslaget har man ikke gentaget reglen i stk. 1, nr. 4, om tilfredsstillende gennemførelse af visse prøver. Et sådant krav forudsættes gennemført på bekendtgørelsesplan. Da der således ikke længere er behov for fravigelse af loven på dette punkt, foreslås hjemmelen i frikommuneloven ophævet.

De frikommuneforsøg, der er etableret i medfør af de nu foreslåede ophævede bestemmelser, forudsættes gennemført i godkendelsesperioden.

I takt med med et eventuelt behov for fravigelse af regler i lovforslaget er Undervisnings- og Forskningsministeriet indstillet på at medvirke til at tilvejebringe en hertil svarende hjemmel i frikommuneloven. Fravigelse på bekendtgørelsesplan vil kunne ske direkte med hjemmel i frikommunelovens § 3, stk. 1.

Til § 30

Formålet med denne bestemmelse er at opretholde hjemmelen i gymnasielovens § 1, stk. 4, til at videreføre grundskoleafdelingen ved Sorø Akademis Skole, Sankt Annæ Gymnasium og Sortedam Gymnasium.

Til § 31

Et enkelt privat studenterkursus er ikke en selvejende institution, nemlig Det Sønderjyske Studenterkursus og Kostskole, og man finder det ikke påkrævet at forlange, at dette kursus ændrer status. jf. lovforslagets § 7.

§ 5. Optagelse i 1. gymnasieklasse er betinget af, at eleven

1) har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen og

2) efter den hidtidige skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen i gymnasiet på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om optagelsen af elever til 1. gymnasieklasse, herunder om krav til forudgående undervisning og prøver, samt i hvilke tilfælde en elev, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal kunne optages i gymnasiet.

Stk. 3. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fordelingen af elever mellem skoler.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om optagelse på studenterkursus.

Kapitel 6

Befordring for elever i ungdomsuddannelser

Kapitel 6

Befordring

Kapitel 6

Befordring for elever i ungdomsuddannelser

§ 6. Amtsrådene sikrer gymnasiekapacitet i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne i § 5, kan optages. Amtsrådene kan oprette og nedlægge gymnasieskoler og har det overordnede ansvar for skolens drift.

Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. En gymnasieskole kan omfatte kursus til andre uddannelser.

§ 6. Amtsrådene sikrer gymnasiekapacitet i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne i § 5, kan optages. Amtsrådene kan oprette og nedlægge gymnasieskoler og har det overordnede ansvar for skolens drift.

Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. En gymnasieskole kan omfatte kursus til andre uddannelser.

§ 6. Amtsrådene sikrer gymnasiekapacitet i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne i § 5, kan optages. Amtsrådene kan oprette og nedlægge gymnasieskoler og har det overordnede ansvar for skolens drift.

Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. En gymnasieskole kan omfatte kursus til andre uddannelser.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler.

Stk. 2. Private gymnasieskoler skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere fastsatte regler, jf. dog § 31. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen.

Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen ikke overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.

Stk. 4. Til private gymnasieskoler kan der være knyttet en skoleafdeling, der tilbyder undervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. En sådan skoleafdeling skal omfatte 8. og 9. klassetrin og kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.

Gymnasieskolernes ledelse

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler.

Stk. 2. Private gymnasieskoler skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere fastsatte regler, jf. dog § 31. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen.

Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen ikke overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.

Stk. 4. Til private gymnasieskoler kan der være knyttet en skoleafdeling, der tilbyder undervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler mv. En sådan skoleafdeling skal omfatte 8. og 9. klassetrin og kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.

Gymnasieskolernes ledelse

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler.

Stk. 2. Private gymnasieskoler skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere fastsatte regler, jf. dog § 31. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen.

Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen ikke overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.

Stk. 4. Til private gymnasieskoler kan der være knyttet en skoleafdeling, der tilbyder undervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. En sådan skoleafdeling skal omfatte 8. og 9. klassetrin og kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.

Gymnasieskolernes ledelse

§ 8. Amtsrådet træffer beslutning om

1) bevilling til amtskommunens gymnasieskoler og den økonomiske ramme for de enkelte skoler,

2) ansættelse af rektor ved offentlige gymnasieskoler, jf. dog § 26. Ansættelsen sker, efter at Undervisnings- og Forskningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,

3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf. dog § 26. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,

4) specialundervisning,

5) elevers afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 17, og om

6) skolens maksimale antal klasser samt det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage efter ansøgning.

Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge en skole at tilbyde bestemte valgfag.

Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele deraf efter denne lov til bestyrelserne bortset fra bevillings- og arbejdsgiver-kompetencen.

§ 8. Amtsrådet træffer beslutning om

1) bevilling til amtskommunens gymnasieskoler og den økonomiske ramme for de enkelte skoler,

2) ansættelse af rektor ved offentlige gymnasieskoler, jf. dog § 26. Ansættelsen sker, efter at Undervisnings- og Forskningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,

3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf. dog § 26. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,

4) specialundervisning,

5) elevers afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 17, og om

6) skolens maksimale antal klasser samt det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage efter ansøgning.

Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge en skole at tilbyde bestemte valgfag.

Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele deraf efter denne lov til bestyrelserne, bortset fra bevillings- og arbejdsgiver-kompetencen.

§ 8. Amtsrådet træffer beslutning om

1) bevilling til amtskommunens gymnasieskoler og den økonomiske ramme for de enkelte skoler,

2) ansættelse af rektor ved offentlige gymnasieskoler, jf. dog § 26. Ansættelsen sker, efter at Undervisnings- og Forskningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,

3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf. dog § 26. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,

4) specialundervisning,

5) elevers afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 17, og om

6) skolens maksimale antal klasser samt det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage efter ansøgning.

Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge en skole at tilbyde bestemte valgfag.

Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele deraf efter denne lov til bestyrelserne bortset fra bevillings- og arbejdsgiver-kompetencen.

§ 9. Ved gymnasieskoler oprettes en bestyrelse.

§ 9. Ved gymnasieskoler oprettes en bestyrelse.

§ 9 a. De hidtil gældende bestemmelser i §§ 57, stk. 2, 1. pkt., 60, 63, 64, 66, stk. 4, 78, 80 a og 80 b i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, finder fortsat anvendelse ved kursus til højere forberedelseseksamen.'.

§ 9. Ved gymnasieskoler oprettes en bestyrelse.

§ 10. Bestyrelsen ved offentlige gymnasieskoler omfatter repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelserne i skolens opland, forældrene, skolens elever og personale samt eventuelt andre grupper og organisationer m.v. efter lokalt behov. Repræsentanterne for personale og elever må ikke udgøre et flertal i bestyrelsen. Skolens rektor er tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret.

Stk. 2. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal fremgå af skolens vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.

Stk. 3. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det maksimale elevtal i klasserne, jf. § 8, stk. 1, nr. 6, og skolens fagudbud, jf. dog § 8, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover formidle samarbejde mellem skole og hjem, medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til skolen, fastsætte skolens ordensregler, medvirke ved byggesager og kan stille forslag til amtsrådet om bygningernes forbedring m.v.

Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, skolens budget.

§ 10. Bestyrelsen ved offentlige gymnasieskoler omfatter repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelserne i skolens opland, forældrene, skolens elever og personale samt eventuelt andre grupper og organisationer mv. efter lokalt behov. Repræsentanterne for personale og elever må ikke udgøre et flertal i bestyrelsen. Skolens rektor er tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret.

Stk. 2. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal fremgå af skolens vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.

Stk. 3. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det maksimale elevtal i klasserne, jf. § 8, stk. 1, nr. 6 og skolens fagudbud, jf. dog § 8, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover formidle samarbejde mellem skole og hjem, medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til skolen, fastsætte skolens ordensregler, medvirke ved byggesager og kan stille forslag til amtsrådet om bygningernes forbedring mv.

Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, skolens budget.

§ 10. Bestyrelsen ved offentlige gymnasieskoler omfatter repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelserne i skolens opland, forældrene, skolens elever og personale samt eventuelt andre grupper og organisationer m.v. efter lokalt behov. Repræsentanterne for personale og elever må ikke udgøre et flertal i bestyrelsen. Skolens rektor er tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret.

Stk. 2. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal fremgå af skolens vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.

Stk. 3. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det maksimale elevtal i klasserne, jf. § 8, stk. 1, nr. 6, og skolens fagudbud, jf. dog § 8, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover formidle samarbejde mellem skole og hjem, medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til skolen, fastsætte skolens ordensregler, medvirke ved byggesager og kan stille forslag til amtsrådet om bygningernes forbedring m.v.

Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, skolens budget.

§ 11. Bestyrelsen for en privat skole ansætter og afskediger rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. § 12. Rektor er skolens daglige leder og er ansvarlig for skolens virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning og eksaminer over for undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, herunder om optagelse af elever.

Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.

§ 11. Bestyrelsen for en privat skole ansætter og afskediger rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. § 12. Rektor er skolens daglige leder og er ansvarlig for skolens virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning og eksaminer over for undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, herunder om optagelse af elever.

Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.

§ 11. Bestyrelsen for en privat skole ansætter og afskediger rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. § 12. Rektor er skolens daglige leder og er ansvarlig for skolens virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning og eksaminer over for undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, herunder om optagelse af elever.

Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.

§ 13. Hver gymnasieskole nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter rektor og alle skolens lærere.

Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.

Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.

§ 13. Hver gymnasieskole nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter rektor og alle skolens lærere.

Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.

§ 13. Hver gymnasieskole nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter rektor og alle skolens lærere.

Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.

Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.

§ 14. Hver gymnasieskole nedsætter et elevråd, som vælges af og blandt gymnasieskolens elever.

Stk. 2. Elevrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i generelle sager om elevers forhold.

§ 14. Hver gymnasieskole nedsætter et elevråd, som vælges af og blandt gymnasieskolens elever.

Stk. 2. Elevrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i generelle sager om elevers forhold.

§ 14. Hver gymnasieskole nedsætter et elevråd, som vælges af og blandt gymnasieskolens elever.

Stk. 2. Elevrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i generelle sager om elevers forhold.

§ 15. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med gymnasieskolens undervisning og eksamen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give pålæg til rektor i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan, jf. stk. 1, fordre de nødvendige oplysninger vedrørende skolerne, herunder foranstalte besøg på skolerne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om indsamling af oplysninger fra skolerne.

§ 15. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med gymnasieskolens undervisning og eksamen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give pålæg til rektor i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan, jf. stk. 1, fordre de nødvendige oplysninger vedrørende skolerne, herunder foranstalte besøg på skolerne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om indsamling af oplysninger fra skolerne.

§ 15. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med gymnasieskolens undervisning og eksamen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give pålæg til rektor i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan, jf. stk. 1, fordre de nødvendige oplysninger vedrørende skolerne, herunder foranstalte besøg på skolerne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om indsamling af oplysninger fra skolerne.

§ 16. De offentlige gymnasieskoler drives af amtsrådene, som herunder sikrer midler til efteruddannelse af personalet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse og eventuelt til andre formål.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. elev.

