1989 LSF 63 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL DANSKE INVESTERINGER I ØSTLANDENE

§ 1. Målet for Danmarks støtte til danske investeringer i Østlandene skal være at bistå de reformvenlige kræfter i disse lande med at opnå øget økonomisk vækst og erhvervsmæssig udvikling og at fremme mulighederne for et nærmere økonomisk samarbejde mellem Danmark og Østlandene, som vil være til gavn for det generelle Øst-Vest-forhold, og som vil kunne komme dansk erhvervsliv og beskæftigelse til gode.

Investeringsfond for Østlandene

§ 1. Målet for Danmarks støtte til danske investeringer i østlandene skal være at bistå de reformvenlige kræfter i disse lande med at opnå øget økonomisk vækst og erhvervsmæssig udvikling, og at fremme mulighederne for et nærmere økonomisk samarbejde mellem Danmark og østlandene, som vil være til gavn for det generelle øst/vest-forhold, og som vil kunne komme dansk erhvervsliv og beskæftigelse til gode.

Investeringsfond for Østlandene

§ 2. Der oprettes en fond til fremme af investeringer i disse lande i samvirke med dansk erhvervsliv. Fonden er en selvejende institution benævnt Investeringsfonden for Østlandene.

Stk. 2. Der kan af statskassen ydes tilskud til fondens virksomhed. Fonden kan endvidere modtage bidrag fra erhvervsorganisationer, enkeltvirksomheder eller private i form af kontante tilskud eller garantikapital.

Stk. 3. Fonden kan yde støtte til danske investeringer i Østlandene ved aktietegning, finansiering af undersøgelser vedrørende investeringsmuligheder og andre igangsættelsesforanstaltninger, långivning, ydelse af garantier og kautioner, uddannelse, rådgivning samt andre foranstaltninger, der efter bestyrelsens skøn kan fremme fondens formål.

Stk. 4. Fonden ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer for 3 år ad gangen udnævnes af udenrigsministeren, der tillige udpeger formand og næstformand blandt medlemmerne. Fondens daglige forretninger forestås af en direktør, der ligeledes udnævnes af udenrigsministeren. Udgifterne ved fondens administration udredes af fondens midler.

Stk. 5. De nærmere retningslinier for fondens virksomhed fastlægges i en vedtægt, der godkendes af udenrigsministeren.

Garantiordning for investeringer i Østlandene

§ 2. Der oprettes en fond til fremme af investeringer i disse lande i samvirke med dansk erhvervsliv. Fonden er en selvejende institution benævnt »Investeringsfonden for Østlandene«.

Stk. 2. Der kan af statskassen ydes tilskud til fondens virksomhed. Fonden kan endvidere modtage bidrag fra erhvervsorganisationer, enkeltvirksomheder eller private i form af kontante tilskud eller garantikapital.

Stk. 3. Fonden kan yde støtte til danske investeringer i østlandene ved aktietegning, finansiering af undersøgelser vedrørende investeringsmuligheder og andre igangsættelsesforanstaltninger, långivning, ydelse af garantier og kautioner, uddannelse, rådgivning samt andre foranstaltninger, der efter bestyrelsens skøn kan fremme fondens formål.

Stk. 4. Fonden ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer for 3 år ad gangen udnævnes af udenrigsministeren, der tillige udpeger formand og næstformand blandt medlemmerne. Fondens daglige forretninger forestås af en direktør, der ligeledes udnævnes af udenrigsministeren. Udgifterne ved fondens administration udredes af fondens midler.

Stk. 5. De nærmere retningslinier for fondens virksomhed fastlægges i en vedtægt, der godkendes af udenrigsministeren.

Garantiordning for investeringer i østlandene

§ 3. Udenrigsministeren kan inden for en beløbsramme på 1 mia. kr. give garanti til virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark, mod tab i forbindelse med direkte nyinvesteringer i Østlandene og hermed ligestillede lån.

Stk. 2. Garanti kan kun gives mod tab, der skyldes politiske forhold såsom nationalisering og dermed ligestillede offentlige foranstaltninger, hindringer for overførsel af betalinger, krigshandlinger eller lignende i det land, i hvilket investeringen er foretaget.

Stk. 3. For ydede garantier betales en risikopræmie, der indgår i en garantifond, som anvendes til imødegåelse af tab.

§ 3. Udenrigsministeren kan inden for en beløbsramme på 1 mia. kr. give garanti til virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark, mod tab i forbindelse med direkte nyinvesteringer i østlandene og hermed ligestillede lån.

Stk. 2. Garanti kan kun gives mod tab, der skyldes politiske forhold, såsom nationalisering og dermed ligestillede offentlige foranstaltninger, hindringer for overførsel af betalinger, krigshandlinger eller lignende i det land, i hvilket investeringen er foretaget.

