1989 LSF 73 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BYGGELOVEN, BRANDLOVEN OG KOMMUNEPLANLOVEN (ANKEREFORM, OVERFØRSEL AF BEBYGGELSESREGULERENDE BESTEMMELSER OG BRANDVÆRNSFORANSTALTNINGER TIL BYGGELOVEN SAMT OVERFØRSEL AF GÅRDRYDNING TIL BYFORNYELSESLOVEN M.V.)

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som ændret ved § 4 i lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, 2. pkt., udgår »som opstilles på campingpladser,», og efter »tilladt« indsættes: »opstillet«.

2. I § 4, stk. 2, ændres »bebyggelsen tillades taget i brug« til: »bebyggelsen tages i brug«.

3. I § 6, stk. 1, indsættes som litra i

»i. foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift, vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.«

4. I § 6 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. I bygningsreglementet kan af sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af tekniske installationer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som bestående anlæg.«

5. Efter § 6 indsættes

» § 6 A. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme ejendomme med et mindre areal end 700 m2, heri ikke medregnet vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg. Ved udstykninger m.v. i sommerhusområder må arealet ikke være mindre end 1.200 m2. Så længe bestemmelserne om grundstørrelser i en bygningsvedtægt er gældende, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de i 1. og 2. pkt. nævnte.

Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende parcellens facadelængde.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som ændret ved § 4 i lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, 2. pkt. udgår: »som opstilles på campingpladser,» og efter »tilladt« indsættes: »opstillet«.

2. I § 4, stk. 2 ændres »bebyggelsen tillades taget i brug« til: »bebyggelsen tages i brug«.

3. I § 6, stk. 1 indsættes som litra i

»i. foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift, vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.«

4. I § 6 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. I bygningsreglementet kan af sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af tekniske installationer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som bestående anlæg.«

5. Efter § 6 indsættes

» § 6 A. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme ejendomme med et mindre areal end 700 m2, heri ikke medregnet vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg. Ved udstykninger mv. i sommerhusområder må arealet ikke være mindre end 1200 m2. Sålænge bestemmelserne om grundstørrelser i en bygningsvedtægt er gældende, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de i 1. og 2. pkt. nævnte.

Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende parcellens facadelængde.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som ændret ved § 4 i lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, 2. pkt. udgår: »som opstilles på campingpladser,» og efter »tilladt« indsættes: »opstillet«.

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som ændret ved § 4 i lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, 2. pkt., udgår »som opstilles på campingpladser,», og efter »tilladt« indsættes: »opstillet«.

2. I § 4, stk. 2, ændres »bebyggelsen tillades taget i brug« til: »bebyggelsen tages i brug«.

3. I § 6, stk. 1, indsættes som litra i

»i. foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift, vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.«

4. I § 6 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. I bygningsreglementet kan af sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af tekniske installationer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som bestående anlæg.«

5. Efter § 6 indsættes

» § 6 A. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme ejendomme med et mindre areal end 700 m2, heri ikke medregnet vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg. Ved udstykninger m.v. i sommerhusområder må arealet ikke være mindre end 1.200 m2. Så længe bestemmelserne om grundstørrelser i en bygningsvedtægt er gældende, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de i 1. og 2. pkt. nævnte.

Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende parcellens facadelængde.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 2

I brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, foretages følgende ændringer

1. Kapitel 5 ophæves.

2. § 33, stk. 1-2 og 4-8, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

3. § 34 og § 35 ophæves.

§ 2 I brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, foretages følgende ændringer

1. Kapitel 5 ophæves.

2. § 33, stk. 1 - 2 og 4 - 8, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

3. § 34 og § 35 ophæves.

§ 2. - - -

Stk. 3. Loven finder anvendelse på transportable konstruktioner, som agtes gjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art. Dette gælder dog ikke tranportable konstruktioner, som opstilles på campingpladser, der er tilladt i medfør af lov om sommerhuse og campering m.v.

2. I § 4, stk. 2 ændres »bebyggelsen tillades taget i brug« til: »bebyggelsen tages i brug«.

§ 2

I brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, foretages følgende ændringer

1. Kapitel 5 ophæves.

2. § 33, stk. 1 - 2 og 4 - 8, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

3. § 34 og § 35 ophæves.

§ 2

I brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, foretages følgende ændringer

1. Kapitel 5 ophæves.

2. § 33, stk. 1-2 og 4-8, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

3. § 34 og § 35 ophæves.

Kapitel 3

Gårdrydning

§ 3

I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 22, stk. 2, ændres to steder »§ 40, stk. 1, § 42 og § 43« til: »byggelovens § 6 A, § 6 B og § 6 C«.

2. Kapitel 6 ophæves.

3. § 47, stk. 1, affattes således

»Dispensationer fra bestemmelserne i lokalplaner og de efter § 59 opretholdte vedtægter og planer m.v. kan uanset § 13 meddeles efter reglerne i stk. 2-8.«

4. I § 47, stk. 2, 1. pkt., udgår »§§ 40, 42 og 43 og fra«.

5. I § 48, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 44, stk. 6«.

6. I § 49, stk. 4, 1. pkt., udgår »§ 42, § 43 og § 44, stk. 2, eller i«.

7. § 55, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

§ 3 I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 22, stk. 2, ændres to steder »§ 40, stk. 1, § 42 og § 43« til: »byggelovens § 6 A, § 6 B og § 6 C«.

2. Kapitel 6 ophæves.

3. § 47, stk. 1, affattes således

»Dispensationer fra bestemmelserne i lokalplaner og de efter § 59 opretholdte vedtægter og planer mv. kan uanset § 13 meddeles efter reglerne i stk. 2 - 8.«

4. I § 47, stk. 2, 1. pkt. udgår: »§§ 40, 42 og 43 cg fra«.

5. I § 48, stk. 1, 2. pkt. udgår: »og § 44, stk. 6«.

6. I § 49, stk. 4, 1. pkt. udgår: »§ 42, § 43 og § 44, stk. 2, eller i«.

7. § 55, stk. 1, nr. 1 ophæves.

Nr. 2 - 5 bliver herefter nr. 1 - 4.

§ 3

I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 22, stk. 2, ændres to steder »§ 40, stk. 1, § 42 og § 43« til: »byggelovens § 6 A, § 6 B og § 6 C«.

§ 3

I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 22, stk. 2, ændres to steder »§ 40, stk. 1, § 42 og § 43« til: »byggelovens § 6 A, § 6 B og § 6 C«.

2. Kapitel 6 ophæves.

3. § 47, stk. 1, affattes således

»Dispensationer fra bestemmelserne i lokalplaner og de efter § 59 opretholdte vedtægter og planer m.v. kan uanset § 13 meddeles efter reglerne i stk. 2-8.«

4. I § 47, stk. 2, 1. pkt., udgår »§§ 40, 42 og 43 og fra«.

5. I § 48, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 44, stk. 6«.

6. I § 49, stk. 4, 1. pkt., udgår »§ 42, § 43 og § 44, stk. 2, eller i«.

7. § 55, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1990, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 7, og § 2 fastsættes af boligministeren.

Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til § 42, stk. 3 og 4, § 43, stk. 1 og 3, samt § 47, stk. 2, i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987, opretholdes, indtil de bliver afløst af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning for afgørelser, der ikke er påklaget inden 1. juli 1990. Afgørelser, der er påklaget før 1. juli 1990, færdigbehandles af den klageinstans, som har modtaget klagen. Klageinstansens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1990, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 7 og § 2 fastsættes af boligministeren.

Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til § 42, stk. 3 og 4, § 43, stk. 1 og 3, samt § 47, stk. 2, i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987, opretholdes, indtil de bliver afløst af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning for afgørelser, der ikke er påklaget inden 1. april 1990. Afgørelser, der er påklaget før 1. april 1990, færdigbehandles af den klageinstans, som har modtaget klagen. Klageinstansens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer

1. Overførsel af de bebyggelsesregulerende bestemmelser fra kommuneplanlovens kapitel 6 til byggeloven.

2. Overførsel af brandlovens kapitel 5 om skorstensrensning mv. og kapitel 6 om brandsyn mv. til byggeloven.

3. Ændring af byggelovens ankebestemmelser.

4. Indførelse af hjemmel til at fastsætte drift- og vedligeholdelsesbestemmelser mv. samt materialekrav af indeklimamæssige hensyn.

5. Gårdrydningsbestemmelserne ophæves, således at gårdrydninger fremover alene varetages af byfornyelseslovgivningen.

Ad 1. Overførsel af de bebyggelsesregulerende bestemmelser fra kommuneplanlovens kapitel 6 til byggeloven

Ved oprettelsen af Miljøministeriet i 1973 blev den fysiske planlægning overført fra Boligministeriet til Miljøministeriet. I forbindelse hermed blev der foretaget en opdeling af den tidligere byggelovgivning, som indeholdt såvel bestemmelser om byggeriets konstruktion og indretning som planlægningsbestemmelser.

Kriteriet for delingen var, at hvis det pågældende forhold var stærkt knyttet til projekteringen af en bebyggelse på den enkelte grund, skulle det behandles i det regelsæt, der vedrører bygningers konstruktion og indretning, det vil sige i byggelovgivningen. Hvis forholdet havde mere sammenhæng med planlægningen af et område, der omfatter flere ejendomme, skulle det overføres til planlægningslovgivningen.

For de bebyggelsesregulerende bestemmelser betød delingen, at nogle af bestemmelserne forblev i byggeloven og bygningsreglementerne, mens andre blev overført til kommuneplanloven.

Til kommuneplanloven blev overført bestemmelser om minimumsgrundstørrelser, maksimale bebyggelsesprocenter, vandret højdegrænseplan, bebyggelsens ydre udformning og bebyggelsens anvendelse. I byggeloven blev fastsat regler om friarealer, skelafstand, skrå højdegrænseplaner, afstand i forhold til vej eller byggelinie samt terrænændringer.

Opdelingen af de bebyggelsesregulerende bestemmelser på henholdsvis byggeloven og kommuneplanloven har givet anledning til kritik.

I 1983 blev opdelingen kritiseret i forbindelse med kommunale forslag til regelforenkling, og senest har Arealudvalget i delbetænkning 3, betænkning nr. 1124 fra oktober 1987 om harmonisering af lovgivningen om arealanvendelse og regulering af fast ejendom henstillet, »at Miljøministeriet i samarbejde med Boligministeriet overvejer en overførsel af kommuneplanlovens bebyggelsesregulerende bestemmelser til byggeloven eller eventuelt andre ændringer, der kan løse de administrative problemer ved den nuværende ordning.«

Problemerne ved den nuværende opdeling hænger sammen med, at selv en ukompliceret byggesag ofte vil kræve behandling efter begge sæt regler og dermed også klagevejledning efter såvel byggeloven som kommuneplanloven.