§ 16. De offentlige gymnasieskoler drives af amtsrådene.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til udvikling af efteruddannelseskurser og evt. til andre formål.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. elev.

§ 16. De offentlige gymnasieskoler drives af amtsrådene, som herunder sikrer midler til efteruddannelse af personalet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse og eventuelt til andre formål.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. elev.

§ 17. Undervisningen på de offentlige skoler er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af amtsrådet stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin beføjelse efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til skolen efter amtsrådets bestemmelse, jf. § 8, stk. 3.

§ 17. Undervisningen på de offentlige gymnasieskoler er vederlagsfri. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om elevernes afholdelse af udgifter til undervisningsmidler.

§ 17. Undervisningen på de offentlige skoler er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af amtsrådet stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin beføjelse efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til skolen efter amtsrådets bestemmelse, jf. § 8, stk. 3.

§ 18. Staten yder tilskud til private gymnasieskoler efter bestemmelserne i lov om statsstøtte til visse private skoler under følgende betingelser

1) Skolen skal som et gennemsnit af de tre seneste finansår, i hvilke den har været i virksomhed, have haft mindst 12 elever pr. klasse.

2) Skolens rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige gymnasieskoler gældende regler.

3) Skolens rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre, at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

§ 18. Staten yder tilskud til private gymnasieskoler efter bestemmelserne i lov om statsstøtte til visse private skoler under følgende betingelser

1) Skolen skal som et gennemsnit af de tre seneste finansår, i hvilke den har været i virksomhed, have haft mindst 12 elever pr. klasse.

2) Skolens rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige gymnasieskoler gældende regler.

3) Skolens rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre, at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

§ 18. Staten yder tilskud til private gymnasieskoler efter bestemmelserne i lov om statsstøtte til visse private skoler under følgende betingelser

1) Skolen skal som et gennemsnit af de tre seneste finansår, i hvilke den har været i virksomhed, have haft mindst 12 elever pr. klasse.

2) Skolens rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige gymnasieskoler gældende regler.

3) Skolens rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre, at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

§ 19. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at en elev kan få tilskud til undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige rammetilskud pr. elev til private gymnasieskoler, jf. lov om statsstøtte til visse private skoler.

Stk. 2. Amtskommunerne betaler bidrag til staten for de i stk. 1 nævnte elever efter bestemmelserne i lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser (bidragsloven). Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og kan herunder fravige § 6 i bidragsloven.

§ 19. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at en elev kan få tilskud til undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige rammetilskud pr. elev til private gymnasieskoler, jf. lov om statsstøtte til visse private skoler.

§ 19. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at en elev kan få tilskud til undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige rammetilskud pr. elev til private gymnasieskoler, jf. lov om statsstøtte til visse private skoler.

Stk. 2. Amtskommunerne betaler bidrag til staten for de i stk. 1 nævnte elever efter bestemmelserne i lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser (bidragsloven). Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og kan herunder fravige § 6 i bidragsloven.

§ 20. Ansættelse som adjunkt, lektor eller rektor ved en gymnasieskole er betinget af, at den pågældende inden for gymnasiets fagrække har bestået kandidateksamen eller magisterkonferens ved et universitet eller et universitetscenter. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at ansøgere, som har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse, ansættes i de nævnte stillinger. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke faglige betingelser der skal være opfyldt som betingelse for ansættelse.

Stk. 2. Fast ansættelse som lærer ved en gymnasieskole er betinget af, at den pågældende har bestået en af undervisnings- og forskningsministeren foranstaltet prøve i teoretisk og praktisk pædagogik samt deltaget i fagligt-pædagogisk kursus. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren tildeler lærere undervisningskompetence i eet eller flere fag i henhold til reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om teoretisk og praktisk pædagogikum. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangsregulering til pædagogikum og kan endvidere fastsætte regler om, at pædagogikum kun tilbydes lærere, der er ansat ved gymnasier eller ved kurser med anden gymnasial undervisning.

Stk. 5. Alle gymnasieskoler har pligt til efter anvisning fra undervisnings- og forskningsministeren at modtage lærerkandidater til gennemgang af kursus i praktisk pædagogik.

§ 20. Ansættelse som adjunkt, lektor eller rektor ved en gymnasieskole er betinget af, at den pågældende inden for gymnasiets fagrække har bestået kandidateksamen eller magisterkonferens ved et universitet eller et universitetscenter. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at ansøgere, som har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse, ansættes i de nævnte stillinger. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke faglige betingelser der skal være opfyldt som betingelse for ansættelse.

Stk. 2. Fast ansættelse som lærer ved en gymnasieskole er betinget af, at den pågældende har bestået en af undervisnings- og forskningsministeren foranstaltet prøve i teoretisk og praktisk pædagogik samt deltaget i fagligt-pædagogisk kursus. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren tildeler lærere undervisningskompetence i eet eller flere fag i henhold til reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om teoretisk og praktisk pædagogikum. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangsregulering til pædagogikum og kan endvidere fastsætte regler om, at pædagogikum kun tilbydes lærere, der er ansat ved gymnasier eller ved kurser med anden gymnasial undervisning.

Stk. 5. Alle gymnasieskoler har pligt til efter anvisning fra undervisnings- og forskningsministeren at modtage lærerkandidater til gennemgang af kursus i praktisk pædagogik.

§ 20. Ansættelse som adjunkt, lektor eller rektor ved en gymnasieskole er betinget af, at den pågældende inden for gymnasiets fagrække har bestået kandidateksamen eller magisterkonferens ved et universitet eller et universitetscenter. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at ansøgere, som har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse, ansættes i de nævnte stillinger. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke faglige betingelser der skal være opfyldt som betingelse for ansættelse.

