1989 LSF 74 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL PRODUKTUDVIKLING I JORDBRUGET
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1
I lov nr. 364 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i jordbruget foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 1, ændres »1989« til: »1991«, og »en beløbsramme på 48 mio. kr.« ændres til: »beløbsrammer, der fastsættes på de årlige finanslove.«
2. I § 1, stk. 2, ændres »1990« til: »1992«, og »1989« ændres til: »1991«.
3. I § 4, stk. 2, ændres »250.000 kr.« til: »300.000 kr.«
4. I § 4, stk. 3, ændres »25.000 kr.« til: »30.000 kr.«
§ 1
I lov nr. 364 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i jordbruget foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 1, ændres »1989« til: »1991« og »en beløbsramme på 48 mio. kr.« ændres til: »beløbsrammer, der fastsættes på de årlige finanslove.«
2. I § 1, stk. 2, ændres »1990« til: »1992« og »1989« ændres til: »1991«.
3. I § 4, stk. 2, ændres »250.000 kr.« til: »300.000 kr.«.
4. I § 4, stk. 3, ændres »25.000 kr.« til: »30.000 kr.«.
§ 2
Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Almindelige bemærkninger
Lov nr. 364 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i jordbruget blev vedtaget af Folketinget i 1987. Vedtagelsen skete samtidig med vedtagelsen af lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter, jf. lov nr. 365 af 10. juni 1987.
Om behandlingen af loven henvises til Folketingstidende 1986/87 spalte 5022, 11628, 11806, A 2515, B 1665.
Efter vedtagelsen forhandledes med EF-Kommissionen om godkendelse af bekendtgørelserne for de to ordninger i henhold til EØF traktatens art. 93, stk. 3 om statsstøtte. Lov om tilskud til produktudvikling i jordbruget kunne derfor først træde i kraft den 1. februar 1988.
Vedrørende lovens hidtidige funktion kan oplyses følgende
Frem til den 7. oktober 1989 var der indkommet 270 ansøgninger. Heraf er der bevilget tilskud til 146 projekter, og der er givet afslag på 45 ansøgninger. 79 sager var endnu ikke afgjort eller var opgivet af ansøger.
Der blev givet tilsagn om tilskud på 20,4 mill. kr. til de 146 projekter. 43 pct. af det samlede tilskud vedrører projekter i landbrugssektoren, 39 pct. vedrører projekter i gartnerisektoren, mens 18 pct. vedrører forskningsinstitutioner o.lign.
Den forholdsvis store repræsentation af projekter fra gartnerisektoren skyldes bl.a., at produktudviklingsindsatsen i landbrugssektoren er kommet forholdsvis sent i gang, hvorimod der i gartnerisektoren er en vis tradition for udviklingsarbejde på de enkelte bedrifter.
Det gennemsnitlige tilskud for samtlige projekter udgør ca. 140.000 kr.
I det oprindelige lovforslag var ordningens samlede tilsagnsramme for perioden 1987-1989 24 mill. kr. Under trediebehandlingen blev tilsagnsrammen forhøjet til 48 mill. kr. Med den for finanslovforslaget for 1990 optagne tilsagnsramme på 14 mill. kr. er der i alt afsat 45,2 mill kr. for årene 1987-90 incl., hvilket skyldes en besparelse på 2,8 mill. kr. i forhold til den maksimale tilsagnsramme. Pr. den 7. oktober 1989 er der givet tilsagn for i alt 20,4 mill. kr.
Det forventes, at der i 1989 vil blive givet yderligere tilsagn for 6,3 mill. kr. for ansøgninger indgivet inden udgangen af 1989.
Ansøgningsfristen i lov om tilskud til produktudvikling i jordbruget udløber ved udgangen af 1989. Der har således reelt kun været knap 2 år til at indgive ansøgninger i under ordningen, når ansøgningsfristen udløber - mod de 3 år, som oprindeligt var hensigten.
Det er på denne baggrund regeringens opfattelse, at lovens funktionsperiode bør forlænges.
Loven foreslås forlænget med 2 år inden for en uændret økonomisk ramme. Loven vil herefter udløbe samtidig med lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter. I forbindelse med udløbet af de to love vil spørgsmålet om tilskud til produktudvikling blive taget op til generel overvejelse.
Det foreslås, at den samlede tilsagnsramme for den gældende lov og for den 2-årige forlængelsesperiode bliver 45,2 mill. kr. svarende til, hvad der er afsat til den gældende lov, men som kun delvist udnyttes under denne.