Bygherren og dennes rådgivere (projekterende, udførende, advokater m.fl.) anser det for besværligt, at der kan være to forskellige klagemyndigheder i forbindelse med en og samme byggesag, ligesom det ikke er hensigtsmæssigt, at fortolkningsspørgsmål om beregnings- og måleregler, afstands- og højdeforhold skal rettes til Boligministeriet, Byggestyrelsen, mens fortolkningsspørgsmål om bebyggelsesprocent og vandret højdegrænseplan skal stiles til Miljøministeriet, Planstyrelsen. Hensynet til en god brugerservice taler derfor for, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser samles i een lov.

De bebyggelsesregulerende bestemmelser i både byggeloven og kommuneplanloven administreres af kommunalbestyrelsen som bygnings- og planlægningsmyndighed. I mange mindre kommuner administreres såvel byggeloven og bygningsreglementerne som kommuneplanlovens kapitel 6 om de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser af samme afdeling. I de større kommuner tilgodeses enhedsforvaltningen gennem fastlagte arbejdsgange mellem byggesagsafdelingen og planlægningsafdelingen, således at spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med en byggesagsbehandling om for eksempel forbud efter kommuneplanlovens § 13, lokalplanpligt eller § 17-forbud, bliver vurderet i planlægningsafdelingen, inden byggesagen afgøres.

En samling af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i een lov vil ikke overflødiggøre disse planlægningsmæssige vurderinger. Men da den nuværende opdeling i to regelsæt er vanskelig at forstå for bygherrer og borgere i øvrigt, må kommunerne ofte anvende ekstra tid på rådgivning og klagevejledning i sager, hvor begge regelsæt er impliceret. En samling af reglerne i een lov vil derfor medføre en forenkling.

Den nuværende fordeling af de bebyggelsesregulerende bestemmelser har nødvendiggjort et samarbejde mellem Boligministeriet, Byggestyrelsen og Miljømimisteriet, Planstyrelsen vedrørende administrationen, og i en del sager har det været påkrævet at indhente udtalelser hos hinanden eller oversende en sag til videre ekspedition hos den anden part. Dette har især været tilfældet for så vidt angår delingen af højdegrænseplanerne, hvor det skrå højdegrænseplan er placeret i byggeloven og det vandrette højdegrænseplan i kommuneplanloven samt vedrørende bebyggelsesprocenten, hvor selve bebyggelsesprocenterne er fastsat i kommuneplanloven, mens beregningsreglerne for bebyggelsesprocenten er fastsat i bygningsreglementerne i medfør af byggeloven. Den nuværende deling har derfor givet anledning til en vis dobbeltadministration.

I forbindelse med sager om håndhævelse af de bebyggelsesregulerende bestemmelser har der undertiden været rejst spørgsmål fra anklagemyndighedens side, om straffehjemlen skulle søges i byggeloven eller kommuneplanloven. Ved en samling af bestemmelserne i een lov vil sådanne tvivlsspørgsmål kunne bortfalde.

Som nævnt har kriteriet for den nuværende deling af de bebyggelsesregulerende bestemmelser mellem byggeloven og kommuneplanloven været, om det pågældende forhold var knyttet til projekteringen af den enkelte grund, eller om forholdet havde mere sammenhæng med planlægningen af et område, der omfatter flere ejendomme. Det må antages, at man ved valget af dette kriterium i 1973 navnlig har søgt at sikre, at kommunens intentioner med hensyn til byplanlægningen kunne tilgodeses i forbindelse med behandlingen af den enkelte byggesag. På baggrund af erfaringerne med den hidtidige deling må det konstateres, at kriteriet har været uklart, og at delingen af reglerne, som nævnt ovenfor, har givet anledning til problemer.

Med udgangspunkt i ønsket om en mere brugervenlig og forenklet lovgivning er det derfor ved kongelig resolution af 28. april 1989 med virkning fra 1. juli 1989 besluttet at overføre de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kommuneplanlovens kapitel 6 fra Miljøministeriets til Boligministeriets ressort.

Lovforslaget tager sigte på at gennemføre denne samling af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven.

Under henvisning hertil foreslås, at de nuværende bestemmelser i kommuneplanlovens § 40 om minimumsgrundstørrelser, § 42 om maksimale bebyggelsesprocenter og § 43 om det vandrette højdegrænseplan overføres uden realitetsændringer til byggeloven. Dog foreslås, at de nuværende regler i kommuneplanlovens § 47, stk. 2, hvorefter videregående dispensationer fra bestemmelserne skal meddeles af ministeren, erstattes af regler, hvorefter sådanne dispensationer fra de nævnte bestemmelser kan meddeles af kommunalbestyrelsen inden for de rammer, der fastsættes af boligministeren. Efter gældende bestemmelser har kommunerne haft ubegrænset dispensationskompetance med hensyn til reglerne om mindstegrundstørrelse i § 40 og det vandrette højdegrænseplan i § 43. De videregående dispensationer, som har skullet meddeles af ministeren, omfatter alene dispensationer fra § 42 om bebyggelsesprocenter over 110, eller den højere bebyggelsesprocent, der er fastsat i en kommuneplan.

Når det nu foreslås, at også dispensationskompetancen med hensyn til bebyggelsesprocenter i sin helhed overføres til kommunalbestyrelsen, skyldes det, at der siden kommuneplanlovens ikrafttræden 1. februar 1977 gennem den konkrete sagsbehandling i Miljøministeriet, Planstyrelsen af disse sager har udviklet sig en praksis, som nu kan gøre det muligt at udmønte denne i generelle forskrifter for udøvelsen af dispensationskompetancen, således at denne uden betænkeligheder kan henlægges til kommunalbestyrelsen.

De nuværende bestemmelser i kommuneplanlovens § 41 om friarealer og § 45 om bebyggelsens anvendelse indarbejdes ikke i byggeloven.

For så vidt angår kommuneplanlovens § 41 om friarealer, skyldes dette, at bestemmelsen reelt er uden indhold, idet den alene henviser til reglerne i byggelovgivningen og derfor bliver overflødig, når kommuneplanlovens bestemmelser indarbejdes i byggeloven.

Kommuneplanlovens § 45 har udspillet sin rolle ved, at der inden for ganske kort tid vil foreligge bekendtgjorte kommuneplaner for samtlige kommuner, og bestemmelsen vil derfor kunne ophæves.

Bestemmelserne i kommuneplanlovens § 44 om bebyggelsens ydre udformning og forskellige forhold, der er til ulempe for andre, eller som virker skæmmende, adskiller sig fra de øvrige bebyggelsesregulerende bestemmelser i både byggeloven og kommuneplanloven ved, at de giver kommunalbestyrelsen en skønsmæssig adgang til at gribe ind overfor forskellige forhold ved en fast ejendom ud fra æstetiske hensyn. Efter bestemmelserne kan kommunalbestyrelsen også gribe ind overfor allerede eksisterende forhold.

Kommuneplanlovens § 44, stk. 1 (god helhedsvirkning i forbindelse med en bebyggelse og dens omgivelser) og § 44, stk. 2, (skiltning og lysinstallationer mv.) anvendes af kommunerne som styringsinstrument i byggesager, der specielt af æstetiske grunde påkalder sig opmærksomhed samt til indgreb overfor allerede etablerede enkeltstående skæmmende og dominerende facadebelysning- og skiltningsforhold.

Det har været overvejet, om bestemmelserne kunne ophæves, idet de forhold, der omhandles af bestemmelserne, også vil kunne reguleres ved bestemmelser i en lokalplan. Imidlertid er det især fra kommunal side gjort gældende, at lokalplanproceduren efter kommuneplanloven i mange tilfælde vil være for ressource- og omkostningskrævende og også for langvarig til løsning af de problemer, som kommuneplanlovens § 44, stk. 1 og 2, omhandler.

Det foreslås derfor, at de nuværende bestemmelser i kommuneplanlovens § 44, stk. 1 og 2, overføres uden realitetsændringer til byggeloven.

De forhold, der er omfattet af gældende kommuneplanlovs § 44, stk. 3 (delvis opførte og delvis nedrevne bygninger) og i stk. 4 (oplag og affaldspladser), er allerede delvis reguleret gennem byggeloven.

Efter byggelovens § 14 skal såvel bebyggelse som ejendommens ubebyggede arealer og derpå værende indretninger holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand. Disse bestemmelser gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført. I bebyggede områder gælder de også for ubebyggede grunde. Med hjemmel i byggelovens § 17 kan kommunalbestyrelsen meddele et strafsanktioneret påbud om afhjælpning af forhold, der er i strid med § 14 i byggeloven.

I situationer, hvor mangler ved en ejendom frembyder egentlig fare for ejendommens beboere eller andre, kan kommunalbestyrelsen efter byggelovens § 18 forlange, at bebyggelsen og omkringliggende arealer og bebyggelser i fornødent omfang afspærres og rømmes. Hvis et påbud herom ikke straks efterkommes, kan det gennemføres af kommunalbestyrelsen som en selvhjælpshandling. Det samme gælder påbud om afhjælpning af fareforvoldende mangler.

Efter den praksis, der har dannet sig om anvendelsen af kommuneplanlovens § 44, stk. 3 og 4, og byggelovens § 14 om oplag og rudimenter, finder bestemmelserne kun anvendelse i mere graverende tilfælde. Samtidig suppleres bestemmelserne af de almindelige naboretlige regler, der fastsætter begrænsninger i en grundejers råden over sin ejendom af hensyn til naboerne.

Samlet kan det således konkluderes, at de forhold, som er omhandlet af kommuneplanlovens § 44, stk. 3 og 4, i det væsentlige er dækket af byggeloven og den almindelige naboret. Det vil derfor være hensigtsmæssigt ud fra et dereguleringshensyn at ophæve kommuneplanlovens § 44, stk. 3 og 4.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer administrative lettelser for bygherrerne og deres rådgivere og forenkling for den kommunale sagsbehandling og for staten.

Bygherrerne og deres rådgivere (de projekterende, udførende, advokater m.fl.) skal efter forslaget fremover kun rette henvendelse til een myndighed, herunder klagemyndighed, vedrørende de spørgsmål om beregnings- og måleregler, afstands- og højdeforhold, bebyggelsesprocent og vandret højdegrænseplan, som måtte opstå i forbindelse med en byggesag.

Da den nuværende deling af de bebyggelsesregulerende bestemmelser på kommuneplanloven og byggeloven har været vanskeligt forståelig for brugerne, forventes kommunerne som nævnt ovenfor at skulle anvende mindre tid til rådgivning og klagevejledning.

En samling af reglerne i een lov medfører således en forenkling i sagsbehandlingen og en bedre brugerservice.

For statens vedkommende har delingen af de bebyggelsesregulerende bestemmelser medført behov for gensidige høringer og oversendelse af sager mellem Boligministeriet, Byggestyrelsen og Miljøministeriet, Planstyrelsen i forbindelse med konkrete sager og den almindelige administration af reglerne. Forslaget indebærer derfor, at dobbeltadministration undgås.

Forslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for kommunerne eller staten.

Ad 2. Overførsel af brandlovens kapitel 5 om skorstensrensning mv. og kapitel 6 om brandsyn mv. til byggeloven

Ved resolution af 12. marts 1988 er sager vedrørende skorstensfejere overført fra Justitsministeriet til Boligministeret med virkning fra 1. april 1988. Overførslen omfatter brandlovens kapitel 5 om skorstensrensning mv. og kapitel 6 om brandsyn mv. med undtagelse af § 33, stk. 3, om eftersyn af bygninger, hvor der forsamles mange mennesker samt brandfarlige bygninger og § 36 om brandsyn af militære og civilforsvarsmæssige anlæg.

De gældende bestemmelser i brandlovens kapitel 5 omhandler skorstensrensning. Med hjemmel i kapitlet er fastsat nærmere regler om, hvor ofte skorstene og røgkanaler skal renses. Antallet af årlige rensninger afhænger dels af hyppigheden i anvendelsen af skorstenen og dels af, hvor mænge ildsteder, der er tilsluttet skorstenen. Kapitlet omhandler endvidere skorstenfejermestrenes ansættelsesforhold. Efter bestemmelserne ansættes skorstensfejermestrene af amtsrådet (i København af Magistraten) ligesom det er amtsrådet (i København Magistraten), der fastsætter størrelsen af de enkelte skorstensfejerdistrikter. Bestemmelserne indeholder hjemmel til at opkræve afgift hos husejerne for skorstensrensning mv. Afgiften fastsættes af amtsrådet efter forhandling med Kommunernes Landsforening (i København af Magistraten). Afgiften tilfalder skorstensfejermestrene, medmindre han oppebærer et fast årligt vederlag af kommunen. Afgiften kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter. Afgiften kan inddrives ved udpantning.

§ 4. - - -

Stk. 2. Er de i stk. 1 nævnte forskrifter ikke opfyldt, inden bebyggelsen påbegyndes, kan der stilles krav om sikkerhed for, at arbejderne udføres, inden bebyggelsen tillades taget i brug.

3. I § 6, stk. 1 indsættes som litra i

»i. foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift, vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1990, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 7 og § 2 fastsættes af boligministeren.

Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til § 42, stk. 3 og 4, § 43, stk. 1 og 3, samt § 47, stk. 2, i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987, opretholdes, indtil de bliver afløst af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning for afgørelser, der ikke er påklaget inden 1. april 1990. Afgørelser, der er påklaget før 1. april 1990, færdigbehandles af den klageinstans, som har modtaget klagen. Klageinstansens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Folketingets forhandlinger vedrørende byggeloven

Folketingsåret 1974-75 (2. samling).

Sp. 1703, 2652, 5914, 5974.

A. 2833, B. 747, C. 489

Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 323).

Folketingsåret 1975-76.

Sp. 3639, 5011, 8608,8807.

A. 2465, B. 897, C.401.

Loven stadfæstet 28. april 1976 (Lovtidende nr. 223).

Folketingsåret 1976-77 (1. samling).

Sp. 1873, 2804.

A. 1839.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1976-77 (2. samling).

Sp. 288, 903, 4831, 4995.

A. 1269, B. 515, C. 287.

Loven stadfæstet 8. juni 1977 (Lovtidende nr. 278).

Folketingsåret 1977-78.

Sp. 138, 336, 3132, 3577.

A. 433, B. 59, C. 103.

Loven stadfæstet 14. december 1977 (Lovtidende nr. 610).

Folketingsåret 1978-79.

Sp. 8194, 8576, 10123, 10351.

A. 3297, B. 793, C. 398.

Loven stadfæstet 23. maj 1979 (Lovtidende nr. 205).

Folketingsåret 1981-82 (2. samling).

Sp. 64, 761.

A. 145.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling).

Sp. 374, 666, 2268, 2895.

A. 1017, B. 67, C. 85.

Loven stadfæstet 10. marts 1982 (Lovtidende nr. 66.)

Folketingsåret 1983-84 (2. samling).

Sp. 933, 1767, 4324, 4825.

A. 1485, B. 309, C. 169.

Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovtidende nr. 193).

Folketingsåret 1988-89 (2. samling).

Sp. 5052, 9231, 9489.

A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.

Loven stadfæstet 24. maj 1989.

(Lovtidende nr. 322)

Efter 2. behandling den 5. april 1990

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1990, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 7, og § 2 fastsættes af boligministeren.

Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til § 42, stk. 3 og 4, § 43, stk. 1 og 3, samt § 47, stk. 2, i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987, opretholdes, indtil de bliver afløst af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning for afgørelser, der ikke er påklaget inden 1. juli 1990. Afgørelser, der er påklaget før 1. juli 1990, færdigbehandles af den klageinstans, som har modtaget klagen. Klageinstansens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 5

Om skorstensrensning m.v.

Kapitel 6 i brandloven indeholder bestemmelser om brandsyn. Efter bestemmelserne skal skorstensfejermesteren personligt eller ved en af brandkommissionen godkendt stedfortræder med regelmæssige mellemrum foretage eftersyn i samtlige bygninger, som der er indrettet ildsted i, for at påse, om skorstene, ildsteder, herunder bageovne, røgovne mv. og røgledninger er i forsvarlig stand og vel vedligeholdt og renset. Findes der ved eftersynet mangler, skal skorstensfejeren meddele pålæg om afhjælpning af mangler og påse, at dette sker. Efterkommes påbudet ikke, skal dette anmeldes til politiet.

Bestemmelserne i brandloven om skorstensrensning, brandsyn og om skorstensfejernes ansættelses- og afskedigelsesforhold stammer fra 1960'erne og har ikke siden været undergivet nævneværdige ændringer.

Bestemmelserne har i dag en nær forbindelse med byggelovgivningen og bestemmelserne i bygningsreglementerne om ildsteder og skorstene. Byggelovgivningen indeholder de krav, som ildsteder, skorstene og tilslutninger til skorstene, afstande til brændbare materialer mv., skal overholde ved nybyggeri, tilbygninger og ved nyinstallationer i eksisterende huse. Brandsynsreglerne har tillige en nær forbindelse til byggelovens vedligeholdelses-og farebestemmelser.

Med lovforslaget overføres disse bestemmelser derfor til byggeloven i en moderniseret skikkelse.

Reglerne om skorstensrensning og om brandsyn er af teknisk karakter og tager sigte på at forebygge brand. Omfanget og karakteren af disse brandværnsforanstaltninger må derfor løbende tilpasses ændringer i byggeskik, anvendelse af opvarmningsmiddel mv. Det foreslås derfor, at der indføres et nyt kapitel 3 i byggeloven indeholdende en bemyndigelse for boligministeren til fremover at fastsætte de nærmere regler om rensning af skorstene og røgkanaler, eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet ildsteder samt regler for, hvem der kan forestå dette arbejde og de pågældendes ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse og reaktion på konstaterede mangler.

I forbindelse med overførslen af kapitel 5 og 6 i brandloven fra Justitsministeriet til Boligministeriet gennemgik en teknisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra Statens Brandinspektion og Byggestyrelsen i 1987 skorstensfejernes nuværende arbejdsopgaver og det fremtidige behov herfor samt vurderede nye arbejdsområder for skorstensfejerne. Den tekniske gruppe tog udgangspunkt i 1. delberetning vedrørende skorstensfejernes fremtidige arbejdsopgaver og arbejdsforhold, afgivet november 1981 af den af Justitsministeriet ved skrivelse af 10. december 1976 nedsatte arbejdsgruppe.

Begge arbejsgrupper har bl.a. peget på, at antallet af årlige skorstensfejninger ud fra et brandsikkerhedsmæssigt synspunkt og under hensyn til den stedfundne fyringstekniske udvikling uden betænkeligheder vil kunne reduceres i forhold til gældende bestemmelser, samt at brandsynet ud fra lignende vurderinger ikke bør opretholdes som selvstændig funktion, men indgå i det almindelige brandpræventive tilsyn, der udføres som led i skorstensfejernes øvrige arbejdsopgaver.

Ved udmøntningen af forslagets bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler på området, vil der blive taget udgangspunkt i disse vurderinger.

Hvorledes den fremtidige struktur skal være på området, herunder skorstensfejermestrenes ansættelsesform, må afhænge af de kommende forhandlinger mellem de berørte parter. Forslagets bemyndigelse giver mulighed for en fortsat ansættelse under en eller anden form i kommunalt regi eller for en privatisering af området.

Fastsættelsen af nye forenklede og moderniserede regler på området vil ske efter forhandling med Skorstensfejerlauget, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Energiministeriet.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Overførslen af brandlovens bestemmelser om skorstensrensning og brandsyn til byggeloven giver en bedre sammenhæng i lovområderne og en regelforenkling, som medfører en mere overskuelig regelfastsættelse på området. Endvidere gennemføres en tiltrængt modernisering af området ved fastsættelse af nye administrative forskrifter, baseret på behovet for disse præventive brandværnsforanstaltninger under hensyn til den fyringstekniske udvikling.

Den foreslåede modernisering af reglerne vil kunne medføre besparelser for forbrugerne i gebyrer for skorstensfejerydelser.

Ændringerne forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne.

Ad 3. Ændring af byggelovens ankebestemmelser

Efter gældende bestemmelser i byggeloven er der klageadgang over for afgørelser, som vedrører forståelsen af byggeloven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, det vil sige at klageadgangen vedrører retlige forhold i vid forstand. Udgangspunktet for byggelovens klagebestemmelser er således, at kommunalbestyrelsens skønsmæssige afgørelser ikke kan påklages. Adgangen til at påklage skønsmæssige afgørelser er dog ikke afskåret fuldstændigt, idet 1. ankeinstansen har mulighed for at tillade påklage af også skønsmæssige afgørelser, hvis afgørelsen efter klagemyndighedens vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren. Siden lovens ikrafttræden har klageinstanserne anvendt denne mulighed uhyre sjældent.

Der er efter gældende regler klageadgang til 2 ankeinstanser vedrørende retlige forhold, nemlig til amtsrådene som 1. ankeinstans og til boligministeren (kompetencen delegeret til Byggestyrelsen) som 2. ankeinstans. I Københavns og Frederiksberg kommuner går klageadgangen dog til boligministeren (Byggestyrelsen) som 1. og eneste ankeinstans.

De to ankeinstanser på byggelovens område er hovedsagelig historisk bestemt, og der gør sig ikke på området særlige retssikkerhedsmæssige hensyn gældende, som nødvendiggør flere ankeniveauer.