Stk. 2. Fast ansættelse som lærer ved en gymnasieskole er betinget af, at den pågældende har bestået en af undervisnings- og forskningsministeren foranstaltet prøve i teoretisk og praktisk pædagogik samt deltaget i fagligt-pædagogisk kursus. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren tildeler lærere undervisningskompetence i eet eller flere fag i henhold til reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om teoretisk og praktisk pædagogikum. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangsregulering til pædagogikum og kan endvidere fastsætte regler om, at pædagogikum kun tilbydes lærere, der er ansat ved gymnasier eller ved kurser med anden gymnasial undervisning.

Stk. 5. Alle gymnasieskoler har pligt til efter anvisning fra undervisnings- og forskningsministeren at modtage lærerkandidater til gennemgang af kursus i praktisk pædagogik.

§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde. Forsøgene må ikke forringe elevernes muligheder for at gøre brug af deres skoleuddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvor en gymnasieskole tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde. Forsøgene må ikke forringe elevernes muligheder for at gøre brug af deres skoleuddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvor en gymnasieskole tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde. Forsøgene må ikke forringe elevernes muligheder for at gøre brug af deres skoleuddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvor en gymnasieskole tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

§ 22. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over rektors afgørelser i pædagogiske anliggender indbringes for ministeren.

Stk. 2. Klager over afgørelser truffet af bestyrelser ved offentlige skoler indbringes for amtsrådet.

§ 22. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over rektors afgørelser i pædagogiske anliggender indbringes for ministeren.

Stk. 2. Klager over afgørelser truffet af bestyrelser ved offentlige skoler indbringes for amtsrådet.

§ 22. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over rektors afgørelser i pædagogiske anliggender indbringes for ministeren.

Stk. 2. Klager over afgørelser truffet af bestyrelser ved offentlige skoler indbringes for amtsrådet.

§ 23. Amtsrådene opretter, driver og nedlægger kostafdelinger ved offentlige gymnasieskoler. En beslutning om nedlæggelse af en kostafdeling ved en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de offentlige kostafdelinger, herunder om

1) kapaciteten,

2) optagelsen og fordelingen af kostelever,

3) forældrenes betaling for elevers ophold og

4) betaling for ophold staten og amtskommunerne imellem og mellem amtskommunerne indbyrdes.

§ 23. Amtsrådene opretter, driver og nedlægger kostafdelinger ved offentlige gymnasieskoler. En beslutning om nedlæggelse af en kostafdeling ved en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de offentlige kostafdelinger, herunder om

1) kapaciteten,

2) optagelsen og fordelingen af kostelever,

3) forældrenes betaling for elevers ophold og

4) betaling for ophold staten og amtskommunerne imellem og mellem amtskommunerne indbyrdes.

§ 23. Amtsrådene opretter, driver og nedlægger kostafdelinger ved offentlige gymnasieskoler. En beslutning om nedlæggelse af en kostafdeling ved en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de offentlige kostafdelinger, herunder om

1) kapaciteten,

2) optagelsen og fordelingen af kostelever,

3) forældrenes betaling for elevers ophold og

4) betaling for ophold staten og amtskommunerne imellem og mellem amtskommunerne indbyrdes.

§ 24. Reglerne for offentlige og private gymnasieskoler finder tilsvarende anvendelse for studenterkursus bortset fra reglen om forældrerepræsentation i skolebestyrelsen.

§ 24. Reglerne for offentlige og private gymnasieskoler finder tilsvarende anvendelse for studenterkursus, bortset fra reglen om forældrerepræsentation i skolebestyrelsen.

§ 24. Reglerne for offentlige og private gymnasieskoler finder tilsvarende anvendelse for studenterkursus bortset fra reglen om forældrerepræsentation i skolebestyrelsen.

§ 25. For så vidt angår offentlige gymnasieskoler og studenterkursus i Københavns og Frederiksberg Kommuner træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

Stk. 2. For så vidt angår private gymnasieskoler og studenterkurser træder den private institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

§ 25. For så vidt angår offentlige gymnasieskoler og studenterkursus i Københavns og Frederiksberg kommuner træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

Stk. 2. For så vidt angår private gymnasieskoler og studenterkurser træder den private institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

§ 25. For så vidt angår offentlige gymnasieskoler og studenterkursus i Københavns og Frederiksberg Kommuner træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

Stk. 2. For så vidt angår private gymnasieskoler og studenterkurser træder den private institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

§ 26. Rektorer for offentlige gymnasieskoler uden for Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til reglerne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og lærere foretages af undervisnings- og forskningsministeren bortset fra uansøgt afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder.

§ 26. Rektorer for offentlige gymnasieskoler uden for Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til reglerne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og lærere foretages af undervisnings- og forskningsministeren, bortset fra uansøgt afsked på grund af svagelighed, eller ved opnåelse af 70 års alder.

§ 26. Rektorer for offentlige gymnasieskoler uden for Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til reglerne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og lærere foretages af undervisnings- og forskningsministeren bortset fra uansøgt afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder.

§ 27. For så vidt angår Sorø Akademis Skole udøver undervisnings- og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet, så længe staten driver skolen som statsskole.

§ 27. For så vidt angår Sorø Akademis Skole udøver undervisnings- og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet, så længe staten driver skolen som statsskole.

§ 27. For så vidt angår Sorø Akademis Skole udøver undervisnings- og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet, så længe staten driver skolen som statsskole.

§ 28. Amtsrådene yder tilskud til befordring mellem bopæl og skole for elever i ungdomsuddannelser. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordringsordningen.