Stk. 3. For ydede garantier betales en risikopræmie, der indgår i en garantifond, som anvendes til imødegåelse af tab.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

Målsætning

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Efter opfordring fra Det Verdensøkonomiske Topmøde i Paris den 14.-16. juli 1989 har de 24 OECD-lande besluttet at yde koordineret støtte til reformprocesserne i Polen og Ungarn. På denne baggrund ønsker regeringen at yde en støtte på 300 mio. kr. over en 3-årig periode til østlandene med særligt henblik på Polen og Ungarn, herunder blandt andet gennem oprettelse af en Investeringsfond for Østlandene og etablering af en investeringsgarantiordning, som er omfattet af nærværende lovforslag, samt gennem anden økonomisk støtte til projekter, uddannelse og rådgivning, som vil blive koordineret blandt de involverede ministerier.

Sigtet med såvel fonden som garantiordningen er at bedre investeringsvilkårene i østlandene for danske virksomheder med det formål at støtte de reformvenlige østlande i deres bestræbelser på at udvikle sig i retning mod en højere grad af politisk pluralisme, respekt for menneskerettighederne samt en mere markedspræget økonomi og at fremme dansk erhvervslivs muligheder for at deltage i denne proces.

De økonomiske reformer i en række østlande kan skabe nye muligheder for på længere sigt at forøge det hidtidige begrænsede økonomiske samarbejde med disse nærmarkeder.

Lovforslaget forventes alene at medføre udgifter for staten til tilvejebringelse af investeringsfondens kapital, hvoraf fondens startomkostninger agtes afholdt, idet de løbende driftsudgifter på et senere tidspunkt tænkes afholdt af de løbende indtægter.

Omkostningerne ved investeringsgarantiordningen forudsættes dækket af de opkrævede risikopræmier. Det er vanskeligt på forhånd at vurdere risikoen ved at investere i østlandene, men erfaringerne fra den i henhold til udviklingsbistandsloven oprettede garantiordning viser, at tabene, som er dækket af denne ordning, har været væsentlig mindre end præmieindbetalingerne.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Loven tager generelt sigte på at fremme danske investeringer i østlandene, dvs. Albanien, Bulgarien, den Tyske Demokratiske Republik, Jugoslavien, Polen, Rumænien, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn. De i loven omhandlede investerings- og garantiordninger skal dog alene benyttes i de lande, hvor der reelt er tale om en politisk og økonomisk reformproces. På nuværende tidspunkt vil der blive givet prioritet til investeringer i Polen og Ungarn.

Til § 2

Med henblik på at fremme den økonomiske udvikling ved at lette kapitaltilførsel og imødegå de kommercielle risici, som fortsat er væsentlige hindringer for danske erhvervsvirksomheders etablering i østlandene, foreslås oprettet en investeringsfond for østlandene, i det følgende kaldet IØ-fonden. Fonden vil kunne virke dels gennem en direkte deltagelse i investeringer, dels ved at yde garantier og lignende og derved påtage sig nogle af de kommercielle risici. IØ-fondens formål skal først og fremmest være igangsættende ved etablering med dansk kapital af virksomheder i østlande, og det forudsættes, at fonden trækker sig ud af de pågældende foretagender på et tidspunkt, når virksomhederne normalt vil have nået en vis økonomisk stabilitet. Fonden skal virke efter forretningsmæssige principper og i nært samarbejde med det private erhvervsliv.

Investeringsfonden for Østlandene vil blive etableret med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene som forbillede, jf. lov om internationalt udviklingssamarbejde § 9.

Ved danske investeringer forstås investeringer foretaget af virksomheder hjemmehørende i Danmark.

Der er ikke i lovforslaget taget stilling til størrelsen af den kapital, der indskydes fra statens side i IØ-fonden, idet dette vil afhænge af et skøn over behovet for kapital til fonden på den ene side og for støtte til projekter, uddannelse og rådgivning uden for fondens rammer på den anden side. I første række tænkes en del af de 50 mio. kr., der er søgt bevilling om i 1989-90, indskudt som startkapital i fonden. Senere vil fonden kunne tilføres yderligere midler fra den samlede ramme på 300 mio. kr., som af regeringen tænkes afsat til støtte for østlandene. Beløbet vil blive søgt bevilget på de årlige finanslove.

IØ-fonden vil i forbindelse med sin virksomhed oppebære indtægter i form af renter, udbytter, præmier m.v., som vil indgå i fondens midler.

Det er forudset, at private virksomheder, herunder banker og forsikringsselskaber m.v., kan bidrage til fondens arbejdskapital.