1. del af regeringens handlingsplan for afbureaukratisering, afgivet 13. december 1988 indeholder en kort beskrivelse af det statslige udvalgs model for en ankereform. Det fremgår heraf, at der principielt kun skal være een ankeinstans, at alle klager over afgørelser truffet i kommunerne skal kunne påklages til den samme myndighed: statsamtet, som skal være første og eneste klageinstans, således at borgerne kun skal henvende sig eet sted, og at kun lovligheden af de kommunale afgørelser af respekt for det kommunale selvstyre skal kunne ankes. I handlingsplanen peges på, at ankereformen er en fælles opgave for både det statslige og kommunale afbureaukratiseringsudvalg, og at de 2 udvalg har aftalt den arbejdsdeling, at de principielle synspunkter på en ankereform fastlægges i det statslige udvalg, mens den konkrete udformning af ankesystemet på de enkelte områder behandles i det kommunale udvalg.

I betænkning nr. 1168 - Lotz III-udvalget - afgivet maj 1989 fra det af statsministeren nedsatte udvalg om de kommunale opgavers fordeling og finansiering foreslås i forslag 4.14, at afgørelser efter byggeloven for fremtiden alene skal kunne indankes for statsamtet. Udvalget foreslår videre, at der bør gennemføres en generel begrænsning i antallet af kommunale sagstyper, hvor der er klageadgang, at der bør ske begrænsninger i klagemyndighedernes adgang til at omgøre kommunale skøn (ud fra det princip, at beslutninger, hvor lovgivningen har tilsigtet et lokalt skøn, ikke skal kunne påklages), og at der bør gennemføres en afskæring af klageadgangen vedrørende beslutninger af mindre indgribende betydning.

I betænkningen peges på, at statsamtsmodellen bl.a. indeholder følgende fordele

» - modellen vil betyde, at der er een myndighed, som i borgernes øjne fremstår som den klagemyndighed, der i almindelighed behandler klager over kommunale afgørelser.

- hensynet til forvaltning så nær borgeren som muligt tilgodeses.

- en revision af ankesystemet efter .... (ovennævnte forslag) ... vil betyde, at der i færre sager end hidtil vil være tale om at vurdere skønsmæssige afgørelser. Derfor vil behovet for at inddrage sagkundskab være mindre. Der vil i første række være behov for juridisk ekspertise, som i forvejen er tilstede i statsamterne. I det omfang, der i behandlingen af klagesager er behov for specialviden, vil der - på samme måde som i dag i tilsynssager - være mulighed for at kontakte vedkommende ressortministerium.

- ved at bygge på en allerede eksisterende enhed mindskes risikoen for uønsket opdrift i udgifterne. Som nævnt forudsættes der ikke tilført statsamterne yderligere ressourcer ud over, hvad der følger af en overtagelse af amtsankenævnenes sekretariatsressourcer fra amtskommunerne. Den aflastning af den samlede offentlige administration, som det øgede antal endelighedsbestemmelser vil medføre, vil således først og fremmest ske i centrale styrelser mv., der hidtil har haft betydelige opgaver i forbindelse med klagesagsbehandling vedrørende kommunale afgørelser.

- en del henvendelser fra borgere, der ønsker at klage over kommunale afgørelser, bliver allerede i dag rettet til og behandlet af statsamterne og af sekretariaterne for tilsynsrådene. For den enkelte borger vil det ikke altid være indlysende, hvornår en klage falder inden for tilsynsrådets kompetance, og hvornår den ikke gør. I en række sager forekommer legalitetsspørgsmål, som falder inden for tilsynsrådenes kompetence, side om side med spørgsmål om skønsudøvelse og regelfortolkning, og det vil være hensigtsmæssigt, at alle aspekter af sagen - i det omfang, skøn stadig vil kunne påklages - kan behandles af samme instans.«

Forslaget i betænkningen har haft som forudsætning, at overførsel af klagesager kun sker til statsamter, som samtidig er sekretariat for tilsynsrådene, og at klagesagerne vil kunne behandles af statsamterne med de forøgede personaletal, der følger af forslaget om at overføre de sociale amtsankenævns sekretariater til statsamterne.

Dette betyder, at klagesager fra Københavns og Frederiksberg kommuner fortsat skal behandles af Boligministeriet.

Det foreslås under henvisning til ovennævnte, at byggelovens ankesystem ændres i overensstemmelse med de nævnte retningslinier.

Den begrænsede mulighed for klagemyndigheden til også at behandle skønsmæssige afgørelser, hvis afgørelsen efter klagemyndighedens vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren, ophæves, og boligministeren bemyndiges til at fastsætte endelighedsbestemmelser vedrørende klage over forhold af underordnet og mindre indgribende betydning.

Administrative og økonomiske konsekvenser

For borgerne medfører forslaget, at der bliver mulighed for at få en hurtigere endelig afgørelse i en klagesag, når anke kun kan ske til een instans. I klagesager efter byggeloven vil ofte være involveret 2 parter, nemlig den byggende og naboer til et byggeri, og det vil derfor være af også økonomisk betydning for de byggende, at der hurtigere kan sættes et punktum i sådanne sager.

Forslaget medfører ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Efter forslaget skal amtsrådene ikke længere være 1. ankeinstans. Ved et rundspørge til samtlige amtsråd i 1987 er oplyst, at der til amtsrådene i 1986 er indgået ca. 350 klagesager. Heraf er ca. 160 afvist som vedrørende skøn eller som følge af klagefristens overskridelse, og ca. 50 sager er henvist til behandling hos anden myndighed. Endvidere har amtsrådene behandlet ca. 70 dispensationssager vedrørende byggesager, hvor kommunen har været bygherre. De nævnte sager, bortset fra dispensationssagerne, skal fremover behandles af statsamterne. På baggrund af oplysninger fra Amtsrådsforeningen skønnes, at der vil være tale om en samlet personalebesparelse i amterne på ca. 4 sagsbehandlere.

Efter forslaget skal Boligministeriet, Byggestyrelsen ikke længere behandle klagesager som 2. ankeinstans. I 1988 har styrelsen behandlet 100 klagesager som 2. ankeinstans.

Ad 4. Indførelse af hjemmel til at fastsætte drift- og vedligeholdelsesbestemmelser mv. samt materialekrav af indeklimamæssige hensyn

Indeklimaet i bygninger har gennem de seneste år været genstand for stigende opmærksomhed. Samtidig har der været en stigende erkendelse af, at et dårligt indeklima kan være årsag til fysiske gener og i visse tilfælde medvirkende til udvikling af sygdomme. De hyppigste klager går på træk, tør luft, tørre slimhinder, hovedpine og udvikling af allergi.

Nogle årsager til disse klager kendes, mens andre ikke er så lige til at finde. Der kan være tale om et samspil mellem en række meget forskellige påvirkninger som fx støv, gasser og partikler fra materialer, luftfugtighed, temperatur, rengøringsmidler og -hyppighed og ventilationsforhold.

Indeklimaproblemer er ikke alene et dansk problem. World Health Organization (WHO) beskæftiger sig også med indeklimaområdet, og i en rapport fra 1982 blev begrebet »den syge bygning« introduceret. Det er bygninger, hvor det trods mange bestræbelser ikke har været muligt at eliminere påvirkninger, der har givet anledning til vedvarende gener hos beboerne.

Forebyggelse af indeklimagener har gennem de senere år indtaget en central placering i en række forsknings- og udredningsprojekter, initieret af Boligministeriet. Resultaterne herfra bør i den kommende tid udnyttes i en bred indeklimamæssig regulering i form af vejledninger, oplysning, krav og drift- og vedligeholdelsesprogrammer.

Ventilationsforholdene i den enkelte bygning har stor betydning for at sikre og opretholde et godt indeklima, og der er i de gældende bygningsreglementer fastsat krav til minimumsluftskiftet i bygninger. Der er imidlertid ikke i dag hjemmel til at fastsætte forskrifter for rensning og vedligeholdelse af ventilationsanlæg og ventilationskanaler, selvom undersøgelser har vist, at manglende vedligeholdelse og rensning i løbet af en årrække medfører, at de gældende krav til minimumsluftskiftet ikke kan overholdes.

Det foreslås derfor, at der i lovens § 6 indføres hjemmel for fastsættelse af denne type drift- og vedligeholdelsesbestemmelser.

Inden for byggematerialeområdet sker løbende en udvikling i form af, at nye produkter kommer på markedet, og at nogle materialer undergår en hurtig teknologisk udvikling. Erfaringerne har vist, at der kan være behov for at kunne regulere anvendelsen af visse byggematerialer for at sikre sunde huse eller forbyde anvendelsen indendørs af materialer, som indebærer en fare for brugernes sundhed. Det foreslås at indføre en hjemmel for fastsættelse af sådanne bestemmelser i lovens § 18.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslagene medfører ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne.

Forslagene muliggør, at der kan sættes ind over for »syge bygninger« og de økonomiske tab, der følger af indeklimaproblemer. Ved hjemmelens udnyttelse vil der blive lagt vægt på, at foranstaltningerne til fx rensning og vedligeholdelse af ventilationsanlæg og -kanaler holdes inden for den almindelige økonomiske ramme for forsvarlig drift og vedligeholdelse af en bygning. Det er endvidere hensigten at basere de kommende drift- og vedligeholdelsesbestemmelser for ventilationsanlæg på en ejerpligt, således at der ikke pålægges kommunerne særlige tilsynsforpligtelser.

Ad 5. Gårdrydningsbestemmelserne ophæves, således at gårdrydninger fremover alene varetages af byfornyelseslovgivningen

Den gældende byggelov indeholder i § 15 en række bestemmelser om gennemførelse af gårdrydninger, som har til formål at kunne påbyde rydning af det indre af en karre for eksisterende bebyggelse med påfølgende anlæg af et fælles friareal for karreens ejendomme. Byggelovens bestemmelser er en videreførsel af bestemmelser fra den nu ophævede københavnske byggelov af 1939.

I dag kan gårdrydninger imidlertid også gennemføres i medfør af byfornyelseslovgivnimgen, og formålet er her det samme, nemlig rydning af det indre af en karre med efterfølgende anlæg af et fælles friareal for bebyggelsens beboere.

Finansieringen af gårdrydningerne - også dem der gennemføres efter byggeloven - sker efter reglerne i byfornyelsesloven.

Da det må anses for mest hensigtsmæssigt, at gårdrydninger fremover finder sted i forbindelse med den almindelige planlægning vedrørende sanering og byfornyelse, foreslås det, at den enkeltstående gårdrydningsbestemmelse i byggelovens § 15 ophæves, så gårdrydningsområdet kun varetages af een lov, nemlig byfornyelsesloven.