§ 28. Amtsrådene yder tilskud til befordring mellem bopæl og skole for elever i ungdomsuddannelser. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastætte nærmere regler om befordringsordningen.

§ 28. Amtsrådene yder tilskud til befordring mellem bopæl og skole for elever i ungdomsuddannelser. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordringsordningen.

§ 29. Lovens § 15 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1991. Lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 18. november 1987, ophæves.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve de enkelte bestemmelser i lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986.

Stk. 3. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, ophæves § 43, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 3 nævnte paragraf, bevarer deres gyldighed.

Stk. 5. I lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, foretages følgende ændringer

1. I lovens titel indsættes efter »folkeskolen« ordene: »og gymnasieskolen«.

2. §§ 38, 41 og 42 ophæves.

3. Kapitel 6 og kapitel 8 ophæves.

4. § 67 med hertil hørende overskrift ophæves.

5. §§ 72 a og 72 b med hertil hørende overskrift ophæves.

6. I overskriften til § 73 udgår ordene »og lærerråd«, og § 73, stk. 2-4, ophæves.

7. § 76 med hertil hørende overskrift og § 76 b ophæves.

8. § 78 ophæves.

9. § 80 ophæves.

10. §§ 80 a og 80 b ophæves.

§ 29. Lovens § 15 træder i kraft den 1. april 1990. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. april 1991 og har virkning fra den 1. august 1991. Lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 18. november 1987, ophæves.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve de enkelte bestemmelser i lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986.

Stk. 3. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, ophæves 43, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 3 nævnte paragraf, bevarer deres gyldighed.

Stk. 5. I lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, foretages følgende ændringer: I lovens titel indsættes efter'folkeskolen': og gymnaieskoler'. §§ 38, 41, 42, 57 stk. 2, 1. pkt., 63, 64, 66, stk. 4, 72 b, 73, stk. 2-4, 76, stk. 4 og stk. 5, 2. pkt., 76 b, 78, 80 a og §§ 60 og 72 a og overskrifterne hertil og overskriften til kapitel 6 »Ledere og lærerråd« ophæves. I § 57, stk. 1, udgår: »og ved hver kommunal eller amtskommunal gymnasieskole«, i § 73 i overskriften: »og lærreråd« og i § 76, stk. 3,: »et skoleråd, jf. § 72 a, stk. 1, nr. 1 og 2, eller«. I § 76, stk. 1, 1. pkt., udgår: »skolerådene efter § 72 a, stk. 1, nr. 1 og 2,» i 2. pkt.: »et skoleråd efter § 72 a, stk. 1, nr. 1 og 2,», i § 76, stk. 2, indsættes efter »fritidsnævnet«: »eller«, og »eller medlemmer af skoleråd valgt efter § 72 a, stk. 1, nr. 1 og 2,» udgår. § 80 b affattes således: »§ 80 b. Ved hver kommunal ungdomsskole danne eleverne et elevråd til varetagelse af deres interesser over for skolen og de kommunale skolemyndigheder.«.

§ 29. Lovens § 15 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1991. Lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 18. november 1987, ophæves.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve de enkelte bestemmelser i lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986.

Stk. 3. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, ophæves § 43, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 3 nævnte paragraf, bevarer deres gyldighed.

Stk. 5. I lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, foretages følgende ændringer

1. I lovens titel indsættes efter »folkeskolen« ordene: »og gymnasieskolen«.

2. §§ 38, 41 og 42 ophæves.

3. Kapitel 6 og kapitel 8 ophæves.

4. § 67 med hertil hørende overskrift ophæves.

5. §§ 72 a og 72 b med hertil hørende overskrift ophæves.

6. I overskriften til § 73 udgår ordene »og lærerråd«, og § 73, stk. 2-4, ophæves.

7. § 76 med hertil hørende overskrift og § 76 b ophæves.

8. § 78 ophæves.

9. § 80 ophæves.

10. §§ 80 a og 80 b ophæves.

§ 30. Undervisning efter reglerne i kapitel 2 i lov om folkeskolen, som ved lovens ikrafttræden tilbydes ved en offentlig gymnasieskole, kan opretholdes.

§ 30. Undervisning efter reglerne i kapitel 2 i lov om folkeskolen, som ved lovens ikrafttræden tilbydes ved en offentlig gymnasieskole, kan opretholdes.

§ 30. Undervisning efter reglerne i kapitel 2 i lov om folkeskolen, som ved lovens ikrafttræden tilbydes ved en offentlig gymnasieskole, kan opretholdes.

§ 31. Private gymnasieskoler og studenterkursus, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres status.

§ 31. Private gymnasieskoler og studenterkursus, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres status.

§ 31. Private gymnasieskoler og studenterkursus, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres status.

§ 32. I lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 22. september 1987, affattes § 9 a således

»§ 9 a. De hidtil gældende bestemmelser i §§ 57, stk. 2, 1. pkt., 60, 63, 64, 66, stk. 4, 78, 80 a og 80 b i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, finder fortsat anvendelse ved kursus til højere forberedelseseksamen.«

§ 32. I lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 22. september 1987, afftes § 9 a således

§ 32. I lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 22. september 1987, affattes § 9 a således

»§ 9 a. De hidtil gældende bestemmelser i §§ 57, stk. 2, 1. pkt., 60, 63, 64, 66, stk. 4, 78, 80 a og 80 b i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, finder fortsat anvendelse ved kursus til højere forberedelseseksamen.«

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget til lov om gymnasiet mv. afløser den gældende lov om gymnasieskoler og studenterkursus (bilag 1) og giver ministeren bemyndigelse til at ophæve bestemmelserne i lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus (bilag 2), efterhånden som de ikke mere er relevante. Samtidig er de bestemmelser fra skolestyrelsesloven (bilag 3), som vedrører gymnasieskolerne, og som skal opretholdes, indføjet i lovforslaget. Hermed er de væsentligste lovbestemmelser på gymnasieområdet samlet i en enkelt lov.