Der er opregnet de væsentligste opgaver, som IØ-fonden skal varetage. I overensstemmelse med at fondens formål er at virke igangsættende, forudsættes det, at aktier erhvervet af fonden afhændes, når bestyrelsen af fonden skønner, at formålet er opfyldt. Finansiering af forundersøgelser af private investeringsprojekters rentabilitet og af igangsætning af erhvervsvirksomheder i østlande skal efter bestyrelsens beslutning kunne eftergives, kræves tilbagebetalt eller konverteret til andels- eller aktiekapital i fondens besiddelse.

Ved sammensætningen af den foreslåede bestyrelse for IØ-fonden bør der tilstræbes en passende repræsentation for erhvervslivet og offentlige myndigheder.

Investeringsfonden for Østlandene forudses på en række praktiske områder at indgå i et dagligt, nært samarbejde med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene med henblik på at drage nytte af IFUs erfaringer. Det bør tilstræbes at etablere et administrativt »bofællesskab« mellem IFU og IØ-fonden, således at IØ-fonden vil kunne trække på IFUs erfaringer og personelle ressourcer. Derved vil IØ-fondens driftsomkostninger kunne holdes nede på et minimum.

I vedtægten vil - udover de almindelige retningslinier for IØ-fondens administration - blive optaget nærmere bestemmelser om bestyrelsens sammensætning og kompetence i forhold til direktøren.

Til § 3

Uafhængigt af den i § 2 omtalte Investeringsfond for Østlandene foreslås oprettet en investeringsgarantiordning. Investeringsgarantiordningen for udviklingslandene, jf. lov om internationalt udviklingssamarbejde § 8 vil blive anvendt som forbillede for ordningen.

Administrationen henlægges under Udenrigsministeriet. Et investeringsgarantiudvalg med deltagelse af bl.a. Udenrigsministeriet og Industriministeriet vil foretage vurderingen af investeringsgarantiansøgningerne.

Den af Verdensbanken i 1988 etablerede investeringsgarantiordning Multilateral Investment Guarantee Agency (MIGA) åbner mulighed for at supplere den nationale ordning, i det omfang de pågældende østlande har tilsluttet sig denne ordning. På nuværende tidspunkt har Ungarn ratificeret og Polen undertegnet konventionen om MIGA.

Begrænsningen af lovens område til alene at omfatte direkte investeringer og hermed ligestillede lån udelukker rene porteføljeinvesteringer. En direkte investering er karakteriseret ved, at investor i væsentlig grad får indflydelse på ledelsen af den virksomhed, hvori investeringen foretages.

Investeringer vil f.eks. kunne ske i forbindelse med oprettelse af datterselskaber og ikke sjældent som led i såkaldte »joint ventures«, dvs. samarbejde med lokale interesser. Formen for investeringer, der kan garanteres, bør i øvrigt bero på en konkret vurdering.

Også nyinvesteringer i bestående virksomheder kan omfattes af ordningen. Alene her i landet hjemmehørende virksomheder vil kunne opnå garanti. Også virksomheder, der ikke er organiseret i firma- eller selskabsform, f.eks. visse af landbrugets afsætningsorganer, bør være omfattet af garantiordningen. Ikke blot tab af selve investeringen, men også af dennes afkast vil kunne dækkes ved garanti.

Det vil være en forudsætning for ydelse af investeringsgaranti, at der kan påvises en sammenhæng mellem investeringen og danske produktions- eller eksportmæssige interesser.

Der skal i hvert enkelt tilfælde fastsættes en grænse for garantiens løbetid, og denne bør normalt ikke overstige 15 år.

Ydelsen af investeringsgarantier er foreløbig holdt inden for et rammebeløb, der foreslås fastsat til 1 mia. kr., hvilket skønnes at være tilstrækkeligt til at dække garantibehovet i de nærmeste år.

Garantiordningen dækker kun tab i forbindelsemed politiske risici, medens tab af kommercielle årsager udelukkes fra garanti. Forslaget tilsigter ikke en udtømmende opregning af politiske risici, der kan dækkes ved garanti, men nævner kun de mest typiske. Investor forudsættes selv at skulle bære en vis del af tabet som selvrisiko.

Til imødegåelse af tab under garantiordningen vil der blive opkrævet en risikopræmie for ydede garantier. Disse præmier vil indgå i en garantifond, som anvendes til imødegåelse af tab.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Målsætning

Ingen

Nr LSF 63

Forslag til Lov om støtte til danske investeringer i Østlandene

Fremsat af udenrigsministeren (Ellemann-Jensen)

den 8. november 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 14. december 1989

Lov nr. 828 af 19/12/1989