Byfornyelsesloven vil samtidig blive søgt ændret med de nødvendige justeringer som følge af forslaget. Den nuværende gårdrydningsbestemmelse i byggelovens § 15 ophæves først, når dette er sket, jf. forslagets § 4. Byfornyelseslovforslaget forenkler og smidiggør tilvejebringelsen af en byfornyelsesbeslutning om arealforbedring, idet kommunalbestyrelsen kan beslutte, at byfornyelsesbeslutninger kan vedtages uden offentliggørelse af byfornyelseslovens § 9 -redegørelse, når nærmere betingelser er opfyldt. Herudover foreslås lempelser i tilvejebringelsesprocessen, når der bl.a. foreligger et forslag til gennemførelsesprojektet fra ejerne og i udlejningsejendomme et flertal af lejerne.

Det tilstræbes således, at gennemførelse af gårdrydninger efter overførslen af gårdrydningsbestemmelsen til byfornyelsesloven kan ske på samme enkle måde som hidtil efter byggeloven.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget, der er en regelforenkling, medfører en mere hensigtsmæssig administration af gårdrydningsområdet.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne.

Samlede personalemæssige konsekvenser af forslaget

Ankereformen på byggelovsområdet medfører for Boligministeriets vedkommende en ressourcebesparelse på 0,5 årsværk. Det må dog påregnes, at ressourcebesparelsen ikke slår fuldt igennem i en overgangsperiode, hvor ministeriet skal yde bistand til statsamternes overtagelse af området som 1. ankeinstans udenfor Københavns og Frederiksberg kommuner.

I betænkning nr. 1168, maj 1989 fra det af Statsministeriet nedsatte udvalg om de kommunale opgavers fordeling og finansiering - Lotz III-udvalget - er forudsat, at den relativt begrænsede sagsmængde kan behandles af statsamterne med de forøgede personaletal, der følger af betænkningens forslag 4.12 om overførsel til statsamterne af de til amtsankenævnene tilknyttede sekretariater.

Personalebesparelsen er for Boligministeriets vedkommende indarbejdet i finanslovforslaget for 1990.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af en ændring, Miljøministeriet har gennemført i bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser (campingreglementet).

Ved ikrafttrædelsen af den gældende bestemmelse i byggelovens § 2, stk. 3. 2 pkt., var det forudsat, at undtagelsen fra byggeloven skulle gælde alle konstruktioner, som opstilles efter lov om sommerhuse og campering. Campingvogne opstillet på pladser, der har tilladelse i medfør af sommerhusloven, men som ikke direkte var registreret som campingpladser, var også omfattet af undtagelsen fra byggelovens bestemmelser.

Efter en ændring af campingreglementet har sådanne områder nu status som private fritidslodder (campingparker med permanent opstillede campingvogne).

Efter den foreslåede ændring vil disse fritidslodder fortsat være undtaget fra byggeloven som oprindeligt forudsat.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af, at ibrugtagning af eenfamiliehuse mv. efter bygningsreglement for småhuse 1985 ikke længere kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, men alene færdigmelding fra ejeren.

Til nr. 3

Bestemmelsen giver hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførelse og indretning af bebyggelse, så bygningsdele og installationer kan vedligeholdes og udskiftes. Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte bestemmelser om, at fx rørinstallationer skal placeres, så de er tilgængelige for eftersyn og vedligeholdelse, hvorved byggeskader som følge af skjulte rørinstallationer fremover kan søges undgået.

På samme måde kan fx fastsættes bestemmelser om, at ventilationsanlæg eller andre bygningsdele, som hurtig nedslides eller forældes, skal udføres på en sådan måde, at delene let kan udskiftes, og at der på en enkel måde kan foretages en løbende vedligeholdelse i bygningens driftsperiode.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 4.

Til nr. 4

Bemmelsen giver hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes løbende drift-og vedligeholdelsesplaner for tekniske installationer med henblik på at forebygge indeklimamæssige gener. Bestemmelsen vil foreløbig blive udnyttet til at fastsætte vedligeholdelseskrav til ventilationsanlæg og -kanaler.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 4.

Til nr. 5

Kapitel 6

Om brandsyn m.v.

Kapitel 6

Almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser

§ 6 B. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige

1) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,

2) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og fritidsformål,

3) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil, og

4) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1, nr. 4, kan forhøjes for grunde med særlig beliggenhed. I reglerne kan bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 6 D svarer til de hidtidige bestemmelser i kommuneplanlovens § 44, stk. 1 og 2, om god helhedsvirkning i forbindelse med bebyggelsen og dens omgivelser samt skiltning og lysinstallationer o.l.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 1.

Til nr. 6

Ved affattelsen af den gældende bestemmelse i byggelovens § 8, stk. 2, 2 pkt., blev den forudsætning lagt til grund, at der efter kommuneplanloven altid skulle foreligge lokalplan ved opførelse af rækkehuse mv, og at sådanne huse derfor efter § 8, stk. 4, altid ville være undtaget fra byggelovens regler om afstande til naboskel.

Denne forudsætning har imidlertid vist sig ikke at holde, idet der ikke i alle tilfælde kræves lokalplan ved opførelse af rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l.

Det foreslås derfor, at sådanne rækkehuse mv., når lokalplan ikke foreligger, i lighed med dobbelthuse, kan sammenbygges i naboskel efter byggelovens § 8.

Til nr. 7

Det foreslås at ophæve det gældende kapitel 3 om gårdrydning, således at gårdrydningsområdet fremover alene reguleres af byfornyelseslovgivningen.

Om baggrunden for dette forslag henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 5.

Det ledige kapitel 3 foreslås herefter anvendt til at fastsætte nærmere brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder. Herefter vil de nugældende regler herom i brandlovens kapitel 5 og 6 kunne ophæves.

Om baggrunden herfor og hensigten med de nye bemyndigelser i § 15 henvises til de almindelige bemærkninger ad 2.

Til nr. 8

Forslaget præciserer, at afspærring og rømning, der gennemføres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning efter lovens § 18, stk. 1, udføres på ejerens bekostning, ligesom tilfældet er ved afhjælpning af fareforvoldende mangler efter § 18, stk. 2.

Til nr. 9

Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan fastsættes regler for anvendelsen af fx sundhedsfarlige stoffer, gasser eller partikler i byggematerialer eller forbud mod anvendelse af sådanne sundhedsfarlige materialer i byggeriet. Formålet med bestemmelsen er at kunne forebygge indeklimamæssige gener og undgå »syge bygninger«.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 4.

Til nr. 10

Ved bestemmelsen bliver de overførte bebyggelsesregulerende bestemmelser fra kommuneplanloven omfattet af byggelovens naboorienteringsregler, således som disse har været gældende for de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som siden 1977 har været placeret i byggeloven.

Efter byggeloven omfatter orienteringen om ansøgning om dispensationer, som involverer nabointeresser, kun naboer til den omhandlede ejendom. Det svarer til kravet i kommuneplanlovens § 47, stk. 5, om naboorientering om ansøgninger om dispensationer fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, der har været placeret i denne lov.

Til nr. 11

Efter byggeloven meddeles dispensationer fra bestemmelser i loven og de i medfør af loven fastsatte bestemmelser af kommunalbestyrelsen. I medfør af § 22, stk. 4, har boligministeren kunnet fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af dispensationsmyndigheden, samt at dispensationer fra nærmere angivne bestemmelser kun kan meddeles af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg kommuner af boligministeren.

Bestemmelsen har været udnyttet til i bygningsreglementet at fastsætte, at dispensationer til arbejder, hvor kommunalbestyrelsen selv er bygherre, skal meddeles af amtsrådet/Byggestyrelsen.

I konsekvens af forslagets nr. 12, hvorefter amtsrådene udgår som ankeinstans foreslås, at hele dispensationskompetencen placeres hos kommunalbestyrelsen, da de omhandlede sager kræver lokalkendskab og ikke kan klares ved en skrivebordsbehandling i centraladministrationen.

Statsamterne besidder ikke de fornødne teknisk-faglige forudsætninger for at kunne overtage området.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen efter kommuneplanloven siden 1977 har været lokalplanmyndighed, også når det gælder kommunale grunde og ejendomme.

Til nr. 12

Bestemmelsen gennemfører den ankereform, som nærmere er omtalt under de almindelige bemærkninger under ad 3.

Til nr. 13

Bestemmelsen indføjer de overførte bestemmelser fra kommuneplanlovens §§ 42, 43 og 44, stk. 2. under reglen for civilt søgsmål, og svarer på dette område til gældende kommuneplanlovs § 49, stk. 4.

Til nr. 14

Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan fastsættes gebyrer for de brandværnsforanstaltninger, der skal gennemføres i medfør af forslagets nr. 7 i lighed med, hvad der hidtil har været tilfældet efter brandloven. Endvidere gives mulighed for fastsættelse af gebyrer for de drift- og vedligeholdelsesforanstaltninger, som fastsættes i medfør af forslagets nr. 4.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 2 og 4.

Til nr. 15

Det foreslås, at de gebyrer, der fastsættes i medfør af forslagets nr. 14, i lighed med de øvrige gebyrer, der er fastsat efter lovens § 28, skal kunne inddrives ved udpantning i den pågældende ejendom.

Til nr. 16

Det foreslås, at gebyrer for brandværnsforanstaltninger for ildsteder og skorstene - i lighed med de hidtidige bestemmelser i brandloven - efter kommunalbestyrelsens beslutning kan opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.

Til nr. 17

Bestemmelsen strafsanktionerer overtrædelse af de overførte bebyggelsesregulerende bestemmelser fra kommuneplanloven i forslagets nr. 5 og svarer til gældende kommuneplanlovs § 55, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 18

Direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer blev endeligt vedtaget den 21. december 1988, og det træder i kraft den 27. juni 1991. Det er på nuværende tidspunkt, hvor den 30 måneders implementeringsperiode er i gang, usikkert, om og i givet fald, hvilke ændringer af bygningsreglementerne og andre administrative forskrifter, direktivet vil give anledning til i Danmark.

For at være rustet til at kunne gennemføre eventuelle nødvendige ændringer foreslås, at der allerede nu medtages en bestemmelse, der bemyndiger boligministeren til at fastsætte regler til opfyldelse af byggevaredirektivet.

Til § 2

I konsekvens af forslagets § 1, nr. 7, foreslås brandlovens kapitel 5 om skorstensrensning mv. og kapitel 6 om brandsyn mv. ophævet med undtagelse af § 33, stk. 3 og § 36.

Ophævelsen vil efter forslagets § 4, stk. 2, ske, når de nye moderniserede bestemmelser er fastsat i medfør af bemyndigelsen i forslagets § 1, nr. 7.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 2.

Til § 3

I konsekvens af forslagets § 1, nr. 5, ophæves i nr. 2 kapitel 6 om almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i kommuneplanloven. De øvrige ændringer er konsekvensændringer af kommuneplanloven som følge af ophævelsen af kapitel 6.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under ad 1.