I forhold til de gældende regler indeholder lovforslaget følgende hovedændringer for de offentlige gymnasieskoler

De nuværende skoleråd afløses af skolebestyrelser, hvis kompetence udvides til også at omfatte godkendelse af skolens budget inden for den af amtsrådet fastsatte ramme, fastsættelse af det maksimale elevtal i klasserne og fastsættelse af skolens fagudbud. Endvidere kan amtskommunen delegere dele af sin kompetence til bestyrelsen. Der oprettes et pædagogisk råd, som er rådgivende for rektor i pædagogiske spørgsmål. Samtidig præciseres kompetenceforholdene mellem amtsrådet, skolebestyrelsen og rektor.

Endvidere præciseres undervisnings- og forskningsministerens ansvar på det pædagogiske område og indholdet i det centrale pædagogiske tilsyn.

Der sker med lovforslaget ingen ændringer af gymnasieundervisningens indhold.

Antallet af gymnasieelever forventes som følge af den demografiske udvikling at falde med ca. 1/3 i løbet af 1990-erne.

Der er enighed mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og Undervisnings- og Forskningsministeriet om, at det forventede faldende elevtal ikke må føre til standardglidning på gymnasieområdet, og at gymnasieudgifterne derfor må reduceres i takt med, at elevtallet falder.

For at sikre en sådan udvikling i gymnasieudgifterne er Amtsrådsforeningen og Undervisnings- og Forskningsministeriet enige om at henstille til amtsrådene, at de af amtsrådene udmålte bevillinger til gymnasieområdet fremover gives i form af bloktilskud til de enkelte skoler, fastsat ud fra elevtallet mv.

Der er endvidere enighed mellem Amtsrådsforeningen og Undervisnings- og Forskningsministeriet om, at den besparelse, der opstår som følge af faldet i elevtallet i gymnasiet, indgår i de årlige forhandlinger i Kommunekontaktudvalget om amternes samlede økonomi. Udgangspunktet for forhandlingerne med hensyn til de økonomiske konsekvenser af det forventede faldende elevtal skal være finanslovens rammetilskud pr. elev ved de private gymnasier.

Amternes økonomistyring skal altså sigte mod, at bloktilskuddene til skolerne reduceres i takt med de faldende elevtal.

Undervisnings- og Forskningsministeriet og Finansministeriet har i fællesskab udarbejdet en budgetanalyse om gymnasieskolen (januar 1989), hvori der bl.a. er foretaget en beregning, som viser, at lærerlønforbruget (som udgør ca. 80% af de samlede udgifter) er uhyre følsomt over for to faktorer: klassekvotienten og skolestørrelsen. Hvis den forventede reduktion i elevtallet på ca. 30% fører til en reduktion i klassekvotienten alene, vil udgifterne pr. elev øges med ca. 25%, medens en reduktion i skolestørrelser alene vil føre til en udgiftsforøgelse pr. elev på ca. 12%.

Undervisnings- og Forskningsministeriet er indstillet på at ændre de centrale bestemmelser om oprettelser af valghold og om timetalsstyringen mv., således at der sikres mere fleksible økonomistyringsmuligheder i forbindelse med det tilsigtede bloktilskudsssystem og fastholdelsen af standarden, jf. punkt 5 nedenfor.

Samtidig finder Undervisnings- og Forskningsministeriet imidlertid, at der må være mulighed for en direkte, overordnet regulering af driftsudgifterne pr. elev til sikring mod en eventuel ulige udvikling på landsplan, herunder en meget forskellig udvikling i ressourceforbruget pr. elev i den amtsligt finansierede gymnasiesektor, de private gymnasier samt de statsligt finansierede erhvervsgymnasiale uddannelser.

Der er derfor i lovforslaget indbygget en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte bestemmelser, der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. elev. Denne bestemmelse er helt parallel til folkeskolelovens tilsvarende bemyndigelse og bør også kunne anvendes forebyggende, således at der undgås en udvikling svarende til folkeskolens i forbindelse med de faldende elevtal.

2. Skolernes styrelse

Hovedprincipperne i de offentlige gymnasiers fremtidige styrelse er følgende

1) Amtsrådene har ansvaret for, at der etableres gymnasieundervisning i tilstrækkeligt omfang (opretter, driver og nedlægger gymnasier). Endvidere fastsætter amtsrådene det mindste antal elever, skolerne er forpligtet til at optage efter ansøgning.

2) Ansvaret for skolens daglige drift lægges hos rektor og en bestyrelse. Bestyrelsen, der er en afløser for de nuværende skoleråd, omfatter et flertal af personer, der ikke er ansatte eller elever på skolen. Amtsrådet kan uddelegere beføjelser til bestyrelsen.

3) Amtsrådet ansætter og afskediger lærere og fastsætter skolens maksimale antal klasser, bestyrelsen fastsætter skolens fagudbud samt det maksimale antal elever i klasserne, og eleverne optages af rektor på den ønskede skole inden for kapaciteten, idet fordelingen af elever, der ikke kan optages af kapacitetsmæssige grunde, varetages af amtskommunen.

Der sker en generel styrkelse af rektors stilling som skolens leder, bl.a. ved en præcisering af rektors centrale rolle som personaleleder, jf. bemærkningerne til §§ 12 og 15.