Beløbsrammen foreslås ikke længere fastsat direkte i loven, men fastsat på de årlige bevillingslove.
Beløbsgrænserne i loven foreslås endvidere ajourført. Maksimumsgrænsen vedrørende tilskud i lovens § 4, stk. 2, foreslås forhøjet fra 250.000 kr. til 300.000 kr. Grænsen i lovens § 4, stk. 3, for mindstestørrelsen af de tilskudsberettigede omkostninger foreslås forhøjet fra 25.000 kr. til 30.000 kr.
2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Som omtalt ovenfor foreslås der ikke afsat nye midler til ordningen. Tilsagnsrammerne for den nye lov forventes at blive henholdsvis 7,5 og 5,0 mill. kr. i 1990 og 1991. Uudnyttede tilsagnsrammer kan overføres til følgende finansår, dog ikke ud over 1992. Hvis der er uudnyttede tilsagnsrammer, vil der endvidere også kunne gives støtte i 1992, forudsat at ansøgningerne er indgivet senest i 1991.
I tabel 1 er vist tilsagn og udbetalinger for den 2-årige forlængelsesperiode begyndende i 1990.
Tabel 1. Tilsagnsskema for lovforslaget.
--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. Tilsagn Forventede udbetalinger ------------------------------ F BO 1 BO 2 BO 3 1990 1991 1992 1993 --------------------------------------------------------------------- Tilsagnsgivning: 1990 7,5 3,0 3,0 1,5 1991 5,0 2,0 2,0 1,0 --------------------------------------------------------------------- I alt 12,5 3,0 5,0 3,5 1,0 --------------------------------------------------------------------- Heraf ny finanslovsbevilling - - - - Heraf genbevill. fra tidl. lov 3,0 5,0 3,5 1,0 ---------------------------------------------------------------------
I tabel 2 er vist tilsagn og udbetalinger samlet for den gældende lov og lovforslaget om forlængelse. Det bemærkes, at der i 1990 foruden tilsagn på 7,5 mill. kr. vedrørende ansøgninger indkommet i 1990, også forventes givet tilsagn på 6,0 mill. kr. vedrørende ansøgninger indkommet forud for 1990.
Tabel 2. Samlet tilsagnsskema for den gældende lov og lovforslaget
--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. Tilsagn Forventede udbetalinger ---------------------------------------- B F BO 1 BO 2 BO 3 1989 1990 1991 1992 1993 --------------------------------------------------------------------- Udestående tilsagn pr. 31. dec. 1988 8,7 6,4 1,5 0,8 Tilsagnsgivning: 1989 18,0 8,6 5,2 3,2 1,0 1990 13,5 5,0 5,0 3,5 1991 5,0 2,0 2,0 1,0 --------------------------------------------------------------------- I alt 45,2 15,0 11,7 11,0 6,5 1,0 --------------------------------------------------------------------- Heraf finanslov 16,0 6,0 - - - Heraf genbevill. -1,0 5,7 11,0 6,5 1,0 ---------------------------------------------------------------------
Det er hensigten fortsat at henlægge administrationen af ordningen til Jordbrugsdirektoratet. Der er med den gældende lov bevilget lønudgifter svarende til 1 AC-årsværk og 1 HK-årsværk samt udgifter til kontorhold m.v. til udgangen af 1991.
Forlængelsen af loven vil kræve, at loven fortsat administreres indtil udgangen af 1993. Lønudgifterne bliver 550.000 kr. pr. år, og udgifter til kontorhold, konsulentbistand og information vil være 150.000 kr. pr. år. Til udskiftning af EDB-udstyr medgår 100.000 kr. i 1990 og i 1991.
Udgifter til løn og kontorhold m.v. afholdes inden for de på Forslag til finanslov for 1990 og følgende BO-år afsatte bevillinger til Jordbrugsdirektoratets drift.
3.Notifikation for EF-Kommissionen
Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.
4.Høring
Landbrugsraadet, De Danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er hørt vedrørende lovforslaget.
5. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 2
Da forslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, bestemmer landbrugsministeren efter forslaget tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Ingen
Nr LSF 74
Forslag til Lov om ændring af lov om tilskud til produktudvikling i jordbruget
Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)
den 22. november 1989
Vedtaget ved tredjebehandling den 15. december 1989
Lov nr. 851 af 20/12/1989