Til § 4

Ikrafttrædelsesbestemmelsen fastsætter i stk. 2 en udskudt ikrafttræden for ophævelse af byggelovens gårdrydningsbestemmelse (forslagets § 1, nr. 7) og ophævelse af brandlovens kapitel 5 om skorstensfejning mv. og kapitel 6 om brandsyn mv. (forslagets § 2). Indtil da gælder fortsat § 15 i lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986 om byggeloven og kapitel 5 og 6 i lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983 om brandloven. Gårdrydningsbestemmelsen vil blive ophævet, når en tilsvarende bestemmelse er gennemført ved ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring og brandlovens kapitel 5 og 6 ophæves, når der er udarbejdet nye moderniserede bestemmelser på området i medfør af forslagets nye § 15. Der henvises til de almindelige bemærkninger under ad 5 og ad 2.

Det fastsættes i stk. 3, at de administrative bestemmelser, der er fastsat i medfør af kapitel 6 i kommuneplanloven, opretholdes, indtil de bliver afløst af bestemmelser fastsat i henhold til byggeloven, således at der ikke bliver »et hul« i lovgivningen på området.

Stk. 4 fastsætter overgangsbestemmelserne fra det hidtidige ankesystem til de nye ankeregler på området.

§ 6. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til

a. varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn,

b. udførelse af tekniske installationer, herunder bestemmelser, der sikrer mulighed for senere installation af sanitære og tekniske anlæg,

c. en hensigtsmæssig planudformning af beboelsesbygninger under hensyn til den tilsigtede brug,

d. indretning af beboelsesbygninger, de i § 11 nævnte bebyggelser samt andre bebyggelser, der er offentligt tilgængelige, på en sådan måde, at bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- eller orienteringsevne er nedsat,

e. benyttelse af målnormer, der kan fremme anvendelsen af standardiserede bygningsdele, installationsdele og inventar,

f. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt energiforbrug såvel i bestående som i ny bebyggelse,

g. beregning af bygningshøjder og -arealer og om fastsættelse af koter for bebyggelsen og terrænet om denne samt

h. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt råstofforbrug såvel i bestående som i ny bebyggelse, herunder bestemmelser om anvendelse af bestemte materialer eller konstruktioner og om genanvendelse af materialer.

4. I § 6 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. I bygningsreglementet kan af sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af tekniske installationer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som bestående anlæg.«

§ 6. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til

a. varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn,

b. udførelse af tekniske installationer, herunder bestemmelser, der sikrer mulighed for senere installation af sanitære og tekniske anlæg,

c. en hensigtsmæssig planudformning af beboelsesbygninger under hensyn til den tilsigtede brug,

d. indretning af beboelsesbygninger, de i § 11 nævnte bebyggelser samt andre bebyggelser, der er offentligt tilgængelige, på en sådan måde, at bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- eller orienteringsevne er nedsat,

e. benyttelse af målnormer, der kan fremme anvendelsen af standardiserede bygningsdele, installationsdele og inventar,

f. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt energiforbrug såvel i bestående som i ny bebyggelse,

g. beregning af bygningshøjder og -arealer og om fastsættelse af koter for bebyggelsen og terrænet om denne samt

h. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt råstofforbrug såvel i bestående som i ny bebyggelse, herunder bestemmelser om anvendelse af bestemte materialer eller konstruktioner og om genanvendelse af materialer.

Stk. 2. I bygningsreglementet kan i tilknytning til regler om arbejdsrum fastsættes bestemmelser om udførelse og indretning af sundheds- og velfærdsforanstaltninger for de ansatte, f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og inventar.

5. Efter § 6 indsættes

» § 6 A. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme ejendomme med et mindre areal end 700 m2 heri ikke medregnet vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg. Ved udstykninger mv. i sommerhusområder må arealet ikke være mindre end 1200 m2. Sålænge bestemmelserne om grundstørrelser i en bygningsvedtægt er gældende, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de i 1. og 2. pkt. nævnte.

Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende parcellens facadelængde.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 6 B. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige

1) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,

2) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og fritidsformål,

3) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil, og

4) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, nr. 1 - 4.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1, nr. 4 kan forhøjes for grunde med særlig beliggenhed. I reglerne kan bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 6 C. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn. For bebyggelse i sommerhusområder kan boligministeren fastsætte andre højdebegrænsninger.

Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om beregning af bygningshøjden.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger, konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o.lign. må ikke være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.«

6. I § 8, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »Dobbelthuse«: », rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l.«.

§ 6 B. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige

1) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,

2) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og fritidsformål,

3) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil, og

4) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1, nr. 4, kan forhøjes for grunde med særlig beliggenhed. I reglerne kan bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 6 C. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn. For bebyggelse i sommerhusområder kan boligministeren fastsætte andre højdebegrænsninger.

Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om beregning af bygningshøjden.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger, konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer og lign. må ikke være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.«

6. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Dobbelthuse«: », rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.«.

7. Kapitel 3 ophæves, og i stedet indsættes

»Kapitel 3

Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder

§ 6 C. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn. For bebyggelse i sommerhusområder kan boligministeren fastsætte andre højdebegrænsninger.

Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om beregning af bygningshøjden.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger, konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer og lign. må ikke være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.«

6. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Dobbelthuse«: », rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.«.

7. Kapitel 3 ophæves, og i stedet indsættes

»Kapitel 3

Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder

§ 6 B. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige

1) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,

2) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og fritidsformål,

3) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil, og

4) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, nr. 1 - 4.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1, nr. 4 kan forhøjes for grunde med særlig beliggenhed. I reglerne kan bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 6 C. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn. For bebyggelse i sommerhusområder kan boligministeren fastsætte andre højdebegrænsninger.

Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om beregning af bygningshøjden.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger, konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

§ 6 D. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o.lign. må ikke være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.«

6. I § 8, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »Dobbelthuse«: », rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l.«.

7. Kapitel 3. Ophæves, og istedet indsættes

»Kapitel 3

Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder

§ 6 A svarer til kommuneplanlovens § 40, som foreslås overført uden realitetsændringer til byggeloven.

I praksis har bestemmelsen kun haft selvstændig betydning ved enkeltudstykninger eller mindre omfattende udstykninger, hvor gennemførelsen af en lokalplan ikke har været nødvendig. Kommuneplanlovens gældende bestemmelser om lokalplanpligt ved større udstykninger (§ 16, stk. 3) og muligheden for at fastsætte andre grundstørrelser i lokalplan (§ 18, stk. 1, nr. 3) ændres ikke ved forslaget.

Bestemmelsen sikrer, at grunde, hvor gennemførelsen af lokalplan ikke er nødvendig, får en størrelse, der gør det muligt at opføre et sædvanligt fritliggende parcelhus under overholdelse af de øvrige almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggelovgivningen.

Der er foretaget en mindre konsekvensændring af bestemmelsen som følge af lovforslaget om ny udstykningslov, således at bestemmelsen også omfatter matrikulering og arealoverførsel.

§ 6 B svarer til kommuneplanlovens § 42, som foreslås overført uden realitetsændringer til byggeloven.

Bestemmelsen fastsætter den maksimale bebyggelsesprocent for forskellige arter bebyggelse og finder anvendelse på ethvert byggeri i uplanlagte områder.

De fastsatte maksimale bebyggelsesprocenter kan fraviges ved dispensation, jf. byggelovens § 22.

I stk. 2 i bestemmelsen er bebyggelsesprocenten defineret som etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. Beregningsreglerne for etagearealet og grundstykkets areal har siden 1977 været fastsat i bygningsreglementerne med hjemmel i bestemmelsen.

§ 6 C svarer til kommuneplanlovens § 43, som foreslås overført uden realitetsændringer til byggeloven.

Bestemmelsen fastsætter det såkaldte vandrette højdegrænseplan, hvorefter en bebyggelse ikke må opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn.

Bestemmelsen supplerer § 9 i byggeloven om det såkaldte skrå højdegrænseplan og de bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf i bygningsreglementerne.

Siden 1977 har der allerede i medfør af bestemmelsen været fastsat regler for beregning af bygningshøjden i bygningsreglementet.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bestemmelser under ad 1.

§ 8. Bebyggelse må ikke opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelthuse kan dog sammenbygges i naboskel.

7. Kapitel 3. Ophæves, og istedet indsættes

»Kapitel 3

Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder

§ 15. Boligministeren kan fastsatte nærmere regler om rensning af skorstene og røgkanaler samt om eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem der kan forestå arbejdet, og de pågældendes ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse, samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler ved en ejendom.«

8. I § 18, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »på ejerens bekostning«.

9. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5. Boligministeren kan, når det findes nødvendigt for at sikre, at byggematerialer, konstruktioner og lign. ikke indebærer fare for sundheden, fastsætte regler for anvendelsen heraf, herunder forbud mod anvendelsen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

10. § 22, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af naboers interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger.«

11. § 22, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af dispensationsmyndigheden.«

12. § 23 affattes således

» § 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4, og § 18 A, stk. 4, kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til statsamtet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner til boligministeren.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende betydning.«

13. § 25, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Overtrædelse af §§ 6 B, 6 C, 6 D, stk. 2, og § 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse.«

14. I § 28 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer for de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 6, stk. 3, og § 15.«

15. I § 29 indsættes efter »§ 28, stk. 1«: »og 3«.

16. I § 29 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Gebyrer, der er fastsat i medfør af § 28, stk. 3, jf. § 15, kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.«

17. § 30, stk. 1, litra e, affattes således

»e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.«

18. § 31 affattes således

» § 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer.«

§ 15. Boligministeren kan fastsatte nærmere regler om rensning af skorstene og røgkanaler samt om eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem der kan forestå arbejdet og de pågældendes ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse, samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler ved en ejendom.«.

8. I § 18, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »på ejerens bekostning«.

9. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5. Boligministeren kan, når det findes nødvendigt for at sikre, at byggematerialer, konstruktioner o.l. ikke indebærer fare for sundheden, fastsætte regler for anvendelsen heraf, herunder forbud mod anvendelsen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

10. § 22, stk. 2, 1. pkt. affattes således

»Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af naboers interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger.«

11. § 22, stk. 4, 2. pkt. affattes således

»Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af dispensationsmyndigheden«.

12. § 23 affattes således

» § 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4 og § 18 A, stk. 4 kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til statsamtet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til boligministeren.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende betydning.

13. § 25, stk. 2, 1. pkt. affattes således

»Overtrædelse af §§ 6 B, 6 C, 6 D, stk. 2, og § 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse.«

14. I § 28 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer for de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 6, stk. 3 og § 15.«

15. I § 29 indsættes efter »§ 28, stk. 1«: »og 3«.

16. I § 29 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Gebyrer, der er fastsat i medfør af § 28, stk. 3, jf. § 15, kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.«

17. § 30, stk. 1, litra e. affattes således

»e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.

18. § 31 affattes således

» § 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterens love og administrative bestemmelser om byggevarer«.

§ 15. Boligministeren kan fastsatte nærmere regler om rensning af skorstene og røgkanaler samt om eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem der kan forestå arbejdet og de pågældendes ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse, samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler ved en ejendom.«.