Med overdragelsen af optagelseskompetencen til rektor kan den nuværende udvalgsstruktur (optagelsesudvalg, fordelingsudvalg, kontaktudvalg) fjernes i overensstemmelse med forslaget fra Lotz-udvalget, ligesom hele optagelsesproceduren kan forenkles.

De centralt fastsatte detaljerede regler om lærerråd, fællesudvalg mv. ophæves, idet det er en lokal afgørelse, hvorledes samarbejdet skal organiseres.

I lovforslaget præciseres kompetencefordelingen mellem ministeren, amtsrådet, bestyrelsen, rektor, det pædagogiske råd og elevrådet

a. Undervisnings- og forskningsministeren (i forhold til såvel offentlige som private skoler)

- har det overordnede pædagogiske ansvar for gymnasieskolens undervisning og eksamen, fører tilsyn hermed, kan give pålæg til rektor og er klageinstans i pædagogiske anliggender,

- kan fastsætte regler om klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen,

- kan fordre de nødvendige oplysninger vedrørende skolerne, opretholde en direkte kontakt til dem, herunder foranstalte besøg på skolerne,

- fastsætter regler om undervisningen og eksamen, herunder godkender nye valgfag,

- fastsætter regler om optagelse af elever,

- godkender afviklingsplaner for skoler, der nedlægges,

- kan fastsætte regler, som regulerer amtskommunens driftsudgifter pr. elev,

- kan fastsætte regler om fordeling af elever, der ikke kan optages på den ønskede skole,

- kan godkende fravigelser fra loven dels i forbindelse med forsøg, dels hvor der gives undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen,

- yder tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde og udvikling af efteruddannelseskurser,

- fastsætter betingelser for fast ansættelse som lærer,

- fastsætter regler for offentlige kostafdelinger og om studenterkursus, herunder om optagelse af elever,

- meddeler i visse tilfælde uansøgt afsked af tjenestemandsansatte rektorer og lærere,

- fastsætter regler om tilskud til undervisning i udlandet, som sigter mod en tilsvarende international eksamen, der giver adgang til videregående uddannelser i Danmark.

b. Amtsrådet (i forhold til egne skoler)

- opretter, driver og nedlægger skoler og kostafdelinger og skal sikre gymnasiekapacitet i et sådant omfang, at alle kvalificerede ansøgere kan optages,

- træffer afgørelse om ansættelse af rektor efter at have modtaget en udtalelse fra ministeriet om ansøgerne, herunder om hvem der har de nødvendige kvalifikationer,

- ansætter og afskediger lærere og andet personale i øvrigt,

- træffer beslutning om drifts- og anlægsbevilling til skolen,

- træffer beslutning om specialundervisning,

- træffer beslutning om elevers afholdelse af udgifter til undervisningsmidler,

- fastsætter skolens maksimale antal klasser og det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage efter ansøgning,

- fastsætter skolens vedtægter og

- kan pålægge en skole at tilbyde bestemte valgfag.

c. Bestyrelsen for offentlige skoler

- fastlægger skolens budget inden for den af amtsrådet fastsatte ramme,

- fastsætter det maksimale antal elever i klasserne,

- fastsætter skolens fagudbud,

- godkender ferieplaner,

- formidler samarbejde mellem skole og hjem,

- medvirker ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til skolen,

- fastsætter skolens ordensregler,

- medvirker ved byggesager og

- kan stille forslag til amtsrådet om bygningernes forbedring mv.

Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele deraf efter denne lov, bortset fra kompetencen til at fastsætte drifts- og anlægsbevillingen til bestyrelsen.

Bestyrelsen ved offentlige gymnasier omfatter reppræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelserne i skolens opland, forældrene, skolens elever og personale og kan omfatte andre fx repræsentanter for de videregående uddannelser og erhvervslivet. Repræsentanter for personale og elever må ikke udgøre et flertal i bestyrelsen. Skolens rektor er tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret.

Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal fremgå af skolens vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.

d. Rektor

- er skolens daglige leder,

- træffer herunder afgørelse i følgende sager

1) arbejdets fordeling blandt lærerne

2) elevers optagelse i gymnasiet

3) alle enkeltsager vedrørende elever, herunder elevers bortvisning fra skolen

- har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning og eksaminer over for ministeren,

- afholder eksamen og udsteder bevis herfor og

- afgiver indstilling til bestyrelsen om skolens budget, det maksimale antal elever i klasserne samt fagudbud og til amtsrådet om skolens maksimale klassetal.

Rektor træffer afgørelse i alle sager, hvor kompetencen ikke eksplicit er tillagt en anden myndighed.

e. Det pædagogiske råd

- er rådgivende for rektor.

Det pædagogiske råd omfatter rektor og alle skolens lærere.

f. Elevrådet

- er rådgivende for rektor, herunder i generelle sager om elevers forhold.

Elevrådet vælges af og blandt skolens elever.

3. Det centrale pædagogiske ansvar og tilsyn

I forbindelse med vedtagelsen af loven om statsskolernes overgang til amtskommunerne i 1984 blev det såvel i lovbemærkningerne som ved Folketingets behandling slået fast, at der ikke skulle ske ændringer i det centrale pædagogiske tilsyn, men at den hidtidige praksis skulle videreføres. Det er fortsat Undervisnings- og Forskningsministeriets opfattelse, at det er afgørende for opretholdelsen af undervisningens kvalitet og sikringen af, at den fører frem til samme høje niveau overalt i landet, at der findes et centralt ansvar for det pædagogiske indhold af undervisningen og eksamen.