§ 15. For bebyggede grunde, som ikke opfylder de krav om friarealer, som er fastsat i medfør af § 7, kan kommunalbestyrelsen påbyde tilvejebringelse af sådanne arealer - eventuelt som fællesareal for flere ejendomme - ved omlægning af gårdspladser, fjernelse eller flytning af hegn, plankeværker, skure og lignende småbygninger.

Stk. 2. Såfremt der ikke ved påbud i medfør af stk. 1 kan opnås en væsentlig forbedring af forholdene, kan kommunalbestyrelsen endvidere påbyde nedrivning af anden bebyggelse end nævnt i stk. 1, når værdien af denne bebyggelse er ringe i forhold til værdien af den samlede bebyggelse på de ejendomme, der omfattes af gårdrydningen.

Stk. 3. I forbindelse med påbud i medfør af stk. 1 og 2 kan kommunalbestyrelsen træffe bestemmelser om vedligeholdelse og belysning af de tilvejebragte opholdsarealer og bestemmelser til sikring af opretholdelse af orden på arealerne.

Stk. 4. Kommunen yder erstatning for tab, der er en følge af påbud i medfør af stk. 2. I mangel af enighed fastsættes erstatningen af de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder.

Stk. 5. Kommunens udgift som følge af påbud i medfør af stk. 2 kan ikke indgå i den samlede gårdrydningsudgift til fordeling mellem de pågældende ejere.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens beslutninger i henhold til stk. 1-3 er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over de pågældende ejendomme uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader beslutningerne tinglyse på ejendommene.

Stk. 7. Hvis arbejderne ikke gennemføres inden for en i påbuddet fastsat tidsfrist, kan kommunalbestyrelsen lade arbejderne udføre for de pågældende ejeres regning og fordele udgifterne mellem dem.

Stk. 8. I tilfælde, hvor arbejderne er udført ved kommunalbestyrelsens foranstaltning efter aftale eller i henhold til stk. 7, er en ejer berettiget til at afdrage udgiften over 10 år med lige store halvårlige afdrag. Det er dog en betingelse herfor, at den andel af den samlede bekostning, der påhviler ejendommen, overstiger 10 pct. af ejendommens leje - eller for lokaler, som ikke har været udlejet, den anslåede lejeværdi - i det senest afsluttede regnskabsår, heri ikke medregnet varmebidrag og lign. ydelser. Gælden forrentes med en af kommunalbestyrelsen fastsat rentefod.

8. I § 18, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »på ejerens bekostning«.

§ 15. Boligministeren kan fastsatte nærmere regler om rensning af skorstene og røgkanaler samt om eftersyn i bygninger, hvori der er indrettet ildsteder. Der kan tillige fastsættes regler for, hvem der kan forestå arbejdet, og de pågældendes ansættelsesforhold, arbejdets tilrettelæggelse, samt hvorledes der skal reageres ved konstaterede mangler ved en ejendom.«

8. I § 18, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »på ejerens bekostning«.

9. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5. Boligministeren kan, når det findes nødvendigt for at sikre, at byggematerialer, konstruktioner og lign. ikke indebærer fare for sundheden, fastsætte regler for anvendelsen heraf, herunder forbud mod anvendelsen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

10. § 22, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af naboers interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger.«

11. § 22, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af dispensationsmyndigheden.«

12. § 23 affattes således

» § 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4, og § 18 A, stk. 4, kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til statsamtet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner til boligministeren.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende betydning.«

13. § 25, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Overtrædelse af §§ 6 B, 6 C, 6 D, stk. 2, og § 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse.«

14. I § 28 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer for de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 6, stk. 3, og § 15.«

15. I § 29 indsættes efter »§ 28, stk. 1«: »og 3«.

16. I § 29 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Gebyrer, der er fastsat i medfør af § 28, stk. 3, jf. § 15, kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.«

17. § 30, stk. 1, litra e, affattes således

»e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.«

18. § 31 affattes således

» § 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer.«

§ 18. Såfremt der som følge af mangler ved ejendommen opstår fare for ejendommens beboere eller andre, jf. § 14, kan kommunalbestyrelsen kræve, at bebyggelsen og omkringliggende arealer og bebyggelser i nødvendigt omfang afspærres og rømmes. Det samme gælder, såfremt funderingsarbejder m.v., jf. § 12, frembyder sådan fare. Hvis et påbud om afspærring og rømning ikke straks efterkommes, kan det gennemføres af kommunalbestyrelsen.

9. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5. Boligministeren kan, når det findes nødvendigt for at sikre, at byggematerialer, konstruktioner o.l. ikke indebærer fare for sundheden, fastsætte regler for anvendelsen heraf, herunder forbud mod anvendelsen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 18. Såfremt der som følge af mangler ved ejendommen opstår fare for ejendommens beboere eller andre, jf. § 14, kan kommunalbestyrelsen kræve, at bebyggelsen og omkringliggende arealer og bebyggelser i nødvendigt omfang afspærres og rømmes. Det samme gælder, såfremt funderingsarbejder m.v., jf. § 12, frembyder sådan fare. Hvis et påbud om afspærring og rømning ikke straks efterkommes, kan det gennemføres af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Når et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at afhjælpe mangler, der frembyder fare for ejendommens beboere eller andre, ikke efterkommes inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, kan kommunalbestyrelsen uanset bestemmelserne i § 17, stk. 2-3, straks lade de pågældende arbejder udføre på ejerens bekostning.

Stk. 3. Såfremt det viser sig, at konstruktioner eller materialer frembyder fare for en bebyggelses beboere eller andre, kan boligministeren pålægge kommunalbestyrelsern at foretage eftersyn af bebyggelser, hvori sådanne eller lignende konstruktioner eller materialer er anvendt. Ministeren kan endvidere pålægge kommunalbestyrelsen at meddele ejeren påbud efter stk. 2.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder også anvendelse på bebyggelse under opførelse og på bebyggelse, som er delvis nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde.

Stk. 5. Bestemmelserne i denne paragraf gælder, uanset hvornår bebygelsen er opført.

10. § 22, stk. 2, 1. pkt. affattes således

»Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af naboers interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger.«

§ 22. - - -

Stk. 2. Dispensationer fra bestemmelser til varetagelse af naboers interesser i § 8 og de i medfør af § 8 og § 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger. Kommunalbestyrelsen underretter de naboer, der efter orientering i henhold til 1. pkt. rettidigt har fremsat bemærkninger til den søgte dispensation, om afgørelsen.

11. § 22, stk. 4, 2. pkt. affattes således

»Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af dispensationsmyndigheden«.

§ 22. - - -

Stk. 4. Dispensation meddeles af kommunalbestyrelsen. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af dispensationsmyndigheden og kan bestemme, at dispensationer fra nærmere angivne bestemmelser kun kan meddeles af amtsrådet, i København og Frederiksberg kommuner af boligministeren.

12. § 23 affattes således

» § 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4 og § 18 A, stk. 4 kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til statsamtet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til boligministeren.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende betydning.

§ 22 - - -

Stk. 2. Efter udløbet af fristen nævnt i § 24 kan kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af planen, bebygges eller i øvrigt udnyttes i overensstemmelse med forslaget, såfremt reglerne i § 40, stk. 1, § 42 og 43 ikke derved fraviges. Kommunalbestyrelsen kan tillige tillade, at reglerne i § 40, stk. 1, § 42 og § 43 fraviges, hvis bebyggelsen ikke er et større byggearbejde, jf. § 16, stk. 3, og den er i overensstemmelse med kommuneplanen.

2. Kapitel 6 ophæves.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser, jf. dog § 12, stk. 7, og § 16 A, stk. 4, kan påklages til amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til boligministeren, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Påklage kan endvidere tilladelse, hvis afgørelsen efter klagemyndighedens vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Stk. 2. Amtsrådets afgørelser kan påklages til boligministeren, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Amtsrådets afgørelse af, om de i stk. 1, sidste pkt., nævnte klagebetingelser er opfyldt, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed.

13. § 25, stk. 2, 1. pkt. affattes således

»Overtrædelse af §§ 6 B, 6 C, 6 D, stk. 2 og § 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse.«

§ 25. - - -

Stk. 2. Overtrædelse af § 8 og af de i medfør af §§ 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensationen er meddelt efter reglerne i § 22.

14. I § 28 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer for de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af § 6, stk. 3 og § 15.«

15. I § 29 indsættes efter »§ 28, stk. 1«: »og 3«.

§ 29. Gebyrer som nævnt i § 28, stk. 1, og beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til loven har udredet forskudsvis, kan inddrives ved udpantning i den pågældende ejendom. Gebyrerne og beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til § 18, stk. 2, eller § 14, jf. § 17, stk. 3, har udredet forskudsvis, har samme fortrinsret i ejendommen som kommunale ejendomsskatter. Fortrinsretten for beløb, der er udredet forskudsvis, skal tinglyses på ejendommen. Tinglysningen er dog uden betydning for fortrinsrettens gyldighed.

16. I § 29 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Gebyrer, der er fastsat i medfør af § 28, stk. 3, jf. § 15, kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.«

17. § 30, stk. 1, litra e. affattes således

»e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.«

§ 30. Med bøde straffes den, der

a. påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed,

b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

d. undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre,

e. overtræder § 7, stk. 2, 1. punktum.

18. § 31 affattes således

» § 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterens love og administrative bestemmelser om byggevarer«.

§ 31. (Ophævet).

19. § 31 A ophæves.

§ 31 A. Boligministeren kan i forbindelse med udsendelse af vejledninger om energiøkonomisk drift og vedligeholdelse af varme- og ventilationsanlæg fastsætte regler om kontrolmåling, justering og rensning af sådanne anlæg, herundere regler om gebyrer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som på bestående anlæg.

§ 31. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, hvor ofte skorstene og røgkanaler skal renses. Rensning skal foretages af dertil antagne skorstensfejere, jf. § 32.

Stk. 2. Udbrænding af skorstene i bygninger, der er tækket med strå eller lige så let antændelig materiale, er ikke tilladt. I øvrigt må udbrænding af skorstene kun foretages af skorstensfejermesteren.

§ 32. Skorstensfejermestre ansættes og afskediges af amtsrådet - i København af magistraten. Ansættelsen sker efter opslag. Ved første ansættelse må kun antages faguddannede skorstensfejere, der har gennemgået fagets mesterskole eller har en tilsvarende af justitsministeren godkendt uddannelse.

Stk. 2. Amtsrådet (i København magistraten) fastsætter størrelsen af de enkelte skortensfejerdistrikter.

Stk. 3. Den afgift, som husejerne skal betale for arbejdet efter § 31, stk. 1, 1, fastsætter amtsrådet efter forhandling med Kommunernes Landsforening. I København fastsættes afgiften af magistraten. Afgiften tilfalder skorstensfejermesteren, medmindre han oppebærer et fast årligt vederlag af kommunen. Afgiften kan efter kommunalbestyrelsens beslutning opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.

Stk. 4. Afgiften i henhold til stk. 3 kan inddrives ved udpantning.

Stk. 5. Justitsministeren udfærdiger en instruks for skorstensfejermestre.

Stk. 6. En skorstensfejermester kan afskediges med 6 måneders varsel. Har han gjort sig skyldig i grov eller gentagne forsømmelse eller skødesløshed i hvervets udførelse, kan han afskediges uden varsel. En skorstensfejermester kan begære sin afsked med 3 måneders varsel.

§ 33. Justitsministeren kan bestemme, at skorstensfejermesteren personlig eller ved en af brand- eller beredskabskommissionen, i kommuner uden brand- eller beredskabskommission af politimesteren, godkendt stedfortræder med regelmæssige mellemrum skal foretage eftersyn i samtlige bygninger, hvori der er indrettet ildsted, for at påse, om skorstene, ildstedet, herunder bageovne, røgovne m.v., og røgledninger er i forsvarlig stand og tilbørligt vedligeholdt og renset. Ved eftersynet skal det endvidere påses, om de påbudte sprøjter og stiger findes og er i forsvarlig stand, jf. § 30.

Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med skorstensfejerlavet træffe bestemmelse om, at skorstensfejermestrene ved brandsyn tillige skal påse, om andre bestemmelser til forebyggelse af ildebrand er opfyldt.

Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at brandinspektøren eller anden af brand- eller beredskabskommissionen, i kommuner uden brand- eller beredskabskommission af politimesteren, udpeget person skal foretage eftersyn af fredede bygninger, af kirker, teatre, udstillings- og forlystelseslokaler og andre bygninger, hvor der i store rum samles mange mennesker, samt af brandfarlige bygninger og oplag og af virksomheder, som falder ind under §§ 27 og 28.

Stk. 4. Findes der ved eftersynet en mangel, der bevirker særlig brandfare, skal den tilsynsførende give pålæg om, at benyttelse ikke må ske før mangelen er afhjulpet og dette ved eftersyn er konstateret.

Stk. 5. Er mangelen af mindre betydning, skal den tilsynsførende fastsætte en frist, inden hvilken mangelen skal være afhjulpet. Efter fristens udløb og senest ved næste syn skal han efterse, om afhjælpning er sket.

Stk. 6. De i medfør af denne paragraf givne forbud og pålæg skal skriftligt meddeles ejeren eller anden vedkommende.

Stk. 7. Kommunen anskaffer til den tilsynsførende en protokol eller et kartotek, hvori der for hver ejendom skal ske tilførsel om de foretagne syn, om der er konstateret mangler ved synene, hvilke forbud og pålæg der er givet, og om disse er efterkommet.

Stk 8. Undladelse af at efterkomme de i henhold til stk. 4 og 5 givne forbud og pålæg skal anmeldes til politiet af den tilsynsførende.

§ 34. Skorstensfejerne skal under deres arbejde være opmærksom på, om skorstene, ildsteder og røgledninger er i forsvarlig stand og tilbørligt vedligeholdt. Opdages der herved nogen mangel skal skorstensfejermesteren give pålæg om, at mangelen skal afhjælpes, idet bestemmelserne i § 33, stk. 4-8, finder tilsvarende anvendelse.

§ 35. Justitsministeren udfærdiger nærmere bestemmelser om omfanget af skorstensfejermestrenes pligter i henhold til dette kapitel. Med hensyn til skorstensfejermestrenes vederlag finder bestemmelserne i § 32, stk. 3-4, tilsvarende anvendelse.

§ 36. Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren bestemme, at brandsyn for militære anlægs vedkommende ordnes på særlig måde. Tilsvarende bestemmelse kan efter forhandling med indenrigsministeren træffes for civilforsvarets anlæg.

§ 39. Ved udstykning eller bebyggelse af en ejendom skal reglerne i § 40, stk. 1, § 42 og § 43 overholdes, medmindre

1) anden bestemmelse er truffet i

a) en lokalplan, der er offentligt bekendtgjort efter § 30,

b) en byplanvedtægt i medfør af lov om byplaner af 29. april 1938 med senere ændringer,

c) en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove, eller

2) en dispensation meddeles efter reglerne i § 47.

§ 40. Der må ikke foretages udstykninger m.v., hvorved der ville fremkomme ejendomme med et mindre areal end 700 m2, heri ikke medregnet vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg. Ved udstykninger m.v. i sommerhusområder må arealet ikke være mindre end 1200 m2. Så længe bestemmelserne om grundstørrelser i bygningsvedtægt er gældende, jf. § 59 , stk. 1, finder vedtægtens mindstegrundstørrelser anvendelse i stedet for de i 1. og 2. pkt. nævnte.

Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende parcellens facadelængde.

Stk. 3 og 4. (Ophævet).

§ 41. Til enhver ny bebyggelse skal der i overensstemmelse med reglerne i byggelovgivningen udlægges og anlægges friarealer til sikring af tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne, adgangs- og tilkørselsforhold, redningsmuligheder for brandvæsenet og parkering.

§ 42. Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, må ejendommens bebyggelsesprocent ikke overstige

a) 25 for parcelhuse til helårsbeboelse,

b) 10 for sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og fritidsformål,

c) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil, og

d) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal . Nærmere bestemmelser om beregningen af etagearealet og grundststykkets areal fastsættes i bygningsreglementet i henhold til byggeloven.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter nærmere regler til bestemmelse af bebyggelsesarterne nævnt i stk. 1, a-d.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for, i hvilken udstrækning og under hvilke betingelser bebyggelsesprocenten efter stk. 1, d. forhøjes for grunde med særlig beligenhed. I reglerne kan bebyggelsesprocenten dog ikke fastsættes højere end 50.

§ 43. En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn. For bebyggelse i sommherhusområder kan miljøministeren fastsætte andre højdebegrænsninger.

Stk. 2. Nærmere bestemmelser om beregningen af bygningshøjden fastsættes i bygningsreglementet i henhold til byggeloven.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte, at særlige arter af bygninger, konstruktioner eller anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.

§ 44. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o.lign. må ikke være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.

Stk. 3. Hvis en påbegyndt bebyggelse opgives eller udsættes i et længere tidsrum, og den delvis opførte bebyggelse virker skæmmende i forhold til omgivelserne kan kommunalbestyrelsen påbyde grundens ejer at fjerne bebyggelsen eller bringe den i en sådan stand, at den ikke længere virker skæmmende. Det samme gælder, hvis en bebyggelselse, som er delvis nedrevet eller ødelagt, i et længere tidsrum henstår i en sådan tilstand, at den virker skæmmende i forhold til omgivelserne. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på bebyggelse på en landbrugsejendom.

Stk. 4. Hvis anvendelse af en grund til oplag, henlæggelse af affald eller lignende formål virker skæmmende i forhold til omgivelserne, kan kommunalbestyrelsen påbyde grundens ejer at foretage hegning, beplantning eller andre foranstaltninger, som kan afhjælpe forholdet.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2-4 finder anvendelse, uanset hvornår bebyggelsen er opført, skiltningen m.v. er anbragt, eller grunden er taget i brug til oplag m .v.

Stk. 6. Et påbud efter stk. 2, stk. 3 eller stk. 4 kan af vedkommende ejer påklages til miljøministeren. Klage skal være indgivet inden 4 uger fra påbudets meddelelse. Påbudet skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 1. og 2. pkt.

§ 45. Når der i et område findes boligbebyggelse, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at der opføres miljøforringende erhvervsbebyggelse i området, eller at bestående boligbebyggelse eller ubebyggede arealer i området tages i brug til miljøforringende erhvervsformål.

Stk. 2. Når der i et område findes erhvervsbebyggelse, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at der opføres boligbebyggelse i området, eller at bestående bebyggelse tages i brug til beboelse, såfremt beboelse i området ud fra miljømæssige hensyn skønnes uforenelig med erhvervsudøvelsen.

Stk. 3. Et forbud, eller påbud efter stk. 1 eller stk. 2 kan af vedkommende ejer påklages til miljøministeren. Klage skal være indgivet inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse. Afgørelsen skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 1. og 2. pkt.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, når der foreligger en bekendtgjort kommuneplan.

3. § 47, stk. 1, affattes således

»Dispensationer fra bestemmelserne i lokalplaner og de efter § 59 opretholdte vedtægter og planer mv. kan uanset § 13 meddeles efter reglerne i stk. 2 - 8.«

§ 47. - - -

Dispensationer fra §§ 40, 42 og 43 og fra bestemmelserne i lokalplaner og de efter § 59 opretholdte vedtægter og planer m.v. kan uanset § 13 meddeles efter reglerne i stk. 2-8 og § 22, stk. 2.

4. I § 47, stk. 2, 1. pkt. udgår: »§§ 40, 42 og 43 cg fra«.

§ 47 - - -

Stk. 2. Dispensationer fra §§ 40, 42 og 43 og fra de efter § 59, stk. 1, opretholdte bestemmelser meddeles af kommunalbestyrelsen inden for rammer, der fastsættes af miljøministeren. Videregående dispenstioner meddeles af ministeren. En dispensation kan ikke meddeles i tilfælde, hvor en lokalplan skal udarbejdes i henhold til § 16, stk. 3.

5. I § 48, stk. 1, 2. pkt. udgår: »og § 44, stk. 6«.

§ 48. En kommunalbestyrelses afgørelse vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til miljøministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. dog § 34, stk. 4 og § 44, stk. 6.

6. I § 49, stk. 4, 1. pkt. udgår: »§ 42, § 43 og § 44, stk. 2, eller i«.

§ 49. - - -

Stk. 4. Overtrædelse af bestemmelserne i § 42, § 43 og § 44, stk. 2, eller i en lokalplan eller en af de efter § 59 opretholdte vedtægter og planer m.v. kan gøres gældende under et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensation er meddelt efter reglerne i § 47.

7. § 55, stk. 1, nr. 1 ophæves.

Nr. 2 - 5 bliver herefter nr. 1 - 4.

§ 55. Med bøde straffes den, der

1) overtræder §§ 42 og 43,

2) overtræder bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter § 59 opretholdte vedtægter og planer m.v.,

3) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller planer,

4) tilsidesætter vilkår for en dispensation efter § 47,

5) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, herunder et påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Ingen

Nr LSF 73

Forslag til Lov om ændring af byggeloven, brandloven og kommuneplanloven (Ankereform, overførsel af bebyggelsesregulerende bestemmelser og brandværnsforanstaltninger til byggeloven samt overførsel af gårdrydning til byfornyelsesloven m.v.)

Fremsat af boligministeren (Agnete Laustsen)

den 22. november 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. april 1990

Lov nr. 270 af 02/05/1990