De elementer, der indgår i det centrale pædagogiske ansvar og tilsyn, er beskrevet såvel i lovbemærkningerne til statsskoleovertagelsesloven som i Rapport fra Udvalget om det centrale pædagogiske tilsyn (maj 1985).

Bl. a. på baggrund af Folketingets Ombudsmands udtalelse i en sag, hvor ministeriet havde annulleret en eksamen på Ribe Katedralskole, har man fundet det hensigtsmæssigt i selve lovteksten foruden selve omgørelsesretten i relation til eksamen at præcisere ministerens ansvar som den øverste pædagogiske myndighed. Lovforslaget er formuleret således, at det sikres, at ministeren har instruktionsbeføjelse over for rektor i pædagogiske anliggender.

En række af de elementer, som ved gennemførelsen af overtagelsesloven blev fastslået som dele af det centrale pædagogiske tilsyn, er indføjet i dette lovforslag, jf. punkt 3 a. Herudover forudsættes det fortsat,

- at ministeriet kan afholde regionale eller landsdækkende møder om pædagogisk- administrative spørgsmål med skolernes personale,

- at amtskommunerne som hidtil mod refusion fra staten frigør personale til stillinger knyttet til det centrale pædagogiske tilsyn,

- at godkendelse af forsøg og pædagogisk udviklingsarbejde finder sted i ministeriet efter ansøgning direkte fra den enkelte skole og

- at ministeriet har ansvaret for udviklingen af pædagogiske efteruddannelseskurser.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte økonomiske og administrative konsekvenser.

Ved forhandlinger forud for lovforslagets fremsættelse er der som omtalt under de almindelige bemærkninger opnået enighed mellem Amtsrådsforeningen og Undervisnings- og Forskningsministeriet om at henstille til amtskommunerne, at man ved bevillinger til skolerne følger et bloktilskudssystem. Herved opnås mulighed for bedre udgiftsstyring, bedre mulighed for produktivitetsforøgelse og større selvforvaltning. Dette skal ses sammen med ministeriets intention om at gennemføre den deregulering, der er omtalt i de almindelige bemærkningers punkt 5.

Der henvises endvidere til punkt 1 i de almindelige bemærkninger.

5. Lovforslagets øvrige konsekvenser

Gennemførelse af et bloktilskudsprincip, som giver skolerne selvforvaltning på det økonomiske område, må ledsages af en vis deregulering, således at skolerne også får nogle frihedsgrader, således at de får reel mulighed for alternative løsninger inden for nogle rammer.

Følgende regelændringer agtes gennemført ved bekendtgørelsesændringer

- de faste ugetimetal i fagene erstattes af årstimetalsrammer,

- normerne for elevernes skriftlige arbejde gøres bredere,

- holddannelsesreglerne (timestyringsmodel) fjernes,

- maksimal klasse- og holdkvotient fjernes (kræver aftaleændring),

- cirkulærerne om klassser og hold ophæves,

- skoleårets faste længde fjernes, jf. timetalsrammerne.

- fagenes mål- og indholdsbeskrivelser gennemgås med henblik på eventuelle opstramninger,

- eksamensreglerne præciseres,

- etablering af mulighed for samlæsning mellem visse gymnasiefag og hf-fag.

Også på tjenestetidsområdet må der ved forhandling med parterne ske en forenkling. Hovedudgangspunktet må være, at man skal frigøres fra så mange af de nugældende minutiøse regler som muligt.

Endelig bliver der behov for en yderligere styrkelse af ledelsen på den enkelte skole. En ændret ledelsesstruktur må formodentlig forudsætte, at der kan frigøres økonomiske ressourcer ved en omlægning af tjenestetidsaftalens bestemmelser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen er stort set identisk med den gældende gymnasielovs § 2.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til 2. punktum i den gældende gymnasielovs § 2 samt til den gældende gymnasielovs § 4 og overtagelseslovens § 3, stk. 1. Bestemmelsen citerer forliget om gymnasiereformen fra 1987, idet dog de fag, der er kommet til siden, nemlig italiensk og design er indføjet.

Den i stk. 2 omtalte uddannelses- og erhvervsvejledning er den kollektive, klassebaserede vejledning; den individuelle vejlednning er nævnt i stk. 8.

Til § 3

Bestemmelsen er identisk med den gældende gymnasielovs § 5.

Til § 4

Bestemmelsen svarer til den gældende gymnasielovs § 22, nr. 1. Bestemmelserne i den gældende lovs § 7 er forudsat opretholdt i de bestemmelser, ministeren udsteder. Det vil således fortsat være gældende,

- at prøverne er dels mundtlige, dels skriftlige,

- at ministeren giver opgaverne til de skriftlige prøver,

- at mundtlige prøver er offentlige,

- at ministeren beskikker censorer til eksamen og- at læreren eksaminerer ved de mundtlige prøver og stiller eksamensspørgsmålene, som skal godkendes af censor.

Det er endvidere forudsat, at eksamensbevis udstedes på en blanket, der udfærdiges af ministeren, med angivelse af års- og eksamenskarakterer og deres gennemsnit, og at de nuværende betingelser for indstilling til eksamen (mødepligt) opretholdes.

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag

1. Lov om gymnasieskoler og studenterkursus, lovbekendtgørelse nr. 715 af 18. november 1987,

2. Lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986 og lov nr. 825 af 21. december 1988,

3. Lov om styrelse af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning mv., lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989,

4. Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser, lov nr. 214 af 5. april 1989,

5. Lov om statsstøtte til visse private skoler, lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988.

Ingen

Nr LSF 75

Forslag til Lov om gymnasiet m.v.

Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Ole Vig Jensen fg.)

den 22. november 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. maj 1990

Lov nr. 431 af 13/06/1990